Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie

RAPPORT 2/1998 Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie Inge Behrensdorff København 1998 Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK-2820 Gentofte Tlf.: 39 68 04 44 Fax: 39 65 73 62 E-post : rft@rft.dk Rapport 2/1998 Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie Inge Behrensdorff Rapporten er trykt og indbundet hos Kailow tryk A/S, Skalbakken 8, 2700 Vanløse I 700 eksemplarer i august 1998 Bestilles hos Statens Information Publikationsafdelingen Postboks 1103 1009 København K Tlf.: 33 37 92 28 1

Fax: 33 37 92 80 E-post: sp@si.dk Pris pr. bind kr. 50,- incl. 25% moms. ISBN 87-7327-038-5 ISSN 0107-0177 Forsideillustration: Steen Allin Notatet kan frit citeres med angivelse af kilden Rådet for Trafiksikkerhedsforskning er en selvstændig institution under Trafikministeriet. Rådets medlemmer repræsenterer en række institutioner, organisationer, foreninger m.v. med tilknytning til trafiksikkerhedsarbejdet. Rådets sekretariat udfører forskningsopgaver besluttet af Rådet. Sekretariatet rådgiver desuden Trafikministeren i spørgsmål vedrørende trafiksikkerhed, ligesom det indsamler og formidler danske og udenlandske forskningsresultater til alle interesserede. Opgaverne ligger primært inden for områderne trafikantadfærd, køretøjsindretning og -udstyr. RfT udgiver følgende publikationer: Rapporter, normalt indeholdende resultater fra afsluttede forskningsprojekter, der tegner sekretariatets, men ikke nødvendigvis det samlede Råds synspunkter. Arbejdsrapporter indeholdende delresultater fra større projekter eller endelige resultater fra småprojekter, udredningsvirksomhed m.v., og som ikke nødvendigvis i enhver henseende tegner sekretariatets eller det samlede Råds synspunkter. Beretninger, der udgives en gang årligt med en samlet oversigt over det foregående års aktiviteter. I særlige tilfælde Rådsrapporter, indeholdende større samlede forskningsprojekter, hvis indhold og resultater giver udtryk for det samlede Råds synspunkter. 2

Forord Trafikministeriet rettede i 1996 henvendelse til Rådet for Trafiksikkerhedsforskning med anmodning om at overveje, hvorvidt der er behov for nærmere at undersøge, om medicin og narkotika er et problem for trafiksikkerheden i Danmark. Som følge af henvendelsen nedsatte RfT en arbejdsgruppe med deltagelse fra Retskemisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut i København, læge, politi samt Afdeling for Social Medicin og Psykosocial Sundhed under Institut for Folkesundhedsvidenskab for via et tværfagligt samarbejde at angribe problemstillingen på kort og lang sigt. Som led i dette arbejde blev det besluttet, at RfT skulle udføre et litteraturstudie for at indsamle resultater af udenlandsk og dansk forskning. Denne rapport skal dermed ses som et svar på Trafikministeriets henvendelse. Rapportens konklusion er, at medicin og narkotika, alene eller sammen med alkohol, ser ud til at være en uheldsfaktor ikke kun internationalt, men også i den danske trafik. Da den nuværende viden om problemets omfang i Danmark er meget mangelfuld foreslås forskellige initiativer, der på længere sigt kan skaffe et bredere grundlag for evt. lovændringer, uddannelse og information af danske trafikanter. Rapportens forfatter vil gerne her benytte lejligheden til at takke deltagerne i arbejdsgruppen samt Lægemiddelstyrelsen for sagkyndig bistand og kommentarer til rapportens indhold, ikke mindst på det fagmedicinske område. Gentofte, juli 1998 Kurt Petersen Forskningschef 3

Kort sammenfatning Denne rapport belyser problemstillingen medicin/narkotika, sekundært alkohol, og trafiksikkerhed baseret på udenlandsk og dansk litteratur samt dansk uheldsstatistik. Det er kendetegnende, at der internationalt knytter sig stor usikkerhed til, hvad medicin/narkotika reelt betyder for trafiksikkerheden. Trods forskelle i undersøgelserne peger resultaterne samlet på, at specielt nerve-/sovemedicin med benzodiazepiner, hash, heroin, kokain samt amfetamin nu oftere konstateres hos dræbte og tilskadekomne - ofte sammen med alkohol, der fortsat er det hyppigst fundne stof. Trods få og uens undersøgelser ses samme tendens i Danmark som internationalt. De sidste 10 års uheldsstatistik viser dog et ret konstant antal dræbte og tilskadekomne påvirket af medicin/narkotika, årligt i alt ca. 60. Udenlandske beregninger antyder, at risikoen for at blive dræbt er signifikant større for en fører påvirket af medicin/narkotika end for en ikke-påvirket. Specielt benzodiazepiner og alkohol medfører en uforudsigelig risikoforøgelse. Flere lande har eller vil skærpe lovgivningen for at sætte ind specielt mod narkotikapåvirkede trafikanter. Der stiles mod at øge politiets opmærksomhed mod medicin/narkotika, og internationalt arbejdes med forslag til mere specifik mærkning af trafikfarlig medicin. I Danmark er der meget mangelfuld viden om forholdene. Derfor opstilles en række forslag til initiativer, der kan iværksættes enkeltvis eller i samarbejde mellem forskellige myndigheder. 4

Abstract This report summarises existing knowledge of licit/illicit drugs, including alcohol, related to road safety based on selected international and Danish literature, including Danish accident statistics. Internationally, the present situation is characterised by uncertainty about the prevalence and role of licit/illicit drugs on road safety. Despite large differences, most international studies indicate that especially benzodiazepines, cannabis, heroine, cocaine and amphetamines are increasingly found in killed and injured road users - alone or with alcohol. In spite of few Danish investigations, similar trends are found in blood samples from Danish drivers. However, a 10-year review of accident statistics shows rather stable figures for licit/illicit drugs including alcohol, annually about 5% of all Danish alcohol-related accidents. International calculations indicate that the risk of a fatal accident is significantly increased for drug-impaired drivers. Especially alcohol in combination with benzodiazepines and illicit drugs result in an indefinitely risk increase. Some countries have or will strengthen legislation and police enforcement against illicit drugs and driving. Further, various international initiatives are taken to classify and label drugs hazardous to driving more specifically. As in Denmark only sparse knowledge exits, the report recommends a number of initiatives that may be conducted separately or in co-operation between various authorities. 5

