UBRARY ROYAL ONTARIO MUStUM

UBRARY ROYAL ONTARIO MUStUM

T Danmarks gelgiskp: Undersøgelse. III. Række. Nr. 22. Gelgisk Krt ver Danmark Dybere liggende Dannelser Carte gélgique du Danemark Les frmatins prcqiiaternaires ved J. P. J. Ravn. Dansk g fransk Tekst. Texte en danis et en français. Kjøbenhavn. I Kmmissin hs C. A. Reitzel. Trykt hs Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær). 1922.

LIBRARY ROYAL ONTARIO MUSEUM

I et Land, der sm Danmark har v Landis, vil det altid være frbunr faa nøje Rede paa, hvilke gei.giîjk de Aflejringer, sm Isen har eftf hio hrisntale Udstrækning er. Dette g; aflejringerne er saa mægtige, at de i helt dækket af kvartser d ngen Vanskelighed at nelser der findes under r str disse Dannelsers lig fr Egne, hvr Istids- Irsin ikke er naaet ned til deres Underlag, g hvr Brønde åringer kun sjældent gaar saa dybt, at man ad den Vej har laaei ivenaskab til Underlaget. Yderligere vkser Vanskeligheden ved, at Landisen undertiden har løsrevet stre, sammenhængende Flager af prækvartære Aflejringer g ført dem med sig en krtere eller længere Strækning. Hvis man standser en Bring i en saadan Flage uden at naa igennem den, vil man let kunne tr, at man her har trufl"et paa en faststaaende Aflejring. Særlig paa Grund af disse Vanskeligheder er det ikke saa mærkeligt, at de gelgiske Krt ver vrt Lands dybere liggende Dannelser i betydelig Grad har skiftet Udseende i Tidernes Løb, efterhaanden sm Brøndgravninger g Bringer samt gelgiske g palæntlgiske Undersøgelser har tilvejebragt nye Oplysninger. Et strt Fremskridt betegner det Krt, sm N. V. Ussing 1899 udgav i sin»danmarks Gelgi«, g sm i nget ændret Skikkelse er fulgt med de senere Udgaver af denne Bg^). Ussing skabte her et helt nyt Grundlag ved at psøge g benytte alle de den Gang freliggende Oplysninger m vre prækvartære Aflejringer. Fr alle senere fl"entliggjrte Krt maa dette Krt siges at være brugt sm Grundlag, idet man dg har gjrt de Ændringer, sm nyere Opdagelser har medført. I de senere Aar er der imidlertid fremkmmet saa meget nyt Materiale, at det kunde synes ønskeligt at fretage en Revisin af alle de freliggende Data, g da Direktøren fr Danmarks gelgiske Undersøgelse, Dr. Victr Madsen, anmdede mig m at fretage en saadan Revisin, paatg jeg mig gerne Hvervet, g Resultatet af Arbejdet er blevet det her freliggende Krt. Ved Udarbejdelsen af Krtet er naturligvis først g fremmest benyttet alle de Oplysninger, sm er ffentliggjrte i Litteraturen. Men *) N. V. Ussing: Danmarks Gelgi i almenfatteligt Omrids. Danmarks gelg Undersøgelse. IH. R. Nr. 2. Kjøbenhavn 1899. 3. Udg. 1913.

desuden har jeg i rigt Maal haft Adgang til at benytte Oplysninger, der er indsamlede af Danmarks gelgiske Undersøgelse g af Universitetets MINERALOGISKE OG GEOLOGISKE MuSEUM. Fra KjøRENHAVNS Vandfrsyning har jeg gennem Ingeniør H. Albrechtsen mdtaget Meddelelser m Bringer, der var særlig vigtige fr Fastsættelsen af Grænsen mellem Danium g Palecæn i Egnen mellem Rskilde g Køge, ligesm det nu phævede Brændselsnævn ved Statsgelg V. Milthers har givet mig Oplysninger m talrige Frekmster af Brunkul i Jylland. Fr den Beredvillighed, hvrmed alle disse Oplysninger er stillede til min Raadighed, benytter jeg Lejligheden til her at bringe min bedste Tak. Endvidere er jeg Lektr P. Andersen i Nykjøbing paa Falster Tak skyldig fr en Meddelelse m et Par Kridtlkaliteter Paa Krtet paa Falster. er Observatinspunkterne indlagte sm smaa Prikker. Dette gælder dg ikke fr Brnhlm, hvis gelgiske Bygning er saa indviklet, at den kun i stre Træk lader sig gengive paa et Krt i saa lille Maalestk sm det freliggende. Fr denne Øs Vedkmmende maa der derfr henvises til det af K. A, Grônwall g V. Milthers ffentliggjrte Krt^). Heller ikke fr Færøernes Vedkmmende har det været muligt at gengive de enkelte Observatinspunkter, da Oplysninger herm kun freligger meget sparsmt; desuden har det været mindre nødvendigt, da Undergrunden veralt maa antages at være dannet af Basalt. Angaaende disse Øers Gelgi kan henvises til Ussing's krtfattede Fremstilling, hvri gsaa den vigtigste Litteratur findes angivet^). Desværre kendes langtfra altid Observatinspunktets nøjagtige Beliggenhed. Dette gælder navnlig fr Bringernes Vedkmmende, idet der her ret jevnlig kun vides, at Bringen er udført fr en eller anden Bys Vandværk eller fr et eller andet Mejeri eller lignende. I saa Tilfælde er Prikken paa Krtet i Regelen anbragt midt i vedkmmende By eller Landsby. Undertiden ligger Lkaliteterne saa nær hverandre, at det ikke paa et Krt i saa lille Maalestk har været muhgt at angive hver enkelt ved en Prik; saadanne tæt liggende Punkter er da slaaet sammen i Grupper, g hver Gruppe betegnet med en enkelt Prik. I den følgende tabellariske Oversigt ver Lkaliteterne vil man kunne se, hvr dette er Tilfældet. Sm det fremgaar af Krtet, er Prikkerne meget ujevnt frdelte ver Landet. Dette berr især paa Kvartærafl ej ringernes meget ulige *) K. A. Grônwall g V. Milthers: Krtbladet Brnhlm. D. G. U. I. R. Nr. 13. Kjøbenhavn 1916. *) Ussing: Danemark. Handb. der reginalen Gélgie. 1. Bd. 2. Abt. Heidelberg 1910. S. 32.

Mægtighed i de frskellige Egne. Man sammenligne f. Eks. Øst- g Vestsjælland. Desuden har de systematiske Undersøgelser, sm fretages af Danmarks gelgiske Undersøgelse, str Betydning i saa Henseende, idet der ved disse fte er indsamlet mange Oplysninger m de dybere liggende Dannelser. Dette har saaledes givet sig et tydeligt Udslag fr Sydøstsjællands Vedkmmende, hvr Observatinspunkterne ligger tættere end i ngen anden Del af Landet. Paa Krtet er angivet den Udstrækning, sm de frskellige prækvartære Etager har sm Underlag fr Kvartærfrmatinens Aflejringer. Der er her anvendt den sædvanlig brugte Etage-Inddeling; dg maa bemærkes, at Grænsen mellem Kridt g Tertiær er sat ved den Lakune, sm f. Eks. i Kjøbenhavns Havn er paavist mellem den egentlige Craniakalk g den derunder liggende Salthlmskalk, idet den først nævnte Aflejring betragtes sm Palecænets Basalknglmerat g den sidst nævnte sm Daniels yngste Led. Hvr Observatinspunkterne sm i Øst- g Sydsjælland ligger meget tæt, er det i Regelen ikke frbundet med ngen Vanskelighed at drage Grænsen mellem de frskellige Etager. Anderledes er Frhldet, hvr Punkterne sm f. Eks. paa største Delen af Fyn ligger meget spredt. Her maa Grænserne blive ret vilkaarlige. Det kunde være fristende i saadanne Egne at lade sig lede af teretiske Overvejelser. Dette har jeg dg i Regelen søgt at undgaa, idet jeg ved Grænsedragningen saa vidt muligt har fulgt de ældre Krt, da Afvigelser herfra vilde kunne tydes, sm m der her laa nye Iagttagelser til Grund. Dg har jeg søgt i saa høj Grad sm muligt at sammenfatte spredt liggende Omraader med samme Aflejring til et Hele. Selvfølgelig tør jeg ikke vente, at jeg her har truffet det rette veralt. Fremtidige Iagttagelser vil frhaabentlig give sikrere Hldepunkter. Ved Gradnettet er Krtet delt i Firkanter, der hver fr sig er betegnede ved et Bgstav g et Tal, sm er anbragte i Krtets Rand. De indenfr hver Firkant liggende Frekmster er frsynede med frtløbende Numre. Ved Hjælp heraf vil man let i den efterfølgende tabellariske Sammenstilling kunne finde Lkaliteternes Navne. Disse er i Regelen gengivne ganske krt, da deres mtrentlige Beliggenhed kan ses paa Krtet, g Frveksling med andre Lkaliteter af samme Navn saaledes vil være udelukket. Under Rubrikken»Prfilets Art«vil man i Tabellen finde Oplysning m, under hvilke Frhld man har fundet den prækvartære Aflejring. Det har ikke fr alle Frekmsters Vedkmmende været let at afgøre, hvilken Betegnelse der burde bruges, da de freliggende Oplysninger undertiden er meget ufuldstændige. Særlig kan man ret

6 hyppig være i Tvivl m, li vrvidt man i et givet Tilfælde bør bruge Betegnelsen»Dagpletc eller»grav«. Paa Steder, hvr en Aflejring naar helt p til Overfladen hvr man altsaa har en Dagplet eller kun dækkes af et tyndt Muldlag, vil man hyppig træff'e ganske ubetydelige, ret tilfældige Grave. Heldigvis har Frskellen mellem disse t Frekmstmaader kun ringe gelgisk Betydning. De mere bekendte g langstrakte Klinter er paa Krtet angivne ved en særlig Signatur, fr saa vidt sm de indehlder prækvartære Aflejringer. Der er dg en Del andre Frekmster, der gsaa ligger i Klinter, uden at dette er angivet paa Krtet. Grunden hertil er især, at vedkmmende prækvartære Aflejring kun kendes fra en mindre Del af Klinten; ved her at bruge Klintsignaluren paa Krtet, vilde man let fremkalde den Tr, at Aflejringen var funden i hele Klintens Længde. Sm en saadan Klint kan særlig nævnes Nrdkysten af Mrs, hvr Mleret, i hvert Fald tilsyneladende, kun ptræder pletvis. I næste Rubrik er angivet, hvilken Aflejring der danner Underlaget fr Kvartæret. Det gælder her, at der fr mange Bringers Vedkmmende ikke har freligget Breprøver til Undersøgelse, g man har da udelukkende Bremesterens Opgivelser at hlde sig til. Disse kan dg gsaa i mange Tilfælde danne sikre Hldepunkter. Angives der saaledes»skiferler«fra en Egn, hvr man ad anden Vej har erfaret, at der frekmmer Palecæn, kan man være ngenlunde vis paa, at det netp er denne Etage, der er truffet. I en Egn, hvr man har baade Skrivekridt g daniske Stenarter, er Bremestrenes sædvanlige Betegnelse»Kridt«fr Skrivekridtet g»kalk«eller»kalksten g Flint«fr Daniet. Ngen Usikkerhed bliver der dg fte tilbage, særlig naar Talen er m det yngre Tertiær; her er det i adskillige Tilfælde meget vanskeligt, maaske umuligt, at afgøre, m man har med Oligcæn eller Micæn at gøre, g jeg tør selvfølgelig ikke hævde, at jeg her veralt har truffet det rette. Undertiden vil man i Tabellen kun finde anført»tertiært Ler«eller lignende; af Krtet vil man da kunne se, til hvilken Etage jeg har ment at burde henføre denne Aflejring. Skønt alt, hvad man kender af Mler, sandsynligvis er løse Flager, vil man dg ved Thisted g Livø Bredninger ligesm paa ældre Krt finde Omraader, hvr Mler er angivet sm Kvartærets Underlag. Denne Stenart er nemlig saa ejendmmelig g vel kendt, at en Angivelse af dens Udbredelse maa anses fr ønskelig paa et gelgisk Krt, g dens ret udstrakte Frekmst paa et frhldsvis begrænset Omraade tyder paa, at den ikke kan være slæbt synderlig langt brt fra sin prindelige Plads. Et lignende Frhld gør sig gældende fr andre tertiære Aflejringer g da navnlig fr Plastisk Ler. I de t næste Rubrikker kan findes Oplysninger m den Dybde

under Overfladen g den Højde i Frhld til Havfladen, hvri vedkmmende prækvartære Aflejring er truffet. Angivelse heraf savnes i mange Tilfælde, navnlig naar Talen er m Dagpletter eller Grave. Ved Bringerne har man saa gdt sm altid kunnet udfylde den første af disse Rubrikker, medens den sidste fte staar tm. Hvis man altid havde kendt Bringernes nøjagtige Beliggenhed, vilde man ved Hjælp af Generalstabskrtene have kunnet finde Stedets mtrentlige Højde ver Havel g derigennem Ktetallet fr den prækvartære Aflejrings Overkant. I saa Henseende er der fremskaffet mange Oplysninger i de af Danmarks gelgiske Undersøgelse krtlagte Egne, idet man her har besøgt Stedet g faaet nøjagtig Angivelse af Bringens Beliggenhed. Endelig vil man i sidste Rubrik kunne se, hvr der kan søges nærmere Oplysninger m Frekmsterne. De allerfleste af disse er mtalte i den gelgiske Litteratur; er de mtalte i flere Afhandlinger, vil i Regelen kun den sidst trykte af disse være angivet, da man i den vil kunne finde Oplysninger m den ældre Litteratur. En Del af Frekmsterne er endnu ikke ptagne i Litteraturen; i saa Tilfælde henvises der til den Institutin eller Persn, fra hvem Oplysningerne stammer. Baade Afhandlinger, Institutiner g Persner er i Rubrikken betegnede ved et Par Bgstaver eller ved et Tal. Disses Betydning fremgaar af følgende Liste. D. G. U. = Danmarks gelgiske Undersøgelse. M. M. = Universitetets mineralgiske g gelgiske Museum. 1. Lektr P. Andersen, Nykjøbing F. 2. E. P. Bnnesen, O. B. Bøggild g J. P. J. Ravn: Carlsbergfndets Dybdebring i Grøndals Eng ved København 1894 1907 g dens videnskabelige Resultater. København 1913. 3. Brændselsnævnet ved Statsgelg V. Milthers, 4. O. B. Bøggild: Den vulkanske Aske i Mleret samt en Oversigt ver Danmarks ældre Tertiærbjærgarter. D.G. U. II. R. Nr. 33. Kbhvn. 1918. 5. Karl A. Grnwall: Danmarks yngsta krit- ch aldsta tertiâraflagringar. Frhandl, vid 15de Skand. Naturfrskeramtet i Stckhlm 1898. Stckhlm 1899. S. 223 28. 6. K. A. Grnwall : En Bring paa Samsø g ngle deraf følgende Slutninger m Danmarks ældre Tertiær. Medd. fra Dansk gel. Frening. Bd. III, S. 133 48. Kbhvn. 1908. 7. Karl A. Grnwall g Pul Harder: Palecæn ved Rugaard i Jydland g dets Fauna. D. G. U. II. R. Nr. 18. Kbhvn. 1907. 8. Brun HammermCller : Laaland-Falster. Entwicklung des Bdenreliefs, Strmtaler und Kustenbildung. Leipzig 1907.

8 9. (Pul Harder:) Ekskursinsberetning i Medd. fra Dansk gel. Frening Nr. 10, S. 136. Kbhvn. 1904. 10. N. E. K. Hartz: Bidrag til Danmarks tertiære g diluviale Flra. D. G. U. H. R. Nr. 20. Kbhvn. 1909. 11. A. Jessen: Krtbladene Skagen, Hirshals, Frederikshavn, Hjørring g Løkken. - D. G. U. I. R. Nr. 3. Kbhvn. 1899. 12. A. Jessen : Krtbladene Aalbrg g Nibe (nrdlige Del). D. G. U. I. R. Nr. 10. Kbhvn. 1905. 13. A, Jessen, V. Milthers, V. Nrdmann, N. Hartz g A. Hesselr : En Bring gennem de kvartære Lag ved Skærumhede. Undersøgelse af en Frekmst af naturlig Gas i Vendsyssel. D. G. U. H. R. Nr. 25. Kbhvn. 1910. 14. Kjøbenhavns Vandfrsyning ved Ingeniør H. Albrechtsen; 15. A. VON Kenen : Ueber eine Palecane Fauna vn Kpenhagen. Abhandl, d. Kn. Gesellsshaft der Wissenschaften zu Gttingen. Bd. 32. 1885. 16. Victr Madsen: Krtbladet Samsø. -- D. G. U. L R. Nr. 5. Kbhvn. 1897. 17. Victr Madsen: Krtbladet Bgense. D. G. U. L R. Nr. 7. Kbhvn. 1900. 18. Victr Madsen: Krtbladet Nybrg. D. G. U. L R. Nr. 9. Kbhvn. 1902. 19. Victr Madsen : Om Kalken ved Rejstrup paa Fyn. Medd. fra Dansk gel. Frening Nr. 9, S. 33 36. Kbhvn. 1903. 20. Victr Madsen: Om Tertiæret ved Mariager Fjrd. D. G. U. IV. R. Bd. I, Nr. 8. Kbhvn. 1918. 21. LuDEWiG Meyn: Die Bdenverhaltnisse der Prvinz Schleswig- Hlstein. Berlin 1882. 22. V. Milthers: Det ældre Tertiærs Udbredelse i det nrdvestlige Sjælland. Medd. fra Dansk gel. Frening Nr. 13, S. 97 108. Kbhvn. 1907. 23. V. Milthers: Krtbladene Faxe g Stevns. D.G.U. I. R. Nr.ll. Kbhvn. 1908. 24. V. Milthers: Mergel g Kalk i det nrdvestlige Jylland. D.G. U. III. R. Nr. 11. Kbhvn. 1914. 25. V. Milthers: Mergelaflejringerne i Hammerum Herred. D.G.U. III. R. Nr. 13. Kbhvn 1916. 26. V. Milthers: Mergelen i Hlstebr P2gnen. D.G.U. III. R. Nr. 15. Kbhvn. 1917. 27. V. Milthers: Mergelen i Djursland. D.G.U. III. R. Nr. 18. Kbhvn. 1919. 28. V. Milthers: Brøndbringer g artesisk Grundvand i det sydlige Sjælland. D.G.U. II. R. Nr. 21. Kbhvn. 1920.

9 29. V. Milthers g Th. Claudi Westh: Vibrg Egnens Mergellag, deres gelgiske Omgivelser g deres Udnyttelse. D. G. U. III. R. Nr. 9. Kbhvn. 1913. 30. K. Brunnich Nielsen: Om det i Københavns Havn ved Knippelsbr fundne Yngste Danien. Medd. fra Dansk gel. Frening Nr. 16, S. 463 74. Kbhvn. 1910. 31. J. P. J. Ravn: Mlluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. III. Stratigrafiske Undersøgelser. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 6. Række, naturvid, g math. Afd. XI. 6. Kbhvn. 1903. 32. J. P. J. Ravn: Mlluskfaunaen i Jyllands Tertiæraflejringer, Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række, naturvidensk. g math. Afd. III. 2. Kbhvn. 1907. 33. J.P. J.Ravn: Om ngle ny Findesteder fr Tertiærfrsteninger i Jylland. Medd. fra Dansk gel. Frening, Nr. 15, S. 331 36. Kbhvn. 1909. 34. J.P. J.Ravn: Om videnskabelige Dybdebringer i Danmark.»Fra Naturens Værksted«, II, S. 193 204. Kbhvn. 1913. 35. J.P. J.Ravn: Om Mellemligcænets Udbredelse i Jylland. Medd. fra Dansk gel. Frening. Bd. 4, Hefte 3, S. 259 264. Kbhvn. 1914. 36. Alfred Rsenkrantz: Craniakalk fra Kjøbenhavns Sydhavn. D. G. U. II. R. Nr. 36. Kbhvn. 1920. 37. Alfred Rsenkrantz: En ny københavnsk Lkalitet fr frsteningsførende Palecæn. Medd. fra Dansk gelg. Frening. Bd. 5, Nr, 20, Kbhvn. 1920. 38. K. Rørdam: De gelgiske Frhld i det nrdstlige Sjælland, D,G.U, I. R. Nr. 1. Kbhvn. 1893. 39. K. Rørdam: Kridtfrmatinen i Sjælland i Terrænet mellem København g Køge, g paa Salthlm. D. G. U, II. R. Nr. 6. Kbhvn. 1897, 40. K, Rørdam: Krtbladene Kjøbenhavn g Rskilde. D, G, U, I. R. Nr. 6. Kbhvn. 1899. 41. K. Rørdam g V. Milthers: Krtbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundbrg g Hlbæk. D. G. U. I. R. Nr. 8. Kbhvn, 1900. 42. N. V. Ussing: Om et nyt Findested fr marint Diluvium ved Hstrup i Salling.»Vidensk. Medd. fra d. naturhist. Frening«fr Aaret 1903. Kbhvn. 1903. S. 111 31. 43. N.V. Ussing: Danmarks Gelgi i almenfatteligt Omrids. 3. Udg. ved Pul Harder. D. G. U. III, R, Nr. 2. Kbhvn. 1913, 44. N.V. Ussing g Victr Madsen : Krtbladet Hindshlm. D. G, U. I, R, Nr, 2. Kbhvn. 1897. 45. Axel Jessen: Krtbladet Varde. D. G. U. I. R. Nr. 14. Kbhvn. 1922. [Under Trykning].

TRADUCTION. Dans un pays qui a été entièrement cuvert par une nappe de glace quaternaire, cmme c'est le cas pur le Danemark, il sera tujurs assez difficile de se rendre un cmpte exact des frmatins gélgiques qui se truvent au-dessus des dépôts laissés par la glace, de même que de l'étendue hrizntale de ces frmatins. Ceci est vrai surtut pur les cntrées ù les dépôts glaciaires nt une puissance telle que l'érsin subséquente n'a pu atteindre jusqu'aux dépôts sus-jacenls et ù, à de rares exceptins près, n n'a pu arriver à cnnaître les frmatins sus-jacentes par le myen de puits u de sndages. La difficulté s'accrît encre par le fait que la nappe glaciaire a, de temps en temps, enlevé de leurs assises de grands ensembles de dépôts préquaternaires en les emprtant à des distances plus u mins élignés. Si l'n fait cesser un sndage avant d'arriver à transpercer un tel ensemble, n sera prté à crire qu'n se truve ici en présence d'un dépôt fixe. En raisn surtut de ces difficultés il n'est pas étnnant que les cartes gélgiques des frmatins préquaternaires de ntre pays aient été mdifiées cnsidérablement au curs des temps, à mesure que le creusement de puits et les sndages, de même que les recherches gélgiques et paléntlgiques, nt furni de nuveaux détails. Un grand prgrès est marqué par la carte publiée en 1899 par N. V. UssiNG dans sn manuel de la gélgie du Danemark^) et qui, mdifiée à quelques égards, a accmpagné les éditins ultérieures de cet uvrage. Ussing a établi ici une base tute nuvelle en recherchant et utilisant tutes les infrmatins recueillies jusque là sur ns dépôts préquaternaires. Sauf pur les mdificatins rendues nécessaires par les décuvertes de date plus récente, n peut dire que cette carte a servi de base à tutes les cartes publiées ultérieurement. Depuis quelques années il y a cependant une telle abndance d'éléments nuveaux qu'une révisin de tutes les dnnées en présence paraissait désirable; et à la demande de Mnsieur Victr Madsen, directeur du Service de la Carte gélgique du Danemark, de prcéder à une telle révisin, je me suis vlntiers chargé de cette tâche; la carte publiée ici représente le résultat de mn travail. Pur l'élabratin de la carte je me suis naturellement servi d'abrd de tus les renseignements furnis par les publicatins. Mais en dehrs de cela j'ai pu largement utiliser les dnnées cllectinnées par le Service de la Carte gélgique du Danemark et par le Musée minéralgiqùe et gélgique de l'université de Cpenhague. Par les sins de Mnsieur l'ingénieur H. Albrechtsen, le Service de la distributin des eaux à Cpenhague m'a fait parvenir des cmmu- ') N. V. Ussing: Danmarks Gelgi i almenfatteligt Omrids. Danmarks gelg. Undersøgelse. III H. Nr. 2. Kjøbenhavn 1899. 3«éditin 1913.

11 nicatins sur des sndages de première imprtance pur déterminer la limite entre le danien et le palécène dans la cntrée entre Rskilde et Køge. Par l'intermédiaire de Mnsieur V. Milthers, gélgue au Service de la Carte gélgique, la Cmmissin pur l'apprvisinnement de cmbustibles (Brændselsnævnet), aujurd'hui révquée, m'a furni des renseignements sur de nmbreuses lcalités de lignite en Jutland. Je prfite de l'ccasin pur exprimer ma grande recnnaissance à ceux qui nt eu l'bligeance de mettre tus ces renseignements à ma dispsitin. Je dis des remerciements également à Mnsieur P. Andersen, lecteur au Lycée de Nykjøbing Falster, pur une cmmunicatin sur quelques lcalités de craie dans l'île de Falster. Les endrits d'bservatin snt marqués sur la carte sus frme de petits pints. Ceci ne s'applique purtant pas à l'île de Brnhlm, dnt la cnstitutin gélgique est tellement cmplexe qu'elle ne se laisse reprduire que dans ses grands traits sur une carte à une échelle si réduite. En ce qui cncerne cette île il faut dnc renvyer à la carte publiée par MM. K. A. Ghônwall et V. Milthers^). Pur les lies Féré nn plus il n'a été pssible de marquer les pints d'bservatin en particulier, étant dnné qu'il n'y a que peu de renseignements là-dessus; d'ailleurs ce n'est pas tant de rigueur, le sus sl étant prbablement partut du basalte. En ce qui cncerne la gélgie de ces îles n peut renvyer à l'abrégé de N. V. Ussing, lequel renferme également la part essentielle de la bibligraphie du sujet ^). Malheureusement n ne cnnaît pas tujurs exactement l'emplacement du pint d'bservatin. Ceci s'applique surtut aux sndages; pur ceux-ci il arrive suvent que l'n sait seulement que le sndage a eu lieu pur le cmpte de l'usine à eau de telle u telle ville u pur une laiterie quelcnque etc. Dans de tels cas le pint de la carte a été généralement placé au centre de la ville u du village en questin. Quelquefis les endrits snt si rapprchés l'un de l'autre qu'il n'a pas été pssible, sur une carte à une échelle si réduite, de les marquer chacun en particulier; les endrits à ce pint rapprchés nt été réunis en grupes, et chaque grupe a été marqué d'un seul pint. Au tableau synptique des lcalités, qui se truve ci-après, n purra vir ù ce prcédé a été suivi. Ainsi qu'il ressrt de la carte, les pints snt répartis d'une façn très inégale à travers le pays. Ceci tient surtut au fait que la puissance des dépôts quaternaires varie sensiblement d'une cntrée à l'autre. Cmparez par exemple les parties rientale et ccidentale de l'île de Séeland. Les recherches systématiques rganisées par le Service de la carte gélgique du Danemark, nt également une grande imprtance à cet égard; celles-ci nt suvent abuti à une fule de renseignements sur les frmatins préquaternaires. Ceci apparaît d'une façn remarquable en ce qui cncerne le sud-est de la Séeland, ù ') K. A. GnÔNWALL g V. Milthers: Krtbladet Brnhlm. D. G. U. I R. Nr. 13. Kjøbenhavn 1916. ^) N. V. Ussing: Danemark. Handbuch der reginalen Gélgie. 1. Bd. 2. Abt. Heidelberg 1910, p. 32.

12 les endrits d'bservatin se truvent plus rapprchés l'un de l'autre que dans n'imprte quelle autre partie du pays. La carte indique l'étendue des différents étages préquaternaires en tant que dépôts sus-jacents des dépôts de l'âge quaternaire. Pur la délimitatin des étages n s'est servi ici du principe généralement adpté; il faut purtant faire remarquer que la limite entre l'étage crétacé et le tertiaire a été fixée à la lacune cnstatée, p. ex. au prt de Cpenhague, entre le calcaire à Crania prjn'ement dit et le calcaire de Salthlm sus-jacent, le premier de ces dépôts étant cnsidéré cmme le cnglmérat basai du palécène et le dernier cmme la partie la plus récente du danien. Partut ù les endrits d'bservatin snt très rapprchés l'un de l'autre, cmme dans les parties rientale et méridinale de la Séeland, la délimitatin des différents étages ne présente généralement pas de difficulté. Il en est autrement ù ces endrits snt frtement disséminés, cmme c'est le cas p. ex. pur la plus grande partie de la Finie. Ici la délimitatin se fera plus arbitraire. Pur de telles cntrées n serait facilement prté à se laisser guider par des cnsidératins thériques. En règle générale j'ai purtant cherché à éviter cette manière de prcéder, et en fixant les limites ici j'ai fait mn pssible pur rester fidèle aux indicatins des cartes antérieures, de peur qu'n n'interprétât les écarts cmme étant le fruit d'bservatins nuvelles. Cependant j'ai cherché, dans les limites du pssible, à réunir en un tut cntinu les territires épars caractérisés par le même dépôt. Naturellement je n'se pas présumer qu'en ceci j'aie bien réussi partut. Espérns que les bservatins pursuivies à l'avenir furnirnt des pints d'appui mins incertains. Le canevas de graduatin divise la carte en quadrilatères, indiqués chacun par une lettre et un chiffre placés en marge de la carte. Les lcalités situées dans les limites de chaque quadrilatère snt marquées par des numérs d'rdre. Par ce myen n truvera facilement les nms des lcalités au tableau synptique qui va suivre. Ces nms snt généralement aussi abrégés que pssible, étant dnné que leur situatin apprximative ressrtira tujurs de la carte ellemême, en srte qu'n ne sera pas expsé à les cnfndre avec d'autres lcalités du même nm. Dans la rubrique»espèce de la cupe«le tableau indique dans quelles circnstances le dépôt préquaternaire a été truvé^). Il n'a pas été facile de décider pur tutes les lcalités quelle serait la désignatin à adpter, les renseignements furnis étant quelquefis très incmplets. Pur un cas dnné n sera suvent, et ntamment, prté à hésiter entre les dénminatins: affleurement et carrière (argilière). Partut ù un dépôt s'élève jusqu'à la surface c. a. d. ù il y a un affleurement u qu'il n'y a qu'une légère cuverture de terre meuble, n est expsé à truver également des argilières (u carri- ') Pur la significatin des expressins danises de cette rubrique et la suivante, vir le glssaire de la p. 15.

