Elementbeskrivelser - Beplantning



Relaterede dokumenter
Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

Drift af grønne områder ved institutioner

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder

PILOT FYN vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Entreprise 06. Beplantning på strækninger UDFØRELSESKRAV

Kvalitetshåndbog for pleje og renhold af grønne områder veje, stier og andre friarealer

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Drift af grønne områder ved skoler

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Hyldekærparken Gundsømagle, 4000 Roskilde. Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m..

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger

SKRÆNTEN UDEAREALER.

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.

Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder og kirkegårde 2009

Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

Tilbuds- og afregningsgrundlag

Besøg biotopen Nåleskov

Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser. Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

VEJDIREKTORATET OMRÅDELISTE. Midtvestjylland Skive Ådal, h. Distriktsnavn: Områdenavn: Område: Elementkode. Litra Tematekst Areal m2

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Kvalitetshåndbog 2013.

Værløse og Hareskov Sognes Kirkegårde Plejeplan & Kvalitetsbeskrivelse for Hareskov Kirkegård. 3. Udgave Værløse Kirke

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT

Rudersdal kommune Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

DYSSEGÅRDSPARKEN. Udviklingsplan 2011

Driftsstyring på kirkegårde

Østre Kirkgårds Kapel

Introduktion ABC. Ordliste. Signaturforklaring. Definitioner. Generelle krav og vilkår. Oversigtskort. Indledning

Praktisk information

Valg af planter til den nemme have

Sdr. Nærå Kirke. Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården

Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde Nationalmuseet.

I kvalitetsbeskrivelsen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park & Natur i Aalborg Kommune.

Hegnsynet i Aabenraa Kommune

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinier for Godt naboskab i Svenstrup Strand

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

VEJLEDNING TIL PARADIGME FOR DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Plejeplan for Østre Kirkegård

Aftale om afvikling af brug af pesticider

FÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Kvalitetshåndbog for drift af grønne områder i Sønderborg Kommune 2012

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

Uderum for alle og til alle

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Dit haveaffald sådan gør du!

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

De Ovale Haver. Manual for den fremtidige udvikling og vedligeholdelse. Februar 2009

ri r '/JJlIM'llfj;~_jjljj}JJ\~ml\\~~r".,. -~~ : ; SKYDEBANE ØST KARRÉEN VESTERBRO f:: ! ~ af plantninger 20. marts 200 l Beskrivelse af gårdanlægget

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Mejeriet et stykke med grønt!

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

KVALITETSBESKRIVELSE (SAB light)

råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

Fuglsbølle - Skovsti. Opgaver. Inventar: 1 bænk 2,5 time. Inventar Bænk holdes fri for alger. Males når mindre end 90% af fladerne er dækket.

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

NB.: Godkendt på afdelingsmøde den 4. april 2006 og ændret den 26. februar 2007

Gør dig nogle overvejelser, inden

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Praktiske foranstaltninger for friarealer

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Derfor skal den bekæmpes!

Husorden. for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver (under etablering) Side 1 af 5

1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

Odense Kommune, By- og Kulturudvalget Tlf Vedligehold af kirkegårde Arbejdsbeskrivelse Side 1 af 11

Transkript:

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED OVERSTANDERE PRYDHÆK KLIPPET PUR KLIPPET HÆK FRITVOKSENDE HÆK LEVENDE HEGN FRITVOKSENDE TRÆER TRÆGRUPPER ALLÉER TRÆRÆKKER FORMEDE TRÆER FRUGTTRÆER LUND SKOV STAUDER KLATREPLANTER LØGVÆKSTER SOMMERBLOMSTER HEDE BLOMSTERBEDE ROSER/STAUDER Element-nr B01 B02 B03 B04 B05 B06 B07 B08 B09 B10 B11 B12 B13 B14 B15 B16 B17 B18 B19 B20 B21 B22 B23 B24 B25 Generelt: Landskabsukrudt som fx. bjørneklo må ikke forekomme i beplantningerne.

