Præsentation af det kliniske undervisningssted:

BESKRIVELSE AF GYNÆKOLOGISK AMBULATORIUM SOM KLINISK UNDERVISNINGSSTED I HENHOLD TIL GODKENDELSESKRITERIER. Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gynækologisk Ambulatorium, Aalborg Sygehus, Vesterbro 14. 1.sal, 9000 Aalborg Tlf: 99321292 Åbningstider: alle hverdage kl. 08.00 15.30. (Fredag kl. 08.00 15.00) Gynækologisk Ambulatorium (efterfølgende forkortet til Gyn Amb) arbejder afklarende, iværksættende og opfølgende i forhold til kvinder med gynækologisk lidelser. Modtager kvinder i alle aldersgrupper, dels nyhenviste fra praktiserende læger/speciallæger, dels kontrolbesøg indenfor følgende specialer: Onkologi Uro-gynækologi herunder Inkontinente Patienter Almen gynækologi herunder eks patienter med blødningsforstyrelser og patienter der skal forundersøges til éndagskirugi Behandling af kvinder der ønsker medicinsk abort Omsorgstilbud til voldtægtsofre. Endvidere samarbejder Gynækologisk Ambulatorium med Urologisk Ambulatorium om Inkontinens ken. Tilbud om førstøttesamtaler til kvinder som ønsker abort, samt efterstøttesamtaler til kvinder der har fået fortaget medicinsk abort. Gynækologisk Ambulatorium modtager ca. 12.000 patienter årligt. Gyn Amb fungerer som uddannelsessted for sygeplejestuderende i modul 1-2-4, jordemoderstuderende, medicinske studenter, speciallæger, samt læger der er under uddannelse til almen praktiserende læge. Afsnittet råder over 1. klinisk vejleder(sygeplejerske Inge Skørbæk Madsen) der er uddannet praktikvejleder i 2002. Den kliniske vejleder forestår forventningssamtale, refleksionsøvelser, midtvejevaluering og er eksaminator ved afsluttende intern prøve. Den studerende og klinisk vejleder afklarer i samråd, ved forventningssamtalen, hvordan den enkelte studerende lærer bedst. Ud fra dette planlægges hvordan den kliniske periode skal forløbe. Fx: Refleksionsøvelser, logbog dagbogsnotater, pædagogiske dage, midtvejsevaluering og intern prøve. Den kliniske vejleder planlægger mødetider. Uddelegerer til andre sygeplejersker i afsnittet i forhold til den daglige vejledning/arbejdsgang. 1

Det kliniske undervisningssteds organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Organisationen og afsnittets placering i organisationen: Region Nordjylland Sygehusledelsen Direktør Jens Ole Skov Vicedirektør Kim Mikkelsen Lægefaglig direktør Morten Noreng Sygplejefaglig direktør Lisbeth Kjær Lagoni akut medicin kirurgionkologi anæstesi hjertelunge lab. og billeddiag -nostik hovedorto børn- gynuro Graviditets- og ultralydsafsnit Afsnitsledende spl Pernille Kolind Obtetrisk Overlæge Ulla Christiansen Ultralyds Overlæge Peter Skovbo ledelsen for klinik børn-gyn-uro chef Anne Dorthe Bjerrum Forløbsansvarlig viceklinikchef Erik Søgaard-Andersen HR-ansvarlig viceklinikchef Lise Hansen Barselsafsnit 11 Afsnitsledende spl. Kristine Koch Overlæge Charlotte Andersson Sexologisk klinik Overlæge Astrid Højgaard Gynækologisk amb. Afsnitsledende spl. Hanne Qvist Overlæge Anne Mette Jørgensen Fertilitetsklinik Afsnitsledende spl. Inge Poulsen Overlæge Bjørn Pedersen Gynækologisk Sengeafsnit Dagkirurgisk afsnit Akutstue Afsnitsledende spl. Kathrine Eskildsen Overlæge Tove Svarre Obstetrisk Sengeafsnit Afsnitsledende spl. Kathrine Eskildsen Overlæge Pia Kaspersen Afdelingens samarbejde med andre ledelser Gynækologisk Operationsgang Anæstesisektoren Fødegang 2

