December December December

1. Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer steget siden 2006 med mere end 40 procent. Fra cirka 8,3 mia. kroner til 11,9 mia. kroner. Det er dog ikke alle 11,9 mia. kroner som SKAT har mulighed for at inddrive. 4,5 mia. kroner var fortsat under opkrævning i kommunerne, mens 7,4 milliarder kroner var sendt til inddrivelse ved SKAT. Der er ikke meget, der tyder på, at inddrivelsen er forbedret. Siden opgaven overgik fra kommunerne til SKAT i 2005 er gælden bare steget. Et af de centrale argumenter for at samle inddrivelsen i SKAT var ellers, at SKATs større enheder skulle sikre en mere effektiv inddrivelse til kommunerne. De 7,4 milliarder kroner svarer til en oversendelsesprocent fra kommunerne til SKAT på 62 procent. Det er mindre end året før, hvor kommunerne havde oversendt restancer for et samlet beløb på 7,8 milliarder kroner, svarende til en oversendelsesprocent på 67. Oversendelsesprocenten er påvirket af forskellige regler for opkrævning og inddrivelse. Der vil også altid være restancer, som netop er opstået og derfor endnu ikke sendt til inddrivelse. Oversendelsesprocenten vil derfor altid ligge under de 100 procent. Oversendelsesprocenten påvirkes også hvis SKAT afviser at modtage oversendte restancekrav, som det for eksempel senest er sket med alle civilretlige krav under 2.500 kroner, hvor der ikke er indgået et gældserkendelsesforløb/frivilligt forløb. I Jammerbugt Kommune er det dog lykkedes at gå mod strømmen, og at nedbringe kommunens restancer med 940.000 kr. fra 2012 til 2013 jf. nedenstående tabel. Restancen på alle kommunale krav udgjorde ultimo 2012 i alt 14.7 mio. kr. og ultimo 2013 i alt 13.8 mio. kr. Udviklingen i restancer 2011-2013: 2011 2012 2013 Ændring i restancen December December December fra 2012-2013 Restance Restance Restance Bistand 4.101.000 3.899.000 4.012.000 113.000 Boliglån 2.529.000 2.733.000 2.774.000 41.000 Boligstøtte 1.621.000 1.550.000 801.000-749.000 Daginstitution 613.000 582.000 493.000-89.000 Ejendomsskat 1.332.000 1.206.000 1.067.000-139.000 Gebyr 177.000 49.000 51.000 2.000 Kommunale krav hos private og virksomheder 5.300.000 4.744.000 4.625.000-119.000 Restance 15.673.000 14.763.000 13.823.000-940.000 I 2013 har der i alt været indbetalinger på 417 mio. kr. hvoraf de 6 mio. kr. er indbetalt via SKAT. Indbetalingerne vedrører alle de krav som opkrævningskontoret i Jammerbugt kommune har haft til opkrævning. Opkrævningskontorets andel af samtlige indbetalinger til kommunen udgør 98 % og SKATs andel 2 %. 1

De betalingsarter hvor der fra år 2012 til 2013 har været betydelige udsving forklares i de følgende afsnit. Ejendomsskat Restancen er faldet med 139.000 kr. Den 31.12.2012 udgør ejendomsskatterestancen ca. 1 % af den årlige påligning vedrørende år 2013 på 190 mio. kr. Der er tale om et fortrinsberettiget krav i ejendommen, det betyder at vi altid får kommunens tilgodehavende dækket ved en evt. begæring om tvangsauktion. Udviklingen i tvangsauktioner I december 2012 blev der bekendtgjort 5136 tvangsauktioner for hele landet mod 4488 december 2013, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til et fald på 13 %. 2

