Dansk uddrag af Amnesty Internationals rapport On the Brink of Death: Violence against women and the abortion ban in El Salvador



Relaterede dokumenter
Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Vi mødte omkring 10 kvinder på centret, den yngste 13 år.

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

8 Vi skal tale med børnene

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

En lille familiesolstrålehistorie

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Børneundersøgelse Grafrapport August 2014

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Børne- og Ungetelefonen

Børnehave i Changzhou, Kina

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR KLASSETRIN

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Forældreundersøgelse

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Kapitel 120, En dialog:

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i E/11-96

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Det særlige som potentiel ressource

Eventyret om det skæve slot

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Kvinden Med Barnet 1

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

dit liv. dine muligheder to kulturer

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11, tekstrække.

Det svære liv i en sportstaske

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

Opgave 1. Dennis pudsede King på Carl, der faldt om og blev bidt flere steder, hvorefter Dennis og Erik sparkede løs på Carls skridt.

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Du er klog som en bog, Sofie!

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

Dagbog fra Ramadan 2005

Juleevangeliet og de hellige tre konger

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Kapitel 7. 7.december 965

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24, Salmer:

Dukketeater til juleprogram.

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Medicinsk abort til uge 8+0

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

LIV "Er vi okay efter i lørdags" VICTORIA "Ja det tror jeg da... Hvorfor skulle vi ikke være det?"

Din tro har frelst dig!

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

Transkript:

Dansk uddrag af Amnesty Internationals rapport On the Brink of Death: Violence against women and the abortion ban in El Salvador Tusindvis af kvinder og unge piger i El Salvador får krænket deres menneskerettigheder på grund af landets totale forbud mod og kriminalisering af abort, der blev indført ved lov i 1998. Det er forbudt for alle kvinder og unge piger at søge abort - uanset grunden. Så det gælder altså også kvinder og piger, der er blevet gravide efter en voldtægt, eller hvis deres helbred eller liv er i fare. Kvinder og piger kan blive idømt langvarige fængselsstraffe, hvis de får en abort, og det bliver opdaget. Ofte er dommene baseret på mangelfulde beviser og sjuskede retssager. I sidste ende er den salvadoranske stat ansvarlig for dødsfaldene blandt de kvinder og piger, som er blevet frataget deres ret til at kunne bestemme over deres egen krop. Diskriminationen mod kvinder og unge piger forværres af, at staten ikke tilbyder ordentlig seksualoplysning og vejledning om blandt andet moderne prævention. Disse restriktioner er alvorlige krænkelser af kvinders og pigers menneskerettigheder og kræver omgående indgriben. Fordomme om kvinders og pigers rolle som mødre og fødemaskiner skaber diskrimination og ulighed. Det samme gør de fastlåste holdninger om kvinders seksualitet, og hvad der er acceptabel adfærd. Det er med til at præge retssystemets og samfundets behandling af problemer, der berører kvinder og piger. Nægtes livsvigtig behandling Kvinder, som tvinges til at gennemføre deres graviditet på trods af alvorlige eller livstruende helbredsproblemer, nægtes livsvigtig lægebehandling. En læge fra afdelingen for mødresundhed på et offentligt hospital udtalte følgende til Amnesty International: Der er ikke tale om et lægeligt, men et rent juridisk spørgsmål. Vi ved alle, hvad der skal gøres, men vore hænder er i sidste ende bundet af lovens bestemmelser. Side! 1 af! 6