Normering 9 sygeplejersker, der alle har mange års klinisk erfaring. Heraf 1 afdelingssygeplejerske. 1 sygeplejerske er sikkerhedsrepræsentant 1 sygeplejerske er uddannet praktikvejleder. 1 undervisningsansvarlig sygeplejerske med diplomuddannelse. 3 sygeplejersker er uddannet kontinenssygeplejersker. 1 sygeplejerske er uddannet rygestopsinstruktør. 3 sekretærer. Plejeform. Tildelt patientpleje. Samarbejdsstrukturen internt og externt Vi arbejder meget i teamfunktioner inden for de forskellige specialer. De enkelte sygeplejersker har en eller flere speciale funktioner og indgår således i samarbejdet med lægerne i teams. Samarbejdet til enhver tid baseret på: - En afdeling, hvor patienterne oplever undersøgelse, pleje og behandling af høj kvalitet, - En afdeling, som stiller krav til medarbejderne og værdsætter dygtighed, engagement og fleksibilitet - En afdeling, som omgivelserne anser for at være professionel, Udover samarbejdet med lægerne er der også samarbejdsrelationer med andre faggrupper og afdelinger: Gynækologisk sengeafsnit/ Dagkirurgisk afsnit Gynækologisk Oprationsafdeling. Klinisk kemisk afdeling. Blodbank. Portører. Sengeafsnit, der ønsker tilsyn til en indlagt patient. Praktiserende læger. Privat praktiserende speciallæger (Gynækologer) Socialrådgiver. Fysioterapeuter Psykologer Køkken Anæstsisektoren Sexologisk klinik 3

Sygeplejefaglige forhold på det kliniske undervisningssted Mål og syn på sygeplejen Baseres på afdelingens værdier, nærhed, gensidig respekt og faglighed som tilstræbes at kunne genfindes i alle situationer. Sygeplejefaglige problemstillinger, for gynækologisk-ambulatorium. Nedenstående er eksempler på de typiske sygeplejefaglige problemstillinger, der findes i afdelingen. En sygeplejefaglig problemstilling fremkommer på baggrund af objektive og subjektive observationer. Patienten kan have flere problemstillinger, som kan gribe ind i hinanden. Det betyder at problemstillingerne skal ses og bearbejdes i sammenhæng og ud fra et helhedsbillede af patienten. På baggrund af forståelse af sammenhænge udarbejdes mål for plejen, med efterfølgende udførelse af plejehandlinger og evaluering af plejen. Rækkefølgen er ikke prioriteret, Der kan sagtens findes flere problemstillinger Patienten har nedsat funktionsniveau Patienten har kvalme Patienten har smerter Patienten har obstipation/diarré Patienten har forstyrrelser i væskebalancen Patienten er utryg/angst Patienten føler sig alene/isoleret Patientens familie er fortvivlet. Patienten er træt Patienten har spiseforstyrrelser Patienten har vægtproblemer Patienten har abstinenser Patienten kan ikke tage vare på sig selv Patienten føler sig afskåret fra vanlig aktivitet (ex. rygning) Patienten er i krise Patienten har vejrtrækningsbesvær Patienten har søvnbesvær Patienten har vandladningsproblemer Patienten føler sig ikke forstået sprogligt/kulturelt Patienten har temperaturforhøjelse Patienten er svimmel Patienten og evt. pårørende har utilstrækkelig sygdomsforståelse/sygdomserkendelse Patienten har sociale problemer i forbindelse med sygdom og indlæggelse Patienten har sår Patienten har ubehag på grund af hormonale forandringer/forstyrrelser Patienten har nedsat seksuel funktion eller lyst Patienten har ændret kropsopfattelse. Patienten, der mangler handlemuligheder i situationen. 4