Indhold 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 1 2 LOVGIVNING... 1 2.1 FÆRDSELSLOVEN I DANMARK... 1 2.2 PROCEDURER FOR UNDERSØGELSE AF DANSKE TRAFIKANTER... 2 2.3 UDLANDET - LOVGIVNING OG NYE INITIATIVER... 3 3 TRAFIKFARLIG MEDICIN OG NARKOTIKA... 3 3.1 HVAD ER TRAFIKFARLIG MEDICIN?... 4 3.2 EKSEMPLER PÅ TRAFIKFARLIG MEDICIN OG NARKOTISKE STOFFER... 4 3.3 MÆRKNING OG VEJLEDNING... 5 3.4 FORBRUG AF TRAFIKFARLIG MEDICIN I DANMARK... 5 3.5 EU-SKØN AF FORBRUG AF MEDICIN OG NARKOTIKA... 6 4 DANSKE UNDERSØGELSER AF TRAFIKANTER PÅVIRKET AF MEDICIN/NARKOTIKA, ALENE ELLER SAMMEN MED ALKOHOL... 7 4.1 DEN OFFICIELLE UHELDSSTATISTIK... 8 4.2 POLITIETS AFGØRELSER FOR OVERTRÆDELSE AF 54... 9 4.3 UNDERSØGELSER OM LOVLIGE/ULOVLIGE STOFFER, ALENE ELLER SAMMEN MED ALKOHOL...9 5 UDENLANDSKE UNDERSØGELSER AF TRAFIKANTER PÅVIRKET AF MEDICIN/NARKOTIKA, ALENE ELLER SAMMEN MED ALKOHOL... 12 5.1 FOREKOMST AF MEDICIN OG NARKOTIKA I TRAFIKKEN... 12 5.2 ANALYSER AF BLODPRØVER FRA DRÆBTE OG SKADEDE SAMT TRAFIKANTER MISTÆNKT FOR PÅVIRKNING MED MEDICIN ELLER NARKOTIKA... 13 6 UHELDSRISIKO... 15 6.1 RISIKO FOR AT BLIVE DRÆBT ELLER SKADET... 15 6.2 SKYLD- OG RISIKOANALYSER... 17 6.3 SÆRLIGE RISIKOFORHOLD FOR NERVE-/SOVEMEDICIN... 17 7 MEDICIN/NARKOTIKA - PÅVIRKNING AF KØREFÆRDIGHEDER... 18 7.1 METODER TIL PÅVISNING AF PÅVIRKET KØREFÆRDIGHED... 19 7.2 RESULTATER AF FORSØG MED MEDICIN... 19 7.3 NERVE-/SOVEMEDICIN OG ALKOHOL... 21 7.4 RESULTATER AF FORSØG MED ULOVLIGE STOFFER... 22 8 LETTE METODER TIL PÅVISNING AF MEDICIN OG NARKOTIKA... 22 8.1 DRE-TESTS... 23 8.2 SPYT... 23 8.3 SVED... 24 8.4 URIN... 24 8.5 ØJENBEVÆGELSER... 24 9 INITIATIVER VEDR. MÆRKNING OG ORDINATION AF LÆGEMIDLER25 9.1 EKSEMPLER PÅ TRAFIKSIKRE LÆGEMIDLER TIL BILISTER... 25 9.2 LÆGESTUDERENDES VIDEN OM MEDICIN OG TRAFIKSIKKERHED... 26 6

10 SAMMENFATNING... 26 10.1 LOVGIVNING OG MÆRKNING AF TRAFIKFARLIG MEDICIN... 26 10.2 MEDICIN OG NARKOTIKA I TRAFIKKEN... 27 10.3 TILSKADEKOMNE TRAFIKANTER PÅVIRKET AF MEDICIN OG NARKOTIKA OG/ELLER ALKOHOL... 27 10.4 HYPPIGST FUNDNE STOFFER... 28 10.5 UHELDSRISIKO/UHELDSFAKTOR... 28 10.6 PÅVIRKNING AF KØREFÆRDIGHEDER... 29 10.7 INTERNATIONALE INITIATIVER... 29 11 KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 29 11.1 POLITIETS ROLLE - FORSLAG TIL INITIATIVER... 30 11.2 LOVGIVNING - FORSLAG TIL INITIATIVER... 30 11.3 RETSKEMISKE ANALYSER - FORSLAG TIL INITIATIVER... 31 11.4 SUNDHEDSMYNDIGHEDER - FORSLAG TIL INITIATIVER... 31 11.5 TRAFIKSIKKERHEDSFORSKNING - FORSLAG TIL INITIATIVER... 32 11.6 KAMPAGNER - FORSLAG TIL INITIATIVER... 32 11.7 KØREUDDANNELSE - FORSLAG TIL INITIATIVER... 32 12 SUMMARY WITH CONCLUSIONS AND RECOMMENDATIONS FOR DANISH INITIATIVES... 33 12.1 INTERNATIONAL STUDIES, RESULTS AND INITIATIVES... 33 12.2 DANISH LEGISLATION, STUDIES AND RESULTS... 34 12.3 CONCLUSIONS AND RECOMMENDATIONS FOR NATIONAL INITIATIVES... 35 13 REFERENCER:... 36 14 BILAG... 40 14.1 REFERATER AF DANSKE UNDERSØGELSER... 40 14.2 REFERATER AF UDVALGTE UDENLANDSKE UNDERSØGELSER... 42 14.3 LÆGEERKLÆRING VED UNDERSØGELSE AF PERSONER PÅVIRKET AF SPIRITUS, MEDICIN OG NARKOTIKA... 46 14.4 TABELLER OVER MEDICIN DER VURDERES TRAFIKSIKKER... 50 14.5 ANVENDTE ORD OG BEGREBER... 52 7

igangsatte initiativer første resultater formål og indhold i denne rapport problemstilling anvendte ord og begreber Baggrund og formål Spørgsmålet om medicin og trafiksikkerhed har i de seneste år med mellemrum været genstand for debat i medierne i forbindelse med opgørelser over medicinforbruget i Danmark, som fx i denne overskrift Mange spritbilister er også medicinpåvirket. Trafikministeriet har i 1996 rettet henvendelse til RfT og anmodet rådet om at overveje, hvorvidt der er behov for yderligere dansk forskning på området, samt over for ministeriet at tilkendegive, hvorvidt der er et behov. RfT har som reaktion på henvendelsen tilkendegivet, at det var nødvendigt at iværksætte forskellige initiativer for at belyse spørgsmålet: Er medicin og narkotika et problem for trafiksikkerheden i Danmark? Internationalt har emnet medicin/narkotika og trafiksikkerhed i de seneste år også været genstand for stigende opmærksomhed, idet man ved retskemiske undersøgelser i stigende omfang har kunnet påvise tilstedeværelsen af et eller flere lovlige eller ulovlige stoffer, ofte i kombination med alkohol. I en EU-undersøgelse (1993) skønnes det, at lovlige eller ulovlige stoffer har været en medvirkende uheldsfaktor for ca. 10% af de af dræbte og tilskadekomne trafikanter. Dette har bl.a. givet sig udslag i forslag og anbefalinger til en række nye initiativer i EU, herunder ændret lovgivning, ved udstedelse af kørekort, ordination og udlevering af medicin samt oplysningskampagner. Som følge af Trafikministeriets henvendelse nedsatte RfT en arbejdsgruppe med deltagelse fra Retskemisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut i København, politi, læge samt Afdeling for Social Medicin og Psykosocial Sundhed under Institut for Folkesundhedsvidenskab for via et tværfagligt samarbejde at angribe problemstillingen på kortere og længere sigt. De første resultater af det tværfaglige samarbejde førte i 1997 til, at Retskemisk Afdeling analyserede et mindre antal blodprøver fra uheld, der blev undersøgt som led i en dybdeanalyse af frontalkollisioner udført af Analysegruppen for Vejtrafikuheld, hvis sekretariatsfunktion varetages af RfT. Resultaterne af denne undersøgelse er nærmere omtalt i rapporten. Retskemisk Afdeling har iværksat analyse af blodprøver indsendt på grund af mistanke om påvirkning af alkohol eller andre stoffer som led i et nordisk samarbejde. Formålet hermed er at sammenligne analyseresultater af blodprøver, alle indsamlet i uge 10 i 1996 i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Resultater heraf forventes at foreligge efteråret 1998. Denne rapport har til formål at belyse problemstillingen indtagelse af medicin og narkotika i relation til trafiksikkerhed. Alkohol beskrives kun sekundært, men er ikke til at komme udenom, da det ofte indgår sammen med medicin og narkotika. Rapportens resultater er baseret på dansk og international litteratur, dansk uheldsstatistik samt politiets afgørelser for overtrædelse af Færdselsloven. Et særligt problem i relation til trafiksikkerhed er, at en række lægemidler, som ordineres og indtages lovligt, vurderes som trafikfarlige. Et andet problem, når man skal belyse spørgsmålet er, at medicin kan indeholde såvel lovlige som ulovlige stoffer. Som lovlige stoffer vurderes fx nerve- eller sovemedicin med benzodiazepin, smertestillende medicin med fx morfin, eller opkvikkende midler med efedrin. Lovlige stoffer kan også indtages ulovligt dvs. i misbrugsøjemed i store doser eller sammen med ulovlige stoffer, som fx hash, evt. kombineret med alkohol. Med lovlige stoffer menes i denne rapport lægeordineret medicin i lav terapeutisk dosis. Med ulovlige stoffer menes stoffer, som er ulovlige eller som indtages i ikketerapeutiske, ulovlige doser, (ikke-lægeordineret, høj dosis) fx misbrug af morfin/heroin. For at lette læsningen indeholder rapporten en liste over anvendte ord og begreber. Lovgivning Færdselsloven i Danmark I henhold til Færdselsloven er det ikke tilladt at køre i påvirket stand, hvad enten dette skyldes indtagelse af medicin eller ulovlige stoffer. I 54 anføres: et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af 1

sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Det er således ikke forbudt at tage medicin og køre bil, men hvor der med lov nr. 287 af 10. juni 1976 i Færdselslovens 53 blev indført en fast grænse (0,8 promille) for, hvor meget alkohol man må have i blodet, er der ikke i loven fastsat grænseværdier for indtagelse af medicin eller narkotika. Straffen for at overtræde 54 og have kørt påvirket af medicin eller narkotika er almindeligvis bøde og betinget frakendelse af kørekortet. Frihedsstraf idømmes normalt kun i sager, hvor det skønnes, at den pågældende har kørt på en sådan måde, at han har udsat andres liv for alvorlig fare. Ved udmåling af straffen tages der udgangspunkt i Retslægerådets vurderinger baseret på Retskemisk Afdelings analyser af blod/urin samt lægens kliniske bedømmelse. På basis heraf omsættes personens påvirkethed med medicin/narkotika til en skala, der svarer til kørsel med alkohol i blodet. Generelt bruges følgende praksis: - let til middel påvirkning sidestilles med 0,8-1,2 promille - middel til svær påvirkning sidestilles med 1,21-2,0 - svær til voldsom påvirkning sidestilles medover 2,0 dvs. straffen for at køre medicin- eller narkotikapåvirket vil normalt svare til den hidtidige straf for promillekørsel (0,8-1,2) og være bøde på en månedsløn (4% af årslønnen) samt betinget frakendelse af kørekortet fra 1-3 år. Såfremt der foreligger overtrædelse af både 53 og 54 vil domfældelse normalt ske alene efter 53, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Nedsættelsen af promillegrænsen den 1.3.1998 fra 0,8 til 0,5 vil formentlig indebære en mindre justering af ovennævnte praksis. Procedurer for undersøgelse af danske trafikanter I henhold til færdselsloven kan politiet til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj foretager en udåndingsprøve for at konstatere en evt. alkoholpromille. Såfremt der er grund til at antage, at der er tale om overtrædelse af 53 eller 54, kan politiet kræve udtagelse af blod- og urinprøve. Angår mistanken overtrædelse af 54, samt i særlige tilfælde ved overtrædelse af 53, kan politiet tillige fremstille den pågældende til klinisk undersøgelse. Lægen foretager den kliniske vurdering af en trafikants tilstand i henhold til et standardskema, hvor personens grad af påvirkethed for spiritus og/eller lovlige/ulovlige stoffer vurderes. Skema indgår som bilag 3. Med den eksisterende lovgivning har politiet således umiddelbart lov til at standse og alkometerteste trafikanter, hvorimod der ikke er hjemmel til at undersøge tilfældigt standsede trafikanter for medicin/narkotika. I henhold til Lov om ligsyn, obduktion og transplantation skal politiet begære obduktion eller rejse sigtelse mod en fører, såfremt der er mistanke om, at denne som følge af påvirkning har været skyldig i en strafbar handling, fx et færdselsuheld, hvor en modpart er blevet dræbt eller skadet, dvs. der er ikke noget krav om undersøgelse i de tilfælde, hvor en trafikant er dræbt eller skadet i eneuheld. Det er hermed op til politiet i hver enkelt tilfælde at vurdere, om der foreligger overtrædelse af 53 eller 54, og om der skal udtages blod- eller urinprøve for nærmere analyse eller foretages obduktion. I henhold til eksisterende retspraksis (Justitsministeriets cirkulære af 25.2.1997) foretages retskemiske undersøgelser normalt ikke, hvis alkoholpromillen har oversteget 0,8. Har promillen været under 0,8 og er trafikanten ved den kliniske undersøgelse fundet påvirket, begæres normalt medikamentundersøgelse af de indsendte blod- og urinprøver. Blod- og urinprøver fra hele landet (fra alle ikke-dræbte) sendes til Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling, i København for nærmere analyse. Obduktion af dræbte trafikanter udføres ved de Retsmedicinske Institutter i København, Odense og Århus. 2

Udlandet - lovgivning og nye initiativer Ifølge de nationale lovgivninger i Norden, en række EU-lande (Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Tyskland, Spanien, Storbritannien) samt i fx Australien, Canada og USA er det principielt forbudt at føre et køretøj i påvirket tilstand. Desværre er der ingen steder nogen juridisk definition eller andre klare retningslinier for, hvad det vil sige at være påvirket af medicin eller narkotika, på samme måde som for alkohol. Imidlertid har der i flere lande i de sidste år været arbejdet på at skærpe lovgivningen og i denne forbindelse politiets opmærksomhed mod problemet. I Tyskland er der nu ved at blive vedtaget et lovforslag om, at man ikke må føre motorkøretøj, hvis man er påvirket af hash, heroin, morfin eller kokain. Loven er delvis vedtaget (marts 1998). Det foreslås, at straffen for at køre påvirket af disse stoffer skal være bøde, afhængig af omstændighederne fra 1000-3000 DM. Det forudsættes i lovforslaget, at personer der får ordineret disse stoffer som led i behandling af en konkret sygdom ikke er omfattet af den nye lov. (Joó, 1998) I Sverige indførtes pr. 1.7.1996 skærpede regler, idet der blev lagt et øget pres på lægerne om at medvirke til inddragelse af kørekortet af medicinske grunde, ligesom der blev stillet strengere krav til kørekortansøgere med hensyn til helbred og medicinafhængighed. Som led i arbejdet til ændret svensk lovgivning, blev der i 1996 udsendt en betænkning om Droger i Trafiken. Hvad angår sanktioner foreslås det bl.a. heri, at samme påvirkningsgrad, som gælder for alkohol, kommer til at gælde for påvirkning med medicin/narkotika. For at opdage påvirkede trafikanter i trafikken foreslås det, at det svenske politi rutinemæssigt i forbindelse med en udåndingsprøve foretager en øjenundersøgelse, som første del af den såkaldte DRE-test. (Justitiedepartementet, 1996) Se kapitel 8 for en nærmere beskrivelse af denne test. I foråret 1997 har det belgiske parlament fået forelagt et lovforslag, der så snart loven er vedtaget, gør det muligt at straffe trafikanter påvirket af ulovlige stoffer, og formentlig også af lovlige stoffer i ikke-terapeutiske doser. Hvad angår de lovlige stoffer, stiles der mod meget snart at få fastlagt grænseværdier for en række af de mest forekommende stoffer. Den ændrede belgiske lovgivning indebærer tillige, at politiet skal være mere opmærksomme på evt. påvirkning med andre stoffer og via særlige DRE-tests opdage trafikanter påvirket af medicin eller narkotika. (Peeters, 1997) I Norge har politiet, i modsætning til politiet i de fleste andre lande, igennem en længere årrække været mere opmærksomme på trafikanter påvirket af andet end alkohol. Dette har bevirket, at antallet af blodprøver, der analyseres på grund af mistanke om andre stoffer end alkohol, har et helt andet omfang end i andre lande. Ikke desto mindre har Stortinget besluttet, at alle blodprøver indsamlet fra førere, standset på grund af mistanke om påvirkning, skal analyseres for både alkohol og andre stoffer for at få et mere præcist billede over antallet af påvirkede i den norske trafik. Denne praksis blev indført i efteråret 1996. (Christophersen, 1997). Australien. Staten Victoria har for nylig kulegravet problematikken medicin/narkotika og trafiksikkerhed og har på den baggrund udsendt en række anbefalinger til nye initiativer: lovændringer, fx bøde til såvel chauffør og vognmand ved ulovligt påvirket kørsel, uddannelse af politiet for at skærpe opmærksomheden over for medicin/narkotika i trafikken, udarbejdelse af rutiner for kontrol af trafikanter, procedurer for frakendelse og generhvervelse af kørekort, mere information til ældre og erhvervschauffører, der får ordineret medicin samt til unge misbrugere, (Road Safety Committee, Parliament of Victoria 1996). Trafikfarlig medicin og narkotika I dette kapitel defineres begrebet trafikfarlig medicin. Desuden belyses regler for mærkning og vejledning samt skønnet forbrug i Danmark og udvalgte EU-lande, af såvel medicin som narkotika. 3