Selv ved en udvendig graviditet en ikke-levedygtig graviditet, hvor fosteret udvikler sig uden for livmoderen- må lægerne først gribe ind, når kvinden får blødninger og er tæt på at dø. En læge fra fødeafdelingen på et offentligt hospital, berettede følgende til Amnesty International: Selv om vi ved, at vi er nødt til at gribe ind, må vi ikke gøre det, så længe fosteret fortsat er i live. Derfor er vi nødt til at vente, indtil patienten viser tegn på blødning ellers handler vi i strid med loven. Nogle kolleger skriver noter på ultralydsscanninger: udvendig graviditet: fosteret i live. Nedenunder står der: husk, at det er ulovligt at gøre dette. Og patienten selv er endnu mere forvirret. Hør, jeg ved jo godt, hvad der kræves... hvad skal jeg gøre? Kvinder tvinges til at udstå langvarige smerter og traumer i fuld bevidsthed om, at deres liv hænger i en tynd tråd. Den samme læge fortalte, at nogle kvinder desperat forsøgte at holde sig vågne, så de straks kunne mærke, når deres tilstand forværredes, og kunne bede om livreddende behandling, før det var for sent. Hvad der kunne have været en meget enkel operation, bliver gjort til et særdeles risikabelt indgreb. Tør ikke skaffe prævention Som følge af lovens skadevirkninger har en række af de FN-komiteer, der overvåger menneskerettighederne, kritiseret forbuddet mod abort som en krænkelse af kvinders og pigers fundamentale rettigheder. Komiteerne har opfordret El Salvador til at sikre adgangen til abort og gøre den lovlig i henhold til de internationale menneskerettighedskonventioner. I El Salvador forbinder man kvinders seksualitet med noget skamfuldt og flovt. Og det gør, at unge kvinder og piger ikke skaffer sig prævention. En ungdomsmedarbejder i El Salvador pegede på problemet med at skulle have samtykke fra forældrene, hvilket kan afskrække nogle unge mennesker fra at søge prævention og andre reproduktive sundhedstjenester: Der bliver set skævt til unge kvinder, der spørger efter kondomer på sundhedsklinikken. Hvis de ønsker prævention, før de er myndige, skal de have skriftlig tilladelse fra forældrene eller ledsages af deres far eller mor. Der er ingen reel adgang til prævention. Voldtægtsofre tvinges til at udstå endnu mere vold Kvinder og piger i El Salvador, der bliver gravide som følge af seksuelle overgreb, har ingen anden udvej end at gennemføre graviditeten eller at få en usikker, illegal abort. Følgerne af dette er vidtrækkende og langvarige. Det voldelige overgreb, som i første omgang er begået mod kvinden Side! 2 af! 6

eller pigen, bliver i realiteten gjort værre af staten på grund af dens beslutning om at forbyde abort. En læge fortalte om behandlingen af et niårigt voldtægtsoffer, som blev tvunget til at gennemføre graviditeten: En af vores patienter var en niårig pige. Hun fødte, da hun var ti. Hun var blevet misbrugt, siden hun var spæd. Hun blev gravid og... det var et meget vanskeligt tilfælde. Meget vanskeligt... det endte med, at hun fik kejsersnit i 32. uge... Den sag berørte os dybt, måske fordi hun slet ikke forstod, hvad det var, der skete med hende... Hun bad os om at give hende nogle farveblyanter. Farvekridt. Og det var hjerteskærende, for hun begyndte at tegne os allesammen, og bagefter satte hun tegningen op på væggen. Og vi sagde: Hun er jo kun en pige, kun en lille pige. Og hun forstod jo slet ikke, at hun var gravid. I El Salvador som i resten af verden har unge og halvvoksne piger større risiko for at blive udsat for seksuel vold end voksne kvinder. En fremtrædende psykiater, der arbejder med teenagepiger i El Salvador, beskriver konsekvenserne af forbuddet mod abort for voldtægtsofre som den rene tortur: Vi ved allerede, hvilke ødelæggende konsekvenser det har for en kvinde at skulle gennemføre en uønsket graviditet, der er resultatet af en voldtægt. Hvordan er det så ikke for en halvvoksen pige? For hende er det endnu mere ødelæggende: Det er tortur. At tvinge en halvvoksen pige til at gennemføre en sådan graviditet er tortur, fordi det er ensbetydende med at udsætte hende for alle de forandringer, som følger af graviditeten, for at mærke babyen bevæge sig, og dermed konstant blive mindet om, hvad hun har været igennem... Vi udsætter dem for tortur. Hemmelige aborter På verdensplan er usikre aborter den tredjestørste årsag til mødredødelighed. Nogle tyer til farlige fremgangsmåder såsom at indtage ukrudtsmidler. Andre fører spidse genstande som strikkepinde eller træstykker op i livmoderhalsen. Kvinder med bedre økonomi benytter sig af dyre klinikker. Men da der er tale om illegale klinikker, er de ikke underlagt statslig regulering og tilsyn hvilket er afgørende foranstaltninger til at beskytte kvinders helbred og liv. Maryana fik en hemmelig abort, da den lidelse, hun havde i forvejen, begyndte at blive værre, efter at hun blev gravid. Hun fortalte følgende til Amnesty International: I et land, hvor det er strafbart at få abort, gør det os bange. At skulle gøre det, uden at min mor, søster eller kæreste vidste noget om det, og måske oven i købet gå i fængsel for det. De kalder os for hekse, men sandheden er, at det er virkelig svært her. Det medicinske præparat misoprostol, som bruges til behandling af mavesår, bruges ofte til hemmelige aborter. Præparatet kan redde livet for nogle kvinder og piger i El Salvador, som ellers ville have tyet til farligere metoder. Men den manglende oplysning om de rigtige doser til at fremkalde abort og manglen på lægeligt tilsyn kan medføre alvorlige komplikationer. Side! 3 af! 6

