Dagsorden Handicaprådet

Dagsorden Handicaprådet Mødedato: Mandag den 13. juni 2016 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Karl Vilhelm Nielsen Hanne Olsson-Dragø Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Orienteringssag: Besøg af Borgerrådgiveren...3 03. Høringssag: Effektiviseringsforslag som følge af budgetanalyse af hjemmeplejen...4 04. Beslutningssag: Procedure for opfølgning på allerede beviligede ydelser efter servicelovens 97 og 100...5 05. Beslutningssag: Handicaprådets engagement i Special Olympics 2018...8 06. Orienteringssag: Betaling for rengøring i botilbud...9 07. Orienteringssag: Fastsættelse af rådighedsbeløb for borgere i botilbud, krisecentre og 110-boformer...11 08. Beslutningssag: Behov for kontakt til politiske udvalg...14 09. Orienteringssag: Kommende sager og udeståender...15 10. Meddelelser og eventuelt...16 Bilagsliste...17

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller at dagsordenen godkendes.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 3 02. Orienteringssag: Besøg af Borgerrådgiveren Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12618 Handicaprådet Sagsfremstilling Borgerrådgiverfunktionen i Helsingør Kommune blev oprettet i 2012, og Peter Korsgaard har varetaget funktionen som borgerrådgiver siden maj 2012. Formålet med borgerrådgiverfunktionen er at sikre øget retssikkerhed for borgeren i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed samt at styrke dialogen mellem borgerne og Helsingør kommune. Helsingør Kommunes Borgerrådgiver, Peter Korsgaard, besøger Handicaprådet og fortæller om arbejdet som borgerrådgiver i Helsingør Kommune. Indstilling Formandsskabet indstiller, at orientering foretages.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 4 03. Høringssag: Effektiviseringsforslag som følge af budgetanalyse af hjemmeplejen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12579 Handicaprådet Socialudvalgets dagsordenspunkt Budgetanalyse af hjemmeplejen endelig rapport Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen Kvalitetsstandarder for benchmarkingkommunerne personlig pleje bad og praktisk hjælp rengøring og Kvalitetsstandard praktisk hjælp og støtte Helsingør Kommune Sagsfremstilling Socialudvalget orienteres på sit møde den 7. juni 2016 om den gennemførte budgetanalyse af hjemmeplejen. Budgetanalysen har resulteret i 5 effektiviseringsforslag og 1 servicereduktionsforslag, der indgår i det samlede prioriteringskatalog i forbindelse med kommende budgetforhandlinger. Socialudvalgets dagsordenspunkt er tilknyttet som første bilag til denne sag. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Handicaprådet afgiver høringssvar.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 5 04. Beslutningssag: Procedure for opfølgning på allerede beviligede ydelser efter servicelovens 97 og 100 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12711 Handicaprådet Principafgørelse C 48 06 Ombudsmandens udtalelse 2011 16 1 Sagsfremstilling Medlemmer af Handicaprådet er blevet bekendt med, at Helsingør Kommune i sin årlige opfølgning på ledsagerordning til borgere med synshandicap ved flere lejligheder tager udgangspunkt i en flere år gammel principafgørelse fra Ankestyrelsen, når det skal vurderes, om borgere, som allerede i flere år har været tilkendt ledsagerordning, fortsat er berettiget til ledsagerordning jf. 97. Det drejer sig om Ankestyrelsens afgørelse C-48-06. Vi er også bekendte med, at mindst en borger på denne baggrund er blevet frataget bevillingen til ledsagerordning, efter at have haft bevillingen i 10 år. Handicaprådet har dog ikke været præsenteret for en politisk beslutning om at ændre på serviceniveauet siden seneste høring af kvalitetstandarden til 97. I de forslag til servicereduktioner, som Socialudvalget skal behandle på sit møde 7. juni, ligger ligeledes et forslag om genvurdering af bevillingerne hos borgere, som nu er tilkendt merudgiftsydelse jf. Servicelovens 100, idet man anfører, at nogle borgere vurderes ikke længere at være berettiget til denne ydelse. Helsingør Kommune har ikke en kvalitetsstandard for 100, som man kan ændre og derved nedsætte serviceniveauet. Ombudsmanden har behandlet problemstillingen omkring fratagelse af en bevilget ydelse, når borgeren har haft denne i flere år, og ved flere foregående lejligheder af kommunen er vurderet at være omfattet af målgruppen for en sådan ydelse. Ombudsmanden skriver i redegørelsen fra Folketingets ombudsmand Fob 2011 16-1 - frakendelse af merudgiftsydelse bl.a.:... Opfylder myndighedernes afgørelser forvaltningslovens krav til en begrundelse. Jeg mener at det er ganske forståeligt og naturligt at en borger der én gang eller måske endda i en årrække er blevet anset for at være omfattet af personkredsen i servicelovens 100, forventer fortsat at være omfattet af denne personkreds så længe hans eller hendes situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret). Imidlertid har en borger ikke ifølge lovgivningen et ubetinget krav på i al fremtid at blive anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 selvom han eller hun én gang eller måske endda i en årrække er blevet det. Myndighederne kan f.eks. have begået fejl da de behandlede borgerens tidligere ansøgning om merudgiftsydelse. Fejl som har ført til at borgeren uden reelt at opfylde betingelserne er blevet tilkendt merudgiftsydelse. I sådanne tilfælde er myndighederne ikke afskåret fra (for fremtiden) at rette op på fejlen. Der kan også være sket en ændring (skærpelse) af lovgivningen eller af administrativ

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 6 praksis. Ændringer som myndighederne måske først bliver opmærksomme på når de ved en genvurdering af den berørte borgers merudgiftsydelse følger op på sagen. Der er dog næppe tvivl om at det kan være utroligt vanskeligt for en borger hvis situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret), og som igennem længere tid både praktisk og økonomisk har indrettet sig på at modtage merudgiftsydelse, at forstå hvorfor han eller hun med henvisning til at han eller hun nu ikke anses for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 ikke længere er berettiget til ydelsen. Tilsvarende gør sig gældende for borgere der selv opfatter deres situation og helbredsmæssige tilstand som uændret (eller forværret). Får borgerne i disse tilfælde ikke en grundig og troværdig forklaring på hvorfor myndighederne ikke længere mener at de er omfattet af personkredsen i servicelovens 100, er det sandsynligt at borgerne vil sidde tilbage med en følelse af vilkårlighed eller af at myndighedernes afgørelser er udtryk for at de bare skiftede mening. Det er baggrunden for at borgere som tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, men som i forbindelse med en genvurdering af deres merudgiftsbevillinger ikke længere vurderes omfattet heraf, efter min opfattelse har krav på en mere uddybende begrundelse end borgere som ikke tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen, og som meddeles afslag på en ansøgning om merudgiftsydelse. Jeg henviser i den forbindelse til Jens Garde mfl., Forvaltningsret Sagsbehandling (2007), 6. udgave, s. 352 ff, hvor det anføres at hvis parten ud fra sagens omstændigheder må have en særlig forventning, har han eller hun krav på en særlig uddybende begrundelse i tilfælde af afslag. Jeg henviser også til Folketingets Ombudsmands beretning for 2003, s. 590. I de tilfælde hvor en borger der ikke tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, får afslag på en ansøgning om merudgiftsydelse, skal begrundelsen for afgørelsen fremstå som en forklaring på, hvorfor ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at modtage ydelsen. Der kan både være tale om at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af personkredsen, eller at ansøgerens sandsynliggjorte skønnede merudgifter ikke udgør mindst 6.000 kr. om året. Er der derimod tale om at en myndighed ved genvurderingen af en borgers merudgiftsbevilling når frem til at borgeren ikke længere kan anses for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, vil det efter min mening ikke være tilstrækkeligt hvis myndigheden i begrundelsen for afgørelsen om ophør af merudgiftsydelsen kun redegør for, hvorfor borgeren ikke opfylder betingelserne for at blive anset for omfattet af personkredsen. I disse tilfælde må begrundelsen for at være fyldestgørende efter min opfattelse også indeholde en særskilt begrundelse for hvorfor myndigheden i modsætning til tidligere nu vurderer at borgeren ikke er omfattet af personkredsen. Jeg mener at kravet om en særskilt begrundelse kan udledes af forarbejderne til forvaltningsloven hvoraf det fremgår at formålet med forvaltningslovens begrundelseskrav bl.a. er at medvirke til at skabe accept af de afgørelser myndighederne træffer, og styrke tilliden til forvaltningen. Derudover henviser jeg til de betragtninger jeg har anført ovenfor. Den særskilte begrundelse skal fremstå som en forklaring på hvorfor myndigheden ikke længere vurderer at borgeren er omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Begrundelsen bør bl.a. indeholde oplysning om årsagen til at myndigheden har ændret sin vurdering, og eventuelt også hvad der har været udslagsgivende for den ændrede vurdering.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 7 Det bør endvidere fremgå af begrundelsen hvis det skyldes fejl eller misforståelser at borgeren tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 og tilkendt merudgiftsydelse. Det bør også fremgå af afgørelsen hvis den ændrede vurdering skyldes at der er sket ændringer i lovgivning, administrativ praksis og/eller i kommunens serviceniveau.... Indstilling Formandsskabet indstiller, at Handicaprådet på baggrund af sagsfremstillingen drøfter, om de igangværende opfølgninger på ledsagerordninger, samt den mulige kommende genvurdering af retten til 100 giver anledning til reaktioner fra Handicaprådets side, set i lyset af Ombudsmandens udtalelser.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 8 05. Beslutningssag: Handicaprådets engagement i Special Olympics 2018 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11782 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet har tidligere tilkendegivet ønske om, at ville bidrage til arrangementet, i tilfælde af, at det skulle afvikles i Helsingør. Det er nu offentliggjort, at Special Olympics skal afvikles i Helsingør i maj 2018. På den baggrund forelægges sagen Handicaprådet med henblik på en indledende drøftelse af på hvilke måder Handicaprådet. Indstilling Formandsskabet indstiller at Handicaprådet drøfter ønsker til og muligheder for engagement i forbindelse med Special Olympics 2018 i Helsingør.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 9 06. Orienteringssag: Betaling for rengøring i botilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1187 Socialudvalget Opdateret notat tilbagebetaling opkrævning vedrørende rengøring 12-05-2016 Indledning/Baggrund Center for Særlig Social Indsats blev kort før jul, i december 2015 opmærksom på, at der kunne være en urigtig praksis for opkrævning af udgifter til rengøring i botilbud efter almenboligloven. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der over 4 møder i januar 2016 og en del hjemmearbejde, klarlagde såvel praksis, som de forventede konsekvenser. I denne sag orienterer Center for Særlig Social Indsats om resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt om de tiltag, centeret ønsker/forventer at iværksætte på den baggrund. Centret orienterer ligeledes om de forventede økonomiske konsekvenser, herunder resultatet af BDO s gennemgang af sagen. Områdeleder Mette Rygaard fra Center for Særlig Social Indsats deltager i punktet. Retsgrundlag Servicelovens 161 og bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for tilbud efter blandt andet servicelovens 83. Der kan imidlertid ikke opkræves betaling for omkostninger til personale ved ydelse af praktisk hjælp i form af blandt andet rengøring. Der kan således alene fastsættes betaling for materialer, der anvendes til udførelsen af hjælpen. På botilbuddene Kronborghus og SPUC (Vinkeldamsvej 12-19 og Anna Anchers Vej 23-43) har det været praksis siden 2007 at opkræve nogle beboere á conto for rengøring inklusive omkostninger til personale. Proceduren for efterregulering af de faktiske udgifter til materialer var ikke ens på de to tilbud, og det var derfor nødvendigt at klarlægge omfanget af urigtig opkrævning og tilbagebetale de berørte beboere. Administrationen på Kronborghus og SPUC har foretaget beregninger af den hidtidige praksis med angivelse af, hvilke beboere som havde betalt for rengøring inklusive omkostninger til

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 10 personale, uden efterfølgende at have modtaget endelig afregning for de faktiske udgifter til rengørings- og vaskemidler. Beregningerne dækker perioden 2007 til 2015, og er godkendt af Helsingør Kommunes revision BDO. BDO anbefaler i deres notat, at der kun skal ske tilbagebetaling 5 år tilbage i tiden med henvisning til, at kommunen kun har pligt til at gemme bilag i 5 år. Juridisk har man dog foretaget en vurdering i kommunen om at tilbagebetale for perioden 2007 2015. Dette gøres ud fra den betragtning, at hverken kommunen eller beboerne har været bekendt med reglerne, hvorfor den almindelige forældelsesfrist suspenderes. Kronborghus skal tilbagebetale i alt 481.700 kr. til 22 beboere/tidligere beboere. SPUC skal tilbagebetale i alt 296.500 kr. til 12 beboere/tidligere beboere. Økonomi/Personaleforhold De økonomiske konsekvenser for kommunen bliver som følger: Kronborghus skal tilbagebetale i alt 481.700 kr. til 22 beboere/tidligere beboere. SPUC skal tilbagebetale i alt 296.500 kr. til 12 beboere/tidligere beboere. Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller følgende via budgetrevisionen 30. april 2016: at den samlede udgift for årene 2007-2015, 778.200 kr. dækkes af kommunekassen at den manglende indtægt i 2016, 160.000 kr. dækkes af kommunekassen For de kommende år vil den ekstra udgift blive pålagt taksten på tilbuddene. Denne udgift betales af myndigheden for de borgere, hvor Helsingør er betalingskommune. Merudgiften skønnes at blive ca. 80.000 kr. årligt for myndigheden, og 16.000 kr. årligt for SPUC. Dette vil blive indarbejdet i forbindelse med vedtagelse af budget 2017 2020. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget. ------------------------------------------- Sagen er sendt til Handicaprådet til orientering. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 11 07. Orienteringssag: Fastsættelse af rådighedsbeløb for borgere i botilbud, krisecentre og 110-boformer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/4416 Socialudvalget Indledning/Baggrund På Socialudvalgsmøde den 15. marts 2016 havde Center for Særlig Social Indsats en beslutningssag på dagsordenen. Centret ønskede, at Socialudvalgets tog stilling til størrelsen af det rådighedsbeløb, som borgerne i Helsingør Kommune som minimum skal have tilbage til personlige fornødenheder, lommepenge, når de har betalt for deres ophold i botilbud, kvindekrisecentre og 110-boformer efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Socialudvalget ønskede et estimat over de økonomiske konsekvenser, det ville have for kommunen, hvis udvalget godkendte de rådighedsbeløb, som Center for Særlig Social Indsats havde indstillet til godkendelse. Center for Særlig Social Indsats har med denne sag foretaget et økonomisk estimat og vil indstille til, at Socialudvalget vælger mellem to modeller. Områdeleder Mette Rygaard fra Center for Særlig Social Indsats deltager i punktet. Retsgrundlag Serviceloven 107, 108, 109 og 110 og bekendtgørelse nr. 1387 af 12.12.2006, Betaling for botilbud m.v. efter Servicelovens kapital 20 mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Foreslået rådighedsbeløb Center for Særlig Social Indsats indstillede på Socialudvalgsmøde den 15. marts 2016 følgende rådighedsbeløb til godkendelse: Enlig under 25 Kontanthjælp/SU Enlig over 25 Kontanthjælp/SU Førtidspensionist Folkepensionist Tillæg pr. barn Foreslået rådighedsbeløb 2600 3500 4478 3200 1300 -Heraf lommepenge 600 1500 2478 1200 -Heraf mad 2000 2000 2000 2000

Handicaprådet 1.1. Definition af rådighedsbeløb Mødedato 13-06-2016 Side 12 Det beløb, som borgeren har tilbage hver måned, efter hun har betalt boligudgifter, servicepakke til botilbud plus de udgifter, som Center for Særlig Social Indsats anerkender, såsom ansvarsforsikring, transport til arbejde eller uddannelse, licens, telefonabonnement, medicin mm. 1.2. Definition af lommepenge Det beløb, som borgeren har tilbage hver måned efter at hun har betalt ovenstående udgifter PLUS mad. 2. Økonomiske konsekvenser Center for Særlig Social Indsats havde, på beregningstidspunktet, 141 borgere på botilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Heraf modtog 60 borgere kontanthjælp eller SU. De resterende borgere modtager førtidspension enten efter de gamle regler, hvor pensionen er tilkendt før den 1. januar 2003 eller efter de nye regler, hvor pensionen er tilkendt fra den 1. januar 2003 eller efter. 3. To modeller for rådighedsbeløb Center for Særlig Social Indsats har regnet på konsekvenserne af to forskellige modeller, som Socialudvalget skal tage stilling til: Model 1: Socialudvalget godkender Center for Særlig Social Indsats indstilling fra 15. marts 2016, jf. tabellen. Det vil det betyde en merudgift på 504.000 kr. om året for Helsingør Kommune. Model 2: Socialudvalget vælger at hæve størrelsen af lommepenge for de enlige under 25 år på kontanthjælp fra 600 kr. pr. måned til 1000 kr. pr. måned. Det vil betyde en merudgift på 641.000 kr. om året for Helsingør Kommune. 4. Beregningsgrundlag I beregningen over de økonomiske konsekvenser har Center for Særlig Social Indsats indregnet: de faktiske boligudgifter i de forskellige botilbud (hvor boligudgiften på det enkelte tilbud ikke har været kendt, har Center for Særlig Social Indsats foretaget et skøn og fastsat disse ud fra en gennemsnitsberegning af de boligudgifter, vi kender på andre botilbud). om borgeren modtager og betaler kost på botilbuddet. andre faste udgifter såsom servicepakke, ansvarsforsikring, medicin, licens, transport mm. Beregningen er alene udtryk for et øjebliksbillede, idet ind- og udskrivningen på botilbuddene hele tiden ændrer sig. Samtidig må vi forvente, at kommunens udgifter vil stige i takt med, at ændringerne på området for sociale pensioner slår fuldt igennem. Her tænkes særligt på reglerne om gammel og ny social pension og lovændringen, der begrænser adgangen til at få bevilget social pension. Økonomi/Personaleforhold

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 13 De økonomiske konsekvenser er afhængige af hvilken model, Socialudvalget vælger: Model 1: Merudgift på Center for Særlig Social Indsats budget på Myndighedsområdet: 504.000 kr. pr. år. Model 2: Merudgift på Center for Særlig Social Indsats budget på Myndighedsområdet: 641.000 kr. pr. år. Udgiften kan ikke afholdes inden for myndighedsbudgettet i Center for Særlig Social Indsats, da dette budget i forvejen er udfordret af forventede merudgifter i både 2016 og 2017. Der udarbejdes derfor driftsønske til budget 2017 ud fra hvilken model der vælges. Kommunens udgift til sikring af rådighedsbeløbet afhænger af de enkelte borgeres privatøkonomi, og der vil derfor være en vis usikkerhed knyttet til udgifterne i fremtiden. Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme vil derfor løbende vurdere udgiftsbehovet. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget. ------------------------------------------- Handicaprådet har på sit møde 16. marts indgivet høringssvar angående model 1: Handicaprådet anbefaler, at rådighedsbeløbene fastsættes på et niveau svarende til, hvad der gælder for andre borgergrupper i Helsingør Kommune. Handicaprådet anbefaler videre, at rådighedsbeløbene fastsættes og implementeres snarest. Handicaprådet henviser til, at det er erkendt, at der er urimelige økonomiske forhold for de berørte borgere. Indstilling Center for Særlig Social Indsats Indstiller, 1. at udvalget fastsætter rådighedsbeløb for borgere med ophold i botilbud efter 107, 108, 109 og 110 i Serviceloven efter enten model 1 eller model 2, jf. sagsfremstillingen. 2. at der udarbejdes driftsønske til budget 2017-2020 ud fra den model der vælges.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 14 08. Beslutningssag: Behov for kontakt til politiske udvalg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1985 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet besluttede på sit møde den 23. november 2015, jfr. referatets pkt. 5 om opfølgning på debatmødet den 26. marts 2015, at sætte en tilbagevendende sag på dagsordenen til Handicaprådets møder. Beslutningen lød: Rådet har løbende opmærksomhed på emner, der kan danne grundlag for konkrete kontakter til de politiske udvalg. Der sættes fremover et tilbagevendende punkt på dagsordenen til ordinære møder i Handicaprådet til dette formål. Indstilling Formandsskabet indstiller, at Handicaprådet fremlægger emner, der kan danne grundlag for konkret kontakt til et eller flere politiske udvalg.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 15 09. Orienteringssag: Kommende sager og udeståender Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1983 Handicaprådet Sagsfremstilling Orientering om erfaringerne med Inklusion 2016 Overvejelser om temamøde om ældre og handicap Orientering om hjerneskadesamrådets virke Orienteringer fra særligt inviterede inden for psykiatriområdet m.v. (Sind, Bedre Psykiatri o.a.) Indstilling Formandsskabet indstiller, at orientering foretages.

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 16 10. Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Sagsfremstilling Status på Kultur-tur Status på workshop om job og handicap Kulturpromenaden Elsinore Walk test-tur den 25. april 2016 Tilgængelighedsplanen vedtaget

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 17 Bilagsliste 3. Høringssag: Effektiviseringsforslag som følge af budgetanalyse af hjemmeplejen 1. Socialudvalgets dagsordenspunkt (229484/16) 2. Budgetanalyse af hjemmeplejen endelig rapport (229483/16) 3. Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen (229485/16) 4. Kvalitetsstandarder for benchmarkingkommunerne personlig pleje bad og praktisk hjælp rengøring og Kvalitetsstandard praktisk hjælp og støtte Helsingør Kommune (229487/16) 4. Beslutningssag: Procedure for opfølgning på allerede beviligede ydelser efter servicelovens 97 og 100 1. Principafgørelse C 48 06 (229017/16) 2. Ombudsmandens udtalelse 2011 16 1 (229479/16) 6. Orienteringssag: Betaling for rengøring i botilbud 1. Opdateret notat tilbagebetaling opkrævning vedrørende rengøring 12-05-2016 (185440/16)

Handicaprådet Mødedato 13-06-2016 Side 18 Michael Mathiesen Philip Læborg Ib Kirkegaard Haldis Glerfoss Duygu Ngotho Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt

Bilag: 3.1. Socialudvalgets dagsordenspunkt Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 229484/16

Mødedato Side 1 Nr. : Budgetanalyse af hjemmeplejen Åben sag Sagsnr.: 15/27417 Sagen afgøres i: SU Bilag: Budgetanalyse af hjemmeplejen Indledning/Baggrund Med vedtagelsen af Budget 2016 besluttede Socialudvalget, at der skulle iværksættes en budgetanalyse af hjemmeplejen med henblik på at kortlægge mulighederne for at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne på området. Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Sundhed og Omsorg har nu udarbejdet analysen, som hermed fremlægges Socialudvalget til orientering. Samtidig fremsættes fem effektiviseringsforslag og et enkelt servicereduktionsforslag, som en udløber af analysen. Endelig fremsættes forslag til områder, der skal undersøges nærmere. Retsgrundlag Serviceloven 83 og 83A og Sundhedsloven 138 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I kommissoriet for budgetanalysen blev der opstillet en række konkrete spørgsmål vedrørende udviklingen på hjemmeplejeområdet. Svarene på disse spørgsmål er givet i vedlagte Bilag 1: Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen. Dernæst blev der i kommissoriet bestilt en generel analyse af hjemmeplejen. Hovedkonklusionerne fra analysen er: Helsingør ligger i den høje ende blandt seks benchmarkingkommuner målt på udgifter pr. borger til hjemmehjælp (servicelovsydelser). Helsingør ligger i den lave ende på sygeplejeydelser og ligeledes i den lave ende med hensyn til plejehjemsudgifter målt pr. indbygger. Helsingørs serviceniveau/kvalitetsstandard ligger højt blandt benchmarkingkommunerne på ydelserne Rengøring og Bad målt på tid og frekvens. Helsingørs udgifter til visitationsopgaven målt pr. indbygger ligger i den øvre ende blandt benchmarkingkommunerne. Helsingør overgik i 2015 til et nyt omsorgssystem, hvor dokumentation og disponering af besøg hos borgerne foregår anderledes og mindre smidigt end tidligere. Dokumentation, koordination, møder og særlige indsatser fylder i det hele taget mere i hjemmeplejens opgaveportefølje end tidligere. Disse aktiviteter betegnes i hjemmeplejen som hvid tid. Antal borgere, som modtager en eller anden form for hjemmepleje ligger stabilt på 2.700 borgere henover perioden 2013-2015. Antal leverede hjemmeplejeydelser

Mødedato Side 2 ligger ligeledes stabilt på ca. 2,2 mio. ydelser årligt. Antal leverede timer er derimod faldet fra 330.000 i 2013 til 314.000 i 2015. Antal årsværk for det udførende personale er steget fra 308 til 318 i samme periode. Der har i perioden været en større stigning i anvendt tid til dokumentation af særligt sundhedsydelser. Sygeplejeydelsernes andel af det samlede antal ydelser er steget fra 15% til 32% fra 2013 og 2015, mens andelen af ydelser indenfor Personlig pleje er faldet tilsvarende. Endelig er antallet af rehabiliteringsydelser steget med 50% i 2015, men fra et lavt niveau. Anbefalinger Budgetanalysens konklusioner har affødt en række anbefalinger, nogle med økonomisk konsekvens og andre, som blot peger mod en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af områdets organisation og administration. Alle anbefalinger er vist her i punktform, idet der henvises til analysen for en mere udførlig beskrivelse: Tabel 1: Budgetanalysens anbefalinger: Nr. Anbefalinger Økonomisk konsekvens Besparelse Budget 2017, mio.kr. Årlig besparelse Budget 2018, mio.kr.* 1 Færre distrikter** Ja 1,3 1,3 2 Samling af aftenplejen Ja 0,4 0,4 3 Møde på arbejde hos den 1. borger Ja 0,6 1,2 4 Tid til møder reduceres Ja 0,8 0,8 5 6 Bilruter omlægges til elcykelruter Placeringen af hjemmeplejens baser revurderes Ja Nej 7 Undersøgelse af "hvid tid" Nej 8 Nedbringelse af vikarforbrug Undersøges nærmere Undersøges nærmere Undersøges nærmere Ja 0,1 0,1 9 Den skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres Ja Undersøges nærmere 10 11 12 Kommunens serviceniveau revideres*** Revisitere borgere med særligt stort plejebehov til plejehjem Hjemmeplejen overgår til at blive selvvisiterende til sygeplejeydelser Ja 3,9-6,9 3,9-6,9 Ja Nej Undersøges nærmere 13 Mulighed for at visitere til pakker af ydelser Nej

Mødedato Side 3 undersøges 14 15 Kommunen benytter udbudsmodellen til at udvælge leverandører Kommunen har fortsat fokus på velfærdsteknologi Nej Nej 16 Afregning efter visiteret tid Nej 17 Timeprisberegning revurderes 18 Ophør af registrering af start/stop tid Nej Nej I alt 7,1 10,1 7,7 10,7 *Beløb i 2017-niveau **Anbefalingen om færre distrikter er til dels indarbejdet i effektiviseringsforslag E619-04 Tilpasning af ledelsesstruktur i Hjemmeplejen ***Anbefalingen er til dels indarbejdet i forslag SR619-04 Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. Der beskrives tre scenarier med stigende besparelsespotentiale Effektiviseringsforslag Seks af anbefalinger fra ovenstående oversigt danner grundlag for følgende budgetforslag. De første fem er effektiviseringsforslag, det sidste et forslag om servicereduktion: 1. Hjemmeplejen møder hos den 1. borger på køreruten Hjemmeplejens ansatte møder i dag på arbejde på distriktsbasen, hvorfra de kører ud til den 1. borger på køreruten. På samme måde sker hjemkørsel fra arbejde via basen. Ved at ændre praksis, så medarbejderne fremover møder hos den 1. borger og kører hjem fra den sidste borger, kan der opnås en tidsbesparelse. Denne tidsbesparelse forudsættes at være 10 minutter daglig. Med ca. 210 køreruter svarer det til en potentiel besparelse på 12.775 arbejdstimer. Da en del medarbejdere imidlertid stadig vil have behov for at møde ind på basen om morgenen, f.eks. for at hente materialer, er den potentielle besparelse anslået til det halve: 6.388 arbejdstimer, hvilket svarer til 1,2 mio. kr. Forslaget foreslås indført trinvis med den halve besparelse (0,6 mio.) i 2017 og 1,2 mio. årligt fra 2018. Forslaget forudsætter at der etableres elektronisk låsesystem hos borgeren, som ikke kræver login eller afhentning af en fysisk nøgle på distriktsbasen forud for besøget hos den 1. borger. Et låse-udbud er allerede undervejs med aftalestart 2017, hvorfor der ikke er noget ekstra investeringsbehov. Det skal blot sikres, at det nye nøglesystem lever op til ovenstående krav. 2. Tid til møder reduceres DetDet vurderes, at distrikternes tid til interne, koordinerende møder kan reduceres med 15 minutter ugentligt pr. medarbejder, uden at det går ud over servicen til borgerne. Tiltaget vil frigøre 4.060 arbejdstimer, hvilket svarer til en besparelse på. 0,8 mio. kr. årligt fra 2017.

