Generalforsamling på Dalum Landbrugsskole d. 21. november 2009 kl. 10.00



Relaterede dokumenter
Generalforsamling på Dalum Landbrugsskole, Odense d. 17. november 2012 kl

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat af DI s bestyrelsesmøde den 15. april til Telefonmøde

REFERAT FRA ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE. 18. april 2015 i Rishøj Idrætscenter. Dirigent: Jens Peter Andersen Referent: Per Jensen

Referat af DI s Bestyrelsesmøde den 27.april til på DTC i Vejle.

Referat af DI s bestyrelsesmøde den 11. december til Middelfart

DISTRIKT NORDJYLLAND GENERALFORSAMLING REFERAT. Onsdag d. 6. maj 2009 kl til i Aalborg Bridgehus.

Mødereferat. Generalforsamling

REFERAT Årsmøde Lokalafdeling Bornholm Aakirkebyhallerne Den

Foreløbigt referat fra bestyrelsesmøde mandag den 4. december 2011

Referat af DI s Bestyrelsesmøde den 19. august til Telefonmøde

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Punkt A Valg af dirigent og referent DI s formand Torben Søndergaard bød velkommen til medlemmer, æresmedlemmer og FEIFpræsidenten.

Referat af Generalforsamling februar 2013

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

Deltagere: Inge Narvasete, Mette Christensen, Pia Hansen, Nina Sneholt og Ingeborg Pedersen.

Agility udvalget i kreds 6

Referat Riffel-Sektions Møde

REFERAT Dato for udarbejdelse af referat 27. marts Erik Nicolajsen bød velkommen.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Indskrivning fra kl Vejgaardhallen Vejgaard Torv 1 Aalborg. 112 medlemmer, 1 dirigent og 1 referent, 2 gæster

Eurasier Klub Danmark

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag , i Falken

REFERAT Viborg Afdeling 15. marts 2016

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 5. marts 2012.

Generalforsamling i VBK

- Generalforsamling sektion 21 Den 9. januar kl i Ringsted klubhus

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam.

Referat af DGI Fyns årsmøde d. 11. marts 2016

Referat af bestyrelsesmødet d. 13. juli 2013 i Herning

Hovedbestyrelsesmødet d. 31. januar 2003 klokken i Faldsled

B E S L U T N I N G S R E F E R A T

Referat af Stiftende repræsentantskabsmøde Håndbold Region Øst. lørdag den 6. november 2010, kl

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Sidst på sæsonen forestod vi den praktiske afvikling af hovedkredsens delegeretmøde.

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

Referat af ordinær generalforsamling, den 23. februar 2016 i Bramdrupdam Hallerne

Referat, Generalforsamling i Pirates Support 30/ indkaldt. Stemmetæller Tina Thingaard og Andreas Olsen

Referat fra årsmøde 17. maj 2010

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Referat fra ordinær generalforsamling i AIF

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Blidahlund/Esperancegården. Afholdt den 30. april 2014 kl

3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år.

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1DO. Baastrup

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt og annonceret efter gældende vedtægter.

Referat af Hovedbestyrelsesmøde den 5/10-03 kl 10.30, Vilhelmsborg

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 9. april 2011 i Rishøj Idrætscenter, 4600 Køge

Hjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

DANSK POLITIHUNDEFORENING

Referat fra Repræsentantskabsøde Off-Track 2016 på Scandic Bygholm Park

Så er vi klar med årets sidste nyhedsbrev denne gang med referatet fra generalforsamlingen,

DCU Motion Sydjylland/Fyn

AVIATOR Aalborg Svæveflyveklub Forhandlingsprotokol dokument 0132

Referat af generalforsamling i Islandshesteklubben Thor d. 6. februar 2016

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Generalforsamling i Thy Motor Sport, den Referat

Referat generalforsamling i Grundejerforeningen Fursundparken lørdag d. 7. maj 2016 kl i Åsted Forsamlingshus Åstedet.

Generalforsamling Ballerup Jagtforening, fredag

Referat af Generalforsamling 14/ Ølby Center, Køge.

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

4 KONTINGENT OG ØKONOMISK STRUKTUR

GENERALFORSAMLING 2013

1. Velkomst SK-formand Hans Storm bød velkommen til fredagens møde, som omhandlede overgangen til Danmarks Cykle Union.

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde.

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 21. april 2012 i Rishøj Idrætscenter

Generalforsamling i Dronning Margrethehallen, Fredericia d. 20. november 2010 kl

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Thyholm Idrætsforening

Referat af DUNs generalforsamling søndag den 2. marts 2003 i København.

Arbejdernes Andelsboligforening, Skive Referat fra generalforsamling torsdag den 24. maj 2012 kl på Hotel Strandtangen, Skive

Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til vedtægterne:

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens

Referat af ordinær generalforsamling Tirsdag den 23. april 2013 på Terslev Skole

Referat Labrador årsmøde den

Referat Afdelingsmøde afdeling 1

Referat fra DI s Bestyrelsesmøde d. 9. april 2006 klokken på Hotel Postgården i Fredericia

Afdeling Friheden I, Friheden VI og Lille Friheden Onsdag den 11. november 2015 kl I Medborgersalen, Hvidovrevej 280

Repræsentantskabsmøde 2013 Dansk Volleyball Forbund. Søndag den 2. juni 2013 kl Fredericia Idrætscenter REFERAT

Til stede fra bestyrelsen: Mikael Andersen (MA), Freddy Johansen (FJ) og Jesper Kristiansen (JK) Øvrige: 24 personer

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Grundejerforeningen Bredekæret

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Generalforsamlingsreferat 2014 Ulstrup Forsamlingshus 24. maj kl

