Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen (KVUC), Anne Becher, Vesthimmerlands gymnasium og HF. Vi har inddelt rapporten i følgende afsnit: Negativ social arv Problemfelter Gode ideer, løsninger og anbefalinger Konklusion Arbejdsgruppen har også diskuteret den nye forsøgslæreplan for naturvidenskabelig faggruppe, men vi har af pladshensyn valgt at placere vores kommentarer i et bilag. Negativ social arv. Oplægget til arbejdsgruppen og den efterfølgende rapport omhandlede negativ social arv. Det er arbejdsgruppens erfaring/fornemmelse, at HF kursister er en broget flok. Mange (men ikke alle) HF-kursister er fagligt svage. Mange falder måske ind under betegnelsen negativ social arv, men det gælder naturligvis ikke alle. Arbejdsgruppen har foretaget en enkelt miniundersøgelse med 41 svar fra tre Hf klasser: Her var der en svag tendens til en sammenhæng mellem karakterer for nf og forældrebaggrund. Kursisternes forældres baggrund er generelt meget varieret. Problemfelter: Vi har startet med at diskutere de mere almene problemfelter, som nogle/mange af vores HFkursister har. Det er vigtigt at understrege, at problemfelterne ikke gælder alle kursister. Almene problemer: 1. Koncentrationsbesvær 2. Fremmøde og aflevering af skriftlige opgaver meget varieret, både i den enkelte klasse, uddannelsessted og landsdel. Nogle kursister kommer altid for sent, andre møder ikke, andre er der altid. 3. Manglende aktiv deltagelse i undervisningen. Kursister har ikke medbragt lærebøger, manglende aflevering af skriftlige opgaver, manglende lektielæsning, generelt manglende engagement.
4. Mange kursister har store faglige problemer, herunder sproglige kompetencer, læsefærdigheder, indlæringsproblemer, grundlæggende problemer med at knække koden med hensyn til at lære at deltage i undervisningen, socialiseringsproblemer. Psykiske problemer eller rodede famileforhold kan fylde meget på nogle hold eller for enkelte kursister. 5. Svært for kursister at modtage en kollektiv besked, nogle anvender ikke skolernes konferencesystem, som vi ellers forventer. 6. For mange kursister i klasserne. Svært at nå alle kursister, især det som har brug for det. Kunne man fastholde flere med et bedre resultat med færre kursister på holdet? Specifikke problemer: 1. Mange kursister har et lavt abstraktionsniveau og naturvidenskabelig faggruppe (i det følgende kaldet nf) opleves ofte som meget svært for kursisterne. 2. Eksperimentielt arbejde: De fleste synes, at det er sjovt og er glade for det. Men: Enkelte bliver væk (få). Mange har svært ved at læse og forstå en øvelsesvejledning, den skal være meget konkret. Problemer med gruppearbejde ved forsøg: Ikke alle forstår, hvad de skal. Nogle er meget tilbageholdende med at have fingrene i forsøget. Ikke alle får fat i læreroplæg omkring øvelsen. Svært for mange at lave efterbehandlingen af det eksperimentelle arbejde, især at behandle data og konkludere. Rapportskrivning: Det er svært at nå at lære at skrive en almindelig rapport.. 3. Manglende matematiske forudsætninger. 4. Geografi: Svært med gode øvelser. Manglende tradition, lærebøgerne lægger ikke op til eksperimenter, svært at koble teori og praksis. 5. Kemi: Svært at få tilpasset det grundlæggende kemi til temaer. 6. Det er generelt svært at nå mere end at præsentere kompetencer, svært at nå at indøve kompetencerne eksempelvis at skrive en naturvidenskabelig rapport. 7. Skriftlig dimension: Forskelligt fra de tre fag. Svært for mange kursister at forstå, hvad der bliver spurgt om, svært at knække koden i en opgave. 8. Faglitteratur: Der mangler tematisk tværfagligt faglitteratur. Svært at læse kemiske tekster, kemiøvelserne bør skrives om og tilpasses nf, men der er nok materiale. Geografilærebøger: For svære og for lange tekster, de er ikke orienteret over mod feltarbejdet. Biologi: Mange gode lærebøger og eksperimentelle vejledninger, meget materiale.