Mødedato Side 4 3. Nedbringelse af brug af eksterne vikarer BruBrugen af vikar i Hjemmeplejen er steget i de seneste år. I 2015 var udgifterne 15,6 mio. kr. mod 13,6 mio. kr. i 2014. Særligt udgifterne til eksterne vikarer er steget i 2015. Ved at reducere brugen af eksterne vikarer kan der spares 0,1 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. 4. Samling af aftenplejen II di dag har hvert hjemmeplejedistrikt 5-7 aftenruter. Ved at samle ruterne på én lokalitet kan der opnås en effektivisering af driften. Gevinsten skønnes at være 0,4 mio. årligt fra 2017 svarende til en stilling. Forslaget forudsætter, at de fornødne lokaler er til rådighed for enheden. 5. Tilpasning af ledelsesstrukturen i Hjemmeplejen I takt med at hjemmeplejens opgaveportefølje ændres, er det nødvendigt at tilpasse organisations- og ledelsesstrukturen. Den her foreslåede tilpasning, som har udgangspunkt i budgetanalysens anbefaling om færre distrikter, medfører at der nedlægges 3 lederstillinger i den kommunale Hjemmepleje: 1 faglig souschef, 1 økonomisk souschef og 1 distriktsleder. Distriktslederstillingen erstattes midlertidigt ved fælles ledelse af to grupper, idet gruppestrukturen først skal tilpasses. Forslaget medfører en effektivisering på 1,319 mio. kr. årligt fra 2017. Forslaget er nærmere beskrevet i budgetsagen som E619-04. 6. Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere Som nævnt viser budgetanalysen, at Helsingør ligger højt på serviceniveau i forhold til ydelser som rengøring, tøjvask og bad, og det anbefales derfor, at kommunens serviceniveau revurderes. Den anbefaling er fulgt op med tre forskellige scenarier for reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. Besparelsen ved de tre forslag spænder fra 3,871 mio. kr. til 6,868 mio. kr. afhængig af, hvor vidtrækkende forslaget er. De tre scenarier er nærmere beskrevet i budgetsagen som SR619-04. Yderligere effektiviseringsforslag vedr. Forebyggelse og Visitation Som nævnt er udgifterne til visitation i Helsingør Kommune i den høje ende. I den forbindelse har Center for Sundhed og Omsorg fremsat et effektiviseringsforslag, der handler om at omlægge arbejdsgange i Forebyggelse og Visitation (E826SO-01). Center for Sundhed og Omsorg har desuden fremsat et forslag til servicereduktion i Forebyggelse og Visitation, der handler om at reducere fremskudt visitation på Nordsjællands Hospital (SR826SO-02). Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen er sendt til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Sundhed og Omsorg indstiller at orientering foretages

Mødedato Side 5

Bilag: 3.2. Budgetanalyse af hjemmeplejen endelig rapport Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 229483/16

Budgetanalyse af hjemmeplejen i Helsingør Kommune Budgetanalyse er udarbejdet af Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme, Maj 2016. 1

Budgetanalyse af hjemmeplejen Indhold 1. INDLEDNING...4 1.1 FORMÅL...4 1.2 METODE...4 1.3 FORBEHOLD...4 1.4 BEGREBER...5 2. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER...5 2.1 ØKONOMI...6 2.2 ORGANISATION, DAGLIG DRIFT OG FYSISK PLACERING...7 2.3 ANSATTE I HJEMMEPLEJEN...8 2.4 FRAVÆR...8 2.5 LOVGRUNDLAG OG KVALITETSSTANDARDER...9 2.6 VISITATION...9 2.7 HJEMMEPLEJEYDELSER (ALLE TYPER)...10 2.8 HJEMMEHJÆLPSYDELSER (PRAKTISK HJÆLP OG PERSONLIG PLEJE)...10 2.9 SYGEPLEJEYDELSER...10 2.10 REHABILITERINGSYDELSER...11 2.11. VELFÆRDSTEKNOLOGI...11 2.12 AFREGNINGSMODEL...11 3. OM HJEMMEPLEJE...12 4. AFREGNINGSMODEL...13 4.1 TIMEPRISER...13 4.2 YDELSESPRISER...14 4.3 VEJLEDENDE MINUTTAL...14 4.4 LEVEREDE YDELSER...14 4.5 ALTERNATIVE AFREGNINGSMODELLER...15 5. ØKONOMI...16 5.1 SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER...17 5.2 SYGEPLEJEUDGIFTER...17 5.3 PLEJEHJEMSUDGIFTER...18 5.4 FORDELINGEN AF UDGIFTER TIL KOMMUNAL OG PRIVAT LEVERANDØR...19 5.5 UDGIFTER TIL 0-64 ÅRIGE MODTAGERE...20 6. HJEMMEPLEJENS ORGANISATION, DAGLIG DRIFT OG FYSISKE ORGANISERING...20 6.1 DAGLIG DRIFT...21 6.2 HJEMMEPLEJENS FYSISKE ORGANISERING...22 7. ANSATTE I HJEMMEPLEJEN...25 7.1 ÅRSVÆRK...25 7.2 VIKARER...25 7.3 LEDELSE OG ADMINISTRATION I HJEMMEPLEJEN...26 8. FRAVÆR...27 8.1 EKSTRA INDSATS FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR...28 9. LOVGRUNDLAG OG KVALITETSSTANDARDER...29 9.1 KVALITETSSTANDARDER...29 9.2 SERVICENIVEAU SAMMENLIGNET MED ANDRE KOMMUNER...30 10. VISITATION:...31 10.1 VISITATIONENS FORMÅL...31 2

10.2 VISITATIONEN I PRAKSIS...32 10.3 GENERALISTTILGANG TIL VISITATIONEN...32 10.4 VISITERING TIL PAKKER CONTRA ENKELTYDELSER...33 10.5 VISITATION I FORHOLD TIL SYGEHUSUDSKRIVELSER:...33 10.6 UDGIFTER TIL VISITATION...34 11. HJEMMEPLEJEYDELSER...34 11.1 ANTAL OG TID...35 11.2 ÆNDRING AF YDELSER OVER TID...35 12. HJEMMEHJÆLPSYDELSER...35 12.1 ANTAL OG TID...36 12.2 ÆNDRING AF YDELSER OVER TID...36 13. SYGEPLEJEYDELSER...37 13.1 ANTAL OG TID...37 13.2 ÆNDRING AF YDELSER OVER TID...38 14. REHABILITERING...39 14.1 ANTAL OG TID...39 14.2 ÆNDRING AF YDELSER OVER TID...39 15. HJEMMEPLEJENS ØVRIGE OPGAVEPORTEFØLJE...40 16. PRIVATE LEVERANDØRER VS. KOMMUNAL LEVERANDØR...40 16.1 ÆNDRING OVER TID...41 16.2 ANDRE KOMMUNERS ERFARINGER...41 17. MULIGHEDER FOR EGENBETALING...42 18. VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER...42 19. BILAG...44 19.1 KOMMISSORIUM FOR HJEMMEPLEJEANALYSEN...44 19.2 BEGREBSFORKLARING...46 19.3 PUNKTOPSUMMERING FRA STUDIEBESØG...48 19.4 FORDELE OG ULEMPER VED AFREGNING EFTER LEVERET TID...49 19.5 FORDELE OG ULEMPER VED AFREGNING EFTER VISITEREDE PAKKER...49 19.6 BILAG MED FUNKTIONER I HJEMMEPLEJEN...52 19.7 BILAG MED OPGAVER I HJEMMEPLEJEN...55 3

1. Indledning Helsingør Kommune vil i lighed med en stor del af landets øvrige kommuner opleve en vækst i antallet af ældre i de kommende år. Af den seneste ældreprognose fremgår, at antallet af ældre ventes at stige med mellem 1,4 og 2,2% hvert år over de næste fem år. Samtidig ventes beskatningsgrundlaget at være uændret. På den baggrund blev det ved budgetvedtagelsen 2016-2019 besluttet, at der skal gennemføres en budgetanalyse af hjemmeplejen med henblik på at sikre, at ressourcerne anvendes mest effektivt. 1.1 Formål Det overordnede formål med analysen er at sikre, at kommunens ressourcer på hjemmeplejeområdet anvendes så effektivt som muligt. I praksis betyder det, at der skal udpeges områder i hjemmeplejen, hvor driften kan effektiviseres eller servicen omlægges, så er kan frigøres ressourcer for minimum 1,5 mio. kr. årligt, svarende til 1% af områdets samlede budget. For at kvalificere beslutningsprocessen skal en række delområder undersøges (jf. kommissoriet i Bilag 17.1). Det handler blandt andet om udviklingen i hjemmeplejens ydelser, borgere, serviceniveau, visitationspraksis, personaleforbrug, sygefravær samt arbejdets organisering og daglige tilrettelæggelse. Endelig skal analysen danne grundlag for, at der efterfølgende kan formuleres en ny budgettildelingsmodel, dels en model for tildelingen fra kommunen til ældreområdet, dels en model for afregningen fra ældreområdet til Hjemmeplejen. En ny budgettildelingsmodel til ældreområdet skal sikre, at der er sammenhæng mellem borgerne behov for pleje og kvalitet og de økonomiske rammer på området. Denne plan forventes klar ultimo 2016. 1.2 Metode Analysen er udarbejdet på grundlag af indsamling af egne data og på grundlag af data indhentet fra en række benchmarkingkommuner. Brøndby, Herlev og Tårnby er udvalgt på grund af deres sammenlignelighed med Helsingør på en række socioøkonomiske faktorer. Fredensborg og Hørsholm kommuner er udvalgt på grund af deres geografiske nærhed. To yderligere kommuner blev inviteret til at deltage, men afstod på grund af tidspres. Til dataindsamlingen er anvendt et spørgeskema, som vedrører udgifter, ydelser, priser, personale og organisering. Spørgeskemaet er fulgt op med telefoninterviews med fokus på dels at kvalificere de afgivne svar dels på at indhente yderligere oplysninger om organisering og drift af området. Endelig er der foretaget studiebesøg i benchmarkingkommunerne. Foruden egen dataindsamling er der indhentet nøgletal m.v. fra forskellige offentlige kilder: Danmarks Statistik, KORA, Noegletal.dk samt FLIS. Nøgletallene belyser kommunernes økonomi, demografi og rammebetingelser. 1.3 Forbehold Nøgletal og benchmarking (sammenligning med andre kommuner) er egnede til at: Skabe et overblik over udviklingen på et bestemt politikområde Øge bevidstheden om kommunens prioriteringer Øge opmærksomheden om forskelle i kommunernes socio-økonomiske rammevilkår Give afsæt for yderligere spørgsmål og analyser Nøgletal og benchmarking er mindre egnede som politisk beslutningsgrundlag til at prioritere bestemte aktiviteter eller budgetområder. Det skyldes, at konteringspraksis og opgavefordeling i kommunerne er forskellig, og at det ofte ikke er muligt at etablere en fællesnævner, som kan give et retvisende billede af forskelle og årsager. Nøgletal og benchmarkingoplysninger bør tages med dette overordnede forbehold. 4

Dernæst beskæftiger nøgletal sig af gode grunde med målelige størrelser, økonomi og mængder. Nøgletal siger ikke nødvendigvis noget om kvalitet, effektivitet, ledelse, organisering eller borgertilfredshed. Endelig er der principielt ikke noget "forkert" i at en kommune bruger færre eller flere ressourcer på et udgiftsområde end andre kommuner. Kommunen kan helt bevidst have valgt at have et højt udgiftsniveau/serviceniveau på ældreområdet. 1.4 Begreber I analysen anvendes en del fagudtryk, som bør præciseres for forståelsens skyld. Det mest anvendte er Hjemmeplejen, hvorved forstås den kommunale leverandør af hjemmeplejeydelser. Andre leverandører er de private leverandører. Et andet centralt udtryk er hjemmeplejeydelser. Herved forstås alle typer af ydelser, d.v.s. 1. Praktisk hjælp og personlig pleje (hjemmehjælpsydelser) iht. serviceloven, 2. Sygeplejeydelser iht. sundhedsloven og 3. Rehabiliteringsydelser iht. serviceloven. Øvrige fagudtryk er uddybet i Bilag 19.2 Begrebsforklaring. 2. Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel findes analysens konklusioner og anbefalinger. Først vist i tabelform og efterfølgende uddybet i punktform. Tabel 1: Budgetanalysens anbefalinger Nr. Anbefalinger Økonomisk konsekvens Besparelse Budget 2017, mio.kr. Årlig besparelse Budget 2018, mio.kr.* 1 Færre distrikter** Ja 1,3 1,3 2 Samling af aftenplejen Ja 0,4 0,4 3 Møde på arbejde hos den 1. borger Ja 0,6 1,2 4 Tid til møder reduceres Ja 0,8 0,8 5 6 Bilruter omlægges til elcykelruter Placeringen af hjemmeplejens baser revurderes Ja Nej 7 Undersøgelse af "hvid tid" Nej Undersøges nærmere Undersøges nærmere Undersøges nærmere 8 Nedbringelse af vikarforbrug Ja 0,1 0,1 9 Den skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres Ja Undersøges nærmere 10 11 Kommunens serviceniveau revideres*** Revisitere borgere med særligt stort plejebehov til plejehjem Ja 3,9-6,9 3,9-6,9 Ja Undersøges nærmere 5

12 Hjemmeplejen overgår til at blive selvvisiterende til sygeplejeydelser Nej 13 14 15 Mulighed for at visitere til pakker af ydelser undersøges Kommunen benytter udbudsmodellen til at udvælge leverandører Kommunen har fortsat fokus på velfærdsteknologi Nej Nej Nej 16 Afregning efter visiteret tid Nej 17 Timeprisberegning revurderes 18 Ophør af registrering af start/stop tid Nej Nej I alt 7,1 10,1 7,7 10,7 *Beløb i 2017-niveau **Anbefalingen om færre distrikter er til dels indarbejdet i effektiviseringsforslag E619-04 Tilpasning af ledelsesstruktur i Hjemmeplejen ***Anbefalingen er til dels indarbejdet i forslag SR619-04 Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. Der beskrives tre scenarier med stigende besparelsespotentiale I det følgende er konklusioner og anbefalinger opdelt i emnegrupper, som følger indholdsfortegnelsens rækkefølge. Dog er anbefalingerne vedrørende fremtidig afregningsmodel placeret sidst i kapitlet. Der er ikke nødvendigvis konklusioner på alle kapitler, ligesom der ikke nødvendigvis er anbefalinger for alle kapitler. 2.1 Økonomi Det konkluderes at: Helsingørs udgifter til hjemmepleje efter serviceloven (2.497 kr. pr. indbygger) ligger på niveau med Brøndby (2.591 kr.), under Hørsholm (2.866 kr.) og noget over Tårnby (2.099 kr.), Herlev (1.648 kr.) og Fredensborg (1.599 kr.). På hjemmesygeplejeområdet er Helsingør næstbilligst af benchmarkingkommunerne, efter Tårnby, og på plejehjemsområdet er Helsingør ligeledes næstbilligst, igen efter Tårnby. Sammenfattende ligger Helsingør i den høje ende på servicelovsydelser, men i den lave ende på sundhedslovsydelser og plejehjemsudgifter målt pr. indbygger. KØFs nøgletal bekræfter ovenstående konklusion, idet Helsingør visiterer til flere timers hjemmehjælp (ca. 4,5 timer/uge) end de fleste andre kommuner. Glostrup ligger lavest med ca. 2,5 timer/uge. I KØFs nøgletalsanalyse ligger Helsingør og Fredensborg på samme, høje niveau på visiteret tid pr. borger, men Fredensborg løser opgaven for betydeligt færre midler. En mulig forklaring kan være, at Fredensborg har mindre vejtid, idet medarbejderne møder direkte ind hos den 1. borger frem for på basen. Lavere sygefravær i Fredensborg er også en mulig forklaring. Endelig kan forskelle i konteringspraksis og i afvikling af den daglige drift også være faktorer. Det vil kræve en mere dybdegående undersøgelse at udpege disse. Data fra benchmarkinganalysen bekræfter ikke, at kommunen kan spare ressourcer ved at udlicitere større dele af hjemmeplejen til private leverandører. 6

Udgifter til sygepleje er ikke steget over de seneste tre år, hverken i Helsingør eller i benchmarkingkommunerne, undtaget Brøndby. (Uddybes i senere afsnit om Sygeplejeydelser) 2.2 Organisation, daglig drift og fysisk placering Det konkluderes at: Hjemmeplejen overgik i 2015 til et nyt omsorgssystem KMD Care, hvor dokumentation og planlægning foregår meget anderledes end i det tidligere omsorgssystem. Især planlægningen og den daglige disponering af besøg til borgere er forskellig fra tidligere og giver fortsat medarbejderne store udfordringer. Således vurderes det, at hjemmeplejegrupperne i opstartsfasen hver især har anvendt et halvt årsværk ekstra til disponeringsopgaven. Det anbefales at: Færre distrikter. Antallet af distrikter reduceres fra de nuværende 8 distrikter til er mindre antal. Det skønnes, at der netto kan spares 0,5 mio. kr. pr. reduceret distrikt. Nuværende lønudgifter pr. distrikt til distriktsleder, koordinator og disponent er ca. 1,1 mio. Dertil kommer ejendomsudgifter på gennemsnitligt 0,2 mio., som også kan spares. Dermed er den samlede bruttobesparelse pr. reduceret distrikt 1,3 mio. Da der stadig skal koordineres og disponeres besøg til det samme antal borgere som i dag, og da der formentlig må påregnes øgede ejendomsudgifter i de nye, større distrikter, er nettobesparelsen konservativt anslået til 0,5 mio. pr. reduceret distrikt. Data fra benchmarkingkommunerne indikerer, at et distrikt i gennemsnit har 10.000 indbyggere. På den baggrund bør Helsingør maksimalt have 6 distrikter. Denne anbefaling er allerede delvist iværksat med af den igangværende budgetproces i form af et effektiviseringsforslag E619-32, Ledelse og administration i Hjemmeplejen, hvori der foreslås nedlagt et distrikt. Samling af aftenplejen i et distrikt. I dag har hvert distrikt 5-7 aftenruter, og ved at samle ruterne på én lokalitet kan der opnås en effektivisering af driften. Det vurderes, at en samling vil resultere i, at en stilling kan spares, svarende til 0.4 mio. kr. årligt. Ændringen forudsætter, at de fornødne lokaler kan findes. Møde på arbejde hos den 1. borger. Hjemmeplejens ansatte bør som udgangspunkt møde på arbejde hos den 1. borger på køreruten frem for på distriktsbasen. På samme måde bør hjemkørsel ske direkte fra sidste borger på ruten. Kun hvis det af hensyn til afhentning eller aflevering af køretøj eller materialer er nødvendigt at runde basen morgen eller aften, bør det ske. Herlev og Fredensborg har gennemført en lignende omorganisering, hvorved der i gennemsnit er sparet et kvarters vejtid pr. medarbejder pr. dag. Hvis der på samtlige Helsingørs 210 dag- og aftenruter bliver sparet f.eks. 10 minutters vejtid hver dag, vil det potentielt frigøre 12.775 arbejdstimer, hvilket svarer til ca. 2,465 mio. kr. årligt. Da en del medarbejdere stadig vil have behov for at møde ind på basen om morgenen (primært vikarer, som anvender trykte kørelister) er den potentielle besparelse anslået til det halve: 1,2 mio. kr. Ændringen forudsætter at der etableres elektronisk låsesystem hos borgerne, og at det ikke kræver login via basen eller afhentning af en fysisk nøgle. Et låse-udbud er allerede undervejs i Helsingør, hvorfor kommunens merinvesteringsbehov er minimalt. Tid til møder reduceres. Det anbefales, at distrikternes behov for interne, koordinerende møder revideres med henblik på at frigøre min 15. minutter pr. 7

medarbejder pr. uge. Herlev Kommune har været igennem en tilsvarende effektiviseringsrunde og har frigjort et betydeligt antal arbejdstimer. Tiltaget vil kunne frigøre 4.060 arbejdstimer, hvilket svarer til ca. 0,8 mio. kr. årligt. Bilruter omlægges til el-cykelruter. Ved at omlægge så mange (bil)ruter som muligt til el-cykelruter vil der kunne opnås en besparelse på leasingudgifter og drivmiddel. Ruter bør planlægges, så de maksimalt får en længde på 16 km. Det forventes, at omlægningen vil medføre en længere vejtid, hvilket dog delvis vil blive opvejet af, at det er hurtigere at finde parkering til en cykel tæt på borgerens hjem. Forslaget bør undersøges nærmere inden implementering, og muligvis bør der foretages forsøg i et enkelt distrikt. Erfaringer fra Hørsholm og Herlev inddrages. Omlægning til flere el-cykelruter vil - udover de økonomiske konsekvenser - have som effekt, at de medarbejdere, som i dag primært benytter bil, vil opnå en bedre kondition, hvilket erfaringsmæssigt bidrager til trivslen. Placeringen af hjemmeplejens baser revurderes. Den fremtidige placering af baserne bør fastlægges på grundlag af antallet og størrelsen af de fremtidige distrikter. I det omfang det er muligt og formålstjenligt, bør de nuværende (kommunale og lejede) lokaler bibeholdes, men en større lokale-omorganisering kan også blive nødvendig. Hvis det giver mening at samle alle grupper på en enkelt lokalitet, f.eks. det tidligere Helsingør Sygehus, er det også en mulighed, der bør overvejes. 2.3 Ansatte i Hjemmeplejen Det konkluderes at: Der er i de seneste tre år sket en udvidelse af det udførende personale i Hjemmeplejen, fra 309 fuldtidsstillinger i 2013 til 339 fuldtidsstillinger i 2014 og til 319 fuldtidsstillinger i 2015. Det er en stigning på 10 fuldtidsstillinger fra 2013 til 2015. I samme periode er der afregnet færre leverede timer: 330.398 timer i 2013, 334.295 timer i 2014 og 313.635 timer i 2015. En sandsynlig forklaring på stigningen i antal stillinger er, at medarbejderne i stigende grad er beskæftiget med dokumentation, koordination, opfølgning og anden mødeaktivitet aktiviteter som betegnes som hvid tid. Det anbefales at: Undersøgelse af hvid tid. Der bør iværksættes en undersøgelse af hjemmeplejernes tidsforbrug med henblik på at klarlægge årsagerne til, at antallet af udførende medarbejdere er steget fra 2013 til 2015. I den forbindelse bør der ses på opgaver og praksis vedrørende dokumentation, koordination, journalisering, lægekontakt etc., som er opstået i perioden. Nedbringelse af ekstern vikarforbrug. Udgifterne til eksterne vikarer er steget markant fra 535.000 kr. i 2013, og 315.000 kr. i 2014 til 3.125.000 kr. i 2015. På den baggrund bør praksis revurderes, så der anvendes færre eksterne vikarer og flere fastansatte og/eller flere timelønnede vikarer. Besparelsen ved ændret praksis skønnes at være 0,1 mio. kr. årligt. 2.4 Fravær Det konkluderes at: Det samlede fravær (egen sygdom, børns sygdom og omsorgsdage) er højere i Helsingørs hjemmepleje (9,4 %) end i Fredensborgs (6,5 %), Herlevs (5,2 %) og Tårnbys (8,71 %), men lavere end i Brøndbys (11,3 %). Det samlede fravær har i Helsingør ligget stabilt på 9,4-10,0 % de seneste tre år. Målt på egen sygdom alene er niveauet i Helsingør 6,8 %, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Det anbefales at: 8

Den skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres, og der sættes mål for indsatsen. 2.5 Lovgrundlag og kvalitetsstandarder Det konkluderes at: Helsingørs serviceniveau ligger i den øvre ende blandt benchmarkingkommunerne. Helsingør og Brøndby giver f.eks. ydelsen bad to gange ugentlig, mens de øvrige kommuner giver bad en gang ugentlig. Helsingør giver rengøring hver 14. dag ligesom de fleste andre kommuner, mens Brøndby og Hørsholm nøjes med rengøring hver 3. uge. Kvalitetsstandarden for disse to ydelser vurderes at være på samme niveau i kommunerne. På de fleste andre ydelser er det ikke muligt at drage direkte sammenligninger, idet serviceniveauet varierer. Det anbefales at: Kommunens serviceniveau revideres, d.v.s. at ydelsernes indhold, vejledende minuttal og hyppighed revurderes. For standardydelsen rengøring er der f.eks. afsat 30 minutter i Herlev kommune, mens der i Helsingør er afsat 76 minutter. Denne anbefaling er allerede til dels fulgt, idet der i den igangværende budgetproces er fremsat forslag til servicereduktion SR 619-04, Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. 2.6 Visitation Det konkluderes at: Helsingørs udgifter til visitationsopgaven ligger i den øvre ende. Helsingørs visitationsudgifter målt pr. indbygger er på niveau med Herlev og Hørsholm, men over niveauet i Fredensborg, Tårnby og navnlig Brøndby, hvis visitationsudgifter er det halve af Helsingørs pr. indbygger. Der gøres opmærksom på, at denne sammenligning er usikker, idet benchmarkingkommunernes visitationsenheder har meget forskellig portefølje og forskellig administrativ struktur. I KØF s nøgletalsrapport fra 2016 ligger Helsingør midt i feltet af kommuner målt på gennemsnitsalderen for nyvisiterede borgere til hjemmehjælp (79,6 år). Også målt på andelen af 65-79 årige, som modtager hjemmehjælp ligger Helsingør midt i feltet. Til gengæld har kommunen en meget lav andel af over-80 årige, som modtager hjemmehjælp. For begge aldersgrupper gælder imidlertid, at når de er visiteret til hjemmehjælp, modtager de flere timer end i næsten alle andre kommuner i landet. Det anbefales at: Revisitere borgere med særligt stort plejebehov til plejehjem. Et mindre antal borgere (ca. 30) er særdeles plejekrævende og modtager hjemmepleje for op mod 900.000 kr. årligt. Det vil være hensigtsmæssigt at revisitere disse borgere til en plejehjemsplads, som koster ca. det halve. I det omfang borgerens personlige forhold muliggør det, vedkommende er motiveret for det, og der er ledig kapacitet, giver det god mening at tilbyde borgeren en plejehjemsplads. Skal undersøges nærmere, inden der kan formuleres mål for indsatsen. Hjemmeplejen overgår til at blive selvvisiterende til sygeplejeydelser. Det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at Hjemmeplejen bliver selvvisiterende til sygeplejeydelser og samtidig overgår fra aktivitetsbaseret afregning til et fast rammebudget til opgaven. Implementeringen af indsatskataloget i 2015 giver anledning til at samle udførelse, dokumentation og styring af sundhedslovsydelser i en enhed med en 9

fast budgetramme, frem for som nu en opdeling i visitation, hjemmepleje, private leverandører og ydelsesafregning på baggrund af foregående år. Erfaringerne fra benchmarking-kommunerne er, at de er selvvisiterende til sygeplejeydelser, og at de har et rammebudget. Overgang til selvvisitation og rammebudget vil, som i benchmarkingkommunerne, være udgiftsneutral, idet visitationsopgaven flyttes til hjemmeplejen. Overgang til selvvisitation og rammebudget betyder, at det ikke vil være muligt at fortsætte med at godkende de private leverandører til sygeplejeydelser, som det er i dag. De eksisterende kontrakter med private leverandører, der leverer sygepleje, vil skulle opsiges. Anbefalingen skal undersøges nærmere. Muligheden for at visitere til pakker af ydelser undersøges (servicelovsydelser), og der foretages eventuelt forsøg med pakkevisitering. I den forbindelse skal et element af kontrol/tillid indtænkes. For Hjemmeplejens vedkommende vil en pakkeløsning kræve et øget fokus på ledelse og kompetencer, men er ikke nødvendigvis mere tidskrævende. For visitatorerne vil pakkevisitering udfordre kravet om at bevillinger skal indeholde en konkret beskrivelse af visiterede ydelser. Det skal undersøges om, og hvordan der kan foretages besparelser (servicereduktioner) på enkelte ydelser i pakker, og hvordan der kan arbejdes med rehabilitering. Kommunen benytter udbudsmodellen til udvælgelse af leverandører. Der er i dag 8 leverandører af hjemmehjælpsydelser udvalgt efter godkendelsesmodellen. Antallet af ansøgninger fra leverandører om godkendelser er stigende grundet hårdere konkurrence i andre kommuner, som benytter udbudsmodellen. Ansøgningerne giver store administrative udfordringer; borgergrundlaget for den enkelte leverandør er lille og udvikling og samarbejde er vanskeligt. Dertil kommer, at der vil være færre ydelser=mindre indtjening, hvis sygeplejen som anbefalet ovenfor bliver selvvisiterende. De fleste benchmarkingkommuner har allerede eller ønsker at gennemføre udbud. 2.7 Hjemmeplejeydelser (alle typer) Det konkluderes at: Antallet af leverede hjemmeplejeydelser og antallet af borgere, der modtager hjemmepleje er relativt uændret i de senere år. Der er sket et lille fald i antal leverede timer, d.v.s. timer leveret af Hjemmeplejen og af de private leverandører, fra 367.670 timer i 2013 til 358.673 i 2015. Den kommunale andel af leverede timer er faldet fra 90% til 87% 2.8 Hjemmehjælpsydelser (praktisk hjælp og personlig pleje) Det konkluderes at: Antal leverede timer og ydelser er faldet markant fra 2014 til 2015, fra 303.190 timer i 2014 til 273.196 i 2015. Det skyldes til dels, at fire ydelser i starten af 2015 blev omkategoriseret fra personlig pleje til sygepleje som følge af implementeringen af nyt indsatskatalog for sygeplejeydelser. Dernæst er hverdagsrehabilitering blevet mere udbredt i løbet af 2015. Det har antagelig haft betydning for antallet borgere og timetallet, at flere borgere lærer at klare en del opgaver selv eller bliver helt selvhjulpne. 2.9 Sygeplejeydelser Det konkluderes at: Antal leverede timer til sygepleje er steget markant: Fra 55.402 timer i 2014 til 79.379 timer i 2015. Samtidig er antal leverede ydelser steget fra 334.682 til 698.716. 10

Stigningen skyldes primært en række ændringer, som udspringer af indsatskataloget for sygeplejeydelser, som blev indført i 2015: Der er sket en omkategorisering af fire konkrete ydelser fra personlig pleje til sygepleje ; dokumentationstid vedrørende sygeplejen bliver nu registreret som en del af ydelserne, hvorved leveret tid blevet længere; flere kortvarige ydelser, som ikke er tids- eller prissatte registreres nu (før blev de ikke registreret); sammenlægning af tre ydelser, som før havde forskellig minuttal, men som nu er samlet i én ydelse med ét minuttal; flere sygeplejeydelser varetages formentlig af sundhedsassistenter og -medhjælpere. Disse faktorer bør undersøges nærmere, inden der kan konkluderes endegyldigt om indsatskatalogets effekt. 2.10 Rehabiliteringsydelser Det konkluderes at: Der er ikke sket nævneværdige ændringer i niveauet for rehabiliteringsydelser fra 2013 til 2015. Niveauet er på 5.200 til 6.200 leverede timer årligt, med en stigende tendens i 2015. 2.11. Velfærdsteknologi Det anbefales at: Kommunen har fortsat fokus på velfærdsteknologi. Kommunen holder sig fortsat opdateret om ny og velafprøvet velfærdsteknologi og søger stadig at fremme anvendelsen heraf, dels af hensyn til borgeren selv, af hensyn til arbejdsmiljøet og af hensyn til effektiviseringspotentialet. 2.12 Afregningsmodel Det konkluderes at: Helsingørs afregningsmodel som den eneste blandt benchmarkingkommunerne benytter leverede ydelser som grundlag for afregning af leverandørerne. De fleste af landets kommuner afregner efter visiteret tid. Det anbefales at: Der afregnes efter visiteret tid. Det undersøges nærmere, hvorvidt afregning bør ske efter visiteret tid. I dag kan leverandøren selv udføre ydelser, som ikke er visiteret, uden at orientere myndigheden. Myndigheden kan ikke kontrollere forbruget af ikke visiteredeydelser hos borgeren. Afregning efter visiteret tid giver en mere troværdig sammenhæng mellem den tilsigtede/visiterede ydelse og den betaling der sker til leverandøren, kommunal såvel som privat. Ulemperne ved visiteret tid er imidlertid, at der ikke betales for akutydelser eller hvis borgeren er fraværende. Afregning efter visiteret tid er en forudsætning, hvis der ønskes afprøvning af visitering til pakker. Timeprisberegning revurderes. Det bør undersøges, om det er formålstjenligt at fastlåse timepriser og ydelsers minuttal på et aftalt niveau, hvorved behovet for en årlig genberegning af ydelsespriser bortfalder. Den årlige genberegning er administrativ tung. Timepriser bør fremover kun reguleres med den almindelige løn- og prisfremskrivning. Ydelsernes minuttal kan revideres, enten efter drøftelse mellem Center for Sundhed og Omsorg og lederen af hjemmeplejen (mindre justeringer), eller efter de politiske prioriteringer (større ændringer). Ophør af registrering af start-/stop tider. Ved at fastlåse timepriser og minuttal bortfalder behovet for at registrere start- og stop tid hos borgeren, hvilket er en arbejdsmæssig lettelse for hjemmeplejens ansatte. 11

3. Om hjemmepleje Alle borgere i Helsingør kommune kan få hjemmepleje. Plejen kan gives i form af praktisk hjælp, personlig pleje eller sygepleje. Der kan også gives rehabiliteringsydelser, så borgerne bliver i bedre stand til at klare sig selv i eget hjem. Tilbuddene tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne og individuelle behov for hjælp, hvilket vurderes af kommunens visitatorteam. Visitatorteamet anvender kommunens politisk vedtagne kvalitetsstandarder foruden serviceloven og sundhedsloven som retningslinjer ved tildelingen af ydelser. Ca. 2.700 borgere får en eller anden form for hjemmepleje. De fleste ydelser (60%) gives i kategorien personlig pleje, hvor bad, toiletbesøg og personlig pleje er de mest almindelige ydelser. Borgerne kan vælge, om de vil have hjælpen udført af den kommunale leverandør, Hjemmeplejen eller af en privat leverandør, som er godkendt af kommunen. Der er 8 godkendte leverandører i Helsingør. Hjemmeplejen består af 8 distrikter foruden et natteam og et akutteam samt en administrativ enhed. Der er ca. 400 personer beskæftiget i Hjemmeplejen, hvoraf ca. 370 er direkte beskæftiget med leveringen af plejeydelser. De fleste medarbejdere er social- og sundhedsmedhjælpere (51%), social- og sundhedsassistenter (22,8%) eller sygeplejersker(12,8%). Derudover er der beskæftiget 22 visitator. Udgiften til den kommunale hjemmepleje er ca. 144 mio. kr. årligt, mens udgiften til private leverandører er 23 mio. Udgifterne fordeler sig med 61% til personlig pleje, 28% til hjemmesygepleje og 10% til praktisk hjælp. Kommunens tilbud på plejeområdet omfatter udover Hjemmeplejen og de private leverandører også kommunens 7 plejehjem, Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter samt et antal midlertidige pladser. Den samlede udgift til disse udførende enheder er ca. 450 mio. kr. årligt. Budgettildelingen fra kommunen til plejeområdet sker via Myndigheden, som er en administrativ enhed under Center for Sundhed og Omsorg. Tildelingen fra kommunen følger den demografiske udvikling og reguleres en gang om året i forbindelse med budgetvedtagelsen. Fra Myndigheden kanaliseres budgetmidlerne videre ud til de udførende enheder. For Hjemmeplejens, plejehjemmenes og HRTs vedkommende er midlerne reelt lagt permanent ud i enhederne, d.v.s. i hjemmeplejens distrikter og i de enkelte plejehjem/hrt. For Hjemmeplejen og plejehjemmene gælder, at hvis de henover året leverer flere ydelser end forventet, reguleres deres budgetter op, og de modtager flere midler fra Myndighedens konto. Alternativt, hvis de leverer færre ydelser, afleverer de midler tilbage til Myndigheden. For de private leverandører gælder, at de modtager en kontant betaling fra Myndigheden hver måned for de ydelser, de leverer. Budget- og betalingsstrømme kan illustreres således: Kommunen Myndigheden (Betalingsenhed under Center for Sundhed og Omsorg) HRT (24 mio.) Hjemmeplejen (144 mio.) Private leverandører (23 mio.) Plejehjem (258 mio.) 12

