Idé- og ressourcekatalog

Idé- og ressourcekatalog Forebyggelse af misbrug blandt unge i Aalborg Kommune Inspiration og vejvisning til pædagoger, lærere mv. der arbejder med unge Ungdomscentret og SSP Aalborg, 2010

Indhold Side Forord 4 Rusmiddelforebyggelse sat i et trivselsmæssigt perspektiv. 6 Hvad virker hvad virker ikke? Evidensbaserede metoder. 8 Vores erfaringer for, hvad der virker 9 Vi anbefaler.. 10 Hvad har vi? Hvad kan vi tilbyde? 11 SSP - Skole- og Kulturforvaltningen... 11 SSP - Ungdomscentret.. 13 Ungdomscentret, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.. 13 Hvor går vi hen, du? Hvor kan man få hjælp. 16 Oversigtshæfte. 16 Behandlingstilbud, rådgivning og konsulentbistand 16 Pårørende. 19 Net-adresser 20 Litteratur 21

Forord I Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik står der, at Det overordnede mål med rusmiddelpolitikken er at reducere forbruget af rusmidler og udvikling af misbrug samt sikre kvalificeret behandling og støtte til borgere med misbrugsproblemer (s 4). og videre, at der med rusmidler forstås: Rusmidler forstås primært som alkohol, medicin, opløsningsmidler og illegale rusmidler som hash, amfetamin, ecstasy, kokain, heroin. Brug af illegale rusmidler opfattes i denne politik som et misbrug (s.4). Mål Visionerne/målene for indsatsen mod misbrug er beskrevet således i Misbrugspolitikken (s. 10): Børn og unge i folkeskolealderen skal IKKE drikke alkohol Lavere forbrug af alkohol Unges eksperimenteren med andre rusmidler end alkohol skal nedsættes Unges misbrug eller skadelige virkninger heraf skal opspores tidligt, og de unge tilbydes hjælp Børn af misbrugsfamilier skal opspores tidligt, og familien skal tilbydes hjælp Motivering af voksne omkring holdninger, så de kan støtte børn og unge til kvalificerede valg Genstandsgrænserne skal være faldende Helhed i behandlingsindsatsen Støttetilbud skal udvikles i samarbejde med de frivillige sociale organisationer og målene skal nås ved (side 14): Systematik samarbejde, fælles grundviden, strategier og målsætninger for aktørerne Evidensbaserede metoder Kontinuerlig indsats Fokus på udsatte børn og unge og rusmiddelproblematikker Forældreinddragelse Tydelige signaler omkring alkohol og andre rusmidler Udskolingen alkoholforbrug, rutine i forbindelse med sundhedsplejen Fælles rusmiddelpolitik på ungdomsuddannelserne fælles information til forældrene Opfordre foreninger til at udarbejde rusmiddelpolitikker 4

Idé- og ressourcekatalog En af forudsætningerne for at aktører her fx folkeskolelærere, lærere på ungdomsuddannelserne, skolesundhedsplejersker, pædagoger mv. kan yde en aktiv forebyggende indsats er, at de ved, hvad der findes af hjælpemuligheder i kommunen, ved hvilke redskaber de selv kan bringe i spil og hvilke metoder, der virker. Dette Idé- og Ressourcekatalog vil bidrage med fælles grundviden til aktørerne omkring hjælpemuligheder i Aalborg Kommune, evidensbaserede metoder og redskaber. Ungdomscentret og SSP oktober 2010 5

