18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.

Transkript

1 Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/6 Afgørelse klage over påbud om beskæring Lyøvej 9 Vejdirektoratet har behandlet klage af 23. oktober 2015 fra V, Lyøvej 9. Hun har klaget over Frederikssund Kommunes brev af 22. oktober 2015 om beskæring af beplantning. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens påbud efter den gamle vejlovs 103, stk. 2, nu vejlovens 87, stk. 1, om at beskære beplantning på stiarealet er ikke lovligt. Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og eventuelt træffe en ny afgørelse efter behørig partshøring og med begrundet henvisning til den korrekte lovhjemmel for afgørelsen ud fra de faktiske forhold på stedet. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen nedenfor. Baggrund Kommunen har i brev af 22. oktober 2015 til ejeren af ejendommen Lyøvej 9 konstateret, at beplantningen langs ejendommen er vokset så langt ud over vejarealet/gangarealet, at det er til gene for færdslen. Kommunen har oplyst, at man som grundejer har pligt til at foretage den nødvendige beskæring af sin beplantning ud mod vejarealet, så der sikres fri færdsel for alle trafikanter. Beplantningen skal skæres helt ind til skel, og derudover skal der sikres tilstrækkelig frihøjde. Kommunen har grafisk illustreret retningslinjerne. Kommunen har henvist til den gamle vejlovs 1 103, stk. 2, som lovhjemmel og har anført, at beskæringen skal være udført senest 5. november 2015 og såfremt denne frist ikke overholdes, vil kommunen meddele påbud. Kommunen har vedlagt klagevejledning. Kommunen har i brevet ikke oplyst grundejeren om muligheden for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til sagen. Ejeren af Lyøvej 9 har i klagen anført, at kommunen altid har holdt den lille gennemgangssti, herunder sidste år, hvor kommunen slog arealet. Der er tale om en trampesti uden belægning og beplantningen på stiarealet er selvsået fra sidst kommunen ordnede arealet i Grundejeren mener ikke, at hun er forpligtet til at holde stien. 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Kommunen har ved udtalelse af 9. november 2015 til Vejdirektoratet oplyst, at der er tale om en offentlig sti i byzone. Kommunen har også oplyst, at brevet af 22. oktober 2015 ikke er en afgørelse, men derimod et varsel, og at kommunen ikke har foretaget partshøring under sagens behandling. Det er kommunens forventning, at grundejeren holder stien ved at beskære beplantningen på stiarealet og eventuelt slå tilbageværende højt græs, så stien er fremkommelig for gående. Det fremgår af et foto fra kommunen, at der er et plankeværk mellem stiarealet og ejendommen, samt at beplantningen på stiarealet består af forskelligartede planter og græs. Den 11. november 2015 har kommunen telefonisk oplyst til Vejdirektoratet, at kommunen i mellemtiden, dvs. inden kommunens udtalelse til Vejdirektoratet, har udstedt et egentligt påbud til grundejeren. Ny eller gammel vejlov Der er med virkning fra den 1. juli 2015 trådt en ny vejlov 2 i kraft. Denne sag skal behandles efter den nye vejlovs regler, fordi kommunens sag er påbegyndt efter lovens ikrafttræden. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 3, her vejloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af vejlovens 132, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 4 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Reglerne om beskæring Vejmyndigheden kan, når vejens vedligeholdelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt, kræve træer og anden beplantning på, over, ved og i vejareal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Det fremgår af vejlovens 87, stk. 1. Efter fast fortolkningspraksis gælder bestemmelsen for beplantning, der står på naboejendommen eller i vejarealet, hvor den udgør et hegn, hæk eller beplantningsbælte, som adskiller naboejendommen og vejarealet. Det fremgår af lovbemærkningerne til vejlovens Reglerne om renholdelse På offentlige veje og stier har vejmyndigheden pligt til at sørge for renholdelse. Vejmyndigheden bestemmer renholdelsens omfang og rækkefølge. Vejmyndigheden fastsætter efter forhandling 2 Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. 3 Vejloven og privatvejsloven 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Lovbemærkningerne kan findes her: 2

3 med politiet nærmere regler for vejmyndighedens gennemførelse af renholdelse. Det fremgår af vejlovens 62, stk.1, nr. 3, stk. 2 og stk. 7. I byer og bymæssige områder kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet bestemme, at grundejere, hvis ejendom grænser op til en offentlig vej eller sti, skal renholde fortov og sti ud for ejendommen i overensstemmelse med bestemmelserne i Færdselsarealer, der primært er bestemt for gående færdsel, sidestilles med fortov og sti. Der siger 64, stk.1. En grundejer kan ved en beslutning efter stk. 1 kun pålægges at snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov eller sti, som ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Tilsvarende gælder, hvis pågældende ejer efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en adgang. En grundejer kan kun pålægges pligter efter stk. 1 for et fortov eller stiareal i en bredde af maksimalt 10 m og for det til ejendommen nærmest liggende fortovs- eller stiareal. Det følger af 64, stk. 2. Efter lovens 65 kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for grundejernes pligt til udførelsen af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, herunder for de virkemidler, der må benyttes. De ovenstående beslutninger efter 62 og 64 skal offentliggøres, hvilket normalt sker i kommunens vinter- og renholdelsesregulativ. Det fremgår af 68, at grundejerens renholdelsespligt efter 64 omfatter at 1) fjerne ukrudt og lign., 2) renholde fortove eller stier, der er asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, 3) fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen, og 4) renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender, som ligger i fortov og sti, for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb. Reglerne om partshøring, begrundelse og klagevejledning Partshøring Hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må kommunen ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at udtale sig. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Det fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. Forvaltningslovens regler om partshøring har karakter af garantiforskrifter, der skal sikre, at en forvaltningsmyndighed træffer en lovlig og rigtig afgørelse. Manglende partshøring vil derfor som udgangspunkt medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Begrundelse En afgørelse, der meddeles skriftligt, skal være begrundet. Kun i tilfælde hvor parten fuldt ud får medhold, er der ikke krav om, at afgørelsen skal begrundes. Det følger af forvaltningslovens 22. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I de tilfælde, hvor afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal begrundelsen indeholde en beskri- 3