Som det fremgår af illustrationen, er der en vis sammenhæng mellem de midler, som kommunen anvender på de forskellige områder hhv. Hjemmeplejen, de private leverandører og plejehjemmene. Områderne er forbundne kar forstået på den måde, at hvis kommunen anvender flere midler på det ene område, f.eks. Hjemmeplejen, så anvender den typisk færre midler på plejehjemmene, og vice versa. Udgiftsfordelingen på de forskellige plejetilbud er en følge af kommunens prioriteringer, kvalitetsstandarder og plejekapacitet. 4. Afregningsmodel For at forstå hjemmeplejens økonomi og styringsmæssige udfordringer er det formålstjenligt at starte med en beskrivelse af den afregningsmodel, som styrer området. I Helsingør bliver leverandører af hjemmepleje betalt i henhold til den Aktivitets-Baserede Afregningsmodel (ABA). Modellen, som fungerer i kombination med BUM-modellen, indebærer, at leverandørerne bliver afregnet efter de ydelser, de leverer og som de registrerer i KMD Care systemet. De private leverandører bliver afregnet hver måned med en egentlig betaling, som sker fra myndigheden. For Hjemmeplejens vedkommende sker afregningen ved at Hjemmeplejens budget bliver reguleret i op- eller nedadgående retning afhængig af, om den har leveret flere eller færre ydelser, end der er budgetteret med. Reguleringen sker 2-3 gange årligt. Afregningsmekanismen betyder, at Hjemmeplejen reelt ikke kender sit endelige årsbudget, før året er omme. BUM-model Bestiller-Udfører-Modtager-modellen er et redskab til økonomisk styring af hjemmeplejeområdet. Modellen adskiller kommunens dobbeltrolle som både bestiller og udfører, og gør det muligt for kommunen at udlicitere (dele af) udfører-rollen til private leverandører. I Helsingør varetages rollen som bestiller/myndighed af visitatorteamet, mens rollen som udfører varetages dels af Hjemmeplejen, dels af ni private leverandører. BUMmodellen er en lovpligtig styringsmodel på servicelovs-området men ikke på sundhedslovsområdet. I Helsingør benyttes BUM på begge områder I regnskab 2015 er Hjemmeplejens budget eksempelvis blevet reduceret med 10.802.000 kr. i årets løb på baggrund af de registrerede ydelser i KMD Care. Det forventedes, at der skulle leveres ydelser for 147,9 mio. kr., men der blev leveret ydelser for 137,1 mio. kr. Afregningsmodellen indebærer desuden, at Hjemmeplejen løbende hen over året må tilpasse sine lønomkostninger i henhold til det korrigerede budget. Tilpasningsopgaven er en stadig udfordring på grund af trægheden i systemet. Dels tager det tid, før ændringer i aktivitetsniveauet bliver opdaget, og dernæst gør ansættelsesforhold og opsigelsesvarsler, at det tager tid at tilpasse medarbejderstaben. 4.1 Timepriser To faktorer anvendes til at beregne ydelsespriserne: Timepriserne og Ydelsernes minuttal. Timepriserne beregnes hvert år for en række overordnede ydelseskategorier. I 2015 var priserne: 1. Personlig pleje dagtid - 381 kr. 2. Personlig pleje dagtid i weekend 478 kr. 3. Personlig pleje aften 437 kr. 4. Praktisk hjælp 351 kr. 5. Hjælp til 82 a dag 381 kr. 6. Hjælp til 82 a dagtid i weekend 478 kr. 7. Hjælp til 83 a aften 437 kr. 8. Hjemmesygepleje dag 574 kr. 13

9. Hjemmesygepleje aften 464 kr. 10. Hjemmesygepleje nat 1.982 kr. Formlen for timeprisberegningen er: Timepris Samlede hjemmeplejeudgifter i 2014 = 147.405.214 2015= Afregnet tid 2014, alle ydelser (timer) 334.640 = 440 kr. Timeprisen på 440 kr. er en gennemsnitlig timepris for alle ydelseskategorier under et. Som det fremgår, indgår den samlede udgift til drift af hjemmeplejen i beregningen, d.v.s. løn, ledelse, ejendomsudgifter, transportudgifter, plejeartikler og lignende. Udgifter til Akut-team og udviklingssygeplejersker holdes dog udenfor beregningen, idet de har et særskilt rammebudget. Til beregning af timeprisen for eksterne leverandører indgår desuden et beløb til overhead i timeprisberegningen. I 2015 var den gennemsnitlige eksterne timepris for alle kategorier 450 kr. Timeprisen for de enkelte ydelseskategorier, som benyttes til at afregne med, beregnes på tilsvarende vis, f.eks. timeprisen for kategorien Praktisk hjælp: Timepris, praktisk hjælp = Udgifter, praktisk hjælp 14.313.774 Afregnet tid, praktisk = hjælp 40.807 = 351 4.2 Ydelsespriser Den anden faktor, som benyttes til beregning af ydelsespriserne, er ydelsers minuttal. Prisen for ydelsen Rengøring 3 beregnes således på denne måde: Ydelsespris, Rengøring 3 = Timepris, praktisk hjælp x vejl. minuttal for Rengøring 3 = Kr.351 x 75,65 min. = kr. 443 4.3 Vejledende minuttal Alle ydelser er normeret til at tage en bestemt tid: Det vejledende minuttal. Den enkelte ydelses minuttal beregnes hvert år på grundlag af det foregående års komme- og gå-tider, som hjemmehjælperne registrerer på deres PDA, når de ankommer til og forlader borgerens hjem. Lederen af Center for Sundhed og Omsorg har den endelige afgørelse mht. ydelsernes minuttal. 4.4 Leverede ydelser Det var oprindeligt hensigten, at hjemmeplejen skulle afregnes efter leverede ydelser, d.v.s. de ydelser, som borgeren faktisk modtog. Men det forudsætter dels at alle hjemmeplejere har en fungerende PDA, dels at PDA erne anvendes ens og universelt. Eftersom disse forudsætninger ikke er indfriet fuldt ud, er det i praksis de disponerede ydelser, som danner grundlag for afregningen. En borger kan f.eks. være visiteret til et besøg med tre ydelser; en forflytning, en rengøring og en personlig hygiejne. Distriktets disponent trækker via CARE-systemet ydelserne over i et disponeringsmodul, sådan at besøget bliver skemalagt i den udførende medarbejders PDA. I PDAen vil de tre ydelser hver især stå opført med deres vejledende minuttal. Det er disse ydelser, hjemmeplejen afregnes efter. Det faktiske besøg kan tage længere eller kortere tid end det vejledende minuttal, hvilket ikke har betydning for afregningen. Der afregnes også for ikke-leverede ydelser, hvis borgeren aflyser samme dag. Hvis en ydelse ikke bliver leveret under besøget, eller hvis der leveres en ikke-planlagt ydelse, ændres 14

afregningsgrundlaget derimod. Både den kommunale hjemmepleje og de private leverandører kan på stedet bevilge ekstra ydelser, f.eks. akutydelser. Der er fordele og ulemper ved den nuværende afregningsmodel ud fra leverede ydelser: Tabel 2: Fordele og ulemper ved afregningsmodel baseret på leverede ydelser Fordele Ulemper Hjemmeplejen Der følger altid betaling med de leverede (disponerede) ydelser Der følger betaling med til de leverede akutydelser og ekstraydelser beregninger Større sikkerhed for at borgeren modtager den pleje, vedkommende er visiteret til, ved at ydelserne disponeres og afregnes Med faste ydelsespriser er der fleksibilitet for hjemmeplejeren til at levere ydelserne på kortere eller længere tid, uden at der skal holdes regnskab med det/uden at det ændrer afregningsprisen Myndigheden Leverandørerne kan ikke tjene penge ved at gøre besøgene længere Modellen er nem at administrere, idet der kun budgetreguleres ved budgetrevisionen overfor Myndigheden Visitator skal ikke justere den visiterede tid Afregningsmodellen er kompleks på grund af de mange elementer og Timepriser/ydelsespriser foreligger først et godt stykke inde i budgetåret Timepriserne/ ydelsespriser, kan variere meget fra år til år. Det endelige budget kendes først, når ydelserne er leveret/når året er gået Myndigheden har ingen styring på, hvad der bliver ABA afregnet over for leverandørerne 4.5 Alternative afregningsmodeller De fleste kommuner benytter en afregningsmodel, som afregner efter visiteret tid frem for leverede ydelser. Det gælder også de fleste benchmarkingkommuner i denne undersøgelse. Andre kommuner afregner efter leveret tid, og endelig har nogle kommuner en fast budgetramme, der som udgangspunkt skal overholdes uanset plejemængden. Det gælder f.eks. Hørsholm Kommune. Fordelen ved den sidste model er, at der er en forholdsvis stor budgetsikkerhed. Til gengæld har udførerenheden en øget usikkerhed på grund af udsvingene i aktivitetsniveauet. Nogle kommuner visiterer desuden i pakker og afregnes på samme vis. En variation af den aktivitetsbaserede afregningsmodel er en delvis ABA-model, hvor hjemmeplejen har et fast budget til ledelse, administration, ejendomsudgifter o.lign., og der kun afregnes for udgifter, der er direkte relateret til plejen. En sådan model anvendes i Fredensborg. Fordele og ulemper ved den mest anvendte afregningsform, visiteret tid, er følgende: Tabel 3: Fordele og ulemper ved afregningsform baseret på visiteret tid Fordele Ulemper Hjemmeplejen Der følger altid betaling for tiden til de visiterede ydelser Hjemmeplejen får betalt for den visiterede tid uden at skulle disponere fuldstændigt detaljeret Afregningen er ikke afhængig af, at ydelserne er disponerede Akutydelser og ekstraydelser indgår ikke i den visiterede tid. Det skal derfor afklares, om og hvorledes disse ydelser afregnes Mindre sikkerhed for at leveringerne registreres og 15

Myndigheden Myndigheden har føling med forventede udgifter til leverandørerne Afregningen sker ud fra myndighedens egen registrering i visitationen At Myndigheden kan følge og styre forbruget og foretage nødvendige justeringer/besparelser dokumenteres korrekt Myndigheden har ingen sikkerhed for at de visiterede ydelser leveres Komplekst at beregne betaling for visiterede ydelser, som er sat i fravær, men hvor tidsfristen for borgerens fravær er så kort, at leverandøren skal have betalt, som om ydelsen var leveret En alternativ afregningsform til visiteret tid er leveret tid. Endelig kan der afregnes efter pakker, hvilket naturligvis forudsætter, at der også visiteres til pakker og afregnes efter visiteret tid. Fordele og ulemper ved disse alternative afregningsformer er beskrevet i Bilag 19.4 og Bilag 19.5. Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke findes en optimal afregningsmodel, som kan tilgodese alle behov og hensyn, både hos visitatorteamet, Hjemmeplejen og administrationen. Hver model har sine fordele og ulemper, og før der træffes endelig afgørelse om en ny afregningsform, bør alle involverede parter gøre sig nøje overvejelser om disse. 5. Økonomi Driften af Hjemmeplejen har de seneste tre år udvist et stigende merforbrug. Det ses ved at Hjemmeplejens udgifter, som primært er lønudgifter, har været større end de indtægter, Hjemmeplejen har genereret, ud fra ydelser den har leveret. Tabel 4: Hjemmeplejens budget og forbrug 2013-2015 Hjemmeplejen 2013 2014 2015 Korr.Budget** 134.812.628 140.793.947 136.156.000 Forbrug 136.232.788 146.014.940 143.735.000 Merforbrug -1.420.160-5.220.993-7.579.000 * Korrigeret budget er lig værdien af Hjemmeplejens leverede ydelser **Akutteamet har fast rammebudget og er ikke inkluderet i oversigten Som det fremgår af ovenstående tabel, er merforbruget steget markant, fra at udgøre 1,1% af det korrigerede budget i 2013 til at udgøre 5,6% i 2015. En del af merforbruget kan som tidligere nævnt forklares med den forsinkelse, der er i Hjemmeplejens afregningsmodel, og som betyder, at hjemmeplejen løbende får sit budget korrigeret på grundlag af allerede leverede ydelser. I den tid, det tager at tilpasse medarbejderstaben til et faldende aktivitetsniveau, må Hjemmeplejens distrikter afholde lønudgifter for medarbejdere, den ikke længere har behov for. På samme tid kan der i andre distrikter være perioder med spidsbelastning, som gør, at det er nødvendigt at indkalde vikarer, egne eller eksterne. Selv om distrikterne til en vis grad benytter hinandens ledige ressourcer, kan det ikke undgås. Men selv hvis man tager disse forhold i betragtning, er stigningen i merforbruget bemærkelsesværdig. Det bør derfor undersøges, om andre faktorer også gør sig gældende, og i den forbindelse er det relevant at se på, hvordan Hjemmeplejen er indrettet organisatorisk og hvordan den daglige drift bliver afviklet. Det bør klarlægges, om der er områder, som skaber megen hvid tid, d.v.s. ikke-borgerrelateret og dermed ikke-afregningsmæssig tid i 16

Hjemmeplejen. Det undersøges nærmere i efterfølgende kapitel 15 om Hjemmeplejens øvrige portefølje. 5.1 Sammenligning med andre kommuner På baggrund af det konstaterede merforbrug er det relevant at se på, hvordan Helsingørs udgiftsniveau falder ud i sammenligning med andre kommuner. Resultatet af benchmarkinganalysen er vist i følgende diagram: Kr. i 2016 niv. 3.000 2.500 2.000 Diagram 1: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, kommunal OG private leverandører 1.500 1.000 500 2013 2014 2015 0 Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagram 1 viser, at Helsingørs udgifter til hjemmepleje efter serviceloven med 2.497 kr. pr. indbygger er på niveau med Brøndby (2.591 kr.), under Hørsholm (2.866 kr.) og noget over Tårnby (2.099 kr.), Herlev (1.648 kr.) og Fredensborg (1.599 kr.). Dermed ligger Helsingør i den høje ende. Denne konstatering ligger i logisk forlængelse af, at Helsingør har et relativt højt serviceniveau på hjemmeplejeområdet til sammenligning med landets øvrige kommuner. I KØFs nøgletalsrapport fra 2016 ligger Helsingør blandt de 14 kommuner, som visiterer flest timer pr. uge til modtagerne. Helsingør visiterer ca. 4,5 timer/uge, hvor højst placerede kommune, Glostrup visiterer ca. 2,5 timer/uge. I KØFs analyse ligger Helsingør og Fredensborg på samme, høje niveau på visiteret tid pr. borger, men Fredensborg løser, som det fremgår af ovenstående, opgaven for betydeligt færre midler. Mulige forklaring er, at Fredensborg har mindre vejtid, idet medarbejderne møder direkte ind hos den 1. borger frem for på basen. Fredensborg har også markant lave sygefravær end Helsingør. Andre forklaringer kan findes i forskellig konteringspraksis eller i den daglige afvikling af arbejdet. Ledelses- og administrationsudgifter pr. indbygger er nogenlunde ens i de to kommuner, så forklaringen ligger ikke der. 5.2 Sygeplejeudgifter Sammenligner man benchmarkingkommunerne på sygeplejeudgifter, er billedet anderledes. Her er Helsingør den billigste kommune. 17

kr. i 2016 niv. Diagram 2: Sygeplejeudgifter pr. indbygger 1.500 1.000 500 2013 2014 2015 0 Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagrammet viser, at udgifterne til sygepleje er stabile eller svagt faldende i alle kommuner undtaget Brøndby, hvor udgiften er over dobbelt så stor som i de andre kommuner og samtidig stigende. At udgifterne til sygepleje er uændret i Helsingør i de seneste tre år, understøtter ikke den fornemmelse der har været blandt medarbejdere på området om, at det nye indsatskatalog på sundhedslovsområdet har medført flere udgifter til hjemmesygepleje. Det ses ikke på udgifterne, hverken i Helsingør eller i benchmarkingkommunerne. I senere kapitel 13 om Sygeplejeydelser vil denne konklusion blive udbygget. 5.3 Plejehjemsudgifter En sammenligning, som også er relevant for at forstå kommunernes udgiftsniveau på hjemmeplejeområdet er plejehjemsudgifterne. Lave udgifter på hjemmeplejeområdet kan som tidligere nævnt dække over, at udgifterne blot er flyttet over på plejehjemsområdet: kr. i 2016 niv. Diagram 3: Plejehjemsudgifter pr. indbygger 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 2013 2014 2015 0 Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at Helsingør ligger i den lave ende mht. udgifter til plejehjem. Kun Tårnby er lavere. Tårnby hørte også til den laveste halvdel på hjemmeplejeområdet. Brøndby er højst på plejehjemsudgifter efterfulgt af Hørsholm, og disse to kommuner var også højst på hjemmeplejeudgifter. Tallene viser altså, at det er muligt at have et højt udgiftsniveau på både den ene og anden type ældreomsorg. Og modsat er det også muligt at have et lavt udgiftsniveau på begge områder, som illustreret ved Tårnbys eksempel.. 18

5.4 Fordelingen af udgifter til kommunal og privat leverandør I følgende to diagrammer vises, hvordan kommunernes udgifter til servicelovsydelser fordeler sig på hhv. den kommunale leverandør og de private leverandører. Diagram 4: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, kommunal leverandør kr. i 2016 niv. 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 2013 2014 2015 0 Brøndby FredensborgHelsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagram 5: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, private leverandører kr. i 2016 niv. 800 600 400 200 0 Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby 2013 2014 2015 På baggrund af diagram 4 og 5 ovenfor er de private leverandørers andel af hjemmeplejen (servicelovsydelser) udregnet i følgende tabel: Tabel 5: Private leverandørers andel af hjemmeplejeudgifter (servicelov) Kommune 2013 2014 2015 Brøndby 20% 18% 18% Fredensborg 23% 23% 23% Helsingør 16% 16% 16% 19

Herlev 29% 26% 25% Hørsholm 26% 26% 27% Tårnby 30% 15% 6% Tabellen viser, at Hørsholm, hvor private leverandørers andel af hjemmeplejen er højst med 27%, har det højeste udgiftsniveau pr. indbygger. I Tårnby, hvor de private leverandørers andel er faldet markant de seneste tre år, er udgiftsniveauet til gengæld steget. Fredensborg og Herlev, som begge har en privatandel på 23-25% har et udgiftsniveau betydeligt under Helsingørs, som har en privatandel på kun 16%. Disse data peger i forskellige retninger, og dermed kan de ikke understøtte den fremherskende tese om, at kommunerne kan spare ressourcer ved at udlicitere hjemmeplejen. 5.5 Udgifter til 0-64 årige modtagere I de senere år har der været fokus på kommunernes udgifter til hjemmepleje til de 0-64-årige. I en undersøgelse fra januar 2016 har KL således afdækket, at Helsingørs andel af hjemmeplejemodtagere i denne aldersgruppe dels er større end i Hovedstadsregionen og i landet som helhed, dels at andelen er steget siden 2012. Budgetanalysen har undersøgt benchmarkingkommunernes andel af 0-64 årige, som modtager hjemmepleje for at se, om der her kan være en forklaring på det højere udgiftsniveau i Helsingør. Diagram 6. Andel af 0-64 årige, som modtager hjemmepleje, 2013-2015 % 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 2013 2014 2015 0,2% 0,0% Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at i de kommuner, som har en stor andel af borgere i alderen 0-64 år, er der også et relativt højt udgiftsniveau (afsnit 5.1). Det gælder således Brøndby og Helsingør, som ligger i den udgiftstunge ende, mens Fredensborg og Tårnby har en lille andel, og også har et lavere udgiftsniveau pr. indbygger. Denne observation påviser ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng, men tallene er tankevækkende, og peger muligvis i retning af at der skal sættes mere forebyggende ind for denne gruppe af yngre hjemmeplejemodtagere, og at der skal satses på tiltag, som kan gøre gruppen mere selvhjulpen, f.eks. gennem rehabilitering. 6. Hjemmeplejens organisation, daglig drift og fysiske organisering Hjemmeplejens organisation 20

Helsingør Kommunes Hjemmepleje er organiseret i: 8 dag/aften grupper (dagbemanding leder, koordinator, disponent, hjælpere/assistenter/sygeplejersker, aftenbemanding - hjælpere/assistenter), aftensygepleje, nattevagt samt Akutteam (sygeplejersker dag/aften). Akutteam og natsygeplejerske servicerer hele centret/kommunen En administration (personalekonsulent, adm. medarbejder, bogholder/sekretær, økonomikonsulent, pedel, leder af Hjemmeplejen) Fælles funktioner (uddannelseskonsulent, udviklingssygeplejerske, forflytningsterapeut, sårsygeplejerske, kontinenskoordinator) Hjemmeplejens ledelse består af: Leder af Hjemmeplejen, som også er leder af administrationen. Leder af Hjemmeplejen har totalrammeansvar. Distriktsledere for hver af grupperne, incl. Akutteam, aftensygepleje og nattevagt i alt 9 distriktsledere. Distriktslederne har ansvar for ressourcestyring i egen gruppe, personaleansvar og den daglige drift. 6.1 Daglig drift Udover distriktslederen varetages den daglige drift - koordinering og vagtplanlægning af en fuldtids koordinator i hver gruppe i alt 10 koordinatorer. Daglig disponering varetages derudover af en gruppedisponent i hver af de 8 dag/aften grupper. Den aktivitetsbaserede afregning (ABA for leverede ydelser) udgør Hjemmeplejens budget, udover rammebudget på Akutteam og udviklingssygeplejersker. Dvs. at funktioner som ledelse, administration, specialistfunktioner, m.m., ikke afregnes direkte i ABA, men indgår i timeprisberegningen det efterfølgende år. Samlet set anslås disse opgaver at udgøre 63,3 årsværk. Heraf 23,4 årsværk kompenseres fra puljer eller er rammebudgetteret 5,6 årsværk er administration, inkl. leder af hjemmeplejen 21

9 årsværk er distriktsledere. Funktionernes art og omfang fremgår af Bilag 19.6. Sammenlignet med benchmarkingkommunerne har et distrikt i gennemsnit 10.000 indbyggere. Det betyder at Helsingør Hjemmepleje vil kunne gå ned til 6-7 distrikter. Der er dog forhold som demografi, sundhedstilstand, kommunens areal og landdistrikter, mv., der vil have indflydelse på det optimale antal distrikter. Budgetanalysen og flere andre udviklingstendenser bl.a. i ledelse, og nødvendigheden af sammenhængskraft, peger imidlertid i retning af væsentlig færre grupperinger. Ved færre grupperinger vil der være brug for tæt ledelse i en anderledes ledelsesstruktur, der måske medfører 2 ledere pr. gruppering. Udviklingen i borgernes behov for sygepleje og match af medarbejdernes kompetencer med disse behov peger i retning af strukturer, hvor der lettere kan udveksles personale og kompetencer og hvor der således ikke er for små grupperinger. Eksempelvis i aftenvagten, som i dag går ud fra det enkelte distrikt. Det konkluderes derfor, at Helsingør Hjemmepleje kan minimere antallet af lederstyrede grupperinger, og opnå en synergieffekt som følger heraf. Dels på koordination og dels på planlægning og udveksling. 6.2 Hjemmeplejens fysiske organisering Hjemmeplejen er fordelt på følgende lokaliteter: Tabel 6: Hjemmeplejedistrikter, ejendomsudgifter, ruter, areal, medarbejdere og brugere 22

Distrikt 1 Hornbæk Sauntevej 104 7.400 L 247.834 140 1.770 21/5 12/9 77/105 39+2 185 3 Nordvest Gurrevej 37 B 804 L 128.205 154 833 18/5 7/11 50/50 40+1 209 Areal. Hektar Eje / Leje Ejd.udgifter* Bygningskvm Pris/kvm Antal ruter dag/aften Dag bil/cykel Gns. vejtid pr dag- /aftenrute (minutter) Antal medarbejdere 1.2.2016** Antal brugere 1.2.2016 4 Vest 690 L 232.265 195 1.191 22/5 5/17 35/40 43+2 213 5 Sydøst Montebello Gurrevej 102 235 L 175.543 140 1.254 19/5 6/13 30/30 40+1 193 6 Centrum Hamlet Kronborgvej 1C 644 E 45.945 280 164 24/7 5/19 40/40 46+1 210 8 Syd Vapnagård Folehaven 18 221 L 151.852 108 1.406 20/5 3/17 15/15 42+2 182 9 Snekkersten Klyveren 112 1.658 L 174.048 128 1.360 20/5 8/12 35/45 37+2 169 10 Espergærde Strandhøj Gylfesvej 17D 512 E 66.823 638 105 20/5 6/14 30/40 41+2 244 Aftensygeplejerske Montebello Gurrevej 92 A L 362.161 263 1.377 1 100 25 Natteam Montebello L 0 Akutteam Montebello L 0 I alt 12.164 1.584.677 2.046 164/42 52/112 312/465 353+13 1.605 Der henvises til vedhæftede kort over distriktsinddeling *Omfatter husleje, vand, varme, el, renovation, forsikring, vedligeholdelse og øvrige ejd. udgifter. Distrikterne i Centrum og Espergærde samt enhederne på Montebello ligger i kommunale ejendomme og har derfor ikke huslejeudgifter. **Antal medarbejdere + elever/studerende Hjemmeplejens administration ligger som en separat del af Plejehjemmet Montebello på Gurrevej 92A. Akutteam, aftensygepleje og nattevagt har ligeledes fælles grupperum som en del af administrationen på Montebello. I ovenstående oversigt er anført de enkelte enheders ejendomsudgifter, herunder husleje og forbrugsudgifter (2015-forbrug). Den samlede udgift i 2015 var på 1,585 mio. kr. Udgiften har været stabil på dette niveau i en årrække. Vejtid, transportudgifter og transportmidler Vejtid udgør en ikke uvæsentlig del af en vagt. Flere områder af kommunen er landområder, som uanset transportmiddel tager tid at komme til. Helsingør Hjemmepleje lægger vejtidsblokke ind i disponeringen, som er den anslåede vejtid for ruten pr. vagt. Denne tid slår sjældent til, og den udfordres af akutte besøg, hjælp hos borgere hvor der skal være 2 hjælpere, mv. Der vil således skulle ansættes omkring en aftenvagt mere på hvert hold i alle grupper, hvis vejtiden skulle være tidstro. De adspurgte benchmarkingkommuner registrerer vejtid mere detaljeret, idet der sættes 5 minutter af til hvert besøg, medmindre besøgene ligger i boligkomplekser. Her afsættes ikke tid. En anden kommune regner det ind i besøget (pakkevisitation) med et tillæg af minutter. Det anbefales, at der tages stilling til hvordan vejtid registreres. Helsingør Hjemmepleje har 46 biler (leasingaftaler). Jf. tabel 6 er der pt. 52 dagbilruter. Medarbejderne skal selv supplere med egen bil og får kørselsgodtgørelse (høj takst). Medarbejderne kan dog ikke afkræves eget køretøj, men kørekort. Medarbejderne stiller selv cykel til rådighed og får cykelgodtgørelse pr. indberettede kilometer. En cykelrute kan være højst 20 km lang, men er typisk under 10 km med afvigelser op til ca. 15 km. 23

Cykel og bil er også transportmidlerne i benchmarkingkommunerne. Her må medarbejdere også supplere med egen bil i forskelligt omfang. Enkelte kommuner Fredensborg og Hørsholm har købt et antal el-cykler. De er væsentlig billigere en leasingafgift og benzin. Det anbefales at analysere muligheden for brug af el-cykler yderligere. En evt. beslutning om indførelse af el-cykler, som transportmiddel, vil skulle ses sammen med fremtidig organisering i færre og større grupperinger. Det vil få en konsekvens for vejstrækninger og dermed for bilruter og el-cykelruter. Illustration 1: Hjemmeplejedistrikterne i Helsingør Kommune 1 I 2015 er Gr.15 Ålsgårde blevet nedlagt og delt mellem Gr.6 Centrum og Gr. 3 Nordvest Der har i 2015 været peget på placering af grupper i nedlagte daginstitutioner, hvilket imidlertid er blevet fravalgt, idet institutionerne har skullet sælges. Det kan indenfor Projekt Arealoptimering undersøges, om nogle af hjemmeplejegrupperne kan placeres i andre kommunale bygninger, f.eks. plejehjem, skoler eller fritidshjem. Hidtil er idéerne imidlertid strandet, dels på grund af pladskravet alle distriktets medarbejdere skal kunne mødes i et større lokale - dels på grund af kravet om at arbejdspladsen skal kunne aflåses som følge af personfølsomme oplysninger i kontoret. Endelig kan det undersøges om nogle af grupperne kan placeres i andre lejemål, som er mere tidssvarende og billigere. I det omfang grupperne ønskes flyttet, skal der afsættes midler til retablering ved fraflytning og bygningstilpasning i de nye lokaler. Indtil videre er der ikke lavet konkrete beregninger. 24

Gruppe nordvest, Gurrevej 37 bor i meget utidssvarende lokaler. Gruppen har en skurvogn som lagerrum, som udlejer ønsker fjernet. Gruppe Syd, Folehaven 18 bor i en tidligere lejlighed. Lokalerne er ikke indrettet til formålet der mangler bl.a. omklædningsrum. Gruppe 09 Snekkersten, Klyveren 112 bor i en lejlighed. Der er givet en 10-årig dispensation til at anvende lejemålet. Lokalerne er ikke tidssvarende. 7. Ansatte i hjemmeplejen Hjemmeplejen beskæftiger primært social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. 7.1 Årsværk Følgende tabel viser antallet af årsværk i hjemmeplejen: Tabel 7: Årsværk i hjemmeplejen Stillingskategori 2013 2014 2015 Sygeplejersker 38,70 38,23 40,88 Social- og 64,09 73,27 72,75 sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere 145,69 170,20 162,13 Terapeuter 1,38 2,78 2,01 Øvrige 59,12 54,32 40,77 Plejer, socialpædagog, sygehjælper, sundhedsmedhjælper, hjemmehjælper, uuddannet I alt 308,98 338,8 318,54 7.2 Vikarer Udover hjemmeplejens fastansatte medarbejdere, benytter Hjemmeplejen også vikarer, enten som timelønnede, FEA-vikarer (fastansatte som leverer Frivilligt Ekstra Arbejde) eller eksterne vikarer. Udgifterne til vikar er steget mærkbart i 2015, særligt sammenlignet med 2014, hvor forbruget steg fra 13,6 mio. kr. til 15,6 mio. kr. Tabel 8: Hjemmeplejens vikarudgifter Vikarudgifter Alle Heraf alene (årets priser, vikarudgifter: eksterne vikarer kr.) Timelønnede, FEA og eksterne 2013 14.722.308 535.907 2014 13.609.576 315.212 2015 15.558.329 3.125.305 Som tabellen viser, skyldes stigningen i vikarudgifter, at der er anvendt langt flere eksterne vikarer i 2015 end i de foregående år. Vikarforbruget hænger normalt sammen med fraværsprocenten på den måde, at en høj fraværsprocent udløser et øget vikarbehov. Men sådan har udviklingen ikke været i de tre seneste år. I det år, hvor fraværet var højst, i 2014, var vikarudgifterne lavest. Der kan umiddelbart ikke peges på nogen årsag hertil, men udviklingen bør undersøges nærmere. 25

Når det er nødvendigt at indkalde vikar, er det hensigtsmæssigt at anvende egne ansatte, enten i form af FEA vikarer eller timelønnede frem for eksterne vikarer, idet timeprisen for sidstnævnte er betydeligt højere. Tabel 9: Gennemsnitlige timepriser og vikarpriser Oversigt over gns. timepriser og vikarpriser, 2015 kr. Interne gns. timepris Vikarpriser fra Plejevikar - storkundeaftale Dagvagt Vikarpriser fra Plejevikar Dagvagt SYGEPLEJERSKER 213 308 355 SOCIAL/SUNDHEDSASSISTENTER 189 274 320 SOCIAL/SUNDHEDSMEDHJÆLPERE 177 263 311 Note: Interne gns. timepris er beregnet på 2015-lønninger samt udbetaling af særydelser. På baggrund af ovenstående udvikling og timepriser kan det konkluderes, at det er nærliggende at nedbringe udgiftsniveauet i Hjemmeplejen ved at nedbringe antallet af eksterne vikarer. 7.3 Ledelse og administration i Hjemmeplejen Hjemmeplejens ansatte omfatter også en række ledere og administrative medarbejdere, ca. 16 personer i alt (SKAL BEKRÆFTES). I nedenstående diagram er vist udgiftsudviklingen for denne gruppe af medarbejdere: 1.000 kr (2016) Diagram 7: Udgifter til ledelse og administration i Helsingørs hjemmepleje 2013-BUDGET2016 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 8.403 8.152 8.793 6.481 2013 2014 2015 B2016 - Ledelse og admin. hjemmepleje Diagrammet viser, at udgiftsniveauet er steget en del fra 2014 til 2015, fra 8,152 mio. kr. til 8,793 mio. kr. hvilket svarer til en stigning på ca. 8%. Baggrunden herfor bør undersøges nærmere. En sammenligner af Helsingørs udgifter til ledelse og administration af Hjemmeplejen med i benchmarkingkommunernes udgifter viser, at alle kommuner, undtaget Herlev, ligger på nogenlunde det samme niveau: 26

kr. i 2016 niv. 200 Diagram 8: Udgifter til ledelse og administration af hjemmeplejen, pr. indbygger 150 100 50 2013 2014 2015 0 Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby 8. Fravær Sygefravær blandt ansatte i ældreplejen er generelt højere end hos andre jobgrupper. Hovedårsagerne hertil er arbejdets fysiske krav, medarbejdernes livsstil og kondition samt det psykiske arbejdsmiljø (NFA-rapport, 2010). Sygefraværet er ca. dobbelt så højt i den kommunale ældrepleje som i den private ældrepleje. Ifølge en landsdækkende undersøgelse fra 2012 har ansatte i den kommunale ældrepleje i gennemsnit 16,1 sygedage årligt svarende til 7,0%, mens privatansatte i gennemsnit har 7,8 dage svarende til 3,4%. Helsingørs ældrepleje havde i nævnte undersøgelse 13,1 sygedage svarende til 5,7% (Cepos, 2012). De nævnte sygefraværsprocenter gælder for hele ældreplejen under et, d.v.s. både plejehjem og hjemmeplejen. I følgende tabel er vist udviklingen i Hjemmeplejens sygefravær for 2013-2015 og den samme udvikling for Fravær i alt, d.v.s. inklusive barns sygdom og barselsrelateret fravær. Tabel 10: Sygefravær og Fravær i alt, Helsingør kommune, social- og sundhedsassistenter og medhjælpere Fraværsoversigt 2013 2014 2015 Sygefravær Egen sygdom, delvis syg, arbejdsskade, 56 6,7% 6,7 % 6,8 % Fravær i alt Barn syg, omsorgsdage, graviditetsgener, barsel, egen sygdom, delvis syg, arbejdsskade, 56, nedsat tjeneste 9,5% 10,0 % 9,4 % Det kan konstateres, at fraværsprocenterne ligger relativt stabilt fra år til år, målt både på Sygefravær og på Fravær i alt. I benchmarkingundersøgelsen er der spurgt til kommunernes Fravær i alt. Besvarelserne er samlet i følgende diagram. 27

Diaggram 9: Fravær ialt - Social-/sundhedsassistenter og -medhjælpere (Incl barn syg, barns sygdom alvorlig, omsorgsdage, graviditetsgener, barsel med løn, egen sygdom, delvis syg og arbejdsskade, 56 og nedsat tjeneste). % 10,00 5,00 0,00 Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby 2013 2014 2015 Sammenligningen viser, at der er betydelig forskel i fraværsniveauet benchmarkingkommunerne imellem. Fraværet er lavest i Herlev med 5,2% og højst i Brøndby med 11,3 %. I Helsingør er fraværet i den høje ende med 9,4 % (2015). I en landsdækkende undersøgelse fra 2012 var spændet i sygefravær fra 3,3% til 10,0%, hvilket understreger, at der er store forskelle mellem kommunerne. Som nævnt ligger fraværet relativt stabilt indenfor den enkelte kommune, og det er derfor en langsigtet proces at ændre niveauet. Hvis fraværet kan nedbringes permanent med blot et par procent, er der imidlertid mange ressourcer at spare. I Helsingør vil en reduktion i sygefraværet fra 6,8% til 6,0% medføre en besparelse på 0,9 mio., hvilket svarer til 2,5 fuldtidsstillinger. De fleste kommuner arbejder målrettet og inspireret med at nedbringe fraværet, f.eks. arbejdes der med trivsel, anerkendende kultur, god ledelse, systematiske samtaler, dårlig medarbejderkultur, motion i arbejdstiden, fælles arrangementer, etc. 8.1 Ekstra indsats for at nedbringe sygefravær Hjemmeplejen har fra september 2015 indledt en skærpet og ændret indsats til nedbringelse af fraværet. Den almindelige tilgang til at arbejde med nedbringelse af fravær er oftest, at høj grad af trivsel medfører lavt fravær. Hjemmeplejen scorer generelt forholdsvis højt i trivselsmålinger og højere i Trivselsundersøgelsen 2015 end i Trivselsundersøgelsen 2013. Alligevel har fraværet hverken været lavt eller faldende. Den ændrede indsats tager derfor udgangspunkt i, at det er et lavt fravær der skaber endnu højere trivsel. Indsatsen er en konkretisering af en længere udviklingsproces for ledere og ledergruppe, og er indledt med at hente og analysere fraværstal på hver enkelt medarbejder ansat i perioden, opgjort på timenorm månedsvis fra 2013, 2014 og 2015 1. halvår. Tallene er kategoriseret gruppevis i følgende Langtidssyge (RØD) medarbejdere med mere end 15 dages fravær i en eller flere måneder. Højrisiko syge (OBS gruppen - GUL) medarbejdere med fravær uanset omfang i 1/3 af årets måneder. Lavrisiko (GRØN) medarbejdere med fravær i under 1/3 af årets måneder. Der er desuden fokus på nyansatte medarbejdere (det første år af ansættelsen), idet fravær her kan sige noget om hvordan gruppen lykkes med at tage imod nye medarbejdere, introducere, mv. Fraværstal er i denne sammenhæng er egen sygdom, delvis syg, arbejdsskade, 56. 28

Analysen af talmaterialet har medført gruppevis afdækning af fraværsbilledet, som udtryk for ledelse og kultur. Der har indledningsvis været afholdt fokusgruppeinterviews med AMR, TR og koordinator, med fremlæggelse af resultatet for gruppen og medarbejderne udsagn om deres oplevelser af fraværet. Dernæst er der aftalt fælles og ens indsats ved fravær og derefter således: Medarbejderen har kontakt med sin leder på første sygedag inden kl.12 Ved denne kontakt aftales næste kontakt Leder og gule medarbejdere afholder opmærksomhedssamtaler hver måned, hvor der er dialog om nedbringelse af fravær og fastholdelse af medarbejderen, ændrede arbejdsvilkår, arbejdstidstilrettelæggelse, mv. Ny medarbejdere har opfølgningssamtaler efter 4, 8 og 12 uger Hver måned modtager hver gruppe rapport med tal og analyse af foregående måneds fravær, og der handles derpå. Status på de første 6 måneders indsats er et fald i det gule og grønne fravær (det almindelige fravær) fra 4,6 % i samme periode året før, til 3,5 %. Faldet i skyldes generelt et fald i antal medarbejdere med sygefravær. Fremmødet er således steget med 10 % oktober december 2015. Til gengæld er langtidsfraværet steget med hele 34 % i hele 2015 i forhold til 2014. Stigningen skyldes primært alvorligt syge medarbejdere, men også opsigelse af medarbejdere, hvor der ikke var udsigt til bedring i fraværet. Indsatsen og analysen fortsætter i hele 2016. 9. Lovgrundlag og kvalitetsstandarder Det overordnede lovgrundlag for visitering til og levering af ydelser er Serviceloven, Sundhedsloven og Retssikkerhedsloven. Serviceloven foreskriver, at der skal sonderes mellem kommunalbestyrelsens myndighedsfunktion og løsning af leverandøropgaver. Redskabet til at adskille myndighed og leverandør og dermed skabe mulighed for frit valg, er BUM-modellen (Bestiller-Udfører-Modtager), som er beskrevet i tidligere afsnit. Visitationen er central i forhold til styring af de samlede udgifter og aktiviteter på ældreområdet. Visitator bevilger de ydelser, borger er berettiget til i denne budgetanalyse er omdrejningspunktet Servicelovens 83 (personlig og praktisk hjælp) 83a (rehabilitering) og Sundhedslovens 138 (sygeplejeydelser). I Helsingør kommune visiteres til enkeltydelser. Der er p.t. 43 enkeltydelser efter 83 og 19 enkeltydelser på sygeplejedelen, der visiteres til. Modtageren af ydelser har mulighed for, med kort varsel, at vælge og skifte leverandør efter ønske blandt kommunens godkendte leverandører. Modtageren har endvidere mulighed for at klage over både afgørelse og levering af de visiterede ydelser til Myndigheden. Helsingør Kommune, Sundhed og Omsorg anvender BUM-modellen på sygeplejeydelser, selv om dette ikke er et lovkrav. 9.1 Kvalitetsstandarder Helsingør Kommune har valgt at beskrive ydelser og serviceniveau i kvalitetsstandarder, også på de områder, hvor det ikke er et lovkrav, f.eks. på ydelser efter Sundhedsloven. Det er kommunalbestyrelser der en gang årligt evaluere og godkender kvalitetsstandarderne. Kvalitetsstandarderne indeholder en generel serviceinformation om den hjælp borgerne kan forvente fra kommunen samt en beskrivelse af det serviceniveau kommunalbestyrelsen har fastsat for personlig og praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdende træning (servicelovens 83, 83a og 86). Den generelle information indeholder også krav til borgerne og krav til leverandører samt information om leverancesikkerhed. 29

Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder indeholder en overordnet beskrivelse af ydelsen f.eks. Personlig pleje og herunder en beskrivelse af de enkelte delydelser, der kan visiteres til, f.eks. bad og toiletbesøg. Delydelserne indeholder beskrivelse af formål, kriterier for at få ydelsen, indhold og hyppighed. Kvalitetsstandarderne er således et væsentlig og uundværligt redskab for ensartethed, krav og forventninger for både visitatorer, leverandører og borgere. 9.2 Serviceniveau sammenlignet med andre kommuner Til sammenligning af serviceniveau med benchmarkingkommunerne, er der udvalgt to parametre, personlig pleje: bad og praktisk hjælp: rengøring. Sammenligningsgrundlaget er på baggrund af kommunernes kvalitetsstandarder og indhentede oplysninger fra besøg i kommunerne. (Kvalitetsstandarderne for de enkelte ydelser er vedlagt som bilag se bilag A. Kvalitetsstandarder for benchmarkingkommuner) Tabel 11: Serviceniveau, bad og rengøring Kommune Bad Rengøring Tid/min Helsingør 2 gange ugentlig, hverdage Hver 14. dag, hverdage 76-86 (ikke jul og påske) Brøndby Op til 2 gange ugentlig Hver 3. uge 70-110 Fredensborg 1 gang ugentlig, men behov Hver 14. dag (ikke jul og 60 vurderes påske samt kun 1 gang i sommerferieugerne) Herlev 1 gang ugentlig, men kan øges Hver 14. dag 30 ved f.eks. inkontinens Hørsholm 1 gang ugentlig Hver 3. uge (17 gange 45 årligt) Tårnby 1 gang ugentlig 22 gange årligt 30-50 BAD: Der er stort set ikke forskel i indhold og delelementer, der indgår i ydelsen bad i de forskellige kommuner. Frekvensen er dog forskellig, og Helsingør er sammen med Brøndby eneste kommuner, der tilbyder 2 bad ugentlig. Der kan ikke sammenlignes tider direkte på personlig pleje. Herlev, Fredensborg og Brøndby visiterer til tid på individniveau, der vurderes konkret og individuelt i forbindelse med visiteringen. Ydelserne justeres med intervaller på 5 minutter. Kan borger f.eks. ikke selv varetage hårvask men varetager alle øvrige elementer omkring bad, visiteres helt ned til 10 minutter for ydelsen bad. Spændet på ydelsen bad ligger mellem 10-40 minutter. I Helsingør er vejledende minuttal hhv. bad 2= 23 min. bad 3= 32 min. og bad 4 =39 min. RENGØRING Sammenligningen i skemaet er på den vedligeholdende rengøring. Her er kvalitetsstanderne blandt kommunerne forholdsvis ens omkring areal, delelementer der indgår i ydelsen mv. Helsingør og Brøndby er de eneste kommuner, der operere med 2 forskellige typer rengøringsydelser, hvor der er forskel i den tid, der afregnes efter. De øvrige kommuner har som udgangspunkt én fastsat tid for praktisk hjælp. Den tilpasses ikke individuelt, som med personlig pleje. Derudover har kommunerne andre praktisk hjælp ydelser, der har elementer af rengøring i ydelsen. Helsingør: Rengøring/oprydning : frekvens 1 gang dagligt (13 min) Støvsugning følger frekvens på rengøring hver 14. dag (25 min) Herlev: Oprydning før rengøring frekvens hver 2. uge. Ydelsen bevilges til et fåtal af borgere, f.eks. svært demente og misbrugere (estimat 2-5% af borgere visiteret til oprydning). Grundig rengøring (hovedrengøring) 1 gang årligt, op til 7 timer. Fredensborg: 30

Omsorgstime frekvens 1 gang ugentlig. Kan bl.a. benyttes til praktiske opgaver. Hørsholm: Hovedrengøring frekvens engangsydelse oprydning bortskaffelse af affaldsposer Tårnby: hovedrengøring frekvens 1 gang årligt. Visiteres til alle borgere, som har varig hjælp til rengøring. Brøndby: Særlig rengøring frekvens - engangsydelse Alle kommunerne har tillige "Klippekortordning" hvor også hjælp til praktisk opgaver, herunder rengøringsopgaver kan vælges. Frekvens: ugentligt. Kriterierne for tildeling og tiden varierer. Sammenfattende kan det konkluderes, at Helsingør ligger højt i serviceniveau omkring tid og frekvens på ydelsen rengøring. Sammenlignet med benchmarkingkommunerne på praktisk hjælp og personlig pleje bad, har Helsingør Kommune ligeledes et højt serviceniveau. Før der formuleres mere konkrete anbefalinger på området, bør der arbejdes videre med at sammenligne serviceniveau på andre områder og ydelser. 10. Visitation: Der er 22 visitatorer i SO, forankret i Forebyggelse og Visitation, fordelt på 3 basisteams, sammensat af sygeplejerske, ergo- og fysioterapeuter (2 er uddannet SSA). Teamsene arbejder cpr. nr. opdelt. Visitatorerne behandler ansøgninger fra borgere i alle aldre, fra fødsel til død og varetager forebyggende hjemmebesøg. 10.1 Visitationens formål Visitatorernes opgaver og formålet med visitationen er: at sikre korrekt sagsbehandling og borgerens retssikkerhed efter ansøgning at sikre den individuelle vurdering af funktionsniveau at sikre visitation (tildeling og afslag) og afgørelse at sikre revurdering af hjælpen at sikre bestilling hos leverandør og/eller ansættelse af egen hjælper. Ved andre typer af ydelser at gennemføre afprøvning (hjælpemidler, boligændringer og biler) at give vejledning og information at følge op på kvalitet af leverancer hos borgerne Ud over visitering til Servicelovens 83 (personlig og praktisk hjælp), 83a (rehabilitering) og Sundhedslovens 138 (sygeplejeydelser) som er en del af denne budgetanalyse, visiteres der også til ydelser uden afregning af hjemmeplejeleverandør. Serviceloven: 84 Afløsning og aflastning 86 Genoptræning og vedligeholdende træning 94 Egen hjælper 95 BPA ( den lille, brugerstyret personlig assistance) 112 Hjælpemidler 113 Forbrugsgoder 114 Støtte til bil 116 Boligændringer 118 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 119 Pasning af døende 120 og 121 Plejevederlag 122 Sygeplejeartikler 192 Plejeboliger Midlertidige ophold på HRT og Bøgehøjgård Lov om almene boliger: 31

5 stk. 2 plejeboliger (Kommunens 7 plejehjem, kapacitet på 480 boliger) 54 almene ældreboliger (boliger med særlig indretning kapacitet på 283 boliger) Andet: Movia Flextrafik 10.2 Visitationen i praksis Når en borger ansøger om bevilling indenfor ovenstående lovgivning, foretager visitator en konkret og individuel vurdering af borgers funktionsniveau og de ressourcer, borger råder over. Det foregår ved visitationsbesøg i hjemmet, ved fremskudt visitation på hospitalerne, ved revurdering på midlertidige ophold eller administrativt hos kendte borgere, der tidligere er besøgt af visitator. Der udarbejdes en funktionsvurdering, der danner baggrund for bevilling eller afslag på det ansøgte. Borger modtager en skriftlig afgørelse, hvor det fremgår, hvad borger er bevilliget og/eller får afslag på. Afgørelsen indeholder altid en afgørelse på det ansøgte, sagsoplysninger og en begrundelse for afgørelsen. Borgeren har mulighed for at klage over en afgørelse til kommunen. Efter revurdering og hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes sagen til Ankestyrelsen. Udover de ydelser som bevilges efter visitationsbesøg sker der ofte mindre administrative tilpasninger efter henvendelse fra borger eller leverandør. Dette kan dreje sig om mindre tillægsydelser og afslutninger af ydelser. Visitator skal tilbyde et rehabiliteringsforløb 83a, hvis forløbet vurderes at kunne forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83 Visitatorerne i Center for Sundhed og Omsorg foretager tillige de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a. Kommunen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der fylder 75 år. Fra 80 år, skal borgerne tilbydes mindst ét årligt besøg. Derudover skal kommunen tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65-79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne. Aktuelt (maj 2016) er der ca. 4.500 borgere i målgruppen til de forebyggende hjemmebesøg. Det er få kommuner, hvor visitatorer også varetager forebyggende hjemmebesøg. Ingen af benchmarkingkommunerne foretager disse. Fordelen er, at det understøtter den helhedsorienterede indsats og giver mulighed for tidlig opsporing. Dokumentation af den enkelte borgers situation ved et forebyggende besøg kan være væsentlig ved eventuel fremtidig behov for hurtig indsats. Visitatorerne foretager controlling med leverandørerne. Det sker ved afregning af de private leverandører, hvor der ved månedlige stikprøver kontrolleres disponering af ydelser, interval, visiterede ydelser sammenholdt med disponerede. Den kommunale hjemmepleje kontrolleres ikke tilsvarende systematisk. Nuværende afregningsmodel hvor hjemmeplejen generere tiderne, giver indirekte pejling, hvis der er områder der skal kontrolleres/undersøges nærmere. Dog følges der altid op i enkeltsager ved sagsbehandling. Der foretages tillige systematiske revurderinger. I forbindelse med effektiviseringer, er der pr. 1.1.2015 ansat en visitator til udelukkende at foretage revurderinger hos borgere i eget hjem. Ved revurderinger afsluttes ydelser, der ikke leveres eller hvor borger ikke længere opfylder kriterierne. I 2015 genererede revurderingerne en effektiviseringsgevinst på 1,5 mio. I 2016 skal revurderingerne hente 1 mio. kr. i 2017, 800.000 kr. 10.3 Generalisttilgang til visitationen Visitatorerne i Helsingør Kommune, har siden BUM-modellens opstart i 2003; varetaget visitationsopgaverne ud fra en generalisttilgang. Modsat mange andre kommuner, der har visitationsopgaverne fordelt over flere personalegrupper/afdelinger,- eks. visitatorer, sagsbehandlende ergoterapeuter, forebyggende medarbejdere, bilsagsbehandlere,- ønsker SO, at give borger en helhedsorienterende indsats og sikre sammenhængende forløb, ved at det fortrinsvis er en og samme visitator, der behandler alle borgerens ansøgninger og henvendelser. Dette stiller høje krav til visitators faglighed og vidensdeling og udvikling på tværs. Der er i afdelingen niveaudelt bevillingskompetence. Det kan nævnes at der er nedsat visitationsudvalg med deltagelse af lederniveau på de særlig udgiftstunge områder, dvs. ældreboliger, plejeboliger, biler, større boligændringer, BPA-ordninger. 32

Benchmarkingkommunerne har fordelt opgaverne i forskellige afdelinger/centre, men arbejder hen imod at samle funktionerne. Herlev har samlet visitation med socialområdet og arbejder mod også at få hjælpemidler og boliger sammenlagt. Generalisttilgangen giver et råderum for at træffe afgørelser, som har sammenhæng for borgeren, og som også er økonomisk hensigtsmæssige, idet man kan målrette rådgivningen og tilpasse de enkelte ydelsestilbud, så de akkurat og mest hensigtsmæssigt dækker borgerens behov. Organiseringen giver en større gruppe medarbejdere, som kender hele opgavesættet og dermed er visitationsopgaven mindre sårbar ved personaleudskiftninger, sygdom og fravær. 10.4 Visitering til pakker contra enkeltydelser I Helsingør visiteres der til enkeltydelser. Et alternativ til enkeltydelser er visitering til pakker af ydelser, d.v.s. en foruddefineret pakke, der kan indeholde flere ydelser og delydelser, som skal udføres indenfor en vejledende tidsramme. Visitering til pakker giver mulighed for, at udføreren kan planlægge hjælpen sammen med borgeren mere individuelt, d.v.s. ud fra borgerens behov og uden fokus på delydelser og tid. Visitering til pakker giver dermed udføreren et vist råderum til anvende sin faglighed. På den anden side stiller det også øgede krav til udfører om en større selvstændighed og flere kompetencer. For borgeren/pårørende samt Regionen (i.f.m. automatisk indlæggelsesrapport) kan det være en ulempe, at det er svært at gennemskue de enkelte indsatser, fordi pakkerne indeholder en vifte af ydelser. For visitatorerne er pakkevisitering en udfordring i forbindelse med den individuelle vurdering, idet det af bevillingen klart skal fremgå, hvad borgeren er visiteret til. Af benchmarkingkommunerne visiterer kun Fredensborg til pakker. Her visiteres til dag- og aftenspakker, hvor der findes 10 forskellige plejepakker. Pakkerne har en defineret tid, indenfor hvilken udfører skal tilrettelægge hjælpen. Visitator beskriver hvilke opgaver, der er visiteret hjælp til i pakken, f.eks. bad og hjælp til støttestrømper. Derudover er der standardpakker på al praktisk hjælp. De kommuner, der er overgået til visitering til pakker, har ikke gjort det med henblik på at opnå en besparelse, og har heller ikke oplevet en besparelse/effektivisering. Brøndby Kommune har fravalgt at visitere til pakker, idet det vurderes, at der bliver for stor forskel på, hvad der leveres i hjemmene og hvordan det sikres, at det er borgerens hensyn, der tilrettelægges efter. Herlev har tillige fravalgt visitering til pakker med den begrundelse, at der er behov for detaljeret styring for at overholde økonomien samt at pakker gør det vanskeligt at justere på tid og indhold i forbindelse med serviceændringer. På den baggrund anbefales det, at visitering til pakker undersøges nærmere, inden der evt. foretages forsøg med pakkevisitering. 10.5 Visitation i forhold til sygehusudskrivelser: Forebyggelse og Visitation har indtil 1.1.2016 haft 3 visitatorer til det daglige visitationsarbejde med borgere som er indlagt på hospitaler. De behandler alle henvendelser fra hospitalerne, visiterer borgerne og koordinerer udskrivelsen, så borgerne sikres den rette hjælp efter udskrivelse og antallet af ventedagsbetaling minimeres. Dette arbejde er indtil 1.1.2016 foregået via elektronisk kommunikation og telefonisk kontakt til afdelingerne. SO har pr. 1.1.2016 ønsket fremskudt visitation, således at visitatorerne kører til Nordsjællands Hospital (Hillerød og Frederikssund hospitaler) for at visitere borgerne og koordinere udskrivelserne. Som følge af det øgede tidsforbrug til fremmøde på hospitalerne er der ansat 1 ekstra visitator til denne funktion. De foreløbige erfaringer er, at det trækker mange ressourcer at køre til Nordsjællands Hospital og effekten er lille set i forhold til ressourceforbrug og antal borgere, der vurderes på fremskudt visitation. Det overvejes, at reducere i fremskudt visitation og kun foretage fremskudt visitation hos yderst komplekse borgere. Benchmarkingkommunerne har alle fremskudt visitation. 33

10.6 Udgifter til visitation I benchmarkinganalysen er det undersøgt, hvor meget kommunerne anvender på visitationsopgaven. Resultatet er vist i dette diagram. Diagram 10: Udgifter til visitatorenheden pr. kr. i 2016-niv. indbygger 200 150 100 50 2013 2014 2015 0 Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at visitationsudgiften pr. indbygger er meget forskellige i kommunerne, og at udgifterne i den billigste kommune, Brøndby, er ca. halvdelen af udgifterne i Herlev, Hørsholm og Helsingør. Udgiftsniveauet hænger i høj grad sammen med de opgaver, visitationsenheden varetager og den måde, hvorpå enheden er organiseret. I Brøndby består visitationsenheden udelukkende af visitatorer, der visiterer til hjemmehjælp. De visiterer således ikke til f.eks. ældreboliger og plejehjemsboliger, som både Helsingør, Hørsholm og Herlevs visitationsenheder foretager. I Helsingør er visitationen til rehabilitering og rehabiliteringsterapeuterne ligeledes placeret i visitatorteamet, mens den i andre kommuner er placeret i rehabiliteringsenheden/træningsenheden. Det kan desuden konstateres, at i nogle kommuner bruger visitationen mere tid på opfølgende visitation og koordination med de udførende enheder end i andre kommuner. Ydermere er en sammenligning vanskeliggjort af at udgifterne til administrativt personale i visitationsenhederne og de opgaver, de løser, er meget forskellige. F.eks. afregner de administrative medarbejdere ansat i visitationen i Helsingør de private leverandører, udfærdiger kontrakter og afgiftserklæringer, administrerer hjælpemidler, biler, mellemkommunal refusion m.v., hvor disse opgaver i andre kommuner ligger i økonomiafdelingen. I ovenstående sammenligning er gjort et forsøg på at rense tallene for de mest iøjnefaldende forskelle, således er Helsingørs udgifter til bl.a. sagsbehandlende ergoterapeuter og forebyggende hjemmebesøg er udeladt for at opnå en mere retvisende sammenligning. Konklusionen er, at Helsingør formentlig hører til i den høje ende blandt benchmarkingkommunerne mht. visitationsudgifter, men præcist hvor meget højere, er det ikke muligt at konkludere. 11. Hjemmeplejeydelser Til borgere i eget hjem visiteres og leveres der forskellige typer af ydelser. Det drejer sig om - Hjemmehjælpsydelser i form af personlig pleje og praktisk hjælp - Sygeplejeydelser - Rehabiliteringsydelser 34

Leverandører af hjemmepleje, dvs. den kommunale leverandør Hjemmeplejen og de private leverandører af hjemmepleje, leverer ydelser efter indgået aftale. Den kommunale leverandør Hjemmeplejen leverer alle tre slags ydelsestyper, og er den eneste af leverandørerne, der leverer hverdagsrehabilitering. Hver enkelt ydelsestype er beskrevet i de efterfølgende tre kapitler. 11.1 Antal og tid Tabel 12: Hjemmeplejeydelser (ALLE type ydelser) Visiterede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Visiterede Hjemmeplejeydelser Timer 411.113 419.244 415.054 Antal borgere med Enhed 2013 2014 2015 leverede hjemmeplejeydelser 0 64 år Antal 459 496 513 65 79 år Antal 1003 1046 991 80 år og derover Antal 1158 1191 1169 Leverede borgere i alt Antal 2.640 2.733 2.673 Leverede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Leverede Timer 367.670 363.820 358.673 Hjemmeplejeydelser I alt hjemmeplejeydelser Antal 2.247.911 2.263.499 2.154.181 Leverede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Leveret af Timer 330.398 334.295 313.635 Hjemmeplejen Leveret af private leverandører Timer 37.272 29.525 45.038 11.2 Ændring af ydelser over tid Der er sket mindre ændringer af de visiterede og leverede ydelser over tid. Dette skyldes flere forskellige omstændigheder, især implementering af et nyt omsorgssystem samt indførelse af et nyt indsatskatalog for sygeplejeydelser. Den 9.3.15 overgik Sundhed og Omsorg til et nyt omsorgssystem KMD Care, og i dette system foregår både dokumentation og planlægning betydeligt anderledes end i det tidligere omsorgssystem. Især planlægningen og den daglige disponering af besøg til borgere og medarbejdere er meget forskellig fra tidligere og giver fortsat store udfordringer både med systemet og med anvendelsen. 12. Hjemmehjælpsydelser Hjemmehjælpsydelser er personlig pleje og/eller praktisk hjælp, der er visiteret efter serviceloven 83. De enkelte delydelser er beskrevet i de to kvalitetsstandarder: Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje og Kvalitetsstandard Praktisk hjælp og støtte I personlig pleje indgår f.eks. - Bad - Personlig hygiejne - Toiletbesøg - Forflytning 35

- Tilberedning af mad - Hjælp med mad og drikke - Psykisk hjælp og støtte I praktisk hjælp indgår f.eks. - Rengøring - Tøjvask - Indkøb - Madudbringning 12.1 Antal og tid Tabel 13: Hjemmehjælpsydelser (serviceloven) Visiterede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Personlig pleje Timer 280.761 285.024 241.701 Praktisk hjælp Timer 74.674 76.465 70.932 Visiterede Hjemmehjælpsydelser Timer 355.435 361.489 312.633 Antal visiterede borgere med hjemmehjælp Enhed 2013 2014 2015 (borgere med leverede ydelser) 0 64 år Antal 375 427 349 65 79 år Antal 756 801 765 80 år og derover Antal 1297 1246 992 Visiterede Antal 2428 2474 2106 borgere i alt Borgere med PP Antal 1924 1906 2098 Borgere med PH Antal 1734 1777 1.660 Gennemsnitligt Enhed 2013 2014 2015 antal visiterede timer hjemmehjælp pr. borger Gns. pr. Borger Gns. timer 146,39 146,12 148,45 i alt Gennemsnit PP Gns. timer 145,93 149,54 160,49 Gennemsnit PH Gns. timer 43,06 43,03 46,00 Leverede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Personlig pleje Timer 259.525 256.702 229.309 Personlig pleje Antal 1.771.845 1.775.253 1.301.904 Praktisk hjælp Timer 48.411 46.488 43.887 Praktisk hjælp Antal 132.740 130.592 121.917 Leverede Timer i alt 307.936 303.190 273.196 Hjemmehjælpsydelser Hjemmehjælp Antal i alt 1.904.585 1.905.845 1.423.821 12.2 Ændring af ydelser over tid Da private leverandører af praktisk hjælp ikke disponerer deres ydelser, indgår deres leverancer ikke i opgørelsen af leveret tid. Derfor er den leverede tid for praktisk hjælp lavere end den visiterede tid i oversigten for alle tre år. 36