Daginstitution I 2013 har der været et fald på 89.000 kr. eller 15 %. Faldet må betragtes som særdeles positivt, da restancen allerede er særdeles lav i forhold til årlig påligning. Faldet skyldes primært følgende faktorer: Målrettet fokus på hver enkelt skyldner. Der har været fokus på om der har været solidarisk hæftelse på kravet, således at der kan ske opkrævning/ inddrivelse hos ægtefælle/samlever. Den telefoniske kontakt til skyldner har også været et område som har haft en ikke uvæsentlig betydning for opfyldelse af produktionsmålene. Der er sket modregning i kontanthjælp til dækning af løbende restance vedrørende daginstitution. Fra 2011 blev der mulighed for modregning af restancer med 100 % i udbetaling af børnefamilieydelse, satsen var tidligere 50 %. Restancen vedrørende daginstitution og SFO udgør 1,2 % af den årlige påligning vedrørende år 2013 på 42 mio. kr. Boligstøtte Restancen er faldet med 749.000 kr. I 2013 har der været indbetalinger på 1.2 mio. kr., og af dette beløb er 400.000 kr. indbetalt af Udbetaling Danmark. Opkrævningens meget positive resultat kan tilskrives en kontinuerlig og målrettet fokus på området i 2013. Fra 1. marts 2013 er det ikke længere Jammerbugt Kommune, men Udbetaling Danmark som udbetaler folkepension, førtidspension og boligstøtte. Restancer på nuværende krav vil stadig opkræves af Jammerbugt Kommune. Gebyr og renter Der været indtægter på ca. 1 mio. kr. vedr. gebyr og renteindtægter. Krav private og virksomheder Her er der tale om krav lige fra et væltet vejskilt til oprydning efter forurening mv. Restancen er faldet med 119.000 kr. og må betragtes som meget positivt sammenholdt med stigning af restancen på landsplan. På dette område vil der være store udsving med hensyn til restanceudviklingen, da kravene i nogle tilfælde er civilretslige krav, hvor der ingen pantsikret ret er for disse krav. Disse sager skal derfor behandles i fogedretten, og er virksomheden insolvent eller gået konkurs er inddrivelse håbløs. På dette område blev der udskrevet regninger for 189 mio. kr. Den 1. januar 2008 trådte en ny forældelseslov i kraft, det betyder at den almindelige forældelsesfrist på 5 år ændres til 3 år for alle de krav som opkræves af kommunen. Den nye lov vil med den kortere inddrivelsesperiode have en fremtidig negativ udvikling på restancerne. Der er gennem KL fokus på denne problemstilling, lige som der er fokus på SKATs evne til at inddrive de kommunale tilgodehavender. 3

2. Servicemål og forventninger Med hensyn til service og kvalitetsmål tages der udgangspunkt i den overordnede strategi i aftalestyringen godkendt af Økonomiudvalget. Herunder mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelse af kommunens ydelser m.m.). På baggrund af den kommunale digitaliserings-/kanalstrategi vil digitalisering være et fokusområde for Opkrævningen. Kvalitet og effektivitet er også et mål i kanalstrategien og med udgangspunkt ved borgerhenvendelse vil flg. punkter være en del af handleplanen At borgerne oplever, at de får en god service, hvad enten det handler om elektronisk, telefonisk eller skriftlig henvendelse. At borgere og virksomheder kan regne med, at kommunen lever op til kravene om borgeres retssikkerhed og offentlighedsloven At alle henvendelser fra borgere behandles hurtigt, venligt og korrekt med udgangspunkt i et højt fagligt og kvalitetsmæssig niveau. At svarfristen på henvendelser til kommunen maksimalt er 10 arbejdsdage, og at brugeren/virksomheden modtager en kvittering, der angiver, hvornår der kan forventes svar, såfremt sagsbehandlingstiden er længer end 10 arbejdsdage. At vi er faglige kompetente At vi afgør en sag hurtigt og forståeligt og giver en begrundelse for en afgørelse. Målsætningen vurderes altid løbende, det kan med glæde konstateres, at der ikke har været nogen klage over den personlige betjening mv. 3. Strategi i forebyggelsesarbejdet Øget samarbejde på tværs af forvaltningen med udgangspunkt i helhedsorienteret sagsbehandling. Borgernes opfattelse af at skylde penge til det offentlige søges påvirket ved følgende: Oplysninger om retsvirkninger og gebyrer ved gæld til det offentlige. En konsekvent påligning af rykkergebyr Orientering på kommunens hjemmeside Gennemgang af udvalgte restancer Disse punkter har været benyttet i 2013, og herunder har specielt punktet omkring gennemgang af udvalgte restancer været højt prioriteret. Dette område vil også blive højt prioriteret fremover. 4