Det [blødningen] stod på i lidt over to uger. Og jeg begyndte at gå lidt i panik, fordi der kom mere og mere. Jeg var virkelig bange på grund af de konsekvenser, det ville have at gå til læge. Lægerne har magten. Magten til at sige Jeg hjælper dig eller Jeg melder dig Jeg turde ikke gå til lægen med det samme, fordi mange kvinder fraråder én at gøre det for det tilfælde, at der stadig er rester tilbage af de piller, man har taget. Jeg var virkelig, virkelig bange., fortalte kvinden Carla. Selvmord blandt unge forbundet med graviditet Ifølge det salvadoranske sundhedsministerium er selvmord den næst hyppigste dødsårsag blandt unge i 10-19-årsalderen. Endvidere tegner selvmord sig for 57 procent af dødsfaldene blandt gravide kvinder i 10-19-årsalderen. Men der er sandsynligvis endnu flere af den slags sager, som bare ikke er registreret. En psykiater, der behandlede en 13-årig pige, som fik selvmordstanker efter at være blevet gravid som følge af en gruppevoldtægt, fortalte Amnesty International: Mange af disse piger har vi ikke fået kendskab til, fordi de har henvendt sig på hospitalet, men fordi de er registreret på retsmedicinsk institut. Tænk engang, hvor de er endt de er endt i lighuset, fordi de har taget livet af sig. Ungarbejderen Carla fortalte Amnesty International om den desperation, hun følte, da hun fandt ud af, at hun var gravid: Man kan let nå frem til, at det er meget bedre at lade være [med at leve] først og fremmest fordi vi kvinder [mishandles], holdes nede og lider af lavt selvværd. En pakke rottegift er en billigere løsning, og så... er det klart, at man kan ende med det. I det øjeblik, når man græder og har det skidt, når man føler, at der ikke er nogen udvej, og man føler sig helt alene, så virker den mulighed som det letteste. Kriminalisering af ofre for ufrivillig abort Også kvinder, der rammes af ufrivillig abort, er udsat for mistanke. Cristina fortalte Amnesty International, at hun var 18 år, da hun blev arresteret i oktober 2004. På et tidspunkt under sin graviditet havde hun følt en jagende smerte, hvorefter hun skyndte sig ud på badeværelset. Hun mistede bevidstheden, og hendes familie fandt hende blødende og indsmurt i blod. Hun blev straks bragt på hospitalet, hvor man i stedet for at behandle hende som patient med behov for hjælp beskyldte hende for at være kriminel og spurgte hende: Hvorfor slog du dit barn ihjel? Side! 4 af! 6