Der er ikke sket de store ændringer af hjemmehjælpsydelserne i perioden 2013 2014, men en meget svag stigning kan man se både i antallet borgere og i de visiterede timer i 2014 i forhold til 2013. Antallet leverede timer er dog dalet i 2014 i forhold til 2013. I 2015 er antallet visiterede timer faldet markant, ligesom antallet leverede timer og ydelser er markant mindre end årene før. I marts 2015 blev 4 ydelser af typen Personlig pleje ændret til ydelser af typen Sygepleje efter implementering af nyt indsatskatalog for sygeplejeydelser. Dette indebar, at 4 ydelser, som tidligere havde været ydelser af typen Hjemmehjælp, overgik til at være ydelser af typen Sygepleje. Det drejer sig om: - Hjælp til at tage kompressionsstrømper af og på - Give doseret medicin - Dele af kateterplejen (tømme/skifte kateterpose) - Dele af stomiplejen (tømme/skifte stomipose) Hverdagsrehabilitering er blevet mere udbredt, og det har betydning for antallet borgere og timetallet både på visiterede og leverede timer, at flere borgere lærer at klare en del opgaver selv eller bliver helt selvhjulpne. Dette betyder, at antallet personlig pleje ydelser og timetallet er dalet i 2015 i forhold til de forrige år. 13. Sygeplejeydelser Sygeplejeydelser er ydelser, der er visiteret efter sundhedsloven 138. De enkelte delydelser er beskrevet i kvalitetsstandarden: Kvalitetsstandard Indsatskatalog sygeplejeydelser I sygeplejeydelser indgår sygeplejeindsatser omkring f.eks. - Ernæring - Sår - Cirkulation og respiration - Smerter - Udskillelse af affaldsstoffer - Medicin 13.1 Antal og tid Tabel 14: Sygeplejeydelser (sundhedsloven) Visiterede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Visiterede Sygeplejeydelser Timer 51.803 53.692 93.217 Antal visiterede Enhed 2013 2014 2015 borgere med sygepleje 0 64 år Antal 298 320 385 65 79 år Antal 592 653 800 80 år og derover Antal 1001 1010 997 Visterede borgere i alt Antal 1891 1983 2182 Gennemsnitligt Enhed 2013 2014 2015 antal visiterede timer sygepleje pr. borger Gns. pr. Borger Gns. timer 27,39 27,08 42,72 37

i alt Leverede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Leverede Timer i alt 53.555 55.402 79.379 Sygeplejeydelser Sygepleje Antal i alt 318.548 334.682 698.716 Årsværk og Enhed 2013 2014 2015 udgifter til sygepleje Sygeplejersker Årsværk 38,7 38,2 40,9 Udgifter (OPUS) Kroner 21.386.542 21.597.868 21.401.107 Udviklingen skyldes: Der leveres flere korte sygeplejeydelser i 2015 Den enkelte sygeplejer leverer flere ydelser i 2015 Dels omkategoriseringen Dokumentationstiden, som før primært blev henlagt til hvis tid på kontoret så tæller det nu med som leveret tid, fordi det foregpr i hjemmet i forbindelse med ydelsen, Det er også det der jar været tanken med indsatskataloget 13.2 Ændring af ydelser over tid Det fremgår af ovenstående tabel, at der leveres flere sygeplejetimer, end der er visiteret. Det skyldes bl.a., at alle leverede sygeplejeydelser inkl. Akutteamets ydelser registreres som leverede ydelser, også når der ikke ligger en visiteret ydelse til grund. Der er kun sket en lille ændring i antallet af sygeplejeydelser i perioden 2013 2014 med en lille stigning både i antal borgere og i visiterede og leverede timer. Den markante stigning i antal visiterede og leverede sygeplejeydelser og timer anvendt dertil fra 2014 til 2015 skyldes, at der er indført et indsatskatalog for sygeplejeydelser i 2015. Indsatskataloget i Helsingør tog udgangspunkt i KLs forslag til et indsatskatalog, hvori det blev fastlagt, at serviceniveauet for sygeplejeydelser ikke måtte ændres som følge af kataloget. Som konstateret i tidligere afsnit (5.2), er antallet af sygeplejerskestillinger og udgiften hertil da også relativt uændret efter indsatskatalogets indførelse. Ikke desto mindre er både antal leverede sygeplejeydelser og timer leveret steget markant fra 2014 til 2015. Denne tilsyneladende usammenhængende udvikling har arbejdsgruppen søgt at afklare. Én af forklaringerne er, at samtidig med indsatskatalogets indførelse, blev 4 ydelser af typen Personlig pleje ændret til ydelser af typen Sygepleje (se foregående afsnit vedr. Hjemmehjælpsydelser). Det har medført et større antal registrerede sygeplejeydelser og timer. Dernæst har indførelsen af indsatskataloget medført, at den sygeplejefaglige dokumentation skal ske i forbindelse med leveringen af sygeplejeydelserne. Det har betydet, at der registreres et større tidsforbrug på sygeplejeydelser end tidligere. Og da ydelser afregnes efter leverede ydelser, uagtet faktisk anvendt tid, medfører det ikke en stigning i betalingen. For det tredje har indsatskataloget medført, at det er kommet betydeligt flere sygeplejeydelser at vælge mellem. F.eks. var det tidligere kun én ydelse til sårpleje, men i indsatskataloget er der 8 sårplejeydelser afhængigt af sårets type. For at synliggøre de leverede sygeplejeydelser har medarbejderne registreret alle leverede sygeplejeydelser inklusive sygeplejeydelser, som er beskrevet i indsatskataloget, men som ikke er tids- eller prissatte. Det gælder f.eks. alle udrednings- og opfølgningsopgaver, som udføres og registreres af leverandørerne fra 9.3.15. Det medfører et meget større antal leverede sygeplejeydelser i 2015 end tidligere. For det fjerde er ydelsernes sammensætning ændret således, at tidligere fandtes der f.eks. tre forskellige ydelser vedr. kateter. Disse er nu samlet til én ydelse med en gennemsnitstid på 13 minutter. Denne ene ydelse visiteres både, når det drejer sig om 38

- Kateterpleje skift/tømning af kateterpose (tidligere 10 minutter) - Skyl af kateter (tidligere 10 minutter) - Skift af kateter (tidligere 30 minutter) Denne ændring kan muligvis også have medført en ændring i den leverede tid til sygepleje. En femte forklaring kan være, at flere af de lette sygeplejeydelser nu end førhen bliver varetaget af sundhedsassistenter og medhjælpere, frem for af sygeplejersker. Denne formodning har også Tårnby kommune tilkendegivet. Tårnby har oplevet en lignende markant stigning i deres sygeplejeydelser samtidig med et uændret udgiftsniveau. Hvor stor forklaringskraft disse 4-5 faktorer har på udviklingen bør undersøges nærmere, før der kan konkluderes endeligt på effekten af indsatskataloget i 2015. 14. Rehabilitering Hverdagsrehabilitering er tidsbegrænsede ydelser, der er visiteret efter serviceloven 83a, og som skal tilbydes inden visitation til hjælp efter 83. De enkelte delydelser er beskrevet i kvalitetsstandarden: Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering I Hverdagsrehabilitering indgår - Træningsindsatser i hverdagsmiljø i borgeren eget hjem - Nødvendig personlig pleje og/eller praktisk hjælp 14.1 Antal og tid Tabel 15: Rehabiliteringsydelser (servicelov) Visiterede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Visiterede Rehabiliteringsydelser Timer 3.875 4.063 9.204 Antal visiterede Enhed 2013 2014 2015 borgere med rehabiliteringsydelser 0 64 år Antal 21 39 44 65 79 år Antal 83 97 136 80 år og derover Antal 141 134 154 Visiterede borgere i alt Antal 245 270 334 Gennemsnitligt antal visiterede timer rehabiliteringsydelser pr. borger Gns. pr. Borger i alt Enhed 2013 2014 2015 Gns. timer 15,82 15,05 27,55 Leverede ydelser Enhed 2013 2014 2015 Leverede Timer 6.179 5.229 6.098 Rehabiliteringsydelser Rehabiliteringsydelser Antal 24.778 22.972 31.644 14.2 Ændring af ydelser over tid Der er ikke sket de store ændringer af rehabiliteringsydelserne i perioden 2013 2014, men en svag stigning kan man se både i antallet borgere og i de visiterede timer. I 2015 er der sket en 39

større stigning i antallet borgere og visiterede rehabiliteringsydelser, idet Hverdagsrehabilitering er blevet mere udbredt. Der ses dog en markant forskel mellem visiterede timer og leverede timer, idet der leveres mere end der er visiteret i 2013 2014, men modsat leveres der meget færre timer end visiteret i 2015. I 2013 og 2014 blev rehabiliteringsydelserne visiteret efter 86, men fra marts 2015 overgik ydelserne til at blive visiteret efter 83a. Det er en oplevelse både i Forebyggelse og Visitation og i Hjemmeplejen, at antallet af borgere med behov for sygepleje er steget, og at kompleksiteten omkring borgere med sygeplejebehov også er steget de seneste år. 15. Hjemmeplejens øvrige opgaveportefølje Hjemmeplejen Den aktivitetsbaserede afregning (ABA for leverede ydelser) udgør Hjemmeplejens budget, udover rammebudget på Akutteam og udviklingssygeplejersker. Dvs. at opgaver som dokumentation, møder, vejtid, særlige indsatser, m.m. ikke afregnes direkte i ABA, men igennem timeprisberegningen det efterfølgende år. Samlet set anslås disse opgaver at udgøre 90,7 årsværk. Heraf kompenseres 2 årsværk fra centrale puljer 6,6 årsværk til borgerrelaterede opgaver som ikke indgår i ABA(1) 15,6 årsværk anvendes til dokumentation af sundhedslovsydelser(2) 1,2 årsværk til undervisning/kompetenceudvikling(3) 42,3 årsværk anvendes til mødeaktivitet, herunder frokost (18,92 årsværk)(4) 25 årsværk til drift og arbejdsmiljø, herunder vejtid (22,7 årsværk)(5) Funktionernes art og omfang fremgår af Bilag 19.6. Tabel 16: Udvikling i opgaveporteføljen - Nye opgaver 2013-15 2013 2014 2015 Rehabiliteringsindsatsen 0,9 0,9 0,9 Triage og tavlemøder 4,9 4,9 Telemedicinsk 0,15 0,15 sårplejevurdering Sikker forflytning 4 Dokumentation 15,65 Sygeplejefaglig 0,6 udredning 112 og 1813 opgaver 0,05 Klippekortsordning 0,22 Tværgående 0,06 opgaveløsning Intern kvalitetssikring 0,04 Basal genoplivning 0,18 I alt 0,9 5,95 26,75 16. Private leverandører vs. kommunal leverandør 40

Helsingør Kommune benytter godkendelsesmodellen til godkendelse af private leverandører frem for udbudsmodellen. Det betyder bl.a., at de private leverandører afregnes på de vilkår og efter de timepriser der genereres af Hjemmeplejen. De private leverandører kan kun konkurrere på kvaliteten og ikke på prisen. Der er dog indgået rammeaftale om varetagelse af indkøbsordning og tøjvaskordning for visiterede borgere. Helsingør Kommune har pr. 1. juni 2016 8 private leverandører af hjemmepleje efter serviceloven. Derudover er der indgået rammeaftale med 4 leverandører om indkøb og tøjvask. 16.1 Ændring over tid Siden godkendelsesmodellen blev indført i 2003 har niveauet for fordelingen mellem ydelser leveret af hhv. private og kommunal leverandør ligget stabilt. Ca. 15 procent af alle ydelser leveres i dag af private leverandører, hvor den private leverandør enten er eneste leverandør, eller som kombination af ydelser hos hhv. privat og kommunal leverandør. Helsingør Kommune oplever et stigende antal ansøgere til godkendelse som Fritvalgsleverandør (servicelovsydelser). Da andelen af borgere, der vælger private leverandører ligger stabilt, betyder det øgede antal godkendelser, at der er større konkurrence om det samme borgergrundlag. Det gør det vanskeligt for den enkelte private leverandør at drive en rentabel virksomhed. Samtidig er det administrativt tungt for kommunen, desto flere private leverandører der er. Vurderingen er, at der vil komme stadig flere ansøgere til godkendelsesmodellen, fordi leverandørerne i de fleste andre kommuner udvælges efter udbudsmodellen. Det gør, at en del leverandører vælges fra, og disse vil så søge et forretningsgrundlag i kommuner som Helsingør, hvor de kan blive godkendt som leverandører. 16.2 Andre kommuners erfaringer Tendensen i mange kommuner er, at de godkender private leverandører efter Udbudsmodellen. For benchmarkingkommunerne er status: Herlev: Igangværende udbud på hele Fritvalgsdelen, afsluttes 2016. Der ønskes kun en privat leverandør til opgaven foruden den kommunale hjemmepleje. Hørsholm: Ønsker udbud, men der er ikke politisk opbakning p.t. Fredensborg: Har gennemført udbud på Fritvalgsdelen. Har valgt to private leverandører foruden den kommunale hjemmepleje. Brøndby: Ingen aktuelle planer om udbud på hele Fritvalgsdelen. Har udliciteret praktisk hjælp til to private leverandører. Tårnby: Har gennemført udbud og valgt én privat leverandør, som efterfølgende er gået konkurs. Skal nu i gang med nyt udbud, hvor de vil vælge to private leverandører. Vurdering og anbefalinger Det anbefales at Helsingør benytter udbudsmodellen til udvælgelse af private leverandører på Fritvalgsdelen og vælger 1-2 private leverandører, foruden den kommunale hjemmepleje. Det bør desuden overvejes, om de private leverandører også skal varetage rehabilitering efter 83a samt sygeplejeydelser, hvis udbudsmodellen ønskes. 41

17. Muligheder for egenbetaling Råderummet for indførelse af egenbetaling af hjemmeplejeydelser er ganske lille på grund af lovgivningen (jvf. Bekendtgørelse 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens 79, 83 og 84). Det vurderes, at Helsingør Kommune har udtømt de muligheder, der aktuelt er til stede for egenbetaling omkring ydelser efter servicelovens 83, 83a og 86. I benchmarkingkommunerne er der ikke erfaring med yderligere/andre muligheder for egenbetaling. Fredensborg tilbyder som frikommune tilkøbsydelser på lige fod med de private leverandører. Erfaringerne fra Fredensborg er dog, at det ikke er rentabelt på hjemmeplejeområdet. De oplagte tilkøbsydelser omkring praktisk hjælp, d.v.s. supplerende rengøring, er svære at sælge af hjemmeplejens personale, bl.a. med den begrundelse, at personalet ikke er vant til at sælge ydelser og at praktisk-hjælp-opgaverne ikke er attraktive at udføre. 18. Velfærdsteknologiske løsninger Med velfærdsteknologiske løsninger forstås teknologiske løsninger, der understøtter borgerens hverdagsfunktioner i relation til sundhed og velfærd. Også løsninger, der kan bidrage til at øge medarbejdernes effektivitet og arbejdsmiljø kan betegnes som velfærdsteknologiske. I 2015 gennemførte kommunen en analyse af brugen af velfærdsteknologiske løsninger inden for sundheds- og socialområdet, og analysen mundede ud i 4 anbefalinger: 1. En gang om året udarbejdes der en velfærdsteknologisk status i til Socialudvalget, Byrådet og til ledere og medarbejdere i de relevante centre. 2. Der oprettes en investeringspulje på 4 mio. kr. årligt, hvoraf de 3 mio. kan søges i forbindelse med deltagelse i storskala-projekter. 3. Der arbejdes fortsat med mindre, afgrænsede teknologiprojekter, der kan igangsættes ved brug af kommunens almindelige projektværktøjer. Hertil afsættes 1 mio. 4. Kommunen skal sikre, at der tages aktivt stilling til, hvorledes der kan arbejdes med borger- og medarbejderparatheden, når der implementeres ny teknologi på social- og sundhedsområdet. Med budgetvedtagelsen for 2016 kunne byrådet imidlertid ikke prioritere ovennævnt midler, og der blev derfor ikke oprettet en investeringspulje. Fremadrettet vil der således blive givet en årlig velfærdsteknologisk status til Socialudvalget, Byrådet og relevante medarbejdere med henblik på at skabe opmærksomhed om eventuelle relevante storskala projekter, som Helsingør Kommune med fordel kan deltage i. De velfærdsteknologiske løsninger, som Center for Sundhed og Omsorg aktuelt arbejder med er: Telesår: Med smartphone og via Sår App kan hjemmeplejens medarbejdere tage billeder af sår i hjemmet hos borgeren, hvorefter billederne sendes direkte til hospital. Svar kan forventes indenfor 2 døgn med behandlingsplan fra lægen. Teknologien effektiviserer sårbehandlingen og helingstiden, da der er direkte dialog med lægelig sårspecialister på hhv. Hillerød og Bispebjerg Hospital. Aktuelt er 32 borgere tilkoblet Telesår. Virtuel træning: Borger får udleveret en skærm i hjemmet, som er forbundet med en skærm på træningsstedet (Montebello), hvor en terapeut underviser og instruerer et træningsforløb virtuelt, med op til 8 deltager pr. hold. Virtuel træning er kørt som et pilotprojekt i 2015 med stor succes, og det er politisk besluttet at fortsætte med projektet og udvide det til andre træningsopgaver. Robotstøvsuger og diverse husholdningsredskaber: Redskaberne afprøves hos borgere i forbindelse med rehabiliteringsforløb. 42

Raizer: Elektrisk løfteredskab som hjemmeplejen anvender når borger er faldet, i stedet for at tilkalde beredskabet. Loftlifte: Liftene installeres i plejeboliger og i borgers eget hjem og betyder, at der kan effektiviseres i forflytningsprocessen hos borger fra 2 til 1 medarbejder. Skyl/tør toilet: Bevilges som hjælpemiddel hos borgere, hvor et skyl/tør toilet gør borgeren fuldstændig selvhjulpen omkring toiletbesøg. GPS/ sladremåtter : GPS udleveres fortrinsvis til demente borgere, så det er muligt at følge borgeren via GPS tracking. Det er også muligt at benytte sladremåtter, der sender signal, hvis borgeren bevæger sig væk fra et bestemt område. Hjælpemidler til syns- og hørenedsættelser: Kommunikationscenteret i Hillerød afdækker borgerens behov for teknologiske hjælpemidler, som kommunen efterfølgende kan bevilge. Benchmarkingkommunerne var umiddelbart på samme niveau som Helsingør. Dog benyttede 2 kommuner med succes App s i forbindelse med trænings- og rehabiliteringsindsatser, som hjalp borgeren i gang med og understøttede deres selvtræningsindsats. Der vurderes, at der fortsat er udviklingspotentiale indenfor det velfærdsteknologiske område særligt omkring træningsindsats og hjælpemidler til hukommelsessvækkede borgere via Apps: f.eks. huskofon, husk-medicin og huskestok. Det anbefales, at der fremadrettet anvendes velafprøvet teknologi fremfor nye teknologier, hvor anvendelsespotentialet og effektiviseringspotentialet er mere usikkert. Mange kommuner kan melde om indkøbt teknologi og hjælpemidler, som aldrig kom i brug. 43

19.BILAG 19.1 Kommissorium for hjemmeplejeanalysen Kommissorium for analyse af hjemmeplejen Formål Med budgetforliget for 2016-2019 blev det besluttet at udarbejde en budgetanalyse af hjemmeplejeområdet med henblik på at sikre, at ressourcerne anvendes mest effektivt. Det er specifikt analysens mål at undersøge: 1. Hvordan Helsingørs udgifter til hjemmepleje (og ældreområdet generelt) er sammenlignet med andre kommuner 2. Hvordan Helsingørs serviceniveau/kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp er sammenlignet med andre kommuner 3. Hvor meget hvid tid (ikke-borgerrettet tid) der er i hjemmeplejen, eventuelt sammenlignet med andre kommuner 4. Hvordan sygefraværet i hjemmeplejen er, eventuelt sammenlignet med andre kommuner/landsgennemsnit 5. Hvordan Helsingørs udgifter til hjemmepleje og ældreområdet generelt har udviklet sig i perioden 2013-2015 6. Hvordan antallet af ydelser har udviklet sig i perioden 7. Hvordan sammensætningen af ydelser har udviklet sig 8. Hvad indsatskataloget for sundhedslovsydelser har betydet for udgifterne 9. Hvordan den visiterede tid pr. borger har udviklet sig 10. Om visitationen har tilstrækkeligt fokus på borgerens egne ressourcer og muligheder for at klare sig selv, evt. med velfærdsteknologiske hjælpemidler. 11. Hvor meget af den ikke-borgerrettede tid der skyldes øget kompleksitet i opgaverne 12. Om visitation, administration og ledelse af området er tilrettelagt mest hensigtsmæssigt 13. Om hjemmeplejegruppernes fysiske placering er optimal i forhold til leje- og bygningsudgifterne 14. Om det er muligt at nedbringe sygefraværet, og i så fald hvilke tiltag der skal til for at realisere en sådan målsætning 15. Om det er muligt at indføre brugerbetaling på nogle områder 16. Hvilke budgettildelingsmodeller der anvendes på hjemmeplejeområdet i andre kommuner Analysen skal skabe grundlag for at der efterfølgende kan udarbejdes en ny budgettildelingsmodel i Helsingør. Baggrund Baggrunden for analysen er, at Helsingør står overfor udsigten til en stigende ældrebefolkning samtidig med at beskatningsgrundlaget er uændret. Af nedenstående ældreprognose for 2016-2020 fremgår det, at antallet af ældre ventes at stige med mellem 1,4 og 2,2% hvert år over de næste fem år. Samtidig forventes kommunens samlede indbyggerantal at være stabilt med ca. 61.700 borgere. Tabel 1: Ældreprognose 2016-2020 Helsingør Kommune Historik Historik Indevær. Prog Prog Prog Prog Prog Alder 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 65-79 år 10.159 10.434 10.707 10.908 11.143 11.235 11.306 11.419 44

80-99 år 2.766 2.831 2.889 2.990 3.050 3.159 3.317 3.445 I alt 12.925 13.265 13.596 13.898 14.193 14.394 14.623 14.864 Ændring foregående 2,6% 2,5% 2,2% 2,1% 1,4% 1,6% 1,6% Nøgletal KLs nøgletalsrapport (KØF) fra januar 2015 viser, at Helsingør sammenlignet med landets øvrige kommuner har et forholdsvist lavt aktivitetsniveau på visse områder og et højt aktivitetsniveau på andre områder. Rapporten viser, at Helsingørs: A. Gennemsnitlige antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til modtagere under 65 år i egen bolig er 4,4 timer i (placering som nr. 54 af 98 kommuner, hvor højest placerede kommune har 1,8 timer). B. Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp er 79,5 år (placering som nr. 34 af 98, hvor højest placerede kommune har 81,7 år). C. Andel 65-79 årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig er 5,3% (placering som nummer 34 af 98, hvor højest placerede kommune har en andel på 2,3%). D. Andel 80+ der modtager hjemmehjælp i egen bolig er 26,8% (placering som nummer 14 ud af 98, hvor højest placerede har en andel på 8,3%). E. Gennemsnitlige visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 65-79 årige i egen bolig er 4,4 timer (placering som nr. 89 af 98, hvor højest placerede kommune har 1,8 timer). F. Gennemsnitlige visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 80+ årige i egen bolig er 5,0 timer (placering som nr. 92 af 98, hvor højest placerede kommune har 2,3 timer). Nøgletal bør tages med et vist forbehold, og det vægtigste forbehold i relation til de nævnte er, at aktiviteterne på hjemmeplejeområdet hænger nøje sammen med aktiviteterne på plejehjemsområdet. F.eks. kan et højt antal visiterede timer til hjemmeplejen hænge sammen med, at der visiteres relativt få ældre til plejehjem. På den baggrund vil analysen i et vist omfang inddrage plejehjemsområdet. Økonomi Hjemmeplejens økonomi har der de seneste tre år udvist et stigende merforbrugværet en udgiftsstigning på 7,2%, fra 136,2 mio. kr. i 2013 til 146,0 mio. kr. i 2014. (jf. tabel 2 nedenfor). Antallet af årsværk steg tilsvarende med 23 årsværk i perioden. Hjemmeplejen havde i 2014 et merforbrug på 5,2 mio. kr. ud af et budget på 140,8 mio. kr., hvilket svarer til 3,7%. Resultatet i 2013 var et merforbrug på 1,4 mio. kr. Tabel 2: Økonomi på hjemmeplejeområdet 2013-2015 (kr.) Hjemmeplejen 2013 2014 2015* Korr.Budget 134.812.628 140.793.947 136.156.000 Forbrug 136.232.788 146.014.940 143.735.000 Merforbrug -1.420.160-5.220.993-7.579.000 * Forventet resultat Årsværk 339 362 Metode Analysen vil sammenligne Helsingørs aktivitets- og udgiftsniveau med en række ønskelige benchmarkingkommuner: Ballerup, Brøndby, Halsnæs, Herlev, Tårnby, Fredensborg og Hørsholm. De første fem er valgt på grund af deres socio-økonomiske lighed med Helsingør, og de to sidste fordi de ligger nært geografisk. Desuden vil servicestandarder og politiske målsætninger i de forskellige kommuner blive beskrevet i den udstrækning, det er muligt at indhente oplysningerne. 45

Analysen vil også inddrage sygefraværsstatistikker fra de seneste år og sammenligne med andre kommuners niveau og erfaringer med at nedbringe sygefraværet. Endelig vil organiseringen og administrationsudgifterne for hjemmeplejen blive belyst og sammenlignet med andre kommuner. Organisering Styregruppe Projektgruppe Formand: Projektejer: Direktør Stella Hansen Øvrige deltagere: Centerchef Helene B. Rasmussen (SO), centerchef Michael Christensen (ØE), leder af hjemmeplejen Hanne Munch (SO) og områdeleder Mikkel Elkjær (ØE) Sigurd Eidsmo (ØE), Kim Sørensen (ØE), Claus Erland Mortensen (ØE), leder Hanne Munch (SO), Hanne Hoff-Jessen (SO), Thomas Levin (SO), souschef Inge Birch (SO) og Karin Hauge (SO) Tidsplan Analysens konklusioner og anbefalinger skal indgå i arbejdet med budget 2017. Det indebærer, at kommissoriet forelægges budgetforligskredsen til godkendelse i december og efterfølgende drøftelse i Socialudvalget på møde den 12. januar 2016. Efter kommissoriets godkendelse vil projektgruppen iværksætte arbejdet. Gruppen vil arbejde frem til ultimo marts 2016 med henblik på første drøftelse af analysens resultater på Socialudvalgets budgetmøde den 5. april og efterfølgende på Strategiseminar den 21. april. Undervejs vil A-med blive orienteret. Konklusion og anbefalinger færdiggøres efterfølgende og indgår i det samlede budgetmateriale til 2017. Arbejdsgruppen mødes med styregruppen ca. hver 3. uge for at drøfte resultater og retning for arbejdet. 19.2 Begrebsforklaring ABA-afregning Den Aktivitets-Baserede Afregning anvendes til at beregne og betale for hjemmeplejens ydelser. Se Afregningsmodellen Afregningsmodel Afregningsmodellen fastlægger proceduren for, hvordan myndigheden betaler hjemmeplejeleverandørerne. For den kommunale hjemmeplejes vedkommende sker betalingen ved at hjemmeplejens budget bliver reguleret i overensstemmelse med de ydelser, som den leverer. De private leverandører afregnes hver måned med en egentlig betaling. I Helsingør afregnes der efter leverede ydelser, hvor de fleste andre kommuner i landet afregner efter visiteret tid. Hver enkelt ydelse er normeret til et vis antal minutter, som ganges med en nærmere fastsat timepris for at opnå ydelsens pris. Den månedlige opgørelse over leverede ydelser kaldes ABAafregningen (Aktivitets-Baseret-Afregning). Budgettildelingsmodel Budgettildelingsmodellen fastlægger proceduren for, hvordan myndighedens budget skal reguleres fra år til år. Budgettildelingen reguleres årligt forud for årets start i henhold til demografi-udviklingen, som forudsiges i befolkningsprognosen. Desuden kan budgettet blive midtvejsreguleret i forbindelse med budgetrevisionen. BUM-model Bestiller-Udfører-Modtager-modellen er et redskab til økonomisk styring af hjemmeplejen. Modellen adskiller kommunens dobbeltrolle, dvs. rollen som både bestiller og udfører, og gør det muligt for kommunen at udlicitere (dele af) hjemmeplejens opgaver til private aktører. I Helsingør varetages rollen som bestiller/myndighed af visitatorteamet, mens rollen som udfører 46

varetages dels af den kommunale hjemmepleje, dels af private leverandører. BUM-modellen er lovpligtig på servicelovsområdet. FEA vikarer FEA står for Frivigt Ekstra Arbejde, og indebærer, at fastansatte kan vælge at tage en ekstra vagt udenfor deres normale arbejdstid. Hjemmeplejen Ved Hjemmeplejen forstås den kommunale leverandør af hjemmeplejeydelser. Hjemmeplejen består af en administrationsenhed, et akutteam, et natteam samt 8 grupper, som hver især betjener et distrikt. Hjemmeplejen er en del af Center for Sundhed og Omsorg. Hjemmeplejeydelser Hjemmeplejeydelser er alle plejeydelser, som udføres i henhold til serviceloven eller sundhedsloven. Det vil sige: Praktisk hjælp, personlig pleje, sygeplejeydelser og rehabiliteringsydelser. I tilfælde, hvor det er nødvendigt at præcisere hvilke ydelser, der er tale om, er de angivet som ydelser efter serviceloven eller ydelser efter sundhedsloven. Hvid tid Hvid tid er den tid, som det udførende personale ikke kan registrere som leveret tid, d.v.s. den tid, som de anvender til kørsel, koordinering, dokumentation, opfølgning etc. Betegnelsen skyldes, at man førhen kunne se den hvide baggrund af kolonnen i disponeringssystemet. Hvid tid tager typisk 30% af medarbejdernes fremmødetid. Hvid tid indgår i timeprisberegningen for det efterfølgende år på den måde, at lønudgiften medtages i den samlede udgift til hjemmeplejen. Det betyder, at når hjemmeplejen opkræver betaling for en ydelse, så går en del af betalingen til at dække hjemmeplejens udgifter til ikkeproduktive aktiviteter. Lønudgiften til en SOSU-assistent er f.eks. 200 kr. i timen, men hjemmeplejen modtager betaling på 391 kr. for en time leveret personlig pleje. PDA En Personal Digital Assistant er en håndholdt computer/smartphone, som anvendes af hjemmeplejens og de private leverandørers medarbejdere til at registrere komme-og-gå-tider hos borgerne. Indenfor komme-og-gå-tiden registrerer medarbejderne desuden de visiterede ydelser, som ikke er blevet leveret under besøget samt eventuelle ekstra ydelser. PDAen indeholder også kørelister og stamoplysninger om borgerne. Alt udførende personale har en PDA Sammenhængen mellem visiteret tid og leveret tid Der kan være forskel mellem visiteret tid og leveret tid, hvilket kan skyldes, at der leveres færre eller flere ydelser end visiteret. Det kan f.eks. blive leveret færre ydelser, når borgeren aflyser et besøg eller bliver indlagt på sygehus. Eller der kan blive leveret flere ydelser, når hjemmeplejen udfører opgaver, som ikke indgår i de visiterede ydelser, f.eks. kontakt med pårørende eller læge, eller dokumentationsopgaver. Desuden kan der være tale om forskel i det normerede /forventede tidsforbrug på de visiterede ydelser, og den tid, det rent faktisk tager at udføre ydelserne. Endelig kan forskellen skyldes fejl i tidsregistreringen, systematiske såvel som tilfældige. Timepriser Der beregnes hvert år timepriser for en række hovedydelsestyper, f.eks. personlig pleje dag, personlig pleje - nat, praktisk hjælp og hjemmesygepleje. Priserne beregnes for den kommunale hjemmepleje (intern pris) og for de private leverandører (ekstern pris). Prisen til private leverandører er ca. 2% højere end den kommunale pris grundet et administrationstillæg. Ydelser Ydelseskataloget består af 9 hovedydelsestyper, som er underinddelt i et større antal ydelser. Der er forskellig pris på ydelserne, afhængig af om ydelserne leveres i dagtimerne eller aften/nat/weekend. Der er 84 ydelser i ydelseskataloget, bl.a. er der 8 ydelser, som alene vedrører sårpleje, f.eks. pleje af arterielle sår, cancersår, diabetiske sår eller tryksår. Ydelseskataloget er løbende blevet udvidet med nye ydelser, som rehabiliterings og klippekortsydelser. 47