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 2 af 15 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter elller anden særlig karakter. Den enkelte plantes fremtoning har stor betydning. 3) Planterne skal plejes og renholdes for ukrudt PÅ SIDEANLÆG Plejebeskæring: Enkeltgrene Total nedskæring til 15 cm højde. Affaldet flises eller køres bort Ukrudtsbekæmpelse typisk 6 x årligt. Ukrudt forekommer ikke efter lugning B02 Bunddækkende buske Bunddækkende buske anvendes til regelmæssige fladedækkende og ensartede beplantninger. Den ensartede virkning opnås med en tæt planteafstand og buske af samme art. 3) Planterne skal plejes og renholdes for ukrudt PÅ SIDEANLÆG Plejebeskæring: Enkeltgrene Sideklipning:1 gang årligt Total nedskæring til 15 cm højde. Affaldet flises eller køres bort Ukrudtsbekæmpelse typisk 6 x årligt Ukrudt forekommer ikke efter lugning

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 3 af 15 B03 Busket Busket danner og adskiller rum samt afgrænser arealer. Busketter kan dække store arealer. De er som oftest sammensat af flere arter. 3) Planterne skal plejes og renholdes for ukrudt PÅ SIDEANLÆG Plejebeskæring: Enkeltgrene Total nedskæring til 15 cm højde. Affaldet flises eller køres bort. Ukrudtsbekæmpelse typisk 6 x årligt Ukrudt forekommer ikke efter lugning B05 Krat Krat danner større massiver af buske og træer, der skaber rum, afgrænser eller giver læ. Er ofte sammensat af flere forskellige arter af træer og buske, der sammen danner en helhed. 3) Beplantningen skal plejes, så den er sund og frodig PÅ SIDEANLÆG Udtynding: typisk 30 % af planterne fældes. Grene og stammer efterlades i beplantningen. Problematiske stammedele og grene bortkøres eller flises. Sidebeskæring: typisk 1 gang årligt Affaldet bortkøres eller flises. 2)

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 4 af 15 B08 Klippet pur Klippet pur danner rum eller ensartede flader og har et dekorativt formål. Det ensartede udseende kommer af en præcis geometrisk form og planter af samme art. Planterne står tæt. Beplantningen skal klippes og renholdes for ukrudt I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Klipning: typisk 1-2 gang årligt Affaldet flises eller køres bort Ukrudtsbekæmpelse typisk 0-3 x årligt. Ukrudt forekommer ikke efter lugning B09 Klippet hæk Klippet hæk danner rum eller har et dekorativt formål. Det ensartede udseende kommer af en præcis geometrisk form og planter af samme art. Planterne står tæt. 3) Beplantningen skal klippes og renholdes for ukrudt I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Klipning: typisk 2 gang årligt Affaldet flises eller køres bort Ukrudtsbekæmpelse typisk 6 x årligt. Ukrudt forekommer ikke efter lugning

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 5 af 15 B10 Fritvoksende hæk Tæt plantning i en eller flere rækker, der er så lange, at den samlede beplantning har et linjeformet udtryk. Den fritvoksende hæk skaber rum, afgrænser eller giver læ. Virkningen opnås af buske med ensartet vækst og en tæt planteafstand i rækken, der erstatter behovet for klipning 3) Plejen sigter mod, at hækken fastholdes og udvikles som en samlet beplantning I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Plejebeskæring: Enkeltgrene Total nedskæring til 15 cm højde. Affaldet flises eller køres bort. Ukrudtsbekæmpelse typisk 0-3 x årligt. Affaldet køres bort

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 6 af 15 B11 Levende hegn Er en plantning af en eller flere rækker planter og arter, der tilsammen udgør en linjeformet høj beplantning, som sikre lægivning og tæthed. De enkelte arter er underordnet helheden. Hegn giver læ og afgrænser rum ved hjælp af en stor variation af træer og buske, der samtidig bidrager med frodighed, blomster og frugter. 3) Begrænset beskæring eller klipning. Døde træer og grenpartier skal fjernes. I DET ÅBNE LAND, I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: De yderste rækker: Plejebeskæring: Enkeltgrene og døde træer Fritrumsbeskæring Flises, bortkøres eller efterlades De inderste rækker: Udtynding: typisk 30 % af planterne fældes. Grene og stammer efterlades i beplantningen. Fritrumsbeskæring: typisk 1 gang årligt.