Hvad er trafikfarlig medicin? Trafikfarlig medicin er betegnelsen for lægemidler, der kan nedsætte evnen til at køre bil eller betjene maskiner. I 1981 tiltrådte Nordisk Råd en beslutning om at mærke trafikfarlige lægemidler, og fra 1. januar 1983 har en lang række lægemidler i Danmark været mærket med en rød advarselstrekant som udtryk for, at det pågældende præparat hører til i gruppen af trafikfarlige lægemidler. I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, der i samarbejde med et panel af læger, står for udarbejdelsen af en liste over trafikfarlig medicin. Listen omfatter i alt ca. 160 trafikfarlige lægemidler (fordelt på ca. 500 forskellige varenumre, hvis pakningsstørrelse og indtagelsesmåde medregnes). Som trafikfarlig medicin regnes beroligende og angstdæmpende nerve- /sovemedicin, køre- og søsygemidler, midler mod kvalme samt allergi, visse stærke smertestillende midler og hostemedicin, visse muskelafslappende midler samt midler mod epilepsi. Endvidere indgår stimulerende midler som amfetamin, visse afmagrings- og opstemmende præparater, som medfører urealistisk trafikbedømmelse. Endelig er også alle præparater, der indeholder mere end 10% alkohol, mærket som trafikfarlige. I modsætning til nerve-/sovemedicin er midler mod depression eller visse andre psykiske lidelser ikke mærket som trafikfarlige ifølge Lægemiddelstyrelsen. Imidlertid rådes der til forsigtighed efter indtagelse af disse stoffer ved bilkørsel og maskinbetjening, da de har en udtalt beroligende eller sløvende virkning (Bjørndal, 1996). Desuden er der i de senere år kommet nye midler mod høfeber/allergi/overfølsomhed, de såkaldte antihistaminer, som også kan have en sløvende virkning, uden at de er mærket med rød trekant. Eksempler på trafikfarlig medicin og narkotiske stoffer Der foregår et internationalt samarbejde om klassifikation af trafikfarlige lægemidler. Til grund herfor er lægelige vurderinger baseret på laboratorie- og simulatortests eller køreforsøg, der har vist, at det pågældende stof påvirker forsøgspersonernes evne til at køre bil. (Drummer, 1995, Parliament of Victoria, 1996, Solarz, 1995) Rækken af stoffer, der internationalt vækker bekymring ud fra et trafiksikkerhedssynspunkt kan opdeles på følgende måde: Angstdæmpende midler (anxiolytika og antidepressiva) og sovemidler (hypnotika), dvs. medicin der sløver/dulmer centralnervesystemet benzodiazepiner - indgår i en lang række angstdæmpende midler og sovemedicin, fx alprazolam, diazepam, flunitrazepam, nitrazepam, medicin kendt under handelsnavne som fx Pacisyn, Rohypnol, Stesolid, Tafil. antidepressiva - midler mod depression fx amitriptylin, citalopram, fluoxetin, medicin kendt under handelsnavne som fx Cipramil, Fontex, Saroten (nogle af de midler der betegnes lykkepiller ). antipsykotika (neuroleptika) - midler mod alvorlig psykisk sygdom, fx chlorpromazin, prochlorperazin, kendt under handelsnavne som fx Largactil, Stemetil, Serenase. antihistaminer - midler mod overfølsomhed, fx promethazin, alimemazin, kendt under handelsnavne som fx Phenergan, Vallergan. barbitursyrepræparater - midler mod epilepsi, feberkramper, sove- og beroligende midler, kendt under handelsnavne som fx Diemal, Fenemal. alkohol anføres som vigtigste stof, fordi det forsat er det hyppigst konstaterede stof hos uheldsimplicerede. Alkohol omtales her kun i kombination med medicin/narkotika. Disse lægemidler skal ordineres og er som oftest klassificeret som trafikfarlige. Fælles for alle de ovennævnte lægemidler er, at de påvirker hjernens funktion og medfører forringet koordinationsevne, øget reaktionstid, langsommere bevægelser og tale. En person kraftigt påvirket af lægemidler med sådanne stoffer kan ofte umiddelbart kendes på horisontal eller vertikal nystagmus (vandret/lodret øjenbevægelse). Problemet med lægemidlerne er at vurdere, hvilke stoffer og hvilke doser, der er trafikfarlige, idet stofferne optages og virker forskelligt fra person til person. Virkningstiden er bl.a. afhængig af, i hvor lang tid man har taget et lægemiddel, ligesom virkningsgraden for flere af stofferne kan forøges voldsomt i kombination med alkohol. 4

Mange af lægemidlerne har tillige bivirkninger, i form af kvalme eller svimmelhed. Desuden er der stor risiko for tilvænning. Fx mente man i 1960erne, at benzodiazepiner kunne anvendes uden nævneværdige bivirkninger, men erfaringerne har vist, at hjernen hurtigt har tilpasset sig til lægemidlet, hvilket medfører, at de positive effekter ophører, og at der forholdsvis hurtigt kan opstå abstinensproblemer. (Melander, 1989) Smertestillende midler (analgetika) Stærkere opiode midler er fx morfin, metadon, petidin, kendt under handelsnavne som fx Contalgin, Ketogan, Petidin samt stærkere smertestillende midler, fx dextropropoxyphene og codein, kendt under handelsnavne som Abalgin, Kodein. Alle de stærke smertestillende midler medfører søvnighed, langsomme reflekser, og de kan medføre skiftende sindsstemninger, ligesom der er stor risiko for at udvikle afhængighed. Alle disse lægemidler er i Danmark klassificeret som trafikfarlige og skal ordineres på recept. I udlandet kan der være andre regler for receptpligt, hvorfor også noget trafikfarlig medicin kan fås i håndkøb. Euforiserende stoffer (stimulanser eller opstemmende midler) Opstemmende midler er bl.a. midler med amfetamin, fx speed (methamfetamin) ecstasy, hallucigener, fx LSD, stoffer som efedrin, pseudoephedrine, phentermine samt div. opløsningsmidler, der sniffes. Hash (cannabis) Cannabis er fællesbetegnelsen for marihuana, hash og andre præparater fremstillet af hamp. Der findes ca. 60 stoffer, de såkaldte cannabionoider. Det vigtigste og mest kendte stof er tetrahydrocannabionol (THC). Cannabis har tidligere været anvendt som lægemiddel i mange lande, og der udføres nu forskning for igen at benytte det fx ved behandling af grøn stær, astma, mv. Indtagelse af hash giver en følelse af eufori og afslapning, men ved indtagelse i større doser eller ved langvarig brug kan der ske ændringer i syn, hørelse, følelse, tidsopfattelse, nedsat opmærksomhed. og huskeevne. Kroppen optager THC forskelligt, afhængig af indtagelsesmåde og indholdet af det aktive stof. Som virkningsdosis er nævnt en cannabiscigaret med et minimumindhold på 10 mg THC. (Solarz, 1995) Der er udført flere forsøg med hash s påvirkning af køregenskaber. Kapitel 7 giver nogle eksempler på nogle lovlige og ulovlige stoffers virkning på kørefærdighed. Mærkning og vejledning I Danmark skal, som indledningsvis nævnt, al trafikfarlig medicin være mærket med rød trekant, og læger og apotekere har pligt til at vejlede om trafikfarlig medicin og risikoen ved at indtage medicin inden kørsel. Desuden følger Danmark EU-direktivet fra 1994 om, at der i trafikfarlig medicin skal være en indlægsseddel med information. Om de danske patienter kender mærkningssystemet er der kun begrænset viden om, da der aldrig er foretaget større evalueringsundersøgelser. Som led i HjerneÅret i 1997 gennemførtes imidlertid i foråret 1997 en oplysningskampagne om riskoen ved at køre efter at have indtaget medicin. I forbindelse med denne kampagne udspurgte 174 apoteker i alt 3745 kunder om deres kendskab til betydningen af den røde trekant. Resultaterne viste, at flertallet (66%) kender symbolet, men alligevel vurderes det som et problem, at 1/3 af de patienter, der får medicin mærket med rød advarselstrekant, ikke ved hvad den betyder. Desværre belyste undersøgelsen ikke kendskab til mærkningen blandt trafikanter med kørekort. (Farmaci, juni 1997). Tilsvarende regler om udvendig mærkning gælder i Frankrig og Holland. (de Gier, 1993) Fra 1994 har der i alle EU-lande skullet være en advarsel indlagt i medicinglasset eller -pakningen. (EU-direktiv, 1992) Forbrug af trafikfarlig medicin i Danmark Lægemiddelstyrelsen har udgivet en rapport om forbruget af nerve- og sovemedicin i Danmark. (Kampmann, 1996) Det fremgår heraf, at der var ca. 600.000 personer, der indløste recept på nerve- eller sovemedicin og ca. 170.000, der indløste recept 5