Rusmiddelforebyggelse sat i et trivselsmæssigt perspektiv Sundhedsstyrelsens statistiske undersøgelser viser, at 85 % af en ungdomsårgang kommer berigede gennem ungdomsårene med gode og nyttige erfaringer, men undersøgelserne viser også, at mange unge starter deres ungdomsliv med særlige risikofaktorer i bagagen. Disse gråzone unge kan udvise mange symptomer på mistrivsel. Statistikken viser, at omkring 10 % af en ungdomsårgang har brug for støtte, råd- og vejledning til at komme berigede ud af ungdomslivets farer. Disse unge viser i deres adfærd forskellige symptomer: De isolerer sig, kan blive ludomaner, forsømmer skolen, har indlæringsproblemer, er ikke en del af fællesskabet i fx skolen, misbruger alkohol/stoffer osv. Årsagsforklaringerne hertil kan være mangeartede: Dårlige skoleerfaringer, skilsmisse, mobning osv. Den sidste gruppe af en ungdomsårgang, de 5 %, kan beskrives som værende unge, der har massive problemer med sig i bagagen. De kan have et usynligt handicap, som fx ADHD, de kan være seksuelt misbrugte, de kan komme fra familier med misbrugsproblematikker, de kan være udsat for vold osv. Disse unge er i særlig risiko for at få en selvdestruktiv adfærd som fx alkohol- og/eller stofmisbrug, spiseforstyrrelse eller cutting. Det er vigtigt at gøre op med flertalsmisforståelsen om, at en lavere debutalder, og det, at unge drikker mere, statistisk set ikke resulterer i flere misbrugere og kriminelle. Undersøgelser viser, at tidlig debutalder og overdrevent alkoholforbrug hos unge øger risikoen for, at de unge kommer til skade både fysisk i hjerne og andre organer (jf. Henrik Rindom) og psykisk i forhold til, at de unge udviklingsmæssigt ikke er udviklede til at håndtere alkoholens virkninger med det resultat, at de fx dyrker usikker sex eller uønsket sex, ligesom der på det seneste har været så voldsomme konsekvenser af umådeholdent alkoholindtag hos unge, at bl.a. én ung er død i kulden, én er faldet i og druknet i Limfjorden. Det overordnede sigte med forebyggelse må derfor være at minimere risikoen for, at unge kommer til skade både fysisk og psykisk, når de eksperimenterer med den del af voksenlivet, som alkohol er en del af herunder debutalder og mængden af alkoholindtag. Den forebyggende indsats må også have et særligt fokus på gruppen af unge, som qua deres opvækstvilkår befinder sig i en særlig risiko for at udvikle uhensigtsmæssig selvdestruktiv adfærd. Indsatserne må derfor gradueres i primær og sekundær forebyggelse. Den primære forebyggelse tager afsæt i at minimere risikoen for, at unge kommer til skade, når de eksperimenterer med alkohol, og højne debut alderen. Sidst men ikke mindst så har forebyggelsen et inklusivt sigte i forhold til de 15 % af en ungdomsårgang, som er i særlig risiko for at ende i selvdestruktive adfærdsmønstre. Den sekundære forebyggelse har særlig fokus på at screene unge, som udviser voldsomme selvdestruktive symptomer på uhensigtsmæssige vilkår. 6

Én af ungdomslivets store problemstillinger er risikoen for, at den unge ender i misbrug. Misbrug er så invaliderende, at det er nødvendigt at have en særlig indsat i forhold til de unge, som allerede er i nød, men det er ligeså vigtigt at screene førsymptomer hos de unge, så risikoen for, at de ender i misbrug, minimeres. I bogen Den svære ungdom sættes der fokus på unges trivsel og mistrivsel. I bogen redegøres der for, hvor vigtigt det er at kunne spotte tegn på mistrivsel, og på hvordan særlige indsatser positivt kan medvirke til at ruste de unge, så de bedre kan håndtere ungdomslivets problemstillinger. Henrik Rindom skriver: Unge med misbrug fejler også noget andet. En tidlig forebyggende indsats kan minimere risikoen for at eksperimenterende misbrug bliver til massivt misbrug, at selvmedicinering (ved fx ADHD) bliver til massivt misbrug. Det er derfor vigtigt, at de voksne, der omgås de unge, ved, hvordan man bedst muligt forebygger misbrug blandt unge og omsætter deres viden i det daglige arbejde blandt og med de unge, at de kan kende symptomer på mistrivsel og ikke er bange for at gribe ind, hvis de bliver opmærksomme på, at en ung måske har brug for hjælp, og at de ved, hvad der er af hjælpemuligheder i området. 7