13 ères) de peu d'imprtance, creusées assez arbitrairement. Heureusement la distinctin entre ces deux frmes de lcalités n'a qu'une imprtance minime au pint de vue gélgique. Les falaises remarquables d'une certaine étendue snt marquées sur la carte par une signature spéciale, pur autant qu'elles renferment des dépôts préquaternaires. Il y a purtant un certain nmbre de lcalités, situées également dans des falaises, qui ne snt pas indiquées sur la carte. C'est surtut parce que le dépôt préquaternaire en questin est cnnu seulement d'une petite partie de la falaise; si, dans ces cas, la carte prtait la signature spéciale aux falaises, n serait facilement amené à crire que le dépôt eût été truvé dans tute l'étendue de la falaise. Sus ce rapprt il faut signaler surtut la côte septentrinale de lîle de Mrs, ù, au mins en apparence, le Mler (terre à diatmées) ne se truve que par endrits. La rubrique suivante indique le dépôt sus-jacent au quaternaire. Ici il est à remarquer que pur beaucup de sndages n n'a pas eu d'échantillns sus la main, de srte qu'il a fallu s'en tenir exclusivement aux indicatins furnies par le maître sndeur. Pur beaucup de cas, sans dute, les pints d'appui ainsi établis peuvent satisfaire. Si p. ex. n indique»argile schisteuse«d'une cntrée ù d'autres myens d'investigatin nt permis de cnstater la présence de dépôts palécènes, n peut être assez sûr que c'est bien cet étage qu'n a truvé. Dans une cntrée ù il y a tant de la craie blanche que des rches daniennes, les maîtres sndeurs désignent habituellement la craie blanche par»craie«et le danien par»calcaire«u»calcaire et silex«. Une certaine hésitatin subsistera purtant quelquefis, surtut lrsqu'il s'agit du tertiaire supérieur; il y a ici des cas ù il sera très difficile, pur ne pas dire impssible, de décider s'il s'agit de l'ligcène u du micène, et je n'se naturellement pas prétendre avir partut rencntré juste. Quelquefis n truvera au tableau seulement la désignatin»argile tertiaire«u quelque chse de semblable; la carte fera vir alrs à quel étage j'ai jugé utile de rapprter le dépôt en questin. Bien que tut le Mler (terre à diatmées) cnnu se cmpse prbablement de mrceaux détachés, n truvera purtant, cmme aux cartes antérieures, près des anses de Thisted et Livø (Thisted et Livø Bredninger), des lcalités ù le Mler est indiqué cmme dépôt sus-jacent du quaternaire. C'est que cette rche est si particulière et bien cnnue qu'n ne peut guère se dispenser d'en marquer l'extensin sur une carte gélgique, d'autant plus que l'abndance de lcalités de cette rche sur une étendue relativement étrite dénte qu'elle ne peut avir été transprtée bien lin de sn assise première. Des circnstances analgues se présentent pur d'autres dépôts tertiaires, et ntamment pur l'argile plastique. Les deux rubriques suivantes furnissent des renseignements sur la prfndeur sus la surface et sur l'altitude du dépôt préquaternaire en questin. En beaucup de cas ces indicatins fnt défaut, surtut lrsqu'il s'agit d'affleurements u d'argilières (carrières). Pur les sndages n a presque tujurs pu remplir la première de ces rubriques, tandis qu'n a suvent dû laisser vide la secnde. Si l'emplacement exact des sndages avait été cnnu partut, n aurait tujurs pu truver apprximativement l'altitude de la lcalité à l'aide

14 des cartes de l'etat-majr général et, par ce myen, la côte d'altitude du brd supérieur du dépôt préquaternaire. Sus ce rapprt beaucup d'infrmatins nt été recueillies pur les cntrées dnt la carte gélgique a été publiée par le Service de la carte gélgique du Danemark; rdinairement, n a affaire ici à des lcalités qui nt été visitées, et à des sndages dnt l'emplacement a été exactement déterminé. Dans la dernière rubrique enfin n purra vir ù des renseignements ultérieurs sur les lcalités snt à chercher. La plupart d'entre elles snt mentinnées dans la littérature gélgique; au cas qu'elles snt mentinnées dans plusieurs uvrages, n n'en aura cité rdinairement que celui dnt la publicatin est la plus récente, étant dnné qu'n purra se renseigner là sur la bibligraphie antérieure. Une partie des lcalités n'nt pas encre truvé mentin dans la littérature; dans ces cas-là n renvie à l'institutin u à la persnne à qui le renseignement est dû. Ouvrages, institutins et persnnes snt désignés dans la rubrique par une cuple de lettres u par un chiffre. La liste des pp. 7 à 9 en furnit l'explicatin. En Danemark nn cmpris l'île de Brnhlm et les Iles Féré n a truvé les dépôts préquaternaires suivants: Micène

Aaleje GLOSSAIRE.

16 T3 2.S -2 ~ tiio ^ 3 s.s. O ;; CM «E-H GO ^ 'O 'O "^ '^ (M ci (M n (M CO»*5 "^ OC (M CM c/2 c/i d 1 00 3 ;/3 2 -S 3 «1 ^ ^3 t3 3 3 «^ CM Oi a» CQ M ce S 1- (U E S O 73 ^ c «pa r, M O PQ ^ 6 6 O 0^ 'rt 3 03 ^ e s ' 3 O 03 6 S O» < PU Ci. S" î3 eu 05 Q Ç3 «5 c rt!-> O O, es Q 03 O c tac C > PQ pa.2 C/3 c«e :^ eu c ^ g3 a; "ô; (U ^ ^ T3 tic &, -Q 3 es S 3 f-v > pa pa uî ^ > H c S 'u a> D- C/2 T3 C 'c O) 3 c Q > O m <U c/} 'O 'O _0C _00 (U X X Z. c ^ I^» H S CO E -a! 2 tai HH 0) es c Xi *-> 5/3 W3 -TV O) OC c K t«û, P2 C/3 < fc w-tc^i-^ko^-icsi c lot T-i c^i c T-t «M e c < <

17 CC (M O c/3 ^^ O CM 00 ^ Q s 00 ^ O H ^ ^ '^ "^ "^ "TD '^ 00 CO^ >if t^ c C fc t^ -^ - E -O/D.^ te.:: CX.:: S - S.:: "^OO^^ =Qc/3^C/3"c/2 c/3.s c CQ * 03 55 ««^ TI t^ c *- 7i r ZZ -j:^.- O UÎ ^ - c "C c/3 O) 3 -f-< c«c 03» J2 Q S? =; 03 «Æ ««:= c/3 02 U c/3

18 O) C CC u O) c c -i: "TD '^ "^ T3 '^ "O "^ 00 :r> ^O ^^3 'O 'O '^ (X O O O- O "O X5 TJ TJ O I cu g is «s-, s s-i -2 Q ^ -13 -G.ii -a c«(/3 ^ S ^ -^ C O OJ 5 O) s ; -3 O) -12 CX).!C tic ca c/3 C/5 Vi -t-> "G < t*3 C«O A A!% 73 CQ ;-< 05 O ts2 O J c«e.^ O fe ^ z :i t3 C3 O 'O Ol 2 S! Ol in 05 ^ 55 s OJ O ^ 1^ CO > 3 1= aj c c s Q > O) s c: ^ > CMeO-«fiOtfil>00050i-Hr-^CVIOO 3 C.S 5 "^ 3 c/3.s O "^^ (/5 c/3 Z T3 1/3 = z ClC -M t" > E- T3 O C O CC t«1/3 1/3 "03 ; C C c C c/3 C/3 Cm Cm C/3 fe c/3 Z Q TfiO?Ot^«OSO^C^ > io QQ

^ ^ 5; '. ', '-.* 19 E S T^i _ t^ r- 00 O _ Tfi _ v Lfî >n. ko O... S LO»O. >...., im. d c/. C/Î. d 6 c/i VD c/2 5!. rj' c C/5T3 C/D c/2c/:c/î-ac/îc'^c/2-c/2'^ ^"^^ ;?: =^= - cvf - <N ^' _r - _r ^ cvi <^' cvi 'S ^ r«; :::::::::::!:;::: ::::::::::::::::: : : _!!!!!!! '! '!!!! ' '! O) > s u eu 6...... O) t-...... u, (M 1! : : : q : : : : : g^ ' ' ' ' ' e c B ^ S ti <«6 5 te!!!!!!!!!!!!!!! '.!!!"!!!!'! ' ;!! ;!!!!!! ;!!!!!! - - -.. es.....,!!! "q!.' *!! '.'.'.? "^ e «^ ^ ^ 'O «2 " Qj V Qj (Li <U»<U ^ '^ ^ bi h M -^ - a iz,.5 C Ld 6 S s«g c-.5 2 c/2 rav lint rænt

20 X! G «S tac 'S I» >> O c/s 00 d 00 ;^ H T3 '^ C/3 T3 es ^ ^ H ;^ "=5 "^ 73 CM rt 00 S (M (M C/2 (M 00 Ca (M (M ^»^ "^ ^ CO 00 œ a 's* 73 c «Æ a Vi -i«! tic tac fch zr?7^ OQ 03 O) ec Oj 00^ p ^ O pa c/3 "^ -a s 05 S. 5 "3 (-1 O < eu Ci, V) C ô '^ w O.5 «la- 5P <u. pq < ^ c 0) O s O PS 0) Xi 3 O OC ttc ^ ce c c 05 05 > > C«V3 -^ce '2 G b U '^ 3 s Ih ce 05 O s S^ 3 > -^ ti ce CQ fe ^ fe h ce u ^ Z 0005O'-iCv C0Tt<kO;Dt^00Ci 00 CO "'f ^ ^ ^ ^ ""^ ^ ""it* B tj" ^ "c eu 3 -(-I > c C OC C/2 -lai a- U 3 c aj > (-, 3 ce c ^ 03 S' a O >^> aï > c a ;!, «^ 2^ S «^ Q ffl H ^ Q g»-1 '-' C^cOTf<kO;D u5 u QQ es

21

22 OS CM CO O) C in 00 ^ 00 ^ C/2 C/5 C/D c/2 cri 00 CO 00 y~* 00 00 00 00 00 CO 00 2 Ti" Tf ' I O r: > Q T3 se CC O) O) 3 ^ i: -^ 3 <u G >^ S 2 = e s O) 'O O 2 fe S 5 <! 5, Ci, 3 O > es > C > fc, *- M O) 03 1=0 u C CC c c/2 -^ M Ë O) frh :-^ O 2.12; G 00 c ts S5 J Ui Q CC "< C/2 Uh :s c/2 c <u O) O ^ CO kft «3 I^ 1-1 CM» (»-H 1 I c» C/2 c/i - C8 O ^3 CC C/2 O tic S > ^ -^ 5 * ^ ^ a; -c 2 fch.3 CM.2 > CC CC CM O U O a < c/2 S C CC Ol 3 S «^ l!^ F^ '^ 'O O) n cg E 00 Tt< IlO «00 05 O ^ CM c/2 rr -C Oh S 3 u -O c CO fiq 00 ca

I 23 00 Oi t/2 C/Î lo Tt CM CO d 05 CM s' O s' "^ ^" 05 CM w CVO CM O CM 00 O OÎ CO CM CM 1 I 1 1 >^" -:.^ c^t.^* "^ <m".^ "^ ^" «* CM CM CM CM CM CM Q "^ CM CM CM + «+ BS " rt C CO 00 + > -M O CM Ë 00 S 6 s e e CO SES l-h ^ y CO.5 3 kl Si ^ 5 T3 ^ ri f->». ^ Vi C5 (U U (U Sås.s I s S O) _S O) 'C ^«^ 'S ^ fcd ^ c/3 CO 4S c.s 'C a 03 O C C Q 2 s M O ^M O fc î O CXI "C c '5? 1^ tic O) 5 -a M X) O 6 3 09 C T3 u a 03 «a > tio > s 1 I CM 00 OQ CO

I I c 24 2 ^ pr? c» S O C/Î g C4 CH ^ O O O O T3 TJ TD 'O CC 00 CM O CÎ ^ GO OO O O O c/t/^c^ '^ 'O ^^ 'O 'O "^ cm' cm cm' M O) : + - S E = 2 CM CM >- O O + + T ( + E c X + c O r: 3-53 1^ ~ r. CM S S I! c: a CO CO r<r c: Q c Sa c«0} 1/3 > c«o) c/: c/2 Xi fti -Q W Cl. CX, 1 >»5 c c t>c '^ > ir! a^ -C -^ ^ c«aa "^ rt O) O

25 05 00 L) 00 ^ \ r^^ d c/2 OOOC/2S "O '^ OOOOOOO '-Q CO *^ d s d s d Q Tt Q ^ d 1^' 5 CM CO T-H O <M CO. CO «3 73 -Tj - - ** c/:i 00 "^ 5' t/j C/D ^" ^.,^" (N 05 CO 04 ^ Tt ^»«î5.2pq S.0 S + =:> + S 10^ 00" 00^ 00^ c" CO t e s ^. LO ^. '^ t ' t '^ ^- CM t^ CO CO ^ ctt t/5 gj S > 1-3 ^ c/2 tu e «-li! C/3 fl) (m flj t< nj [t. Jh 42 jsj ^ j*î 42 "^ a> B > B > B Z h-3 ^ 1-3 -li) J CO c/3 -;;; as» E O O) > 5r ae th.s > O S O Ih SX!»C ^ c > C O ^ O 5 c d.s.5 =^ 73 c li >% ^ O)

( 26 a u c c '5 c.i: 00 CO c/3 Ci IS ^ ^^ Of ^ - T3 CO CM C/3 O) CM c/3 CO CO CO s ^ ^ C/3 '^. Ti^ >^ ^ U3 6 C/3 O Û S 2 2 Q 2 a CO K s' s g 1 + «Q ti -2 h O) T3 g «2 >5 " 3 00 A e 00 - e CM CM T3 O) c ^ 3 C 03

27 00 00 CO 00 c/3 d 00 00»"^ ^ Q

28 O) d O) r 3 ^1 c«o CO îd lo CO «*< io Tt< COl/3OOt/^OOOOC/3C/3C/2(/3 O OOO '-<" (>f <N (N" c^f cvf i c/2 s^ ffi s ç 5 c c c CVp CNI CM «+ + + + s is a

( 29 1

30 O) C CC c '5 «C 3 =: O.0 P :/3 ^ - CO ÎO CO '- X CC c^i 00 : CO CM 1-H 1-H T-< C^l c/2 C/3(/2^ ^ C/2C/2C/ÎVOC/Î O O CM CM ^ CM CM CM IC CM e CM CO CO æ c y l + O h <u t- es S s. Dh 'O "C 3 c: *5. Q ^ CO c O CO C t 03 c/: O) *C T^ O) 'O ^ ^ [id r' '-' *C *^ M-^-i«! «S'a ;i2, c^-^-^^ fl3j(ucc5*ck'oaj^y->. c OC t)c 5 HH."^.rt > CiC H t>c -< - J r: fc- *3 (73 C/3 O) <! pq G *E ca > G - -g ^ pq GO O QC bc G G > 73 -r -r «G S fe >- CQ 03 ^ 03 O) S ÙH :-è en S c/i JQ -Q Ï3 53 ^ tac DC (2 > > < O Xi 00 c/2 CiO X! G s ta G ^ ~ G kj»?> -O C/2 < CO O O G O) CC X3 3 e T3 O Ui c«c/o» (U U» E/3 < 03 G O) ^ C/2 U «.2i. s t/5 TS C O) C5 C«ta Cu > ^ 3 O O O 2? «.n, C/2 5: < _^ rg w Ui HJ c/2 CJ ^ 05 rh CM 00»fs «O r«- «^ CM ri CM C»l CM CO CM i-h CM 00 T < lo 10

31

32 C CC O) tic c < c; CD O

i Vi 33 O C/3 d ^3 t. in ;=: ^ O O 73-00 00 GO C/2 C/2 d _2 05_ 05 00 CO IT-" ^ T3 in c ^ O c C3 O 3 C C 03 r^ -r.= - -T q ^ C 3 «O CC ^ OJ O > s

34 -O c CC O) c C 2 *- Ci u es 'c.=! c«s5 c - -c ^ ê 00000000 'C'O'CTJ'O'O'O'O O æ O) a DC c«> ^^ 13 a Oh 'O O) «J Ol C O) «S S ^ «4-» ^ O <1 tij Vi QQ I» e.^ «^ IZJ «S -S M 03 CO I ^ ^^ cc 22 -Ir; C5 O) IOC CC c«t3 C CC < Æ c/) - s.s s ^3 CiC S!C s SJ.S s.s pa S* tjd ti/d. - CÛ ØQ c/3 c/3 G c«o ^ OS CC Q "> ai tri c/2 > _ ^r^' V) ; S c/2 -O S li ^ >.2 ««.C Ui tri td -^ O CiC > c» -O c ^3 tij Ç Cl- - -Tri. ^ ^ '^ ë c 2 «^ ^ ; 22 03 q ^ «(U c/3 >^E-'>«û'-H-^C/3 3 t-l O) ^ O) Q c>r3 H IS tri ^ 5 S c/) es > -2 ^ -^ "i; Oh S ^ _cn [C *(^ cu O) tri Z C O) C c Ol OC c Q CO

35

0) 36

37 I tac O th. CM 00 CO ^ r-) CD CO 00 CC '-^ 1 I

38 CC c~. C c c.s 5=^

t I 39 C/3 05 -^ 3 Si B a S S I I 1 im (M (M C/2 GC &0 O "^ r*r r»r tc ca (M (N w O «5 lyî -- O -< O Q :^ Q t^ ^ Q CO CO c/2 00 c/2»-h c/5 CO 1^1 Oi ^- CO '- r^ T^ 00 r-i CO «2 CO CO ff" «c I-I «- c/3 ^ GC;^ ^ -g.2 03 3 C fe fe n^ :^ ^ ^ C a S O " O <u i; lii f^ c/2 c/3 -:i! ««O) Oh Si 3^ O) I ] ^- I-! '42

tf} 40

41. th i^ î O ;:d O O

a» 42

X 43 '4

' I I 44 ^1 03 > 13 s; «c c.5 li i? 2 &, Q O æ 'O ^ (^ Q 3 CO CO CO CO CO D X '^c;/3'0'^c/2'0'>-?'^ooy30'^oc/200c/3îy2'c cm(n(mcms S QS 00 ^ 00 T^ e s 00 Ol CM 00^ -I- 1- " ^^ C^ CM 05 CM lo ÇJ CM s a CO^ "^^ c" " CO^ c" CM ^seassgg T ^ C<J =^. =^. ^. f^ 00 00 Tt< 00 00 CM CO _- Oî _-!> CO th T-H ^ ^ Oi e S S X^ tq^ CM_^ e s S e e a S e E Ë t^ rfi Tfi lo ctt ct ^^ CM 1 CM '«^ CM CM CO CO 1 icmcocoi ii-htht-i c^^ "^^ «^ e S S CO, I c^ ^"^ CO I> :;:: i 00 tfî <n" " CM CM c^i Q C3 c te c«03 G 3 - -^ ^.5 til.^ C/2 s c/3 S 05 C/3 -I «3 "C C«^ t-i -^ O) <3.ê' tq DC tæ bc tix) 'C *C "E *E CQ «M 03 ^ to CO ««A A a -:-^ U O fe a O) c O CL. c/3 3 u O) Cl, 3 O c/3 - S O.«,. CX c/3 c/3 00 c«03 WD ; S 3 J2 i-s Q J < 03 c O) <U E «- "^ ^ W)?f) S C s a 05 O) ^ OC '^ Q ta^ c/3 03 > es CC ^_i c/3 55 lac OC t3 <^ f^ tic W3 Siv

1 ( 45 CO 00 ^ ^' ^ ^ d 00 1 00 CO ^ 00 (M «O 3: ^ -^ O O ^ 05 ' ' C^ T-H, C/Î &0 c/3 c/3 c/3 -: <N <N Cvl Q <M ^ Tt (M (M CO. D th c/3» c/3»!> CM -^ CO CO CO r-( Ï I 1 TtH Tfi CO CO CO LO ^ ^ ^ :?; ^ c/3 ÛTP ^* '^ ^* ^* 00 '-I c/3 Ë

^ 46 C CC c; ^ ""5 «(-> "? c: CO 00 ^^ s s '^ s s ^ CO CO 00 00 00 00 lo 00 OO CO CM 'c ' 'O 'n -c Tj "O "C 'C O CO 00 CO CO CM CM CM S S j: S c s e ÇO y^ '- 00 ^. 0^ 00^ ^ Oi ^ t^ L I + + + + + + + g S g - '- r -I "^^ CV] ' ar' 05 jvf CM 00 r^ 0Î 00 V' r-î 3C ^ ^ -f + + + S S S C ^ '-V.O C + + + C3 Js "5 O) c;. V5 ~ S s Ë S e CM c^, ( (M îo K2 CM 00»-H CM» I 05 OS ^ CVI S S S ^ ^ 00 00 îd l^ A V V S S S Ol 05 CM "^ 00 00 C^J O) «J Q "=5 J3 c ë a M di C <u c«c ca x a Q fc-i O CC fc-c 03 ^ ai Q Oh O d -H ii c«c»^ 5 C5 g < S5, tic S P ; ^ ij c c/2 q3 O «"s; SJ S > s *c M fis b'q ' (S ;z;.si, «c /> ni ^ ^ ac s s-i.rt O) ^ CQ,;< -^ > e 06 K' c '^ w 00 E -3 Ol Si F? (V) ^ Se Ï «<: C3 E 5 CQ C Ol - t- - O) c tic >% es *- til Cm c«es "^ fcc JS '3 J2 rr^ E.

47 OO CD 00 im OOOc/20c/2C/3 00 00 c (M (N (M O - Oî ce Cvi 13 ^^ *^ 'O 'C ^O 'O T (

I I 49 CO CM ^ O O CO CO CO 00 CO CO^ -a l/i 00 CM O ' CM C/D 00 CM Ë 5 CV CC "^ CO t^ - + + + + c e s s s ^ S rt '^^ '-I ^ <^?5?3 S S ^ CM ^, r-l CM OO ^ CM + + + + + + + + + ^ ^ S S ^ lo vo >0 CO 1 I T^" CM g 00^ e E g ". ". æ CM æ CO GC ^ CM 1 I CM ^ sssss^sess CO CO CO CVl CN1 CO (M CM CQ CNl S S S S s s s s = -' lo t^ >0 CO CM rfi CM CO lq CM CO CM CM»O CO «S S e ^^ rt^ CM '-H CM CO CM ic Cvi CC '^. O CO '"' CO V m «w 03 ii.5 ii ^ ^ i:i c C3 "O S.^ w "-^ J tsi j: hj c^ ^ eu as pq m CC O OJ a ï^ O?> a G O ae 3 a; H T- ^ ^ ^-^ ^ CO io ^ l> CO c/2 D. 3 H -E. c: > i ^ C/3 C tu " C3 ( -^ S C -a ^ a; t c«-13 O c/2 c«c/5 Ol C3 03 CO CQ S S S S CM CO -^ «O 00 OS O «^»-I»-H CM <M X C/2 C3 g a' SS > -TH - C.- = s -O ; O) OC '' *- J-?i T3 rxi,l^ r* _ 00 >> O c _ U ffl c/2 hj > c/5 G j "S^ E es G F^ ::2 «< ti^ r:: O : a e "i+i > c CM CM CM CM CM CM Q c/2 00 05 CM CM >.-< O) dj c/5 S-<. 5 ; a> C ^ S ffi O 00 Q Danmarks gelgiske Undersgelse. III. R. Nr. 22.

< 50 X! C VS c: 'S c Dû S c O -Is I CJ rt^ (N t^ l> t-- C/3 00 O O O CO Oc/20c/2C/3C/ÎC/2C/30O!/30(/5 "O ^ ^ ', 'O 00 ad c» " ~ CO c" c" c» ea (N(M(N<NCM (NCM CM ggggsessg '^ Tf IM Tf e CO + + + + ci IM + O O O c/5 'O TJ T3 Cl + (M «Tf îo O O O (/3 73 'O 'O?5 å^ 00^ (M Oi CO Ci C O C O i5 es re & -^ S- 3 th CO t^ Tf CC rfi >-. ;; 3 rt A t^ S s ses O Tf ^- X, CC Tf ^ -t Ct^.C Tf lo.. CC CO t^ Ci CC «c c«cm CVJ C^l A «" Q C5 T3 O) ja te -2 CC ^ c^ Ses 6 c O) X) c CB c«c O c.s!^ )-3 SCQ Vi ^ -Q u ^ 3 120. P3 «««O) ;- O) X) T3 OJ O) " " > CO c/2 'H O ii S 'c O CiiD ffi -rt C!.^ 3 w 73 CS <u CC CO -- tri CC CiC.^ O) ^ Si-i c«s«æt: L- Cc c«hi J2 O ^ c/2 O O S«CC «3 s c/3 s 03 CC c. - O) s c«; ; ;.- 3 > "03 «<-: t^ c«" = Q Q > c/3 c/3.s. Ë E s CC -. CC H^ H^ ^^ ^"^ ^*^ njm X CO lo CO 13 CC CC c O, 3 C c/3 c/3 g O) S' O) " CC

51 GO 00 O n3 < > -^ <^ ÎO îo CO c/3 05 t/2 O -C 00 00 QO 04 <M (M 00 CO ùo 00 T3 O O O O O ^ "O 'O "O 'O OrK(/jd ^ '^ '^ 'O ^"^ "O "^ c/5 00-6 00 T-H

' ( c«<v 52 cs -2 -^ DC <-. 5 O rh ^ O^ 1 I t^ 1 «O. c; c/2 (/3 'T3 "^ "^ "^ ^ O CO C/2 C/3 O O O "O '^ TS CO 00 80 (M (M CM O O O (yj 'O T3 "O CM O T3 3 S S : S CD SES C^ 00 t^ O t <M.1. d 6 S S ;: S S tc 6 s s s lo lo > ca ^ ^ urf PÎ CO 00^ îd^ CC + + CO >-^ is a C s -O «S.5 XI g >» CO ( 3 ses JESS f CO -^ l«j Tt* Ttl -^ ^ 03 C3 C5 2 O O O «6 LO 05 t > s s s lo CC lo -^ CO s LO ^ s s e s lo^ j^» lo r-i^ Tt 05 05 -^ X CM CM SM (M CO Tf CM O) Û c: c/} O) 03 S t^ c/} e ^-> s u <u ^ 3 CC -^ U O O «~~ a ti! 00 G a «««. A 00 'C C O fe 03 1=0 Û0 Ç C s 03 X! Ol p O) s c -^ c s«cc - > CC t/5 E S ^ O 1 1 05 05 1=0 8^ Oh a j2 O) C C3 05 CC Z" ^ es as «JO > X 03 =^3 ÏÔ fcsi S cu

îo 53

, ( 54 -a Vi c s a, Q '"S «es V «as c ~ ^ (M ^D 00 S '^ ^ " CM O O O O "O 'O "O X! 6 S e O e s s 3 LO l-h -^ rt* îo 1-1 t^ r~ 1 ^ T3 'U 'C cn C/2 C/O 00 00 CO e^^ M CM CD c/2 00 (N s c CO SS «e c ^^ O ÇO T, 1 ^ 22 ^ fo.^h CO > ÎO ^ O O O O O O "^ T3 TS T3 TJ T3 ;j e S e!m CO ko lo O '* 00 C^l th 1-H (M CM I c es > '^ ^. ^ C Ë a es c^ ^56 CO CS CD 05 cm'' 6~ cs CO CM e 6 t^ CM CM ïo s e lo» t^ ix» : :d irs to -^ -^ -^ s s c 00 îd^ CM^ CM ÎO^ lo CO CM CM " CM. C3 CM*" CM ;D ^ CM «-I - 2 O) «J Q Ci a> 03 C5 tid t^.'s -^ 3 ^ 'C s fc4 tc3 1-3 ^CO c/3 ba ^ c/3 U5 u n»1, s C O Ih.s c I O).s G '-' "C CM "S ^ 3 s ti cu CL, Ol CO!? c/2 Vi CX OQ > s 00 Xi ii tic C 3 ti u bl O C/3.OCOiUîcaOQr- t/5 a. s T3 O OQ 3 O S!? OJ TJ O) c/2 t^ - S C5 ^ /Il t«t«c/2 Z, > di ^ S c«rt OQ OQ OQ W C^H C4-H (^H si Q si S!

( 55 -«*< 00 CO C4 C^l îo!/2 OO ~ ~ " ty^ O O O Ti 'TS "XS 00 a g s s c^ssss^ 05 O O -^ ^ - ^ 13 O 00 y3 -c XJ 00 CM c s s a s LO 00 X a ^- 00 îo 00 r-!> r^ C/2 c/2 C/3 00 00 00 (N M (N ^ (M lo lo O 00 c/2 00 CM =^ <M C<1 lo 05 O CM CN LO (M 00!> O O O O t/j 'O "^ 'O "^ 6 i«cm I- I ic 1 CM s " CM s CO CM O -a 73,-( CM ^^ "^ GO 00 CM CO CM I- p a = a c LO CM» «5 C<1» lo CO C5 c«cl cc e a LO c; s s E.- LO l-h»o t^ t^ ^ ^ 'l d C«" lo CO cm '^ e CM a 1 '^^ O Cvi»-< _ rr ^ '^ LO l>, CM ^ e lo^ l" CM CC CO I I s s E CM BS CC 05 tj O ^ O CM CO -rt< W -C a tiî C/2 CC u< ti/2 03

I I ( 56 O) K ^ ""S Ci "== V 'c.s "*" CO 04 C^l i-h CM ^ (M 00 i-(» '-^ X 00 00 00 00 QO C4 CV (N (N 04 O O O c/) TS T3 - «^ Cvi 1-1 c 00 c'^ CC r/^ooooc/jo^/^ooo 'w ""^ 'C '^ TD 'O '^ *^ 00 00 Ol 00 ^ -^ c S c^i c ^ id ^ I "^ CM c T '.1. O^ CM S S ^ t^ - ^ ^. ^. ^. ^ '^ er. :2^ t^ > rh.1. ^ I-- 00 ^ CM 2^ <^^ 2^' g ca c^ s ' d!...1...! -1.! ' S! s.1- -I- g c c c s lo UO th ko T-( cm" cm'~ " >(0" CM Cl CM C^ J -S r a ^ w Cr 'Si I- -2 dl 'O Q ^ b c:. -* ^ "^ c 1 O " 00 I ix> CO cni -^ :d. «'^ CM. «00 s E 2 s s kc UO 05 ic Tt^ lo UO "»-T CM f^ c 1 1»-I t^ CM OO 00 00 OO CM s s to»o c ^

57 00 00 C/îOOOOOOOOgOOc/î'^O 00 CM ^ ^ "T^ '^ '^ '^ '^ '^ '^ "^ "O ce C4 00 (M t 00 (M 00 X 00 00 00 OO " CM O &0 c/^ c/: O c/: 5! 00 00 00 CM CM CM 00 g Q ^ 00^

I 58 (V CC.2 - «is: q3 S 5 ^ CO T-H y l l> 00 O ^ ^ ^ "^ "^ 'O c O T3 ÏS Q' 00 1-^ " s d' 3 «2 c5 r;*^ ^ ^ X t-"^ CC ^ c^ «j' '^ CO ^. + - "^"^ cl " T-T E c I- + s^ e I- B «c«cr- S I ^ 3 s Ë assspssgg 00 kc c^ ^ ^'' e''!> " tjt (M CO CO?t >0 rth i;0 CO 1-1 ^^ ^H ^^ ^ ^ T c" CO '^ GC^ CO^ im CO S ifi s CO Cl CJ -O a> JS t -5 c«a O) <= Cl. ^ 3 CC «O O CO a ^g *C O pa u C «i.s -r: Ô O O s e 00 g S 1 5 Cm S El. O ^.- Û0 îi> GO s >^.s > K» Oh ^ O. ifi OD d "IA O) O) X! JS fcsi <tj C 13... 3 x; 3 CO Ji! 3p Jr c ««c««c«gi tic ^ 2 O, 3 c«fc- <U c«" T3 es C/J CC T3 O «O) C3 CO > c.s > Æ Q ^.^-1 c/5 -^ X TS O «5 rï O) u c/2 «H u ;z; Si O) "S CO «t>. 00 s '-I CviOO-^ifSçOt^OOOSO»-I CM rt '+ 'O co?! (M (M M c^i :^i