på antidepressive midler i 1995. Fra 1994 til 1995 er forbruget af sovemidler med benzodiazepiner faldet, mens forbruget af antidepressiva er steget. Denne stigning skyldes udelukkende øget brug af de nye antidepressive midler benævnt SSRI (serotonin re-uptake hæmmere). Faldet i forbruget af sovemidler med benzodiazepin er delvis erstattet af en stigning i forbruget af benzodiazepinlignende sovemidler zopiclone (fx Imovane ) og zolpidem (fx Stilnoct ). Det største forbrug af beroligende midler udgøres af diazepam (fx Stesolid ). Blandt benzodiazepiner af sovemiddeltypen udgøres det største forbrug af flunitrazepam (fx Rophypnol ) og nitrazepam (fx Pacisyn ). Hvad angår flunitrazepam blev dette kategoriseret som afhængighedsskabende af Lægemiddelstyrelsen i marts 1996, hvilket har ført til en mere restriktiv udskrivning blandt læger og dermed et væsentligt lavere forbrug. Årsagen til dette var, at midlet bl.a. blev anvendt af stofmisbrugere. (Lægemiddelstyrelsen, 1998) Det største forbrug af antidepressiva udgøres af medicin med de to SSRI-stoffer citalopram (fx Cipramil ) og fluoxetin (fx Fontex ) de såkaldte lykkepiller. Der er sket en lille stigning i antallet af brugere af lykkepiller, fra ca. 115.800 i 1995 til ca. 129.500 i 1996 svarende til hhv. 22,2 og 24,7 brugere pr. tusind indbyggere. (Lægemiddelstyrelsen, 1998) Den seneste opgørelse af omsætningen er fra 1996, hvor den beløb sig til i alt ca. 600 mio. kr. fordelt på ca. 150 mio. til beroligende medicin, ca. 120 mio. til sovemidler og ca. 388 mio. kr. til antidepressiva. (Lægemiddelstyrelsens årsstatistik for 1996). For landet som helhed var der i 1995 pr. 1000 indbyggere 87 personer i behandling med beroligende midler og 63 per 1000 med sovemidler. I begge grupper indgår benzodiazepiner. I 1995 kom pr. måned knap 20.000 nye personer i behandling med sovemidler eller beroligende midler, hvilket antyder, at et meget stort antal danskere tager medicin, som kan rumme en sikkerhedsmæssig risiko. Der er imidlertid på nuværende tidspunkt ingen viden om, hvor mange af dem der er i behandling eller starter en behandling, der også er bilister. Af en ny rapport (Holme, 1997) fremgår, at Danmark og de øvrige nordiske lande ligger på et gennemsnitligt forbrugsniveau sammenlignet med forbruget i andre europæiske lande. Forbruget varierer imidlertid stærkt i forskellige amtskommuner. Generelt stiger forbruget med alderen. Blandt kvinder er forbruget størst i middelårene, mere end dobbelt så stort som mænds, mens der er flere mænd end kvinder over 65 år, der fx får sovemedicin. Det højeste forbrug ses blandt pensionister, personer med lav uddannelse, fraskilte og på plejehjem. EU-skøn af forbrug af medicin og narkotika En EU-ekspertgruppe har indsamlet data om andelen af personer med kørekort samt det skønnede forbrug af medicin/narkotika i Tyskland, Danmark, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Italien. På basis heraf tegner der sig følgende gennemsnitsbillede for befolkningerne (over 18 år) i disse lande (de Gier, 1995) ca. 55% har et kørekort ca. 10% tager i perioder eller regelmæssigt en eller anden form for nerve- eller sovemedicin ca. 2% er blevet medicin-afhængige ca. 5% bruger ulovlige stoffer. Nedenstående oversigter viser forbruget i de 8 lande fordelt på lovlige og ulovlige stoffer. Det fremgår bl.a. heraf, at ca. 15% af den danske befolkning af og til tager nerve- eller sovemedicin, ca. 1%, skønnes afhængige og ca. 5% bruger ulovlige stoffer. Tabel 1. Oversigt over kørekortindehavere samt andel af hele befolkningen der bruger lovlige eller ulovlige stoffer i 8 EU-lande. land kørekort*** nerve-/sovemedicn* afgængige** misbrugere**** D 43,0 (53%) ej oplysinger 1.000 (1,2%) 5,2% DK 3,0 (58%) 0,8 (15%) 60 (1,2%) 5,0% E 17,5 (46%) 2,2 (5,7%) 950 (2,5%) 15,1% 6

