Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Temadag d. 10. april 2008, Danmarks Biblioteksskole, København Ole Bisbjerg Statsbiblioteket Programmet Vidensorganiserende systemer indenfor musik Baggrund - historisk set, hvorfor behøver vi kategoriseringer? Hvordan er de opstået? Er historiske kategorier som genre og stilart anvendelige i alle kontekster i dag? Eks. på nyeste udvikling: folksonomier, musikalske landkort MIR analyse af musikalske rådata til nye kategorier! Lyttebaseret tagging- vi laver vores egen folksonomi! Afrunding & spørgsmål 1
Hvad er vidensorganiserende systemer egentlig? Baggrund Encyklopædier (Grove/MGG) 1700-tallet Historisk musikvidenskab : stilhistorie /værkanalyse faglige paradigmer, 1800 tallet Taksonomier - Klassifikationssystemer Genresystem som taksonomi Thesauri, f.eks Musaurus Folksonomier flickr 2
Musikvidenskab - oversigt studiet af musik kan opdeles i : Komposition Opførelse Studiet af musik A. Den historiske musikvidenskab. B. Den systematiske musikvidenskab C. Den anvendte musikvidenskab 3
Musikkens dokumentyper Noder / kompositioner som noteret musik Indspillet musik / fono-, videogrammer - dokumenterer opførelsespraksis Litteratur / dokumentation af musik Mange fysiske medietyper en differentieret organisation af viden om de enkelte typer klassifikationssystemer Sidst i 1800-tallet blev noder en del af udlånssamlingerne, blev der behov for klassifikation primært baseret på besætning den indspillede musik fra ca. 1960 -> A: Musik som del af større systemer B: Selvstændige systemer klassisk musik <> populær musik 4
Klassifikation 5
Genre Guido Adler : Musikwissenschaft (Gattung) Genre som redskab til at systematisere, stabilisere og validere det musikalske materiale (artistiske genrer (Adorno)) Carl Dahlhaus: genrebegrebet under afvikling fra det tidl. 19 årh på gr.af en stigende interesse for selve det musikalske værk analyse Fra midten af 60erne ændret perspektiv på genrer Fra klassificering af historiske kategorier til en mere flydende fleksibel forståelse : fokus på funktion, kommunikation og reception : Genre er det stærkeste link mellem komponist og tilhører Det sociale & ideologiske element får større vægt. Pladebranchens udvikling har ikke mindst stor betydning Kommunikationsmodel for musik Musik i historisk kontekst Indhold æstetik Komponist Fortolker Forlægger Musik Publikum Kritiker Købere Tegnsystemer W. Gruntz, 1987 6
Genre/emne systemer Indeksering af musik (DBC) 1996/98 behov for specifikke emneord/genrer til indspilninger ingen gerne definitioner forholdet mellem genrer og subgenrer er problematisk, hvad er hip-hop f.eks en sub-genre af? disse data kan udnyttes i såvel lokale som nationale databaser: bibliotek.dk silkeborg Typer af relevante metadata for indspilninger/tracks Redaktionelle metadata, deskriptiv katalogisering, tags Kulturelle metadata (f.eks kollaborativ filtrering) Akustiske metadata ( frekvensanalyser, analyser af beats etc) 7
Web 2.0 gloser To Scrobble - indholdsbaseret filtrering - Tags (sociale) emneord fra bruger til bruger, anvendes også som intern katalogisering/klassifikation af lyd-filer Folksonomier - på baggrund af tags tag clouds Eksempler: Last.fm folksonomier Def. Distribueret klassifikationssystem: Baseret på tags: Deskriptive dynamiske metadata, som tilføjes af brugere - systemet kondenserer dem så ned og tilføjer dem til sin centrale liste af nøgleord Problemer f.eks fejl, personlige tags allerede findes i en anden form (synonymer) ikke er rigtige nøgleord dobbeltdækker f.eks. kategorier 8
folksonomier Mere støj, men mere fleksible end den traditionelle top-down tilgang til taksonomier, som fagfolk udfører. 9
Tags for en enkelt kunstner Last.fm Radiostation baseret på brugernes smag, tags og playlists. Videos, bands kan uploade Free downloads koncerter 10
11
Andre eksempler Freesound project Musicmap en original måde at kombinere digitale data på Gnoosic treemaps, baseret på metadata ilike indholdsbaseret filtrering mmm Mystrands MIR 2000> Onfatter bl.a en række forskellige initiativer gående ud på at kategorisere og genrebestemme musik ud fra de musikalske rådata f.eks ved frekvensanalyser af lydbølger 12
Eksempler MIR MusicSurfer anbefalinger Foafing the Music - kollaborativ filtrering & indholdsbaseret filtrering Musicontology Omras2 afslutning Folksonomier er et supplement til traditionelle metoder at organisere information.tags kan medvirke til at øge viden om musik og dermed til øget formidling. tags er et effektivt redskab til at strukturere ligheder i musik Det er egentlig blot et spørgsmål om: Hvornår tør/vil bibliotekerne også stille deres katalogdata til rådighed for brugerne?? 13