19.3 Punktopsummering fra studiebesøg Budgetanalyse vedrørende hjemmeplejen Hvad vi lærte på vores studietur til Hørsholm, Herlev, Fredensborg og Brøndby (Tårnby mangler) Hørsholm (23.000 borgere) 1. Har ikke aktivitetsbaseret afregning. Hjemmeplejen har en fast ramme, som efter dokumentering (i form af leverede timer og lønforbrug i forgangne periode) kan reguleres 2. Registrerer ikke start- og stoptider hos borgerne 3. Sygeplejen er selvvisiterende, d.v.s. hjemmeplejens medarbejdere visiterer selv til de ydelser, de leverer 4. Bestiller- og udfører-enheder ligger under samme daglige leder tæt og givtigt samarbejde 5. Har 4 distrikter, som alle er lokaliseret på samme matrikel (på Rådhuset). 6. Medarbejderne møder ind på basen om morgenen, til frokost, og igen om eftermiddagen 7. Nødopkald modtages af en assistent, fremfor af en sygeplejerske 8. Har 2 private leverandører, der både leverer praktisk hjælp og personlig pleje 9. Sygefravær håndteres med månedlige opgørelser på gruppe- og individ-niveau. Gruppetal er synlige for alle grupper. Der er forlods taget 1% af budgettet i 2016 pga. forventning om faldende sygefravær Herlev (26.000 borgere) 1. Afregner den kommunale hjemmepleje efter visiteret tid, private leverandører efter leveret tid 2. Visiterer til enkeltydelser, ikke pakker. Vurderer at pakker er ufleksible og medfører øget udpakningstid hos udførerne samt uklart, hvad der leveres. Behov for detaljestyring, derfor fravalg af visitering til pakker. 3. Har 2 distrikter, som kan afløse hinanden overenskomstmæssigt. Deler lokaler med sygeplejerskerne 4. Natplejen varetages af et plejehjem 5. I det ene distrikt anvendes el-cykler som supplement til biler (kommunalt ejet vognpark) 6. Medarbejderne kan vælge at møde hos 1. borger eller på basen om morgenen. Og køre direkte hjem fra sidste borger. 7. Al praktisk hjælp/rengøring er udliciteret til to private leverandører, =færre klager end før. 8. Rengøring er fastsat til 30 minutter (75 min. Helsingør) 9. Anvender udbudsmodel til valg af private leverandører 10. Har anskaffet elektronisk låsesystem til alle borgere. Problemer med kompatibilitet med Microsoft-telefoner Fredensborg (36.000 borgere) 1. Afregner efter visiteret tid 2. Hjemmesygeplejen er selvvisiterende 3. Private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp reduceret til 2. Overgået til udbudsmodel. 4. Bruger kun velfærdsteknologi, som er direkte anvendelig, f.eks. Telesår (skærmbaseret rådgivning fra Bispebjerg Hospital. Ikke first-mover på nye dimser. 5. Brøndby (30.000 borgere) 1. Afregner efter leveret tid 2. Visiterer til enkeltydelser, ikke pakker 3. Fast ramme på sundhedslovsydelser 4. Registrerer ikke start- og stoptider hos borgerne 5. Har 3 distrikter 48

6. Har indført elektronisk låsesystem, som fungerer godt 7. Rengøringsydelser er fordelt med 84% hos kommunal leverandør, og 16% hos privat leverandør 8. Praktisk hjælp er udliciteret til to private leverandører. Klageniveau uændret. Men vi hører aldrig fra de private om, hvorvidt borgeren har en funktionsændring til det bedre eller dårligere 9. Rengøring er fastsat til 70-110 min. Gives hver 3. uge. 10. Eget vikarkorps på ca. 17 ansatte, bestående af fastansatte og timelønnede fordel: Kender borgere og rutiner 11. Bruger kun velfærdsteknologi, som er direkte anvendelig, f.eks. Telesår (skærmbaseret rådgivning fra Bispebjerg Hospital) 12. Har relativt højt serviceniveau: 2 demenskonsulenter i hvert distrikt, væresteder for de ældre, skovture, handicapferie, trivselsguider for ældre med ensomhed 13. Hjemmeplejens udgiftsbudget er fast og reguleres ikke i årets løb. Evt. over/underskud i forhold til det afregnede nulstilles hvert år. 14. Hvis vi øgede medarbejdernes kompetencer, kunne vi nok spare en del ressourcer, fordi de ville kunne visitere bedre, også afvisitere, og bedre til at forebygge og hindre genindlæggelser 19.4 Fordele og ulemper ved afregning efter leveret tid Fordele Hjemmeplejen Der følger altid betaling for tiden til levering af disponerede ydelser Større sikkerhed for at borgeren får de visiterede ydelser leveret Større sikkerhed for at dokumentationen af leveringerne stemmer overens med virkeligheden Der følger altid betaling med for leveret tid til akutydelser og ekstraydelser Myndigheden Mindre tidsforbrug til detaljeret kontrol af leverede ydelser inden afregning, idet man vil kunne sammenligne den leverede tid med den visiterede tid uden at skulle ned på ydelsesniveau Ulemper Alle leveringer skal disponeres detaljeret Leverandørerne kan tjene penge ved at gøre besøgene længere Myndigheden har ingen føling med, hvad der bliver afregnet over for leverandørerne 19.5 Fordele og ulemper ved afregning efter visiterede pakker Fordele Hjemmeplejen Der følger altid betaling med de visiterede pakker Større råderum for planlægning og levering af de visiterede ydelser i pakken Hjemmeplejen får betalt for den visiterede pakke uden at skulle disponere fuldstændigt detaljeret Afregningen er ikke afhængig af, at ydelserne er disponerede Ulemper Akutydelser og ekstraydelser indgår ikke i den visiterede pakke. Det skal derfor afklares, om og hvorledes disse ydelser afregnes Mindre sikkerhed for at leveringerne registreres og dokumenteres korrekt 49

Myndigheden Mindre tidsforbrug til visitation af pakker i stedet for mere detaljeret visitation af enkeltydelser Enklere afregning ud fra færre pakker end enkeltydelser Det vil være vanskeligt at leve op til Lovgivningens og Ankestyrelses krav om individuel vurdering af sager og bevillinger, hvor det klart skal fremgå af bevillingen, præcis hvad borgeren er visiteret til. Det vil være vanskeligt at sikre, at borgere og pårørende, som i stigende grad ønsker en gennemskuelig bevilling, hvor det er tydeligt hvad der ydes hjælp til. Det bliver også vanskeligt i forhold til bevilling til præcise enkeltydelser, når der er tale om borgeres valg af egen hjælper. Det vil være vanskeligt at kunne adskille elementer i hjælpen, så der ikke ydes hjælp til aktiviteter, hvor der er opnået resultat af træning i hverdagsaktiviteter (hverdagsrehabiliterin g) Vanskeligt at følge og styre forbruget og foretage nødvendige justeringer/besparelse r Vanskeligt at kontrollere leveringerne i forhold til pakkerne Myndigheden har ingen sikkerhed for at de visiterede ydelser, som indgår i pakkerne, leveres Komplekst at beregne betaling for visiterede ydelser i pakker, som er sat i fravær, men hvor tidsfristen for borgerens fravær er så kort, at leverandøren skal have betalt, som om ydelsen var leveret 50

51

19.6 Bilag med funktioner i Hjemmeplejen Funktioner i Hjemmeplejen Sårsygeplejerske Kontinenskoordinator Udviklingssygeplejerske Uddannelseskoordinator Forflytningsterapeut Dokumentation Funktion i forhold til tid (disponering) Kompentation i forhold til afregning Fuldtidsansat sygeplejerske som koordinerer telemedicinsk sårplejevurdering for hele centeret og kvalificere sårbehandling, samt bestyrer depot for sygeplejeartikler og sårplejeprodukter for hjemmeplejen. Nej Nej 37 1 475.000,00 Fuldtidsansat sygeplejerske som koordinerer kontinensindsatsen, bleforbrug mm. for hjemmeplejen. To fuldtidsansatte sygeplejersker som koordinerer kompetenceudvikling og kvalificerer faglig udvikling samt udfører praktisk kompetence vejledning. Fuldtidsansat sygeplejerske som koordinerer sosu elever og sygeplejestuderendes praktik og indgår i ansættelsen af elever. Fuldtidsansat terapeut som varetager koordineringen af forflytningsindsatsen og introducere og uddanner medarb. Nej Nej Nej Nej Tid i timer/uge Årsværk Omkostning Komm Fuld lønkompensation Ældremilliarden 37 1 470.000,00 Fuld lønkompensation for to stillinger 74 2 1.091.000,00 Fuld lønkompensation 37 1 570.000,00 Fuld lønkompensation Værdighedsmilliarden. 37 1 500.000,00 52

Distriktsledere Gruppekoordinator Gruppedisponent Sygeplejefagligt ansvarlige Tillidsrepræsentant (TR) FOA Tillidsrepræsentant (TR) DSR En leder for hver hjemmepleje gruppe samt en for Akutteam, aftensygepleje og nat. Nej Nej 333 9 Fuldtidsansat i den enkelte gruppe - i alt 10 medarb. Varetager koordination af den daglige drift. Nej Nej 370 10 5.250.000,00 Daglig disponering i Care på hverdage. Indførelse af ny omsorgsjournal i 2015 med væsentlige øget kompleksitet i disponeringen, har medført nødvendigheden af en fuldtids disponent ud over koordinatoren. Før var disponentent ca. halv tid. Nej Nej 240 6,5 Spl. der koordinerer delegationer og kompetenceudvikling i gruppen og har overblikket over gruppens kompetencer. Ca. 16 timer/ugen. Ja Nej 128 3,5 Registrering i Frikøbt otte timer om ugen forbindelse med samt uplanlagte aktiviteter. Får uplanlagte løntillæg for opgaven. aktiviteter Nej 10 0,3 Frikøbt fire timer om ugen samt uplanlagte aktiviteter. Får løntillæg for opgaven. Nej Nej 5 0,1 Løntillæg 24.000 k 2003 kr. En mdr. ca. på 37 inkl. Pen og særy Løntillæg 18.000 k 2003 kr. 12.000 k disponen 6.000 kr disponen En mdr. ca. på 33 inkl. pen Løntillæg 25.000 k 2003 kr. 10 timer tillæg, 6 2003 kr. 5 timer + tillæg, 6 2003 kr. 53

Fællestillidsrepræsentant (FTR) DSR Arbejdmiljørepræsentanter (AMR) Administration Akutteam rammebudget 5,1 mio Frikøbt 23 timer om ugen samt uplanlagte aktiviteteter. Får løntillæg for opgaven. Nej Nej 22 0,6 AMR skal afsætte den fornødne tid til arbejdsmiljøopgaver. Ja Nej 20 0,5 Administrationen (bogholderi, personalesagsbehandler, sekretær og økonomikonsulent samt ledelse) Nej Nej 207 5,6 Ramme budget Nej Nej 384 10,4 5.100.000,00 Nattevagt rammebudget 4,7 mio Ramme budget Ja Nej 296 8,0 4.700.000,00 Aftensygeplejerske En spl. dækker hele kommunen, udfordrende planlægning af tid. Ja Nej 105 2,8 Årsværk i alt 63,3 22 timer kr/år i 2 Nogle af overlapp opgaven Rammeb er inkl. Distrikts 54

19.7 Bilag med opgaver i Hjemmeplejen Opgaver i Hjemmeplejen Funktion Dokumentation i forhold til tid (disponering) Kompentation i forhold til afregning Tid i timer/uge Årsværk Omkostning Komm Triage og tavlemøder (4) Telemedicinsk sårplejevurdering (1) Kategorisering af borgenes tilstand for forebyggelse af indlæggelse. Afholdelse af tre ugentlige tavlemøder til afrapportering af obersvationer i hver gruppe til koordinering og handling på den daglige triage. Ca. 15 medarbejdere deltager pr. møde i dagvagten. Delvist Nej 180 4,9 Upload/download af billeder til hospitaler og telefoniske samtaler med behandlende læge og dokumentation. Ja Nej 5,5 0,15 Sygeplejefaglig udredning (1) Ny ydelse i indsatskataloget, indsatsen udføres, når borger kommer hjem fra hospitalet eller tilstanden ændres væsentligt og omhandler medicin og br.'s tilstand mm. Reg. som en opgave uden kr. Der anvendes 45 min pr. ydelse. Ja Nej 21,63 0,6 600.000,00 Hverdagsrehabilitering (4) Uddannelse af nye medarbejdere 7 timer, samt tværfaglige møder med rehab terapeuter en time ugenligt for 16 rehab vejledere. Funktionstillæg for rehab vejledere. Ja Ja 33,54 0,9 Løntillæg kr./år i 20 pr. 16 vej 55

Forflytning (1) Praktikvejledning (4) Klinisk vejleder (4) Dokumentation (2) Forflytningsvejledere 16 i alt, som varetager screening af borgerne, udfylder forflytningskort og vejleder deres kollegaer. Indgår i et forflytningsnetværk med terapeut. Uddannelse af alle medarb. I sikker forflytning. (3,5 time for samtlige medarbejdere og 2 dage for nyansatte). Delvist Nej 147,54 4 Praktikvejledere teams i ni grupper for sosu elever og sygeplejestuderende. Ugentlige møder hhv. i teamet og med eleverne. Funktionstillæg. De skal på uddannelse (ca. 10 dage). Delvist Nej 32 0,9 Vejleder for sygeplejestuderende. Ugentlige møder hhv. i teamet og med eleverne. Funktionstillæg. De skal på uddannelse (ca. syv uger). Delvist Nej 9 0,24 Efter indførelsen af indsatskataloget (SUL) indgår dokumentation som en del af ydelsen. Den tid, der er sat på ydelserne er gns. fra 2014, og der var dokumentation ikke en del af opgaven. Da dokumentation ofte foregår udenfor besøget, er det ikke muligt at lave en korrekt tidstro registrering af den gns. tid. Ja (ikke tidstro) Nej 579 15,65 Samt lønt 12.000 kr i 2003 kr. 4 vejl. I 8 vejl. Løntillæg 10.000 kr på 32 vej Løntillæg 12.000 kr kr. pr. 9 vejle Dokumen skønnes v % ud ove som ydels oprindelig vare. Bilansvarlige (5) Medarb. I grupperne, som har ansvaret for bilvask/oprydning og videreformidling af nyt om biler til gruppen. Indgår i netværk. Funktionstillæg. Delvist Nej 11,54 0,31 56

Kompetenceforløb og vejledning (3) Praksisnær læring er kompetenceforløb fordelt på gruppeundervisning, indviduel vejledning og reflektionsrum. Indsatsen er angivet til 6 timer for 230 medarb. om året. I praksis vil det være samtlige medarb. dvs. ca. 320 medarb. om året. Delvist Kun for 2,5 time for 230 medarb. 36,92 1,00 Forløbsprogrammer Forløbsprogrammerne er målrettet borgere med kroniske sygedomme. Der er seks spl., som udfører patientuddannelse og borgersamtaler. Nej Ja 0? Personalemøde (4) Hver gruppe holder en times møde hver 14. dag. Ja Nej 160 4,32 ca. 40 me 320 meda Teammøder (4) Sygeplejerske- og SSA-møder (4) Hver gruppe er opdelt i mindre teams omkring en gruppe af borgere, for at opnå færrest mulige medarb. I borgernes hjem. De holder møder ca. hver 14. dag ad en time. Nej Nej 80 2,16 Hver 14. dag. De koordinere den sundhedsfaglige indsats. Nej Nej 20 0,54 Klippekortsordning (1) 112 og 1813 opgaver (1) En koordination og registrering af br.'s klip og anvendelse af klippene. Nej Nej 8 0,22 Uvisiterede opgaver. Typisk aften/nat. Nej Nej 1,92 0,05 Nødkald (1) Kontakt med alarmcentralen. Nej Nej 8,83 0,24 Ca. 100 o seneste 1 Vejtid (5) Refusioner barsel, sygdom, VEU godtgørelse Der bliver indlagt et skøn på vejtiden på hver rute i vejtidsblokke. Delvist Nej 840 22,70 Dagpengesatsen ligger til grund for refusionen (ca. 80 % af dagpengesatsen). Nej Nej 0 Vi bliver k med de 8 dagpenge ikke af løn 57

Rengøring af grupperum (5) Indvendig vedligeholdelse Tværgående opgaveløsning (Akutteam og natsygeplejerske) (1) Rengøring og oprydning i grupperum, køkken, toiletter mm. Delvist Nej 14 0,38 Nødvendige reparationer og vedligeholdelse af fysiske rammer omkring grupperne. Nej Nej 0,00 Efter beho Akutteam og natsygeplejersker varetager særlige opgaver for HRT, plejehjem og private leverandører i den udstrækning, hvor de ikke selv har kompetencerne. Delvist Nej 2,31 0,06 Basal genoplivning (førstehjælp) (3) Hjemmeplejen har pligt til at opretholde et vidensniveau på førstehjælp. Dette foregår internt. Nej Nej 6,73 0,18 Center for Særlig Social Indsats SEL og SUL opgaver (1) Nøglesystem (5) Udbud (5) Intern kvalitetssikring (audits) (3) Døgnrythme planer (1) Ydelserne afregnes i ABA'en. Men pga. forskellige omsorgsjournaler bruges der ekstra tid på registrering, møder, dokumentation, afklaringer. Nej Nej 8 0,22 Det nuværende system er meget ufleksibelt at administrerer. Fysisk nøgle til nøgleboks, som ikke nødvendigvis er tæt på br.'s dør. Nej Nej 26,67 0,72 Mødeaktivitet og validering af kravspecifikationer for udbud på området. Nej Nej 8,54 0,23 Vi arbejder med den danske kvalitetsmodel, som er en kvalitetssikringsmedtode, der indbefatter intern tilsyn. Nej Nej 1,5 0,04 Hver borger skal have en døgnrythme plan, som udarbejdes i omsorgsjournalen af medarbejderene. Nej Nej 38,46 1,04 4 grupper levere dis Det eksist nøglesyst at alle me skal start gruppen. 58

APV (5) Der skal udarbejdes APV i alle borgeres hjem, og de skal dokumenteres og revurderes ved væsentlige ændringer og mindst en gang om året. Delvist Nej 24 0,65 Frokost (4) Nej Nej 700 18,92 Fremmøde i gruppen om morgenen inden udkørsel (4) Fremmøde i gruppen ved vagtens start, ca. 15 min. Pr. fremmødte medarbejder. Gælder både dag og aften vagt. Nej Nej 350 9,46 Årsværk i alt 90,69 59

Bilag: 3.3. Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 229485/16

Budgetanalyse af hjemmeplejen Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282784 sei32@helsingor.dk Dato 29.5.2016 Sagsbeh. Sigurd Eidsmo Bilag 1: Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen I kommissoriet til budgetanalyse af hjemmeplejen af 9.11.2015 blev der fremsat en række konkrete spørgsmål, som budgetanalysen bl.a. skulle give svar på. Der blev stillet følgende spørgsmål, markeret med rød skrifttype, efterfulgt af svar: 1. Hvordan Helsingørs udgifter til hjemmepleje (og ældreområdet generelt) er sammenlignet med andre kommuner 1. Svar: Helsingør ligger i den høje ende blandt seks benchmarkingkommuner på hjemmehjælpsydelser (servicelovsydelser). Helsingør ligger i den lave ende på sygeplejeydelser og ligeledes i den lave ende med hensyn til plejehjemsudgifter målt pr. indbygger. 2. Hvordan Helsingørs serviceniveau/kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp er sammenlignet med andre kommuner 2. Svar: Helsingørs serviceniveau/kvalitetsstandard ligger højt blandt benchmarkingkommunerne på ydelserne Rengøring og Bad målt på tid og frekvens. Øvrige ydelser er ikke sammenlignet nærmere. 3. Hvor meget hvid tid (ikke-borgerrettet tid) der er i hjemmeplejen, eventuelt sammenlignet med andre kommuner 3. Svar: Spørgsmålet om hvid tid kan ikke besvares på grundlag af nærværende budgetanalyse, idet det ikke har været muligt at sammenligne på tværs af kommunerne. Det skyldes forskelle i konteringspraksis, registreringspraksis,

administration og organisation. Emnet skal undersøges nærmere med fokus på udviklingen i Helsingør kommune. 4. Hvordan sygefraværet i hjemmeplejen er, eventuelt sammenlignet med andre kommuner/landsgennemsnit 4. Svar: Sygefraværet i Hjemmeplejen er på niveau med landsgennemsnittet og i den øvre halvdel blandt benchmarkingkommunerne. 5. Hvordan Helsingørs udgifter til hjemmepleje og ældreområdet generelt har udviklet sig i perioden 2013-2015 5. Svar: Udgifterne til hjemmepleje steg med 7,2% fra 2013 til 2014, fra 136,2 mio. til 146,0 mio., men faldt igen med 1,6% fra 2014 til 2015. Udviklingen er den samme på ældreområdet som helhed (d.v.s. inklusiv plejehjem og HRT). 6. Hvordan antallet af ydelser har udviklet sig i perioden 6. Svar: Det samlede antal leverede ydelser ligger stabilt på ca. 2,2 mio. ydelser årligt. 7. Hvordan sammensætningen af ydelser har udviklet sig 7. Svar: Sygeplejeydelsernes andel af det samlede antal ydelser er steget fra 15% til 32% fra 2013 og 2015, mens andelen af ydelser indenfor Personlig pleje er faldet tilsvarende. Udviklingen skyldes bl.a. en ændret registrering af ydelser, så ydelser som tidligere blev kategoriseret som Personlig pleje, nu kategoriseres som Sygepleje. Ændringen skyldes desuden, at der nu leveres flere, men korterevarende sygeplejeydelser. Endelig er antallet af rehabiliteringsydelser steget med 50% i 2015, men fra et lavt niveau. 8. Hvad indsatskataloget for sundhedslovsydelser har betydet for udgifterne 8. Svar: Indførelsen af indsatskataloget for sygeplejefaglige sundhedslovsydelser har betydet, at flere ydelser, som ovenfor nævnt, nu registreres som sygeplejeydelser. Dernæst indgår tiden til dokumentation (journalisering, afstemning af medicin, lægekontakt, oprettelse af handleplan og evaluering af ydelsen) nu som en del af ydelsen. Og ikke som hidtil, som en del af "hvid tid" uden for den aktivitetsbaserede afregning. Denne tydeliggørelse af den reelle forbrugte tid var et af målene med KLs indførelse af indsatskataloget. Indsatskataloget og ændringen af dokumentation vil således først blive synlig i

2016. Udviklingen i det stigende antal sygeplejefaglige sundhedslovsydelser skal undersøges nærmere. 9. Hvordan den visiterede tid har udviklet sig 9. Svar: Den visiterede tid til hjemmepleje er nogenlunde uændret fra 2013 til 2015. Der visiteres 411.000-419.000 timer årligt. 10. Om visitationen har tilstrækkeligt fokus på borgerens egne ressourcer og muligheder for at klare sig selv, evt. med velfærdsteknologiske hjælpemidler. 10. Svar: Antallet af borgere visiteret til rehabiliteringsydelser er steget markant, fra 245 i 2013 til 334 i 2015. Samtidig er antallet af leverede rehabiliteringsydelser steget fra 24.778 til 31.644. I 2016 er der afsat dobbelt så mange ressourcer til rehabilitering som i 2015. Dermed er der klart fokus på borgernes egne ressourcer. Med hensyn til velfærdsteknologi, som også kan gøre borgerne mere selvhjulpne, så indføres det gradvist, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Fokus er på velafprøvet teknologi. 11. Hvor meget af den ikke-borgerrettede tid der skyldes øget kompleksitet i opgaverne 11. Svar: Øgede krav om dokumentation og koordination samt indførelse af et nyt omsorgs- og disponeringssystem i 2015 er en del af forklaringen på, at den tid, der bruges på ikke-borgerrettede aktiviteter, er steget siden 2013. Udviklingen skal undersøges nærmere, jf. ovenstående pkt. 3 om hvid tid. 12. Om visitation, administration og ledelse af området er tilrettelagt mest hensigtsmæssigt 12. Svar: Vedlagte budgetanalyse fremlægger flere forslag til ændringer i visitation, organisation, ledelse samt daglig drift af hjemmeplejen. Der foreslås bl.a. selvvisitering af sygeplejeydelser; færre distrikter; hjemmeplejerne møder hos 1. borger på køreruten (i stedet for på basen) samt en samling af aftenplejen i et distrikt. 13. Om hjemmeplejegruppernes fysiske placering er optimal i forhold til leje- og bygningsudgifterne

13. Svar: I forbindelse med kommunens projekt om arealoptimering og i det omfang det viser sig hensigtsmæssigt at etablere færre og større distrikter, skal hjemmeplejens pladsbehov og kommunens ejendomsudgifter medtænkes. 14. Om det er muligt at nedbringe sygefraværet, og i så fald hvilke tiltag der skal til for at realisere en sådan målsætning 14. Svar: Svar: Sygefraværet blandt Helsingørs hjemmeplejere er på niveau med landets øvrige kommuner, men i den øvre ende blandt de 6 benchmarkingkommuner i budgetanalysen. Den igangværende skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres, men der sættes ikke konkrete mål for fraværet. 15. Om det er muligt at indføre brugerbetaling på nogle områder 15. Svar: Det vurderes, at der ikke er lovmæssig hjemmel til at indføre brugerbetaling på de ydelser, der i dag udføres af hjemmeplejen. Tilkøbsydelser indenfor rengøring og indkøb er forsøgt i andre kommuner, men dels er efterspørgslen begrænset, dels falder det ikke naturligt for medarbejderne at agere som sælgere af ydelser. 16. Hvilke budgettildelingsmodeller der anvendes på hjemmeplejeområdet i andre kommuner 16. Svar: Der skal igangsættes et arbejde med at udvikle en ny budgettildelingsmodel på ældreområdet. I enkelte kommuner tilføres hjemmeplejen midler i form af et fast rammebudget, mens der i andre kommuner afregnes efter visiteret tid. I Helsingør afregnes efter leverede ydelser. Andre kommuner opererer desuden med faste ydelsespriser, frem for som i Helsingør med årligt genberegnede ydelsespriser. Fordele og ulemper ved de forskellige tildelingsmodeller og beregningsmodeller undersøges nærmere i arbejdet med den nye tildelingsmodel.

Bilag: 3.4. Kvalitetsstandarder for benchmarkingkommunerne personlig pleje bad og praktisk hjælp rengøring og Kvalitetsstandard praktisk hjælp og støtte Helsingør Kommune Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 229487/16

Rengøring 3 Delydelsens navn Rengøring 3 Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 3 Brugeren / husstanden har svære begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af rengøringen trods brug af hjælpemidler, men klarer kun få opgaver selv. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. Delydelsens indhold Rengøringsydelsen omfatter vedligeholdende rengøring af et areal, der svarer til en 2-værelses lejlighed, dvs. i entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Entré: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Ryste dørmåtte. Badeværelse: Gulvvask. Afvaske tilstødende væg ved håndvask, toilet, badekar og øvrigt inventar. Køkken: Gulvvask. Afvaske / aftørre hårde hvidevarer udvendigt. Efterse og evt. aftørre spild i køleskab og under vask. Soveværelse: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Opholdsstue: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Hjælpemidler og inventar: Afvaskning af seng, sengebord, lift, liftsejl, trykaflastende puder og tilhørende betræk samt øvrige hjælpemidler f.eks. bækkestol og rollator. Øvrige opgaver: Herudover kan hjælperen rydde op, lufte ud, skifte sengetøj, bære affald ned, påfylde petroleum, afkalke kaffemaskine samt vaske trapper i fællesopgangen, når brugeren er forpligtet til denne opgave via en huslejekontrakt og samtidig tildeles rengøringshjælp. De enkelte opgaver er nærmere defineret som følger: Støvsugning:Gulve, gulvtæpper samt gulvpaneler. Møbler i stue, f.eks. polstrede stole og sofaer efter behov, dog højst 1 gang månedligt. Gulvvask: Gulvvask. Afvaskning:Med vand og rengøringsmiddel i køkken og badeværelse. Afvaskning af køleskab indvendigt efter behov, dog højst 1 gang i kvartalet. Aftørring: Aftørring/tørre støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde, hylder med tilbehør (ekskl. bøger). Endvidere aftørring af fjernsyn, radio og lign.

Efter behov og højst en gang månedligt aftørring af billeder/malerier, spejle, loftslamper i nå-højde og med almindelige redskaber. Tilsvarende højst 1 gang månedligt og efter behov fjernelse af spindelvæv Hyppighed 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der leveres ikke Rengøring 3 i de 14 dage fra Palmesøndag og de 14 dage i perioden 19.12 1.1. Rengøring 4 Delydelsens navn Rengøring 4 Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 4 Brugeren / husstanden har totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage rengøringen. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. Delydelsens indhold Rengøringsydelsen omfatter vedligeholdende rengøring af et areal, der svarer til en 2-værelses lejlighed, dvs. i entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Entré: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Ryste dørmåtte. Badeværelse: Gulvvask. Afvaske håndvask og tilstødende væg, toilet, badekar og øvrigt inventar. Køkken: Gulvvask. Afvaske / aftørre køkkenbord, vask og hårde hvidevarer udvendigt. Efterse og evt. aftørre spild i køleskab og under vask. Soveværelse: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Opholdsstue: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Hjælpemidler og inventar: Afvaskning af seng, sengebord, lift, liftsejl, trykaflastende puder og tilhørende betræk samt øvrige hjælpemidler f.eks. bækkestol og rollator. Øvrige opgaver: Herudover kan hjælperen vande blomster, rydde op, lufte ud, skifte sengetøj, bære affald ned, påfylde petroleum, afkalke kaffemaskine samt vaske trapper i fællesopgangen, når brugeren er forpligtet til denne opgave via en huslejekontrakt og samtidig tildeles rengøringshjælp. De enkelte opgaver er nærmere defineret som følger: Støvsugning:Gulve, gulvtæpper samt gulvpaneler.

Møbler i stue, f.eks. polstrede stole og sofaer efter behov, dog højst 1 gang månedligt. Gulvvask: Gulvvask. Afvaskning:Med vand og rengøringsmiddel i køkken og badeværelse. Afvaskning af køleskab indvendigt efter behov, dog højst 1 gang i kvartalet. Aftørring: Aftørring/tørre støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde, hylder med tilbehør (ekskl. bøger). Endvidere aftørring af fjernsyn, radio og lign. Efter behov og højst en gang månedligt aftørring af billeder/malerier, spejle, loftslamper i nå-højde og med almindelige redskaber. Tilsvarende højst 1 gang månedligt og efter behov fjernelse af spindelvæv. Hyppighed 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der leveres ikke Rengøring 4 i de 14 dage fra Palmesøndag og de 14 dage i perioden 19.12 1.1. Rengøring - Oprydning Delydelsens navn Rengøring - Oprydning Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 3-4 Brugeren / husstanden har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage den daglige oprydning, har f.eks. svært ved at holde hjemmet i rimelig stand pga. demens, psykisk sygdom, dårligt syn o.l. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. Delydelsens indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Rydde op Tørre af efter spild i køkken Smide gammel mad ud Afvaske toilet og tørre af efter spild i badeværelse Bære affald ud 1 gang daglig, dagtid Støvsugning Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Støvsugning Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig støvsugning af brugerens / husstandens hjem

Kriterier for at få tildelt ydelsen Funktionsniveau: At gøre rent 3-4 Brugeren / husstanden har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage støvsugning efter gennemført hverdagsrehabilitering. Delydelsens indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Støvsugning 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der leveres ikke støvsugning i de 14 dage fra Palmesøndag og de 14 dage i perioden 19.12 1.1.