F 30,0 (54%) 9,0 (16%) 800 (1,5%) ej oplysn. GB 28,0 (51%) 10,0 (18%) 1.000 (1,8%) ej oplysn. NL 10,0 (67%) 3,5 (23%) 25 (1,7%) 5,1% S 5,0 (57%) 0,5 (6%) 150 1,7%) 5,0% I 30,0 (52%) ej oplysn. ej oplysn. ej oplysn. * million personer der tager nerve- eller sovemedicin en eller flere gange om året. ** (x 1000) inkluderer personer der fortsætter med at bruge lovlig medicin udover den periode der normalt anbefales *** andel af hele befolkningen **** befolkningens forbrug i senest forgangne år Tabel 2. Oversigt over skønnet forbrug af ulovlige stoffer i 8 EU-lande. land stikprøve/år heroin/ opiater kokain ampetamin hash andet Kilde: de Gier, 1995 N.A. ingen oplysninger * I 1993 skønnes antallet af hashbrugere til 4 mio. (5% af hele befolkningen. 1. Førstegangsbrugere af hårde stoffer registreret af politiet (Jahrbuch Sucht 95, p. 109) 2. Forekomst i tilfældig stikprøve blandt 2.000 personer mellem 16-64 år. 3. Generel forekomst af ulovlige stoffer (Del Rio, Queipo D, Alvarez Fj. El consumo de drogas en Castilla y Léon. Junta de Castilla y Lén, Consejeía de Sanidad y Bienestar Social, Valladolid, 1994) 4. Anholdt af politiet for brug af ulovlig stoffer i trafikken (Officiel rapport fra Indenrigsministeriet, 1993 om Les usages de stupéfiant ). 5. Repræsentativ stikprøve baseret på skoleundersøgelse blandt 12-18 årige (NIAD 1993) 6. Via landsdækkende undersøgelse skønnes mellem 14.000-20.000 personer at være misbrugere af hårde stoffer. I en undersøgelse fra 1979 havde 6% under 20 år og 37% under 25 år taget stoffer. De tilsvarende tal for 1992 var 1% og 10%. 7. Brugere visiteret på 523 behandlingssteder for misbrugere i Italien, Sundhedsministeriet, 1993. Der ser ud til at være ret store forskelle på forholdene i de enkelte lande. Dette skyldes formentlig forskelle i den måde data er indsamlet på, nationale forskelle i forbrug, ligesom denne type data formentlig er forbundet med ret stor usikkerhed. Danske undersøgelser af trafikanter påvirket af medicin/narkotika, alene eller sammen med alkohol I Danmark skal politiet registrere, hvis en uheldsimpliceret trafikant har været påvirket af medicin eller narkotika. I øvrigt skal politiet rejse sigtelse, hvis en trafikants adfærd i trafikken eller ved en politikontrol tyder på påvirkning. Oplysninger om politirapporterede uheld indgår i Danmarks Statistiks uheldsstatistik. På grundlag af analyseresultatet af blod- og/eller urinprøve fra Retskemisk Afdeling i København, samt evt. klinisk undersøgelse, træffer politiet en afgørelse om sigtelse og straf. Dette kapitel beskriver uheld med danske trafikanter ud fra den officielle uheldsstatistik, politiets afgørelser samt andre danske undersøgelser, der belyser, hvilke stoffer der konstateres hos danske trafikanter. 7

Den officielle uheldsstatistik RfT har undersøgt uheldsstatistikken fra 1987-96 for at belyse antallet af trafikanter påvirket af medicin eller narkotika impliceret i uheld med personskade. I perioden 1987-1996 er der for alle trafikantkategorier under ét registreret 526 personskadeuheld, hvor en fører eller fodgænger har været påvirket af medicin/narkotika. Antallet af uheld har i hele perioden ligget ret konstant på 50-60 uheld om året, og som det ses af nedenstående tabel ligger antallet af dræbte på ca. 4 pr. år. (udtræk fra Danmarks Statistik, 1998) I den hidtidige statistik kan man ikke skelne mellem lovligt indtaget medicin og narkotiske stoffer. Fra 1.1.1997 er dette imidlertid ændret, således at politiet får mulighed for at anføre, om personen har været påvirket af medicin (lægeordineret middel) eller af et ulovligt stof. Medicin/narkotika samt alkohol Af de i alt 526 dræbte og skadede medicin/narkotika-påvirkede var 28% tillige påvirkede af alkohol med en promille på 0,5 eller mere. Af disse havde de fleste - 63% - en promille over 1,5. Hos 20% var alkoholpromillen under 0,5. 52% af de skadede var ikke påvirket af alkohol. I Danmark undersøges hovedparten af dræbte trafikanter for alkohol. Derfor fremgår det af uheldsstatistikken, at i 1996 var 25% af de dræbte i trafikken påvirket af alkohol med en promille på 0,5 og derover. En tilsvarende rutine findes ikke, når det drejer sig om at undersøge dræbte for evt. påvirkning af medicin/narkotika. Tabel 3. Dræbte og tilskadekomne førere og fodgængere, påvirket af medicin og/eller narko fra 1987-1996. år dræbte alv. skade let skade total 1987 5 30 16 51 1988 6 33 11 50 1989 11 28 14 53 1990 5 21 16 42 1991 5 26 15 46 1992 4 28 20 52 1993 4 29 18 51 1994 1 35 23 59 1995 5 28 27 60 1996 4 44 14 62 total 50 302 174 526 Trafikantkategori Bortset fra udsving i enkelte år er fordelingen på trafikantkategori også ret konstant over 10 årsperioden. De fleste - 57% - af de implicerede er førere af personbil, 10% af varebil og 2% af lastbil. Fodgængere og cyklister tegner sig for hhv. 12% og 9% af uheldene. De øvrige få uheld er fordelt på førere af bus/traktor, motorcykel og knallert. Nedenstående figur viser uheldenes fordeling på trafikantkategori. 8

Figur 1. Dræbte og tilskadekomne trafikanter påvirket af medicin/narkotika fordelt på trafikantkategori. Kørekort Af de 145 (28%), der var påvirket af både medicin/narkotika og en alkoholpromille på 0,5 eller derover, havde 61 (42%) gyldigt kørekort. 25 (17%) havde ikke kørekort eller kørte uden gyldigt kørekort. I alt 37% var enten fodgængere (20%) eller cyklister (17%). Der blev kun registreret 2 multi-påvirkede knallertkørere. For de resterende var der ingen oplysning om kørekort. Politiets afgørelser for overtrædelse af 54 Politiet opgør hvert år antallet af afgørelser i henhold til færdselslovens 54, dvs. afgørelser der er truffet, fordi en trafikant er fundet uegnet til at færdes i trafikken på grund af lovligt eller ulovligt indtagede stoffer. Afgørelser dækker her både sager, hvor der er sket uheld med person- eller materielskade samt bekræftet mistanke om påvirket adfærd. Heller ikke i disse afgørelser kan man se, om der har været tale om påvirkning af medicin eller ulovlige stoffer. En gennemgang af tallene fra 1987-1996 viser, at der årligt behandles ca. 150-160 sager for førere af motorkøretøj. Heraf har der i gennemsnit pr år været: ca. 20 sager efter færdselsuheld med personskade ca. 45 sager efter færdselsuheld uden personskade ca. 90 sager uden uheld Knallertkørere, cyklister mv. tegner sig hver især for ca. 3-6 afgørelser pr. år. (Politiets årsberetninger 1987-96). Nedenstående figur viser det samlede antal afgørelser for overtrædelse af 54. Figur 2. Oversigt over afgørelser for overtrædelse af 54 - alle trafikantkategorier. Både Danmarks Statistiks og politiets opgørelser viser, at antallet af uheld og afgørelser har ligget ret konstant i hele perioden. De to statistikker er dog ret forskellige, hvad angår antallet af uheld med personskade. Danmarks Statistik registrerer årligt ca. 60 personskadeuheld, mens politiet kun angiver ca. 20 uheld med personskade. Denne forskel kan skyldes, at den officielle uheldsstatistik omfatter flere personskadeuheld med cyklister og fodgængere, hvorimod politiets materiale er baseret på afgørelser. Fodgængere og cyklister udgør således ca. 1/5 af personskadeuheldene i uheldsstatistikken, men kun ca. 3% i politiets afgørelser for overtrædelse af 54. En mulig forklaring herpå kan være, at politiet undlader at rejse sigtelse mod tilskadekomne, der har været i uheld, specielt når det drejer sig om fodgængere og cyklister. Undersøgelser om lovlige/ulovlige stoffer, alene eller sammen med alkohol analyse af blodprøver andre danske undersøgelser Retskemisk Afdeling i København har fra midten af 80 erne udført 6 undersøgelser om forekomsten af andre stoffer end alkohol hos danske trafikanter, baseret på de blodog/eller urinprøver, der indsendes til analyse i forbindelse med færdselsuheld eller på grund af mistanke om påvirkning med andre stoffer. Resultaterne heraf samt af en undersøgelse af 24 dødsuheld fra Retskemisk Institut ved Århus Universitet fra 1996 samt en dybdeanalyse af 17 frontalkollisioner udført af Analysegruppen for Vejtrafikuheld fra 1997 er grundlaget for den viden, der i øjeblikket foreligger om tilstedeværelsen af medicin og narkotika blandt danske trafikanter. I det følgende omtales nogle få hovedresultater fra disse undersøgelser. 9

alkohol fald i alkoholsager fald i sager om andre stoffer forekomst af stoffer nerve-/sovemedicin med benzodiazepin I bilag 1 findes en mere detaljeret omtale af hver enkelt undersøgelse. Undersøgelserne giver ikke grundlag for at sige noget om omfanget af medicin og/eller narkotika blandt danske trafikanter eller blandt uheldsimplicerede, men må alene ses som symptomer på forholdene. De retskemiske analyser rummer generelt ikke detaljerede oplysninger om trafikantkategori eller uheldsimplicering, men er alene baseret på analysefund i trafiksager, dvs. resultater af blodprøver fra ikke-dræbte (forskellige trafikantkategorier) indsendt til analyse for alkohol eller - hvis der har været mistanke om andet end alkohol - for medicin/narkotika. Undersøgelserne giver ikke mulighed for præcise opgørelser om forekomsten af alkohol i kombination med andre stoffer, men alkohol forekommer i større eller mindre omfang i blodprøverne afhængigt af analysegrundlaget. Antallet af blodprøver, der indsendes til analyse for alkohol, er faldet betydeligt i de senere år, fra ca. 26.000 i 1989 til godt 16.000 i 1996. Dette fald afspejler formentlig den nedgang, der er sket i omfanget af spritkørsel, hvor man kan konstatere, at antallet af uheld siden 1985 næsten er halveret. (Danmarks Statistik, 1997) Antallet af trafiksager, som er sendt til undersøgelse for andre stoffer end alkohol, er ligeledes faldet fra 391 i 1989 til 269 i 1996. Ydermere er det i praksis kun ca. 2/3 af de indsendte prøver, der bliver undersøgt for andre stoffer end alkohol, idet politiet jævnfør nuværende retspraksis som regel først ønsker analysen udført, når alkoholpromillen foreligger, og hvis den er over 0,8 bliver sagen ofte aflyst. (Steentoft, 1997). Tabel 4. Sager sendt til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling, København 1989 1995 1996 Sager om alkohol 26363 16432 16620 Trafiksager, andre stoffer end alkohol 391 314 269 Heraf aflyst af politiet 119 93 83 Reelt undersøgt for stoffer 272 221 186 Kilde: Retskemisk Afdeling, 1997. Set under et, antyder de retskemiske analyser - selv om resultaterne ikke er sammenlignelige - at en stigende andel blodprøver indeholder medicin eller narkotika. Alkohol er dog fortsat det hyppigst fundne stof i de prøver, der indsendes til analyse. Hyppigst - og i stærkt øget omfang - konstateres medicin med benzodiazepiner. Selv om datagrundlaget i analyserne er meget uens, kan man konstatere, at benzodiazepiner findes i en større og større andel af prøverne over årene, som det ses af nedenstående figur. I blodprøver indsendt på grund af mistanke om alkohol, men hvor prøven blev fundet negativ, forekom det fx i 15% af prøverne fra 1983, i 23% fra 1991, og i 53% af prøverne fra 1995. I undersøgelsen fra 1990 (Worm et al) er tillige blodprøver indsamlet som led i RfT s vejkantundersøgelse fra 1985-87 analyseret. Resultaterne heraf viste, at 3% af prøverne indeholdt stoffer med benzodiazepiner i kombination med en ulovlig alkoholpromille (>0,8). Resultaterne af denne undersøgelse er baseret på politiets promillekontrol af tilfældigt udvalgte førere af person- og varebiler uden for byzone, og trods undersøgelsens beskedne omfang (under 200 analyser) er resultaterne heraf muligvis dem, der blandt de foreliggende undersøgelser giver det bedste bud på forekomsten af benzodiazepiner hos danske bilister, fordi der her i modsætning til de øvrige analyser er tale om blodprøver fra tilfældigt udvalgte bilister i trafikken, i modsætning til de øvrige analyser, der er udført på blodprøver indsendt til analyse specielt på grund af mistanke om påvirkning med andre stoffer. Heller ikke denne undersøgelse siger noget generelt om almindelige bilister, da også disse data stammer fra førere, der udmærkede sig ved at have en ulovlig alkoholpromille. 10

Figur 3. Benzodiazepin i blodprøver fra forskellige undersøgelser. 1: Tilfældig stikprøve, Steentoft et al 1988. 2a: Alkohol-negative blodprøver fra motorførere, rekvireret af politiet, Worm et al 1990 2b: Blodprøver med ulovlig alkoholpromille fra tilfældigt udvalgte personog varebilførere, Worm et al 1990 3: Alkohol-negative blodprøver fra motorførere, rekvireret af politiet, Nielsen et al 1991 4: Blodprøver pga. mistanke om stoffer, trafiksager, rekvireret af politi et, Steentoft et al 1997 5: Alkohol-negative blodprøver, trafiksager, delvis rekvireret af politiet, Steentoft og Worm 1996 6: Blodprøver pga. mistanke om alkohol og stoffer, trafiksager, rekvireret af politiet, Worm et al 1996 7: Blodprøver pga. mistanke om stoffer, trafiksager, rekvireret af politi- andre stoffer et, Steentoft et al 1997. Andelen af blodprøver, der indeholder ulovlige stoffer, såsom hash, metadon, amfetamin og morfin ser ligeledes ud til at optræde med stigende hyppighed, fx konstateredes hash i 10% af prøverne i 1981-85, i 12% i 1989 og i 17% i 1995. Nedenstående oversigt, baseret på Retskemisk Afdelings seneste opgørelse, viser andelen af stofpositive blodprøver i 1989 og 1995. (Steentoft et al, 1997). Tabel 5. Oversigt over fundne stoffer i 1989 og 1995. Trafikantkategori fremgår ikke. stoffer/år 1989 1995 benzodiazepiner 123 (45%) 118 (53%) hash 33 (12%) 38 (17%) amfetamin 31 (12%) 21 (10%) morfin 28 (10%) 59 (27%) metaton 29 (11%) 29 (13%) ketobemidone 12 (4%) 13 (6%) kokain 2 (1%) 14 (6%) intet fund 70 (26%) 31 (14%) forekomst af stoffer i relation til uheld Andelen af prøver med mere end et stof fremgår ikke, ligesom opgørelsen heller siger noget om evt. alkoholpromille sammen med de konstaterede stoffer, men for 164 af de 221 sager fra 1995 er der rejst sigtelse for at have kørt påvirket af andre stoffer end alkohol. Den stigende forekomst af benzodiazepiner afspejler formentligt det øgede forbrug af nerve- og sovemedicin med dette stof. I enkelte analyser er det påvist, at benzodiazepin i høj koncentration, dvs. over terapeutisk niveau, konstateres hos personer, der har været i uheld, og sammen med den kliniske undersøgelse har man vurderet, at graden af påvirkethed har været en uheldsfaktor. Generelt giver undersøgelserne dog ikke mulighed for at vurdere, om benzodiazepin har været en medvirkende uheldsfaktor, og det fremgår heller ikke, om der har været tale om indtagelse efter lægeordination eller på grund af misbrug. I undersøgelsen fra Retskemisk Afdeling (Steentoft, 1997) er det forsøgt at henføre trafiksager til uheld. Som nedenstående oversigt viser, kan ca. 40% af trafiksagerne relateres til trafikanter, der har været impliceret i uheld, godt 10% til personskadeuheld og ca. 30% til materielskadeuheld. Opgørelsen giver ikke oplysninger om trafikantkategori. Tabel 6. Oversigt over trafiksager i 1989 og 1995. Trafikantkategori fremgår ikke. 1989 1995 personskadeuheld 29 11%) 30 (13%) 11