59

60 C CC u ""5 =î CL.P P Q CO CO 00 ; X 00 ^ ^ ^ ^ X CO «O c/:i ^ 6 I s s ^ <M,-1 ^ CO + '^.. C C^ CO CO s s s s s t! a 00 t^ CO i 00 c- c^ -* ^ 05 ^^ 1-H CO CO CM 04 ÇVJ C^l CO» ^ "S ti -2 s^ Tt< c 00^ 00 CO*" s^ 00^ 00 EssssesssEsseesses O5C0O5l>'>O00iOOl'-i-^urît^XC0Oî»'^>OCO _COOOO'-HiOCCI>iMCM-<^ i-ioocoimrfoco C^l Ttt^t^COCOt^'*"^ O) 'iw Q ^ ^3 0) C ë fe es C3 -^ ^ Cl, E t>c r^ «Vi 03 C/3 ii «: -Q <u CC O J3 < O) 2P S '^ Cl fe '=0 C UD O) CO «O ^ fe O) c S B 4-^ g S s t/3 E c/3'.-h In -C "C O) (U 4^ fe c -c 3 ^ (U VW ffi c: > rt > C s CO CC yj C«-- O s C c«c S 5 ^ P «cc CC t-i ^ Û Oh O C 'C O c 'ui *j "C > CC T3» S S Q c/3 c/5 t«q; ^ U t-l c/] t- «i 0^ cu Q 8^ Ol 73 T3 "O Tî 13 "-H t^ Q Q ti> OS C/i C/3 C/3 > i-j Q c/3 "s ii t- 2i t/3 G CC P3 -S ii 5 > cc "âô CC 2 *-> -a ^ c/3 ^»^ 3 ^ >= 1^ -C '2 33 -^ <u > tac ë C/3 PC c/3 > >i >-i >> >> ja Æ -Û Æ ftc 00 SC CX! c c c c?^?»% ;»^ >> ij] 1-3 ^ h-3 CO ^io;ot^00050'-ic^ CO m «X

61

v 62

63 lo CO t^ I^»^ CO t^ t^ CO CO Tf <M CO O 00 00 'O s c/2 t>0 OO Tj* ^3^ ^5^ ^r ^5^ c^^ io -c "O "^ 'O ^ c 05 "^^^ ""t. ^ ''^^ '^rv "^^ ^ -I" CO 1 1 1 1 1 1 ^ I l-h»-h I I.1. CM l_ t^ I- -I- -I- -I- + + + + ^^ c'' Cl " esscsssee ^ Oi Oi CO CO '^ ^ ic CO 00 ^ cdi i!mi 11 it^cocsoicd (M CO CO CM CVI CO CD s- " CM CO_^ CO g

Tt<CMCM^'^ 64 (V C- ~ s- 00 i;.s «^C «D 00 X 00 CO CC CM CM Oh O Q S C/2!/2 12!; V3 CO!/2 C/2 C/Î p" ' ~ *<!5* ^* ^* ffi O) 3 S Ol + C fa Tt- r-" r>-'' CO CM r-( CM th _ - + + + ^CQ SSgSSSSSgSSS l^00_, t^cot^oo'-'^cmcoxi»o O OO'-i I I + + + + -I- + -I- + + -I- + -I- CO t, re Q 3 C3 > Q a w 3 cd' S S e «lo «* rfi s CO s S S q 05 00 s GO C^l l^ CO CO CO ^^ CO uo CO lo C^l ^ CO r~'^ Ci c*^ x' c" ^ i-ct t->r ltt r^'^ tc: I T3 O) g Ï & I O) -i*s 03 O J3 es c/3 ti c^ S CO! I CO --< CO -C "^ ^ V2 CO CO O. Æ c/3 ^ CO CO eu C/3 <-> ts < «;.s n Cl.s S O 03 a t30 > C O) 00 3 s' O) CO CC E S <V O O ^ S CO c (U O u. u: CO OC O) s O) T3 O) tn ^ O CO CO c ^?. -O "^ CO."^ ; T3 c (S!«Oh-::;; ^ l. tn U- tas Q c/3 «d, à 3 s c/3 c«co CO CO CO CO CO -c O) CO OJ SI' QJ - t^ 00 r-tcvi00tj<uî;0t^0005o^ CM CO 00 tf OJ > c Ol > CO k.!/5 =^ BC > *-> (U c«(/3 X) Q S G >> >-. X! -Q X! "O T3 TJ Q ÇS p 23 tf tf Ol c: C5 I Q ;/:».Hf > > "CB > ^ lo CO t^ X

65 s' ^ -^ (M d ^ O (M Ui CM i^c/5^c/3(^c/2^co 05 Om^rfOTf^'rf 00 ^ -^ c/3.. «^ c/2 c/3 ^ CO CO Tt 1-1 rh t- 05 -^ Oi 00 05 l> C<1 CO CM C^ T-H CO e CM CO!h ^ ^ ^ Z " C/5 C/3 O c/3 ^ - <x> Tt ^" * 'it Oi icoor-it-i^'-ico'tt" ^ -S CM ^

u 66

67

I 68 C es u <u c s c; '"S C.s "^^.O i/2 CO C4 "O 05 c~ CM 00 "^ «00 OÎ Cl c/ c!/; T3 "O ^ ^ ^ CO (N CO CM CO CM CO CO CM CM ^ y: CO CM CÎ t/: CO CM O 73 "C rt s ^ -S I I y '' X r: O) - q"^ <u 53 a - 3 O S f S S ç^p CC ^ r ^! + + s S s 00 ^ ; C^ '-I 25 ^ '^ "^ S ^ CO «^' Ol CM V c cvt +» s T s ^ s + - s C<1 c 00 C CO s _r e 05 O) X! G.S a ta c«o Ci Vi C3 ^.S tic O) e c«u3 UH tïc a <! u

69

I I 70 - C CG tx O. ^ == '"S s 2 CM?t3 (M OS 05 'j:l m xr. 00 CO CO CV (M CM c Oi O O O O O ;/î "^ ""O T3 '^ 'O ^ O O O O O C O O O 'C 'C X! "O TJ "O "C c«ju T3 O 3 is' S E s s s s e - ^ lo lo îo + + + + + e CO + + + S s»c OÎ ^"^ l! '^ + + 7 + + c + d (U c æ -Si g > -g' '^,^ O ^ >> " 3 T E S S S E S lo LO >0 ^^ CC CO!M r-( O-l 1 I ÎO ' 1 ' ' I ^ E c Q C) ^3 O) *- Cl 53 '^ tn c [i, QJ C *ë I^ c«o) CQ O) c/2 g ;> O :j ^ ^ c«tic Ë O < -^ fcl O W c 'C CQ t3 OC CC CQ (M O) :5 CLs "5- - j -c g C3 Q c O) DC S > :-2i -S 1 Uh "-^ t^. -^ C. ;:=

71

- c 72

73 CM CM 1:0 CM O 00 CM O Gi l i r^ CM CM CM CM c^i -^ CM CM CM 00 CM CO CM C/i

74

75 '^ CO CC <M ^C -rfi 00 ^ 00

U)

77 r^ TS 'T3 '^ S 00 00 (» O O c/^ CM < > 00 X 00 O C/Î C/Î g T2 "CS '^ "O "w 00 00 ;:d î^ c/: S ^ S Q '^S 00 00 O

78 G ce (M Q %) 10 c C.5 O d 4^ O '^^ s Q ^ 00 «-H O OS?0 ^ ^ c/: c/: i/î «" 05" 00 y: <<M l^? WS 1^ 93 ^1^ CO rj" 00 S 00 P «5 ^ (M y. e a: I -S > 's 00 e! s 00 (M ;: -*^ T c 40 r &, > '«j CL ^ si S S as es (M^ LO CO c^ CD 00 LO 00 CO c c S V u s s ce s CO c 03 CJ >C >!0" ^ s fl -4-> O ^ ^ C3 i4 O OQ C/2 C/2!4 c«c/3 1^ <: Ci. ÛC.s =.S fl 00 c 00 c a >.S >.5 CQ (_ cg fcj b' O ti O 00 ^ 00 a X3 '^ T3 '^ "O 'C 'c: -J - CC c 3 e s 00 c X X3 ««c «CQ CO bh O) -s s å-s O ^; pa -^ C^ <u 00 00 >> ti (-1 kl tn Q S S SI 00 00 00 00.s.s.s.s *t/5 *t/3 *W5 *C/3 s s D:^ "03 "S s "â) '3 00 c V3 «m es 00 C 1=1 ^ es a; 2 e -?c 5 9^ c/3 CC ^ -S Ol C ^ e c ^ tt) cc - -S -2 S s J2 c/3 U tiî C K*^ Ih J fe tir 00 U3 rh W 00 Tt< O) T5 13 C 03 Bl bi 00 00 > > CC X T3 C3 es ca CC j_i cu lo ;, s CC c G "^ -- rt OJ c «O) c/] d) ^ X! 3 Æ X3 G X! CC Q 5^ s > ;

y l 79

Danmarks Gelgiske III. Række. Nr. 24. Undersøgelse. Jrdbundskrt ver Danmark Sil Map f Denmark ved C. H. Brnebusch g Keld Milthers. Dansk g engelsk Tekst. Danish and English Text. I Kmmissin hs C. A. Reitzels Frlag København 193.5

FR.BACCES KGL.HOFBOGTRVKKKRI KØBENHAVN

Indhldsfrtegnelse. Cntents. Frtale (Victr Madsen) 5 Danmarks Overfladelag (Keld Milthers) 7 Ler 9 Diluvialsand 14 Hedesand 17 Senglaciale marine Dannelser 20 Flyvesand 20 Pstglaciale marine Dannelser 22 Pstglaciale Ferskvandsdannelser 23 Marsk 24 Klippegrund 24 Danmarks Overgrund (C. H. Brnebusch) 25 De almindelige Jrdbundstyper 27 Jrdbundstypernes Frdeling 29 The Surface Depsits f Denmark (Keld Milthers) 34 Till and Clay 36 Diluvial Sand 41 Outwash Plains.... 44 Late-GIacial Marine Depsits 47 Dune Sand 48 Pst-Glacial Marine Depsits 49 Pst-Glacial Freshwater Depsits 51 Marsh 52 Rck Outcrps 52 The Sil f Denmark (C. H. Brnebusch) 53 Cmmn Sil Types 55 Distributin f Sil Types 57 Krtets Udarbejdelse 63 Litteratur 66 Side

Den Frtale. første Begyndelse til det nu freliggende Jrdbundskrt ver Danmark i 1:500000 maa søges i det Krt, der af den daværende Frstander fr Statens frstlige Frsøgsvæsen, Prfessr, Dr. A. Oppermann g daværende Frstbilg, Frstkandidat C. H. Brnebusch blev udarbejdet sm det danske Bidrag til det Jrdbundskrt ver Eurpa i Maalestkken 1:10000000, der af Det internatinale Selskab fr Jrdbundsf rskning i 1927 blev udgivet under Ledelse af Prfessr Dr. H. Stremme i Danzig. Da man krt Tid efter planlagde Udgivelsen af et Jrdbundskrt ver Eurpa i Maalestkken 1 : 2 500 000 g i den Anledning henvendte sig til Prfessr Oppermann m det danske Bidrag til dette, frhandlede han m denne Sag med Direktøren fr Danmarks gelgiske Undersøgelse, Dr. Victr Madsen, g de km da til det Resultat, at det ikke alene var meget ønskeligt, at Danmark ydede sit selvstændige Bidrag til det nævnte Eurpaskrt, men gsaa, at det ikke ringe Arbejde, sm i den Anledning maatte udføres, blev gjrt frugtbringende herhjemme ved, at der samtidig udarbejdedes g udgaves et Jrdbundskrt ver Danmark i Maalestkken 1:500000. Til det i den Anledning nødvendige Arbejde i Marken g til det analytiske Labratriearbejde ansøgte de da Rask-Ørstedfndet g Carlsbergfndet m Bevillinger g erhldt fra det førstnævnte 5500 Kr. g fra det sidstnævnte 4400 Kr., medens Danmarks Gelgiske Undersøgelse paatg sig at lade udføre Tegningen g Trykningen af Krtet g den til dette hørende Beskrivelse, imd at faa Ret til at udgive Krtet g Ejendmsret til Oplagene af dette. Medens Prfessr Oppermann satte Arbejdet i Terrænet i Gang g vervaagede dets Udførelse ved adskilhge Rejser i Aarene 1928 g 1929, blev den egenthge Ledelse af dette verdraget dels til Statsgelg V. Milthers g dels til den nuværende Frstander fr Statens frstlige Frsøgsvæsen, Dr. C. H. Brnebusch. Den gelgiske Krtlægning g Udarbejdelsen af Krtets gelgiske Del blev derefter udført af Mag. se. Keld Milthers, sm fretg de dertil nødvendige Undersøgelser i Marken i Aarene 1929, 1930 g 1932, medens Krtlægningen af Jrdbundstyperne g Undersøgelsen af Jrdbundsprfilerne blev udført af Skvriderne L. V. Krarup g Mørk Sørensen g Frstkandidat

I 6 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. Knud Ladefged, idet disse blev indøvet i dette Arbejde af Dr. Brnebusch. Denne Krtlægning fretges i Aarene 1928 g 1929, hvrefter Dr. Brnebusch udarbejdede Angivelsen af Jrdbundstyperne paa Krtet. Medens det danske Bidrag til det internatinale Jrdbundskrt ver Eurpa i Maalestkken 1 : 2 500 000 allerede kunde afsendes til Prfessr Stremme i April 1929, har frskellige Frhld, særlig Prfessr Opper- MANNS Død 1931, frsinket Udførelsen af Jrdbundskrtet ver Danmark i 1:500000, saa at dette først nu kan udgives. Victr Madsen.

Danmarks Overfladelag. Danmarks Jrdbund er saa at sige udelukkende dannet under g efter Istiden. Landets Overflade bestaar fr en str Del af Aflejringer, der er afsat under eller fran en Indlandsis; derimd er den ingen Steder pstaaet ved Frvitring af en Landverflade, ældre end Istiden, saaledes sm det ftest er Tilfældet i andre Lande. Gennemsnitlig har de kvartære Dannelser en Mægtighed af ca. 50 m, men man har fundet, at de kan blive helt p til 200 m mægtige. Landets Udseende er derfr i saa høj Grad præget af Istidens Frløb. En Betragtning af Danmarks Jrdbund bliver saaledes det samme sm en Gennemgang af Kvartærtidens Aflejringer. Underlaget under de kvartære Dannelser spiller dg gsaa en Rlle fr Landets Udseende gennem deres Niveaufrhld, specielt hvr tektniske Bevægelser har virket, f. Eks. hvr der findes Hrste eller Spaltedale, eller hvr Klippegrunden træder frem saaledes sm paa Brnhlm. Overlejrende Istidslagene (de glaciale g de interglaciale Lag) findes senglaciale Aflejringer d. v, s. fra selve Afsmeltningstiden, g pstglaciale Aflejringer fra Tiden derefter, nemlig fra det Tidspunkt, da Plantevæksten havde bredt sig ver Landet, indtil nu. Fruden efter Alder deles Vandaflejringerne gsaa efter Stedet fr deres Dannelse, nemlig i Havaflejringer (marine Lag) g i Ferskvandsdannelser. Begge disse Grupper indehlder igen frskellige Arter af Aflejringer, idet de marine Dannelser fruden egentlige Havbundsdannelser gsaa mfatter Marsk, medens Ferskvandsdannelserne kan deles i de rent rganiske (rgangene) Tørveaflejringer g dels de øvrige Ferskvandsaflejringer, Dynd, Ler g Sand samt Kilde- g Msekalk. Vindaflejringerne bestaar af Flyvesand, sm baade kan være senglacialt g pstglacialt, g sm baade ptræder langs Kysterne, mest sm Klitter, g inde i Landet, sm Indsande. Danmarks Overflade er en Msaik af kvartære Dannelser med de Lag, der er ældre end Kvartærtiden sm Underlag. Istidslagenes tre stre Hvedgrupper: Ler, Diluvialsand g Hedesand udgør Grundlaget i selve Msaikken, g de yngre Lag, sm frembyder en rig Variatin,

8 C. H, Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. danner utallige Smaamraader, der bryder de stre Træk i Udbredelsen af de rene Istidsaflej ringers nævnte tre Hvedgrupper. Ser man brt fra alle de yngre Dannelser g hlder sig til de tre typiske Istidsaflej ringer : Ler, Diluvialsand g Hedesand, saa pdager man hurtigt, at en Linie, der i stre Træk gaar fra Bvbjærg SV fr Lemvig til Dllerup SV fr Vibrg g derfra md Syd gennem hele den jydske Halvø, deler Jylland i t Dele, sm er væsensfrskellige. Syd g Vest fr Linien er Sand vervejende; Hedesandet 'har inden fr dette Omraade sin Hvedudbredelse, g i Omraaderne mellem Hedesletterne er Diluvialsand det vervejende. Nrd g navnlig Øst fr Linien er der frtrinsvis Ler, medens Sand kmmer i anden Række; g af Sand spiller Hedesand her kun en underrdnet Rlle. Denne Grænse, sm med str Tydelighed fremgaar af Jrdbundskrtet, er frmet af Indlandsisen under sidste Nedisning, idet Isens Rand gennem en væsentlig Del af denne Istid havde sin Beliggenhed langs denne Linie, Hvedphldslinien. Landskabet i Vestjylland, der i sidste Istid laa uden fr Isdækket, g sm paa Grund af det arktiske Klima ikke havde nget Plantedække, blev ved Regnskyl g Jrdflydning udjævnet saa meget, at de kuperede Terrænfrmer g afløbsløse Sænkninger blev sjældne eller helt frsvandt. I stre Dele af Vestjylland bredte de udstrakte Hedesletter sig, idet Indlandsisens Smeltevandsflder gradvis byggede dem p ved at afsætte Hedesand ud ver dem. Hedesletterne hælder ganske lidt md Vest g bærer ved deres Størrelse g Regelmæssighed Vidne m den lange Tid, deres Dannelse har varet. Landskabet i Østdanmark g Nrd- g Østjylland er ikke paa samme Maade udjævnet sm i Vestjylland. Her findes langt brattere Skraaninger g langt mere vekslende Overfladefrmer. Her er utallige smaa Gryder uden Afløb g en stadig Vekslen af stre Flader med smaabakket Terræn. Her er langt dybere Dale g højere Bakker; her er gsaa helt andre Kystfrmer end i Vestjylland; navnlig er Dalene med Langsøer g Sørækker karakteristiske fr Øst- g Nrdjylland. Hvedfrskellen er, sagt med faa Ord, at i Vestjylland er Landskabet ældet, medens Landet Øst g Nrd fr Indlandsisens Hvedphldslinie, der var isdækket under den sidste Nedisning, har bevaret sine ungdmmelige Frmer. Efter Istiden er der i enkelte Dele af Landet sket betydelige Ændringer, særlig ved Landets Niveaufrandringer; men vervejende har Udviklingen været den, at der i talrige, mend stærkt begrænsede Omraader er fregaaet en rlig Aflejring ved Vindens eller ved Vandets Hjælp. I de pstglaciale Ferskvandsdannelser har navnlig Plantevæksten spillet en str Rlle. Efter denne rienterende Oversigt ver ngle af Grundtrækkene i

Danmarks Gelgiske UndersøCxElse. III. Række. Nr. 24. 9 Landets Opbygning i Kvartærtiden skal vi betragte de enkelte Betegnelsers Betydning g Benyttelse paa det medfølgende Jrdbundskrt. Ler. Betegnelsen Ler mfatter de fleste af de Lerarter, der findes i Danmarks Overflade, idet heri er medregnet først g fremmest Mræneler g Diluviallér, men desuden gsaa senglacialt Ferskvandsier. De t vigtigste af de Lerarter, der ikke er indbefattet i denne Gruppe, er det senglaciale marine Ler, Yldialeret, i Vendsyssel, g Marsken, der frekmmer langs det sydlige Jyllands Vestkyst. Mræneleret eller Mrænemergelen er den mest almindelige af de danske Lerarter. Det er selve det Materiale, sm Indlandsisen har ført med sig fra de Omraader i Skandinavien, den har passeret henver, g aflejret ganske usrteret i den samme Blanding sm den, i hvilken' det frekm i Isen. Ved Opblanding med Kridt i Undergrunden har det faaet et Kalkindhld, der varierer mellem 10 % g 30 %. Dets Betydning fr Landet kan billedligt anskues ved Betragtning af Krtets Landsbynavne; det er nemlig meget karakteristisk, at Tætheden af Landsbyer i Almindelighed er størst i de samme Omraader, hvr Mræneleret findes. Dette er i al sin Enkelhed et Udtryk fr, at Mræneleret betinger Frugtbarheden i en saa vervejende Grad, at det giver sig direkte Udslag i Beflkningstætheden, brtset naturligvis fra Købstæderne, sm fr en Del er afhængige af andre Frhld. Hvedudbredelsen af Mræneleret falder i ngen Grad sammen med Indlandsisens Udbredelse i sidste Istid. Det er dg ikke saadan, at der ikke findes Mræneler i Vestjylland, men her findes det frtrinsvis sm spredte Partier g sjældnere sm stre sammenhængende Omraader, saaledes sm i Østdanmark. I Vestjylland g navnlig i Sønderjylland findes Mræneleret undertiden i ca. 1 Meters Dybde, dækket af det saakaldte»stenede Sand«(se Side 16). Jrdbunden kan i Overfladen se temmelig mager ud, g dg er den præget af det vandstandsende Lag i den ringe Dybde; dette har navnlig Betydning fr Trævegetatinen, men det paavirker gsaa i ngen Grad Agerbruget. Nrd g Øst fr Isens Hvedphldslinie i sidste Istid findes Hvedmraadet fr Mrænelerets Udbredelse. I Egnen mkring den vestlige Del af Limfjrden findes der stre Landstrækninger med Mræneler ; det er Aflejringerne fra den nrdlige Isstrøm, der i sidste Istid dækkede Landet indtil Linien mellem Dllerup g Vesterhavet. I Vendsyssels Bakkeland findes der næsten ikke Mræneler sm Overfladelag, derimd lidt Diluviallér. I den vestuge Del af Himmerland er Mræneler g-

10 c. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. saa meget sjældent, medens der i Østhimmerland findes en Del langs med Lille Vildmses Vestside. Fra Mundingen af Mariager Fjrd til Randers findes der et Bælte med Mræneler. Den nrdlige Halvdel af Djursland er meget mager, men fra en Linie mtrent fra Grenaa ver Randers til Vibrg begynder det stre sammenhængende Bælte af Mræneler, der følger Jyllands Østkyst helt ned til den dansk -tyske Grænse. De danske Øer bestaar vervejende af Mræneler, kun enkelte Egne har et stærkere Præg af Diluvialsand, dette gælder Sydvest-Fyn g Nrdøst-Sjælland. Paa Laaland -Falster findes nget af det allermest fede Mræneler i Landet, det danner navnlig paa Laaland udstrakte Mræneflader. Paa Brnhlm danner Mræneleret en sammenhængende Ring m Diluvialsandet i det indre af Øen. De største Dele af Mrænelersmraadet i Danmark er præget af stre, rlige Landskabsfrmer. Den mest særprægede Frm er Mrænefladen, sm træffes ret almindeligt baade paa Øerne g i Jylland. Fr at tage blt et enkelt Eksempel kan man nævne den Egn, der kaldes Heden, mellem København, Hedehusene g Køge:»Bestaaende næsten udelukkende af Mræneler er Mrænefladen karakteriseret ved sin ganske svagt bølgede, ligesm glattede eller strøgne Overflade. Afglatningen maa nærmest tænkes at være fremkmmen ved, at Indlandsisen samtidig med, at Mrænematerialet udfældedes bevægede sig jævnt fremad, i hvert Fald indtil Isens Tykkelse var bleven saa ringe, at en yderugere Udfældning af Materiale under stille - staaende Is ikke kunde præge Overfladefrmen g frembringe den urlige Karakter, der er Særkende fr et Landskab, sm er pstaaet under stillestaaende Is«(V. Milthers 1922). Hertil kan tilføjes, at Frdampning af Isen maa have spillet en betydelig Rlle ved dens Frsvinden, idet Mrænefladen ikke bærer ngetsmhelst Spr af Afløb fr det Smeltevand, sm en nrmal Smeltning maatte have medført. Hvr Indlandsisen til Slut har efterladt udstrakte Dødisdækker, træffer vi et mere urligt Landskab. Den Landskabsfrm, der har sit Udtryk i Mrænefladen, maa da have sin Aarsag i, at Isen har hldt sig i Bevægelse, indtil dens Mægtighed blev saa ringe, at Frdampning alene kunde faa Bugt med den. Den bedste Frklaring paa den stre Udbredelse af Mræneflade-Landskabet maa søges i et tørt g frhldsvis mildt Klimas kraftige Tæring paa Isdækket, medens dette endnu var i Bevægelse. Til Mræneleret er gsaa det smaabakkede Landskab meget fte knyttet; det findes ver adskillige Strækninger inden fr Mrænelersmraadet, selv m det ikke naar Mræneflade-Landskabet i Hyppighed. Det maa tænkes pstaaet under stillestaaende Is, hvr Mrænematerialet i Isen har været meget ujævnt frdelt. Der har til frskellig Tid været fremsat frskellige Hypteser m Dannelsen af dette Landskab;

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 11 ngle af disse Hypteser er baseret paa direkte Iagttagelser, medens andre er stærkt teretisk prægede. Her skal eksempelvis nævnes ngle af de vigtigste Hypteser, fr at give et Indtryk af deres Frskelligartethed. N. V. UssiNG (1907) har paavist, at det smaabakkede Landskab i Egnen Syd fr Lemvig g videre md Øst indtil Egnen Nrd fr Alheden maa være pstaaet ved, at begravede Isklumper er smeltet. Ydergrænsen md Syd fr dette Landskab er Indlandsisens Hved - phldslinie ; md Nrd begrænses det af en Mrænelinie, der er pstaaet ved en frnyet Aktivitet af den nrdlige Isstrøm bag den døde Isbræmme. Smeltevandet fra den sidstnævnte, indre Mrænelinie bag det smaabakkede Landskab vilde hvis dette Omraade havde været isfrit have virket stærkt udjævnende paa det; men da dette netp er meget stærkt kuperet, slutter Ussing deraf, at den kuperede Landskabsfrm her maa være pstaaet efter Isdækkets Frsvinden ved Eftersynkninger efter begravede Isrester, sm var dækket af det Materiale, der blev afsat fran den bageste af de t Israndslinier. K. Gripp (1929) har paa Spitsbergen iagttaget krydsende Systemer af Lermure, der std tilbage, efter at Isdækket var frsvundet. De dannede et veritabelt Aftryk af de Spalter i Isens Underside, der nedefra var blevet fyldt med Bundmræne under Isens Tryk paa sit Underlag. I de Tilfælde, hvr dette Bundmrænemateriale bestd af Sand, skred Murene ved Smeltningen saa stærkt ud, at de kun i ringe Grad var fremtrædende i Landskabet, medens de, naar Materialet bestd af Ler, efterld smaa Frhøjninger, der gav Landskabet et kuperet Præg. Disse Systemer af Spaltefyldninger pstaar ifølge Gripp i ngen Afstand inden fr Isranden sm et Bælte, der følger Randen knfrmt ; endnu længere inde end det kuperede Landskab pstaar da Mræne - fladen under den Del af Isen, hvr Spalterne er lukkede. Pul Harder (1908) antager fr Aarhusegnens Vedkmmende, at det smaabakkede Landskab dér er knyttet til Isens Randzne, hvr Isens Mægtighed har været ringe g Bevægelsen saa svag, at Isen ikke har kunnet glatte Ujævnhederne i Bundmrænen ud. V. Milthers (1922) anser det fr at være en Nødvendighed at antage, at Isen var stilleliggende medens det smaabakkede Landskab dannedes. Victr Madsen (1928) antager ligeledes Isdækket fr at have været stillestaaende ; Frdybningerne er fremkmne dér, hvr Ismasser længst har hldt sig, Bakkerne dér, hvr Mrænematerialet har samlet sig mellem Ismasserne. Det smaabakkede Landskab er ikke udelukkende knyttet til Mræne - leret, det findes gsaa i mere magre Egne, undertiden med vekslende Sand g Ler; Mrænefladerne kan derimd kun pstaa i genetisk Sammenhæng med Mræneler. Det stenfrie Glaciallér, Diluvialléret, er fte knyttet til Sænkninger

12 CH. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. i Overfladen, men dette er ikke paa ngen Maade en Betingelse fr dets Frekmst. Det træffes fte under tilsyneladende tilfældige Lejringsfrhld ver større eller mindre Omraader gaaende helt p til Overfladen eller i ringe Dybde. I de færreste Egne af Landet har Diluvialléret ngen større Udbredelse; i det sydvestlige Jylland frekmmer Diluviallér dg paa en str Strækning sm den almindeligste Lerart. Dette Omraade er indgaaende beskrevet af Axel Jessen (1922). Han har paavist, at Diluvialléret i Sydvestjylland maa være afsat i Begyndelsen af en Interglacialtid under et frsvindende Isdækkes Afsmeltning, fran g i nær Tilknytning til Isens Rand. Diluvialléret her har senere været verskredet af en paany fremrykkende Indlandsis, sm i ngle Tilfælde har frstyrret Lejringsfrhldene, g sm fte har dækket det med Sand, Grus eller Mræneler. Undertiden findes Diluvialléret (inden fr dette Omraade) ude paa Hedefladerne, det kan da enten være dækket af senglacialt Sand, eller det kan være blevet blttet ved Smeltevandets Ersin, saaledes at det fremtræder i Plan med Hedesletten g altsaa er en nederderet Bakkeø. Eftersm Bakkeøerne i Sydvestjylland er fra næstsidste Istid, g dette Diluviallér er en Interglacialtid ældre end Bakkeøernes Overfladelag, maa det være afsat i Begyndelsen af næstsidste Interglacialtid g hører derfr til samme Istid sm Mrænen under Esbjerg Yldialér. Det vil sige, Slutningen af at det tilhører den ældste af de her i Landet kendte t Interglacialtider. Mange Steder i Landet findes andre Frmer fr Diluviallér; en særlig Art er det saakaldte Issø-Ler eller Plateau -Ler (Fladbakkeler), der er aflejret i Søer, hvis Bund udgjrdes af Landets naturlige Overflade, men hvis Sider fr en større eller mindre Del har bestaaet af Is. Ngle Steder har kun selve Afløbet fra en naturlig Lavning været spærret af Isen, paa andre Steder har Issøerne paa de fleste Sider været mgivet af selve Isen, saaledes at Søens Bund ved Isens Frsvinden blev staaende sm et mere eller mindre højthggende Plateau eller undertiden sm en Knsl, der støtter sig til Siden af en endnu højere Bakke. Der ptræder saaledes i et Omraade mellem Odense, Middelfart g Assens en Mængde stre, flade Knsller, i hvilke den vandrette Overflade bestaar af fedt Diluviallér, sm i rig Udstrækning anvendes i Egnens mange Teglværker. Se iøvrigt V. Milthers (1931). Plateau -Bakker findes i strt Tal i frskellige Egne af Nrdsjælland, særhg udbredt findes de mellem Farum g Lillerød. V. Milthers (1935). Ved Egernsund (ved Graasten) findes der en meget betydeug Frekmst af Issø-Ler navnlig langs Sydsiden af Nybøl Nr, der har været pfyldt g aflukket af Is. Issøen er undersøgt af Sigurd Hansen. Ligeledes findes der ved Stenstrup paa Fyn Aflejringer fra en str Issø; dens Sider udgjrdes vervejende af naturlige Spærringer, men md Nrd g md Sydvest kan Terrænet i sin nuværende Frm ikke