Evidensbaserede metoder Hvad virker hvad virker ikke? Sundhedsstyrelsen har givet nogle bud på, hvilke metoder og rammer, der er evidens for, er virksomme, og anbefalet nogle hensigtsmæssige mål ift. rusmiddelforebyggelse. 1 : Organisering, indsatser og metoder (side 11) Omkring organisering anbefales som det første helhedsbetragtninger - generel og specifik forebyggelse. Konklusionen er her, at forebyggelse på den ene side er medvirkende til at skabe helhed gennem henvisninger til - og samarbejde med andre instanser. Men på den anden side skal forebyggelsens kerneopgaver være specifikt målrettede i forhold til rusmidler. Som et andet punkt anbefalers det at medtænke omgivelserne. Megen forebyggelse retter sig mod individets viden og tænkning, normer og adfærd. Dette bør altid suppleres med et fokus på de rammer, individet bevæger sig i, da de understøtter de normer, forebyggelsen søger at fremme. Det tredje punkt handler om, at der er evidens for, at hvis indsatserne integreres kontinuerligt i allerede eksisterende rammer, så øges sandsynligheden for, at væsentlige normer og relationer bliver påvirkede. Det fjerde punkt handler om, at aktørerne evner at arbejde indenfor et virksomt program og skabe interaktion. Det betyder, at forebyggelse af unges misbrug bør Foregå i eksisterende rammer, hvor de unge befinder sig (fx skole, klub, uddannelsessted) Som lærer, pædagog eller anden, der har kontakt med unge, bør man samarbejde med andre relevante instanser og om nødvendigt hjælpe den unge videre til anden instans Man bør være opmærksom på og arbejde med de unges holdninger og tænkning på området. Man bør arbejde bevidst og målrettet på feltet (rusmiddelpolitik, indsatsprogram mv.) Mål og metoder, der virker (side 12) Gennemgående virksomme indsatser er: Skabe effekt via afsæt i programmer Forebyggelse bør være faglig i betydningen at opbygge viden. Det gælder både den stofinformation, der gives, og det gælder valg af metoder Man bør samtænke indsatsen i forhold til stoffer, alkohol og tobak Tilgængelighed har betydning (mindske udbuddet) 1 Sundhedsstyrelsen: Narkoen ud af byen, 2006 8

Forskning viser, at det er centralt for forebyggelsen, at der udvikles færdigheder i at håndtere konkrete situationer kommunikation og konfliktløsning Unges brug af rusmidler er socialt påvirket og påvirkeligt. Derfor skal der arbejdes med sociale normer i miljøet ex skoleklassen. Der skal gøres op med flertalsmisforståelsen (fx det er normalt at prøve diverse stoffer, stort set alle unge har prøvet hash, man kan kun gå i byen, hvis man er påvirket af et rusmiddel) Effekten kan opnås via påvirkning af det enkelte individ gennem relationspåvirkning. Derfor er indsatsen en inddragelse gennem interaktion, dialog, diskussion, rollespil eller noget helt fjerde Forældre og familien har stor betydning gennem ungdomsårene, og det er derfor vigtigt at inddrage disse både i den primære, sekundære og tertiære forebyggelse Metoder der ikke virker (side 14) Indsatser der udelukkende bygger på informationer, envejskommunikation og mediekampagner Skrækkampagner uden opfølgning af handleanvisninger og træning af sociale kompetencer Overdrivelser kan føre til øget forbrug Uprofessionelle aktører/formidlere kan give et forvrænget billede, ikke formå at skabe interaktion, fokuserer på skræk og fascination, og de informerer hovedsagligt. Vores erfaringer for, hvad der virker Forebyggelse bør være faglig i betydningen at bygge på viden. Det gælder både den information om rusmidler, der skal gives, og valg af metoder. Der skal arbejdes med at udvikle kompetencer, dvs. færdigheder i at håndtere konkrete situationer. For eksempel kan man gennem øvelser arbejde med kommunikation og konfliktløsning. Unges brug af rusmidler er ofte socialt påvirket, men også påvirkelig. Derfor skal der arbejdes med de sociale normer, der er i det miljø, som den unge er en del af - f. eks. skoleklassen. En måde at arbejde med normer på er at afdække, hvor relativt få der trods alt bruger illegale stoffer. At gøre op med flertalsmisforståelser eller sociale overdrivelser kan imødegå en norm om, at det der er naturligt at prøve disse stoffer, når man er ung. Det er vigtig at opnå påvirkning af det sociale individ, præge normer og styrke håndtering af relationer og følelser. Disse delmål nås gennem inddragelse af målgruppen. Inddragelsen kan eksempelvis opnås gennem dialog, diskussion, rollespil, teater og lignende. Familien er af central betydning for den unge og kan være virkningsfulde at inddrage på alle niveauer af forebyggelsen. 9

Vi anbefaler Man arbejder bevidst med at påvirke de unges holdninger og normer Man vedtager programmer/planer for og bevidste holdninger til forebyggelse af de unges misbrug på den enkelte skole, uddannelse, institution mv. Man samarbejder på tværs med andre relevante parter Man arbejder/forebygger gennem dialog, diskussion, rollespil eller andet, hvor relationen kommer i spil Man på skoler etablerer forældrenetværk, fx gennem klasseforældreråd Man sender ikke oplysningsmateriale ud uden dialog (på fx forældre- eller elevmøder, temaundervisning mv.) Man oparbejder en viden på området (faktaviden, signaler, hjælpemuligheder mv.) Man er opmærksom på at spotte unge, der har brug for hjælp og hjælper dem (væk med berøringsangsten), evt. videre. Man er som voksen tilgængelig for de unge Man inddrager forældrene hvordan, afhænger af de unges alder Man arbejder tema/projektorienteret med forebyggelse af misbrug på skoler Vær realistisk (tag det alvorligt, vær saglig men overdriv aldrig) 10

Den forebyggende indsats mod stof- og alkoholmisbrug blandt unge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne i Aalborg Kommune Hvad har vi? Hvad kan vi tilbyde? I Aalborg Kommune arbejdes der både i Skole- og Kulturforvaltningen og i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen med at forebygge unges misbrug. Dette afsnit præsenterer konkrete indsatser rettet mod unge i folkeskolen og nogen af tilbuddene/mulighederne kan også benyttes af ungdomsuddannelserne. Hvis man ønsker inspiration eller hjælp i forbindelse med nedenstående muligheder, kan man rette henvendelse til: SSP-Skole- og Kulturforvaltningen, v. Bjarne Hansen, tlf. 99 31 41 05 eller 2087 4106 SSP-Ungdomscentret, v Carsten Møller Jakobsen, tlf. 99 31 77 55 eller 20 87 41 07 Ungdomscentret, forebyggelsesteamet, v. Eisenhardt Christensen / Elisabeth Klit, tlf. 99 31 77 55 eller 20 71 05 22 / 20 71 09 49 Ungdomscentret, misbrugsrådgivningen, v. Charlotte Clausen / Esben Skal Sørensen, tlf. 99 31 77 55 eller 25 20 02 56 / 25 20 00 22. Skole- og Kulturforvaltningen SSP-vejledning Der er i Aalborg Kommunale Skolevæsen udarbejdet en SSP-vejledning. SSP-vejledningen anbefaler, at der arbejdes med emner, som giver eleverne forståelse for de værdier, som er centrale for familien som fundament i samfundet. Vejledningen anbefaler ligeledes, at der arbejdes med, hvordan positive relationer mellem mennesker kan være med til at skabe det hele menneske. Folkeskolen er forpligtet til, som et obligatorisk emne i undervisningen, at behandle misbrugsområdet. SSP-vejledningen indeholder velbeskrevne og gennemarbejdede undervisningsforløb i 4 forskellige faser. To af de beskrevne undervisningsforløb omhandler arbejdet med alkohol og stoffer. 1. Undervisningsforløb for 6. - 7. Klasse om alkohol i 7. Klasse 2. Undervisningsforløb om alkohol og stoffer i 8. - 9. klasse 11