4. Handlingsplan for 2014 Der vil i 2014 være fokus på følgende områder: Målrettet og kontinuerlig fokus på hver enkelt skyldner vedr. daginstitution og SFO. Dette med udgangspunkt i at kravet er 100 % kommunalt krav. Nye regler på alle områder indarbejdes i de arbejdsvejledninger, der anvendes i det daglige. Det sikres, at alle medarbejdere har nem adgang til opdateret information om gældende regler mv. Opkrævningsindsatsen sker med udgangspunkt i opkrævningsstrategien godkendt i Sammenlægningsudvalget. Digitaliseringens konsekvenser for borgerne. 5. Forventninger til restanceudvikling i 2014 Opkrævning forventer i 2014 ikke de store ændringer i restanceudviklingen med udgangspunkt i følgende nøgletal: Sidste år lå det sæsonkorrigerede gennemsnit på 374 tvangsauktioner om måneden, hvilket er et fald på 13 pct. i forhold til 2012, hvor gennemsnittet var på 428 tvangsauktioner. Det laveste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er job parate og dermed ikke indgår i bruttoledigheden, er siden oktober steget med 800 og ligger nu på 113.100 i sæson-korrigerede tal. Over de seneste tre år er antallet af ikke job parate kontanthjælpsmodtagere steget med omkring 25.000 personer. Kun 365 virksomheder måtte dreje nøglen om i december måned 2013, sammenlignet med 630 i december sidste år, hvilket svarer til et fald på hele 42%. Dermed har der i alt været 5.197 konkurser i 2013, hvilket er det laveste niveau siden 2008, hvor antallet var nede på 3.856. Der er nye tal fra Danmarks Statistik som viser, at den faktiske arbejdsløshed falder lidt. I november md. 2012 var der 162.600 ledige, sammenholdt med november md. 2013 med i alt 151.926 ledige, udgør det et fald på 10.674 personer 5

6. Et fælles inddrivelsessystem (EFI) Restanceinddrivelsesmyndigheden under SKAT (RIM) igangsatte den 1. september 2013 (efter 6 års forsinkelse), et system der skal effektivisere den offentlige inddrivelse. RIM har valgt at udskifte de underliggende it-systemer med et nyt system - et fælles inddrivelsessystem (EFI). Det fælles inddrivelsessystem vil understøtte, at den offentlige inddrivelse kan ske mere målrettet, så der fremover inddrives så stor en del af den offentlige gæld som muligt. EFI er sat i drift den 1. september 2013 og indebærer en fuld digital restanceløsning for alle. Målsætningerne søges opnået via automatisering af flest mulige sagsbehandlingsskridt lige fra modtagelsen af fordringer hen over de enkelte inddrivelsesaktiviteter til afregningen af fordringshaver. For at inddrivelsen kan forløbe effektivt har forvaltningen været i gang med at bearbejde de nuværende fordringer, så disse kan overdrages med bedst muligt datakvalitet, samt at fordringerne indeholder oplysninger, som den automatiske inddrivelse kan baseres på. For den enkelte kommune betyder EFI følgende: Automatisk understøttelse af lovgivning samt indplacering af restanterne understøtter ensartet behandling det øger retssikkerheden EFI igangsætter automatisk præcis det sagsbehandlingsforløb, der matcher den enkelte restant og måler på om det virker Sagsbehandlingen går i gang omgående helt automatisk. Så snart en fordring er registeret i EFI, igangsættes inddrivelsen. Automatisering betyder bl.a.: 6