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 13 have dæmmet p fr Vandet; der maa paa disse Steder have været Spærringer af Ismasser medens Søen eksisterede g Leret blev afsat. Leraflejringen i Stenstrup-Søen har vedvaret helt p i senglacial Tid, der findes nemlig planteførende Lag, Gytje, fra det varme Allerød Stadium i Senglacialtiden. Victr Madsen (1903) g V. Nrdmann (1922). I adskillige af de sidstnævnte Issøers Leraflejringer har man undersøgt Lerets Aarslag, Var vene, fr at udrede deres Samhørighed g Tidsfølge. Det er dg ikke lykkedes at finde en sammenhængende Varvskala her i Landet, hvilket skyldes, at vre Diluviallér-Aflej ringer findes i smaa, begrænsede Bassiner, der ikke tillader Sammenligning indbyrdes i større Stil, idet de hver fr sig kun mfatter Aarsvarv fra ganske krte Aarrækker. Diluviallér er gennemgaaende betydelig mere kalkhldigt end Mræneler. Medens Mrænelerets Kalkindhld ligger mellem 10 30 %, er Diluviallérets Kalkindhld almindeligvis beliggende mellem 20^ 50 %. Diluvialléret udnyttes i langt højere Grad end Mræneleret til Mergling, da det ftere naar saa højt p i Kalkhldighed, at det betaler sig at udnytte det paa denne Maade. Da Diluvialléret praktisk talt altid er stenfrit, egner det sig fte frtrinligt til Teglværksbrug g anvendes i str Udstrækning til Mursten. Næsten veralt, hvr der findes Diluviallér her i Landet, træffer man en livlig Teglværksindustri. Senglacialt Ferskvandsier er paa Jrdbundskrtet gsaa indbefattet i Betegnelsen Ler. Det frekmmer rundt m i Landet i naturlige Sænkninger i Overfladen, men det spiller frhldsvis ikke nær saa str en Rlle sm de t fran nævnte Lerarter. Det findes dels sm selvstændige Aflejringer, dels sm Frtsættelse af glaciale Smeltevands- Aflejringer, f. Eks. ved Stenstrup-Søen, men ftest træffes det sm Bundlag i pstglaciale Mser. Det indehlder fte Rester af arktiske Planter, bl. a. af Dryas ctpetala, efter hvilken det betegnes sm Dryasler. Dets Udbredelse er ikke særlig str, hvilket er en naturlig Følge af dets Begrænsning til de lkale Sænkninger i Overfladen. Det stammer ikke fra Isens Smeltevand, men derimd fra de Vandstrømme, der afledte Regnvandet g Snesmeltningen fra Overfladen af det isfrie, men kun i ringe Grad plantedækkede Landskab i senglacial Tid. Det er ikke meget frskelligt fra Diluvialléret g udnyttes paa samme Maade sm dette. Af væsentlig Betydning ved Brændingen af de Lerarter, der ptræder i Danmarks Overflade, er deres Frvitringsgrad. Indtil en Dybde af 1 2 m (undertiden 3 4 m) er Leret almindeligvis iltet g befriet fr sit Kalkindhld. Ved Iltning af Jernfrbindelserne farves Leret gulligt eller rødligt g kaldes da Rødler; det giver ved Brænding røde Sten i Md-

14 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. sætning til det dybere liggende, ufrvitrede Bl a åler, der giver gule Sten, Den tekniske Udnyttelse af de danske Lerarter er beskrevet af Jhannes Andeesen i»oversigt ver Danmarks Gelgi«(1928). De nævnte tre Lerarter: Mræneler, Diluviallér g senglacialt Ferskvandsier er paa Jrdbundskrtet slaaet sammen under Betegnelsen Ler. De øvrige Lerarter, sm findes i Landet, er af frskellige Grunde ikke regnet med i denne Gruppe, men det kan dg være naturligt alligevel at nævne dem paa dette Sted. I Jrdbundskrtets Signatur fr Ler er ikke indbefattet: Senglacialt marint Ler, der vervejende findes i Vendsyssel; det er paa Krtet ikke skilt ud fra de øvrige senglaciale marine Dannelser. Pstglacialt Ferskvandsler, der sm Regel findes i Sammenhæng med Sand, Dynd, Gytje g andre alluviale Dannelser, sm paa Krtet er sammenfattet under Betegnelsen»Enge«. Pstglacialt marint Ler, der her i Landet næsten udelukkende findes i Frm af Marsk, sm paa Krtet har faaet sin særskilte Betegnelse. Der frekmmer dg gsaa pstglacialt marint Ler i de Landstrækninger, sm ad kunstig Vej ved Inddæmninger g Udpumpning er tørlagte; disse Landstrækninger er indbefattet i de Omraader, der er afsat sm pstglaciale marine Dannelser. løvrigt findes der i Danmark mange andre Lerarter, sm fr en str Del gsaa udnyttes, men da de kun rent undtagelsesvis g tilfældigt træffes i Overfladen, findes de ikke angivet paa Jrdbundskrtet. De ses undertiden i Klinterne, men sm Regel skal man bre ned fr at træffe dem. Ofte ligger de saa nær Overfladen, at man kan bryde dem i aabne Grave, g de anvendes da til Brænding af frskellige Slags Lervarer. Almindeligst er de tertiære Lerarter i Jylland, der har str Udbredelse. Det fineste Pttemagerler faas fra de brnhlmske Rhæt- Lias Lag. Sm sagt, alle disse ældre Lerlag har ingen Udbredelse i Overfladen g findes derfr ikke medregnet i den paa Jrdbundskrtet sm Ler betegnede Gruppe af Lerarter. Angaaende dem maa der henvises til J. P. J. Ravns Undergrundskrt (1922). Diluvialsand. Paa Jrdbundskrtet mfattet Betegnelsen Diluvialsand baade Sand g Diluvialgrus ; g endvidere er heri indbefattet Mrænesand g Mrænegrus. Diluvialsand er den mest udbredte Type af Sand, der findes her i Landet. Dets Krnstørrelse er meget varierende sm Følge af, at det er afsat i rindende Vand i meget nær Tilknytning til Indlandsisen. Diluvialsand gaar jævnt ver i Diluvialgrus, der undtagelsesvis kan

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 15 blive meget grft. I Prfiler ser man, at Diluvialsandets Lejringsfrhld ustandselig har skiftet under Afsætningen. De enkelte Sandbænke griber ind ver hinanden, g Lagstillingen er fte stærkt hældende g udpræget diskrdant. Inden fr de enkelte Sandbænke ligger Lagene hvedsagehg parallelt, g Strukturen kaldes derfr paralleldiskrdant. Strømstyrken har ligeledes været underkastet en stadig Variatin, derfr er Krnstørrelsen saa stærkt varierende. Lag med fint, stenfrit Sand verlejres fte af stenet Grus, der igen fte kan verlejres af finere Sand. Variatinen er næsten ganske ubunden, brtset fra, at Materialet altid er vandsrteret. Det er sm Regel ganske renset fr Lerbestanddele, hvilket skyldes den livlige Vandbevægelse under Afsætningen. Der frekmmer fte Spring i Lagdelingen, idet Lagene enten har været udsat fr Tryk efter deres Aflejring, stammende fra Is i Bevægelse, eller de har været aflejret ven paa begravede Isrester, sm ved deres Smeltning har faaet Sandlagene til at sætte sig. De Fldlejer, sm har huset Smeltevandsflderne, har haft meget skiftende Retninger, idet Issmeltningen til Stadighed har frandret Afløbsfrhldene. Dette har medført, at Sandet findes aflejret uden Frbindelse med Terrænets nuværende Overflade, saa man kan ikke se, hvrledes Fldløbene har haft deres Bane. Sandet kan ligge ganske uregelmæssigt ver stre Arealer g sm ftest tilsyneladende tilfældigt. Diluvialsandet frekmmer netp hyppigst i stærkt bakkede Egne. Navnlig er det almindeligt i Randmrænestrøg, sammen med Diluvialgrus. Mrænesand g Mrænegrus, der, sm nævnt, ikke paa Jrdbundskrtet er skilt ud fra Diluvialsandet. Mrænesand g Mrænegrus er frøvrigt ikke særlig almindelige; men i Randmrænemraader er de typiske g stærkt udbredte. De er uden Lagdeling g indehlder fra de grveste til de fineste Sten- g Krnstørrelser uden Srtering. Undertiden finder man saakaldte Blkpakninger med klssale Mængder af Sten i Tilknytning til Randmrænerne. Det viser sig ved Betragtning af Jrdbundskrtet, at der langs med ngle af de betydeligste Israndslinier findes særlig meget Diluvialsand inden fr Omraader, der ellers hvedsagelig er præget af Mræneler. Sandet findes da sm et Bælte langs med selve Israndslinien, bag hvilken Zne derpaa Mræneleret følger. Dette iagttages paa Jrdbundskrtet særlig tydehgt paa tre frskellige Steder: Bag den sidste Nedisnings stre Hvedphldslinie fra Dllerup md Syd; langs den østjydske Israndslinie i en Bue uden m Bugten ved Aarhus; g endelig i en Bue mkring Køge Bugt, knfrm med Isens Randstilling dér. Diluvialsandet er gsaa knyttet til et specielt Omraade, der landskabeligt hører til i Mrænelersmraaderne, nemhg de langstrakte g meget smalle Bakker, A as ene, der findes i Østdanmark inden fr den

16 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. sidste Nedisnings Omraade. De er fte stærkt fremtrædende i Landskabet, naar de, hvad der er det almindelige, mgives af rligt Terræn med leret Jrdbund. Ved deres skarpe Frm g sandede eller grusede Indhld vækker de altid str Opmærksmhed. De er pstaaet i direkte Berøring med Isen, sm Regel i Fldløb i Kanaler i Isen. Dannelses - maaden fr Aasene er iøvrigt meget frskellig, g alle Frsøg paa at generalisere en enkelt Frklaringsmaade r hidtil strandet paa den rige Mangfldighed i Opbygningen, sm Aasene bærer Vidne m. Aasenes Retning er fte parallel med Isens Bevægelsesretning i det paagældende Omraade, g de repræsenterer da Isens stre Smeltevandsflder. I Frtsættelse af Aasene træffer man undertiden Partier af Fldens Løb, hvr den inde under Isen har gravet sig ned i Underlaget g dannet dybe, langstrakte g uregelmæssige Dale, de saakaldte Tunneldale. De smukkeste Tunneldale findes i Østjylland, hvr de nu dels udgør de østjydske Fjrde g dels de fleste af de Aadale g Langsø- Rækker, der frtsætter sig md Vest fra Fjrddalene ind imd Indlandsisens Hvedphldslinie ; her munder de ud i Hedesletterne, sm er pbygget af Aflejringer fra Tunneldalenes Smeltevandsflder. Paa Øerne er Aasene lige saa hyppige sm Tunneldalene, de findes fte begge kmbineret langs det samme subglaciale (d. v. s. under Isen pstaaede) Fldløb. Paa Jrdbundskrtet træder enkelte af de største Aase frem, frdi de har en saadan Størrelse, at deres Sandaflejringer har kunnet indgaa sm et selvstændigt Omraade. Paa Sjælland bemærker man Mgenstrup Aas (ved Næstved) g Køge Aas. Det er dg de færreste danske Aase, der har kunnet kmme med paa Krtet, da deres Udbredelse navnlig i Bredden er saa ringe, at man ikke uden at frtegne Billedet har kunnet afsætte dem. Desuden er de fte ikke afvigende fra den mgivende Jrdbund, idet der gsaa findes Sand i de tilstødende Omraader; eller, sm det f. Eks. er Tilfældet med Sallinge Aas paa Fyn, Aasen er mange Steder dækket af en Kappe af Mræneler, hvrfr den paa Krtet ikke kan skilles ud fra Omgivelserne. Sand, Grus g Sten anvendes til Betn- g Mørtelblandinger, samt til Vejbygning g Vandfiltre. Specielle Sandtyper anvendes af Støberierne til Frmsand. Den mest almene Udbredelse inden fr en enkelt Egn har Diluvialsandet i Himmerland, hvr det er den vervejende Jrdbund. Brtset fra Østhimmerland er leret Jrdbund ret sjælden i Himmerland. I Vendsyssel bestaar de højt liggende Bakkedrag næsten udelukkende af Sand. I Vestjylland er Sandet stærkt udbredt; det er fr en meget str Del Diluvialsand, men man har fr denne Landsdels Vedkmmende fte at gøre med en Frm fr Sand, der betegnes sm: Stenet Sand; det er uden Lagdeling g meget kalkfattigt. Dets Oprindelse tlkes frskelligt;

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 17 dels mener man, at det er en Overflademræne, sm paa Isens Overflade har været Genstand fr en kraftig Udvaskning, der har fjernet Kalk g Ler saavel ved Vandets sm ved Vindens Hjælp (Victe, Madsen, 1928); dels frklarer man det sm Resultat af en Frvitringsprces, hvrved Overfladelaget er afkalket g gennem det nedsivende Vand befriet fr sit Lerindhld (A. Rsenkrantz, 1933). Der er dg gsaa en tredie Mulighed, nemlig at dette Overfladelag der i Vestjylland, hvr det har sin Hvedudbredelse, efter sin Dannelse har plevet en hel Glacialtid (fruden t Ikke -Glacialtider) g derfr i længere Tid har været udsat fr et arktisk Klima, sm dels har hindret Plantevæksten g dels har fremmet de fra arktiske Egne kendte Frhld i Jrdskrpen maa have faaet sit ejendmmelige Præg sm Følge af den saakaldte»brdelbewegung«, hvrved Jrdens øverste Lag sættes i en Art»kgende«Bevægelse. Under denne Bevægelse kan det netp tænkes, at de frskellige Dele af Jrdsmnnet er blevet befriet fr deres Lerindhld, efterhaanden sm de er kmmet p til Overfladen, g at deres Kalkindhld er blevet udvasket, samtidig med at Stenindhldet er blevet udsat fr Sandflugtens afslibende Virksmhed g har faaet den sandslebne Frm, sm er ejendmmelig fr Stenene i det Stenede Sand. Hedesand. Hedesand kaldes med et uheldigt Udtryk fte fr senglacialt Sand; dette maa ikke pfattes saaledes, at Hedesandet kun stammer fra selve Senglacialtiden, det er nemlig vervejende dannet i den sidste Istids mest udpræget glaciale Afsnit sm Smeltevandsfldernes Aflejringer fran Isranden. Udtrykket»senglacialt«Sand dækkes sm Regel af Betegnelsen: ekstraraarginalt Sand (d. v. s. afsat uden fr Randen), i Mdsætning til Diluvialsand g Mrænesand, der er afsat i direkte Tilknytning til Isranden. Smeltevandsflderne har afsat deres Materiale under t frskellige Frmer, der er betinget af Afløbsfrhld, Materialemængde, Strømstyrke g maaske navnlig af Afsætningens Varighed. De t Frmer, i hvilke de ekstramarginale Aflejringer frekmmer, er Hedesletter g ekstramarginale Dales Terrasser. Hedesletterne er pstaaet sm stre Sandaflejringer, der er afsat fran Indlandsisen af Smeltevandsflderne paa samme Maade, sm Smeltevandsflderne fra Gletsjere, f. Eks. paa Island, den Dag i Dag af Sand g Grus pbygger stre, flade Sletter fran deres Rand. Sandet er aflejret paa Landets prindelige Overflade; det har pfyldt Lavningerne g frmet Landskabet m, saa at det nu fremtræder med stre, vidtstrakte Sletter, der er næsten vandrette. Disse er pbyggede af Danmarks Gelptiske Undersøgelse. III. 11. Nr. 24. 2

18 CH. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. ganske flade Kegler, hvis Tppunkter findes ved Smeltevandsfldernes Udløb fra Indlandsisen, g de har en ringe Hældning, ca. 1 : 500, hvilket er verrdentlig lidt. De tager sig derfr ud, sm de virkelig var vandrette ; g paa Grund af deres Størrelse, g frdi de fte er lyngbevksede, har de tidligt tiltrukket sig Opmærksmhed sm et ejendmmeligt, g navnlig fr Vestjylland særpræget Landskab. Jrdbunden er stærkt udvasket af Smeltevandsflderne, g gennemsivende Regnvand har derfr senere haft let Adgang til yderligere Udvaskning; de dermed sammenhængende Aldannelser har gjrt, at Heden ikke i tidligere Tid har været Genstand fr ret str Opdyrkning. Derfr er de egentlige Hedesletter ikke saa stærkt beflkede, hvilket gsaa fremgaar af Krtet, idet der er langt færre Landsbynavne paa Hederne end i de lerede Egne; der er gsaa flere Landsbynavne, saa snart Jrdbunden i Stedet fr Hedesand bestaar af Diluvialsand. Lagdelingen i Hedesandet er tilnærmelsesvis vandret, idet den følger den jævne Overflade, der, sm nævnt, har vermaade ringe Fald. Der er ikke den Ur i Lagstillingen sm hs Diluvialsandet ; det hænger sammen med, at Hedesandets Aflejring er fregaaet ganske rligt. Man betegner Hedesandets Lagdeling sm hrizntal g knkrdant. Størrelsesfrhldene af Sandkrnene i end i Hedesandet er mere ensartede Diluvialsandet; det hænger sammen med, at Vandsrteringen er langt mere gennemført af de Flder, der har strømmet ud ver Hedesletterne. Vi træffer her navnlig t fremherskende Krnstørrelser, dels de almindelige Sandkrn, sm er transprteret pslæmmet i Vandstrømmen til det Sted, hvr de er sunket til Bunds, g dels de flade Smaasten, der er transprteret af Bundstrømmen i Smeltevandsflden rullende langs Bunden til det Sted, hvr de nu findes. I. A. Udden (1914) har fr Flders Vedkmmende paavist, at der bestaar et knstant Størrelsesfrhld paa 16 : 1 mellem de Sten, der rulles langs Bunden af en Vandstrøm, g de Krn, der hldes pslæmmet, men sm er paa Grænsen til at udfældes af den samme Vandstrøm. Frhldet er ikke undersøgt fr det danske Hedesands Vedkmmende, men der synes at bestaa et lignende knstant Frhld mellem de t fremherskende Krnstørrelser, g det er derfr nærliggende at antage, at Aarsagen er den vennævnte. Den anden Gruppe af Hedesandsaflej ringer er de ekstramarginale Flddales Terrasser, der indehlder samme Materiale sm Hedesletterne. Langs næsten alle de større danske Aaer findes disse Terrasser, der bærer Vidnesbyrd m, at Dalen er anlagt af Smeltevand i Dette gælder saavel de Dale, der er skaaret ned i Istiden. Hedesletterne under de sidste Stadier i disses Dannelse, sm de større Aadale i det øvrige Danmark. De vigtigste af de Aaer, der repræsenterer Hedeslettedannelsernes Slutstadier, er Skive Aa, Straa, Skjern Aa med sine Tilløb

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 19 Brande Aa g Omme Aa, g Hvidaa. Til de selvstændige, ekstramarginale Dale hører f. Eks. Kngeaa Dal, der repræsenterer en virkelig Hedeslette, men sm paa Grund af sin langstrakte Frm mere minder m en Flddal. Under Isens Afsmeltning fra Egnen Syd fr Limfjrden har der været en Række Stadier med Afløbsdale i frskellige Baner, efterhaanden sm Isen tilld Vandet fra den østlige Isstrøm at finde sig Udløb i andre Retninger end ud ver Karup Hedeslette (N. V. Ussing 1903, 1904, 1907 g Keld Milthers 1935). Saalænge Indlandsisens Rand laa ved Hvedphldslinien, kunde Smeltevandet kmme md Vest ver dette jydske Hvedvandskel, men da Isen trak sig brt fra denne Linie, var Flderne ikke i Stand til at verskride det, g derved blev Frandringerne i Afløbsfrhldene betydelige. Da Isen gav efter i Egnen Nrd fr Alheden, søgte Smeltevandet denne Vej ud g dannede Karup Dal med Afløb til Limfjrden ver Dødis i Venø Bugt ; da Venø Bugt senere blev isfri, skar Karup Fld sit Leje dybere ned i Hedesletten, hvrved de t Terrasser langs Skive Aa (Karup Aa) dannedes. Lidt senere dannedes nget østligere den nu helt udtørrede»falbrg Dal«, der gaar mtrent fra Silkebrg nrdpaa langs Gudenaa til Tange, derfra md Vest, Syd m Vibrg ver Vibrg Hede g Revn Hede (t brede Fldsletter) til Hjarbæk Fjrd, hvr Udløbet fandt Sted ver begravet Dødis.»Falbrg Dal«afløstes direkte af Gudenaa-Skalsaa Dal, der ligeledes havde Afløb udver Isen i Hjarbæk Fjrd. Da Isen i Fjrdene Øst fr Salling smeltede brt, dannedes Skive Aas nuværende Udløb til Skive Fjrd, idet Flden umiddelbart Syd fr Skive gennemskar sin egen Terrasse, frdi Vandet ikke mere behøvede at løbe ver md Vest til Venø Bugt, men kunde søge ud til den frigjrte Skive Fjrd. Ngen Tid efter, at disse Fjrde var blevet isfrie, smeltede Isen ved Randers brt, saaledes at Vandet fra Gudenaa Dal ikke mere blev tvunget ver i Skalsaa Dal, men fik sit nuværende Udløb ved Randers. Omtrent samtidig smeltede Isen i Egnen ved Silkebrg saa meget brt, at Gudenaas øvre Løb blev udviklet. Gudenaas lange Fldsystem tjente senere til Afløb fr en Del af Smeltevandet fra den Is, der ved et senere Fremstød dannede den af Pul Harder (1908) beskrevne»østjydske Israndslinie«. Til denne Israndslinie svarer desuden ngle Afsmeltningsdale i Djursland, der nu fremtræder sm højt liggende Hedesand-Terrasser. Ved Smeltevandsfldens Udspring ved Glatved Syd fr Grenaa aflejredes klssale Mængder af grve Rullesten, fr en str Del bestaaende af Salthlmskalk. Alle disse ekstramarginale Afsmeltningsdale har betydet uhyre meget fr Dræneringen af Jylland. Paa Øerne findes gsaa Terrasser med Hedesand langs ngle af de største Aaer f. Eks. Odense Aa g Susaas øvre Løb ; Susaa havde i Afsmeltningstiden Udløb gennem Aamse g Saltbæk Vig til Sejrø Bugt. Smaa Fldsletter findes paa Fyn mellem Odense 2*

20 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. g Nybrg, g paa Sjælland Syd fr Arresø; desuden findes der talrige Smaamraader rundt mkring i Landet. Undertiden træffer man senglacialt Søsand; mest kendt er Sandet mkring det stenfrie Ler ved den venfr mtalte Stenstrup Sø paa Fyn. Senglaciale marine Dannelser. Vendsyssel laa i Slutningen af den sidste Istid betydeligt lavere end nu; det fremtraadte dengang sm en Gruppe af større g mindre Øer. I Havet mellem Øerne afsattes paa dybere Vand Yldialér, g i Strandkanten afsattes det øvre Saxicavasand, der, efterhaanden sm Landet hævede sig, bredte sig ver større g større Omraader. Saxicavasandet dækker nu ver stre Strækninger Yldialeret, sm dg altid ligger ret nær under Overfladen g gsaa mange Steder gaar frit i Dagen. Dér, hvr der under Sænkningens Maximum var Kyst, hviler Saxicavasandet direkte paa de glaciale Dannelser. Hævningen blev en krtere Tid afbrudt af en ny Sænkning, i hvilken der i et mindre Omraade afsattes Zirphæasand. Den senglaciale Havbund fremtræder nu sm ret højtliggende Plateauer, der i Vendsyssel udgør en væsentlig g meget karakteristisk Del af Landskabet. Plateauerne ligger indtil 30 34 m ver Havet i det nrdøstlige Vendsyssel, hvr Hævningen efter Senglacialtiden har været størst. Den højeste Strandlinie i hele det hævede Omraade ligger 56 m ver Havet, den findes Syd fr Frederikshavn. Højden aftager stærkt md Sydvest, indtil en Linie fra det østlige Thy ver Djursland; langs denne Linie er Hævningen lig Nul. (Axel Jessen, 1918). Yldialeret udnyttes navnlig i Egnen mkring Nørresundby g Aalbrg, hvr det sammen med Kridtet bruges til Cementfremstilling. Paa Brnhlm er Signaturen»Senglaciale marine Dannelser«anvendt paa en maaske lidt misvisende Maade til at betegne Aflejringer fra den baltiske Issø. I Senglacialtiden var den sydlige Del af den baltiske Dal saa højt beliggende i Frhld til Havet, at de var adskilte, g der fandtes da her en Issø, sm havde Afløb til Havet ad skiftende Veje. Vandet var en Tid stemmet saa højt p, at Brnhlms lavere Partier tildels var dækket af Søen. Der blev derved afsat Mærker i en Højde af 9 10 m. H. langs Sydkysten g i en Højde af 20 21 m. H. ved Hammeren. Aflejringerne er Strandsten g Strandvlde. Flyvesand. Hvedmraadet fr Frekmsten af Flyvesand i Danmark er Jyllands Vestkyst i hele sin Længde. Klitterne findes i et Bælte af varierende

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 21 Bredde, indtil 10 km, g Klitdannelsen er heller ikke lige stærk veralt. De mest udprægede Klitlandskaber i Jylland frekmmer Nrd fr Limfjrden; navnlig er Skagens Gren bekendt fr den stre, hvide (ubeplantede) Klit Raabjerg Mile (Studeli Mile), der faar Lv til at vandre østver uden Indgreb fra Menneskenes Side. Ellers er de fleste Klitter enten ad naturlig Vej eller ved Menneskenes Hjælp blevet bevksede, saaledes at Sandflugten er indskrænket til et Minimum. I Han Herrederne mellem Jammerbugt g Limfjrden findes smukt udviklede Parabelklitter med Aabningen imd Vindretningen ; de er pstaaet ved gentagne Vindbrud i bevksede, saakaldte graa Klitter. Ogsaa inde i Landet, i lang Afstand fra Kysten findes Klitter; de er alle bevksede g stammer fra gammel Tid. Adskillige af disse saakaldte Indsande blev dannet paa det isfrie Land umiddelbart fran Isen eller i selve Senglacialtiden. Ofte findes disse Indsande paa Hedesletterne, undertiden frekmmer de ved Udspringet af en ekstramarginal Fld; dette er f. Eks. Tilfældet med Vrads Sande, der ligger i den glaciale Straa Dals Udspring ca. 15 km Syd fr Silkebrg. Ngle Indsande er pstaaet i histrisk Tid ved Vindbrud i Hedernes Lyngskjld. Paa Jrdbundskrtet er kun de Indsande medtaget, der fremtræder sm Klitter. Der findes dg gsaa Flyvesand inde i Landet, sm ikke er aflejret i Klitfrm; det er ved de gelgiske Krtlægninger paavist, at der undertiden kan ligge Flyvesand sm ganske flade Dækker, der ikke gør Landskabet afvigende fra det mgivende Land. Den sandsynlige Frklaring paa disse Aflejringer er, at Sandet er blevet bundet af Fugtigheden i de lavt liggende Omraader, g derfr ikke har kunnet fyge sammen til Klitter, saaledes sm det sædvanligvis er Tilfældet med Flyvesand. Disse Omraader, hvr kun Jrdbunden, men ikke Landskabet, har faaet Præg af Flyvesandet, er ikke særlig almindelige, g da de heller ikke jrdbundsmæssigt spiller ngen Rlle, er de ikke indbefattet i de sm Flyvesand markerede Omraader, men ptræder med samme Betegnelse sm deres Omgivelser, det vil næsten udelukkende sige Diluvialsand g Hedesand. Ligesaavel sm i Jylland findes der gsaa, ganske vist smaa, Flyvesandsmraader paa Øerne. Fruden paa de sandede Øer Læsø g Anhlt findes det gsaa paa de mere lerede danske Øer: ved Ærøs Sydspids, ved Ristinge paa Langeland, langs Sjællands Nrdkyst, særlig i Egnen ved Tisvilde -Melby Overdrev g endelig de betydelige Flyvesandsaflejringer ved Duedde g andre Steder paa Brnhlm. I det 16. g 17. Aarhundrede har Sandflugten anrettet stre Ødelæggelser paa Jyllands Vestkyst g f. Eks. ved Tisvilde g paa Brnhlm samt flere andre Steder.

22 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbunclskrt ver Danmark. Pstglaciale marine Dannelser. I Stenaldertiden blev Danmark truffet af en Sænkning af Landet, der gjrde Fjrdene dybere g fik dem til at strække sig fte betydelig længere ind i Landet end nu. Dette medførte ændrede Livsbetingelser fr Havets Fauna, g da der samtidig indtraf et Varmemaksimum, blev Dyrelivet i Fjrdene rigere. Stenalderflket levede den Gang i nær Tilknytning til Havet, g vi træffer i den første Del af Stenalderhavets Tid deres Skaldynger liggende langs Kysterne af de tidligere Fjrde. Det daværende Hav benævnes Litrina-Havet eller Tapes- Havet. De marine Aflejringer fra denne Tid træffes i de lavt liggende Partier i de nrdøstlige Dele af Landet. Kun den sydvestlige Del af Landet, SV fr en Linie fra Nissum Fjrd til Middelfart g derfra ver Nrdspidsen af Langeland til den nrdlige Del af Falster, er ikke blevet hævet p ver Litrina-Havets Niveau. Den største Hævning træffes ved Frederikshavn, hvr Landet nu er hævet til 13 m ver Stenalderens Niveau. Herfra aftager Højden jævnt imd Sydvest til den før mtalte Linie, hvr Hævningen er lig Nul. Randers Fjrd gik mtrent ind til Vibrg, man har fundet pstglaciale marine Aflejringer i Nørreaa Dal helt ind til Brunshaab, 4 km SØ fr Vibrg. Vendsyssel blev gsaa ved denne Sænkning adskilt i frskellige Øer, dg blev det ikke saa stærkt pdelt sm i Senglacialtiden, da Sænkningen ikke var nær saa betydelig sm i denne. De pstglaciale marine Aflejringer ligger derfr i et Bælte udenm de senglaciale marine Aflejringer i Vendsyssel. Det meste af Han Herrederne g hele den vestlige Del af Thy laa i Stenalderen under Vandet; stre Dele af de hævede Arealer er nu dækkede af Flyvesand, g de med Signaturen fr Flyvesand betegnede Strækninger hører fr en str Del til de Omraader, der har deltaget i Litrina-Sænkningen. Endvidere var Skagens Gren, samt baade stre g lille Vildmse nedsænkede. Klindsund i Djursland strakte sig gennem Halvøen fra Kattegat til Randers Fjrd, g saaledes kunde man nævne utallige Frandringer fra Stenalderhavets Tid, bl. a. gsaa i Nrdsjælland. Fr det nrdlige Jyllands Vedkmmende kan henvises til Axel Jessen (1920); en samlet Oversigt ver Hævninger g Sænkninger er givet af Axel Jessen i»oversigt ver Danmarks Gelgi«(1928) g af E. L. Mertz (1924). Sænkningen i Stenaldertiden var ikke særlig str, g de Aflejringer fra Stenalderhavet, der nu er hævet ver Havet, er derfr Kyst- eller Lavtvandsdannelser. Det drejer sig langt vervejende m Strandvlde m sandede Aflejringer, sjældnere m Dynd. g ellers De almindeligste pstglaciale marine Dannelser er de sædvanlige Stranddannelser, der navnlig i Vestjylland kan indtage stre Arealer.