Hospitalspersonalet meldte Cristina til politiet på grund af mistanke om, at hun havde fremkaldt en abort. Hun blev bedøvet, og der blev foretaget en udskrabning for at fjerne det tilbageværende væv fra hendes livmoder. Politifolkene kom til hospitalet og afhørte hende, før hun var helt vågen efter bedøvelsen. Når man vågner op efter bedøvelsen, er man helt svimmel. Jeg kunne ikke se klart; alt var sløret. Det eneste, jeg kunne se, var noget, der skinnede, og jeg sagde til mig selv, at lægerne da ikke havde blåt tøj på. Og så så jeg, at det var hans politiskilt, der skinnede. Så sagde han til mig: Du er arresteret for at have myrdet dit barn. Organisationen Agrupación Ciudadana har fundet 129 kvinder, som mellem januar 2000 og april 2011 blev anklaget for abort eller manddrab under skærpende omstændigheder. Nogle af disse kvinder havde fået hemmelige aborter, mens andre havde været ramt af ufrivillig svangerskabsafbrydelse. Ifølge Agrupación Ciudadana blev 26 af de 129 kvinder idømt fængselsstraffe for manddrab eller manddrab under skærpende omstændigheder. Kvindernes vidnesbyrd og de lægefaglige beviser, som blev fremlagt i retten, tyder imidlertid på, at nogle af disse kvinder tilsyneladende var ramt af ufrivillig svangerskabsafbrydelse. Ud af de 26 kvinder blev de fleste fundet skyldige i manddrab under skærpende omstændigheder, fordi de var i familie med ofret. Strafferammen for sådan en anklage er mellem 30 og 50 års fængsel. Tvivl om dømte kvinders retssikkerhed María Teresa Rivera var 28 år og enlig mor og arbejdede på en klædefabrik, da hun oplevede konsekvenserne af El Salvadors abortforbud. Uden at vide, at hun var gravid, følte hun en tidlig morgen i november 2011 en stærk trang til at gå på toilettet. Hendes svigermor fandt hende blødende på badeværelsesgulvet. Hun blev bragt til hospitalet, hvor en medarbejder meldte hende til politiet. Politifolkene kom til hospitalet og begyndte at afhøre María Teresa, uden at der var en advokat til stede. María Teresa blev anklaget og retsforfulgt. Under retssagen fremlagde anklagemyndigheden en række tvivlsomme beviser, som dommeren i sagen ikke desto mindre anså for stærke nok til at dømme hende. Amnesty International har fået oplyst, at dommeren udtalte følgende, da María Teresa i juli 2012 blev idømt 40 års fængsel for manddrab under skærpende omstændigheder: Hun havde pligt til at drage omsorg for og beskytte dette lille barn, som hun bar i sit liv, og på den baggrund gik hun hen til den førnævnte septiktank med den hensigt at udstøde barnet med vold heri, således, at det ikke kunne ånde, for dermed at forårsage dets død, således at hun siden kunne hævde, at hun havde aborteret spontant, uden at forudse, at hun ville få komplikationer, som ville tvinge hende til at opsøge et hospital María Teresa er én ud af en gruppe på 17 fængslede kvinder, hvoraf nogle er dømt for graviditetsrelaterede lovovertrædelser som abort og ufrivillig svangerskabsafbrydelse, på hvis vegne Side! 5 af! 6

Agrupación Ciudadana indgav begæring om benådning den 1. april 2014. Ifølge Agrupación Ciudadana har nogle af kvinderne allerede siddet mere end ti år i fængsel. De kommer alle fra de fattigste dele af det salvadoranske samfund. Videre konsekvenser for kvinder og deres familier Kvinder, der er blevet løsladt efter at have afsonet en del af deres fængselsstraf, har fortalt Amnesty International om deres dybe sorg over de mistede år sammen med deres familie og kære, og om de konsekvenser, dette har haft for deres børn. Rosemery afsonede mere end syv år af en 30-års fængselsstraf for manddrab, før hendes dom blev ophævet. Hun blev løsladt i 2009. Hun fortalte Amnesty International om konsekvenserne af at have været skilt fra sine tre små børn gennem syv år: Min ældste datter var syv år gammel. Min yngste datter var fire år gammel. Og min lille dreng var kun et år og tre måneder gammel. Han var stadig kun et spædbarn. Det var svært, når min lille dreng senere kom og besøgte mig. Han greb fat i min bluse og ikke så få af mine trøjer gik i stykker, fordi han tog så hårdt fat og ikke ville give slip på mig igen. Det var svært for mig at vende mig bort uden at se på hans ansigt og at aflevere ham til min mor... En dag kiggede han på politimanden, kiggede på mig og kiggede tilbage over sin ene skulder, og så sagde han: Mor, jeg vil bede dig om noget, der er svært, men gør det alligevel. Nu går jeg over og snakker med politimanden, og mens jeg snakker med ham, og han vender sig om mod mig, skal du løbe væk herfra. Løb væk, så venter jeg på dig udenfor. En anden dag sagde han: Mor, jeg har en stor tjeneste, som jeg vil bede dig om at gøre for min skyld. Han blev ved med at kigge direkte på mig og min mor, og så sagde han og det gør stadig ondt, når jeg tænker på det gør dig selv helt lille, så lille du kan, så putter jeg dig ned i min bukselomme. Og selv om de visiterer mig, kan hverken politimanden eller nogen anden finde dig. Ja, det gør stadig ondt. Ved at give langvarige forvaringsdomme til mødre med små børn, eventuelt efter en uretfærdig rettergang, krænker de salvadoranske myndigheder ikke alene disse kvinders rettigheder, men også deres børns rettigheder. Side! 6 af! 6