Referat af ordinær generalforsamling i Distriktsforeningen af menighedsråd i København

Der blev torsdag den 28. februar 2013 afholdt generalforsamling i Digterparken. Der var 17 fremmødte samt bestyrelsen (dog var formanden sygemeldt)

Transkript:

Generalforsamling på Dalum Landbrugsskole d. 21. november 2009 kl. 10.00 Dagsorden: A B C D E F G H I J K L Valg af dirigent og referent Bestyrelsen aflægger beretning Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab samt budget Behandling af indkomne forslag Bilag 1. Vedtægtstilføjelser til DIs vedtægter Bilag 2. Reglement for klubber og klubmødet Bilag 3. Udtagelse til landshold Bilag 4. Nedsættelse af Sports-diciplinær-komité Bilag 5. Baneanlæg i Svendborg Valg af næstformand for bestyrelsen Valg af suppleant for næstformand Valg af formand for Avlskomiteen Valg af 1 komitemedlem Valg af formand for Sportskomiteen Valg af 3 komitemedlemmer Valg af formand for Fælleskomiteen og medlem af bestyrelsen Valg af formand for Juniorudvalget Valg af formand for Naturudvalg Valg af 3 klubkomitemedlemmer Valg af suppleanter til komiteerne Valg af 1 revisor samt en revisorsuppleant Eventuelt 163 stemmeberettigede var mødt frem. Inklusiv klubstemmerne udgjorde det samlede stemmetal 242. Punkt A Valg af dirigent og referent DI s formand Kim Bugge bød velkommen til medlemmer, æresmedlemmer og FEIF-præsidenten og bad bestyrelses- og komitemedlemmerne om at præsentere sig selv. Carsten Lorentzen blev valgt som dirigent, og konstaterede uden indsigelser fra salen, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Kari Baklund blev valgt som referent. Bo Hansen, William Flügge og Jens Iversen blev udpeget som stemmetællere. Punkt B - Bestyrelsen aflægger beretning Kim Bugge startede sin mundtlige beretning med en opfølgning fra sidste års generalforsamling på følgende områder: - klubbernes medlemsregistrering i SPORTI - Hedeland - undersøge muligheden for andre rammer for samarbejde med DRF og DIF. Alle tre punkter er der arbejdet med i det forløbne år. Årets højdepunkter: - gennemførelse af nogle meget flotte kåringer - etablering af vores eget stambogskontor - udarbejdelse af en ny sponsorstrategi - gennemførelse af en Junior Cup på Kalø Økologisk Landbrugsskole - gennemførelse af et flot og professionelt DM-Sport - gennemførelse af aktivitetsuge - meget flotte resultater for både avl og sport til VM 2009 Årets udfordringer: - finanskrisen - manglende tilgang af nye medlemmer - manglende sponsorindtægter

- opfølgning på dem, som har et udestående i DI Forventninger til 2010: - gennemgang af klubbernes vedtægter, så de er i overensstemmelse med DIF-reglerne - oprettelse af online-betaling på stambogskontoret - afklaring om brugen af Hedeland og betaling fra brugerne (især undervisere) - ansættelse af en ny administrationschef Kim Bugge sluttede beretningen med at takke medlemmer, komiteer, udvalg, sekretariatet og alle andre, der har givet et bidrag til det snart afsluttede år i foreningen. Herefter fremlagde Karsten Koch årets gang i Sportskomiteen, som havde været præget af stor optimisme i starten af året for senere at blive afløst af finanskrise, manglende indbetalinger fra sponsorerne, formandens afgang og senere yderligere to af sportskomiteens medlemmer. Forløbet omkring flytningen af DM Sport fra Hedeland til Birkegården blev gennemgået. Karsten Kock kunne endvidere fortælle, at VM-deltagerne hver betalte kr. 11.500,- for turen til Schweiz (plus transport). I 2010 venter afholdelse af tre DM-stævner, og der er planer om at afholde et Nordisk Mesterskab i Gædingakeppni på dansk grund i 2010. Maria Ammitzbøl fremlagde årets gang i Avlskomiteen, som i tal kunne opregnes til én følbedømmelse, to kåringsledere, der gav os tre virkelig veltilrettelagte kåringer, fire VM-medaljer (to guld, en sølv og en bronze) og fem samlinger (tre hingste og to hopper) og dertil talløse frivillige timer! Maria Ammitzbøl nævnte også, at vores stambogskontor løser en lang række opgaver, og at stambogskontoret er kommet godt i gang uden børnesygdomme. Årets højdepunkter opregnede Maria Ammitzbøl som Garri frá Reykjaviks eliteafkomssamling, guldet til Magnus fra Dalur og guldet til Viktor fra Diisa. Nina Andersen fremlagde årets løste opgaver i Fælleskomiteen, som består af Uddannelsesudvalget, Juniorudvalget og Naturudvalget. Fra Uddannelsesudvalget nævnte Nina Andersen gennemførelsen af basiskurserne og det nordiske samarbejde. For juniorudvalget bar 2009 præg af en succesfuld gennemført Junior Cup med 44 deltagere og to deltagere, som deltog i FEIF Youth Camp i USA. Naturudvalget har arbejdet med en lang række sager omkring adgang til naturen og ellers er arbejdet i udvalget især et politisk arbejde. Nina Andersen fortalte også, at årets højdepunkt for hende personligt havde været at overrække medaljer til VM i Schweiz, og at det var en fin oplevelse at slutte hendes tid i bestyrelsen på. Lone Høegholt fortalte om årets gang i Naturudvalget, som især er politisk arbejde på lang sigt. I dag har vi en født plads i to ud af otte udvalg under Friluftsrådet, hvilket er lidt af et gennembrud. Der er arbejdet meget med nye stier og ruter, som i stor stil er forsvundet i forbindelse med kommunesammenlægningen. Udvalget har også været inde i mange konkrete projekter i f.eks. Holbæk, Nordjylland og Sydsjælland og dertil kommer samarbejdet med kredsrepræsentanterne, som fremadrettet skal forankres meget mere i lokalklubberne. Eva Lundh fortalte om et travlt år som uddannelsesleder. Der har været 170 kursister på DI-kurser og vi har fået ni nye B-instruktører. Det er blevet til 27 kursusdage, hvor Eva Lundh og Rita Geertz har fungeret som kursusledere. I 2010 er der fortsat et stort aktivitetsniveau, men nu hvor de faste ting er sat i rammer, så bliver der forhåbentlig tid til mere udvikling og visioner.