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 23 Langs hele Vesterhavets Kyst findes et bredt Strandbælte med vervejende fint Strandsand indenfr selve Rullestensbæltet, der ligger i Havstkken. Strandsandet blæses af de hyppige g stærke Vestenvinde sammen i Klitter, der danner et mere eller mindre bredt Bælte lige inden fr Strandfladen. Meget almindeligt finder man de hævede Havstkke sm Strandvlde, der fte udgør ret stre Arealer med hele Systemer af næsten parallèle Vlde. De er frembragt dels sm Følge af selve Hævningen, g dels sm en naturlig Udvikling af deres egen Udvidelsestendens, idet de beskytter de allerede indvundne Omraader g stadig breder sig ver nye. Ved Havets Strømninger, hvr der findes Indskæringer i Kysten, kan der dannes Odder g Tanger, sm tilsidst frvandler Indskæringerne til Indsøer, der kun har en snæver Frbindelse med Havet. Saaledes er adskillige af de jydske Indsøer langs Vesterhavet pstaaet. Naar Odderne strækker sig saa langt ud, at de naar at frbinde undersøiske Rev med det faste Land, kan der pstaa saadanne Landmraader sm Skagens Gren, hvr Strandvldene nu danner kæmpemæssige Systemer, der viser, hvrledes Strømningerne i Havet har frmaaet at skylle saa meget Materiale p i Vldene, at der er dannet en meget betydelig Udvidelse af Landmraadet (Axel Jessen»Vendsyssels Gelgi«1918). Langs Danmarks Kyster er der ved Kunst indvundet ret stre inddæmmede Arealer, sm nu udnyttes til Agerdyrkning. Mange Vige, Bugter g enkelte Fjrde er mdannet til frdig Agerjrd. Bunden er meget frskelligartet, ngle Steder er den meget sandet, andre Steder er den leret g fed. Skønt disse Omraader ikke ved Naturens egen Kraft er hævet ver Havfladen, (tværtimd ligger de indtil flere Meter under Havets Niveau), maa de dg henregnes til de pstglaciale marine Dannelser, g er derfr paa Krtet slaaet sammen med disse. En udførligere Omtale af de inddæmmede Arealer er givet af V. Milthers (1925) i Afsnittet»Danmarks Jrd«i»Det danske Landbrugs Histrie«. Pstglaciale Ferskvandsdannelser. Paa Jrdbundskrtet er der blandt de pstglaciale Ferskvandsdannelser skelnet imellem Mser g Enge. Denne Adskillelse er ikke let at gennemføre; den udtrykker i første Række, hvilke alluviale Ferskvandsdannelser, der udnyttes til Tørveskæring eller egner sig til det, g hvilke der udnyttes paa anden Maade eller henligger ubenyttede. Betegnelsen Mser mfatter dels Tilgrningsmser (Sømser g Aamser), der navnlig indehlder Kærtørv, dels Frsumpningsmser, hvrtil de egentlige Højmser, der vervejende er pbygget af Tørvems

24 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. {Sphagnum), hører. Signaturen Enge mfatter alle øvrige alluviale Ferskvandsdannelser, saasm Dynd, Sand g Ler samt Kilde- g Msekalk. Ferskvandsaflej ringerne er ligeligt frdelt ver hele Landet ; dg eksisterer Kilde- g Msekalk sm Følge af deres Oprindelse i nær Tilknytning til kalkhldigt Vand ikke uden fr sidste Nedisnings Grænse. Langs Aaløbene er Signaturen fr Mser eller Enge sat, naar Aadalen er saa bred, at det teknisk set er muligt at fremstille den paa Krtet uden at frtegne Billedet, saaledes at Signaturen breder sig ind ver Omgivelserne. Da Aadalene fte er saa smalle, at de ikke vil kunne ses paa Krtet i dets Maalestk, er der undertiden Afbrydelser i Billedet af Ferskvandsaflej ringerne langs Vandløbene. Se iøvrigt Knud Jessen (1918 g 1920). Marsk. Langs den sydlige Del af Jyllands Vestkyst fregaar en stadig Paalejring af fedt marint Ler, det saakaldte Marsklér; det lægger sig ved Fldtid sm et Bundfald af Havvandet, der efterlader det fede Ler hængende i Planterne g Smaadyrene ved Ebbetid. Dannelsen af Marsken frskyder sig stadig, dels frdi Marskens egen Vækst faar Overfladen til at ligge højere, dels frdi en vedvarende Landhævning efter en midlertidig Sænkning i Tiden efter Brncealderen efterhaanden tørlægger de allerede dannede Marskarealer; Hævningen andrager 1,2 1,4 m siden Brncealderen. (Axel Jessen»Marsken ved Ribe«1916). Klippegrund. Betegnelsen Klippegrund findes kun paa Brnhlm, idet det er det eneste Sted i Landet, hvr der findes Undergrund gaaende i Dagen, sm bestaar af fast Fjæld. Det er vervejende inden fr Granitmraadet, at Underlaget træder frem uden Beskyttelse af kvartæife Lag. Dette hænger bl. a. sammen med, at Granitmraadet, der udgør de nrdøstlige t Tredjedele af Landet, danner Stødsiden af Øen, medens de sedimentære Dannelser fra Jrdens Oldtid g Middelalder findes paa dens Læside i Frhld til Isstrømmene. Der er ikke paa Krtet skelnet mellem frskellige Slags Undergrund. Angaaende denne maa der henvises til V. Milthers (1930) g fr Grundfjældets Omraade til K. Callisen (1934).

Danmarks Overgrund. Medens man i Gelgien beskæftiger sig med Jrdens Opbygning af de frskellige Bjergarter, er det Jrdbundslærens specielle Opgave at studere den Del af Jrdskrpen, sm er Basis fr Jrdens Planteliv. Jrdbundsfrskeren beskæftiger sig med Overgrunden, d. v. s. de allerøverste Jrdlag, sm ved Indvirkning af Klima g Plantevækst har gennemgaaet en væsentlig Frandring, g i hvilken Planternes Rødder i Hvedsagen udbreder sig. Al Landjrdens Plantevækst, brtset fra Klippernes Liken- g Msvegetatin, er direkte eller indirekte afhængig af en Overgrund, i hvilken alle højere Planter (med Undtagelse af ngle Snyltere g Epifyter) er fæstnede med deres Rødder, g Overgrunden er derfr næst efter Klimaet den væsentligste bestemmende Faktr fr Vegetatinen. Medens Klimaet drager de stre Linier fr Jrdkldens frskellige Vegetatinstyper, er det Jrdbundens Art g Fugtighedsfrhld, der indenfr mindre Omraader betinger det naturlige Plantedækkes Vekslen fra Sted til Sted. Virkningen mellem. Jrdbund g Plantevækst er imidlertid gensidig. En meget væsentlig Bestanddel i Overgrunden, især i dens øverste Lag, er nemlig Humus, rganisk Stf pstaaet af døde Organismer, især af Planterne g deres affaldne Løv. Da de frskellige Plantearters Affald msættes ulige let g giver Anledning til frskellige bilgiske Frhld i Jrdsmnnet, er»humustilstanden«stærkt afhængig af Plantevæksten. Man skelner her i Landet mellem t almindelige Humustyper: Muld g Mr, g t Overgrundstyper : Brunjrd (Sialit) g Pdsl. I udpræget Muld er den af Planteaffaldet dannede Humus inderligt blandet med Mineraljrden. Denne Blanding sker i Hvedsagen paa den Maade, at Regnrmene trækker Planterester ned i deres Gange g frtærer dem naar de er blevet møre ; desuden sluger Regnrmene en Mængde Jrd, g deres Udtømmelser, sm de aflægger paa Jrdverfladen, bestaar af en Blanding af Humus g Mineraljrd. Hvr der er et rigt Regnrmeliv, vil hele Jrdverfladen være dækket af et Lag af saadanne Klumper, af hvilke i Virkeligheden hele det øverste Jrdlag er pstaaet, g Muldlaget gaar her jævnt ver i Mineraljrden.

26 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. Ved mere verfladisk Arbejde, af mindre Regnrmearter, faas en grynet, meget humusrig Muld lejret venpaa Mineraljrden. Humusstfferne er gsaa her blandet med Mineraljrd, men ikke i saa str Mængde at det fremtræder tydeligt fr Øjet. Humustypen Mr udmærker sig ved, at Indblanding af Mineraljrd mangler eller i alt Fald kun er yderst ringe. Mren danner altid et fra Mineraljrden skarpt afgrænset Lag paa Jrdverfladen. Dens Opstaaen skyldes langsm g ufuldstændig Omsætning af de rganiske Affaldsstffer uden Medvirkning af saadanne dyriske Organismer, der sm Regnrmene frmaar at blande Humus g Mineraljrd sammen. Mren bestaar øverst af et løst Lag af Blade, Naale g andet, i livlig Omsætning g mer eller mindre sønderdelte (F-Lag = Fermentatinslag) g derunder af en tættere, mer eller mindre sammenhængende g finkrnet Humusmasse (H-Lag = Humificerede Lag). Den er en Slags Tørvedannelse paa det tørre. Af de t Overgrundstyper er Brunjrden nrmalt knyttet til Mulden, medens Pdsl er knyttet til Mr. Under Paavirkning af det nedsivende, kultveiltehldige Regnvand fregaar der en Frvitring af Jrdens Mineraler. Særlig let pløses den kulsure Kalk, sm efter Istiden var indblandet rigeligt veralt i Aflejringerne fra den Is, sm havde passeret Østersøen, medens de nrdøstlige Egne af Jylland g Nrdsjælland, hvis Materiale km nrdfra, var temmelig kalkfattige. Denne Frskel ses endnu, men der er sket den Ændring, at den frie kulsure Kalk i Tidens Løb, hvr Jrden er sandet g let gennemtrængelig fr Vand, er udvasket til saa betydelig Dybde, at den ikke kan naas af Vegetatinen, medens kulsur Kalk, der bruser med Saltsyre, paa lerede Jrder fte endnu træffes i en saadan Dybde, at Planterødder kan naa den. Men gsaa Feldspater g andre mere mdstandsdygtige Mineraler pløses efterhaanden, g der frigøres derved frskellige Stffer: Kalk, Magnesia, Kali, Natrn, Jærn, Aluminium, Fsfrsyre, Kiselsyre m. m., hvraf flere er uundværlige Plantenæringsstffer. Eftersm det nedsivende Jrdvand er mer eller mindre surt, vil disse Stffer frhlde sig paa frskellig Maade. Under gd Muld, der sm ftest kun er ret svagt sur eller neutral (ph = 5-7), vil de af Jrdvandet pløste Humusstffer i Frbindelse med Mineralstfferne afsættes sm tynde Hinder mkring Mineralkrnene. Disse faar derved et brunligt Overtræk, hvrefter Navnet Brunjrd, gsaa kaldet Sialit efter Indhldet af Kiselsyre g Aluminium (fruden Jærn, Humus g Basefrbindelser). Af Hindernes Evne til at absrbere Fugtighed g Plantenæringsstffer afhænger i høj Grad Brunjrdens Frugtbarhed. Da kulsur Kalk er den vigtigste Faktr til Afdæmpning af Jrdbundens Surhed, virker Kalk beskyttende fr Brunjrd g Muldtilstand, sm da gsaa næsten altid træffes, hvr kulsur Kalk kan paavises i Jrdverfladens Nærhed.

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr, 24. 27 Hvr Mulden er stærkere sur (ph = 4-5), vil Jrdvandet kunne pløse de venfr mtalte Hinder, saaledes at Mineralkrnene ptræder blttet fr disse g med et hvidligt Skær. Dette viser sig sm en»degradering«af Brunjrden i Frm af hvide Sandskrn eller blege Skjlder øverst i denne. Samtidig mister Jrden nget af sin Klumpstruktur g faar Tendens til Enkeltkrnstruktur g tættere Lejring. Det er dg først, naar Jrden er mrklædt, at Blegningen bliver saa stærkt udviklet, at der pstaar den Jrdbundstype, sm kaldes Pdsl. I denne er alle Mineralkrn i det øverste Jrdlag fuldstændig blttede fr Hinder g tillige ætsede (frvitrede) paa Overfladen, saa de har en mat, hvidlig Glans; saakaldet Blegjrd eller Blegsand. De i Blegningshrisnten (A-Hrisnten) pløste Bestanddele vil sm Regel længere nede, i en Udfældningshrisnt (B-Hrisnten), udskilles m Mineralkrnene, der da bliver mhyllet af brun- eller srtagtige Hinder g mere eller mindre fast sammenkittede. Hvis Udfældningshrisnten er ganske løs g skør, ensartet gullig, brun eller srtebrun g jævnt lysere nedad, kaldes den Rustjrd; er den derimd skjldet, ftest med srte Aarer g srt frven g mer eller mindre fast eller haard, kaldes den Al. Rustjrden er frmdentlig sm ftest en betydelig yngre Dannelse end Alen. De almindelige Jrdbundstyper. Muld-Brun jrd. Naturlige Frmer findes her i Landet under Løvskv af Bøg med rig Urteflra, Lystræskv (Eg, Ær, Ælm, Ask, Æl) med Undervækst af Buske g Urteflra, Krat, eller Overdrev med Græs g Urter. De øverste Pai* Centimeter af Jrden har løs Klumpstruktur ; derunder er Jrden skør, g Klumpstrukturen spres et gdt Stykke ned i Overgrunden, sm er brunlig eller graabrun, g sm fr det meste naar en Dybde af 30 til 60 cm g gaar jævnt ver i Undergrunden, der sm ftest frven er nget frvitret g afkalket. Muld-degraderet Brunjrd. Særlig almindelig i Bøgeskve paa lettere Bund g i Egekrattene i Hedeegnene. Nget verfladisk g sur, mørk, fte lidt sammenhængende Muld eller Overflademuld. Klumpstruktur mindre fremtrædende eller næsten manglende, saa Overgrunden er tæt. Tydelig Blegning i g lige under Muldlaget g fte et Stykke ned i Overgrunden. Ogsaa i Granskv paa bedre Bund. Svag Pdslering. Sm Regel et tyndt eller løst smuldrende Mrlag eller Mr af ret ny Dat. Flraen den fr Mr karakteristiske : i Skven Msser, bølget Bunke, Maj blmst, Liljeknval, Kføde, paa Sletter ung Lynghedevegetatin. Under Mren et Blegsandslag fra ngle faa cm til 1 à 2 dm Tykkelse øverst i Overgrunden, sm ikke viser ngen tydelig Udfældningshrisnt. Under nydannet Mr kan træffes ngle faa Milli-

28 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. meter til et Par cm Blegsand med en ligeledes ganske ringe, men tydelig Udfældningshrisnt. Overgrunden er sm ftest tæt g humusfattig..middelstærk Pdslering. Almindelig saavel i Skve, navnlig af Bøg g Naaletræ, sm i Hede. Under et typisk Mrlag findes et veludviklet Blegsandslag (10-20 cm) g derunder Rustjrd. Pdslprfilen kan ptage hele Overgrunden, eller der kan være en Rest af den prindelige Overgrund nedenunder Rustjrden. Stærk Pdslering. Skarpt markeret Blegsandslag ver Allag; decideret Hedebundstype. I Blegsandet, sm er rent hvidt eller graat, er hyppigt indlejret Humus sm et mørkt Lag frven under Mren g frneden lige ver Alen. Denne er sm Regel srt frven, derefter brget kaffebrun, brun g kkerfarvet, g efterhaanden lysere brunlig til gullig nedad. Den almindelige Hedeal har under c. 5 cm (2 8 cm) Mrlag c. 20 25 cm Blegsand, mørkere øverst g nederst, g c. 25 cm brget, fr det meste temmelig skør Al, hvrunder Jrden et Stykke ned er stærkere rustfarvet end Undergrunden. Ofte er Alen dg, særlig paa fugtige Steder, kraftigere udviklet g i større Udstrækning srt g haard. (Meget stærk Pdslering). Mærkehge er de saakaldte Altappe, Søjler af haard, srt Al, hyppigt med en Kerne af Blegsand, der strækker sig gennem den brune Al g ned i det rustfarvede Sand eller helt ned i Undergrunden, idet de spidser keglefrmet til nedad. Tappene kan være fra et Par Centimeter til flere Decimeter i Tværmaal, g de største breder sig fte i Undergrunden ud til stre vandrette Plader af haard Al. Stedvis træffes ver den brune Al et fra ngle Centimeter til flere Decimeter tykt Lag srt, haard Al. Disse svære Alfrmer træffes meget i Frbindelse med gamle Flyvesandsdannelser, hvr Blegsandslaget paa Grund af paaføget Sand er meget tykt. Paa fugtige Steder frekmmer almindeligt den saakaldte tørveagtige Al, et relativt blødt, humusrigt Lag venver den haardere, srte Al eller ver brun Rustjrd. En særlig Al-Pdsl er ved Undersøgelserne truffet i det sydøstlige Danmark paa smaa Flader, hvr en næsten lerfin Sandjrd (Melsand, Klæg) er verlejret af almindeligt fint Sand. En Prfil fra Hannenau Skv paa Falster viste saaledes under Mrlaget 20 cm tæt, graaligt, finkrnet Blegsand, 18 cm mørk kaffebrun, haard Al (Klumper kan knuses med Haanden), 7 cm mørkebrun, meget haard Al (Stykker kan ikke knuses g kun vanskeligt brydes med Haanden) g dernæst tæt, fast, gult Sand til 90 cm. Derunder Melsand af leret Karakter, der førte Grundvand g var blaalig farvet fra 160 cm g indehldt kulsur Kalk fra 180 cm Dybde. Man kan sige, at Muld-Brunjrden udmærker sig ved, at Humushrisnten strækker sig langt ned i den mineralske Overgrund, under gunstige Frhld helt til dennes Undergrænse, medens man i Mr-Pdslbunden finder

I Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 29 en Humushrisnt lejret venpaa den mineralske Overgrund g skarpt adskilt fra denne. Lkalt paa Kalkklippe, højprcentlig Kalkmræne, g Kildekalk træffes en basisk, kalkrig Overfladehumus med kalkyndende, meget artsrig Flra. Aarsagen til Typen er dels umiddelbart Kalkens Nærhed, dels Kalkens Evne til at psuge Regnvandet i sig, saaledes at det atter, naar der sker Frdampning fra Jrdverfladen, stiger tilvejrs mættet med Kalciumkarbnat. Karbnatbevægelsen faar derved Lighed med Freteelserne i aride Klimater (Renzina, Ruslands Srtjrd). Under et fte mere end decimetertykt Lag Kalkhumus af Regnrmestruktur findes et ubetydehgt Lag rustbrun, mineralsk Overgrund ver Kalken. Typen findes rundtm paa Kalkgrund, f. Eks. paa Møens Klint. Jrdbundstypernes Frdeling. Fr at frstaa Jrdbundstypernes Frdeling indenfr vrt Lands Grænser, maa man undersøge Aarsagerne til deres Opstaaen. Den stærke Udvaskning, der medfører Degradering eller Pdslering af Jrden, betinges af et surt Ovre, resp. sur Muld eller Mr, g en nedadgaaende Vandbevægelse, hvrved de pløste Stffer kan føres ned i Dybden. Udvaskningen mdarbejdes af padgaaende, kapillar Vandbevægelse til Udligning af Frdampning fra Jrdverfladen g dennes Vegetatin, af Transprt af Baser sm ptages af Planternes Rødder med Jrdvandet g senere aflejres paa Jrdverfladen sammen med Planteaffaldet, g af Dyrs, i Hvedsagen Regnrmes, Transprt p til Jrdverfladen af Jrd fra dybere Lag. Jrdbundsdannelsen bliver derfr afhængig af Klima, Jrdart g Vegetatin. Et kldt, vaadt Klima fremmer Mrdannelse g giver et strt Overskud af nedsynkende Jrdvand. Følgende Værdier fr Aarstemperatur g Aarsnedbør viser, at Jyllands Hedeegne alene af klimatiske Grunde er mere udsat fr Pdslering end de sydlige Øer: Aarstemperatur C Aarsnedbør mm Jydsk Hedeegn 6.7 700 Laaland 7.9 616 Sandjrd er mere udsat fr Udvaskning end Lerjrd. Ler fasthlder nemlig mere af Nedbøren, sm da atter frdamper fra Jrdverfladen, end Sandjrd, paa hvilken den nedsynkende Vandmængde derfr bliver større. Hertil kmmer, at Lerjrdens større Frvitrings- g Absrptinsverflade mdvirker Pdsleringen. Kalkens basiske Virkning mdarbejder Pdsleringen ; den er sm Regel stærkt udvasket paa Sandjrderne, medens vre Lerjrder fte er kalkrige i ngen Dybde.

30 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. Mrdannelse er betinget af Plantevækstens Art, men fremmes tillige af kldt Klima g Basemangel. Mrdannende er især Lynghede, Skvfyr med Bundflra af Blaabær g Tyttebær, Rødgranskv g i nget mindre Grad Bøgeskv. Da Mrdannelse vist i Almindelighed kan betragtes sm en Frudsætning fr Pdslering, er Jrdbundstilstanden afhængig af Vegetatinen, ikke blt af Nutidens men gsaa af Frtidens Vegetatin helt tilbage til Istidens Ophør. Plantevæksten er ikke alene betinget af Klima g Jrdbund, men gsaa af Histrien. Menneskers g Husdyrs Ødelæggelse af Skvene har ver stre Strækninger været Aarsagen til Hededannelse g har dermed fremmet Jrdens Pdslering. Pdsleringen har udviklet sig efter den sidste Istid, men m Pdslens Alder er det iøvrigt meget vanskeligt at dømme. Der har været fremført, at Hedesletternes Pdsl skulde kunne føres helt tilbage til en Tundra samtidig med Isens Afsmeltning (P. E. Muller). Herimd taler, at Aarets Middeltemperatur i Afsmeltningstiden sandsynligvis har ligget ver 0 C, saaledes at Jrden ikke har været bundfrssen, g den karakteristiske cirkulerende Bevægelse af Jrdlagene, sm menes at have fundet Sted paa Bakkeøerne, spres ikke paa Hedesletterne, hvis Sandlag ligger i ufrstyrrede vandrette Lag, saaledes sm de er afsat af Smeltevandet. Endvidere maa Hedesandet lige efter Aflejringen have indehldt en hel Del Kalk; Rester af afkalket Bryzkalk i Frm af bløde Kiselknlde findes udbredt g fte i ret str Mængde i Hedesandet, g et saadant Kalkindhld, der næppe blev fuldstændig pløst, før en højere Temperatur indfandt sig, har mdvirket Mr g Pdsldannelse. Det er vel tænkeligt, at stre Dele af Hedesletterne altid har haft en Art Hedeflra, hvri dg Bævreasp, Birk g senere Skvfyr maa frmdes at være indvandret, men Pllenundersøgelser af Mserne viser, at Lyngheden først fik str Udbredelse i Jærnalderens klde g fugtige Klima. At Hedepdslen kan gaa længere tilbage end Brncealderen, ja ind i Stenalderen, viser Fund af Pdslprfiler under Kæmpehøjene. De lettere Pdsldannelser paa Hederne i Skvegnene er frmdentlig i det væsentlige først pstaaet efter Skvenes Ødelæggelse. Det øverste Jrdlag, der udgør Hedernes Blegsandslag, er fr det meste stenfrit g af en ret ensartet Mægtighed, mellem 20 g 30 cm. Dette tyder paa at der er fregaaet en Nedsynkning af Stenene i Lighed med den, der ved Regnrmenes Hjælp fregaar paa Muldbunden. Sm Aarsag kan lettest tænkes en prindelig Muldjrds Regnrmefauna, men maaske gsaa Myrer, Gravehvepse g andre gravende Dyr, der kan trives i Lynghede. Frdelingen af vestjydske Bakkeøer, ekstramarginale Sandsletter, Diluvialsandg Lerj rder fraarsager i Frbindelse med Vestjyllands humide Klima, at der kan drages t Hved -Jrdbundsgrænser igennem Jylland, af hvilke den ene i sin nrdlige g midterste Del falder sammen med

Krt ver de større Udbredelse i Pdslmraaders Danmark. 10 Lgd- østfr Greemrich 11 Flyvcsaiul L _^^ _- Svagt pdsleret St.Trkt pdsleret Briinjrd Middel pdsleret

32 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. Israndslinien fra den sidste Istid. Disse Grænser g enkelte andre Hvedtræk i Pdsltypernes Frdeling fremgaar i grve Træk af det lille Krt paa Side 31. Landet fran Isranden er i Hvedsagen stærkt pdsleret. Dette gælder navnlig Hedesletterne, medens stre Dele af Bakkeøerne samt Ersinsdalenes Skraaninger kun er middelstærkt pdslere. Jrdbundstilstanden bliver mildere sydpaa, g den stærke Pdslering er mindre fremtrædende i Sønderjylland end længere md Nrd f. Eks. paa Karup Hedeslette. Paa gamle Sandflugtsarealer kan træffes særlig stærk Pdslering. De udstrakte Flyvesandsarealer langs Vesterhavet er derimd gennemgaaende saa unge, at Pdsleringen kun er lidet fremskreden g fte kun svag eller næppe synlig. Paa de lerede Dele af Bakkeøerne kan træffes udprægede Brun j rdsprfiler. Det sandede g i Hvedsagen stærkt kuperede midterste Strøg af Jylland mfatter, hvr der findes naturlig Vegetatin i Frm af Skv g Hede, i Hvedsagen middelstærkt til svagt pdslerede Jrder. Md Nrd mfatter dette Bælte Jylland Øst fr de lerede, kalkrige Jrder mkring Limfjrdens vestlige Del g ud til Kattegat mtrent ned til Randers Fjrd. Her bøjer Pdslmraadet brt fra Kysten, g videre md Syd danner Østjylland sammen med de danske Øer et strt sammenhængende Brunjrdsmraade, hvri der dg findes adskillige større g mindre Pdslmraader. I Sønderjylland gaar det middelstærkt pdslerede Omraade ud til Marsken, men er dg paa flere Steder afbrudt af Partier med stærk Pdslering. I det midtjydske Pdslmraade kendetegnes Hederne, der fr det meste tidligere har været Skve, ved middelstærk Pdslering med Rustjrdshrisnt ; kun hvr der er Sandsletter i Flddale g fran senere Israndslinier eller gamle Indsande, kan stærk Pdslering træffes. I Skvene er middelstærk til svag Pdslering almindelig, men stre Skvarealer har Muldbund med Brunjrd, sm dg fr det meste er tydelig degraderet. Det samme gælder Krattene, der træffes saavel i Midt- sm Vestjylland, g i hvilke Jrden sm ftest er stærkt degraderet, g derfr ved Krattenes Ødelæggelse g Overgang til Hede let gaar ver til Pdsl. Et større, isleret, middelstærkt Pdslmraade findes i Djursland, medens tilsvarende sandede Omraader paa Øerne næppe kan betegnes saaledes, idet middelstærk Pdslering vel frekmmer, men Hvedtypen er dg svag Pdslering g degraderet Brunjrd. Grunden er den, at udpræget Lynghede ikke er almindelig, g Pdslen frekmmer mest i Bøgeskve g paa Overdrev, hvr Lyng vel findes, men, maaske sm Følge af det mildere Klima, ikke er saa stærkt dminerende i Flraen g mrdannende sm paa de jydske Heder. Af større degraderede til svagt pdslerede Omraader paa Øerne kan nævnes Egnen mkring Esrm Sø, Dele af»de fynske Alper«, det sandede Omraade, der gaar ver Brmme Skv ud imd Saltbæk Vig, g Mgenstrupaas -Egnen.

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 33 Lkalt, indenfr smaa Arealer, kan Pdsl træffes rundt m. Svag til middelstærk Pdslering er almindelig i vre Bøgeskve paa sandet eller let leret g kalkfattig Jrd, navnlig hvr Bunden er blevet mrklædt, frdi den har været udsat fr Træk. Den mtalte meget haarde Al paa Melsand er truffet ved Ullerup paa Fyn, Knudskv i Sydsjælland, Hannenau paa Falster g Fyrvænget paa Laaland. Brtset herfra danner Øerne g Østjylland et strt, samlet Bruns j rds - mraade, hvr Degradering dg, i alt Fald i Bøgeskve g Granskve, er et hyppigt ptrædende Fænmen. Et særligt, isleret Brunjrdsmraade findes paa de kalkrige Lerjrder m den vestlige Del af Limfjrden. Ogsaa Brnhlm er i Hvedsagen Brunjrd; paa de stre lyngklædte Arealer i Øens høje Indre findes en Del Pdsl, men frmdentlig sm Følge af Mrænens særlige Karakter er Pdsleringen kun svag til middelstærk. Gennem Kulturindgreb kan der ske Frandringer i Jrdbundens Karakter. Alene ved den Frandring, sm der i Skvdriften sker med Lkalklimaet g med Plantearterne i Bevksning g Bundvegetatin, kan Muld frandres til Mr g mvendt. Hvr man finder Mr paa Brunjrd eller Muld ver Pdsl, kan man gaa ud fra, at Overgrundstypen skyldes en anden Husmustype end den nuværende. Denne Uverensstemmelse mellem Humus- g Overgrundstype træffes f. Eks. almindeligt i Gribskvs Bøgebevksninger. Ligeledes kan man træffe Egekrat med Muldflra ver Pdsl, tydende paa, at Arealet, i alt Fald midlertidigt, har været lyngbevkset. Langt mere gennemgribende ændres Jrden af Agerbruget. Gennem Bearbejdning, Tilførsel af Mergel g Gødning, g Indførelsen af et nyt Plantedække pnaar den pdslerede Hede efterhaanden mere g mere Brunjrdskarakter, selv m Blegsandet fte i en lang Aarrække kan skelnes paa Agrene. Særlig hurtigt sker Ændringen ved dyb Bearbejdning g Pulverisering, hvrunder de i Pløjelaget, g man straks mekanisk i Alen udfældede Kllider bringes p i grve Træk retablerer den Frdeling af Klliderne, sm kendetegner Brunjrden. Hvr Bearbejdningen ikke er naaet ned, vil den prindelige Jrdbundstype meget længe kunne genkendes. Medens en Retablering af Muldtilstanden fte vil være mulig indenfr en krt Aarrække alene ved Frbedring af Lkalklimaet g en Ændring i Plantedækket, saa vil der til en Omdannelse af Pdsl til Brunjrd, hvis den verhvedet, er mulig uden Dybbearbejdning, behøves Aarhundreder. Danmarks Gelgiske Undersøgelse. HI. R. Nr. 24.

The Surface Depsits f Denmark. Quartary depsits f différent kinds ccur s t speak everywhere in the surface f Denmark. Having its rigin frm such earths, the sil has nwhere been frmed directly by the décmpsitin f prequartary rcks in situ, The thickness f the Danish Quartary is n an average abut 50 metres, but it may reach as much as 200 metres. The shape f the cuntry bears mst distinctly the impress f the curse f the Ice Age, and an accunt f the sil f Denmark means the same as a review f its Quartary depsits. Nevertheless the substrata underlying the Quartary als have sme influence n the frms f the surface n accunt their levels, especially where tectnic mvements have played a part, fr instance where hrsts r fissure valleys ccur, r where the rcky grund crps ut n the island f Brnhlm. Overlying the pleistcene depsits are the late-glacial depsits frm the perid when the last ice-sheet was melting away, and the pstglacial depsits frm the fliwing time, when vegetatin had spread ver the cuntry up t the present day. These depsits, besides being separated accrding t age, are als classified accrding t their place int marine depsits and fresh-water depsits. f depsitin, viz. Bth grups again cntain différent kinds f depsits, fr besides seabed depsits prper, the marine depsits als cmprise marsh, whilst the fresh-water depsits may be divided int the purely rgangenus peat depsits and the ther fresh-water depsits such as mud, clay, sand, as well as calcareus tufa and lake marl. The elian depsits cnsist f blwn sand, which may be bth late-glacial and pst-glacial and ccurs bth alng the casts, mstly in dunes, and in inland sands. Denmark 's surface is a msaic f Quartary depsits, verlying the strata that are earlier than the Quartary perid. The three great main grups f the glacial depsits: clay, diluvial sand and heath sand, frm the basis f the msaic itself, and the yunger depsits, which present a rich variatin, frm innumerable small areas which break the brad utlines in the distributin f the said three main grups f glacial depsits prper.

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 35 Disregarding all the yunger depsits and cnfining urselves t tlie three typical glacial depsits: clay, diluvial sand and heath sand, we quickly discver that a line running frm Bvbjærg SW f Lemvig rughly n t Dllerup, SWf Vibrg, and frm there suthwards thrugh the entire peninsula f Jutland, divides Jutland int tw parts, and that these tw parts differ essentially. Suth and west f the line there is mstly sand; within this area the heath sand has its main distributin, and in the spaces between the utwash plains it is diluvial sand that prédminâtes. Nrth, and especially east f the line there is mstly clay, sand being nly secndary in imprtance ; and where there is sand, heath sand plays a very subrdinate part. This dividing line, which appears very distinctly n the map, was drawn by the inland ice during the last glaciatin, as thrughut a great part f that perid the margin f the ice was situated alng it; it is cailed the main statinary line f the inland ice. The landscape in West Jutland which in the last glacial perid lay beynd the inland ice and, n accunt f the arctic climate, had n cvering f vegetatin, was s evened ut by précipitatin and slifluctin that the riginal frms f terrain were effaced. Depressins withut an utlet were filled up r cnverted int valleys, and hill tps and ridges became lwer and flatter. Extensive utwash plains were spread ver the large lwer parts f West Jutland, the melt-waters frm the inland ice building them up gradually by silting the heath sand ut ver them. The utwash plains fall slightly twards the west, and their size and regularity bear witness f the lng time it tk t t frm them. In East Denmal-k and Nrth and East Jutland the landscape is nt flattened ut in the same manner as in West Jutland. The slpes are much steeper and the surface frms vary much mre. There are uncuntable small depressins withut an utlet and a cnstant variatin f wide flat -land and hilly grund. The valleys are much deeper and the hills much higher; valleys with lng lakes and chains f lakes are especially characteristic f East and Nrth Jutland. In a few wrds, the main difference is that in West Jutland the landscape has grwn ld, whereas east and nrth f the main statinary line the land cvered by the ice during the last glaciatin has retained its yuthful frms. Since the glacial perids cnsidérable alteratins have taken place here and there in the utlines f the cuntry, ntably caused by changes in the levels; n the whle, hwever, the general develpment has been that in a great many but sharply delimited area s there has been a quiet prcess f depsitin with the aid f wind r water. In the pst-glacial fresh-water depsits vegetatin has played an especially great rle.