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 7 af 15 B12 Fritvoksende træer Det fritvoksende træ har en krone, der skal kunne udvikle sig uden konkurrence fra andre træer. Træet kan have kronen til jorden eller være opstammet. 3) Plejen sigter mod at udvikle et sundt og fuldkronet træ I DET ÅBNE LAND, I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Kronebeskæring: Opstamning Beskæring af døde og krydsende grene Kronereduktion Beskæring på Stammen Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Kronen løftes eller begrænses Affaldet køres bort eller flises Opbindinger: Efterses og justeres Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 8 af 15 B13 Trægrupper Særlige forhold/krav Trægrupper er en helhed, hvor flere træer danner en regelmæssig krone. Trægruppen har en fælles krone, de kan være tilfældig eller regelmæssigt placeret i forhold til hinanden og meget ofte er træerne i trægruppen opstammet. Bør altid være beskrevet med en målsætning Plejen sigter mod at udvikle en sund og fuldkronet trægruppe I DET ÅBNE LAND, I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Kronebeskæring: Opstamning Beskæring af døde og krydsende grene Kronereduktion Beskæring på Stammen Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Kronen løftes eller begrænses Affaldet køres bort eller flises Opbindinger: Efterses og justeres Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag )

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 9 af 15 B14 Alléer Særlige forhold/krav En allé er mindst to parallelle trærækker, der danner en helhed. Det enkelte træ er underlagt helheden og alle træer er af samme art. Anvendes til at markere veje og stier Bør altid være beskrevet med en målsætning Plejen sigter mod at udvikle en sund og fuldkronet alle I DET ÅBNE LAND, I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Kronebeskæring: Opstamning Beskæring af døde og krydsende grene Kronereduktion Beskæring på Stammen Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Kronen løftes eller begrænses Affaldet køres bort eller flises Opbindinger: Efterses og justeres Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 10 af 15 B15 Trærækker Dannes af en række træer, der danner en helhed. Det enkelte træ er underlagt helheden og alle træer er som oftest af samme art. Anvendes til at markerer veje og stier eller afgrænse arealer eller rum Særlige forhold/krav Bør altid være beskrevet med en målsætning Plejen sigter mod at udvikle en sund og fuldkronet trærække I DET ÅBNE LAND, I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Kronebeskæring: Opstamning Beskæring af døde og krydsende grene Kronereduktion Beskæring på Stammen Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Kronen løftes eller begrænses Affaldet køres bort eller flises Opbindinger: Efterses og justeres Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 11 af 15 B16 Formede træer Formede træer har et dekorativt formål. De kan stå frit, i række, alléer eller i grupper. Særlige forhold/krav Der findes mange forskellige former. De mest kendte er: stævnet (Stammen kappet i indtil ½ m over jorden), stynet (Stammen kappet i 2-3 m højde hvorfra mange ny skud bryder), stammehække (hække på en stamme) samt sporebeskårede træer (træer, der hvert år klippes tilbage til samme punkt på grenene, så der efterhånden dannes en knude på hver gren). Bør altid være beskrevet med en målsætning Plejen sigter mod, at elementet fastholdes som formede træer I DET ÅBNE LAND, I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Stævning: i samme højde som hidtil. Styning i samme højde som hidtil. Sporebeskæring: Fjernelse af vanris typisk 1 gang årligt Beskæring på Stammen: Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Kronen løftes eller begrænses Affaldet køres bort. Opbindinger: Efterses og justeres Fjernes Stammehæk: Klipning typisk 2 gang årligt Ukrudtsbekæmpelse: typisk 0-3 gange årligt Ukrudt forekommer ikke efter lugning Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 12 af 15 B17 Frugttræer Er træer, der plantes med henblik på udnyttelse af deres frugter. Er som regel forældlede sorter af vildarten. Frugttræer anvendes både for frugtens og blomstringens skyld. De opnår ofte en speciel form, men beskæres principielt af hensyn til blomstring og frugtsætning. Plejen sigter mod, at planterne giver et udbytte samt er sunde og frodige I DET ÅBNE LAND, I BYER OG PÅ SIDEANLÆG: Beskæring: Udtynding i grene Fjernelse af vanris på grene Opstamning. Affaldet flises eller køres bort. Ukrudtsbekæmpelse: typisk 0-3 gange årligt Ukrudt forekommer ikke efter lugning Opbindinger: Efterses og justeres Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 13 af 15 B18 Lund Består af bestandtræer og underskov med forskellig arts- og aldersfordeling, hvor trækronerne varierer mellem at være fritvoksende og sammenvoksede. En lund giver en rumlig oplevelse såvel indefra som udefra. Indefra opleves lunden med lysninger og en underskov med træer og buske. Udefra opleves lundes som et afgrænsende og adskillende element. Plejen sker af hensyn til helheden og afhænger af målsætning, alder og voksested. I DET ÅBNE LAND, I BYER PÅ SIDEANLÆG OG PÅ RAMPER: Sidebeskæring: typisk 1 gang årligt Affaldet bortkøres, flises eller efterlades Udtynding: typisk 30 % af planterne fældes. Grene og stammer efterlades i beplantningen. B19 Skov Skove er en større fladeplantning af en eller flere træarter. Der indgår også buske i bevoksning, men træerne er den dominerende art. En skov giver en rumlig oplevelse såvel indefra som udefra. Indefra opleves skoven med bestandstræer og underskov som et rum. Udefra afgrænser og adskiller skoven arealer eller andre elementer. Skoven er ofte et stort selvstændigt areal, men findes også i mindre målestok Plejen afhænger af målsætning, alder og voksested. PÅ SIDEANLÆG: Sidebeskæring: typisk 1 gang årligt Udtynding: typisk 30 % af planterne fældes. Grene og stammer efterlades i beplantningen. Ved afsættes bedst muligt for Vejdirektoratet