I Sandy Pålssons fraværd fortalte Nina Andersen om arbejdet i Juniorudvalget, som i år især har drejet sig om afvikling af Junior Cuppen og deltagelsen i FEIF Youth Camp, men lige så vigtigt; så er planlægningen af næste års store arrangement, FEIF Youth Cup, gået i gang. Nina sluttede af med at opfordre de klubber, der har modtaget økonomisk støtte til deres juniorarbejde til at skrive om deres arrangementer i TÖLT, så andre klubber kan blive inspireret. Rose Henriksen fortalte, at hovedopgaverne i Klubkomiteen i år har været at hjælpe klubberne i gang med brugen af Sporti til medlemsregistrering, og herunder mindede hun om, at registreringen dér af medlemmer er gratis. Klubkomiteen har også udsendt Klubinfo efter behov, arrangeret aktivitetsuge og planlægger at gøre det igen i 2011. Rose Henriksen mindede om, at alle klubber har mulighed for at låne info-traileren til små og store arrangementer. Den står midt i landet på Fyn og har allerede i år været ude mange steder i landet. Endelig har der været Islandshestens Dag, der som bekendt afvikles hvert år den sidste søndag i november. Her har klubberne været gode til at bidrage. I 2010 bliver det helt store arrangement en stor hesteevent, som skal finde sted d. 12. juni i Jelling. Rose Henriksen opfordrede alle til at være med ved arrangementet enten til hest eller som hjælper. Spørgsmål/kommentar fra salen Bo Hansen: DI er blevet meget stor. Det er for dårligt, at der ikke var stemmesedler nok. Jeg lyder nok bitter og det er jeg også. Der er nogle aftaler der ikke er blevet overholdt og det er ærgerligt. Lad os tage og debattere årsberetningen emnevis og slutte med formandens. Tim Brøndel: Bo har ret. Jeg har nogle kommentarer omkring Hedeland. Man skal huske, at det er 10 ha kuperet terræn, så det er ikke bare at starte en maskine. Jeg har også en bemærkning til TÖLT: Jeg vil gerne læse om VM, aktivitetsuge og meget andet og jeg vil også læse om det på vores hjemmeside, og så nytter det ikke noget, at Kari holder ferie på det tidspunkt. Jeg synes, at der skal følges op på indtægterne på Hedeland. Jeg vil også sige, at jeg var til aktivitetsuge og synes, at det er et fantastisk godt arrangement. Når nu krisen kradser lidt i DI, så vil jeg gerne sige, at jeg faktisk synes, at Jens Krarup Nielsen har lavet et godt stykke arbejde. Jeg synes, at vi alle bærer skylden for, hvordan det er gået, fordi vi rigtig gerne ville det der med eliteplanen. Kirsten Junker: Jeg kommer med et kinderæg. Jeg vil gerne give en kæmperos til stambogskontoret og en kæmperos til Uddannelsesudvalget tak for jeres store arbejde. Og så vil jeg have lov til at være lidt kritisk overfor Alvskomiteen. Jeg har læst i TÖLT, at man ændrer stambogsreglementet med sorte og røde hestepas. De nye regler er i strid med lovgivningen. Disse regler du r simplethen ikke! Liselotte Abildtrup: Jeg ville til generalforsamling, fordi jeg læste Jens Krarup Nielsens læserbrev og bestyrelsens svar i TÖLT. Hvad er det for nogle samarbejdsproblemer? Jeg blev skuffet over det, fordi jeg ved, at Jens ikke ville trække sig frivilligt.jeg har hørt, at bestyrelsen fik lavet et responsum fra en advokat. Hvad har han lavet? Jeg synes ikke, at jeg har fået en fornuftig forklaring. Bjarne Poulsen: En kommentar til Avlskomiteen og ros til stambogskontoret. MEN: Det var været svært for mange med følanmeldelserne. Jeg vil også gerne kommentere prisen på hestepas. Den er 23% højere end Landscentret Hestes priser og det er for dårligt. Ivar Søborg: Jeg ved, at Jens Krarup Nielsen havde et år tilbage af sin tid i Sportskomiteen. Har han det? Har vi pt. en formand for sportskomiteen? Kim Bugge: Vi har ikke siden marts måned haft en formand for Sportskomiteen. (Herefter blev generalforsamlingen suspenderet og der blev afholdt frokostpause) Christina Thye: jeg vil gerne have struktur på debatten og ønsker, at bestyrelsen svarer på de forskellige indlæg.

Tim Brøndel: Jeg mangler noget i formanden for Avlskomiteens beretning. Jeg mødte en masse fremvisere til kåring syd for grænsen og blev overrasket. Hvad er det, vi gør galt? Giver vi folk en for dårlig behandling? Giver vi dem en for hård behandling? Det er ærgerligt for dansk avl, at vi ikke får set de heste herhjemme. Og til sporten: Hvordan kan det være, at jeg møder mange, der siger, at de ikke gider det sandkasseridning mere og ikke gider ride danske stævner mere. Hvorfor ikke? Jeg vil gerne se de gode heste i Danmark. Maria Ammitzbøl til Tim Brøndel: Alle, der har prøvet at fremstille en hest ved, at det er svært at vide, hvornår en hest er klar. Vi er nogle, der lægger træningen af vores hest i hænderne på træneren og så er man jo et skarn, hvis man ikke lytter. Næste år bliver der formentlig endnu flere heste, der krydser grænser på kryds og tværs. I Danmark, Norge, Sverige og Tyskland har vi prøvet at lægge kåringerne forskudt, så der er en kåring, når hesten er klar. Kim Bugge til Tim Brøndel: Vedrørende Hedeland, så er det ikke ment negativt. Det er bare et ønske om at stille et åbent spørgsmål til, hvordan det skal gøres fremover? Jeg synes, at vi skal finde en løsning, så alle betaler for at være der især undervisere, som tjener penge på at bruge banen til undervisning. Omkring Jens Krarup Nielsen, så er han her ikke i dag, og derfor ønsker jeg ikke at gå ind i sagen. Det er ikke værdigt at diskutere en person, der ikke er til stede og ikke kan udtale sig i sagen, men jeg kan fortælle, at jeg har talt med Jens Krarup Nielsen ved andre lejligheder i år og har haft et møde med ham siden hans udtræden af bestyrelsen. Jens Krarup Nielsen har en viden, og den viden er vi alle interesseret i og det ved Jens Krarup Nielsen. Jeg mødtes sidst med Jens Krarup Nielsen i september, netop om brug af hans store viden DI. Michael Boberg: Du taler mod bedre vidende, når du taler om Hedeland. Vi har opfordret jer til at tage nogle beslutninger. Hvorfor har I nedlagt arbejdsgruppen på Hedeland? Det er vigtigt, at bestyrelsen tager en beslutning om, hvad I vil med Hedeland? Kirsten Junker: Vi skal beslutte om vi vil have Hedeland eller ej. Hvis vi vil, så koster det altså nogle penge! Kurt Hansen, Randver: Det er rigtig tilfredsstillende, at vi er her på generalforsamlingen, som klubrepræsentanter. Hvad med de penge, der mangler på stambogskontoret? Dem mangler vi at høre om. Det er DI s politik at alle skal kunne være med, uanset hvad niveau man er på. Klubkomiteen bør fremme synligheden af bredde- og naturarbejdet. Bo Simonsen: Jeg er jyde og har været til mange arrangementer på Hedeland. Hvorfor ikke sætte et fast beløb af til Hedeland og Herning? Bo Hansen: Vi skal have en beslutning, så vi ved, hvad vi skal bruge af penge! Som jeg har forstået det, så gav DM sidste år et underskud, og det er noget nyt, at private pludselig kan byde ind og lave et stævne. Den diskussion skal vi have. Der er ingen grund til at bruge mange penge på Hedeland, hvis man så bare flytter DM et andet sted hen. Det er et spørgsmål til Kim. Kim Bugge til Bo Hansen: I 2007 og 2008 blev det besluttet i Sportskomiteen at udlicitere DM og andre stævner. Jeg vil gerne poste penge i Hedeland, men hvordan får vi indtægter? Vedrørende arbejdsgruppen på Hedeland, så fik jeg at vide, at arbejdet var færdigt, men det er så en fejl. Vedrørende DM 2009, så var deltagergebyret for højt. Der tages action på et møde om Hedeland med de sjællandske klubber i nær fremtid. Michael Boberg: Jeg har to kommentarer. Oprindeligt blev udlicitering af stævner diskuteret i forhold til klubber og nu er det private. Ja, det var en fejl, at arbejdsgruppen for Hedeland blev nedlagt. Der er brug for nogle på pladsen, som ved, hvor tingene hænger og når noget skal laves. Kirsten Junker: Jeg vil gerne opfordre til, at vi beslutter om vi skal bruge Hedeland, og hvis vi skal, så skal de officielle arrangementer også ligge der. Nana Gjelsten: Jeg har en bemærkning til udlicitering til klubber kontra private. Det er vedrørende underskudsgaranti. Er den der så ikke mere? Karsten Koch til Nana Gjelsten: Første gang, der blev afholdt DM på Birkegården var det Toppur, der stod for det. I år var det lidt anderledes. Jeg modtog rigtig rigtig mange henvendelser omkring prisniveauet på DM, og da vi talte med sjællænderne om det, så turde de ikke sætte prisen ned. Bo Sørensen gav i første

