Torsdag 18. februar kl. 19.30 Fredag 19. februar kl. 19.30 Canellakis, Rakhmaninov & Tjajkovskij DR SymfoniOrkestret Dirigent: Karina Canellakis Solist: Boris Berezovsky, klaver PRO
Torsdagskoncert Canellakis, Rakhmaninov & Tjajkovskij Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/09 2015/16 2 2 Torsdag 18. feb. kl. 19.30 Fredag 19. feb. kl. 19.30 Sergej Rakhmaninov (1873-1943) Klaverkoncert nr. 2, c-mol, op. 18 (1901) DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret I II III Moderato Adagio sostenuto Allegro scherzando Dirigent: Karina Canellakis Solist: Boris Berezovsky, klaver Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte på P2 18. feb. og genudsendes søndag 21. feb. kl. 12.15 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe Boris Berezovskys seneste udgivelser. Varighed: ca. 35 Pause ca. 20.10 Peter Tjajkovskij (1840-1893) Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36 (1877-78) I II III IV Andante sostenuto Andantino in modo di canzona Scherzo: Pizzicato ostinato Finale: Allegro con fuoco Varighed: ca. 43 Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Producent: Henrik Overgaard Kristensen Lydproducer: Morten Mogensen Musikteknik: Mikkel Nymand Produktionsleder: Lene Beaver Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Den begynder på uforglemmelig vis og fortsætter sådan til sidste takt. Rakhmaninovs 2. Klaverkoncert er fyldt til randen med alt det gode. Fortjent har den altid været en af verdens populæreste klaverkoncerter. Og ikke uventet er den blevet efterlignet, udnyttet og misbrugt i stort omfang. Sergej Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 2 Af Jens Cornelius Rakhmaninov var en fantastisk pianist og indspillede selv alle sine fire klaverkoncerter. To grundlæggende træk går igennem musikken som en rød tråd: melankoli og længslen efter skønhed. Det kan godt kombineres! Musikkens temaer viser hele tiden en dobbelthed, og ved små skift på bare én eller to toner kan Rakhmaninov afsløre den triste maske bag sine varme følelser. Et stille smil ændrer sig til våde øjne. Resignation skifter til håbløshed. Imens vokser musikken i store, smukke buer. Når man lytter til Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2, må man give sig hen. Nyde det sugende drama, som indledningens otte klaverakkorder sætter i gang i 1. sats, de svimlende virtuose fingerfigurationer (som solisten forhåbentlig mestrer), den smeltende smukke 2. sats, der gør melankoli til en paradisisk tilstand, og ikke mindst finalens erotiske længselsfuldhed. Rakhmaninov er blevet bebrejdet, at hans musik har svært ved at slutte, mens legen er god. Måske misforståelsen skyldes, at satserne i fx den 2. Klaverkoncert er lige lange. Det er usædvanligt, men det er ikke en fejl, for det skaber et dulmende harmonisk velbehag og en original helhedsfornemmelse, som understreger satsernes indhold. Da Rakhmaninov skrev sin 2. Klaverkoncert i 1901, boede han stadig i sit fødeland, Rusland. Det var i tsarens sidste dage, hvor den gamle verden kun havde et tyndt slidlag tilbage. En æra var ved at være forbi. Allerede inden den russiske revolution brød ud i 1917, forlod Rakhmaninov sit elskede Rusland. Han vendte aldrig tilbage, selv om han hele livet savnede den kultur, han stammede fra. Efter sin død i 1943 blev Rakhmaninov anklaget for at være reaktionær og sødladen. Det er en total misforståelse. Hans musik er fuldstændig tidssvarende for århundredskiftet og
Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 tegner et billede af den kultur, han var født ind i. Sidste mand lukker og slukker. Og det gør Rakhmaninov med værdighed. Hvis det virker anderledes, er det, fordi musikken ikke bliver spillet godt nok. Ufrivilligt er der siden hen blevet tæret på klaverkoncertens skatkammer af følelser og melodier. Den bruges som ledemotiv i kærlighedsfilmen Det korte møde og i Marilyn Monroekomedien Gentlemen foretrækker blondiner. Frank Sinatra synger temaet fra 3. sats til teksten Full moon and empty arms, og 1970 er-popsangen All by Myself med Eric Carmen tapper direkte fra 2. sats. Udnyttelsen kan virke smagløs, men egentlig lykkes både filmene og popsangene ganske godt med at sætte ord på de voldsomme længsler, der strømmer gennem Rakhmaninovs ordløse musik. Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 4 Tjajkovskijs 4. Symfoni drejer sig om Skæbnen med stort S. Symfonien er fra Tjajkovskijs rædselsår 1877, hvor han følte sig presset til selvmordets rand af økonomiske problemer og angsten for at få sin skjulte homoseksualitet afsløret. Halvvejs gennem arbejdet med symfonien forsøgte han at gifte sig med en forelsket elev, men indså hurtigt, at det var en katastrofe. Ægteskabet gav ham et nervesammenbrud og førte ham ud i et kejtet forsøg på at drukne sig. Alle de pinsler er for længst vendt til succes, for Tjajkovskijs 4. Symfoni udgør sammen med den 5. og 6. en skæbnetrilogi, der har gjort ham til en af de mest elskede komponister. Musikkens rigdom af følelser, den luksuriøse orkesterklang og den berusende melodiøsitet er simpelthen ikke til at modstå. Efter skandalen med det afbrudte ægteskab rejste Tjajkovskij til Italien for at komme sig. Jeg er helt fordybet i symfonien. Aldrig før har et orkesterværk kostet mig så store anstrengelser, men på den anden side har jeg heller aldrig følt så stærkt for nogen af mine værker, skrev han til sin mæcen, Madame von Meck. På opfordring fra denne mærkelige velgører, der støttede ham rundhåndet, men kun var i skriftlig kontakt, skrev han en detaljeret redegørelse for 'handlingen' i symfonien. Ligesom i de to efterfølgende symfonier er det kampen med
Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Skæbnen, der er det centrale tema. Skæbnen er uundgåelig, skrev Tjajkovskij. Man kan aldrig undslippe den. Skæbnen har sit eget tema i symfonien, som Tjajkovskij får det maksimale ud af. I symfoniens allerførste takter hører man messingblæserne spille dette skæbnemotiv. Fra starten bliver man advaret om en magt, der er for vældig til at undslippe. Flere gange i satsen retter musikken sig op, rank og sejrssikker, men hver gang vender skæbnemotivet tilbage. Det er en af Tjajkovskijs mest dramatiske satser overhovedet. Tjajkovskijs skæbnetrilogi af symfonier fik en tragisk afslutning i den sortsynede Symfoni nr. 6. Kort efter den døde Tjajkovskij. Anden sats er eftertænksom og reflekterer over gamle minder, både triste og glædelige. En landlig, barnlig nostalgi gør satsen mindst lige så bitter som sød. Tredje sats er tankeflugten, en række billeder, der farer hastigt forbi uden at samle sig. Tjajkovskij lader meget opfindsomt strygerne spille uden bue i hele satsen, og den hektiske knipsen er et originalt udtryk for rastløshed og usammenhængende iver. I sidste sats beskriver Tjajkovskij, hvordan glæden må og skal tilbageerobres. Satsen er bygget over en russisk folkemelodi, som Tjajkovskij folder ud med stort teatralsk talent. Alene 'ouverturen', der indleder satsen, er en af symfoniens flotteste passager. Sig ikke, at alt i verden er trist! Enkle, men stærke glæder findes. Livet er alt i alt tåleligt, var Tjajkovskijs egen beskrivelse af denne vilje til livet som trodser, at Skæbnemotivet også i finalen tvinger sig ind.
Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Karina Canellakis Amerikansk dirigent, født i New York Uddannet ved Juilliard School of Music, New York Blandt hendes prominente mentorer er Fabio Luisi, Alan Gilbert og Jaap van Zweden Karina Canellakis er hurtigt slået igennem som en dynamisk og spændende ung amerikansk dirigent. Hun er uddannet som dirigent fra Juilliard School of Music i New York, hvor hun også er født og opvokset. Hun er en virtuos violinist, uddannet fra Curtis Institute, og har været medlem af Berliner Philharmonikernes Orkesterakademi. Her fik Sir Simon Rattle øjnene op for hendes kvaliteter, og han opfordrede hende til at forfølge ambitionen som dirigent. Hun er blevet tildelt flere udmærkelser, senest Solti Fondets Career Assistance Award i 2015, og har også modtaget undervisning af Fabio Luisi og Alan Gilbert. I 2014 blev hun udpeget som en af kun to Conducting Fellows ved Boston Symphony Orchestra s Tanglewood Music Center. I denne sæson har hun debuteret med Hong Kong Philharmonikerne og Detroit Symfoniorkester, San Diego Symfoniorkester, Cincinnati Chamber Orchestra, og Grand Tetons Music Festival, og hun skal sidst på måneden optræde i Londons Royal Festival Hall med Purcell School Orchestra. I næste sæson skal hun dirigere Kungliga Filharmonikerna og Sveriges Radiosymfoniorkester i Stockholm, Trondheim Symfoniorkester, Birmingham Symfoniorkester og Det kongelige skotske Nationalorkester. Omverdenen har inden for det sidste halve år for alvor fået øjnene op for hende, ikke mindst på baggrund af to spektakulære indhop først for Nikolaus Harnoncourt sidste juni, med Chamber Orchestra of Europe i et rent Dvořák-program, og igen i begyndelsen af denne måned, hvor hun med 20 minutters varsel overtog dirigentstokken fra Jaap van Zweden hos Dallas Symfonikerne, hvor hun er Assistant Conductor. På programmet stod Sjostakovitjs Leningrad-symfoni, og hendes overbevisende musikalitet og naturlige teknik blev især fremhævet hos en række begejstrede anmeldere og musikere. Tidligere har hun dirigeret blandt andre Houston Symfoniorkester, Los Angeles Chamber Orchestra og Orchestra of St. Lukes, ligesom hun ofte står i spidsen for International Contemporary Ensemble i New York.
Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Boris Berezovsky Den russiske klaverskole er et luftigt begreb, men når man hører pianisten Boris Berezovsky spille, er der ikke tvivl om, hvor han kommer fra. Den overmenneskelige virtuositet, klangfylden og det store spænd af udtryk gør ham til en fremragende repræsentant for Ruslands klavertraditioner. Han er i dag 47 år og har haft en verdensomspændende karriere siden han i 1990 vandt verdens nok mest berømte klaverkonkurrence, Tjajkovskij Konkurrencen i Moskva. Boris Berezovsky er født og uddannet i Moskva og gennemførte altså som en af de sidste hele den sovjetiske skoling fra vidunderbarn til virtuos. Russisk pianist, født 1967 i Moskva Vinder af Tjajkovskij Konkurrencen 1990 En af de mest roste pianister inden for det russiske repertoire Det er især det russiske, romantiske repertoire, Boris Berezovsky er berømt for: værkerne af Tjajkovskij, Rakhmaninov, Skrjabin og den oversete senromantiker Nikolai Medtner, hvis musik han har promoveret ved at afholde Medtner-festivaler i Rusland. Men den russiske klavertradition har sine rødder i værkerne af Chopin og Liszt, og på cd kan man udover det russiske repertoire høre ham demonstrere sin totale kunnen i bl.a. etuderne af Liszt og Chopin. Boris Berezovsky optrådte for første gang med DR SymfoniOrkestret i 1997. Senere indledte han et samarbejde med chefdirigent Thomas Dausgaard, og sammen har de med Det svenske Kammerorkester indspillet Beethovens fem klaverkoncerter. Her møder man en klassisk og strengere musikalsk holdning hos den dynamiske pianist. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 slog Boris Berezovsky sig ned i London og derefter i Bruxelles. Nu er han flyttet tilbage til Moskva, og her var han sidste sommer jurymedlem i den Tjajkovskij Konkurrence, der for et kvart århundrede siden gav ham sit gennembrud. I Moskva har han også sin egen jazztrio, som han optræder med, så tit kalenderen tillader det.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Beckett-Fonden Bikubenfonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Augustinus Fonden Det obelske Familiefond Beckett-Fonden FrederiksbergFonden Bikubenfonden Nordeafonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond Tak til Statens Museum for Kunst for udlån af flygel i forbindelse med FrederiksbergFonden forårets koncertrække Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso