SMTTE-model. Dronning Alexandrines Børnehave, Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V Tlf. 87138432, Email: magro@aarhus.dk



Relaterede dokumenter
Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kunst med melklister

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Sommer Juni, Juli, August

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

bbb Børnebiksen, Oktober Ørbækvej 34, Svendborg, Bulen , Biksen , Banjen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

Vi håber alle har haft en god sommerferie og er klar til at starte igen. Vi starter lige på og hårdt med at gøre klar til Høstmarkedet.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Natur og naturfænomener

Læreplaner. Vores mål :

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Jagttur den 16. maj 2012

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

De 2-3 årige på grøn stue

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Velkommen hos. natur. Mettes dagpleje

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

forord I dagplejen får alle børn en god start

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner Eriksminde Vuggestue

PIPPI- HUSET. Evaluering og Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Pædagogiske læreplaner

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

25. april Kære Alle Forældre i Hjerm Dagtilbud. Hermed et nyhedsbrev med stort som småt

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE AKTIVITETSOVERSIGT LÆREPLANER OVERGANG MELLEM DAGTILBUD BØRNEMILJØLOV...

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Fiskeren og hans kone

Vi besøger farmor og farfar

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

ktive fortællinger, rim og remser

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Hvor vil du helst slappe af? 1.Sandkasse. 2.Boldbane. 3.Mudder køkken

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogisk Læreplan

Lærerplan for børnehaven. i Hou. Landsbyordning

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Diktat 1 Lørdag morgen

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Min morfar Min supermand

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Transkript:

SMTTE-model Navn på projekt/fokus/indsatsområde: Natur og udeliv uge 21-24 2011 Hvilket tema(er) er det primært rettet på: Alsidig personlig Sociale Sproglig Krop og Naturen og Kulturelle udtryksformer udvikling kompetencer udvikling bevægelse naturfænomener og værdier x x x Sammenhæng Mål Tiltag Vi skal i gang med vores 2. projektuge i 2011. Hele huset bliver delt ind i grupper og der bliver arrangeret aktiviteter med natur og udeliv som omdrejningspunkt. Også denne gang vil vi involvere vores køkken i aktiviteterne. Vi justerer grupperne fra projekt 1 ift. de nye børn, der er kommet til og vores nuværende personalesammensætning. At give børnene indsigt i naturens mangfoldigheder At give børnene kendskab til dyre og plantelivet At børnene undersøger og udforsker naturen gennem brug af sanserne At udfordre børnenes kreativitet med naturmaterialer At børnene får kendskab til at lave mad i naturen og af nogle af naturens råvarer Vi starter med en fællestur til Hørhaven, hvor vi skal lave bål mad, lege ved vandet og skoven. Fange krabber og insekter. Ture til Botanisk have for at fange haletudser og følge deres vækst, samle smådyr og tage billederne af dem. Lave mad på bål hver tirsdag og onsdag, hvor vi snitter hakker, steger og koger. Tegne planter vi ser på vores tur, samle blade og slå op i bøger for at finde ud af hvilket træ de kommer fra. Bruge bestemmelsesdug til blade og dyr. Lege kimslege med naturting, lave sanse- og følelege på stranden. Lave kunstværker af vores indsamlede sten, planter, gren. Blomster og lign. Lave vendespil med dyr og finde ud af hvor de bor og hvad de spiser.

Tegn (vi forventer at se) At børnene udviser glæde ved at gå på opdagelse og sanse naturen De samler dyr, planter, naturmaterialer og stiller spørgsmål om de forskellige ting de finder i naturen Begynder at bruge naturmaterialer i deres leg Er opmærksomme på naturens råvarer og viser interesse for dem Oplever glæde ved at lave mad på bål og efterspørger dette Tegn vi så Evaluering Dokumentation Evaluering sker på projektgruppemøde, samt p-møde i august. Børneinterviews Plancher praksisfortællinger Dokumentation fra naturprojektet forår 2011 Voksne: Louise, Connie og Birthe Sansernes oplevelse: I disse uger har børnene fornemmet vejret på deres små barnekroppe. Det har regnet, de har fået blæst i håret, og solen stak i øjnene, da de skulle fokusere på fuglene blandt træerne. Naturens mangeartede dufte fra rådne krabber til blomstersødme og bålets røg og den parfume vi fik lavet af hybenroser. De hørte mange lyde af knasende grene, tramp ned ad trappen fra Hørhavens græsareal mod stranden. Bølgeskvulp og mågeskrig, fuglesang, børnestemmer og ikke at forglemme stilheden. Overfladen på stenene, skallerne og den bløde tang gav følesansen mange oplevelser. Ligeledes blev der plukket mange blomster og smådyrs kriblen på håndfladen. Den direkte indlæring: Sprogligt: Der blev sat mange ord på forskellige naturelementer, som vi voksne kunne høre blive genanvendt i forskellige sammenhænge efterfølgende. Nogle ord i den rette sammenhæng, medens andre tilfældigt blev benyttet i leg fx når der bliver bagt kager i sandkassen, så er det muligt at blande en krabbe i dejen eller en håndfuld usynlige skaller. Kreativt: Vi har under processen og bagefter kunne gense nogle af de oplevelser børnenes har fået, blive gengivet på deres tegninger. Motorisk:

For nogle var det en stor udfordring at klare sig i naturens forskelligartede struktur, for andre var det som en leg at kravle over trækævler, klatre på gigantiske kampesten, der i børneøjne kan betragtes som bjerge af sten. Badebroens med det brusende vand underneden, at kaste sten i vandet med de efterfølgende sprøjt. De afprøver deres udholdenhed ved de lange gåture i bakket terræn i samlet flok; men det bedste var nok at gå i strandkanten og lige forsøge sig med - at gå en tur i vandet lige til støvlekanten, og så det med at undgå at få vand i støvlerne. Det er en skøn fornemmelse, som de fleste af os voksne husker fra vores barndom. Finmotorikken blev stimuleret ved, at håndtere smådyr uden at mase dem. Det var om at holde hånden i ro og med øjnene fokusere på netop det, som luppen skulle forstørre, det være sig et lille insekt, en trærod eller en lille blomst øje hånd koordinationen blev sat på prøve. Dette var blot noget af den pædagogiske læring dette projekt er mundet ud i. Alle har været med på hver deres niveau. Vi synes, at vi fik indfriet vores mål med projektet, og at vi fik set de tiltag, som er beskrevet under SMTTE modellen. Børneinterview: Alberte fra grøn stue: A Interviewer: B Spørgsmål 1: B: Var du med på turen i bus ud til Hørhaven? A: Nej, det kan jeg ikke huske, om jeg var B: Vi kørte alle sammen i bus derud A: Ja nu kan jeg godt huske, at jeg var med, for jeg tabte min kasket B: Hvad skete der med din kasket? A: jeg tabte den ned i bunden af bussen jeg fik den igen B: du var altså med på turen A: ja det var jeg Spørgsmål 2: B: Hvad kan du huske fra turen? A: vi var nede ved stranden og samle sten, og der fandt jeg en forstenet nissehue De andre fangede krabber, og Irene fangede en fisk B: Kan du huske andet fra turen? A: der var bål B: var det et lille eller et stort bål? A: det var et kæmpe bål, ellers kunne vi jo ikke få mad B: hvad var det for noget mad vi fik? A: Vi fik ikke æggekage (Fladbrød der udseendemæssigt godt kunne minde om en æggekage), for det kunne ikke blive hård nok B: vil det sige, at vi slet ikke fik noget at spise? A: jo da vi fik gulerødder og squash i pastasovsen, og så fik vi pasta til Spørgsmål 3: B: Hvad synes du var sjovt på turen A: det var sjovt at vi skulle lave bål