9. Lærersamarbejdet: Ofte bedst med to lærere. Vigtigt med fokus på et godt lærersamarbejde. Afsætte tid til det gode lærersamarbejde, møder. Tager tid at sætte sig ind i nf. Det kan være vanskeligt at rekruttere lærere i udkantsområderne. Løsninger/anbefalinger: Generelle: 1. Alle kursister bør screenes for læsevanskeligheder og uddannelsestedet bør have en handlingsplan, så der tages hånd om kursister med læsevanskeligheder. 2. Værkstedstimerne på HF: Her kan man introducere og indøve kompetencer, eksempelvis skriftlighed. Værkstedstimerne bør skemalægges, så flere lærere kan være til stede. 3. God ide med lektiecafeer med lærere og ældre elever som hjælpere. Måske med åbne foredrag og diskussioner. Det er de fagligt svage vi skal have med i lektiecafeen. Kan man skemalægge lektiecafeen om formiddagen? 4. Uddannelsesstedet bør skabe gode rammer for at skabe gode sociale netværk, det kan ofte være vanskeligt for HF-kursister, da de er mere etablerede og engagerede i deres liv uden for uddannelsen. Forslag: Overklasser (2HFere) tager sig af underklasser (1Hfere). Gode stærke sociale netværk fastholder mange kursister. Andre ideer: Faglige arrangementer, ekskursioner, feltarbejde, sport eller tværfaglige orienteringsløb. Specifikt for nf: 1. Man har mange muligheder for at lave gode meningsfyldte ekskursioner eller godt feltarbejde, eksempelvis: Fritidshjem/børnehaver (sundhed), kulturelt kost-emne (frokost i andre lande), lokale kraft-varmeværker, zoologiske haver om klima og tilpasninger, landbrug, søer, kalk-brud, åer, virksomhedsbesøg/universiteter, hede. 2. Det anbefales at man anvender mange fællesfaglige eksperimenter med fælles naturvidenskabelig tilgang. Man bør generelt indarbejde flere forsøg i nf, der skal nytænkning til og man skal have geografi ind i det praktiske arbejde. Mange forsøg skal forenkles. Eksperimenter skal ikke være komplicerede. Uddannelsestederne bør priotere forsøg både fysisk med gode laboratorier og i tilrettelægningen af undervisningen eksempelvis med delehold. Lærerne bør indarbejde gode forsøg med forskellige materialer. 3. Øvelsesvejledningerne bør tilpasses og udvikles specielt til nf. De bør tilpasses det enkelte holds niveau. Øvelsesvejledningen kan med fordel også indeholde rapporten,
som kursisterne så udfylder undervejs og resultater bearbejdes, mens de er i laboratoriet. Det anbefales dog samtidigt, at man sørger for at der et minimum af aflevering af rapporter. 4. Samarbejde med matematik, især i introduktionsforløbet. Man kan samarbejde omkring formler, grafer, databehandling og mængdeberegning. 5. Geografi: Det anbefales, at der fortsat arbejdes med at udvikle felt- og eksperimentelt arbejde til geografi, evt i form af fællesfaglige (mellem de tre nf-fag) eksperimenter. Som et eksempel på en introduktion til geografisk eksperimentelt arbejde kan benyttes: Geo-cases fra geografisk-geologisk institut, KU, men de er meget dyre, måske bør de kunne rekvireres kan cfu (center fra undervisningsmidler) 6. Lær kursisterne at gennemskue, hvad der menes med diverse fagtermer; analyse, diskuter, vurder, kom ind på og så videre (se eksempelvis i bogen skriv i biologi ).Disse termer bør præsenteres og forklares, så alle forstår, hvad de bliver bedt om til eksamen. 7. Lektier: Mange kursister skal lære at læse lektier. Giv gerne en vejledning med til lektierne, vær tydelig omkring forventninger til lektier og hjælp kursisterne med at skelne mellem væsentlig og uvæsentligt. Indret undervisningen, så kursisterne magter at læse lektierne. - Eller som alternativ til at lære kursisterne at læse lektier, skal der udvikles nye undervisningsformer, som er indrettet efter at kursisterne forbereder sig minimalt til lektionerne. 8. Projektopgaver: Vand (drikkevand), miljø, kalk, levevilkår, kost, hjerte-kar sygdomme, rusmidler, Kina, alkohol, klima, energi, fremstilling af bioethanol, yoghurt. Der er mange muligheder og man kan bør tone i retning af kursisternes/holdets interesse, man kan eventuelt have flere valgmuligheder. 9. Man bør have en slags projektkogebog for holdet. Alle elementer skal indøves, men ikke på en gang, husk progression. Anvendelsesorienteret innovation. 10. Man kan tilrettelægge undervisningen efter kursisternes interesser og efterfølgende uddannelsesplaner. Man kan samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner og indbygge de kompetencer, som aftagesteder efterlyser. 11. Det er vigtigt at arbejde med evaluering af kursisternes arbejde, man kan eventuelt lave prøveeksamner eller logbøger på uddannelsesstedets konference.
Konklusion: Arbejdsgruppen mener, at man på HF bør holde fanen højt: HF giver gode kompetencer til de mellemlange uddannelser. Undervisningen i nf bør indeholde det, som kursisterne har brug for både i deres videre uddannelse og i livet. Undervisningen bør være anvendelsesorienteret og sigte efter de kompetencer, som man bør have med for at kunne klare sig på mellemlange uddannelser. Man bør have fokus på det alment dannende. Undervisningen bør give mening, man bør tilstræbe projekter, der er naturlige og har relevans. Man bør eksperimentere med arbejdsformer og udvikle forløb, hvor kursisterne inddrages noget mere, man bør tage hensyn til de forskellige kursisttyper og måske inddele kursister efter interesse. Problemstillingerne, som man arbejder med i undervisningen bør vise en helhed, frem for at være fagfaglig. Det er andre problemstillinger der er på spil, når det er de fællesfaglige problemstillinger der er i fokus. Man bør styrke Hf i retning af de mellemlange uddannelser med et naturvidenskabeligt indhold: Laboranter, fysioterapeuter, sygeplejersker, folkeskolelærere med naturvidenskabelige fag og så videre. Til sidst vil vi anbefale at man får udviklet noget mere materiale til nf. Gerne en elektronisk lærebog eller elektronisk baseret katalog med gode projekter, konkrete problemstillinger og tværfaglige øvelser eller forslag til feltarbejde. De mange gode naturvidenskabelige temaer, projekter og eksperimenter bør tilpasses til nf..