trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster årligt samfundet ca. 2 mia. kr., fordi bilisterne spilder over 9 mio. timer på at sidde i kø. Udfordringen vokser markant i de kommende år, når hovedstaden får over 200.000 nye indbyggere. Allerede i 2025 vil problemerne med trængslen omkring hovedstaden betyde, at bilisterne spilder ca. 18 mio. timer på at sidde i kø. Det svarer til, at samfundet årligt går glip af ca. 4 mia. kr., eller at ca. 10.000 trafikanter sidder i kø året rundt. Derfor er der et akut behov for at skabe en bedre og mere effektiv koordinering af infrastrukturen i hovedstadsregionen. 0-10 tabte timer pr. km pr. døgn. 10-60 tabte timer pr. km pr. døgn. Over 60 tabte timer pr. km pr. døgn. Trængselsudfordringen frem mod 2025 Ca. 2 mia. kr. går tabt i hovedstaden pga. trængsel. I 2025 vil det beløb være ca. 4 mia. kr. Bilister spilder 9,3 mio. timer på at sidde i kø. I 2025 vil det tal være ca. 18 mio. timer. I 2030 vil der være over 200.000 flere indbyggere i hovedstadsregionen. Vejdirektoratet (2012): Trafikanters samlede forsinkelser pr. hverdagsdøgn i hovedstadsområdet. COWI (2012): Trængselsindikatorer for hovedstadsregionen.
investeringer i infrastruktur Danmark har behov for investeringer i infrastruktur Danmark investerer mindre i infrastrukturen end vores nabolande. Det er en udfordring, fordi investeringerne ikke kun løser trængselsudfordringen, men også skaber vækst, konkurrencekraft og beskæftigelse i Danmark. Figuren viser de nordeuropæiske landes årlige investeringer i infrastruktur pr. indbygger (gns. 2000-2013) København er særlig præget af trængselsudfordringen, fordi befolkningstallet i hovedstadsområdet stiger som følge af massiv byudvikling. Væksten skaber flere trafikanter og presser kapaciteten i den offentlige transport. De europæiske metropoler konkurrerer samtidig hårdt om at tiltrække talenter, investeringer, virksomheder og turister. Det er helt afgørende, at det er let at komme til og fra metropoler med fly, tog og bil, hvis væksten skal fortsætte. Derfor er der behov for at investere i flere trafikløsninger og knudepunkter også mellem transportformerne. Det vil skabe bedre tilgængelighed i hovedstaden, som også vil komme resten af landet til gavn. 1.527 kr. England 2.747 kr. Norge 1.878 kr. Sverige 1.524 kr. Danmark 1.586 kr. Tyskland 1.449 kr. Finland Situationen i 2025 32-42 mia. kr. Trængselskommissionen foreslår en investeringspakke i infrastruktur, som vil koste 32-42 mia. kr. Det vil reducere trængslen i 2025 med ca. 3 mio. forsinkelsestimer. Behovet for at reducere trængslen i 2025 vil dog være ca. 18 mio. forsinkelsestimer. Dermed er det reeelle investeringsbehov langt større end det fremlagte, hvis hovedstadsområdets trængselsudfordringer skal løses. Forslaget: Trængslen reduceres med ca. 3 mio. forsinkelsestimer i 2025. Behovet: Trængslen skal reduceres med ca. 18 mio. forsinkelsestimer i 2025. OECD (2015): Infrastructure investment.
kollektiv transport Massivt pres på den kollektive trafik Den kollektive trafik vokser massivt i disse år - særligt i hovedstaden. Passagertallet for S-tog er fx steget med 20 procent de sidste 5 år. Den udvikling vil fortsætte, fordi der kommer over 200.000 nye indbyggere i hovedstaden de kommende år. Prognoser for passagerer i den kollektive transport viser en stigning fra 2012 til 2027 på 66 procent i mia. personkilometer. De mange nye indbyggere i hovedstaden vil især bosætte sig i de områder, hvor vejnettet i forvejen er meget belastet. Derfor er der brug for at skabe en mere sammenhængende og effektiv kollektivt transport i hovedstaden. Figuren viser, hvordan antallet af personkilometer i tog forventes at stige med 66 procent frem mod 2027. 2010 2027 +66% } Figuren viser passagerantallet i den kollektive trafik i hovedstaden 2010-2014. Indekseret (2010=100). 125 120 115 110 105 100 95 2010 2011 2012 2013 2014 Figuren viser den samlede befolkningstilvækst i hovedstadsregionen 2015-2030. Halsnæs -31 Frederikssund 255 Ballerup 2.161 Furesø 407 Høje-Taastrup 4.229 Albertslund 1.067 Tog Bil Metro Allerød -467 Egedal 213 Herlev 4.422 Glostrup 2.677 Ishøj 3.350 Gribskov 398 Vallensbæk 1.539 Hillerød 1.834 Brøndby 3.160 Helsingør 595 Fredensborg 914 Hørsholm 791 Rødovre 4.281 Hvidovre 6.748 Rudersdal 1.124 Lyngby-Taarbæk 5.370 Gentofte 7.926 Frederiksberg 15.634 København 141.354 Dragør 822 Tårnby 5.167 Gladsaxe 7.822 <5% 5-10% >10% Stigning i befolkningstilvæksten frem mod 2030 er samlet set 223.762 borgere i hovedstadsregionen. Trafikstyrelsen: Trafikplan 2012-2027. Danmarks Statistik: Befolkningstilvækst.