Gå direkte til SSP-vejledningen : http://www.ssp-aalborg.dk/fileadmin/ ssp/pdf/ssp_vejledningen.pdf eller søg på SSP-Aalborgs hjemmeside: http://www.ssp-aalborg.dk/index.php?id=19 under Nyheder Forældresamarbejde Skolen kan styrke de unges handlekompetencer og undervise dem i fakta om alkohol/stoffer, men undersøgelser har vist, at det er forældres holdning og fastsættelse af grænser, der har størst effekt på de unges forbrug af alkohol/stoffer. Unge, hvis forældre sætter klare grænser for alkohol, drikker mindre end unge, hvis forældre ikke sætter grænser. Det er således en skrøne, at unge drikker mere og bryder grænser, hvis forældrene holder igen. Faktum er nemlig, at de unge starter med at drikke alkohol senere, hvis forældre har forbudt dem at drikke. Klare retningslinjer gør det lettere for de unge at sige fra. Derfor tilbydes skolerne hjælp til afholdelse af møder, hvor indholdet er unge og alkohol. Møderne arrangeres med SSP-undervisere, der i deres daglige arbejde er i berøring med teenagere og deres familier. Møderne er dialogbaserede, og undervisernes rolle er dels at give et kort debatskabende oplæg om unge og alkohol og dels at være ordstyrer ved den efterfølgende debat. Formålet ved møderne er, gennem dialog at fremme forståelsen mellem unge og forældrene og give de unge holdninger og parathed til at begå sig i ungdomslivet. Sigtet er forebyggende og holdningsdannende. Mødernes indhold vil være væsentlige problemstillinger fra ungdomslivet, f.eks. tolerance, respekt, fester, alkohol, risikoadfærd, flertalsmisforståelser, komme-hjem-tider og forældrerollen. Målet med mødet er, at der udarbejdes alkoholaftaler mellem de unge og forældrene og forældrene imellem også kaldet en kontrakt. Rusmiddelguide Hvert år uddeles der en rusmiddelguide til alle forældre, som har børn i skolernes 6 klasser. Rusmiddelguiden er en inspirations- og opslagsbog, hvor man som forældre kan få en viden om unge og rusmidler. Bogen giver faktaoplysninger om de euforiserende stoffer og inspiration til at handle. Undervisningsmaterialet Alkoholdialog Undervisningsmaterialet Alkoholdialog er et hæfte, der indeholder diverse øvelser til undervisning om alkohol for elever i de ældste klasser i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Formålet er, at skole og hjem står sammen om at skabe rammer for alkoholkulturen, hvor mindreårige ikke drikker, og hvor de ældre unge har et ansvarligt og moderat forbrug, hvis de drikker alkohol. 12

Set i et længere perspektiv tilstræber materialet at skabe varige ændringer i de unges risikable alkoholadfærd. Alkoholdialog bidrager med redskaber, der kan hjælpe de unge til at håndtere gruppepres og tage stilling til deres eget og kammeraternes alkoholforbrug. Alkoholdialog er opdelt i tre undervisningsniveauer, hvor der kan springes i forløbene alt efter, hvor meget erfaring med alkohol eleverne har. Det er en fordel, at øvelsen om 'flertalsmisforståelsen' (det indledende niveau) gennemføres som første trin. SSP-dagsorden - til møder i det lokale SSP-samarbejde På SSP-møder i trivselsforum sættes der under punkt 4 fokus på unges forbrug af øl og spiritus samt unges misbrug af euforiserende stoffer, med særlig fokus på debutalder. Rusmiddelundersøgelse Hvert 3. år udarbejdes der en rusmiddelundersøgelse, hvor eleverne på 6-10 klassetrin spørges om deres viden om, holdning til og brug af rusmidler. Rusmiddelundersøgelsen besvares af over 6000 unge. På baggrund af undersøgelsens resultater udarbejdes der indsatsområder og vidensdeling. SSP Ungdomscentret Undervisning - Rusmiddelseminar 4 dages undervisning i folkeskolens 8.-9. årgang af særligt uddannede ansatte i fritidscentrene. Forældrene deltager den sidste aften. Målet er at give den enkelte elev en større kompetence i forhold til eksakt viden om illegale rusmidler og handlemuligheder, samt at gøre de unge i stand til at træffe et mere kvalificeret valg senest på det tidspunkt, hvor de skifter status fra at være folkeskoleelever til at være studerende. Når vi henvender os til 8. årgang, er det med begrundelsen, at det er på det tidspunkt de fleste unge for alvor begynder at blive nysgerrige og eksperimenterende i forhold til rusmidler. Ungdomscentret, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Forebyggelsesteamet Ungdomscentrets forebyggelsesindsats i folkeskolen tager udgangspunkt i den primære forebyggelse (indsats rettet mod alle unge). Indsatsen har en helhedspræget tilgang, hvor elementer som flertalsmisforståelse, social trivsel, familie, mobning, misbrug, social isolation, forældre mm. indgår. 13