Patienten føler håbløshed. Patienten har blødning. Undervisningsstedets arbejde med kvalitetssikring og udvikling. Afsnittet arbejder løbende med kvalitetssikring og den seneste udvikling har været: udvikling af standarder dokumentation (epj) arbejder løbende med kvalitetssikring i patientforløb. selvstændige sygeplejekonsultationer i forbindelse med patienter der skal have fortaget forundersøgelse til abort. selvstændige sygeplejekonsultationer i forbindelse med patienter der kommer med urogynækologiske lidelser. opfølgende sygepleje telefonkonsultationer. Der er indenfor afdelingen en netværksgruppe af kliniske vejledere og undervisningsansvarlige, som mødes 4 dage om året. Gruppen arbejder med udveksling af erfaringer, idébank, implementering af nye læringsredskaber, udveksling af nyt teoretisk stof o.l. Patientsituationer/Fænomener Vi modtager alle IKKE akutte patienter til udredning af gynækologiske lidelser, patienter der kommer til kontrol af iværksat behandling samt patienter der kommer til opfølgende kontrol efter maligne gynækologiske lidelser. Patienter er i forskellige tilstande fysisk som psykisk.. Hvor den fysiske spænder fra den selvhjulpne patient til den patient der har brug for hjælp til alt. Den psykiske tilstand kan spænde fra det trygge til det meget angste/utrygge. Patienterne kan være angst/utrygge på baggrund af flere ting. Det kan være for selve undersøgelsen, om de fejler noget alvorligt eller angst for konsekvenser af lidelse og behandling. Patientforløb Vi har patienter der kommer til enkeltstående besøg, nogle har to eller tre besøg og nogle kommer gennem flere år. Sygeplejefagligeopgaver, metoder og redskaber Sygeplejersker i Gyn Amb søger hurtigt at etablere den gode relation til patienten. Vi er meget opmærksomme på vores egen fremtoning i modtagelsen og i samværet med patienten. Da vores kontakter i ambulatoriet er meget korte, bliver det meningsfyldt at få samspillet til at fungere hurtigt. Det gode samspil er forudsætningen for at komme ordentlig ind til patientens behov/problem, der efterfølgende danner grundlag for den hjælp og vejledning patienten videre har behov for. Et stort fokusområde er kommunikation herunder samtale forløb. Kommunikationen er vigtig i vores vejledning til patienten f.eks. i følgende opgaver: klargøring til operation, herunder vejledning af f. eks faste regler telefonsamtaler (besvare spørgsmål fra patienter) kostvejledning om jernrig kost, fiberrig kost, proteinrig kost 5

Samtaleforløb kan bestå af en enkelt samtale, men også bestå af flere samtaler i et forløb. Eks. på enkeltstående samtaler er abortsamtaler og eks på samtaler i forløb kan være opfølgende samtaler med voldtægtsofre eller opfølgende samtaler med inkontinenspatienter. Desuden arbejder vi meget som assisterende ved undersøgelser, hvor vi f. eks: Planlægger dagen Hjælper patienten før, under og efter undersøgelsen Assisterer lægen Bestiller og varetager prøver måler fysiologiske værdier i form af BT, puls og temperatur I denne sammenhæng er det vigtigt at have viden om, hvad ventetid betyder for patienten, hvad der er mere vigtigt end noget andet, hvilken hjælp patienten skal have i situationen både fysisk og psykisk, brug af hygiejniske retningslinier før, under og efter situationen og betydning af at prøver varetages på ansvarsfuld måde. Derudover er der alle de praktiske opgaver med f. eks rengøring og pakning af instrumenter. Klargøring og oprydning på stuerne. Metoden vi arbejder ud fra er sygeplejeprocessen, hvor vi ud fra samspillet med patienten dataindsamler, problemidentificerer, handler og evaluerer. Vi bruger epj som dokumentation. Undervisningsstedets ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejeuddannelsen Vi forsøger at holde os ajour via: opsøge ny viden/litteratur kollegiale refleksioner/erfarings udveksling temadage relevante kurser der kan eksempelvis tages sygeplejerelevante emner op til diskussion på personalemøder. studiebesøg på andre afdelinger/sygehuse Møder i netværksgruppe Uddannelsesmæssige forhold på det kliniske undervisningssted: Adgang til litteratur Gyn Amb råder over et beskedent udvalg af faglitteratur. Der findes PCèr på samtlige kontorer og undersøgelsesrum, der alle er tilgængelige i åbningstiden. Den studerende kan oprettes som bruger ved starten af model 4. Syn på læring og studiemiljø Vi mener at læringen skal tage udgangspunkt i den enkelte studerende, hendes viden, færdigheder og holdninger. Desuden mener vi, at det at sætte ord på sine tanker, handlinger, følelser både mundtligt og skriftligt er en vigtig del af læreprocessen, idet vejlederne får indsigt i, hvad den studerende/eleven er optaget af og hvor han/hun befinder sig teoretisk, fagligt og personligt. Dette skaber gode forudsætninger for diskussioner, refleksioner formelle og uformelle som fører til udvikling. 6