Fra den første i måneden efter modtagelse af fordring beregnes en inddrivelsesrente af fordringen Rente tilfalder fordringshaver (dvs. alene kommunen) Det er endnu for tidligt at sige, hvad EFI vil betyde for den enkelte kommune, men umiddelbart bør en mere effektiv inddrivelse medføre, at kommunens restancer vil falde, samt give en øget renteindtægt, som følge af at fordringerne nu forrentes hos SKAT. Forvaltningen kan dog konstatere at EFI på nuværende tidspunkt har givet store udfordringer med hensyn til indbetalinger og påligninger af krav mv. som er fejlregistreret. Hver dag giver nye udfordringer med hensyn til at behandle de løbende fejlmeldinger fra KMD og Restanceindrivelsesmyndigheder vedr. driften af EFI. Derudover henvender mange borgere sig til Opkrævningen, i stedet for til SKAT. 7. Implementering af nyt debitorsystem Opkrævning er p.t. i færd med at implementere og udrulle EG Debitor-system med driftsstart den 1. maj 2014. Arbejdet skal resultere i, at det bliver enklere at følge op på kommunens udeståender, en forbedring af arbejdsgange på området, samt sikre løft af kvaliteten af arbejdet i forhold til opkrævningen. Indførelse af den nye it-løsning vil herudover lette arbejdet omkring afstemning mellem debitor- og økonomisystem. Målene er følgende: Indførelse af EG Debitor sikrer, at kommunens debitorløsning understøtter kravene fra SKAT mht. specifikationer og forældelsesfrister Kommunen vil anvende EG Debitor til at sikre ledelsesinformation omkring restanceudviklingen i kommunen Løsningen skal sikre, at kommunen på en enkel måde kan gennemføre opfølgning på de krav, der er sendt til opkrævning hos SKAT Indførelse af EG Debitor skal lette arbejdet med kommunens rykkerprocedure (forventeligt fra 2. kvartal 2014) Indførelse af EG Debitor skal sikre fortsat effektive arbejdsgange og god kvalitet i forhold til opkrævningen. 8. Restancerne skal nedbringes oplyser Skatteministeriet og KL. De kommunale restancer er steget over de senere år bl.a. som konsekvens af den økonomiske krise. Nye tal viser, at restancerne ser ud til at have stabiliseret sig igennem 2012. Skatteministeriet og KL sætter i nyt partnerskab fokus på opkrævning og inddrivelse af de kommunale restancer. Som opfølgning på kommuneaftalen har Skatteministeriet, KL og et antal udvalgte kommuner nu indgået et strategisk partnerskab, der frem mod kommuneforhandlingerne for 2014 vil sætte fokus på optimering af arbejdsprocesser og forbedring af lovgivningen på inddrivelsesområdet. 7

Omdrejningspunktet i det gensidige forpligtende partnerskab er at sikre den overordnede koordinering af konkrete initiativer til styrkelse af den fælles opkrævningsog inddrivelsesopgave med det klare formål at nedbringe de kommunale tilgodehavender. Partnerskabet mellem KL og SKAT skal være med til at sikre, at de kommunale restancer bliver nedbragt. Samarbejdet skal styrke den fælles opkrævnings- og inddrivelsesindsats, og sikre, at sagerne hurtigere fører til lønindeholdelse mv.. Vi kan simpelthen se, at det er et effektivt værktøj. Det vil forhåbentlig betyde, at vi ser et fald i de kommunale restancer, som er steget de senere år. Departementschef i Skatteministeriet Jens Brøchner ser ligeledes gode muligheder i samarbejdet: En af vores vigtigste opgaver er at sikre, at de kommunale tilgodehavender nedbringes. Partnerskabet kan være med til at identificere de væsentligste problemstillinger og samtidig få søsat initiativer, der kan styrke den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave. Jeg har store forventninger til samarbejdet, som kommunerne er gået meget konstruktivt ind i. Det vil jeg gerne kvittere for. Fra 1. januar 2013 fik SKAT ny struktur med en selvstændig direktør på inddrivelsesområdet. Den kommende inddrivelsesdirektør Jens Sørensen ser frem til samarbejdet med kommunerne, og har udtalt følgende: Restancer og inddrivelse er en opgave, som både SKAT og kommunerne har aktier i. Derfor kræver det også succes på begge sider af hegnet, hvis vi skal have restancerne endnu længere ned. Det handler både om at begrænse antallet af nye sager, men også om at få inddrevet de penge, som borgerne og virksomhederne allerede skylder i dag. I SKAT kommer området til at være i fokus i de kommende år, og jeg er helt overbevist om, at vi kan få meget ud af samarbejdet med kommunerne. 8