Der forsøges at skabe en dialog og debat, så både forældrene og de unge får mulighed for at tage stilling og have en mening om egne holdninger til rusmidler, og derved optimere sandsynligheden for, at de fravælger en tidlig debutalder og dermed et risiko for et misbrug. Forskellige metoder og forskellige indsatser har vist sig virksomme. Metodernes forskellighed har afsæt i alder/klassetrin og til dels i målgruppe. Metoder til debat oplæg Teater som formidlingsform Erfaringer har vist, at teater i form af egne produktioner har effekt på både udøver og tilhørere. De teaterstykker, der har været anvendt i forebyggelsen, har bygget på tre metoder. Den ene er forumteater, hvor tilhørerne er aktive i forhold til at have en holdning og en mening, og dermed er med til at skabe udviklingen og handlingen i stykket. Den anden form har været, at stykket efterfølgende overgik til en debat med tilhørerne, og den tredje, hvor teaterstykket har fungeret som oplæg til f. eks. temauger. Ung til Ung En metode hvor unge formidler deres erfaringer til andre unge. Formålet er, at de unge udvikler en proces, hvor der diskuteres budskaber, som de unge selv finder vigtige, med andre unge, eksempelvis eget misbrug, tidlig debut eller pårørende til misbruger. Metoder til forældre/elevmøder Ung til Ung og forebyggelseskonsulent Der skabes en dialog og debat mellem forældre og unge via oplæg fra forebyggelseskonsulenten og de unge. Forebyggelseskonsulenten og de unge udmelder klare budskaber i forhold til legale og illegale rusmidler samt flertalsmisforståelser, med udgangspunkt til Aalborg kommunes rusmiddelpolitik. Forældre og elever debatterer oplæggene hver for sig, og der afsluttes med fælles opsamling. Sorte svin og rødvin og andre dialog/holdningsspil Spillene indeholder en række spørgsmål i forhold til rusmidler og sociale dilemmaer, som lægger op til en debat mellem forældre og unge. Metoder til forældremøder Oplæg fra forebyggelseskonsulenterne med efterfølgende debat. Debatoplæg fra forebyggelseskonsulenterne, med efterfølgende spørgsmål, hvor forældrene i mindre grupper kan udveksle holdninger og meninger. Gerne med forældre fra flere klasser på samme trin. 14

Metoder til elevmøder Klassens sociale liv Metoden tydeliggør de sociale normer i klassen, således der kan ske forandringer, hvis behovet er der. Konceptet tager udgangspunkt i, hvordan eleverne trivis socialt i klassen, og hvordan trivselen kan højnes, både for den enkelte og for hele gruppen, gennem kommunikation og konfliktløsning. Metoder til temauger Workshops Unge fra Ung til Ung projektet har to og to deltaget i workshops med forskellige temaer som mobning, rusmidler, og at være ung i en misbrugsfamilie. Ugeseminar Ugen starter med debatoplæg i form af foredrag og teater. De unge arbejder derefter i grupper med et tema. Der afsluttes med en cafeaften, hvor grupperne har fri til at bruge den formidlingsform, de finder bedst egnet til at fremvise deres produkt. På cafeaftenen er såvel elever, som lærere og forældre til stede. Ugeseminariet har været anvendt i 10. kl. centrene. Åben rådgivning I Ungdomscentrets afdeling Ungerådgivningen (Jernbanegade 23, tlf. 99 31 57 50) er et åbent rådgivningstilbud til unge mellem 14 og 25 år og deres forældre. Der er ikke et specifikt fokus på misbrug. Misbrugskonsulenter Målgruppen for Ungdomscentrets misbrugskonsulenter (Kayerødsgade 46) er unge mellem 14 og 18 år og deres forældre + samarbejdsparter. Misbrugskonsulenterne tilbyder: Konsulentbistand - til samarbejdsparter (fx lærere) Støttende samtaler med unge - Hvis en ung er på vej ud i et misbrug Rådgivning og vejledning til unge og deres forældre Undervisning - Om rusmidler, alkoholpolitik mv. 15