Bilag: 4.1. Principafgørelse C 48 06 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 229017/16

Ankestyrelsens principafgørelse C-48-06 om merudgiftsydelse - ledsageordning - personkreds - synshandicap Resume: Synshandicappede kunne efter en konkret og individuel vurdering være omfattet af den personkreds, der kunne modtage merudgiftsydelse. Afgørelsen beroede på, om synshandicappet for den enkelte havde konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og om synshandicappet medførte, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger. I den aktuelle sag fandtes en synshandicappet mand efter en konkret vurdering ikke at have en så nedsat funktionsevne, at han var omfattet af den personkreds, der kunne modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. Videre havde manden ikke ret til ledsageordning, da han ikke fandtes at opfylde betingelsen om ikke at kunne færdes alene udenfor hjemmet. Ledsageordningen fandtes således at være begrænset til personer, der på grund af en funktionsnedsættelse ikke kunne færdes alene udenfor hjemmet og deltage i aktiviteter m.v. uden altid at skulle bede andre om hjælp. Love: Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006-78, stk. 1 og 84, stk. 1 Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008-97 og 100 Sagsfremstilling: Sagen drejede sig om en mand, der var synshandicappet. Han var klassificeret som socialt blind og var medlem af Dansk Blindesamfund. Han havde en visus synsstyrke på 10% eller mindre. Som følge af synshandicappet havde han modtaget relevant synsfaglig rådgivning, og han var bevilget specialoptik, herunder specielle pc-skærme, lupper samt belysning. Han havde endvidere været på nyblindekursus, og der var iværksat tiltag med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet i form af arbejdsprøvning og bevilling af fleksjob. Manden søgte kommunen om hjælp til dækning af merudgifter som følge af sit synshandicap. Det fremgik af det i sagen foreliggende samtaleskema, at han var selvhjulpen i hverdagen. Han kunne selv tage ud at handle, men han havde svært ved at se priser og datomærkninger. Han havde svært ved at læse og skrive på grund af sit synshandicap, og han havde derfor også problemer, når han skulle lave regnskab, betale regninger og udfylde sin selvangivelse. Han kunne ikke længere køre bil, men var afhængig af offentlige transportmidler. Kommunen meddelte manden afslag på hans ansøgning med henvisning til SM C-25-05 om hjælp til dækning af merudgifter til en ansøger, der led af følger efter piskesmæld. Kommunen begrundede afslaget med, at manden ikke vurderedes at have en så nedsat funktionsevne, at han var omfattet af personkredsen i servicelovens 84. Videre undersøgte kommunen på baggrund af mandens ansøgning, om han var berettiget til en ledsager efter servicelovens 78. Det vurderedes, at han ikke hørte ind under personkredsen. Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og fandt således, at manden ikke havde ret til dækning af merudgifter eller ledsagelse.

Nævnet bemærkede indledningsvis, at blinde og svagsynede i princippet kunne være omfattet af servicelovens 84, men at afgørelsen herom beroede på en konkret vurdering af ansøgers funktionsevne. Nævnet var således enig med kommunen i, at den omstændighed, at manden havde en synsstyrke på under 10% og var klassificeret som socialt blind, ikke i sig selv kunne medføre, at han var berettiget til hjælp til merudgifter i henhold til servicelovens 84. Ved den konkrete vurdering af, om manden var berettiget til hjælp efter servicelovens 84 fandt nævnet, at han ikke aktuelt havde en sådan væsentligt nedsat funktionsevne som forudsat for at yde hjælp efter bestemmelsen. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke ud over revalidering og forskellige hjælpemidler havde måttet iværksættes betydelige hjælpeforanstaltninger, for at han kunne opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Nævnet lagde herved vægt på, at han, selv om han havde visse gener af sin synsnedsættelse, klarede sig selv i alle daglige funktioner. Nævnet fandt ej heller, at manden var omfattet af personkredsen, som var berettiget til ledsageordning i henhold til servicelovens 78. Nævnet lagde herved vægt på, at han var i stand til at færdes alene uden ledsagelse. Den omstændighed, at han havde vanskeligt ved at læse priser m.v. i forbindelse med indkøb, kunne ikke i sig selv begrunde, at han var berettiget til hjælp til ledsagelse. Manden klagede til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse. I den uddybende klage fra Dansk Blindesamfund var det bl.a. anført, at synshandicappede var nævnt som værende blandt den personkreds, der kunne modtage både ledsageordning og merudgiftsydelse. Dette fremgik af bl.a. vejledningerne til begge bestemmelser. Dansk Blindesamfund var naturligvis klar over, at det ikke var diagnose/handicappet alene, der gjorde, om en person skulle bevilges ledsageordning og merudgiftsydelse, men at der skulle træffes en konkret individuel afgørelse i hver enkelt sag. Efter Dansk Blindesamfunds opfattelse havde manden en væsentlig funktionsnedsættelse, som påvirkede hans hverdag i væsentlig grad. Han havde modtaget diverse tekniske hjælpemidler til kompensation for sit synshandicap, og han var visiteret til fleksjob/skønnet berettiget til revalidering. Der var således iværksat en række hjælpeforanstaltninger i hans tilfælde, så Dansk Blindesamfund var uforstående overfor denne del af nævnets/kommunens begrundelse. Dansk Blindesamfund fandt det endvidere bemærkelsesværdigt, at der blev lagt så afgørende vægt på andre hjælpeforanstaltninger. Det fremgik ikke af lovteksterne, at der var krav om vidtgående hjælpeforanstaltninger, for at der kunne bevilges ledsageordning eller merudgiftsydelse. Det var korrekt, at manden klarede mange af dagligdagens gøremål på egen hånd, men efter Dansk Blindesamfunds mening betød det ikke, at han var udelukket fra at kunne bevilges ledsagelse eller merudgiftsydelse. Det fremgik ikke af hverken selve lovbestemmelserne eller vejledningerne, at man ikke måtte være selvhjulpen. Det fremgik derimod af vejledningen om merudgiftsydelse, at ydelsen skulle bringe manden i stand til at leve et liv, som hvis han ikke havde været synshandicappet. Han skulle altså sidestilles med en person på samme alder og i samme livssituation som ham selv. Med hensyn til ledsageordningen var det korrekt, at manden selv kunne færdes og handle ind, men synshandicappet satte mange grænser for f.eks. deltagelse i kulturelle aktiviteter, aflæsning af priser, færdsel på ukendte steder osv. Dansk Blindesamfund mente derfor ikke, at afgørelsen var i overensstemmelse med servicelovens intentioner om brug af ledsageordning eller merudgiftsydelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af afgrænsningen af personkredsen, der var omfattet af servicelovens 84 om merudgiftsydelse og 78 om ledsageordning, i forhold til svagsynede/blinde. Afgørelse: Ankestyrelsen fandt, at manden ikke havde ret til merudgiftsydelse eller ledsageordning. Begrundelsen for afgørelsen vedrørende merudgiftsydelse var, at manden efter en konkret vurdering ikke fandtes at have en så nedsat funktionsevne, at han var omfattet af den personkreds, der kunne modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. Begrundelsen for afgørelsen vedrørende ledsageordning var, at manden ikke fandtes at opfylde betingelsen om ikke at kunne færdes alene udenfor hjemmet. Vedrørende hjælp til dækning af merudgifter fandt Ankestyrelsen, at synshandicappede efter en konkret og individuel vurdering kunne være omfattet af den personkreds, der kunne modtage merudgiftsydelse. Afgørelsen beroede på, om synshandicappet for den enkelte havde konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og om synshandicappet medførte, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger. Ved vurderingen af mandens sag lagde Ankestyrelsen vægt på, at hans synshandicap ikke fandtes at have konsekvenser af så indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at synshandicappet ikke havde medført, at der havde måttet iværksættes så betydelige hjælpeforanstaltninger som forudsat, for at der kunne ydes hjælp til dækning af merudgifter. Det fremgik således af sagen, at manden var selvhjulpen i hverdagen. Han kunne selv tage ud at handle, men han havde svært ved at se priser og datomærkninger. Ud over bevilling af diverse tekniske hjælpemidler til afhjælpning af hans synsnedsættelse i relation til læsning og ud over bevilling af fleksjob på grund af nedsættelse af hans arbejdsevne, var der ikke iværksat betydelige hjælpeforanstaltninger til afhjælpning af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse. Vedrørende ledsageordning fandt Ankestyrelsen, at denne ordning var begrænset til personer, der på grund af en funktionsnedsættelse ikke kunne færdes alene udenfor hjemmet og deltage i aktiviteter m.v. uden altid at skulle bede andre om hjælp. Ved vurderingen af den konkrete sag lagde Ankestyrelsen vægt på, at selv om mandens synshandicap gav ham visse gener, kunne han færdes alene udenfor hjemmet og deltage i forskellige aktiviteter. Det fremgik således, at han, selv om han havde svært ved at læse skilte på busser og tog, kunne benytte offentlige transportmidler. Han kunne selv handle ind m.v., selv om han havde svært ved at læse priser og datomærkninger. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Bilag: 4.2. Ombudsmandens udtalelse 2011 16 1 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 229479/16

Resumé En yngre kvinde havde igennem 2½ år modtaget merudgiftsydelse efter servicelovens 100. Da kommunen genvurderede kvindens merudgiftsbevilling, ændrede den vurderingen af om hun var omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Det betød at kvinden ikke længere var berettiget til merudgiftsydelse. Kvinden klagede til det sociale nævn som var enig med kommunen i at kvinden ikke var omfattet af den personkreds der kunne få dækket sine merudgifter. Myndighedernes afgørelser indeholdt udelukkende en begrundelse for hvorfor kvinden ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Myndighederne forholdt sig derimod ikke til det faktum at kvinden i 2½ år var blevet anset for omfattet af personkredsen, og de gav ikke kvinden en forklaring på hvorfor de i modsætning til tidligere nu vurderede at hun ikke var det. Fordi myndighedernes afgørelser ikke fremstod som en forklaring på hvorfor det nu vurderedes at kvinden ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens 100, mente ombudsmanden ikke at kvinden havde fået en fyldestgørende begrundelse for afgørelserne. Det mente ombudsmanden var kritisabelt. Ombudsmanden henstillede til det sociale nævn at nævnet genoptog sagen og gav kvinden en forklaring på hvorfor det i modsætning til tidligere blev vurderet at hun ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens 100. (J.nr. 2010-2967-0315) Ombudsmandens udtalelse 1. Sagens baggrund Ifølge servicelovens 100, stk. 1 (nu lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011), skal kommunen dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer som er mellem 18 og 65 år, og som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Jeg henviser til 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2010 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Jeg henviser desuden til punkt 39-44 i vejledning nr. 10 af 15. februar 2011 om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven). Opfylder man betingelserne i servicelovens 100, stk. 1, anses man populært sagt for omfattet af personkredsen i servicelovens 100. De merudgifter der ønskes dækket, skal være en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og må ikke kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. For at man er berettiget til at modtage merudgiftsydelse, er det derudover en betingelse at de sandsynliggjorte skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. om året. Jeg henviser til servicelovens 100, stk. 2 og 3. Først Ramsø Kommune og siden Albertslund Kommune anså (A) for omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Hun blev således ved afgørelser af 3. oktober 2006, 7. december 2006 og 2. november 2007 bevilget dækning af merudgifter til bl.a. medicin, fitness og transport. Merudgiftsbevillingerne dækkede samlet set perioden 1. marts 2006 til 31. august 2008, dvs. 2½ år. I forbindelse med at Albertslund Kommune i august 2008 genvurderede (A) s merudgiftsbevilling, traf kommunen afgørelse om ikke længere at yde (A) tilskud til merudgifter. Det gjorde kommunen fordi den vurderede at (A) ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens 100

Kommunens afgørelse blev indbragt for Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden, som den 1. april 2009 hjemviste sagen til Albertslund Kommune til fornyet behandling og afgørelse. Albertslund Kommune vurderede derefter sagen igen og traf den 2. september 2009 en ny afgørelse i sagen. Det var fortsat kommunens vurdering at (A) ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens 100, og at hun derfor ikke var berettiget til merudgiftsydelse. Kommunens afgørelse blev indbragt for det sociale nævn som traf afgørelse i sagen den 18. februar 2010. Det sociale nævn var enig med Albertslund Kommune i at (A) ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen som den 25. marts 2010 traf afgørelse om at Ankestyrelsen ikke kunne behandle sagen fordi den ikke var af principiel eller generel betydning. 2. Min undersøgelse Jeg har undersøgt om de begrundelser som Albertslund Kommune og Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden, gav (A) i afgørelserne af 2. september 2009 og 18. februar 2010, var fyldestgørende. Jeg har besluttet udelukkende at koncentrere min undersøgelse af (A) s sag om dette spørgsmål. Derfor har jeg ikke undersøgt Ankestyrelsens afgørelse af 25. marts 2010 nærmere. Jeg henviser til 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand. 3. Forvaltningslovens krav til en begrundelse Forvaltningsloven stiller krav om at myndighederne begrunder deres afgørelser over for borgerne. Bestemmelserne om myndighedernes pligt til at begrunde deres afgørelser findes i forvaltningslovens 22 og 24 som har følgende ordlyd: 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. ( ). Jeg henviser til lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007. I vejledningen til forvaltningsloven (vejledning nr. 11740 af 4. december 1986) er det i afsnit 7 nærmere beskrevet hvad en begrundelse skal indeholde. I vejledningens pkt. 132 står der at en begrundelse skal fremtræde som en forklaring på hvorfor afgørelsen har fået det indhold den har. Der står også at det ikke er muligt at foretage en præcis beskrivelse af hvor udførligt en myndighed bør udforme begrundelsen. Det må bl.a. bero på hvor aktivt parten har medvirket i den forudgående sagsbehandling, og på sagens karakter i øvrigt. Vejledningen svarer på de mest væsentlige punkter til forarbejderne til forvaltningsloven (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 162 ff). Af forarbejderne til forvaltningsloven fremgår det dog også at reglerne om begrundelse bl.a. skal styrke borgernes mulighed for at kontrollere myndighedernes afgørelser gennem klage ligesom de skal medvirke til at skabe accept af afgørelserne og dermed styrke tilliden til forvaltningen. Se pkt. 8 e i almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. 4 af 2. oktober 1985 (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 95) og betænkning nr. 657/1972 om begrundelse af forvaltningsafgørelser og administrativ rekurs m.v., s. 33 ff. Begrundelsesbegrebet og dets form, omfang og indhold er bl.a. omtalt i John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (2001), 3. udgave, s. 442 ff, Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (2002), 2. udgave, s. 551 ff, Jens Garde mfl., Forvaltningsret Sagsbehandling (2007), 6. udgave, s. 352 ff, og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret (2010), 3. udgave, s. 146 ff. Selvom en begrundelse for så vidt opfylder kravene i forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2, vil det ikke i alle tilfælde være ensbetydende med at begrundelsen også er tilstrækkelig, dvs. fremtræder som en fyldestgørende forklaring på hvorfor afgørelsen fik det resultat den gjorde. Jeg henviser til Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (2002), 2. udgave, s. 562. 4. Opfylder myndighedernes afgørelser forvaltningslovens krav til en begrundelse Jeg mener at det er ganske forståeligt og naturligt at en borger der én gang eller måske endda i en årrække er blevet anset for at være omfattet af personkredsen i servicelovens 100, forventer fortsat at være omfattet af denne personkreds så længe hans eller hendes situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret). Imidlertid har en borger ikke ifølge lovgivningen et ubetinget krav på i al fremtid at blive anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 selvom han eller hun én gang eller måske endda i en årrække er blevet det. Myndighederne kan f.eks. have begået fejl da de behandlede borgerens tidligere ansøgning om merudgiftsydelse. Fejl som har ført til at borgeren uden reelt at opfylde betingelserne er blevet tilkendt merudgiftsydelse. I sådanne tilfælde er myndighederne ikke afskåret fra (for fremtiden) at rette op på fejlen. Der kan også være sket en ændring (skærpelse) af lovgivningen eller af administrativ praksis. Ændringer som myndighederne måske først bliver opmærksomme på når de ved en genvurdering af den berørte borgers merudgiftsydelse følger op på sagen. Der er dog næppe tvivl om at det kan være utroligt vanskeligt for en borger hvis situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret), og som igennem længere tid både praktisk og økonomisk har indrettet sig på at modtage merudgiftsydelse, at forstå hvorfor han eller hun med henvisning til at han eller hun nu ikke anses for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 ikke længere er berettiget til ydelsen. Tilsvarende gør sig gældende for borgere der selv opfatter deres situation og helbredsmæssige tilstand som uændret (eller forværret). Får borgerne i disse tilfælde ikke en grundig og troværdig forklaring på hvorfor myndighederne ikke længere mener at de er omfattet af personkredsen i servicelovens 100, er det sandsynligt at borgerne vil sidde tilbage med en følelse af vilkårlighed eller af at myndighedernes afgørelser er udtryk for at de bare skiftede mening. Det er baggrunden for at borgere som tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, men som i forbindelse med en genvurdering af deres merudgiftsbevillinger ikke længere vurderes omfattet heraf, efter min opfattelse har krav på en mere uddybende begrundelse end borgere som ikke tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen, og som meddeles afslag på en ansøgning om merudgiftsydelse. Jeg henviser i den forbindelse til Jens Garde mfl., Forvaltningsret Sagsbehandling (2007), 6. udgave, s. 352 ff, hvor det anføres at hvis parten ud fra sagens omstændigheder må have en særlig forventning, har han eller hun krav på en særlig uddybende begrundelse i tilfælde af afslag. Jeg henviser også til Folketingets Ombudsmands beretning for 2003, s. 590. I de tilfælde hvor en borger der ikke tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, får afslag på en ansøgning om merudgiftsydelse, skal begrundelsen for afgørelsen fremstå som en forklaring på hvorfor ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at modtage ydelsen. Der kan både være tale om at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at

være omfattet af personkredsen, eller at ansøgerens sandsynliggjorte skønnede merudgifter ikke udgør mindst 6.000 kr. om året. Er der derimod tale om at en myndighed ved genvurderingen af en borgers merudgiftsbevilling når frem til at borgeren ikke længere kan anses for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, vil det efter min mening ikke være tilstrækkeligt hvis myndigheden i begrundelsen for afgørelsen om ophør af merudgiftsydelsen kun redegør for hvorfor borgeren ikke opfylder betingelserne for at blive anset for omfattet af personkredsen. I disse tilfælde må begrundelsen for at være fyldestgørende efter min opfattelse også indeholde en særskilt begrundelse for hvorfor myndigheden i modsætning til tidligere nu vurderer at borgeren ikke er omfattet af personkredsen. Jeg mener at kravet om en særskilt begrundelse kan udledes af forarbejderne til forvaltningsloven hvoraf det fremgår at formålet med forvaltningslovens begrundelseskrav bl.a. er at medvirke til at skabe accept af de afgørelser myndighederne træffer, og styrke tilliden til forvaltningen. Derudover henviser jeg til de betragtninger jeg har anført ovenfor. Den særskilte begrundelse skal fremstå som en forklaring på hvorfor myndigheden ikke længere vurderer at borgeren er omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Begrundelsen bør bl.a. indeholde oplysning om årsagen til at myndigheden har ændret sin vurdering, og eventuelt også hvad der har været udslagsgivende for den ændrede vurdering. Det bør endvidere fremgå af begrundelsen hvis det skyldes fejl eller misforståelser at borgeren tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 og tilkendt merudgiftsydelse. Det bør også fremgå af afgørelsen hvis den ændrede vurdering skyldes at der er sket ændringer i lovgivning, administrativ praksis og/eller i kommunens serviceniveau. Hverken Albertslund Kommune eller Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden, har i afgørelserne af 2. september 2009 og 18. februar 2010 forholdt sig udtrykkeligt til det faktum at (A) ved flere tidligere afgørelser og igennem samlet set 2½ år var blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100. I afgørelserne forholdt myndighederne sig således udelukkende til om (A) opfyldte betingelserne for at være omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Afgørelserne indeholder ikke nogen særskilt begrundelse for hvorfor myndighederne i modsætning til tidligere nu vurderede at (A) ikke var omfattet af personkredsen. Myndighedernes afgørelser indeholder således hverken oplysninger om årsagen til den ændrede vurdering eller om hvad der var udslagsgivende for den ændrede vurdering. Det fremgår f.eks. ikke af afgørelserne om myndighederne mente at det var en fejl at (A) tidligere var blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, eller om de tidligere afgørelser havde været korrekte. Det er heller ikke umiddelbart muligt at identificere om kommunens og nævnets afgørelser er udtryk for at der efter myndighedernes opfattelse var sket ændringer (forbedringer) i (A) s forhold eller helbredsmæssige tilstand som konkret kunne begrunde den ændrede vurdering, eller om der i realiteten var tale om en ændret vurdering af i øvrigt uændrede forhold og en uændret helbredsmæssig tilstand. Jeg har bemærket at det i begrundelsen for Albertslund Kommunes afgørelse er anført at det efter kommunens opfattelse ville være i strid med aktuel praksis fortsat at yde (A) hjælp efter reglerne om merudgifter. Jeg mener imidlertid ikke at denne bemærkning i sig selv er tilstrækkelig til at (A) kan siges at have fået en fyldestgørende forklaring på hvorfor kommunen vurderede at hun i modsætning til tidligere nu ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Jeg henviser til at det ikke fremgår klart hvordan kommunens bemærkning skal forstås om den f.eks. skal forstås sådan at der siden (A) sidst blev bevilget merudgiftsydelse, var sket en generel ændring (skærpelse) af praksis i forhold til hvilke personer der kan anses for omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Eller om bemærkningen skal forstås sådan at kommunen generelt set, eller eventuelt blot i (A) s tilfælde, tidligere har været for lempelig i sin bedømmelse af om hun var omfattet af personkredsen i servicelovens 100, og at hun dermed har modtaget merudgiftsydelse uden reelt at være berettiget til det. Jeg henviser til Jens Garde mfl., Forvaltningsret

Sagsbehandling (2007), 6. udgave, s. 352 ff, og Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (2002), 2. udgave, s. 559. På denne baggrund er det min opfattelse at de begrundelser som Albertslund Kommune og det sociale nævn gav (A) i afgørelserne af 2. september 2009 og 18. februar 2010, ikke var fyldestgørende eftersom de ikke fremstod som en forklaring på hvorfor det i modsætning til tidligere nu vurderedes at (A) ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Det mener jeg er kritisabelt. Jeg har gjort Albertslund Kommune og det sociale nævn bekendt med min opfattelse. Da hverken Albertslund Kommune eller det sociale nævn i deres udtalelser til mig har redegjort nærmere for hvorfor myndighederne vurderede at (A) ikke længere var omfattet af personkredsen i servicelovens 100, har jeg henstillet til det sociale nævn at nævnet genoptager (A) s sag og giver hende en forklaring på hvorfor det i modsætning til tidligere blev vurderet at hun ikke var omfattet af personkredsen. Jeg har bedt det sociale nævn om at underrette mig om sagens videre forløb. Sagsfremstilling Det fremgår af sagens akter at A s tidligere bopælskommune, Ramsø Kommune, den 3. oktober 2006 og på baggrund af en ansøgning af 21. februar 2006 bevilgede A en merudgiftsydelse på 2.500 kr. pr. måned. Bevillingen omfattede økonomisk støtte til taxakørsel i forbindelse med kontrolbesøg på Rigshospitalet to gange om måneden, kørsel fra fitness-center tre gange om ugen og p-piller. Merudgiftsydelsen blev bevilget for perioden 1. marts 2006 til 31. juli 2006. Støtten ophørte den 31. juli 2006 fordi A den 1. august 2006 var flyttet til Albertslund Kommune. Den 11. oktober 2006 modtog Albertslund Kommune akterne i A s sag om merudgifter fra Ramsø Kommune. I et brev af samme dato bad Albertslund Kommune A om at udfylde en ansøgning om merudgiftsydelse og sandsynliggøre de merudgifter hun havde efter at hun var flyttet. Albertslund Kommune modtog ansøgningsskemaet retur i udfyldt stand den 10. november 2006. A søgte om merudgiftsydelse til medicin, træning og transport til og fra lægebesøg, fitness og behandling. Albertslund Kommune bevilgede efterfølgende A en merudgiftsydelse på 1.500 kr. pr. måned i perioden 1. august 2006 til 31. december 2007. Af afgørelsen og det medfølgende bilag som er dateret 7. december 2006, fremgår det at merudgiftsydelse blev bevilget til A s udgifter til medicin, fitness og transport i fritiden, og at hendes sandsynliggjorte årlige merudgifter udgjorde i alt 16.137 kr. Ud over udgifterne til medicin, fitness og transport i fritiden blev A bevilget transport i henhold til servicelovens 103 (nu 117) til fitness i Glostrup tre gange om ugen og fysioterapi hver fredag. Der var i begge tilfælde tale om en løbende bevilling. Endelig skrev Albertslund Kommune at A s udgifter til transport til lungeklinik, hovedpineklinik, tandlæge, egen læge og speciallæge ville blive refunderet hvis hun sendte kommunen en regning påført klinikkens stempel og hendes cpr-nummer. I et brev af 19. juni 2007 søgte A om økonomisk hjælp til vask og til at købe et husstøvmidelagen. A henviste i ansøgningen til at hun led af husstøvmideallergi. Hun søgte desuden om hjælp til yderligere kørsel pr. 1. august 2007. Det fremgår af sagen at Albertslund Kommune den 30. juli 2007 bad et taxaselskab sørge for at køre A til og fra arbejde (alle hverdage og lørdage engang imellem), til fysioterapi (en gang om ugen) og til fitness i Glostrup (tre gange om ugen). Bevillingsperioden blev angivet som 1. august 2007 til 31. december 2007. Jeg kan se at taxaselskabet også blev bedt om at sørge for befordring af A i perioderne 1. januar 2008 til 31. januar 2008, 1. februar 2008 til 29. februar 2008 og 6. marts 2008 til 31. marts 2008. Et håndskrevet notat på dokumentet der omhandler befordring i marts måned 2008, angiver at bevillingsperioden blev forlænget til den 30. april 2008.

Det fremgår endvidere af sagen at Albertslund Kommune den 2. november 2007 bevilgede A en merudgiftsydelse på 1.500 kr. pr. måned i perioden 1. juli 2007 til 31. august 2008 med henvisning til hendes husstøvmideallergi. Bevillingen dækkede udgifter til (ekstra) vask på grund af allergi og husstøvmidelagen. Den 12. november 2007 skrev A til Albertslund Kommune at hun mente at hun fik udbetalt for meget i merudgiftsydelse. Hun skrev at hun fik udbetalt 3.000 kr. pr. måned, og at hun mente at hun kun var berettiget til 2.000 kr. pr. måned. I et brev af 14. december 2007 søgte A Albertslund Kommune om genbevilling af merudgiftsydelsen til medicin, kørsel og træning. I et brev af 22. februar 2008 skrev A til Albertslund Kommune at hun pr. 1. januar 2008 modtog 1.500 kr. pr. måned i merudgiftsydelse, men at hun mente hun var berettiget til en merudgiftsydelse på 2.000 kr. pr. måned. Den 26. februar 2008 sendte Albertslund Kommune et brev til A. Brevets overskrift var Partshøring vedr. nye oplysninger. I brevet skrev kommunen at den havde modtaget en speciallægeerklæring, og at kommunens lægekonsulent havde vurderet sagen samlet ud fra de foreliggende lægeoplysninger. På baggrund af de nye lægeoplysninger stoppede kommunen merudgiftsydelsen til fitness, vask og husstøvmidelagen den 29. februar 2008. I forhold til medicinbevillingen bad kommunen A om at indsende en ekspeditionsliste fra apoteket. Kommunen bad A komme med eventuelle indsigelser eller bemærkninger inden 14 dage og skrev at kommunen ville træffe en endelig afgørelse snarest muligt efter hendes svar. A gjorde indsigelse mod ophøret af merudgiftsydelsen til fitness og vask i et brev af 3. marts 2008. Hun henviste til at der ikke var sket nogen bedring i hendes helbredsmæssige tilstand, og til velfærdsministerens svar af 16. januar 2008 (på spørgsmål nr. 73) til Folketingets Socialudvalg. I svaret skrev ministeren bl.a. følgende: Såvel førtidspension som merudgiftsydelse kan tildeles personer i alderen 18 65 år på grundlag af en individuel vurdering. Ydelsen kan ikke frakendes med mindre, der er sket ændringer i de forhold, der oprindeligt førte til tilkendelsen. Et eksempel på sådanne ændringer kunne f.eks. være en helbredsmæssig forbedring. Jeg kan således konkludere, at der ikke i den sociale lovgivning er hjemmel til at frakende en person sin pension eller merudgiftsydelse i tilfælde, hvor der ikke er sket ændringer i personens individuelle forhold ( ) I et brev af 15. maj 2008 skrev Albertslund Kommune bl.a. følgende til A: Du er bevilget tilskud til nødvendige merudgifter til fitness, medicin og transport i fritiden. Derudover har du ( ) ansøgt om og er blevet bevilget hjælp i forbindelse med allergi til vask og husstøvmidelagen. Som du selv har gjort opmærksom på, er der sket nogle fejl i forbindelse med udbetalingen af din hjælp. Du bedes endvidere se bort fra brev af 26. februar 2008 vedr. stop af merudgifter. Med hensyn til kørsel afventer kommunen nævnets afgørelse i sagen vedrørende støtte til bil. Da allergilagen ikke er en løbende udgift, vil den ikke blive indregnet i merudgifterne, men udbetales som en enkeltudgift. Dine årlige medudgifter pt. er opgjort til: Fitness kr. 4.776 Medicin kr. 4.161 Transport i fritiden kr. 7.200 Vask kr. 3.182 I alt kr. 19.319 Dit tilskud er derfor på 1.500 kr. om måneden, jf. gældende takster.

Den 3. juni 2008 klagede A over merudgiftsbevillingen af 15. maj 2008. Hun skrev bl.a. at hendes bevilling til husstøvmidelagenet strakte sig over et år fra den 1. juli 2007 til 31. august 2008 og at hun mente hun var berettiget til en merudgiftsydelse på 2.000 kr. pr. måned. I en e-mail af 28. juli 2008 rykkede A s mor (på A s vegne) for et svar på klagen. I et brev af 1. august 2008 skrev Albertslund Kommune bl.a. følgende til A: Det er korrekt, at du er blevet bevilget merudgifter til husstøvmidelagen med 3.600 kr. med virkning fra 1. juli 2007 til 31. august 2008. Dette betyder, at din merudgiftsydelse skulle være reguleret op til 2000 kr. pr. måned i samme periode. Kommunen finder derfor, at du har 7.000 kr. (14 gange 500 kr.) minus 1.800 kr. (som blev udbetalt jf. brev af 15. maj 2008) dvs., 5.200 kr. til gode, som vil blive overført snarest muligt. Det bemærkes i øvrigt, at socialforvaltningen netop er ved at genvurdere din bevilling til merudgifter efter Servicelovens 100. I den forbindelse vil forvaltningen foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt du kan anses for omfattet af den personkreds, der kan modtage hjælp til merudgifter efter 100 på baggrund af de oplysninger kommunen på nuværende tidspunkt er i besiddelse af. Det er forvaltningens opfattelse, at sagen er tilstrækkeligt belyst i de sagsakter, der foreligger i de forskellige sager i socialforvaltningen. Den 6. august 2008 traf Albertslund Kommune afgørelse i sagen om A s bevilling af kørsel og merudgifter. Kommunen skrev i den forbindelse bl.a. følgende til A: Vedr. tilskud til nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100 Forvaltningen har besluttet ikke længere at yde dig tilskud til merudgifter efter Servicelovens 100, idet forvaltningen har vurderet, at du ikke er omfattet af den personkreds, som er berettiget til ydelser efter merudgiftsreglerne. Bevillingen forlænges derfor ikke efter august 2008. Begrundelsen er, at din lidelse ikke har medført konsekvenser af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og at det vil være i strid med aktuel praksis fortsat at yde dig hjælp efter reglerne om merudgifter. Ved afgørelsen har forvaltningen lagt til grund at du lider af Ehlers-Danlos syndrom af den hypermobile type, astma og husstøvmideallergi. Det er endvidere lagt til grund, at din gangdistance er begrænset, og at du er plaget af smerter i leddene. Der er lagt vægt på, at din funktionsevnenedsættelse ikke forhindrer dig i at klare dagligdagen på egen hånd, og at du selv om end med nogen besvær kan varetage den daglige personlige pleje, samt at du selv kan sørge for indkøb og madlavning. Der er endvidere lagt vægt på, at det ikke har været nødvendigt at iværksætte betydelige hjælpeforanstaltninger. Der henvises til Den Sociale Ankestyrelses praksis vedrørende personkredsen for Servicelovens 100 blandt andet: C-27-7, C-19-08, C-48-06, C-46-06 og C-25-05. Der henvises endvidere til ankestyrelsens afgørelse C-21-08 om frakendelse af retten til at modtage ydelser efter merudgiftsreglerne. I et brev af 26. august 2008 klagede forbundet B på A s vegne over afgørelsen af 6. august 2008. B skrev bl.a. at kommunens afgørelse efter B s opfattelse var ugyldig på grund af fejl ved sagsbehandlingen. B henviste til at der ikke var udarbejdet nyt samtaleskema, aftaleskema og sammenfatning. B gjorde desuden opmærksom på at A ud over de lidelser som var nævnt i afgørelsen, også led af fibromyalgi i svær grad. B henviste i den forbindelse til en speciallægeerklæring af 3. april 2008. Endelig henviste B til Ankestyrelsens principafgørelse C- 21-08. B skrev at det måtte tillægges betydning at A s funktionsevne ikke var uændret siden Albertslund Kommune i 2006 fandt hende omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Der var tværtimod tale om en forværring af funktionsevnen der havde indgribende konsekvenser for A i det daglige. B skrev også at A var dybt afhængig af hjælp fra sine forældre til bl.a. tøjvask, rengøring, skift af sengetøj, opvask, madlavning, indkøb og kørsel.