materielskadeuheld 77 (28%) 72 (33/%) uden uheld 166 (61) 119 (54%) total 272 221 andre uheldsanalyser I analysen af dødsuheld (forskellige trafikantkategorier) fra Århus konkluderes, at alkohol fortsat er den hyppigste uheldsfaktor, men der peges på, at hash er en potentiel uheldsårsag, som man skal være opmærksom på. I denne undersøgelse konstateredes en alkoholpromille på over 0,8 i 8 af de 24 prøver, mens medicin/narkotika fandtes i 7 af de 14 undersøgte prøver. Hash vurderedes i to tilfælde som årsag til ulykken. Resultaterne af dybdeanalysen af 17 frontalkollisioner fra Analysegruppen for Vejtrafikuheld peger ligeledes på, at hash er en uheldsfaktor man skal være opmærksom på. Analyser af blodprøver herfra viste, at 4 af de 17 uheldsimplicerede førere havde være påvirket af medicin/narkotika (heraf 2 tillige af alkohol) i en sådan grad, at påvirkningen skønnes at være en uheldsfaktor. Obduktion Der foreligger ikke samlede nationale opgørelser over, hvor stor en andel af de trafikdræbte, der obduceres. Det er dermed heller ikke muligt som led i disse undersøgelser at få nærmere oplysninger om de dræbte med hensyn til påvirkning af medicin/narkotika. Fra København foreligger en opgørelse fra 1995, der viser, at 46 af i alt 201 dræbte (øst for Storebælt) blev obduceret (Retskemisk Afdeling, 1996) og inden for Odense Universitetshospitals område drejede det sig i 1996 om 11 af 28 dræbte. (Ulykkes Analyse Gruppen, 1997) I Århus er der i de sidste to år sket en stigning i antal obducerede, fra 34 trafikdræbte i 1994 til 68 i 1996, heraf var i begge år de 16 førere af motorkøretøj. En foreløbig opgørelse fra 1997 viser, at der blev obduceret 42 trafikdræbte, hvoraf 30 var førere af motorkøretøj. Det fremgår desværre ikke, hvor mange af de obducerede, der har været påvirket af medicin og/eller narkotika, fordi der sjældent anmodes om disse undersøgelser, hvorimod der altid foretages alkoholanalyse. (Retsmedicinsk Institut i Århus, 1998) Det vurderes fra retsmedicinsk side, at der tidligere blev foretaget obduktion af dræbte i større omfang end i dag, men at dette af økonomiske årsager ofte udelades. For trafiksikkerhedsforskningen anses dette for en uheldig udvikling, idet man således mangler oplysninger om læsioner mv. hos de alvorligst tilskadekomne. (Ulykkes Analyse Gruppen, 1997) Udenlandske undersøgelser af trafikanter påvirket af medicin/narkotika, alene eller sammen med alkohol I en række lande har man gennem de seneste år forsøgt at følge udviklingen ved hjælp af analyser af blodprøver fra personer, der er blevet dræbt, kommet til skade eller hvor personens adfærd har givet mistanke om påvirkning med medicin eller narkotika. Da der kan være ret store forskelle i undersøgelsernes opbygning og omfang kan man ikke uden videre sammenligne resultaterne fra det ene land til det andet. Formentlig afspejler resultaterne også nationale forskelle i udbredelsen og brugen af de enkelte stoffer. Man kan heller ikke generelt på grundlag af undersøgelsernes resultater vurdere, om fundet af et stof har været en faktor for uheldets opståen, ligesom det heller ikke altid fremgår, om der er tale om uheldsimplicerede førere af motorkøretøj. Fx kan nogle af de undersøgte blodprøver stamme fra cyklister, fodgængere og passagerer. I dette kapitel fokuseres på nogle hovedresultater fra udenlandske undersøgelser. Bilag 2 giver mulighed for at få lidt flere detaljer fra undersøgelser i udvalgte lande. Trafikantkategori er anført, så vidt det har fremgået. De refererede undersøgelser kan ikke tegne noget dækkende billede for de enkelte lande, men skal alene ses som supplement til de her beskrevne resultater og som indikatorer på forholdene. Forekomst af medicin og narkotika i trafikken omfang 12

interviews I den internationale litteratur foreligger kun resultater fra to egentlige vejkantundersøgelser (Australien, Starmer et al 1997 og Tyskland, Krüger et al 1995), hvor tilfældigt standsede bilister ved hjælp af spytprøver er blevet kontrolleret for lovlige og ulovlige stoffer. For førere af personbil viser resultaterne imidlertid i begge lande nogenlunde samme billede: Ca. 1% af personbilførerne var påvirket af et ulovligt stof, fx hash, amfetamin, hårde stoffer, og 4-6% af et lovligt stof, fx opkvikkende eller beroligende midler, eller medicin uden virkning på centralnervesystemet. De australske resultater peger på, at lastbilchauffører i langt højere grad end førere af bus eller personbil kører påvirket af et lovligt eller ulovligt stof. Den tyske vejkantundersøgelse omfattede ikke kontrol af lastbiler og evt. resultater ville næppe være sammenlignelige. Det må antages, at forholdene i de to lande er mere forskellige for lastbilchauffører end for førere af personbil. Fx kører de australske langturschauffører formentlig i endnu højere grad end tyske/europæiske meget lange stræk, mange timer og mere på lidet trafikerede veje, hvor kørslen er mere monoton, og hvor det kan være vanskeligere at holde sig vågen end på mere trafikerede veje. Den øvrige litteratur, der her er gennemgået, har ingen opgørelser, der specifikt vedrører lastbilchauffører - deres forbrug af stoffer eller uheldsimplicering. Da formålet med dette studie har været at få et bredere billede af uheldsimpliceredes påvirkning af lovlige og ulovlige stoffer, er der ikke gjort forsøg på at belyse dette aspekt. En separat undersøgelse af forholdene for langturschauffører i fx USA, Canada og også Europa kunne evt. give oplysninger, der ville kunne bruges til at vurdere, i hvilket omfang lastbilchauffører på lange ture indtager lovlige/ulovlige stoffer, inden eller under kørslen. I enkelte undersøgelser er trafikanter blevet udspurgt på rastepladser eller skadestuer om deres forbrug af medicin eller narkotika. På grundlag af de foreliggende undersøgelser ser det ikke ud til, at bilister vægrer sig ved at give sådanne oplysninger. Svar fra bilister i flere lande (Australien, Belgien, Spanien, Sverige, USA) antyder, at 5-10% har taget trafikfarlig medicin, primært nerve- eller sovemedicin med benzodiazepiner 3-5% har indtaget ulovlige stoffer, primært hash/marihuana eller amfetamin. Analyser af blodprøver fra dræbte og skadede samt trafikanter mistænkt for påvirkning med medicin eller narkotika De udenlandske resultater er ikke baseret på nationale uheldsstatistikker, men hyppigst på epidemiologiske undersøgelser af større eller mindre omfang af dræbte eller skadede trafikanter. I enkelte lande, fx nogle stater i Australien samt i Storbritannien, er der en mere generel praksis for at undersøge alle dræbte, ikke kun for alkohol, men tillige for medicin/narkotika. I Finland, Norge og Sverige har de retskemiske institutter forsøgt at følge udviklingen ved at sammenligne resultater af blodprøver indsendt på grund af mistanke om påvirkning med andre stoffer end alkohol. Dette indebærer, som indledningsvis nævnt, at der er tale om meget forskellige undersøgelser, og desværre angives resultater hyppigt samlet for medicin/narkotika, for kombinationer af medicin/narkotika, eller for kombinationer af positiv lovlig eller ulovlig alkoholpromille. Alle disse meget forskellige opgørelsesmåder bevirker, at det ikke er muligt at sammenligne resultater fra forskellige lande. Nedenstående resultater skal derfor tolkes med stor forsigtighed, men analyser af blodprøver fra dræbte og tilskadekomne antyder, at 9-25% af de dræbte førere (til motorkøretøj) har indtaget et lovligt eller ulovligt stof. 7-16% af de dræbte (alle trafikantkategorier) har indtaget et lovligt eller ulovligt stof. 7-56% af de dræbte eller alvorligt skadede (alle trafikantkategorier), der er positive for lovligt/ulovligt stof, har tillige en alkoholpromille (positiv eller ulovlig). 13