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 14 af 15 B22 Løgvækster Er flerårige urteagtige plantearter, der danner et løg/knold under jorden. Anvendes ofte til farverig udsmykning i foråret hvor kun få andre planter blomstrer. Kan vokse enkeltvis eller i større eller mindre grupper og med større eller mindre evne til at klare sig i konkurrencen med andre urter, såvel vilde som stauder, en- eller flerårige. Optræder ofte som blomstersmykning i græsplæner eller bede Nedklipning og slåning efter nedvisning I DET ÅBNE LAND, I BYER, PÅ SIDEANLÆG OG PÅ RAMPER: Nedklipning/slåning: typisk 1 gang årligt efter nedvisning Ukrudtsbekæmpelse i bede: typisk 0-6 x årligt

Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 15 af 15 B25 BLOMSTERBEDE, ROSER OG STAUDE Særlige forhold/krav Er flerårige urteagtige/træagtige plantearter, der ikke tilhører den vilde danske flora. Kan vokse enkeltvis eller i større eller mindre grupper og med større eller mindre evne til at klare sig i konkurrencen med andre urter, såvel vilde som andre stauder, en- eller flerårige. Blomsterbedene benyttes til at give en oplevelse/udsmykning enten i form af bladfarver eller former eller ved deres blomstring Forekommer i byområder og rundkørsler samt på rastepladser Højt plejeniveau Plejen afhænger af målsætning og artssammensætning. I BYER, PÅ SIDEANLÆG, I RUNDKØRSLER OG HANKEANLÆG Efterplantning/omplantning: Afhænger af målsætning og artssammensætning Beskæring: typisk 1-3 gang årligt Affaldet køres bort Ukrudtsbekæmpelse: typisk 3-6 x årligt. Affaldet køres bort