Det var næsten den samme bus, som da vi lavede juletræ (juletræs tur til Kasted) Spørgsmål 4 B: var der noget der var kedeligt på turen? A: ja at jeg ikke kunne lide squash Spørgsmål 5 B: kan du huske mere fra turen A: da vi kom hjem, skulle vi male på stenene, og vi lavede ting på gulvet af stenene, jeg lavede en kat og sådan noget Spørgsmål 6 B: var der noget der var ekstra sjovt? A: At vi fik nogle æbler til sidst At det regnede, og så kom solen, og så regnede det igen, det var sjovt Og historien om at der var en heks engang ude på den strand. Den ville have noget af det lille nissebarn, der kom derop, nu har din nisse jo fået sin hat igen Ja så fik vi pandekager med sukker, det smagte i hvert fald mega godt B: hvad synes du var det bedste ved turen? A: Det bedste af det hele var pandekagerne Spørgsmål 7: B: var de noget, der var det dårligste? A: at vi skulle deles op i grupper B: hvordan mener du? A: for så kunne vi ikke være sammen med vores venner, det var det allerdårligste, det var derfor jeg synes det B: Hvordan kunne det være bedre? A: så kunne vi rigtig hygge os fra stuen og med vores venner og samle ting med vores venner Praksisfortælling: Nede ved vandet samlede Alberte en sten op, som havde facon lig en nissehue. Den tanke gav anledning til en fortælling om en heks, der havde forvandlet en nissehue til en sten. Vi sad på nogle kæmpe sten i vandkanten og historien udspillede sig oppe på den stejle skrænt. Heksen blev beskrevet og dens levested ligeså. En dag skulle nisserne fra Birthes hus til stranden. De ankom netop til dette sted, og en lille nisse var nysgerrig, den havde set heksen oppe på skrænten og ville klatre derop. Da Heksen så, at den lille nisse kom ind på dens enemærke, tog heksen nissens hue og forvandlede den til en sten, det var netop den sten som Alberte havde fundet. Da historien var slut samlede Caroline en anden sten op og gav den til Birthe og sagde: Fortæl om den sten. Der var ikke mere tid, vi begav os på vej op til vores mødested. På vej op ad trapperne og på stien hen til vores mødested fortalte Carolina om sin sten. Carolina: den sten er en heks, og den hedder Tula

B: hvordan ser den ud? C: den har et sort forklæde på, og så har den en grim kjole på og en nissehue, den har forhekset nissehuen. Den er gal fordi, der var en nisse, der havde klatret op ad dens skrænt, og så blev den gal for Heksen rørte i dens gryde. Så kom den hjem hvor du bor og så bliver den glad igen når den får dens sten igen. Dokumentation fra Radiserne Voksne på gruppen: Tina, Trine og Mette Vi tog bussen ud til Risskov skov, hvor vi lyttede efter skovens mange lyde. Vi gik en lang tur rundt i skoven og stoppede undervejs hvor vi fik én snak om det de hørte. Vi hørte mange fugle, biler, mennesker i løb og menneske snak, lyde fra havnen. Vi sætter os ved et bord/ bænke og børnene skulle nu til at tegne de ting vi hørte. Praksis fortælling: Tina spørger Hvad har I hørt på jeres tur? Marie rækker hånden op: Jeg har hørt bilerne ude fra vejen, og en solsort Michael siger Skib Tina spørger igen: Er der andre, der har hørt en lyd? Sofie: Jeg har hørt en due Tina: Hvordan lyder en due Sofie giver en lyd Isabella rækker hånden op og siger, at hun har hørt kragen Matilda: Baby Mette: Ja vi har hørt en baby En hund kommer forbi og pruster Marie: Jeg kan høre en hund Mette deler papir ud og lægger farverne på bordet Mette: Nu skal I tegne nogle af de ting vi har hørt på vores tur Nogle går straks i gang, mens andre synes det er en lidt svært opgave og skal hjælpe lidt på vej.