Afdelingen forsøger at skabe et optimalt læringsmiljø via: Respekt for den enkelte studerendes autonomi Trygge rammer, hvor det er acceptabelt og muligt at fejle uden negative konsekvenser. Passende faglig udfordring der tager afsæt i den studerendes niveau. Vores grund holdning er, at man som studerende bliver en del af fællesskabet, bliver accepteret, får adgang til de nødvendige informationer i faglige fællesskaber, på en sådan måde, at den studerende får mulighed for at koncentrere sig om sygeplejefaglige opgaver. Vi mener, at det er vigtigt, at den studerende får mulighed for at afprøve sine færdigheder, som han/hun har lært, både på det personlige, praktiske og det teoretiske plan Vi bestræber os på at skabe mulighed for, at der kan foregå forskellige læreprocesser i det daglige. Det er velset, at den studerende læser faglig relateret litteratur i ledige stunder. Afsnittet tilbyder engageret, kvalificeret og ansvarlig vejleder, som har erfaring med at vejlede studerende/elever. Vejlederen følger den studerende/eleven tæt under hele forløbet både i den faglige vejledning og ved de løbende studiesamtaler. I Gyn Amb har alle sygeplejersker en daglig vejlederfunktion, hvorfor den studerende vil opleve at følge forskellige sygeplejersker, afhængig af hvilket område den studerende er tilknyttet i en given periode. Afsnittet vil til enhver tid leve op til ovenstående og gensidigt forvente flg.: At den studerende har forberedt sig på: sine forudsætninger og forventninger, læringsudbyttet for det kliniske undervisningsforløb afsnittets generelle studieplan at udarbejde den individuelle kliniske studieplan. At vise vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig udvikling ved: at tage aktivt del i forudsætnings- og forventningssamtalen, evalueringer, individuel vejledning og gruppevejledning, at indgå reflekterende i sygeplejehandlinger samt forholde sig til normer og værdier, at være medvirkende til at vælge indhold og metode i forhold til forudsætninger og læringsudbytte for det kliniske undervisningsforløb, at vise ansvar over for og aktiv deltagelse i de fastlagte studieaktiviteter samt overholde tilstedeværelsespligten, at udarbejde og aflevere litteraturliste svarende til litteraturkravet som betingelse for indstilling til den interne prøve, at gører brug af kliniske vejledere, det kliniske undervisningssteds øvrige personale, underviseren og medstuderende som ressourcepersoner. 7

Undervisningsstedets organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet. Modul1: Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i. Modulet retter sig ligeledes mod patientologi, patientsituationer og fortællinger. For at opnå læringsudbytte for modul 1 har vi lavet flg. program: Dag 1, 2 og 3 er med fokus på sygeplejersken og ren observation. Dag 1: Velkomst/introduktion til afdelingen Følge sygeplejerskes arbejde på stue Sidste halve time dagbogsskrivning Dag 2: Følge sygeplejerskes arbejde på stue Sidste halve time dagbogsskrivning Dag 3: Følge sygeplejerskes arbejde på stue Sidste halve time dagbogsskrivning Dag 4 og 5 Fokus på Patienten Dag 4: Følge sygeplejerskes arbejde på stue Fokusere mere på EN patient. Opsamle data mhp den grundlæggende sygepleje(fysiologiske behov) Sidste halve time dagbogsskrivning Dag 5: Følge sygeplejerskes arbejde på stue Fokusere mere på EN patient. Opsamle data mhp den grundlæggende sygepleje, fysiologiske behov og eks kommunikation. De sidste 2 timer er med Klinisk Vejleder, gengivelse og forklaring af data op samlet de sidste to dage, der bruges en halvtime til dagbogs skrivning inden. Modul 2: Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og intervention i relation til udvalgte fænomener. Modulet retter sig ligeledes mod udvalgte fysiologiske behov og beherskelse af praktiske færdigheder inden for udvalgte sygeplejefaglige områder. For at opnå læringsudbytte for modul 2 har vi lavet flg. program: Begge dage følges med sygeplejersker i arbejdet på stuerne. Fokus på systematisk opsamling af objektive og subjektive data i relation til fysiologiske behov. 8