Albertslund Kommune genvurderede efterfølgende sagen, fastholdt afgørelsen af 6. august 2008 om ophør af merudgiftsydelsen og sendte den 15. december 2008 sagen til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden. Det sociale nævn hjemviste A s sag til fornyet behandling og afgørelse i Albertslund Kommune den 1. april 2009. Det sociale nævn hjemviste sagen fordi kommunens afgørelse efter nævnets opfattelse var truffet på et mangelfuldt grundlag, eftersom der ikke var udarbejdet nyt samtaleskema, aftaleskema og sammenfatning som A havde haft lejlighed til at komme med bemærkninger til. I et brev af 21. april 2009 gjorde B Albertslund Kommune opmærksom på at det sociale nævns afgørelse efter B s opfattelse var ensbetydende med at kommunens afgørelse af 6. august 2008 måtte betragtes som ophævet, med den konsekvens at A skulle stilles som om afgørelsen ikke var truffet. B anmodede derfor kommunen om at genoptage udbetalingen af merudgiftsydelse til A med tilbagevirkende kraft fra august 2008. Albertslund Kommune genoptog efterfølgende den løbende udbetaling af merudgiftsydelse til A, ligesom kommunen efterbetalte hende merudgiftsydelsen fra august 2008 og frem. Den 2. september 2009 traf Albertslund Kommune en ny afgørelse i A s sag. Kommunen mente fortsat ikke at A var berettiget til økonomisk hjælp efter servicelovens 100. Kommunen skrev følgende som begrundelse for afgørelsen: Begrundelsen er, at din lidelse ikke har medført konsekvenser af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og at det vil være i strid med aktuel praksis fortsat at yde dig hjælp efter reglerne om merudgifter. Ved afgørelsen har forvaltningen lagt til grund at du lider af Ehlers-Danlos syndrom af den hypermobile type, astma og husstøvmideallergi. Det er endvidere lagt til grund, at din gangdistance er begrænset, og at du er plaget af smerter i leddene. Der er lagt vægt på, at din funktionsnedsættelse ikke forhindrer dig i at klage dagligdagen på egen hånd på trods af, at din tilstand betyder, at du må udføre opgaverne på en måde, der ikke belaster kroppen unødigt, fx i nedsat tempo og i kortere tid ad gangen. Der er endvidere lagt vægt på, at du kan benytte offentlige transportmidler om end med besvær. Der henvises endvidere til ankestyrelsens afgørelse C-21-08 om frakendelse af retten til at modtage ydelser efter merudgiftsreglerne og principafgørelse 172-09. B klagede den 25. september 2009 på A s vegne over kommunens afgørelse. I klagen skrev B bl.a. at der efter B s vurdering var sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. B henviste til at A var bevilget: skinner til hånd, knæ og fodled - arbejdsstol til brug i køkkenet - hjælp til indkøb, som er sagt fra da dette ikke fungerede - revalidering i form af hjælp til betaling af uddannelsesmateriale, og kørselsgodtgørelse til og fra skole - SU-handicaptillæg - vederlagsfri fysioterapi - invalideskilt og DSB ledsagekort Albertslund Kommune genvurderede sagen, fastholdt afgørelsen af 2. september 2009 og sendte den 23. oktober 2009 sagen til det sociale nævn. Det sociale nævn traf afgørelse i sagen den 18. februar 2010. Det sociale nævn var enig med Albertslund Kommune i at A ikke var berettiget til økonomisk støtte til dækning af merudgifter efter servicelovens 100. Det sociale nævn skrev bl.a. følgende til A: Du kan ikke få økonomisk støtte til dækning af merudgifter efter servicelovens 100. Begrundelsen er, at du efter nævnets opfattelse ikke er omfattet af personkredsen, som er berettiget til merudgifter efter bestemmelsen. Der henvises til principafgørelse 223-09.

Personkredsen i 100 omfatter personer, der har en varigt nedsat funktionsevne, hvorved forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, jf. bekendtgørelse om merudgifter 1, stk. 2. Nævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at du har en helbredsmæssig problematik bestående i bindevævssygdommen Ehlers-Danlos syndrom af hypermobil type. Sygdommen medfører øget elasticitet i bindevævet og for dit vedkommende også nogen hypermobilitet. Du har en subjektivt oplevet ømhed og smerter i muskel- og senestrukturer, og objektivt er der fundet en tendens til hævelse af venstre knæ. Ved en speciallægeundersøgelse fra april 2008 er det fundet, at du sekundært til ovennævnte sygdom har udviklet svær fibromyalgi, det vil sige en kronisk smertetilstand. Du har endvidere i brev modtaget i nævnet den 11. november 2009 oplyst, at kommunen mangler at foretage et samlet overblik over din situation, at du har følgende sygdomme: Ehlers Danlos syndrom, Raynards syndrom, fibromyalgi-kroniske smerter, astma- allergi samt følger af at have boet i skimmelramt bolig, dårlig søvn på grund af smerter, samt manglende energi på grund af samme. Kommunen har ved brev af 23. oktober 2009 oplyst til dig, at der er foretaget en vurdering af funktionsevnen på baggrund af funktionsevnemetoden, med samtale skema, sammenfatningsskema og aftaleskema, men at det blot fremgår af sagen, at kommunen vurderer din funktionsevne anderledes end du gør, således mener kommunen blandt andet, at du er i stand til at benytte offentlige transport midler, om end med besvær, jf. nævnets afgørelse om stadfæstelse af kommunens afgørelse om afslag på handicap bil. Du har beskrevet, at du selv klarer den personlige pleje, men at du nogle gange har svært ved at rejse dig fra toilet eller seng på grund af smerter i knæ og hofter. Du har generelt vanskeligt ved at finde kræfter til at lave mad, m.m. på grund af konstante smerter og kan ikke selv gøre rent, da du er allergisk over for husstøvmider. Din familie hjælper dig derfor med rengøring. De hjælper dig endvidere med større indkøb og har lånt dig en bil, da du har fået afslag på handicapbil. Du har tidligere gået på CBS, men det var for fysisk krævende for dig, da skoledagen meget vel kunne komme op på 10 timer, uden lektierne var medregnet. Du overvejer at søge ind på lærerstudiet, da det er mere velegnet til folk med handicap. Du har endvidere oplyst, at du tidligere dyrkede fitness, men at du stoppede, fordi kommunen tog det fra dig og du ikke selv har råd til at betale for det. Du ønsker endvidere økonomisk hjælp til at komme ud til vennerne, da benzinpriserne begrænser dine muligheder, da hjælpen til transport er taget fra dig. Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af vejledningen til den sociale servicelov, punkt 76, at personkredsen, der er berettiget til hjælp efter servicelovens 100 har en varigt nedsat funktionsevne, hvorved forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Nævnet er opmærksom på, at din funktionsevne nedsættelse har betydning for dig i det daglige, men at dette ikke er i en sådan grad, at nævnet finder grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at du ikke er omfattet af personkredsen. Nævnet finder på baggrund af ovennævnte og efter en konkret vurdering ikke, at din funktionsevne er nedsat i et sådant omfang, eller at der ofte er sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, at du er omfattet af personkredsen, der er berettiget til hjælp efter servicelovens 100. Nævnet har ved vurderingen navnlig lagt vægt på beskrivelsen af din funktionsevne, som den fremgår i samtaleskema samt sammenfatningen udfærdiget af dig. Der er foretaget en helhedsvurdering af din funktionsnedsættelse, dine udfoldelsesmuligheder i dagligdagen samt dit samlede hjælpebehov.

Nævnet finder ikke, at det forhold, at du er bevilget skinner til hånd, knæ og fodled, arbejdsstol til brug i køkkenet eller hjælp til indkøb i sig selv kan begrunde, at du må anses for omfattet af 100-personkredsen. Nævnet er således enig i kommunens afgørelse. B klagede på A s vegne over det sociale nævns afgørelse. Den 25. marts 2010 skrev Ankestyrelsen til B at Ankestyrelsen ikke kunne behandle sagen. Efter Ankestyrelsens opfattelse havde sagen en så konkret karakter at en afgørelse ikke ville kunne bruges som vejledning. B klagede første gang til mig i et brev af 8. juni 2010. Den 24. juni 2010 sendte jeg en kopi af B s klage og de bilag som B havde sendt mig, til det sociale nævn som en anmodning fra B om at nævnet forholdt sig nærmere til principafgørelse 31-10 s betydning i forhold til A s situation. Materialet blev også sendt som en anmodning fra B om at nævnet forholdt sig nærmere til A s situation set i forhold til et afsnit i punkt 76 i vejledningen om særlig støtte til voksne. I et brev af 1. juli 2010 skrev det sociale nævn til B at der ved revurderingen af A s sag blev taget stilling til principafgørelserne C-53-06 og 31-10, men at det ved en beklagelig fejl ikke fremgik af nævnets brev af 17. marts 2010. Nævnet skrev endvidere at vejledningens punkt 76 blev inddraget ved nævnets afgørelse af 18. februar 2010, og at nævnet ikke fandt at det specifikke afsnit i vejledningens punkt 76 kunne føre til et andet resultat end ved afgørelsen af 18. februar 2010. I et brev af 23. juli 2010 klagede B til mig igen. Den 7. oktober 2010 bad jeg Albertslund Kommune, det sociale nævn og Ankestyrelsen om udtalelser om A s sag. Jeg stillede i den forbindelse myndighederne en række spørgsmål om sagen. Jeg bad bl.a. Albertslund Kommune og det sociale nævn om at redegøre nærmere for hvorfor de ikke mente at konsekvenserne af A s lidelser var af indgribende karakter i hendes daglige tilværelse. Jeg bad desuden kommunen og nævnet om oplysninger om den hjælp som A modtog fra sine forældre. Jeg bad også kommunen og nævnet om at forklare hvorfor de på trods af den lempelse af reglerne for hvilken personkreds der kan få dækket merudgifter efter servicelovens 100, som fandt sted pr. 1. december 2008 ikke mente at A (længere) var omfattet af personkredsen i servicelovens 100. I en udtalelse af 14. januar 2011 skrev Albertslund Kommune bl.a. følgende: 1. Baggrund (A) flyttede til Albertslund Kommune den 1. august 2006 fra Ramsø Kommune. Fra Ramsø Kommune var (A) bevilget støtte efter servicelovens bestemmelse om nødvendige merudgifter 84 (nu 100) til kørsel til behandling, kørsel til træning og p-piller. Albertslund Kommunes sundheds- og socialforvaltning videreførte i første omgang bevillingen, dog således at noget kørsel blev bevilget efter servicelovens 117. Bevillingen blev givet på baggrund af oplysninger fremsendt fra Ramsø Kommune, herunder samtaleskema og sammenfatning, jf. funktionsevnebekendtgørelsen. I august 2008 traf forvaltningen afgørelse om ikke længere at bevilge støtte til nødvendige merudgifter efter servicelovens 100 ( ). Begrundelsen var, at (A) ikke fandtes omfattet af den personkreds, som var berettiget til ydelser efter merudgiftsreglerne, og at (A) på trods af sin sygdom var i stand til at benytte offentlige transportmidler. (A) blev i øvrigt vejledt om at søge befordringsgodtgørelse i henhold til sundhedslovens regler med hensyn til kørsel til og fra behandling. Afgørelsen vedrørende merudgifter støttede sig til Ankestyrelsens praksis, herunder principafgørelse C-21-8 om frakendelse af retten til at modtage ydelser efter merudgiftsreglerne. Albertslund Kommune har behandlet nedenstående ansøgninger fra (A) om blandt andet hjælpemidler, støtte til køb af bil, praktisk hjælp og handicapvenlig bolig: Hjælpemidler: - Benskinner: Bevilget, udskiftet 1 gang.

- Arbejdsstol til køkkenbrug og lektielæsning: Bevilget i 2006 og ombytet i 2007. - Støtte til køb af bil: Afslag (stadfæstet af Det Sociale Nævn). - Kørestol: 2008 afslag (stadfæstet af Det Sociale Nævn), 2010 afslag (videresendt til Det Sociale Nævn). - Halskrave: Afslag (videresendt til Det Sociale Nævn). - Håndledsskinner: Afslag (videresendt til Det Sociale Nævn). - Skulderbandage: Afslag (videresendt til Det Sociale Nævn). Praktisk hjælp: - Indkøb: Ikke ansøgt. - Hjælp til rengøring, tøjvask og skift af sengetøj: Afslag (stadfæstet af Det Sociale Nævn). Bolig: 2008 Der blev søgt om ny bolig, da tidligere bolig var plaget af skimmelsvamp. Da der forelå helbredsoplysninger fra hospitalet om faldende lungefunktion, astma og høfeber, fandt boligkontoret det hensigtsmæssigt at tilbyde hende en anden bolig. (A) anmodede om en handicapvenlig bolig. Da helbredsoplysningerne viste problemer med lungerne, blev hun tilbudt en stuebolig. Der var ikke tale om en handicapbolig. Revalidering: Bevilget. 2. Kriteriet langvarig lidelse Albertslund Kommune har ved sine afgørelser lagt til grund, at (A) lider af Ehlers Danlos syndrom, hypermobil type, og at denne lidelse er den primære grund til hendes funktionsnedsættelse. Det er blevet lagt til grund, at Ehlers Danlos er en kronisk og progredierende lidelse. Albertslund Kommune bestrider derfor ikke, at kriteriet langvarig lidelse var opfyldt i (A) s sag. Ud over Ehlers Danlos syndrom har kommunen lagt til grund, at (A) lider af astma, migræne og husstøvmideallergi. For så vidt angår diagnosen fibromyalgi har kommunen stillet sig tvivlende, idet kommunen fandt, at der ikke var entydigt holdepunkt herfor i helbredsoplysningerne: Den første speciallægeerklæring af 20. december 2005 af speciallæge i reumatologi (C) beskriver ikke fibromyalgi. Speciallæge i intern medicin og reumatologi (D) skriver i speciallægeerklæring af 29. marts 2007, at der foreligger omfattende muskel- og seneømhed med karakter af fibromyalgi. I speciallægeerklæring af 20. november 2007 beskriver speciallæge i reumatologi smertereaktion på alle 18 tenderpoints samt på 3 kontrolpunkter, hvilket taler imod diagnosen fibromyalgi. (E) beskriver en noget abnorm smerteadfærd i forbindelse med undersøgelsen. Speciallæge i fysiurgi og reumatologi (F) beskriver i speciallægeerklæring af 3. april 2008 kraftig smertereaktion på alle 18 tenderpoints, men ingen beskrivelse af kontrolpunkterne, som er afgørende for diagnosestillelsen. (F) konkluderer at (A) lider af svær fibromyalgi på trods af den manglende beskrivelse af kontrol. Den 7. juni 2010 er der udfærdiget endnu en speciallægeerklæring af (F), der konkluderer som tidligere, dog med forværring. 3. Konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse Albertslund Kommune foretog på baggrund af oplysningerne i sagen, herunder (A) s egne oplysninger og de helbredsmæssige oplysninger, en vurdering af hendes funktionsniveau og hendes behov for hjælp. Albertslund Kommune fandt det særdeles vanskeligt at vurdere (A) s funktionsniveau, idet der efter kommunens opfattelse var stor uoverensstemmelse mellem det funktionsniveau, der

kunne konstateres objektivt, og (A) s egen beskrivelse og ønsker til hjælp. Kommunen lagde til grund, at (A) havde mange smerter som følge af sin lidelse og havde begrænsninger i sin funktionsevne som følge deraf. Kommunen vurderede imidlertid, at begrænsningerne ikke var så omfattende, at kriteriet, om at hendes lidelse havde indgribende konsekvenser for den daglige tilværelse, var opfyldt. Da der var tale om en progressiv lidelse, var kommunen opmærksom på, at funktionsevnen kunne ændre sig. Det bemærkes, at (A) s egen beskrivelse af sine færdigheder og sit funktionsniveau refereres flere steder i speciallægeerklæringerne og de øvrige sagsakter. Kommunen har inddraget dette i vurderingen. Kommunen har dog lagt afgørende vægt på de lægelige beskrivelser af objektive fund og konklusioner. Det var som nævnt kommunens vurdering, at der var stor uoverensstemmelse mellem de objektive fund og (A) s egen beskrivelse af sin funktionsnedsættelse. Albertslund Kommune lagde, ved vurderingen af om (A) s lidelse havde konsekvenser af indgribende karakter for hendes daglige tilværelse, vægt på, at hun kunne udføre de fleste dagligdags aktiviteter, uanset at visse aktiviteter kunne medføre smerter. Der blev endvidere lagt vægt på, at der i speciallægeerklæringer mv. blev beskrevet, at det var vigtigt, at (A) trænede, for at undgå forværring af tilstanden. Kommunen fandt, at udførelse af daglige aktiviteter kunne bidrage til denne træning. Albertslund Kommune lagde endelig vægt på, at (A) kunne benytte offentlige transportmidler. Kommunen var opmærksom på, at dette kunne være forbundet med smerter, men at det ikke kunne forværre sygdommen. Albertslund Kommune har inddraget kommunens lægekonsulent i vurderingen af de helbredsmæssige oplysninger og i vurderingen af (A) s funktionsniveau. 4. Ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger Albertslund Kommune kan oplyse følgende vedrørende hjælpeforanstaltninger til (A), mens hun havde bopæl i Albertslund Kommune: - Albertslund Kommune har som beskrevet ovenfor bevilget benskinner og en arbejdsstol til (A). Der blev givet afslag på øvrige hjælpemidler. - Der blev givet afslag på praktisk hjælp til rengøring, tøjvask og skift af sengetøj. Der blev ikke ansøgt om hjælp til indkøb. Albertslund Kommune er klar over, at (A) fik hjælp af sine forældre, herunder til indkøb og madlavning. - Der blev ikke bevilget handicapegnet bolig. - Der blev bevilget revalidering. - På baggrund af diagnosen Ehlers Danlos er (A) berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Det er egen læge der henviser til fysioterapi, og der er frit valg af fysioterapeut. - Albertslund Kommune var oplyst om, at (A) modtog SU-handicaptillæg og havde invalideskilt og DSB ledsagerkort. Den hjælp (A) modtog indgik i den samlede vurdering af om kriterierne for støtte til nødvendige merudgifter var opfyldt. Albertslund Kommune lagde særlig vægt på (A) s behov for hjælp baseret på kommunens vurdering af hendes funktionsniveau. Hjælpebehov der blev dækket af andre, og som var begrundet i (A) s funktionsniveau indgik med samme vægt. Hjælp, der var tildelt af andre instanser og ud fra andre kriterier, indgik tillige i vurderingen men med mindre vægt. Det har på den baggrund været Albertslund Kommunes vurdering, at kriteriet ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger ikke har været opfyldt. 5. Lempelsen af reglerne pr. 1. december 2008 Albertslund Kommune henviste ved afgørelsen af 2. september 2009 til Ankestyrelsens dagældende principafgørelse af 17. juni 2009 (127-09) som efterfølgende er blevet kasseret.

Afgørelsen omhandlede personkredsen for reglerne om støtte til merudgifter efter servicelovens 100 på baggrund af lempelsen af reglerne pr. 1. december 2008. Albertslund Kommune fandt, at afgørelsen støttede kommunens afgørelse, henset til det funktionsniveau, som kommunen lagde til grund for afgørelsen. Albertslund Kommune var således opmærksom på, at regler og praksis havde ændret sig siden kommunen traf afgørelse i august 2008. I en udtalelse af 4. februar 2011 skrev Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden, bl.a. følgende: Nævnet har lagt til grund, at (A) har en række lidelser, herunder Ehlers-Danlos syndrom af den hypermobile type, og at kriteriet om, at det skal være en langvarig lidelse er opfyldt. Nævnet har derimod ikke fundet, at kriteriet, om at konsekvenserne af lidelserne er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, er opfyldt. Nævnet har heller ikke fundet, at der ofte er sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Nævnet har vurderet dette på baggrund af en helhedsvurdering af funktionsevnenedsættelsen, det samlede hjælpebehov og omfanget af den del af den modtagne hjælp, som kunne begrundes i funktionsevnenedsættelsen. Nævnet har ved vurderingen af funktionsevnenedsættelsen lagt vægt på, at der har været uoverensstemmelser mellem det funktionsniveau, der kunne konstateres objektivt og (A) s egen beskrivelse. Som det fremgår af udtalelsen fra Albertslund Kommune er (A) siden 2005 blevet undersøgt af en række forskellige speciallæger. Ifølge journalnotat af 14. marts 2005 fra Bispebjerg Hospital blev hun henvist med mistanke om Ehlers-Danlos syndrom, hvilket blev bekræftet. Overlæge (D) har i speciallægeerklæring af 29. marts 2007 vurderet om der var behov for benskinner, invalidebil og revalidering. Han konkluderede, at der opleves en lindring ved at anvende benskinner, og at dette ikke kan benægtes, selvom der dog ikke var evidens for, at skinner eller bandage er indiceret ved Ehlers Danlos syndrom. Det fremgår endvidere af konklusionen, at den nedsatte gangdistance var begrundet i en forværring af smerter og ikke et egentligt bevægedeficit, at der ikke var argumenter for at en sådan gangdistance på længere sigt ville forværre sygdommen, også henset til at hun var i stand til at træne 3 timer ugentligt på motionscenter. Overlæge (E) beskriver i sin lægeerklæring af 20. november 2007 en abnorm smerteadfærd, og et udtalt smerteniveau og funktionsreduktion, som adskiller sig fra andre hypermobile med samme grad af hypermobilitet. I forbindelse med den objektive undersøgelse reagerede hun med smerteangivelse i alle 18 tenderpoints, men reagerer desuden ligeledes med smerteangivelse i 3 kontrolpunkter. Han bemærker desuden: Der er en vis grad af psykosomatik i sygdomsbilledet, således ledsagelse af mater, udtalt grad af hjælp til almindelige dagligdags ting, og med en nogen abnorm smerteadfærd ved undersøgelse, herunder smerte ved kontrolpunkter. Speciallæge i fysiurgi og reumatologi, (F) har efter anmodning fra (A) udfærdiget en speciallægeerklæring den 3. april 2008. Han bekræfter diagnosen Ehlers Danlos syndrom, af den hypermobile type, samt konstaterer, at hun sekundært til denne har udviklet svær fibromyalgi. Han nævner i sin erklæring, at hun har en kraftig smertereaktion ved palpation af alle 18 tenderpoints, men der nævnes ikke, om der ligeledes er smertereaktion ved de 3 kontrolpunkter. Han konkluderer, at der er fuld overensstemmelse mellem de subjektive klager og de objektive fund. Det fremgår af erklæring af 28. maj 2008, at kommunens lægekonsulent (G) finder det vanskeligt, at følge præmisserne for (F) s konklusion om at der var grundlag for bandagering af håndled og knæled, ligesom det i det hele taget var svært at forstå i hvilken forstand speciallægen finder fuld overensstemmelse mellem de subjektive klager og de objektive fund, da der blandt andet ikke ved undersøgelsen er foretaget de sædvanlige kontroltests for

antallet af tenderpoints ved fibromyalgi, hvorfor det ikke er muligt at vurdere hvorvidt der er grundlag for at stille diagnosen fibromyalgi. Overlæge (H) har ved en erklæring udfærdiget den 13. november 2008 foretaget en sammenfatning af de foreliggende oplysninger. Sammenfatningen er foretaget som en second opion, da (A) ikke har følt sig forstået af kommunen. Han konkluderer, at der ikke er tvivl om diagnosen Ehlers Danlos Syndrom af hypermobil type, samt at hun har muskelsmerter, som er forenelige med/ligner Fibromyalgi. Han mener, at der foreligger et klart lægeligt grundlag for at imødekomme (A) s ansøgning om aflastende foranstaltninger og støttebandager. Nævnet har ved vurderingen af omfanget af den samlede modtagne hjælp været opmærksom på den omfattende hjælp, hun har modtaget fra familien, men har tillagt denne hjælp mindre vægt. Dette skyldes, at hjælpen ikke umiddelbart kunne forklares med baggrund i hendes funktionsevnenedsættelse. Det er således nævnets vurdering, at der ikke er noget til hinder for, at (A) om end med besvær ville kunne varetage almindelige hverdagsopgaver, f.eks. tilberedning af mad, lettere rengøring m.m. Der er endvidere ikke lægelig indikation for, at man ikke er i stand til at tørre støv af, fordi man lider af støvmideallergi, hvilket er begrundelsen for at (A) s mor varetager denne rengøring. Det forhold, at (A) låner bil og får hjælp til benzin af sine forældre, er ikke medtaget ved vurderingen, da det vurderes at hun, om end med besvær, godt ville kunne benytte offentlige transportmidler. Det bemærkes i øvrigt, at forskellen mellem ansøgeren i principafgørelse 31-10 og (A) primært ligger i den samlede helhedsvurdering af deres funktionsevnenedsættelse, men også i, at der ikke er sat ind med samme omfang af ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Der henvises til kommunens udtalelse for så vidt angår redegørelsen om, hvilke ydelser (A) er bevilget, herunder rettelsen af (B) s oplysning om, at hun skulle være bevilget handicapegnet bolig. Uanset at nævnet er opmærksom på, at der er tale om en funktionsevnenedsættelse, så er det nævnets samlede vurdering, at denne funktionsevnenedsættelse ikke er af en sådan grad, at kriteriet om, at det var af indgribende karakter i den daglige tilværelse var opfyldt, eller at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. I en udtalelse af 18. marts 2011 skrev Ankestyrelsen bl.a. følgende: Ankestyrelsen har ved afvisningen af (A) s sag lagt vægt på, at afgørelsen afhang af en konkret vurdering af om hendes funktionsevnenedsættelse medfører indgribende konsekvenser i den daglige tilværelse og en konkret vurdering af om der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Ankestyrelsen vurderede, at den konkrete sag ikke var egnet til at afklare praksis yderligere, hvorfor vi derfor kun kunne behandle sagen, hvis den konkrete vurdering stred imod Ankestyrelsens praksis. Ved principafgørelse 31-10 fandt Ankestyrelsen, at en ansøger med væsentlige funktionshæmmende følger af bl.a. Ehlers Danlos syndrom var omfattet af personkredsen. Ved afgørelsen blev der foretaget en helhedsvurdering af funktionsnedsættelsen hos ansøgeren. Ansøgeren havde markante bevægeapparatklager afledt af hypermobilitetstilstand, som invaliderede hendes hverdag. Hun havde endvidere fået bevilget en række hjælpemidler, hjælp til boligindretning, samt støtte til køb af bil. Ansøgeren kunne kun i begrænset omfang deltage i madlavning, idet hun var afhængig af hjælp fra ægtefælle og hjælpemidler. Hun kunne alene klare lettere rengøring og indkøb. Hendes evne til at færdes ude og inde var reduceret væsentligt. Fritidsaktiviteter og forældrerolle var ligeledes væsentligt påvirket og det sociale samvær var reduceret.

Den 21. marts 2011 sendte jeg en kopi af udtalelserne fra Albertslund Kommune, Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden og Ankestyrelsen til B så B fik mulighed for at kommentere det som myndighederne havde skrevet. A havde en lang række bemærkninger til kommunens, det social nævns og Ankestyrelsens udtalelser. Dem sendte B til mig i et brev af 12. april 2011. I B s brev var der bl.a. anført følgende: Albertslund kommune skriver s. 2. Indkøb ikke ansøgt. Det korrekte er at der blev ansøgt om indkøbshjælp og dette blev bevilliget af (I) d. 24.10.2006 bilag 2. Albertslund Kommune skriver s. 2 At der er ansøgt om hjælp til rengøring og tøjvask og skift af sengetøj, afslag stadfæstet af Det Sociale Nævn. Det korrekte er at der er ansøgt om denne hjælp flere gange og der er givet afslag flere gange. Den sidste gang valgte jeg ikke at anke da jeg var nødsaget til at flytte hjem da min forældre ikke magtede at holde to hjem. Albertslund Kommune skriver at offentlig transport ikke kan forværre sygdommen. Der er beskrevet flere steder i lægepapirerne at den unødige hårde belastning transport i bus og tog vil give mig vil betyde at alle mine kræfter går til transport og derved kan jeg ikke gennemføre en uddannelse/job. Dette er jo så tydeligt bevist, idet jeg har måtte opgive flere uddannelser på grund af manglende hjælp. Den 15. april 2011 sendte jeg en kopi af B s brev af 12. april 2011 til Ankestyrelsen så myndighederne kunne få mulighed for at komme med bemærkninger til det der var anført i B s brev. I et brev af 25. maj 2011 skrev Albertslund Kommune at Visitationen har bekræftet, at (A) i oktober 2006 har søgt om hjælp i form af indkøbsordning og har fået dette bevilget. Pga. en systemfejl i forbindelse med overgang til nye systemer er oplysningen tilsyneladende ikke blevet korrekt overført og fremgik ikke af de nuværende systemer. Det sociale nævn havde ikke yderligere bemærkninger til sagen, mens Ankestyrelsen (i et brev af 14. juni 2011) i relation til principafgørelsen C-21-08 bemærkede at kommunen havde mulighed for at frakende en ydelse hvis den løbende bevilling ikke var i overensstemmelse med aktuel praksis.

Bilag: 6.1. Opdateret notat tilbagebetaling opkrævning vedrørende rengøring 12-05-2016 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 185440/16

Notat til Center for Særlig Social Indsat, Helsingør Kommune Helsingør Kommune har konstateret at der på følgende 2 botilbud er opkrævet for meget i egenbetaling fra beboerne: Kronborghus (Længerevarende botilbud for borgere med udviklingshandicap efter Almenboliglovens 105, stk. 2 og Servicelovens 83 og 85) har igennem mange år opkrævet beboerne for udgifter til rengøring. Dette er der ikke lovhjemmel til, idet det kun er udgifterne til rengøringsmidler der må opkræves hos beboerne. Kronborghus har derfor udarbejdet en opgørelse over, hvor meget der er opkrævet for meget fra beboerne tilbage til 2007. SPUC - (Længerevarende botilbud for borgere med udviklingshandicap efter Almenboliglovens 105, stk. 2 og Servicelovens 83 og 85) har igennem en år række opkrævet nogle beboere for ekstra rengøring i en periode, hvilket der ikke er lovhjemmel til. SPUC har ligeledes udarbejdet en liste over, hvor meget der er opkrævet for meget fra beboerne tilbage til 2007. Center for Økonomi og Ejendomme har på vegne af Center for Særlig Social Indsats anmodet BDO om, at gennemgå: Om den valgte metode er rigtig og brugbar Om beløbene er korrekt opgjort på baggrund af den valgte metode Om en vurdering af hvor langt, de bør/skal gå tilbage i forhold til tilbagebetaling. Gældende grundlag for egenbetaling: Vejledning Nr. 14 af 15. februar 2011, Socialministeriet, Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven Beregninger: Beregningerne der er gennemgået fremgår af vedhæftede regneark Konsekvenser reng Kr hus inkl pl og Konsekvenser rengøring SPUC. Vi har foretaget en stikprøvevis gennemgang af det datagrundlag, der er anvendt til opgørelsen/beregningen af de tilbage betalingspligtige beløb pr. beboer. Resultat af vores gennemgang: Vi har gennemgået den valgte metode for opgørelse/beregning af de for meget opkrævede egen betaling fra beboerne på Kronborghus og SPUC i perioden 2007-2015. Det vurderes at valgt metode er anvendelig til beregning af tilbage betaling til beboerne. Periode for tilbagebetaling Vi har anbefalet kommunen, at vurdere dette udfra en afvejning af den politisk risiko i forhold til at der kan blive rejst krav om tilbage betaling tilbage til 2007, hvor kommunen overtog botilbuddene fra det tidligere Frederiksborg Amt. Men 5 år vil være rimeligt i forhold til, at regnskabsbilag og data skal gemmes i 5 år. Side 1 af 1