36 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. After this intrductry survey f sme f the principal features in the mulding f Denmark's surface in the Quartary perid we shall examine the significance and use f the varins terms n the accmpanying map. Till and Clay. The term clay cmprises mst f the clay s ccurring in the surface f Denmark, as it includes first and fremst mraine clay (bulder till) and diluvial clay, and in additin als late-glacial freshwater clay. The mst imprtant f the clays nt included in this grup are the late-glacial marine clay, Yldia Clay, in Vendsyssel, and the marsh, which ccurs alng the suthern part f Jutland's west cast. Mraine clay r mraine mari is the cmmnest f Danish clays. It is the material carried alng by the inland ice frm the regins ver which it passed in Scandinavia, depsited unassrted and in the same mixture as when it was cntained in the ice. Thrugh mixing with chalk in the substratum it has acquired a lime cntent that varies between 10 and 30 per cent. Its imprtance t the cuntry may be visualized by an examinatin f the village names n the map; fr it is very characteristic that the density f villages generally is greatest in the very areas where mraine clay ccurs. This means simply that mraine clay is a cnditin f fertility t such a degree that it is reflected in the density f the ppulatin, disregarding, f curse, the twns, which in many cases we their existence t ther circumstances. The main distributin f the mraine clay cïncides very well with the area cvered by the inland ice during the last glaciatin. Hwever, this des nt mean that mraine clay des nt ccur in West Jutland, but there we mstly find it in scattered spts, mre rarely in large, cntinuns areas as in East Denmark. In West Jutland, especially in Sønderjylland, mraine clay is smetimes fund at a depth f abut 1 metre, cvered by the s-called "stny sand" (see page 44). On the surface the sil may lk rather meagre, and yet it shws the effects f the water-stpping stratum just belw; this especially is f imprtance t tree grwth, but t sme extent it als affects agriculture. But the main area f ccurrence f the mraine clay is t the nrth and east f the main statinary line. In the districts rund abut the westerly part f Limfjrd there are wide tracts with mraine clay, depsits frm the nrthern ice-sheet which in the last glacial perid cvered the cuntry up t the line between Dllerup and the Nrth Sea. There is scarcely any mraine clay in the surface depsits f the

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 37 hill-cuntry f Vendsyssel, but sme diluvial clay. Mraine clay is als rare in the west part f Himmerland, whereas in East Himmerland there is sme alng the west side f Lille Vildmse. A belt f mraine clay runs frm the muth f Mariager Fjrd t Randers. The nrthern half f Djursland is very meagre, but frm a line almst frm Grenaa thrugh Randers t Vibrg begins the great cntinuus belt f mraine clay which fuws the east cast f Jutland right dwn t the Danish-German brder. The Danish islands cnsist mstly f mraine clay, nly scattered areas having a strnger stamp f diluvial sand; this applies t Suthwest Funen and Nrtheast Sealand. On Laaland-Falster is fund sme f the greasiest mraine clay f the cuntry; n Laaland especially it frms extensive mraine -flåts. On Brnhlm it ccurs as a cntinuus ring rund the diluvial sand in the interir f the island. Mst parts f the mraine clay regin in Denmark are characterised by wide, quiet frms f landscape. The mst utstanding frm is the mraine-flat, which ccurs cmmnly bth n the islands and in Jutland. T take a single example there is the district cailed The Heath (Heden) between Cpenhagen, Hedehusene and Køge: "Cnsisting almst exclusively f mraine clay, the mraine-flat is characterised by its very slightly undulating surface, lking as if it were smthed ut r planed. Cnceivably the smthing-ut was caused by the ice-sheet, which, depsiting its mraine material, was mving slwly frward, at any rate until the thickness f the ice was s slight that any further depsitin f material when the ice std still culd nt alter the surface frm and prduce the uneven character that stamps a landscape which has been frmed under statinary ice" (V. Milthers 1922). One may add t this that evapratin must have played a great part in the disappearance f the ice, as the mraine surface bears nt a trace f channels fr the melt-water which a nrmal melting wuld have prduced. Where in the final perid the ice-sheet left large patches f dead ice behind it, we find mre uneven surfaces. The frm f landscape which is named a mraine-flat must therefre have been caused by the ice having been in mtin until it became s thin that evapratin was sufficient t make it disappear. The best explanatin f the great expansé f the mraine-flat landscape is a dry and relatively mild climate with its devastating effects upn the ice while it was still in mtin. Very ften mraine clay is als assciated with hummcky landscape; there are fréquent stretches f it in the mraine-clay regins, thugh it is nt nearly s fréquent in ccurrence as the mraine-flat landscape. It has mst prbably frmed under statinary ice, where

38 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. the mraine material in the ice has been very unevenly distributed. Varins hypthèses have been advanced at différent times as t hw this landscape came abut, sme f them based upn direct bservatins, thers very theretical in character. Fr the purpse f prviding sme idea f hw différent they are the fuwing examples are given. N. V. UssiNG (1907) has shwn that the hummcky landscape suth f Lemvig and n twards the east as far as the district nrth f Alheden must be due t the melting f buried lumps f ice. The extrême suthern bundary f this landscape crrespnds t the main statinary line f the inland ice; n the nrth it is brdered by a mraine line caused by a revival f the activity f the nrthern ice-sheet behind the dead marginal zne. If this area had nt been cvered with ice, the meltwater frm the ice f the marginal mraine behind the hummcky landscape wuld have smthed it ut; but as it actually is very uneven, Ussing cncludes that this hummcky grund must have been frmed after the ice-sheet had waned, caused by the shrinking f lumps f ice which were buried by the material depsited in frnt f the rearmst f the tw ice margins. K. Gripp (1929) n Spitzbergen has bserved intersecting systems f clay walls left after the ice-sheet had disappeared. They frmed veritable impressins f the fissures in the underside f the ice which had becme filled up frm belw with bttm mraine under the pressure f the ice n its substratum. In thse cases where this bttm material cnsisted f sand, the walls cuapsed s much during the melting prcess that they were nly faintly bservable n the landscape, whereas when the material was clay they left small eminences, giving the terrain a hummcky appearance. Accrding t Gripp these systems f fissurefill are frmed at sme distance inside the ice margin in the frm f a belt cnfrmable t it; still further behind the hummcky landscape the mraine-flat is frmed under that part f the ice where the fissures are clsed. Pul Harder (1908), writing abut the Aarhus regin, assumes that the hummcky landscape there is frmed in the marginal zne f the ice, where its thickness has been slight and its mvement s weak that the ice has been unable t smth ut the unevennesses in the bttm mraine. V. Milthers (1922) cnsiders it necessary t assume that the ice was statinary while the hummcky landscape was being frmed. Victr Madsen (1928) likewise présumes that the ice-sheet was statinary; the depressins have cme int existence where the ice masses held ut lngest, the hummcks where the mraine material accumulated between the ice masses. The hummcky landscape is nt cnfined t the mraine clay alne; it als ccurs in mre meagre regins, smetimes with alternating sand

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 39 and clay; mraine -flåts, n the ther hånd, can nly cme int existence in genetic cnnectin with mraine clay. Stneless glacial clay, diluvial clay, is ften assciated with depressins in the surface, but this is nt the invariable rule by any means. It is ften fund under apparently casual cnditins f depsitin ver large and small areas, extending right up t the surface r at slight depths. In nly few parts f the cuntry des it ccur in any wide expansé; but in Suthwest Jutland ver a large area it is the cmmnest clay. This area has been thrughly described by Axel Jessen (1922). He has shwn that in Suthwest Jutland the diluvial clay must have been depsited in the early part f an interglacial perid during the melting f a waning ice-sheet, in frnt f and clse up t the margin f the ice. Later n the diluvial clay has been transgressed by an advancing new inland ice, which in sme cases has disturbed the stratificatin and ften has cvered it with sand, gravel r mraine clay. Smetimes in this area the diluvial clay ccurs ut n the utwash plains, where it has either been cvered with heath sand r it may have been expsed by meltwater ersin, s that it is n a level with the utwash plain and thus is a planed-ff hill island. The hill islands in Suthwest Jutland dating frm the penultimate glacial perid, and this diluvial clay being an interglacial perid lder than the surface layer f the hill islands, it must have been depsited in the beginning f the penultimate interglacial perid and therefre belngs t the end f the same glacial perid as the mraine under the Esbjerg Yldia clay. This means that it dates frm the earliest f the tw interglacial perids knwn in this cuntry. In many parts f the cuntry there are ther frms f diluvial clay; ne spécial variety is the s-called ice-lake clay r "Plateau clay" (Fladbakkeler), which has been depsited in lakes the bttms f which were frmed f the cuntry's natural surface, but whse sides have mre r less cnsisted f ice. In sme piaces nly the utlet f a natural depressin has been blcked by the ice; in ther piaces the ice-lakes n mst sides have been surrunded by the ice itself, s that when the ice disappeared the bed f the lake remained as a mre r less high plateau, r smetimes as a shelf resting against a still higher hill. Fr instance, in an area between Odense, Middelfart and Assens there are numbers f large, flat shelves, f which the hrizntal surface cnsists f greasy diluvial clay, used widely by the many brickwrks in the district. See V. Milthers (1931). There are numbers f plateau hills in varins districts f Nrth Sealand; they are particularly cmmn between Farum and Lillerød. V. Milthers (1935). At Egernsund (near Graasten) there is a very cnsidérable depsit

40 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. f ice-lake clay, especially alng the suth side f Nybøl Nr, which has been filled up and clsed by ice. This ice-lake was éxamined by Sigurd Hansen. At Stenstrup in Funen there als ccur depsits frm a large ice-lake. The sides were mstly frmed f natural barriers, but n the nrth and the suthwest the terrain in its present frm cannt have been a barrier t the water; at these piaces there must have been barriers f ice while the lake existed and while the clay was being depsited. The depsitin f clay in Stenstrup lake has cntinued right up int late-glacial times, fr there are plant-bearing beds, gyttja, frm the warm Allerød phase in the late-glacial perid (Victr Madsen (1903 and V. NRDMANN (1922)). In several f these ice-lakes and clay plateaux an examinatin has been made f the annual strata, thevarves, fr the purpse f fllwing their mutual relatins and chrnlgy. In this cuntry, hwever, it has nt been pssible t find a cntinuns varve scale, wing t the faet that ur diluvial clay depsits ccur in small, restricted basins which d nt permit f cmparisn with ne anther n any large scale, as they each cmprise annual varves frm nly a very brief term f years. As a general rule, the diluvial clay is mre calcareus than mraine clay. Whereas the lime cntent f the latter lies between 10 and 30 per cent., the cntent f the diluvial clay usually is between 20 and 50 per cent. Diluvial clay is used much mre extensively fr marling than mraine clay, as it ften has such a high lime percentage that it pays t utilise it in that manner. Being practically free f stnes, diluvial clay is ften very suitable fr brick-making and in faet is in wide use fr building-bricks. Almst wherever there is diluvial clay in this cuntry there is a brisk brickmaking industry in the neighburhd. Late-glacial freshw^ater clay is als cmprised under the term clay n the map. It ccurs in varins parts f the cuntry in natural depressins in the surface, but cmparatively is nt nearly s fréquent as the tw clays described abve. It ccurs as independent depsits and als as the cntinuatin f glacial meltwater depsits, fr instance at Stenstrup lake ; mre ften, hwever, we find it as the bttm layer in pstglacial bgs. It ften cntains remains f arctic piants, fr instance Dryas ctpetala, frm which it is cailed Dryas clay. Its distributin is nt particularly wide, which is a natural cnséquence f its being limited t the lcal surface depressins. It did nt riginate frm the meltwater f the ice, but frm the streams which drained the rainwater and snw-water frm the surface f late-glacial landscape which, thugh ice-free, did nt bear much vegetatin. It des nt differ much frm diluvial clay and is utilised in the same manner.

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 41 A matter f great imprtance in the burning f the clays ccurring in the surface f Denmark is their degree f weathering. Dwn t a depth f 1 t 2 metres (smetimes 3 t 4) the clay is usually xydised and freed f its hme cntent. The xydisatin f the irn cmpunds clurs the clay yellwish r reddish, which is then cailed red clay; when burnt it gives red bricks in cntrast t the deeper, unweathered blue clay, which makes yellw bricks. The technical use f Danish clays is described by Jhannes Andersen in "Summary f the Gelgy mraine, diluvial and late-glacial fresh- f Denmark" (1928). On the map the three clays : water clay are put tgether under the name f clay. The ther clays fund in this cuntry have nt been included in the grup, fr varins reasns, but it is nly natural t refer t them here. The term clay n the map des nt cmprise: Late-glacial marine clay, mstly fund in Vendsyssel; n the map it is nt separated ut frm the ther late-glacial marine depsits. Pst-glacial freshwater clay, usually ccurring in assciatin with sand, mud, gyttja and ther alluvial depsits, cmprised n the map under the term "meadw-land". Pst-glacial marine clay, which in Denmark ccurs almst exclusively in the frm f marsh, is shwn separately n the map. Hwever, there is als pst-glacial marine clay in sme f the areas which have been artificially reclaimed by enclsing and pumping dry; thèse areas are included in the regins marked ff as pst -glacial marine depsits. There are many ther kinds f clay in Denmark, als utilised t a great extent; but, as they ccur nly exceptinally and casually in the surface, they are nt indicated n the map. Smetimes they are t be seen in the cliffs, but usually ne has t bre in rder t get t them. Often they lie s clse t the surface that they can be dug in pen pits, in which cases they are used fr earthenware f varins kinds. The mst cmmn are the Tertiary clays in Jutland, which have a wide distributin. The finest ptter's clay is had frm the Brnhlm Rhætic-Liassic beds. As stated, nne f these lder clay beds are at the surface and therefre they are nt included in the map in the grup shwn as clays. They will be fund n J. P. J. Ravn 's Undergrund Map (1922). Diluvial Sand. On the map the term Diluvial Sand cmprises bth sand and diluvial gravel; it als includes mraine sand and mraine gravel, but is nt applied t stratified sand and gravel depsited befre the edge f the

42 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. last inland ice in basins r in the frm f utwash plains, being nw generally ealled heath sand. thèse depsits Diluvial sand is the mst widely distributed type f sand in this cuntry. The grain varies much in size wing t the faet that it was depsited in running water very clsely assciated with the ice-sheet, There is n distinct bundary between diluvial sand and diluvial gravel, which here and there may be very carse. Frm the prfiles it can be seen that the stratificatin f the saïid has changed incessantly during the curse f depsitin. False bedding is ften seen, and the strata ften have a marked dip, and they are prnuncedly uncnfrmable. Within the individual sand beds the strata are mstly parallel, and therefre the structure is ealled parallel-discrdant. The frce f the stream has likewise varied cnstantly, which explains why the grains vary s much in size. Beds f fine, stneless sand are ften verlain by stny gravel, which again may be verlain by finer sand. The variatin is nt at all regular, except that the material is always watersrted. Usually it has been cmpletely cleansed f clay material, due the water during depsitin. t the lively mvement f Very ften there is a fault in the strata, which have either been expsed t pressure after their depsitin, the result f mving ice, r they have been depsited ver buried ice fragments which, thrugh their melting, have caused the sand strata t settle. The river beds that carried the glacifluvial waters have ften changed their directin, the melting f the ice having caused cnstant alteratins in the flw. The result is that the sand can be seen t be bedded withut any cnnectin with the present surface f the terrain, s that it is impssible t see what directin the rivers have taken. Smetimes the sand lies quite irregularly ver large areas and apparently accident - ally. In faet, diluvial sand ccurs mst frequently in very hilly districts. It is particularly cmmn in marginal mraine areas tgether with diluvial gravel, mraine sand and mraine gravel, which, as stated abve, are nt shwn separately n the map. Actually, mraine sand and mraine gravel are nt particularly cmmn; in marginal mraine areas, hwever, they are typical and widespread. They are unstratified and cntain unsrted stnes and grain-sizes frm the carsest t the finest. Smetimes ne finds the scalled bulder-packs with enrmus quantities f stnes in assciatin with the marginal mraines. A cnsidératin f the map will shw that alng sme f the mre imprtant ice-edge lines there is diluvial sand in especially large quantities within areas which therwise are mstly characterised by mraine clay. In such cases the sand ccurs in the frm f a belt alng the iceedge line itself, and behind that zne fliws the mraine clay. On the

I Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 43 map this is especially prminent in three différent places: Behind the great main statinary line f the last glaciatin frm Dllerup t the suth; alng the East Jutland ice-edge line in a curve rund abut the bay at Aarhus ; and finally, in a curve rund Køge Bay, cnfrming t the psitin f the ice-edge there. Diluvial sand is als cnnected with a spécial area which, as a landscape, belngs t the mraine clay regins, viz. the elngated and very narrw ridges, the eskers, which ccur in East Denmark within the regin f the last inland ice. They are ften very prminent in the landscape when, as is usually the case, they are surrunded by even grund with clayey sil. They always attrået great attentin by their sharp ridge and sandy r gravelly cmpsitin. They have cme int existence in direct cntact with the ice, as a rule in river beds in channels in the ice. The manner in which these eskers were frmed differs greatly, by the way, and all endeavurs t generalise a single explanatin have s far stranded upn the rich variety in their structure. The directin f these eskers is ften parallel with the directin f the ice drift in the particular regin, in which case they represent the great meltwater rivers f the ice-sheet. Smetimes, in cntinuatin f the eskers, it is pssible t see parts f the river curse where under the ice it has cut dwn int the substratum and frmed deep, elngated and irregular valleys, the s-called tunnel valleys. The finest spécimens f these valleys ccur in East Jutland, where nw in part they frm the East Jutland fjrds and in part mst f the valleys and chains f lakes which cntinue westwards frm the fjrd valleys in twards the main statinary line f the ice; they pen ut there in the utwash plains, which are built up f depsits frm the meltwater rivers f the tunnel valleys utside the ice-edge. On the Islands the eskers ccur just as frequently as the tunnel valleys ; we ften find them bth cmbined alng the same subglacial river beds. On the map sme f the largest eskers are prminent, because they are f such a size that their sand depsits culd be shwn as independent regins. In Sealand ne bserves Mgenstrup Esker (near Næstved) and Køge Esker. Only the fewest Danish eskers culd be included n the map, hwever, as their area, especially as t width, is s slight that they culd nt be pltted withut distrting the picture. Furthermre, in many cases they d nt differ frm the material frming the surrunding land, as there is als sand in these areas; r, as fr instance is the case with Sallinge Esker in Funen, the esker in many piaces is cvered with a mantle f mraine clay, s that n the map it cannt be separated frm its surrundings. Sand, gravel and stnes are emplyed fr cncrète and mrtar mix-

44 C. H. BRNEBusGH Og Keld Milthers : Jrdbundskrt ver Danmark. ing, and fr rad-making and water filters. Spécial types f sand are used fr mulding in the fundries. Within a single regin, diluvial sand is mst cmmnly distributed in Himmerland, where it prédminâtes as the principal surface material. Apart frm East Himmerland, clayey sil is very rare in that cunty. In Vendsyssel the high grund cnsists almst exclusively f sand. In West Jutland sand is widely distributed; t a very great extent it is diluvial sand, but in that part f the cuntry we ften find a frm that is cailed Stny Sand; it is unstratified and cntains hardly any lime. There are varins théries as t its rigin; ne pinin is that it is a surface mraine which, while n the surface f the ice, has been well washed ut, the lime and clay being remved by the agency f. bth water and wind (Victr Madsen 1928); anther thery is that it is the resuit f a weathering prcess, whereby the surface layer has been decalcified and, by means f the perclating water, freed f its clay (A. RsENKRANTZ 1933). But there is a third pssibility, viz. that this surface layer (which in West Jutland, where it has its main distributin, has after its depsitin gne thrugh an entire glacial perid (besides tw nn-glacial perids) and therefre has lng been expsed t an arctic climate which, in the first place, has prevented any grwth f vegetatin and, in the secnd place, has prmted arctic cnditins in the earth's crust) must have btained its peculiar character as a cnséquence f the s-called "Brdelbewegung" whereby the uppermst layer f the earth has been agitated int a kind f "biling" mtin. While this mtin was ging n ne can quite well cnceive that the varins parts f the sil have been freed f their clay cntent gradually as they rse t the surface, and that their lime has been washed ut while simultaneusly the stnes were expsed t the grinding f the blwn sand and have acquired the sand-plished frm which is peculiar t the stnes f the Stny Sand. Outwash Plains. The material in the utwash plains, in Denmark called heath sand, is ften given the unsuitable name f late-glacial sand; this must nt be taken t mean that heath sand dates slely frm the late-glacial perid, fr it was mstly depsited in the mst prnuncedly glacial phase f the last glacial perid, being the extramarginal depsits f the meltwater rivers. The expressin "late-glacial" sand must therefre be interpreted as: extramarginal sand. The meltwater rivers laid dwn their material in tw différent frms, which were gverned by the drainage cnditins, the quantity f mat-

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 45 erial, the frce f the flw and perhaps especially by the duratin f the depsitin. The tw frms in which the extramarginal depsits ccur are utwash plains and extramarginal river -valley terraces. Outwash plains have riginated as large sand depsits which have been depsited in frnt f the inland ice by the meltwater rivers in the same manner as thse frm glaciers, fr instance in Iceland, t this day depsit sand and gravel in the frm f large plains in frnt f their margin. The sand has been depsited n the surface f the cuntry, filling up depressins and refrming the landscape, s that nw it appears as large, extensive plains which are almst hrizntal. Thèse are built up f very flat cnes, the apices f which ccur where the meltwater rivers issued frm the inland ice, and they have a very slight dip, abut 1 : 500, which is extremely little. Therefre they lk as if they actually are hrizntal, and, n accunt f their size, and because they ften are heather-grwn, they have early attracted attentin as a peculiar landscape, ne that is especially characteristic f West Jutland. The sil has been washed ut well by the glacial rivers, and therefre perclating rain water later n wuld have an easy task in cntinuing the prcess; as a cnséquence, the resulting hardpan has in early times discuraged much cultivatin f the heath. The utwash plains prper are therefre nt s densely ppulated, as indeed appears frm the map, there being much fewer village names n the heaths than in the clayey regins; and there are als many mre village names wherever the sil cnsists f diluvial sand instead f heath sand. The stratificatin f the heath sand is almst hrizntal, fliwing the smth surface which, as stated, has an extremely slight dip. There is nt the same discmpsure in the stratificatin as in diluvial sand; the explanatin is that the depsitin f the heath sand has prceeded quite tranquilly. The stratificatin f heath sand is described as hrizntal and cnfrmable. The grains f heath sand are mre unifrm in size than thse f diluvial sand, fr the reasn that the water-srting by the rivers that have streamed ut ver tlie utwash plains has been much mre thrugh. We find especially tw prédminant sizes: the rdinary sand grain which has been transprted in a state f suspensin in the water t the place where it has sunk t the bttm, and the small flat stnes carried by the bttm current in the meltwater rivers, rlling alng the bed t the place where they nw ccur. I. A. Udden (1914) has shwn with regard t rivers that there is a cnstant size-rati f 16: 1 between the stnes rlled alng the bttm by a stream f water and the grains that are kept in suspensin, but which are n the brder f being precipitated, by the same stream. This has nt been investigated as far as the Danish heath sand is cncerned, but there seems

46 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark, t be a similar cnstant rati between the tw prédminant sizes, therefre it is a reasnable assumptin that the cause is the same. The ther grup f heath sand depsits is the extramarginal river -valley terraces, which cntain the same material as the utwash plains. Alng almst all the larger Danish streams there are thèse terraces, and bearing witness that the valley was frmed by meltwater in the glacial perid. This applies bth t thse that were cut dwn int the utwash plains during the last phase f their frmatin, and t the larger river valleys in the rest f Denmark. The mst imprtant f the rivers that represent the final phases in the depsitin f the utwash plains are Skive Aa, Straa, Skjern Aa with its tributaries Brande Aa and Omme Aa, and Hvidaa. The independent, extramarginal valleys include fr instance the Kngeaa valley, representing a genuine utwash plain but, n accunt f its elngated frm, mre resembling a river valley. During the waning f the ice frm the regin suth f Limfjrd there has been a series f phases with drainage valleys alng varins directins, gradually as the ice permitted water frm the easterly ice-sheet t find an utlet in ther directins than ut ver Karup utwash plain (N. V. UssiNG 1903, 1904, 1907, and Keld Milthers 1935). As lng as the margin f the inland ice lay alng the main statinary line, the meltwater was able t mve westwards ver the main Jutland watershed; but when the ice withdrew frm that line the rivers were unable t pass ver it, and that is why the changes in the drainage became s marked. When the ice yielded in the regin nrth f Alheden, the meltwater made its way ut that way and frmed Karup valley with an utlet t Limfjrd, passing ver dead ice in Venø Bay; when later n Venø Bay was rid f ice, Karup Aa cut its bed deeper dwn int the utwash plain, thus frming the tw terraces alng Skive Aa (Karup Aa). A little later, mre t the east, saw the frming f the nw dried-up "Falbrg Valley", which runs almst frm Silkebrg nrthwards alng the Gudenaa t Tange, frm there westwards, suth abut Vibrg ver Vibrg Heath and Revn Heath (tw wide fluvial plains) t Hjarbæk Fjrd, where it emptied ver buried dead ice. The functin f "Falbrg Valley" was taken ver direct by Gudenaa Skalsaa valley, which likewise had its utlet ver the ice in Hjarbæk Fjrd. When the ice in the fjrds east f Salling melted away, Skive Aa made its present utlet t Skive Fjrd, the river just suth f Skive cutting thrugh its wn terrace because the water n lnger had any need t run westwards t Venø Bay, but was able t make its way ut t the nw unblcked Skive Fjrd. Sme time after these fjrds had becme icefree the ice at Randers melted away, s that the water frm Gudenaa valley was n lnger frced ver int Skalsaa valley but made its present utlet at Randers. Almst at the same time the ice in the neighburhd f

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 47 Silkebrg melted away s much that tlie Gudenaa's upper curse was develped. Later n the lng fluvial system f the Gudenaa served as an utlet fr part f the meltwater frm the ice which, at a later advance, frmed the "East Jutland statinary line" described by Pul Harder (1908). T this statinary line crrespnd sme meltwater Valleys in Djursland, which nw ccur as high terraces. At the issue f the meltwater river at Glatved, suth f Grenaa, enrmus quantities f large bulders were depsited, t a great extent cnsisting f Salthlm limestne. All these extramarginal meltwater valleys have been f tremendus significance t the draining f Jutland. On the islands there are als meltwater terraces alng sme f the largest rivers, fr instance Odense Aa and the upper curse f the Susaa; in the melting perid the Susaa had its utlet thrugh Aamse and Saltbæk Vig t Sejrø Bay. There are small utwash plains n Funen between Odense and Nybrg, and n Sealand suth f Arresø ; there are als many small areas rund abut in the cuntry. Smetimes ne als cmes acrss late- glacial lake sand; the best knwn is the sand arund the stneless clay at the afrementined Stenstrup lake n Funen. Late-Glacial Marine Depsits. At the clse f the last glacial perid the nrthern part f Jutland, Vendsyssel, lay much lwer than it des nw; at that time it was a grup f large and small islands. In the sea between the islands was depsited in fairly deep water the Yldia Clay, and at the edge f the beach the upper Saxicava Sand, which, gradually as the land raised, spread ver greater and greater areas. Saxicava sand nw cvers large stretches f the Yldia clay, which, hwever, always lies well up under the surface and in many piaces crps ut. Where during the maximum f the submergence there was cast, direct upn the glacial depsits. the Saxicava sand lies Fr a shrt perid the émergence was interrupted by a new submergence, in which Zirphaea Sand was depsited ver a small area. The late-glacial sea bed nw ccurs as fairly high plateaux ; in Vendsyssel they frm a large and very characteristic part f the landscape. These plateaux lie up t 30 t 34 metres abve sea-level in Nrtheast Vendsyssel, where the émergence after the late-glacial perid has been mst marked. The highest shre line in the whle f the raised area is t be fund suth f Frederikshavn, lying 56 metres abve sealevel. The height decreases rapidly twards the suthwest as far as a

48 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. line frm the east f Thy acrss Djursland; alng that line the level may be put at Zér. (Axel Jessen 1918). Yldia clay is wrked especially in the district rund abut Nørresundby and Aalbrg, where tgether with the chalk it is used in making cement. On Brnhlm the signature "Late-glacial marine depsits" is emplyed in perhaps a misleading manner t mark depsits frm the Baltic ice-lake. In the late-glacial perid the suthern part f the Baltic Valley was s high in relatin t the sea that the tw were uncnnected, and therefre it cntained an ice-lake which had an utlet t the sea alng varying rutes. Fr a time the water was dammed s high up that the lwer parts f Brnhlm were partly cvered by the lake. By this means marks were made at a height f 9 t 10 m abve sea-level alng the suth cast and at a height f 20 t 21 m at Hammeren. The sediments are beach stnes and raised beaches. Dune Sand. The principal regin f the ccurrence f blwn sand in Denmark is the West Cast f Jutland alng its entire length. The dunes ccur in a belt varying in width up t 10 kilmetres, but they are nt s prnunced a feature everywhere. The mst characteristic dune landscapes in Jutland are nrth f Limfjrd; the Skagens Gren (pint) particularly is famus fr the great white (unplanted) dune Raabjerg Mile (Studeli Mile) which is allwed t mve eastwards withut human interférence. Otherwise mst f the dunes either by human means r by the hånd f nature have been planted, s that the mvement f the sand is restricted t a minimum. In Han Herrederne between Jammerbugt and Limfjrd there are handsmely develped parablafrmed dunes with their pening twards the directin f the wind; they have cme abut thrugh repeated wind-made breaks in dunes cvered with vegetatin, s-called grey dunes. Further inland, t, at lng distances frm the cast, there are dunes, all with vegetatin and dating frm ancient times. Many f these scalled inland sands were frmed upn the ice-free land just in frnt f the ice r in the late-glacial perid itself. Often they ccur n the utwash plains, and smetimes at the beginning f an extramarginal river valley; this is the case, fr example, with Vrads Sande, which lies at the beginning f the Straa Valley abut 15 km suth f Silkebrg. Sme inland sands have been frmed in histrie times wing t wind-breaks in the heather cvering f the heaths. On the map, nly thse inland sands are shwn which ccur in the

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 49 frm f dunes. Hwever, in the interir there is blwn sand which has nt been depsited in dune frm ; the gelgical mapping has shwn that blwn sand smetimes lies as a perfectly flat cvering, which des nt make the landscape differ frm the surrunding cuntry. The prbable explanatin f these depsits is that the sand has been bund by the misture in the lw-lying regins and therefre has been unable t sweep int dunes as is usually the case with blwn sand. These regins, in which nly the sil, but nt the landscape, has been marked by the blwn sand, are nt particularly cmmn, and, as they play n great part as a sil variety either, they are nt included in the regins marked as blwn sand, but under the same désignatin as their surrundings, which almst exclusively means diluvial and heath sand. There are als blwn-sand areas n the islands, thugh they are small. Besides n the sandy islands f Læsø and Anhlt they are t be fund n the mre clayey islands: at the suth pint f Ærø, at Ristinge n Langeland, alng the nrth cast f Sealand, especially in the regin f Tisvilde Melby Overdrev, and finally the cnsidérable sand depsits at Duedde and ther piaces n Brnhlm. In the 16th and 17th centuries the sand drift caused great destructin n the west cast f Jutland and, fr instance, at Tisvilde and n Brnhlm, as well as at ther piaces. Pst-Glacial Marine Depsits. In the Stne-Age perid Denmark was visited by a transgressin f the sea, which made the fjrds deeper and caused them t extend further, ften very much s, int the cuntry than they d nw. This invlved a change in the cnditins f life f the marine fauna, and, as at the same time a maximum f high temperature set in, the fauna in the fjrds became richer. The Stne Age peple lived then t a great extent n the prducts f the sea, and in the first phase f the Stne- Age Sea we find their heaps f shells lying alng the shres f the frmer fjrds. The sea then is called the Litrina Sea r Tapes Sea. The marine depsits frm that perid are t be fund in the lw regins in the nrth -easterly parts f the cuntry. The nly part f the cuntry that has nt been raised up ver the level f the Litrina Sea is the suth ^westerly regin, SW f a line frm Nissum Fjrd t Middelfart and frm there acrss the nrth pint f nrthern part f Falster. The greatest émergence is Langeland t the t be fund at Frederikshavn, where nw the land rises t 13 m abve the Stne Age level. Frm there the height Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III.R. Nr. 24. 4

50 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. decreases gradually twards the suthwest t the line referred t abve, where the rise is nul. Randers Fjrd ran almst as far in as t Vibrg; pst -glacial marine sediments have been fund in Nørreaa valley as far in as t Brunshaab, 4 km SE f Vibrg. By this transgressin Vendsyssel was als cut up int several islands, thugh nt s much as in the late-glacial perid, as the transgressin was nt nearly s cnsidérable as then. As a cnséquence, the pst-glacial marine depsits lie in a belt utside the lateglacial marine depsits in Vendsyssel. Mst f Han Herrederne and the whle f the western part f Thy in the Stne Age lay under water; large parts f the emerged areas are nw cvered with blwn sand, and the stretches marked with the signature fr dune sand t a great extent belng t thse regins that have been affected by the Litrina submergence. Furthermre, Skagens Gren, and bth large and small Vildmse, were submerged. Klindsund in Djursland extended thrugh the peninsula frm the Cattegat t Randers Fjrd, and s ne might mentin innumerable changes frm the time f the Stne-Age Sea, fr instance in Nrth Sealand t. As regards Nrth Jutland, see Axel Jessen (1920); a cllective summary f émergences and submergences is given by Axel Jessen in "Summary f the Gelgy f Denmark" (1928), and by E. L. Mertz (1924). The submergence in the Stne Age was nt very great, and the sediments frm the Stne-Age Sea that nw are raised abve the sealevel are therefre littral r shallw-water depsits. Fr the mst part they are raised beaches, and therwise sandy depsits, mre rarely mud. The cmmnest pst -glacial marine depsits are the usual beach depsits, which in West Jutland especially smetimes ccupy large areas. All alng the cast f the Nrth Sea is a wide strand belt, mstly with fine beach-sand inside the pebble belt, which lies at the water's edge. The beach sand is blwn by the fréquent and strng west winds int dunes, which frm a mre r less wide belt just inside the beach area. Very ften the raised beaches are t be fund cvering rather large areas with whle systems f almst parallel munds. They have been prduced partly as a cnséquence f the émergence itself and partly as a natural develpment f their wn tendency t expand, as they prtect the already gained areas and cnstantly spread themselves ver new nes. At piaces where there are indentatins in the cast the currents f the sea will frm pints and isthmuses which in the end turn the indentatins int lak es with nly a narrw cnnectin with the sea. Several f the Jutland lakes alng the Nrth Sea cast have riginated in this manner.

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 51 When the pints stretch s far ut that they succeed in Cnnecting submarine reefs with the mainland, we ften find areas like Skagens Gren, where nw the raised beaches frm gigantic systems, shwing hw the currents in the sea have been able t thrw s much material up int the munds that they have frmed a very cnsidérable expansin f the land area (Axel Jessen, "Vendsyssels Gelgi" 1918). Alng the casts f Denmark artificial measures have reclaimed large areas which are nw cultivated. Many cves, bays and a few fjrds have been cnverted int fertile arable land. The sil varies cnsiderably ; in sme piaces it is very sandy, in thers clayey and greasy. Althugh these areas have nt been raised abve the sea level by nature 's wn frces (in faet, they lie smetimes several metres belw it), they must be included under the pst-glacial marine sediments and therefre are put tgether with these n the map. The reclaimed areas are discussed in greater détail by V. Milthers (1925) in the sectin "Danmarks Jrd" in "Det danske Landbrugs Histrie". Pst-Glacial Freshwater Depsits. On the map a distinctin has been made between bgs and meadws amng the pst-glacial depsits. This distinctin is nt easy t make; in the first place it expresses what alluvial freshwater depsits are utilised fr peat-cutting r are suitable fr that purpse, and what is utilised in ther ways r lies unexplited. The term bg cmprises bth eutrphic lwmr peat series which in particular ccur in riverside bgs and spring bgs, and ligtrphic Sphagnum peat series, t which belng the high bgs prper. The signature "meadw" cmprises all ther alluvial freshwater depsits such as mud, sand and clay, as well as spring and bg lime. The freshwater depsits are equally distributed all ver the cuntry; but, n accunt f their rigin in clse assciatin with calcareus water, spring and bg lime d nt exist utside f the limits f the last glaciatin. Alng the watercurses the signature fr bgs r meadws has been added where the valley is s wide that it is technically pssible t include it n the map withut distrtin s that the signature verlaps int ther areas. As the valleys ften are narrw, s that they wuld nt be visible n a map f this scale, there are smetimes interruptins in the picture f the freshwater depsits alng the watercurses. (See als Knud Jessen, 1918 and 1920). 4*

52 C. H, Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. Marsh. Alng the suthern part f the west cast f Jutland a depsitin f greasy marine clay is cnstantly prceeding, the s-called marsh clay, which is laid dwn at fld tide as a sediment f the sea water, which leaves the greasy clay hanging n plants and small animais at ebb. The frmatin f the marsh is cnstantly being displaced. partly because its wn grwth causes the surface t lie higher, partly because a cntinuns émergence after a brief submergence in the time after the Brnze Age is gradually leaving the already frmed marsh areas dry ; the émergence has been abut 1.2 t 1.4 m since the Brnze Age (Axel Jessen "Marsken ved Ribe" 1916). Rck Outcrps. The term "rck utcrp" will be fund nly n Brnhlm, as it is the nly place in Denmark where the utcrp cnsists f rck in situ. It is mstly within the granité area that the substratum crps ut withut the prtectin f Quartary depsits. One reasn is that the granité area, which frms the nrth-easterly tw-thirds f the land, frms the expsed side f the island, whereas the sedimentary depsits frm the wrld's antiquity and middle ages are n its lee side in relatin t the flw f the ice. N distinctin is made n the map between différent kinds f substrata, as t which reference is made t V. Milthers (1930) and, as regards the Archaean, t K. Callisen (1934).

The Sil f Denmark. Whereas Gelgy is a subject dealing with the rck structure f the glbe, it is the particular bject f sil science t study that part f the earth's crust in which piants grw. The sil scientist ccupies himself with the sils, that is t say, the surface layers f the earth in which great changes have been wrught by the influences f climate and vegetatin, and in which the rts f the piants essentially spread. All vegetatin n land, with the exceptin f rck lichens and msses, dépends directly r indirectly upn a sil in which all higher piants (nt cunting sme parasites and epiphytes) are fixed by means f their rts, and therefre, next after the climate, the sil is the principal determining factr fr the vegetatin. Whereas the climate draws the brad lines gverning the varins types f vegetatin ver the glbe, it is the nature f the sil and its humidity which lcally détermine the variatin f the natural vegetatin frm place t place. The interactin between sil and vegetatin is mutual, hwever. The faet is, that a very imprtant cmpnent f the sil, especially in its uppermst hrizn, is humus, an rganic substance frmed by dead rganisms, particularly thse f the piants and their fallen leaves. As the dead materials f the varins plants differ in the rapidity f their décmpsitin and give rise t a variety f bilgical cnditins in the grund, the "humus state" dépends greately n the vegetatin. In Denmark a distinctin is made between tw rdinary types f humus: "mull" and "mr"^), and tw sil types: brwn-sil (sialite) and pdsl. In genuine mull the humus frmed by the plant remains is intimately mixed with the mineral sil. The principal prcess in the frmatin f this mixture is that the earthwrms draw the plant remains dwn int their burrws and, when they have becme tender, devur them. Earthwrms als swallw a lt f sil, and their casts, which they eject n the surface ^) "Mull" and "Mr" have been adpted as internatinal terms by the Internatinal Unin af Frest Research Organizatins, Nancy 1932, and by the Internatinal Sciety f Sil Science, Oxfrd 1935.

54 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. f the grund, cnsist f a mixture f humus and mineral sil. Where there are many earthwrms the whle surface f the grund will be cvered with a layer f such casts, f which actually the entire upper sil layer has been made, and in such piaces the mull passes insensibly int the mineral sil. With mre superficial wrk, by smaller species f earthwrms, there is a gritty, very humic mull depsited n tp f the mineral sil. the humus substances are mixed with mineral sil, Here, t, but nt in quantities large enugh t be cnspicuus. The feature f the humus type mr is that there is n intermixture f mineral sil, r at any rate nly very little. In all cases the mr frms a surface layer that is sharply delimited frm the mineral sil. Its rigin is due t slw and incmplète décmpsitin f the rganic waste substances, withut the assistance f animal rganisms such as earthwrms t mix humus and mineral sil tgether. Uppermst, mr cnsists f a lse layer f leaves, needles, and s n, in a state f active décmpsitin and mre r less brken dwn (F -layer = fermentatin layer), and underlying it a denser, mre r less calescent and fine-grained humus mass (H-layer = humified layer). It is a kind f peat frmatin n dry land. Of the tw surface types brwn-sil is nrmally assciated with the mull, whereas pdsl and mr g tgether. Under the influence f the carbn dixide in the perclating rain-water there will be a weathering f the minerals in the grund ; and first f all the calcium carbnate will be disslved. After the Glacial Age calcium carbnate was abundantly cntained everywhere in the depsits frm the ice which had passed ver the Baltic Sea, whereas the nrtheast parts f Jutland and Nrth Sealand, whse material came frm the nrth, were rather pr in calcium carbnate. This difference is still bservable, but there has been this change, that in the curse f time the free calcium carbnate where the earth is sandy and easily perméable fr water has been washed ut t such a cnsidérable depth that it cannt be reached by the rts f the piants, whereas n clayey land calcium carbnate which bubbles in hydrchlric acid is ften fund at such depths as t be within reach f the piants. In additin, hwever, felspars and ther mre résistant minerals are gradually disslved, thus releasing varins substances: calcium, magnesium, ptassium, sdium, irn, aluminium, phsphric acid, silicic acid and thers, several f which are indispensable plant nutrients. These substances will behave differently accrding t whether the perclating surface water is mre r less acid. Under gd mull, which as a rule is nly slightly acid r neutral (ph = 5-7), the humus substances disslved by the surface water, in cnjunctin with the mineral substances are depsited in a thin film rund the mineral grains. This gives them a brwnish cating frm which is derived the name

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 55 brwn-sil, als cailed sialite accrding t the silicic acid and aluminium cntent (besides that f irn, humus and bases). The fertility f brwnsil is very greatly dependent upn the ability f this film t absrb misture and plant nutritives. Calcium carbnate being the principal factr in the réductin f the acidity f the sil, lime has a prtective effect n brwn-sil and the mull state, which cnsequently are met with almst wherever calcium carbnate is t be fund near t the sil surface. Where the mull is mre acid (ph = 4-5) the grund water can disslve the afresaid film, whereby the mineral particles appear withut it and have a whitish tinge. This is reflected in a "degrading" f the brwn-sil in the frm f white sand grains r paie patches in its upper part. At the same time the sil lses smething f its aggregate structure and has a tendency twards single -grain structure and clser bedding. It is nly when the earth is cvered with mr, hwever, that the bleaching becmes s strngly develped that we get the type f sil knwn as pdsl. In pdsl all mineral particles in the upper sil layer are cmpletely bare f any film, and int the bargain they are weathered n the surface, s they have a dull, whitish lustre; it is called leached sand. The ingrédients disslved in a leaching hrizn (Hrizn A) will farther dwn, in a précipitatin hrizn (Hrizn B), usually be depsited rund the minerai particles, which are then enclsed in brwnish r blackish films and mre r less firmly cemented tgether. If Hrizn B is quite lse and friable, unifrmly yellwish, brwn r dark-brwn, and steadily lighter in clur dwnwards, it is called sft pan; but if it is patchy, mstly with black veins and black at the tp, and mre r less cmpact r hard, it is called pan r hard pan. Presumably sft pan in mst cases is a much yunger frmatin than pan. Cmmn Sil Types. Mull Brwn Sil. Natural frms ccur in this cuntry under fliferus frests f beech with rich herb flra, light-demanding trees (ak, sycamre, elm, ash, aider) with undergrwth f bushes and herb flra, cpses and scrubs, r pastures with grass and herbs. The upper tw centimetres f the sil are lse and lumpy, under which it is friable, and the lumpy structure can be fliwed a gd way dwn in the tpsil, which is brwnish r grey-brwn and in mst cases has a depth f 30 t 60 cm., and passes insensibly int the subsil which mstly is smewhat weathered and decalcified at the tp. Mull Dégrade d Brwn Sil. Especially cmmn in beech frests n light sils and in the ak cpses in heath land. Rather superficial and acid, dark, ften little chérent mull r surface mull. Lump structure

56 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. less prminent r almst absent, s that the tpsil is dense. Distinct bleaching in and just under the mull layer, and ften dwn int the tpsil as well. Als in spruce frests n gd bttm. Slightly Pdslized. Usually a thin r lse, friable mr layer r mr f relatively recent date. The flra is the characteristic ne: in the frest: msses, hair-grass, may-flwer, lily f the valley, cw-wheat; n plains yung heath vegetatin. Under the mr is a layer f leached sand frm a few centimetres t 1 r 2 dm. thick at the tp f the sil, which has n distinct précipitatin hrizn. Under newly-frmed mr it is pssible t find a few millimètres t ne r tw centimetres f leached sand, with an equally thin but quite distinct précipitatin hrizn. Mstly the sil is dense and pr in humus. Mderately Pdslized. Cmmn bth in frests, especially f beech and cnifer, and in heaths. Under a typical mr layer is a welldevelped leached sand (10-20 cm.), and under that again sft pan. The pdsl prfile smetimes ccupies the entire tpsil, r there may be a remuant f the riginal tpsil underlying the sft pan. Strngly Pdslized. Sharply delimited leached sand ver pan, a decided heath-sil type. In the leached sand, which is white r grey, humus is frequently interbedded in the frm f a dark layer at the tp underlying the mr and at the bttm just ver the pan. The pan is usually black at the tp, then mixed cffee-brwn, brwn, and chre, and gradually lighter brwn t yellwish dwnwards. Under abut 5 cm. (2-8 cm.) f mr the rdinary heath pdsl has abut 25 cm. f leached sand, darkest at tp and bttm, and abut 25 cm. f variegated pan, mst f it very friable, and belw this the sil fr sme distance dwn is mre rust clured than the subsil. Very strngly Pdslized. Often, hwever, and especially in mist piaces, the pan is mre develped, and t a great extent black and hard. Of remarkable character are the s-called "Altappe", clumns f hard, black pan, ften with a cre f leached sand, extending thrugh the brwn pan and dwn int the rust-clured sand r right dwn int the sub-sil, tapering ff cnically dwnwards. These clumns may be frm ne r tw centimetres t several decimetres in diameter, and frequently the largest f them spread ut in the subsil int large hrizntal plates f hard pan. In piaces there is a layer f black, hard pan frm a few centimetres t several decimetres thick, verlying the brwn pan. These heavy frms f pan are ften fund in cnjunctin with ld blwn-sand frmatins, where the leached sand layer has been made very thick by wind-swept sand. In mist piaces is ften fund an advanced develpment f the s cailed peaty pan, a relatively sft, humus-rich layer ver the black r brwn pan. During these investigatins a particular pan-pdsl has been met with in the sutheast f Denmark n small flat areas, where a sandy sil almst

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 57 as fine as clay (silt) is verlain by rdinary fine sand. A sectin frm Hannenau Frest n the island f Falster had, under the mr layer, 20 cm. f cmpact, greyish, fine-grained leached sand, 18 cm. f dark, cffee-brwn hard-pan (lumps can be crushed with the hånd), 7 cm. f dark brwn, very hard pan (lumps cannt be crushed and are hard t break with the hånd), and then cmpact, firm, yellw sand up t 90 cm. Under this was silt f clayey character which carried the grund-water ; it was blueish in clur frm 160 cm. and cntained calcium carbnate frm a depth f 180 cm. We may say that the mull-brwn sil is characterised by the faet that the humus hrizn extends far dwn int the mineral tpsil, in faet under favurable circumstances right dwn t its lwer bundary, whereas in the mr-pdsl sil there is tp-sil and sharply delimited frm it. a humus hrizn verlying the mineral Lcally ver calcareus rck, mraine with a high percentage f calcium carbnate, r calcareus tuff, there is smetimes a basic, calcareus surface humus with a very variegated, calciphillus flra. The cause f the type is partly the direct prximity f the lime, partly the ability f the lime t absrb the rain-water, s that when evapratin takes place frm the grund surface, the water rises again saturated with calcium carbnate. In this manner the calcium carbnate mvement becmes similar t the phenmena in arid climates (Renzina, the black earth f Russia). Under a layer f calcareus humus f wrm-cast structure ften mre than a decimetre in thickness there is a thin layer f rust -brwn, mineral tpsil ver the lime. The type ccurs here and there n chalky grund, fr instance Møens Klint. Distributin f Sil Types. Befre the distributin f the sil types within the bundaries f Denmark can be understd it is necessary t examine the cause f their ccurrence. Intense leaching, which invlves the degrading r pdslizatin f the sil, dépends upn an acid humus layer and a dwnward water mvement whereby the disslved substances can be carried dwn int the undergrund. This leaching is cunteracted by upward, capillary water mvement t balance evapratin frm the grund surface and its vegetatin, by transprtatin f bases absrbed by plant rts with the sil misture and later depsited n the surface tgether with the plant remains, and by the transprtatin f earth frm deeper strata t the surface by animais, mainly earthwrms. Cnsequently, the sil frmed dépends upn cumate, the nature f the

58 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. sil, and the vegetatin. A cld, wet climate encurages the frmatin f mr and gives a large surplus f perclating sil-water. The fliwing figures representing annual temperature and annual rainfall shw that the heath districts f Jutland fr climatic reasns alne are mre expsed t pdslizatin than the islands t the suth: Annual Annual temperature rainfall ' C. mm. Jutland heath districts 6.7 700 Laaland 7.9 616 Sandy sil is mre likely t be leached than clayey sil. Clay retains mre f the rainfall, which again évaprâtes frm the surface, than sandy sil, where the quantity f water sinking dwn will therefre be greater. In additin, the greater weathering and absrptin surface f clayey sil cunteracts pdslizatin. The basic effect f the calcium carbnate hinders pdslizatin; as a rule it is well washed ut f sandy sils, whereas ur clayey sils ften are rich in calcium carbnate t sme depth. The frmatin f mr is gverned by the nature f the vegetatin, but is als prmted by a cld climate and an absence f bases. Vegetatin that is particularly favurable t mr-frmatin includes heather, Pinus sylvestris with a grund flra f blueberries and cwberries, Picea abies, and t a smaller extent beech-frest. As mr may generally be cnsidered t be a pre-cnditin f pdslizatin, the state f the sil is dependent n the vegetatin nt merely f tday but f the past as well, right back t the terminatin f the Glacial Age. Vegetatin is nt gverned by climate and sil alne, but by histry t. Over wide areas the destructin f the frests by man and dmestic animais has been the cause f the heaths, whereby it has prmted the pdslizatin f the sil. Pdslizatin has develped after the Glacial Age laid dwn its depsita, but it is very difficult t judge f the age f the pdsl. It has been suggested that the pdsl f the heaths is traceable right back t a tundra cntempraneus with the waning f the last inland-ice (P. E. Muller). This is cntested by the faet that in all prbability the mean annual temperature in the waning perid has been abve 0 C, s that the sil has nt been frzen right dwn, and the characteristic circulatry mvement f the earth strata which is thught t have taken place n the "hill-islands" is untraceable n the heath plains, whse sand depsits lie in undisturbed hrizntal bedding, just as they were depsited by the meltwater. Furthermre, the heath-sand just after depsitin must have cntained quite a quantity f calcium carbnate; remains f decalcified bryzan limestne in the frm f sft siliceus ndules are widely distributed and ften in fairly large quantities in the heath-sand, and such a lime cntent,

~ Map shwing the main distributin f pdsl in Denmark. I I I I 1-^- M'Igigstfr Gregnwick tf ; ' :'.;'..' ] Dune-sand p3 3-~ Sliglit pdslized Heavy pdslized Brwn sil Medium pdslized

60 C. H. BRNEBusGH Og Keld Milthers : Jrdbundskrt ver Danmark. which wuld scarcely be cmpletely disslved befre a higher temperature set in, must have cunteracted the frmatin f mr and pdsl. Indeed, it is nt impssible that large parts f the utwash plains always have had a kind f heath flra, int which aspen, birch and later Pinus sylvestris must presumably have intruded; pllen analyses shw, hwever, that heather was n imprtant element in the flra until the cld and wet Irn Age. The heath pdsl smetimes dates farther back than the Brnze Age right back int the Stïie Age, as is evidenced by finding pdsl sectins under the tumuli. In all prbability the lighter pdsls n the heaths in the wdlands have mstly nly been frmed after the destructin f the frests. The uppermst sil frming the leached sand layer f the heaths is stneless t a great extent and f fairly unifrm thickness, between 20 and 30 cm. This indicates that the stnes have sunk dwn, a prcess similar t that which takes place at the bttm f the mull with the help f the earthwrms. One might mst readily imagine an riginal mull with earthwrm fauna, but perhaps als ants, fssrial wasps and ther digging animais that thrive n Calluîia heaths. The distributin int West Jutland hill-islands, extra -marginal sand plains, diluvial sand and clayey sils, cmbined with the humid climate f West Jutland, has the effect that tw main sil-bundaries can be drawn thrugh Jutland, ne f which cïncides with the Main Statinary Line f the last inland ice alng its nrthern and middle stretches. This bundaries and the distributin f the sil types in brad lines can be seen in the map n page 59. The land in frnt f the ice margin is mstly pdslized t a heavy degree. This is especially true f the utwash plains, whereas large parts f the hill-islands and the slpes f the ersin valleys are nly mderately pdslized. The sil cnditin becmes milder suthwards and heavy pdslizatin is less prminent in Suth Jutland than mre t the nrth, fr example at Karup utwash plain. Especially heavy pdslizatin is met with smetimes n ld sanddrift areas, whereas the extensive dune-sand areas alng the Nrth Sea are s yung n the whle that pdslizatin is nly little advanced and ften nly faintly r scarcely visible. Prnunced brwn-sil prfiles may be fund n the clayey parts f the hill-islands. The middle stretch f Jutland, which is a sandy and mstly very hilly landscape, in the main cmprises medium t slightly pdslized sils in natural vegetatin in the frm f frest and thse piaces where there is heath, Nrthwards this belt embraces Jutland East f the clayey, calcareus sils rund the western part f the Limfjrd, ut t the Cattegat almst dwn t Randers Fjrd. There the pdsl area bends awayfrm the cast, and farther suth East Jutland tgether with the Danish Islands frms a large cntinuns brwn-sil area, in which, hwever, there are

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 61 several pdsl patches larger r smaller in extent. In Suth Jutland the medium pdslized area runs ut t the marshes, but is in several piaces interrupted by parties with heavy pdslizatin. In the Central Jutland pdsl area the heaths, which fr the mst part have nce been frests, are characterised by medium pdslisatin with a sft-pan hrizn ; nly where there are sandy plains in river valleys and in frnt f later icemarginal lines r ld inland drift -sands, d we find strng pdslizatin. In the frests medium t slight pdslizatin is general, but large wded areas have a muuy grund with brwn-sil, which, hwever, fr the mst part is distinctly degraded. The same applies t the ak-scrubs in bth Middle and West Jutland, where the sil in mst cases is very degraded and therefre readily turns int pdsl when the scrubs are destryed and becme heath. A fairly large, islated, medium pdslized area ccurs in Djursland, whereas crrespnding sandy areas n the islands can scarcely be s designated, fr althugh medium pdslizatin des ccur, the main type is slight pdslizatin and degraded brwn-sil. The reasn may be that prnunced Calluna heaths are nt general, the pdsl ccurring mainly in beech-wds and n cmmns, where there is heather, certainly, but perhaps n accunt f the milder climate it is nt s predminating in the flra and capable f frming mr as n the Jutland heaths. Amng the extensive degraded t slightly pdslized areas n the islands there are the regins rund Lake Esrm, parts f the s-called "Funen Alps", the sandy cuntry stretching ver Brmme Wd ut twards Saltbæk Cve, and the Mgenstrup Ås area. Pdsl is t be fund lcally, within small areas, in many piaces. Slight t medium pdslizatin is cmmn in the beech-frests n sandy r slightly clayey, nn-calcareus sil, especially where the grund has been cvered with mr wing t its having been expsed t wind. The afrementined very hard pan n fine sand ver silt has been met with at Ullerup in Funen, in Knudskv in Suth Sealand, at Hannenau in Falster, and Fyrvænget in Laaland. Apart frm these areas, the islands and East Jutland frm ne large, cntinuns brwn-sil regin, thugh degradatin, at any rate in beech and spruce wds, is a fréquent phenmenn. A separate, islated brwnsil area ccurs n the calcareus clayey sils rund the western part f Limfjrd. Brnhlm, t, is mstly brwn-sil; n the large heather-clad areas in the interir f the island pdsl may be fund, but presumably wing t the spécial character f the mraine the degree f pdslizatin is nly slight t medium. Changes in the character f the sil may be brught abut by cultural interférence. MuU can be changed t mr, and vice versa, slely by the alteratin which in frest cultivatin takes place with the lcal climate

62 C. H. Brnebitsch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark and with the plant varieties in plantatin and undergrwth. Where there is mr n brwn-sil and mull ver pdsl, it may be assumed that the tpsil type is due t anther humus type than the present ne. This divergence between humus and tp-sil type is cmmn, fr instance, in the beech stands f Gribskv. One can als find ak scrubs with mull flra ver pdsl, indicating that the area has been heather-grwn, at any rate fr a time. Agriculture changes the sil much mre radically. Thrugh tilhng, the additin f marl and manure, and the intrductin f a new cvering f vegetatin, pdslized heath gradually assumes the character f brwnsil, even if the leached sand can ften be distinguished in the fieids fr many years. The change prceeds mre quickly under deep plughing and pulvérisatin, during which the cllids precipitated in the pan are brught up t the plughing depth, and the distributin f the cllids that characterizes brwn-sil is at nce rughly re-established mechanically. Where the sil treatment has nt gt right dwn, the riginal sil type will ften be recgnisable fr a very lng time. Whereas a restratin f the mull cnditin will ften be pssible within a few years simply by imprvements in the lcal climate and a change in the vegetatin, a transfrmatin f pdsl t brwn-sil, if at all feasible withut deep tilling, requires centuries.

Krtets Udarbejdelse. Til Jrdbundskrtets Udarbejdelse er følgende Kilder benyttet: Beskrivelserne til de gelgiske Krtblade, udgivet af Danmarks Gelgiske Undersøgelse I. Række Nr. 1 16: Nr. 1. K. Rrdam. Krtbladene Helsingør g Hillerød. 1893. 2. N. V. UssiNG g Victr Madsen. Krtbladet Hindshlm. 1897. 3. Axel Jessen. Krtbladene Skagen, Hirtshals, Frederikshavn, Hjørring g Løkken. 1899. 4. Axel Jessen. Krtbladene Læsø g Anhlt. 1897. 5. Victr Madsen. Krtbladet Samsø. 1897. 6. K. Rørdam. Krtbladene Kjøbenhavn g Rskilde. 1899. 7. Victr Madsen. Krtbladet Bgense. 1900. 8. K. Rørdam g V. Milthers. Krtbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundbrg g Hlbæk. 1900. 9. Victr Madsen. Krtbladet Nybrg. 1902. - 10. Axel Jessen. Krtbladene Aalbrg g Nibe (nrdlige Del). 1905. - 11. V. Milthers. Krtbladene Faxe g Stevns Klint. 1908. - 12. Axel Jessen. Krtbladet Skamlingsbanke. 1907. - 13. K. A. Grnwall g V. Milthers. Krtbladet Brnhlm. 1916. - 14. Axel Jessen. Krtbladet Varde. 1922. - 15. V. Milthers. Krtbladet Bække. 1925. - 16. Axel Jessen. Krtbladet Blaavandshuk. 1925. Af Danmarks Gelgiske Undersøgelse III. Række: Nr. 10. V. Milthers g Th. Claudi Westh. Vibrg Egnens Mergellag g deres gelgiske Omgivelser. 1913. - 11. V. Milthers. Mergel g Kalk i det nrdvestlige Jylland. 1914. - 13. Mergelaflejringerne i Hammerum Herred. 1916. - 15. Mergelen i Hlstebr Egnen. 1917. - 19. Jrdbundsfrhldene mkring Overlund ved Vibrg. 1920. - 23. Kalk g Mergel paa Sjælland. 1923.

64 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. Axel Jessen. 1920: Stenalderhavets Udbredelse i det nrdlige Jylland. D. G. U. II. Række Nr. 35. Pul Harder. 1908: En østjydsk Israndslinje. D. G. U. II. Række Nr. 19. N. V. UssiNG. 1903: Om Jyllands Hedesletter g Terierne fr deres Dannelse. Videnskabernes Selskabs Oversigter. N. V. UssiNG. 1907: Om Flddale g Randmræner i Jylland. Videnskabernes Selskabs Oversigter. Danmarks Gelgiske Undersøgelses Arbejdskrt fra følgende gelgiske Krtblade under Udarbejdelse: Ribe, Tønder, Brande, Vamdrup, Fredericia, Haderslev, Sønderbrg, Vissenbjerg, Faabrg, Svendbrg, Gulstav, Krsør, Srø. Hedeselskabets Arbejdskrt ver Tørvemserne i følgende Amter: Thisted, Ringkøbing, Vibrg, Aalbrg, Randers, Aarhus g Vejle. Danmarks Gelgiske Undersøgelses Mergelarkiv. Et ikke udgivet Jrdbundskrt ver Danmark 1 : 320 000 af Prfessr C. F. A. Tuxen. Følgende Knsulenter har elskværdigst meddelt Oplysninger m Frhldene i deres Landbfrenings Omraade: A. Krsgaard: Nrdthy. J. M. Christensen: Det thylandske landøknmiske Selskab, N. Mølgaard: Skdbrg ^Vandfuld Herreder. A. Skarregaard: Ulfbrg Hind Herreder. C. Vadgaard : Bølling Nørre Herreder. N. Svanebrg: Han Herreder. Andr. Søndergaard: Mrsø Husmandskreds. J. Lund: Salling. P. O. Overgaard: Hjerm Ginding Herreder. N. Offersen sen. : Vinding ^Vind Nr. Omme. A. Binderup: Hammerum Herred. N. J. Vester: Vesthimmerland m. fl. A. V. Pedersen-Aidt: Vibrg Amts landøknmiske Selskab. F. Mrtensen: Kellerup g Omegn. N. P. Jhansen: Bjerringbr g Omegn. J. C. Andersen Lyngvad : Aalbrg Amt..S. A. Rasmussen: Den nrdvestl. Del af Randers Amt. Th. Jensen: Randers Amts Landhushldningsselskab. J. Jacbsen: De fire midtjydske Landbfreninger. G. Gerg Hansen: Høver g Omegn. Chr. Pedersen: Tyrsting Vrads Herreder. J. E. Jensen : Skanderbrg.