omgang go på et beløb, der hed kr. 1.700,-, idet han troede, at det var for hele stævnet og ikke bare startgebyret. I 11. time måtte vi altså søge hjælp hos Marianne og Michael på Birkegården. Det var force majeure. Astrid Jonsson: Jeg er selv medarrangør og ved, at det bliver dyrere og dyrere. Dommerne er dyrere og det kommer altså til at stige mere. I andre lande er det endnu dyrere. Michael Skatka: DM 2008 gav kr. 60.000,- i overskud, kr. 30.000 til Birkegården og kr. 30.000 til Toppur. I år gav DM et underskud på knap kr. 30.000,-, men vi skaffede kr. 70.000,- i sponsorindtægter på knap fire uger og havde vi haft mere tid, så var det gået. Vi vil gerne arrangere DM igen, og jeg forstår ikke diskussionen om privat kontra klub. Asser Olsen: Maria har glemt at svare på de sorte og røde hestepas. Hvad med importheste fra Island. En anden ting er, at den første kåring næste år ligger meget meget tidligt. Vi vil altså have bedre terminer! Jeg mener, at det må være sådan, at DM flytter mellem øst og vest for Storebælt. Man skal ikke flytte det hele til Jylland. Maria Ammitzbøl: Kære Asser, når jeg siger, at vi har koordineret kåringsdatoerne, så har vi talt om det i Avlskomiteen. Det er helligdagene der bestemmer især Bededag. Andre gange er det sent først i maj måned, og så hører jeg fra hingsteholderne, at de gerne vil have hingstene klar til at bedække allerede fra maj. Vedr. de sorte og røde hestepas, så arbejder vi videre med det i komiteen. Islandske heste fra Island har ikke noget med dette at gøre. De får deres hestepas fra Island. Carsten Lorentzen konstaterede herefter, at forsamlingen havde taget beretningen til efterretning med de kommentarer der er kommet. Herefter blev der uddelt priser og æresbevisninger til avlens og sportens bedste heste og ryttere. Årest klub og årets naturpris blev uddelt. Birgitte Jensen orienterede herefter om FEIF Youth Cup, som Danmark er vært for til næste år. Carsten Sommer orienterede om sponsering i DI-regi og opfordrede alle til at kontakte ham med emner og ideer. Carsten opfordrede også til, at man køber et Youth Cup-klistermærke, hvor pengene går til FEIF Youth Cuppen til næste år. Når man køber et klistermærke deltager man samtidig i et lotteri. Punkt C Regnskabsaflæggelse og budget Foreningens statsautoriserede revisor Peter Christensen gennemgik det reviderede regnskab samt balancen. Årets resultat endte på et minus på ca. kr. 1.407.115,- mod budgettet et minus på kr. 30.700. Carsten Lorentzen læste revisionspåtegnelsen op. Spørgsmål/kommentarer fra salen Maria Ammitzbøl: Der blev tidligere stillet spørgsmål til stambogskontorets underskud. Dette skyldes, at udgifterne løber over hele året, imens indtægterne først kommer ind i efteråret, og disse er altså ikke med i dette regnskab. Når vi står her til næste år, så har vi et mere retvisende billede af økonomien for stambogskontoret. Rune Hansen: Er det en fejl, at I ikke regnede med, at indtægterne falder sent på året? Maria Ammitzbøl til Rune Hansen: Det er korrekt. Vi sad i oktober sidste år og skulle finde ud af, hvordan hingsteholdere skulle afregne for bedækninger m.v., og på det tidspunkt var det svært at regne ud, hvordan pengene ville falde. Liselotte Abildtrup: Når jeg kigger på resultatopgørelsen, så er der for få indtægter, og jeg har tidligere skrevet i TÖLT om en struktur lidt a la Dansk Varmblod. Hvorfor kigger man ikke på, hvordan man får medlemmerne ude i klubberne med, og får struktureret, så det passer til 2010. Kirsten Junker: Avlsformanden slipper for let ved at komme med en forklaring på underskuddet i stambogskontoret. Der er under Avlskomiteen et beløb på kr. 60.000,-, som kaldes stambogsføring. Hvad er de penge brugt til?

Bjarne Poulsen: Det der hedder bedækningstilladelser og dispensationer på kr. 400.000,-. Hvad tjener vi på de hingste, som opnår bedækningstilladelse uden for kåringerne? Vedrørende Kåring II, hvorfor giver den et underskud på kr. 53.000,-. Maria Ammitzbøl: Jeg vil gerne minde om, at stambogskontoret hører under bestyrelsen og altså ikke Avlskomiteen. De kr. 60.000,- til stambogsføring under Avlskomiteen er kontingenter til Landsudvalget for Heste og WorldFengur samt noget DNA. Beløbet har været ens de sidste mange år. En stor post er dommerhonorar. De danske dommere har sagt nej til honoraret og i stedet er pengene brugt til efteruddannelse. Det har så betydet, at der nogle gange er mange udenlandske dommere, og de er dyre. Kåringen på Hedeland gav et underskud bl.a. på grund at det telt, som er blevet brugt til eksteriørbedømmelserne. Bo Hansen: Jeg vil gerne slutte op om Maria. Hvordan kan det være, at Avlskomiteen har et overskud på at deltage i VM? Bo Simonsen: Jeg har været til generalforsamling mange gange. Mange gange med store overskud. Nu er der et historisk stort underskud. Måske skal vi igen have en politisk økonomisk ansvarlig? Maria Ammitzbøl: Omkring VM, så har sporten lagt ud for nogle hotelovernatninger, som vi skal betale. Dette er bare ikke gjort endnu, og så forventer vi at lande omkring et 0,-. Til Bo Simonsen: Vi har brug for stærk styring af økonomien, og det bliver også en del af den profil til den nye administrationschef, som skal ansættes. Ellers er der ikke så mange hemmeligheder. Tallene taler for sig selv. Carlos Møller San-Pedro: Jeg har et spørgsmål til balancen. Hvor stor en del handler om manglende inddrivelser? Peter Kristensen til Carlos Møller San-Pedro: Omkring kr. 30.000,- Asser Olsen: Vi havde en aftale om forsikring med TRYG. Der har vi en opsparing på kr. 876.399,-. Hvad med de penge? Peter Kristensen til Asser Olsen: Aftalen er ophørt og der er ingen bindinger på beløbet. Bjarne Poulsen: Jeg fik ikke svar på de kåringsbekræftelser, som sker uden for kåringspladserne. Hvor mange er det og hvad tjener vi på det? Maria Ammitzbøl til Bjarne Poulsen: Det er ikke gjort op, men det er selvfølgelig muligt at gøre det op sidst på året. Sidste år havde vi en forholdsvis stor import af hingste fra Island på grund af finanskrisen deroppe. Kirsten Junker: Det ligner mere en forbrugsfest end en finanskrise. Når jeg ser på det materiale, som ligger rundt omkring på bordene, så er udgifterne løbet løbsk. Er det fordi vi giver hinanden for mange kilometerpenge? Maria Ammitzbøl: Jeg har også set materialet, men lad nu dem, der har forstand på regnskab, lave regnskaberne. Sidste år ser det f.eks. ud som om, kåringerne gav et stort underskud, men i tallet er også indkøb af en dommervogn til kr. 200.000,-, så der ligger altså mere bag tallene. Jan Thye: Man kan sige det ganske kort. De tal, der er lagt på bordet er alene en sammenligning af de sidste fem års regnskaber. Carsten Lorentzen: Lad os vende blikket mod det materiale, som alle har. Jan Thye: Alle regnskabstallene er tilgængelige på DI s hjemmeside. Liselotte Abildtrup: Hvad vil I gøre for at øge jeres indtjening? Bo Hansen: Jeg fik ikke svar på, hvorfor avlen har tjent penge på at deltage i VM. Maria Ammitzbøl til Bo Hansen: Det du spørger om er, hvorfor der står et plus på kr. 16.000 i stedet for et minus på kr. 50.000 under avlen for VM? Grunden er, at vi budgetterede med et underskud, fordi vi havde hørt, at det var meget dyrt at deltage i et VM. Vi har så lavet en meget stram økonomistyring. Der mangler nogle omposteringer omkring nogle hotelophold, hvor udgifterne i første omgang er betalt under