4 velse af de hovedhensyn, som er lagt til grund for afgørelsen. Derudover skal den indeholde en kort beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2. Begrundelsen skal således fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har, herunder en stillingtagen til den pågældende borgers relevante indsigelser. Et påbud skal være klart og bestemt formuleret. Det skal tydeligt fremgå, hvad påbuddet går ud på. Det skal være klart, hvad modtageren skal foretage sig for at leve op til påbuddet. Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Det forhold, at et påbud ikke er klart og præcist formuleret, kan i sig selv betyde, at det tilsidesættes som ulovligt. Klagevejledning Det følger af forvaltningslovens 25, stk. 1, at en skriftlig afgørelse, der ikke fuldt ud giver parten medhold, skal indeholde klagevejledning, hvis det er muligt at klage over forholdet. Vores vurdering Da kommunens henvendelse til ejeren af Lyøvej 9 under klagesagens behandling har udviklet sig fra at være et varsel til at udgøre et egentligt påbud, har vi valgt at behandle sagen som en klage over en afgørelse og tage stilling til lovligheden. Vi finder det i den forbindelse uhensigtsmæssigt, at kommunen har meddelt klagevejledning allerede i varslet, dvs. inden der var truffet egentlig afgørelse, der kunne klages over. Kommunen burde i stedet have henvist grundejeren til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til kommunen i et partshøringssvar. Vi kan på den baggrund konstatere, at kommunen ikke har foretaget partshøring af grundejeren, hvilket har været et krav efter forvaltningslovens 19. Vi kan også konstatere, at kommunen ikke har henvist til den nyeste version af vejlovens bestemmelse om beskæring af beplantning, jf. forvaltningslovens 24, stk. 1. Derudover har kommunen ikke beskrevet tilstrækkeligt, på hvilket grundlag vejlovens bestemmelse om beplantning 6 er anvendelig i dette tilfælde. Kommunen har således oplyst, at beplantning på grundejerens ejendom vokser udover gangarealet og at denne beplantning bedes fjernet. Af foto fremgår det imidlertid, at der er tale om beplantning, som er skudt op af jorden på vejarealet, ikke på grundejerens ejendom. Og kun for så vidt angår beplantning, der stammer fra grundejerens ejendom, fx som rodskud eller udhængende grene, kan der være tale om beplantning efter vejlovens Den gamle vejlovs 103, stk. 2, og den tilsvarende bestemmelse i den nye vejlovs 87, stk.1. 4

5 Kommunen burde derfor have taget nærmere stilling til, om der er tale om beplantning efter vejlovens 87 eller om ukrudt efter vejlovens 68, nr. 1. Forskellen mellem beplantning, jf. 87, og ukrudt, jf. 68, er, at beplantning er sået, plantet osv. ved en bevidst handling, mens ukrudt er selvsåede planter eller vildskud fra beplantning. Det afgørende er således ikke plantens art, fx græs, men om det er selvsået græs i en grusrabat eller græs, som er sået eller rullet ud ved vejmyndighedens foranstaltning eller med vejmyndighedens tilladelse. Den beplantning, som vejmyndigheden har etableret, fx et fortov der ligger i græs, eller den beplantning, som er etableret med vejmyndigheden tilladelse, administreres efter vejlovens 8, stk. 1, eller 87. Vejmyndigheden kan ikke pålægge grundejeren pligt til renholdelse uden for fortovet eller stien. Et fortov eller en offentlig sti er i 64, stk. 1, defineret som et færdselsareal, der primært er forbeholdt gående færdsel. Der er ikke krav om, at fortovet eller stien fysisk skal fremtræde på en bestemt måde, fx at der skal være belægning. Fortovet eller stien kan også fremtræde som et græsbeklædt areal eller som en trampesti. Det afgørende er, at vejmyndigheden administrerer dette areal som vejens fortov eller som en offentlig sti. Der er ikke krav om, at naboejendommen skal grænse direkte til fortovet eller stien. Der er krav om, at ejendommen grænser direkte til vejens areal. Der kan således godt være et grønt bælte, fx et skråningsareal, på vejarealet mellem ejendommen og det fortov eller den sti, som grundejeren pålægges pligter til. Normalt anses den smalle (30 50 cm brede) grus- eller græsbelagte rabat mellem hækken og flisekanten som en del af fortovet primært bestemt for gående færdsel. Vi kan i øvrigt oplyse, at vejmyndigheden ikke kan pålægge en tilgrænsende grundejer at slå græs på et offentligt vejareal. Dette er en del af vejarealets vedligeholdelse, som efter vejlovens 8, stk. 1, påhviler vejmyndigheden. Vi mener på baggrund af ovenstående, at kommunens påbud efter den gamle vejlovs 103, stk. 2, nu vejlovens 87, stk. 1, om at beskære beplantning på stiarealet ikke er lovligt. Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og eventuelt træffe en ny afgørelse efter behørig partshøring og med begrundet henvisning til den korrekte lovhjemmel for afgørelsen ud fra de faktiske forhold på stedet. Vi foretager os herefter ikke mere i sagen. Hvis I har spørgsmål til dette brev, er I velkomne til at kontakte mig. 5

6 6