luftforurening Luftforureningen udgør stor risiko Der er hårdt brug for at nedbringe trængslen og luftforureningen i hovedstaden. Transportsektoren tegner sig for ca. 25 procent af den samlede danske udledning af CO 2. Partikelforurening firedobles per borger, der vælger bilen frem for toget. En tur med tog fra Roskilde til København udleder fx kun 0,86 kg. CO 2, mens turen med bil udleder 4,8 kg. CO 2. Hovedstadsområdets indbyggertal stiger med 162.000 frem mod 2025. Dødelighed forårsaget af luftforurening er næsten dobbelt så høj i hovedstaden som resten af Danmark. Figuren viser andelen af partikeludledning (mg) per personkilometer 6 5 4 3 2 1 Derfor er der brug for at investere i infrastruktur, så flere borgere vælger den kollektive trafik. 0 S-tog Bil Gram CO 2 per personkm. 200 180 Figuren viser CO 2 udledningen i forhold til tog og personbil. 160 140 120 Gennemsnit af gram CO 2 per. personkilometer. 100 80 60 40 20 00 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Belægningsgrad (antal passagerer) i procent. Vejdirektoratet (2012): Trafikanters samlede forsinkelser pr. hverdagsdøgn i hovedstadsområdet. COWI (2012): Trængselsindikatorer for hovedstadsregionen.
beslutningstagere på trafikområdet Uoverskueligt system på trafikområdet I Hovedstadsregionen er der mange ejere og beslutningstagere, så det er svært at koordinere trafikken og træffe beslutninger på tværs af regionen. Der er fx 48 ejere af den kollektive trafik, som skal blive enige om fælles løsninger på tværs af staten, regioner og kommuner. Der er brug for at sikre en bedre og mere effektiv koordine ring, hvis man skal løse udfordringerne med trængsel i hovedstaden. Systemet i hovedstaden giver gener for passagererne, og det giver højere administrationsomkostninger end i udlandet. Man kan fx lade sig inspirere af London, hvor hele ansvaret for tra fikken er samlet hos én organisation. I hovedstaden har man derimod valgt at indføre en paraplyorganisation kaldet DOT Din Offentlige Transport, som alene er det første skridt til at skabe bedre sammenhæng. 50% Staten 50% Passagerindtægt Folketingets Finansudvalg DSB 100% Staten Hovedstadens Letbane 43% Region Hovedstaden 57% 11 kommuner Metro 50% Københavns kommune 8,3% Frederiksberg kommune 41,7% Staten Movia 65% 45 kommuner 18% Region Hovedstaden 17% Region Sjælland Lokaltog 75% Movia 25% 14 kommuner Passagerindtægt Kommunerne Regionerne Kollektiv trafik i Region Hovedstaden. Hovedstadens Letbane åbner i 2023. I London er trafiksystemet samlet hos én aktør. 43% Region H 57% Kommunerne 40% Staten 26% Region Hovedstaden 34% 11 kommuner Lov bestemt Lån Jord fra staten og Københavns Kommune Københavns kommune Staten/Transportministeriet Frederiksberg kommune Et samlet selskab, der varetager al kollektiv trafik og dele af den private trafik Visionen er at skabe en så god og sammenhængende rejse som muligt, uanset transportmidlet
udenlandske erfaringer Færre beslutningstagere Den danske del af Greater Copenhagen er i høj grad sammenlignelig med nordeuropæiske naboregioner som Helsinki, Oslo og Hamborg. Greater Copenhagen har fire gange så mange ansvarlige transportorganisationer som Hamborg, Helsinki, Oslo, Stockholm og London. Figuren viser, at Greater Copenhagen har fire gange så mange ansvarlige transportorganisationer som Hamborg, Helsinki, Oslo, Stockholm og London. Samtidig er der tre gange så mange beslutningstagere på trafikområdet. Norge Sverige Finland Derudover er ejerkredsen også væsentlig større. I Greater Copenhagen er der fx 45 kommuner, 2 regioner og staten. Danmark I London er Greater London Authority den eneste ejer, selv om passagertallet er mere end 9 gange så højt som i Greater Copenhagen. England Tyskland Én fælles indgang for kollektiv trafik Andre lande I mange af de andre lande er der én samlet trafikaktør. Det betyder, at passagerne kun skal henvende sig ét sted. Greater Copenhagen? Én fælles indgang Flere indgange OECD (2015): Infrastructure investment.
} TRANSPORT FOR GREATER COPENHAGEN virksomhedernes og borgernes mening Virksomhederne: Bedre infrastruktur skaber vækst 4 ud af 10 virksomheder forventer styrket konkurrenceevne ved bedre offentlig transport. Ca. 50 % af virksomhederne oplever, at bedre infrastruktur kan forbedre adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Ca. 50 % af virksomhederne har oplevet en bedre og mere sammenhængende transportsystemer i udlandet. Hver 3. virksomhed oplever, at deres medarbejdere spilder tid i den offentlige transport. Borgerne: Behov for større investeringer i infrastruktur Ca. 40 % mener ikke, at den offentlige transport i hovedstadsområdet hænger godt nok sammen. Ca. 70 % ønsker forbedringer af cykelstier og forholdene for cyklister. Ca. 60 % ønsker at gøre det lettere at skifte mellem forskellige transportmidler. Ca. 40 % ønsker at forbedre vejnettet og forholdene for bilister. BAGGRUND OM ANALYSERNE: Region Hovedstadens Vækstbarometer er en årlig undersøgelse, som gennemføres blandt et panel med 800 direktører fra virksomheder i Region Hovedstaden. Undersøgelsen er senest gennemført i marts 2016 i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Region Hovedstadens borgersurvey er gennemført blandt 1.021 mænd og kvinder i alderen 18-74 år bosiddende i Region Hovedstaden. Undersøgelsen er gennemført i februar 2016 i samarbejde med Operate A/S og Userneeds.