sportens budget, og udgifterne skal altså flyttes fra Sportskomiteen til Avlskomiteen, men der kommer altså ikke flere udgifter til. Nina Andersen: Jeg har læst det omdelte værk. Fælleskomiteen har i budgettet fået kr. 205.000,- og vi har brugt kr. 91.000,-. Det giver altså ikke et underskud. Tim Brøndel: Det er til sporten. Hvad er mine rytterlicenspenge blevet brug til? Hvor mange penge er kommet ind på rytterlicenser? Peter Kristensen til Tim Brøndel: Rytterlicenserne har givet kr. 403.000,- Bo Simonsen: Hvis man ser på udgifterne til bestyrelsen, så er det ca. kr. 500.000,- dyrere. Hvad kan vi gøre for at undgå det fremover? Kan vi lære noget? Peter Kristensen til Bo Simonsen: Beløbet kommer i væsentligste omfang fra TÖLT, hvor budgettet er skredet samt manglende renteindtægter på vores kapital, og så er der brug flere penge på Hedeland. Bo Simonsen: Er det kørselen, der er løbet løbsk? Er pengene gået til store middage? Peter Kristensen til Bo Simonsen: Det er de ikke. Carsten Lorentzen konstaterede, at regnskabet var godkendt og bad forsamlingen vende debatten mod budgettet for det kommende år. Spørgsmål/kommentarer fra salen: Liselotte Abildtrup: Har I nogle ideer til, hvordan vi kan knytte flere af klubmedlemmerne til DI, så vi er flere, der betaler til fællesskabet? Hvad har bestyrelsen tænkt sig? Maria Ammitzbøl til Liselotte Abildtrup: Bestyrelsen tænker rigtig meget over økonomien. Det handler jo om god gammeldags husholdningsøkonomi. Det handler om at afveje udgifter og indtægter, og nu skal vi måske kigge på udgifterne. William Flügge: Klokken er mange, og jeg vil opfordre til, at vi kommer videre. Der er nogle vigtige punkter, der venter. Kirsten Junker: Jeg kan ikke se, hvordan stambogskontoret skal få den økonomi, som er i budgettet på 12 måneder, når det har kørt med underskud i en drift på ni måneder? Maria Ammitzbøl til Kirsten Junker: Stambogskontoret har kørt i mere end ni måneder, idet vi har haft udgifter siden 1. oktober, hvor den første medarbejder blev ansat. Carsten Lorentzen konstaterede herefter, at budgettet var taget til efterretning af forsamlingen. Punkt D Behandling af indkomne forslag Bilag 1 - Vedtægtstilføjelser til DIs vedtægter Forslaget vedtaget ved håndsoprækning. Bilag 2 Reglement for klubber og klubmødet Forslaget vedtaget ved håndsoprækning. Bilag 3 Udtagelse til landshold Carlos Møller San-Pedro motiverede forslaget. Mette Christiansen: Jeg har et lille spørgsmål til NM til næste år. Er der taget højde for junior og ungrytterne? Er der taget højde for dem i forslaget? Pia Hansen: Jeg har læst forslaget og har læst det, som en utilfredshed med udtagelsen i år. Jeg vil anbefale, at man stemmer nej til forslaget. Udtagelseskomiteen har lavet deres hjemmearbejde, og landsholdets resultater taler for sig selv.