Hvor kan man få hjælp? Hvor går vi hen, du? Nedenfor er en oversigt over, hvor man i Aalborg Kommune kan få hjælp i forhold til misbrug både den unge, der er eller er på vej ud i et misbrug, og pårørende, læreren/pædagogen m.fl. der har brug for et samarbejde i form af fx oplæg i undervisningen, temadage, input til forældre/elevmøder, konsulentbistand eller blot et godt råd. Oversigtshæfte Brobyggerselskabet v. Center for Misbrug og Socialt Udsatte, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, har gennem de sidste 11 år lavet et oversigthæfte Hvem gør hvad? - specielt med fokus på socialt udsatte: Oversigtshæftet Hvem gør hvad? Behandlingstilbud, rådgivning og konsulentbistand Kommunale tilbud under 18 år Ungdomscentret, Aalborg Kommune, Ungerådgivningen er Ungdomscentrets hoveddør. Ungerådgivningen er en åben rådgivning og et tilbud til unge mellem 14-25 år, der har det svært med sig selv eller i deres familie. Det er også et tilbud til de unges forældre. Her findes den åbne anonyme rådgivning. Problemstillingerne, de unge eller forældrene kommer med, er forskellige herunder problemer med misbrug / eksperimenterende forbrug. Der tilbydes rådgivning, vejledning, samtaleforløb. aalborgkommune.dk/ungdomscentret Jernbanegade 23, 9000 Aalborg, tlf. 9931 5750 Ungdomscentret, Aalborg Kommune, Misbrugsrådgivningen tilbyder konsulentbistand til samarbejdsparter og rådgivende individuelle samtaler til unge og deres forældre. aalborgkommune.dk/misbrugsproblemer/misbrugsraadgivning Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg, tlf. 9931 7755 / 2520 0256 / 2520 0022 Ungdomscentret, Aalborg kommune, Forebyggelsesteamet (14-25 årige), tilbyder konsulentbistand til samarbejdsparter, undervisning og foredrag samt grupper for pårørende. aalborgkommune.dk/forebyggelse, Ung-til-Ung og foredrag og debat Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg, tlf. 9931 7755. 16

Kommunale tilbud over 18 år CMU - Center for Misbrug og Socialt Udsatte - tilbyder råd, vejledning og støtte til borgere med misbrugsproblemer og socialt udsatte borgere (18 årige og opefter). CMU's tilbud omfatter rådgivning, behandling, aktivitetstilbud, kortere og længerevarende ophold, botilbud. aalborgkommune.dk/center for misbrug og socialt udsatte - Badehusvej 1, 9000 Aalborg, tlf. 9931 6100 Region Nordjylland Region Nordjyllands Misbrugscenter tilbyder en række behandlingstilbud til borgere i Nordjylland, som har behov for misbrugsbehandling eller rådgivning og vejledning. www.misbrugscentret.rn.dk/ - Misbrugscenter, Region Nordjylland Lyngvej 1, 9000 Aalborg, Anonym rådgivningstelefon tlf. 9633 6319 eller Misbrugscentrets sekretariat tlf. 9633 6300 Private tilbud IOGT er en international social organisation, hvis formål er at hjælpe mennesker med alkoholrelaterede problemer. Organisationen har eksisteret i 130 år. IOGT i Aalborg er et rådgivningscenter for mennesker, der har fået alkoholproblemer ind på livet. Det kan være mennesker, der har fået et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol, eller pårørende eller venner til nogen der har alkoholproblemer. www.iogt-aalborg.dk/ - IOGT Østerbro 14, 9000 Aalborg, tlf. 9813 7577 AA Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb, for at kunne løse deres fælles problem, og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme. AA er ikke tilknyttet nogen sekt, trosretning, organisation, institution eller nogen form for politik. anonyme-alkoholikere tlf. 7010 1224 eller kontakt@anonyme-alkoholikere.dk Du får svar inden for 24 timer. NA Anonyme Narkomaner er et ikke-kommercielt fællesskab af mænd og kvinder, for hvem stoffer var blevet et væsentligt problem. Man mødes regelmæssigt for at hjælpe hinanden med at forblive clean. NA-Nordjylland - tlf. 70 200 185 AL-ANON Familiegrupperne er et fællesskab af slægtninge (også grupper for børn/ unge) og venner af alkoholikere, som deler deres erfaring, styrke og håb for at kunne løse fælles problemer. Al-Anon, Aalborg: AL-ANON Margrethekirken, Revlingebakken 18, 9210 Ålborg SØ. Telefon Sekretariat: 7020 9093 E-mail adresse, sekretariat: al-anon@al-anon.dk. 17