Modul 4: Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende medicinsk og kirurgisk sygepleje i sekundær og/eller primær sundhedstjeneste. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske. Modulet kan tilrettelægges i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsudbytte: At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinier. For at opnå læringsudbytte for modul 4 i forhold til Grundlæggende klinisk virksomhed har vi valgt at opdele den kliniske periode på Gynækologisk Ambulatorium i emner. Emnerne repræsenterer eksemplariske forløb, hvor tilfældige situationer kan opstå. Hvert emne strækker sig over 2 uger. Sygeplejen har fokus på samspillets betydning m.h.p. hurtigt at etablere et tillidsforhold, den objektive og subjektive dataindsamling, der kan danne grundlag for problemidentifikation og relevante sygeplejehandlinger. Kommunikationens betydning m.h.p, at forberede patienten på undersøgelse og fremtid, og de hygiejniske forhold der præger en afdeling med mange besøg og mange assistancer. Kernen i afsnittets sygepleje vil derfor bestå af flg 4 omdrejningspunkter. Hygiejne Instrumentel sygepleje(dataindsamling/problemidentifikation/handling) Patient/sygepleje samspil herunder Etik Kommunikation Disse omdrejningspunkter skulle gerne komme i spil i forhold til de fysiologiske behov der er almindelige i Gynækologisk Ambulatorium. eks respiration, kredsløb, mobilisering, temperatur, ernæring og udskillelser der kan uddrages af de emnebetingede situationer. En 10 ugers perioden kunne eksempelvis se således ud: -2 uger med sygepleje til patienter der skal gøres klar til Provokeret Abort. Der vil blive mulighed for at følge en patient gennem forløb med fokus på kirurgisk abort og med fokus på medicinsk abort. Er der fokus på kirurgisk abort, kan der evt. arrangeres 1-2 dages studiebesøg på Dagkirurgisk Afsnit.. Medicinsk abort foretages i Gyn Amb. -2 uger med sygepleje til Urogynækologiske patienter. Her vil den studerende følge Kontinenssygeplejersker. Der kan der eksempel være fokus på væskeindtag og fiberrig kost. 9

-2 uger med sygepleje til patienter der kommer pga. Blødningsforstyrrelser. Der kan der ved patienter med blødningsforstyrrelse og evt. lav hæmoglobin være fokus på vejledning af jernholdig kost. -2 uger med fokus på patienter der kommer på grund af celleforandringer på livmoderhalsen, og patienter der kommer til forbehandling til dagkirurgi. - De sidste 2 uger bruges til opsamling samt forberedelse og afvikling af eksamen. Indenfor hvert emne skal den studerende, starte med at være observerende til deltagende og evt. til slut selvstændigt udføre sygepleje der relaterer sig til grundlæggende behov udledt af situationerne. Alle studerende starter dagen med at overveje tildelte opgavers indhold og intervention mundtligt overfor vejleder. Overvejelserne med situationsbestemte ændringer afprøves i praksis. Efter praksis laves kort refleksion over oplevelsen. 1 gang om ugen tilstræbes en dybderefleksion ud fra flg. refleksionsmodel: Starte med en kort præsentation af situationen i forhold til de 4 omdrejningspunkter. Med Carper som ramme kan man strukturere refleksionsprocessen ved hjælp af følgende nøglespørgsmål: Æstetik Hvad prøvede jeg at opnå? Hvorfor gjorde jeg som jeg gjorde? Hvilke konsekvenser havde mine handlinger i forhold til : Patienten? Andre? mig selv? Hvad følte personerne? Hvilke tegn vurderede jeg det ud fra? Personlig Hvordan følte jeg i situationen? Hvilke faktorer havde indflydelse på mig? Etik Hvordan svarede mine handlinger til mine holdninger? Hvilke faktorer styrede mine handlinger? Empiri Hvilken viden blev inddraget eller hvad skulle have været inddraget? Refleksivitet Hvordan forbindes denne situation med tidligere erfaringer? Kunne jeg håndtere situationen bedre i lignende situationer? Hvordan kunne konsekvensen af alternativ handling se ud for: Patienten? Andre? Mig selv? Hvordan opfatter jeg nu erfaringen Kan jeg supporte mig selv og andre bedre herefter? Har det ændret min viden? Johns C, 1998, Transforming nursing through reflective practice,egen engelsk oversættelse af Model of structured reflection, p. 4 K.E. 2008 10

Den kliniske vejleder planlægger mødetider med tilstedeværelse af 30 timer pr uge, og studiedage planlægges så den studerende får størst mulig læringsudbytte. Kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Vi arbejder med at forbedre vores kliniske undervisning ud fra tidligere studerendes evalueringer af afdelingen. Planlægning af tid til klinisk vejleder. Der er afsat timer til den kliniske vejleder således at hun kan lave refleksion med den studerende. Det er dog ikke fastlagt på arbejdsplanen, men planlægges løbende hvor det er muligt i forhold til resten af afdelingens daglige arbejde. Der arbejdes på at få det mere struktureret fastlagt. I tilfælde af meget arbejde må den studerende reflektere i dagbog. Revideret marts 2013 11