Astrid Jonsson: Det er lidt farligt at sige, at udtagelseskomiteen gjorde det godt på baggrund af landsholdets resultater. Det kunne måske have været endnu bedre? Jens Pedersen: Jeg har set, at der kun er danske ranglistestævner med. Hvor er worldrankingstævnerne i jeres forslag? Carlos Møller San-Pedro: Forslaget er ikke ment som en kritik, men for at gøre det mere gennemsigtigt for rytterne. Udenlandske stævner er ikke med, fordi der er forskellig bedømmelseskultur i de forskellige lande. Pia Hansen til Carlos Møller San-Pedro: Det er simpelthen ikke rigtigt. Jens Iversen: Jeg er stærk modstander af forslaget, men har sympati for, at man gerne vil skabe motivation blandt rytterne. Man skal ikke lægge udtagelserne i for faste rammer. Det har været prøvet i mange lande og det er aldrig blevet godt. Hanne Bjerre: Jeg taler på vegne af Helle Brendstrup, som desværre ligger derhjemme og er syg og nok er den, der ved mest om den sag. Hun peger på flere problemer. Bl.a. kræver forslaget en opdeling af den danske rangliste i juniorer, seniorer og ungryttere, og det er ikke så lige til. Desuden er ranglisten for rytteren ikke ekvipagen, og derfor kan en rytter risikere at blive udtaget på en hest, som ikke er den samme hest, som ranglisteplaceringen er lavet på. Steen Rørvang: Fint med at få noget gennemsigtighed, men jeg stemmer imod dette forslag. Jakob Damkjær til Hanne Bjerre: Forslaget har nogle svagheder, men de er af praktisk karakter. Forslaget handler om gennemsigtighed og ved at lave en tredeling, så har udtagelseskomiteen stadig indflydelse. En anden ting er, at det vil give en fantastisk stemning til DM, hvor rytterne kan ride i finalen for en landsholdsplads. Bo Hansen: Jeg har det sådan, at hvis vi skal sende et hold af sted, så skal det være for at vinde medaljer. Vi skal ikke nødvendigvis sende en dansk mester af sted. Jeg støtter ikke forslaget. Nicolai Thye: Det er fuldstændig forkert, at man ikke har worldranking-stævner med i forslaget. Til worldranking-stævner er der udenlandske dommere med, og det mister man ved kun at tage danske ranglistestævner med. Jeg stemmer imod. William Flügge: Forslaget rummer mange sympatiske tanker, men det er ikke gennemtænkt. Jeg vil opfordre til, at forslaget trækkes. Carsten Lorentzen bad herefter forsamlingen om at stemme om forslaget ved håndsoprækning. Forslaget blev forkastet. Bilag 4 Nedsættelse af Sports-diciplinær-komité Carsten Lorentzen orienterede om, at der var foretaget et par redaktionelle ændringer i forslaget, idet ordet komite blev rettet til udvalg. Ligesom Indledningen blev ændret til Bestyrelsen opfordres til at oprette et udvalg efter nedenstående retningslinjer. Carlos Møller San-Pedro motiverede forslaget. Jens Iversen: I FEIF er vi ved at revidere reglerne i FIPO, FIZO og FIRO, og vi har det med her. Det er vigtigt, at der kommer fælles regler for både avl og sport. Jeg anbefaler, at man trækker forslaget og afventer det internationale arbejde. Forslaget blev herefter trukket. Bilag 5 Svendborgbanen Jannie Kaae og Cathri Jepsen motiverede forslaget. Rikke Nielsen: Når der skal laves et nyt baneanlæg, så lav en ordentlig gædingakeppnibane! Michael Hembo: I mangler færre penge end I tror. I har kun momsen med i udgifterne.

Tim Brødel: Det er et rigtig flot projekt. En klub på Sjælland havde noget af det samme, så blev jorden eksproprieret og nu skal det hele flytte. Peter Frederiksen: Det er rigtig flot men er det et DI-projekt eller er det noget andet? Verden ser nok anderledes ud end dengang vi gik ind i Hedeland. Jeg er ikke tilhænger af, at DI skal eje og drive baneanlæg. Nana Gjelsten: Det er superflot, men økonomien er ikke til, at DI skal gå ind i det. Bo Hansen: Hvis vi overhovedet har råd, så skal vi give dem pengene! Så vokser det måske på Fyn! Kirsten Junker: Fantastisk flot projekt. Men så skal vi jo have budgettet op igen. Vi er jo blevet lovet, at næste år går i nul. Sille Wölk: Mangler der ikke flere penge. Hvad med stalde? Bo Hansen: Vi taler om ca. kr. 50,- pr. medlem og det kunne tages over en kontingentforhøjelse. Jeg kunne godt tænke mig, at man kiggede på tilbud fra andre i forbindelse med anlæggelse af banen. Jannie Kaae: Placeringen af banerne er ikke helt endelig, så der er gode muligheder for at lave en bane til gædingakeppni. Vi har en 17 års uopsigelig kontrakt på arealet. DI skal ikke gå ind i driften. Meget klares af Svendborg kommune. William Flügge: Hvad med stalde? Der skal jo mere end en bane til for at vi kan bruge det. Steen fra Fyn: Hvad med, at de kr. 700.000,- der er i underskud på stambogskontoret bruges? De kommer jo ind igen. Lad os bruge dem på at hjælpe Skeifa! Bo Simonsen: Det er et meget godt projekt, men kassen er tom. Tim Brøndel: I vores klub havde vi en 15 års uopsigelig kontrakt, men så blev jorden eksproprieret. Michael Skatka: Det er ikke kun at anlægge en bane. Peter Frederiksen: Det vil være let at gå ind i dette projekt, men det skaber præcedens. Hvad hvis der kommer en klub fra Nordjylland med et lignende projekt? Jannie Spannow: Vi driver to baner på Fyn uden tilskud, og det er også planen her. Liselotte Abildtrup: Banen ligger meget centralt placeret i landet og jeg støtter forslaget. Carsten Lorentzen bad herefter forsamlingen om at stemme. Der var skriftlig afstemning. 82 stemte for forslaget. 145 stemte imod forslaget. 13 stemte blankt/ugyldigt. Forslaget blev forkastet. Punkt E Valg af bestyrelsens næstformand Birgitte Jensen og Carlos Møller San-Pedro stillede op til næstformandsposten. Birgitte Jensen fik 165 stemmer. Carlos Møller San-Pedro fik 66 stemmer. Valgt for 2 år: Birgitte Jensen Suppleant valgt for 1 år: Suanne Saxe Punkt F Valg af formand for Avlskomitéen og et komitemedlem Morten Häggquist og Søren Erik Pedersen stillede op til formandsposten. Søren Erik Pedersen fik 163 stemmer. Morten Häggquist fik 77 stemmer. Valgt som formand for 2 år: Søren Erik Pedersen Michael Hembo og Peter Frederiksen stillede op til komiteen. Peter Frederiksen fik 186 stemmer. Michael Hembo fik 41 stemmer.