TUBA Aalborg er en terapeutisk rådgivning for unge, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer. Tuba tilbyder individuel terapi, gruppeterapi, familiesamtaler, rådgivning, Ung til ung brevkasse, undervisning og temaarrangementer. tubadanmark TUBA Aalborg Urbansgade 22, 1. tv, 9000 Aalborg, tlf. 30 93 91 17. E-mail: aalborg@tuba.dk 18

Pårørende til personer med alkohol og/eller stofproblem eller misbrug Hvor går man hen? Tilbud i Aalborg kommune Tilbud til unge mellem 14 og 25 år, der har pårørende med alkohol- og/eller stofproblem, og tilbud til forældre til unge mellem 14 og 25 år, hvor den unge har et misbrugsproblem. Ungdomscentret, hvor der findes følgende tilbud: Forebyggelsesafdelingen, Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg, tlf. 9931 7755: Gruppetilbud til forældre til unge mellem 14 og 25 år Gruppetilbud til unge mellem 14 og 25 år Ungerådgivningen, Jernbanegade 23, 9000 Aalborg, tlf. 9931 5750: Individuelle samtaler forældre til unge mellem 14 og 25 år med misbrug/problematisk forbrug Individuelle samtaler unge (14-25 år), som er børn af voksne med misbrug/problematisk forbrug Tilbud til voksne (over 25 år), der har pårørende med et alkohol- og/eller stofproblem. CMU Center for Misbrug og Socialt Udsatte, Badehusvej 1, 9000 Aalborg, tlf. 99 31 61 00 Rådgivning og vejledning (s. 12 i Oversigtshæftet Hvem gør hvad?). Private organisationer IOGT rådgivning og vejledning samt grupper for både unge og familier Østerbro 14, 9000 Aalborg, tlf. 98 13 75 77 www.iogt-aalborg.dk Cafe Væxt er café og værested for afholdende misbrugere, deres pårørende samt evt. børn. Poul Paghsgade 6a, 9000 Aalborg, tlf. 98 10 26 18, Café VæXt AA / NA (Anonyme Alkoholikere / Anonyme Narkomaner) AA, tlf. 70 10 12 24 / NA, tlf. 70 200 185 anonyme-alkoholikere og NA-Nordjylland AL-Anon - Familiegrupperne Margrethekirken, Revlingebakken 18, 9210 Ålborg SØ. Telefon Sekretariat: 7020 9093 E-mail adresse, sekretariat: al-anon@al-anon.dk 19

Net-adresser Landsdækkende netadresser, hvor man kan få oplysning og/eller rådgivning (se også netadresser inde i kataloget): http://www.netstof.dk/ http://www.stofbladet.dk/ tidskrift for stofmisbrugsområdet Narkoen ud af byen http://www.psykiatrifonden.dk/ : Netrådgivningen http://www.hope.dk/ http://www.servicestyrelsen.dk/unges-misbrug http://www.antidoping.dk/ Google: Narkoen ud af byen eller følg hyperlink: http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/ Narkotika/Kampagner%20og%20projekter/ NUB_kampagnen.aspx 20

Litteratur Vejledning for modelkommunerne Narkoen ud af byen, Sundhedsstyrelsen, maj 2005 Rusmiddelforebyggelse i praksis, Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen, Sundhedsstyrelsen, maj 2007 Narkoen ud af byen. Evaluering, Sundhedsstyrelsen, april 2007 Henrik Rindum: Rusmidlernes biologi om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen 2004 Viden og evidens i forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen, marts 2004 Ung-Til-Ung: Virker det? Ungdomsforskning, marts 2004 Evidensbaseret forebyggelse, Statens Institut for Folkesundhed, 2007 Knud Ramian: Vidensbaseret arbejde, 2010, http://knudramian/vidensbaseret-arbejde Ung-Til-Ung som forebyggende metode indenfor feltet forebyggelse af alkohol og stofmisbrug, Center for Forebyggelse, maj 2000 Gitte Haslebo: Relationer i organisationer, Dansk Psykologisk Forlag 2004 Evidens på egne præmisser, Psykolog Nyt nr. 2 2009, s. 18-25 Per Revstedt: Motivationsarbejde, Reitzels Forlag 2004 21