Valgt for 2 år: Peter Frederiksen Punkt G Valg af formand for Sportskomiteen og tre komitemedlemmer Ivar Søeborg, Steen Rørvang og Ingeborg Rahbek Pedersen stillede op til formandsposten. Ivar Søeborg fik 120 stemmer. Ingeborg Rahbek Pedersen fik 168 stemmer. Steen Rørvang fik 171 stemmer. Valget blev opgjort efter kvalitetsmetoden. Valgt som formand for 2 år: Steen Rørvang Valgt for 2 år: Inge Narvasete valgt for 1 år: Ingeborg R. Pedersen Valgt for 1 år: Michael Skatka De tre komitemedlemmer blev valgt uden modkandidater. Punkt H Valg af formand for Fælleskomiteen og to medlemmer af Fælleskomiteen for 2 år Valgt som formand for 1 år: Anne Engsig Valgt som formand for Juniorudvalget for 2 år: Sandy Pålsson Valg som formand for Naturudvalget for 2 år: Lone Høegholt Alle blev valgt uden modkandidater. Punkt I Valg af tre medlemmer af Klubkomiteen Valgt for 2 år: Birgitte Schmidt Valgt for 2 år: Jytte Breinholt Andersen valgt for 1 år: Inger Frederiksen Alle blev valgt uden modkandidater. Punkt J Valg af tre suppleanter for 1 år Suppleant til Avlskomiteen: Annette Knudsen Suppleant til Sportskomiteen: Pia Hansen Suppleant til Fælleskomiteen: Helle Høegh Suppleant til Klubkomiteen: Cathrine Dalhoff Moll Alle blev valgt uden modkandidater. Punkt K Valg af 1 revisor for 2 år samt revisorsuppleant for 1 år Valgt for 2 år: Jens T. Larsen Suppleant valgt for 1 år: Jens Præstholm Begge blev valgt uden modkandidater. Punkt L - Eventuelt Kim Bugge: Jeg vil opfordre til at man overvejer afstemningsformen, hvor vi stemmer efter kvalitetsmetoden. Måske kan det gøres nemmere i fremtiden. William Flügge: Jeg vil foreslå, at vi fastholder afstemningsformen. Kirsten Junker: Kan vi ikke genindføre offentliggørelsen af komiteernes referater? Lillian Johansen: Jeg vil gerne efterlyse retningslinjer for aflysning af stævner. Ved et stævne på Hedealnd var vi ved at drukne i regn. Mette Christiansen: Jeg har et ønske til den kommende Sportskomite. Jeg er pasrytter og vi pasryttere bliver ofte overset ved stævnerne. Kunne vi ikke få elektronisk tidtagningsudstyr til stævner i Danmark. Jeg vil også gerne foreslå, at vi afholder en fest eller et andet arrangement, hvor årets priser deles ud, så der gøres lidt mere ud af det end vi har gjort i dag.

Bo Hansen: Jeg vil gerne undgå problemer til næste års generalforsamling. Jeg synes, at vi fortsat skal stemme efter kvalitetsmetoden. I år har der været flere kandidater til posterne og det er godt, at der er kampvalg. Og så vil jeg også sige: Husk at sige tak til dem, der har knoklet! Steen Rørvang: I den nye Sportskomite vil vi arbejde på at lave et regelsæt for aflysninger af stævner. Jeg har tænkt på jer pasryttere og det vil jeg fortsætte med. Det er godt med elektronisk tidtagning. Kari Baklund: Jeg vil gerne ønske de nye komiteformænd tillykke med valget og bede dem om at huske, at de skal arbejde for os alle samme. De er også valgt til bestyrelsen for hele Dansk Islandshesteforening og det er vigtigt. Jens Iversen: Fremover vil rekorder kun blive anerkendt i FEIF, hvis der er anvendt elektronisk tidtagning. Lone Høgholt: Mind jeres klubmedlemmer om, at det arbejde vi laver, er frivilligt. Carsten Sommer: Husk, at I kan købe et Youth Cup-klistermærke allerede nu og være med til at støtte cuppen til næste sommer! William Flügge: Jeg har lige læst en artikel i TÖLT om, hvordan man behandler hinanden og jeg vil gerne sige til jer, der sidder i bestyrelsen og komiteerne: Fedt, at I gider! Bjarne Poulsen: Kommer der en stambog? Kim Bugge: Nej, det gør der ikke. Husk, at I altid kan ringe til os i bestyrelsen, hvis I har noget, som I godt vil sige. Birgitte Jensen uddelte herefter blomster og tak til de afgående medlemmer af bestyrelse og komiteer. Herefter takkede Carsten Lorentzen for god ro og orden og sagde tak for i dag og erklærede generalforsamlingen for hævet. Generalforsamlingen blev hævet kl. 18.40 D. Dirigent Carsten Lorentzen D. Referent Kari Baklund