"."> Danmarks Gklgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 65 C. P. Muller: Tørring g Omegn. M. C. Jørgensen: Hrsens Landbrugsfrening. JHS. Nyhlm: Rugsø Sønderhald Herreder. E. Muritsen: Aarhus Amts landøknmiske Selskab, N. Primdahl: Hads Herred. J. C. Ellehauge: Kalø Vig. A. Larsen Ledet: Djursland. M. Olsen: Srø Amts landøknmiske Selskab, Slagelse g Omegn. H. P. Hansen: Skelskøregnen. Geert Olsen: Srøegnen. O. Pinhlt: Ringstedegnen. M. Bakman: Sydsjælland. H. H. Hlme Hansen: Laaland-Falster. A. P. Andersen: Nr. Rangstrup. Samt fr Sønderjyllands Vedkmmende: Kreditfreningsdirektør Hans Hansen. I de Omraader, hvr Danmarks Gelgiske Undersøgelse endnu ikke har fretaget den detaillerede gelgiske Krtlægning, har jeg undersøgt Jrdbundsfrhldene ved Oversigtsrejser i Aarene 1929, 1930 g 1932. Paa dette Grundlag har jeg udarbejdet Jrdbundskrtet i Maalestk 1 : 160 000, sm derefter er msat til det freliggende Jrdbundskrt ver Danmark i Maalestk 1 : 500 000. Keld Milthers. Sm Grundlag fr Oversigten ver Overgrundstypernes Frdeling er ganske vervejende benyttet Materiale, sm er indsamlet med dette Krt fr Øje i Løbet af Aarene 1928 g 1929. Antallet af Undersøgelser har derfr kun kunnet blive meget begrænset, ialt kun c. 800 Prfilbeskrivelser, g man har sm Følge heraf ikke saaledes sm fr de gelgiske Frhld kunnet give en detailleret Krtlægning af de frskellige Frmers Udbredelse. Man har i Stedet valgt at indlægge alle Enkeltundersøgelserne paa Krtet med Signaturer, sm angiver de frskellige Pdsltyper g den stærkt degraderede Bund. Brunjrdsprfiler er derimd ikke indlagt, da man af Besparelseshensyn ikke har undersøgt de stre Brunjrdsmraader uden paa Steder, hvr man kunde tænke sig, at der var Mulighed fr at finde Pdslering. Man har altsaa ikke kunnet aflægge de frskellige Pdslmraader ved Hjælp af tilstrækkelig mange Stikprøver til dermed at kunne fastslaa Grænserne. Et temmelig nøje Billede af Pdsltypernes Udbredelses - Daiiiiiarks Gelgiske T'ndersgelse. I1I.J<. \r.24.

66 C. H. HRNKBUscH g Keld Mii/ihkrs: Jrdbundskrt ver Danmark grænser faar man dg, naar man gør sig det Sammenhæng klart, sm der er imellem Jrdbundstilstanden g det gelgiske Overlag, g sm Krtet tydeligt viser. De lerede Jrder vil praktisk taget alle høre til Brunjrden. Paa alle større Sandpartier vil man, frsaavidt der fandtes Rester af naturlige Jrdbundsfrhld, finde et Antal Prfilundersøgelser, der viser Overgrundstypen, g sm i stre Træk gælder fr de mliggende Dele af vedkmmende Sandmraade. Undersøgelsen er sket paa den Maade, at man med Støtte af Gedætisk Instituts Krtbøger i 1:160 000 har psøgt Steder, hvr den naturlige Jrdbundstilstand maatte ventes at være ufrstyrret, hvilket især var Heder, Krat, Skve g Overdrev, medens man har undgaaet dyrket Jrd. Paa disse Steder er der gravet Jrdbundshuller ned igennem Overgrunden g ptaget en fuldstændig Prfilbeskrivelse fr hvert Sted. Dette Arbejde er tilrettelagt af C. H. Brnebusch, sm under Samarbejde paa Rejser rundt i Landet har indøvet de tre Frstkandidater, der har udført Detailarbejdet, saaledes at Beskrivelserne i Marken har kunnet blive ensartet udført. Hertil er føjet en Del tidligere af det frstlige Frsøgsvæsen (Brnebusch) i andet Øjemed ptagne Prfiler. Efter Krtbgen g de ptagne Beskrivelser er Prfilerne derefter indtegnet med Signaturer paa det af K. Milthers tegnede Krt i Maalestk 1 : 160 000. C. H. Brnebusch. Litteraturfrtegnelse. JHS. Andersen. 1928: Se Victr Madsen. 1928. Karen Callisen. 1934: Das Grundgebirge vn Brnhlm. D. G. U. II. Række Nr. 50. Karl Gripp. 1929: Glacilgische und gelgische Ergebnisse der Hamburgischen Spitzbergen-Expeditin 1927. Abh. Naturw. Ver. Hamburg. Band 22. 2. 4. Heft. Sigurd Hansen. 1933: De glaciale Aarsvarv i Skåne. Gel. Fr. Frh. Stckhlm. Bd. 55. H. 4. S. 623 643. Pul Harder. 1908: En østjydsk Israndslinje. D. G. U. II. Række Nr. 19. Axel Jessen. 1916: Marsken ved Ribe. D, G. U. II. Række Nr. 27 1918: Vendsyssels Gelgi. D. G. U. V. Række Nr. 2. 1920: Stenalderhavets Udbredelse i det nrdlige Jylland. D. G. U. II. Række Nr. 35. 1922: Beskrivelse til det gelgiske Krtblad Varde. D. G. U. I. Række Nr. 14.

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 24. 67 Axel Jessen. 1928: Se Victr Madsen. 1928. Knud Jessen. 1918: Om Mserne g det pstglaciale Klima.»Naturens Verden«. 1920: Mseundersøgelser i det nrdøstlige Sjælland. D. G. U. II. Række Nr. 34. Victr Madsen. 1903: Om den glaciale, isdæmmede Sø ved Stenstrup paa Fyn. D. G. U. II. Række Nr. 14. r 1921 : Terrainfrmerne paa Skvbjerg Bakkeø. D. G. U. IV. Række Bd. 1. Nr. 12. Victr Madsen m. fl. 1928: Oversigt ver Danmarks Gelgi. D. G. U. V. Række Nr. 4. E. L. Mertz. 1924: De sen- g pstglaciale Niveaufrandringer i Danmark. D. G. U. II Række Nr. 41. Keld Milthers. 1935: Landskabets Udfrmning mellem Alheden g Limfjrden. D. G. U. II. Række Nr. 56. V. Milthers. 1922: (2. Udg. 1935). Nrdøstsjællands Gelgi. D. G. U. V. Række Nr. 3. 1925: Danmarks Jrd.»Det danske Landbrugs Histrie«. 1930: Brnhlms Gelgi. V. Række Nr. 1. 2. Udg. 1931: Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn. Medd. Dansk Gel. Fren. Bd. 8. H. 1. V. NRDMANN. 1922: Nye Iagttagelser ver den glaciale, isdæmmede Sø ved Stenstrup paa Fyn. D. G. U. IV. Række Bd. 1, Nr. 17. J. P. J. Ravn. 1922: Gelgisk Krt ver Danmark. D. G. U. III. Række Nr. 22. A. Rsenkrantz. 1933: Krtfattet Oversigt ver Danmarks Gelgi. I. A. Udden. 1914: Mechanical cmpsitin f clastic sediments. Bull. gel. Sc. America. Vl. 25. S. 655 744. N. V. UssiNG. 1903: Jyllands Hedesletter. Vid. Selsk. Overs. 1904: Danmarks Gelgi. D. G. U. III. Række Nr. 2. 1907: Om Flddale g Randmræner i Jylland. Vid. Selsk. Overs. 1913: Danmarks Gelgi. 3. Udg. ved Pul Harder. D. G. U. III. Række Nr. 2. Bas, J. E. V. 1882 : Regnrmene, deres Liv g Virksmhed (i : Skildringer af Naturvidenskaberne fr Alle, Kbhvn. S. 1029 50). Brnebusch, C. H. 1931: Dybtgaaende Jrdbundsundersøgelser (Det frstlige Frsøgsvæsen XIII). Dalgas, E. M. 1916: Gegraphiske Billeder fra Heden, Kbhvn. 1867 68, ny Udg.

68 C. H. Brnebusch g Keld Milthers: Jrdbundskrt ver Danmark. Glinka, K. 1914: Die Typen der Bden bildung, Berlin. Jessen, K. 1920: Mseundersøgelser i det nrdøstlige Sjælland (Danmarks gelgiske Undersøgelse, 2. R. Nr. 34). 1935: The cmpsitin f the frest in nrthern Eurpe in epipalaelithic time (Vid. Selsk. Bil. Medd. XII,1). Jnassen, H. 1935: Et Pllendiagram fra Karupfladen (Bt.T. Bd. 43,3). Muller, P. E. 1879: Studier ver Skvjrd, sm Bidrag til Skvdyrkningens Theri, I. Om Bøgemuld g Bøgemr paa 3) ; Sand g Ler (Tidsskr. f. Skvbrug 1884: Studier v^er Skvjrd. II. Om Muld g Mr i Egeskve g paa Heder (sst. 7). 1918 : Frtsatte Iagttagelser ver Muld g Mr i Egeskve g paa Heder (Dansk Skvfrenings Tidsskr. 3). 1924: Bidrag til de jydske Hedesletters Naturhistrie. Karup Hedeslette g beslægtede Dannelser. En pedlgisk Undersøgelse (Vid. Selsk. Bil. Medd. IV, 2). Sarauw, Gerg F. L. 1898: Lyngheden i Oldtiden. Iagttagelser fra Gravhøje (Aarb. f. nrd. Oldk., II, 13). Schiødte, J. C. 1876: Insekterne g Mulddannelsen (Tidsskr. f. Skvbrug 1). Tuxen, C. F. A. 1876: Ngle Analyser af Jydsk Hedejrd (sst.). 1879: Ngle kemiske Undersøgelser af Jrdbunden i Bøgeskve (sst. 3). 1882: Regnrmenes Virksmhed ved Mulddannelsen (Tidsskr. f. Landøknmi). 1884: Ngle kemiske g fysiske Undersøgelser af Jrdbunden i Skve g Heder (Tidsskr. f. Skvbrug 7). Weis, Fr. 1929: Fysiske g kemiske Undersøgelser ver danske Hedejrder (Vid. Selsk. Bil. Medd. VII, 9).

Danmarks Gelgiske Undersøgelse. II. Række. Nr. 71. Danmarks Mineraler. Af O. B. Bøggild. Med 21 Figurer i Teksten. With an English Summary. I Kmmissin hs G. A. Reitzels Frlag Axel Sandal København 1943

NIELSEN <t lyoiche (txel SIMMEIKI/ER), KØeENHtVN.

Indhldsfrtegnelse. Indledning Side. 5 I. Grundstffer 8 (Grafit) 8 1. Svvl 8 2. Kbber 8 II. Sulfider 9 3. Mlybdænglans 9 4. Zinkblende 9 5. Svvlkis 10 6. Straalkis 13 7. Blyglans 13 8. Kbberglans 14 9. Kbberindig 15 10. Kbberkis 15 III. Ilter 15 11. Mlybdænkker 15 12. Kvarts 16 13. Kalcedn 18 14. Opal 18 15. Pyrlusit 18 16. Jernglans 19 17. Brunjernsten 19 18. Magnetjernsten 20 IV. Klrider g Flurider... 20 19. Stensalt 20 20. Flusspat 21 V. Karbnater 22 21. Kalkspat 22 22. Dlmit 27 (Brunspat) 29 23. Manganspat 29 24. Jernspat 30 (Zinkspat) 31 (Aragnit) 31 25. Malakit 32 VI. Sulfater 32 26. Anhydrit 32 27. Cølestin 32 Side 28. Tungspat 35 29. Gips 38 30. Melanterit (Jernvitril) 42 31. Jarsit (Carphsiderit) 42 VII. Fsfater 43 32. Fsfrit 43 33. Struvit 45 34. Vivianit 45 VIII. Silikater 46 (Gadlinit) 46 35. Epidt 47 36. Ortit 47 (Granat) 47 38. Prehnit 48 39. Bitit 48 40. Klrit 48 (Serpentin) 49 (Talk) 50 41. Kalin 50 42. Titanjern 50 (Dipsid) 50 43. Straalsten 51 (Beryl) 51 44. Ortklas 51 45. Albit 52 46. Oligklas 52 47. Titanit 54. 54 IX. Organiske Frbindelser. (Dpplerit) 54 48. Fichtelit (Tekretin). 54 49. Phyllretin 55 (Xylretin) 55 (Blretin) 56 50. Rav 56 Litteraturfrtegnelse 57 Summary. The Minerals f Denmark 60 Register 68

Den Indledning. danske Mineralverden er, sm man kan tænke sig, ikke særlig rig; Antallet af frskellige Mineraler er ikke strt (ca. 50), g der er ikke blandt Frekmsterne ngen, der udmærker sig ved stre g smukke Krystaller, eller er videre iøjnefaldende paa anden Maade. Alligevel frembyder de dg frskelligt af Interesse, g jeg haaber, at en Sammenstilling af vr Viden paa dette Omraade dg vil have en vis Værdi. Hvedmaterialet til jeg har kunnet finde anført i dette Arbejde har været paa den ene Side hvad Litteraturen g paa den anden Side de i Universitetets mineralgiske g gelgiske Museum værende Mineraler. Hvad Litteraturen angaar, kan der maaske nk findes Angivelser rundt mkring i de ret betydelige gelgiske Arbejder, sm jeg ikke har været pmærksm paa, g der vilde maaske gsaa ved Gennemgang af andre Museer g Samlinger kunne findes andre Frekmster end de her i Afhandlingen nævnte; imidlertid haaber jeg dg, at der ikke skulde være udeladt nget mere væsentligt. Sm det er almindeligt i lignende Tilfælde, har jeg ikke medtaget de Mineraler, der kun ptræder sm Bjergartsbestanddele, men kun hvis de findes i nget større Maalestk sm»mineraludskillelser«sm f. Eks. Pegmatitgange, Hulefyldninger eller Knkretiner el. lign. En Del af de almindelige Mineraler sm f. Eks. Muskvit, Olivin, Augit, Hrnblende, Apatit, Zirkn, Serpentin. a. er følgelig ikke medtaget, selv m de findes i stre Mængder i det brnhlmske Prækambrium. Ud fra analge Betragtninger er Bestanddelene af Meterstenen fra Mern heller ikke medregnede. Det kan i mange Tilfælde være vanskeligt at afgøre, m et Mineral skal medregnes eller ikke, nemlig naar det findes nævnt i den ældre Litteratur, uden at det fremgaar tilstrækkelig tydeligt, at vedkmmende Frfatter virkelig har været i Stand til at bestemme Mineralet sikkert. I mange Tilfælde maa Afgørelsen være en Skønssag. Der er medregnet et enkelt Mineral, sm sikkert ikke hører hjemme her i Landet, nemlig Granat, da det fr den almindelige Bevidsthed staar sm dansk.

6 Hvad Færøerne angaar, har jeg ment, at det ikke var praktisk at behandle dem i denne Sammenhæng; fr det første eksisterer der en SammenstiUing (James Currie, 1905), g fr det andet er den færøiske Mineralbestand af en ganske anden Art end den fra det øvrige Land. Der findes ca. 14 Arter Zelitter, der hver fr sig sm Regel findes paa et Utal af Frekmster, g ca. 14 andre Mineraler, der fr største Delen ikke frembyder nget synderligt af Interess,e. I øvrigt gør der sig en ligesaa str Frskel gældende mellem Mineralbestanden i det brnhlmske Prækambrium paa den ene Side g alt det øvrige paa den anden. Af de 48 i Landet hjemmehørende Mineraler findes de 23, hvriblandt alt, hvad vi har af Silikater, kun i Prækambriet, de 19 kun i de yngre Dannelser g kun 6 er fælles fr begge. I det følgende gives en skematisk Frtegnelse ver Mineralerne fra de enkelte Frmatiner rdnede efter Alderen. Ikke hjemmehørende Mineral: Granat. Mineraler, der stadig er under Dannelse, delvis»allestedsnærværende«: Svvl, Pyrlusit, Brunjernsten, Kalkspat, Melanterit. K var tær: Brunjernsten, Gips, Struvit, Vivianit, Fichtelit, Tekretin. Micæn-Plicæn: Brunjernsten, Kalkspat, Rav. Øvre Oligcæn: Svvlkis, Kalkspat, Jernspat, Gips, Fsfrit, Vivianit, (Rav). Mellem Oligcæn: Svvlkis, Brunjernsten, Kalkspat, Jernspat, Tungspat, Gips, Fsfrit. Ecæn (Plastisk Ler): Svvlkis, Pyrlusit, Manganspat, Jernspat, Tungspat, Gips, (^arphsiderit. Ecæn (Mler): Kalcedn, Opal, Kalkspat, Tungspat, Gips, Garphsiderit, (Rav). Palecæn: Fsfrit. Danium (Nyere Kridt): Svvlkis, Straalkis, Kvarts, Brunjernsten, Kalkspat, Dlmit. Senn (Skrivekridt): Svvl, Svvlkis, Kvarts, Kalcedn, Brunjernsten, Flusspat, Kalkspat, Cølestin, Gips. Gault-Turn: Fsfrit. N e k m : Stensalt. Jura: Svvlkis, Jernspat, Gips, Kalin, Rav. Keuper el. Perm: Kalkspat, Dlmit, Anhydrit. Gtlandium (Rastrites- g Cyrtgraptusskifer, øvre Graptlitskifer): Zinkblende, Svvlkis, Kvarts, Kalkspat, Dlmit, Tungspat. Ordvicium (Dicellgraptusskifer, Nedre Graptlitskifer): Svvlkis, Fsfrit.

Ord. (Orthceratitkalk): Svvlkis, Kalkspat, Fsfrit. Ord. (Clngraptusskifer): Svvlkis, Fsfrit. Ord. (Dictynemaskifer): Svvlkis, Tungspat. Kambrium (Alunskifer, Andrarumkalk g Antrak n i t) : Zinkblende, Svvlkis, Tungspat, Gips, Carphsiderit, Fsfrit. Kamb. (Rispebjergsandsten): Svvlkis, Fsfrit. Kamb. (Grønne Skifere): Fsfrit. Kamb. (Nexø Sandsten): Zinkblende, Svvlkis, Blyglans, Kalkspat, Jernspat. Prækambrium. (Pegmatitgange): Mlybdænglans, Svvlkis, Mlybdænkker, Kvarts, Jernglans, Magnetjernsten, Flusspat, Epidt, Ortit, Bitit, Klrit, Ortklas, Oligklas, Titanit. Præk. (Saltuna-Lejet): Kbberkis, Kalkspat, Epidt, Prehnit, Klrit, Albit. Præk. (Bbbeaa-Lejet): Kvarts, Jaspis, Jernglans, Kalkspat. Præk. (Kbbergangen ved Frederiks Stenbrud): Kbber, Blyglans, Kbberglans, Kbberindig, Kbberkis, Klrit, Flusspat, Malakit. Præk. (Div. Frekmster) : Svvlkis, Blyglans, Kbberkis, Kvarts, Flusspat, Kalkspat, Jernspat, Kalin, Straalsten, Albit. Ved Beskrivelsen af Krystalfrmer er anvendt den Opstilling, der findes hs Dana: A System f Mineralgy, 6-th Editin. 1892. Hvis ikke andet er anført, er Figurerne udførte efter Ftgrafier tagne af Knservatr L. H. C. Halkier.

I. Grundstffer. (Grafit). Rawert & Garlieb (S. 217) nævner, at der»ved Paradisbakken findes Graphit-Nyrer, mgivne med meget Jernkker«; senere er Mineralet, saa vidt jeg ved, ikke mtalt fra Brnhlm, g det er sandsynligt, at der freligger en Frveksling med Mlybdænglans. 1. Svvl. UssiNG siger i sin Danmarks Gelgi, at man undertiden har fundet smaa gule Svvlkrystaller i halvfrvitrede Svvlkisklumper, ved hvis Frvitring de er dannede. Paa Mineralgisk Museum findes en Prøve fra Aalbrg Prtland Cementfabrik; den var fundet i en ldret Revne i Skrivekridt, ca. 10 m nede, sm et sammenhængende Stykke, der knustes under Frsendelsen. Materialet udgøres af et fint (Krnstørrelse under 0.05 mm), rent Pulver; Krnenes Frm er ganske uregelmæssig. En anden Prøve angives at være»fra Fden af Møens Klint«; den kan dg næppe være fra selve Strandbredden, da den er ret ren, men maa være taget ud af Klinten. Svvlet er blandet med en str Mængde Gipskrystaller, men indehlder ikke almindeligt Sand. Krnstørrelsen er 0.05 0.2 mm. I 1902 mtaler Hartz Svvlkrystaller siddende paa Ler fra et Characé-Lag fra Allerød Teglværk g paa Pinde fra det samme Ler; Størrelsen af Krystallerne er 0.05 0.1 mm. Svvl dannes stadig i Nutiden ved Bakteriers Virksmhed, navnlig ved Stranden, paa Steder hvr der er mange frraadnende Stffer. I den Tunnel, der fr Tiden anlægges under Sundet, findes det udskilt sm anselige Drypsten. 2. Kbber. Ifølge ØRSTED & EsMARCH findes der smaa Mængder Kbber sammen med Kbberkis i Gangen ved Nexø. Kbberet siges at udgøre fine Blade mellem Feldspatkrystallernes Blade, g de bliver først tyde-

9 lige ved Stykkets Befugtning; Tykkelsen af Bladene tiltager nedefter. Hvrvidt Bestemmelsen virkelig er rigtig, kan vistnk være nget tvivlsmt, da det ikke synes at være muligt, at se disse Blade i nget af de freliggende Stykker. Fr nylig har imidlertid Bøgvad beskrevet smaa Krn af Mineralet, g de fretagne Reaktiner synes i dette Tilfælde at udelukke Fejltagelse. II. Sulfider. 3. Mlybdænglans. Dette Mineral er fundet enkelte Steder i Pegmatitgangene i den brnhlmske Granit. Hvedfrekmsten er ubetinget Klippegaard Brud ved Rønne, hvr der i Tidernes Løb er fundet en Del Krystaller, hvis samlede Mængde dg er altfr ubetydelig, til at Frekmsten kan faa ngen Betydning. I Almindelighed frekmmer Mineralet kun sammen ved Kvarts g Ortklas; dg freligger gsaa i et enkelt Tilfælde en Parallelsammenvksning med Bitit. Krystallerne frekmmer ftest meget spredt; dg kan en enkelt tynd Gang være tæt spækket med Mineralet. Krnenes Størrelse er indtil 3 cm; fte viser de regelmæssig sekskantet Tavlefrm. En anden Frekmst er Hammeren, fra hvilken freligger en enkelt Prøve med et lille Parti Mlybdænglans. Desuden angives Mineralet af ØRSTED & EsMARCH (1819) at frekmme i Paradisbakkerne. 4. Zinkblende. Dette Mineral er fundet enkelte Steder i de brnhlmske Sedimentdannelser, alle Steder sikkert i yderst ringe Mængde. Et enkelt Stykke i Museet med Etikette:»Blende, Brnhlm«, bestaar Frederiks Stenbrud, af Sandsten, der sikkert nk er den fra g paa den ene Side af dette findes et Lag smaa Krystaller (ca. 1 mm) af Zinkblende. Frmen er vanskelig at bestemme nærmere; Tetraedret synes at være den eneste Frm med ngenlunde plane Flader. Farven er næsten srt. Zinkblende fra Frederiks Stenbrud mtales af Jespersen, der tillige nævner Blende fra en Brønd i Nexø g tillige Galmei g Blende fra Blygangen ved Spidlegaard. I den nedre Alunskifer ved 1 e n a a findes spredt inde i selve Skiferens Masse smaa (2 4 mm) Zinkblendekrystaller af ganske uregelmæssig Frm; Krystallerne er klare g lyse, grønlige eller gullige. Denne Zinkblende iagttges meget almindelig i tidligere Tid, da der

10 fandt regulær Brydning Sted; nu er de naturligvis vanskelige at faa fat paa. I Antraknitten fra den samme Alunskifer er gsaa fundet Zinkblende af samme Art, men her kan Krystallerne sidde tæt sammen i enkelte begrænsede Partier. Fra endnu et Sted paa Øen findes der mtalt Zinkblende, Frchhammer mtaler Blende sm frekmmende sammen med de brnhlmske Diamanter. 5. Svvlkis. Dette Mineral frekmmer almindelig i de fleste danske Frmatiner, men dg ikke ngensinde i saa stre Masser, at det kan faa ngen øknmisk Betydning; i de fleste Tilfælde ptræder det sm sekundær Dannelse i Sedimenterne, ftest i Frm af Knkretiner. I Granitpegmatitgangene er det ikke fte fundet; man kender det fra Klippegaard, g i nget større Mængde fra V a n g i Frm af ejendmmelige prøse Imprægnatiner med smaa Krystaller i Hulrummene. De fleste Krystaller er Terninger, men i ngle Hulrum findes de sm Terningktaedre. I Diabasgangen ved Listed angiver Ørsted & Esmarch (1819) at have fundet en Kalkspatgang medi Svvlkis. Ved Bren angiver de samme Frf. at have fundet Kalkspatgange med Svvlkis. I den øverste Del af Rispebjergsandstenen ved 1 e n a a beskriver Kaj Hansen (1937, S. 163) et»svvlkislag«paa knap 10 cm, bestaaende af grve Kvartskrn i en Grundmasse af Fsfrit g Svvlkis. Umiddelbart under den nedre Alunskifer ved L æ s a a findes, ifølge Grønwall, et Svvlkislag, ca. 5 cm tykt, i hvilket Svvlkisen danner Grundmassen i et Knglmerat med Klumper af Fsfrit. a. Alunskiferen er, sm bekendt, helt gennemtrængt af finfrdelt Svvlkis; synligt Svvlkis ses særlig paa de verrdentlig talrige Tungspatkrystaller, der findes i visse Dele af Skiferen (se dette Mineral). Af g til finder man gsaa Krystaller i Skiferen, sm hører til de smukkeste Mineraldannelser her i Landet; det synes, at de særlig fte udgaar fra Kalken (Andrarumkalk eller Antraknit), g derfra vkser ind i Skiferen; de er næsten altid sammenvksede gruppevis. Frmen er veralt Terningktaedre, g i Reglen er Terningfladerne meget blanke g veludviklede, medens Oktaederfladerne er uregelmæssige g ujevne. Størrelsen af de enkelte Krystaller kan naa p til et Par cm. Angaaende Svvlkisknkretinerne i Skiferen umiddelbart under Ortceratitkalken henvises til Pulsen (1922).

11 I Ortceratitkalken ved R i s e b æ k findes ret talrige Svvlkiskrystaller, der i de fleste Retninger ligner dem fra Alunskiferen meget; kun er der ingen Frskel paa Fladernes Beskaffenhed i de t Frmer, Mærkelig er en Knkretin fra Sldatergaarden; den er uregelmæssig frmet, glat udadtil g hul, med Svvlkis- g Kalkspatkrystaller i det Indre. I den Nedre Graptlitskifer (Dicellgraptusskiferen) ved L æ s a a findes ngle højst ejendmmelige Dannelser, vistnk kun i Partiet mellem Vasegaard g Limensgade; Frmen er cylindrisk med kredsfrmet Tværsnit, ldretstaaende; Længden er 5 10, Bredden 3 4 cm. I den Fig. 1. Svvlkisknkretin fra Skrivekridt. Møns Klint. 2:3. ene (nederste?) Ende findes en vandret Plade, i den anden en regelmæssig afrundet Begrænsning. Det er vanskeligt at sige, m det er en rganisk eller urganisk Frm; i begge Tilfælde er Dannelsen ganske gaadefuld. I Jurafrmatinen frekmmer i flere Tilfælde (f. Eks. R b e d a 1 e, visse af Lagene i BagaaTeglværk g ved Hasle), Knlde, der i mange Tilfælde er kuglefrmede, i andre ret uregelmæssige; fte er de af ret ringe Størrelse, men Jespersen (1865) angiver dg, at der findes Kugler af Svvlkis paa henved 20 kg. Overfladen er i mange Tilfælde ganske ru g uregelmæssig, men i enkelte Tilfælde kan man gsaa finde Knkretiner med Krystaller i Overfladen, ligesm man gsaa kan finde spredte Krystaller paa Overfladen af Lerjernsten. Frmen er veralt den sædvanlige (Terning eller Terningktaeder). Skrivekridtet. Her findes ret fte Knkretiner af meget frskellig Størrelse (p til 17 kg) g Frm; undertiden kan de være kuglefrmede, men fte gsaa mere uregelmæssige (Fig. 1). Indvendig har de en straalet Struktur g udvendig rager ftest Krystaller frem. Disse er ret stre (l 5 cm) g væsentlig begrænsede af Oktaedret; O verfla-

12 den er i Reglen brunt anløben, Fladerne er i Reglen meget ufuldkmne, trappe- eller skeletagtig udviklede, g undertiden synes Krystallen at være pløst i mange hypparallelle Individer. Der findes Spr af Terningflader, men de er endnu mere ufuldkmne end Oktaederfladerne, g ser nærmest ud, sm m de var afslidte af et eller andet grft Redskab. Der er næppe Frskel paa Knkretinerne fra de frskellige Frekmster; Flertallet kendes selvfølgelig fra Møns g Stevns Klinter, Det nyere Kridt. Her findes ret lignende Knkretiner, der maaske ikke i alle Tilfælde kan kendes fra fregaaende. Strukturen er ikke straalet, men uregelmæssig finkrnet. Krystallerne er væsentlig mindre g naar ikke meget ver 5 mm, men til Gengæld er de bedre udviklede, selv m Fladerne heller ikke her er helt fuldkmne, g mere blanke g skinnende (Fig. 2). Undertiden er Otaedret den eneste Flade, undertiden med meget smaa Terningflader, g i andre Tilfælde er disse veludviklede. I øvrigt er der næppe heller her ngen c..^,,.,,,., Frskel paa de frskellige Lkaliteter Fig. 2. Svvlkisknkretin fra nyere ^ ^ Kridt. Frederikshlm. 2:3. «g vistnk heller ikke paa de frskellige Bjergarter. I Kralkalken er der ikke fundet Knkretiner g i det hele kun meget lidt af Mineralet. Af Kalksandet paa Salthlm har man udslemmet smaa (ca. 1 mm) fuldstændig begrænsede terningktaedriske Krystaller. Det er klart, at Knkretinerne fra disse Frmatiner allerede tidlig har paadraget sig Opmærksmheden, g de hører da gsaa til de alier tidligst mtalte danske Mineraler (Abildgaard 1759). Med Isen i Istiden er de blevet spredt rundt ver hele Landet. Paa Grund af deres ejendmmelige Udseende g stre Vægtfylde vil de i Reglen blive fundne af Beflkningen, sm ftest antager dem fr Guld eller endnu mere fr Metersten. I Hundredevis af Eksemplarer er i Tidernes Løb sendt ind til Museet til Bestemmelse. Plastisk Ler. Ved Fredericia er der i selve Leret fundet smaa (ca. 15 mm), kuglefrmede Knkretiner med glat Overflade; Strukturen er finkrnet. Fra»Brunkulleret«mellem Kassedde g Fredericia en lille, uregelmæssig frmet Knkretin med Terningkrystaller i Overfladen, g paa Stranden Nrd fr Fredericia lignende smaa Knkretiner siddende paa en Manganspatknkretin.

13 Endvidere frekmmer der smaa Knkretiner baade i mellem- g øvreligcæne Dannelser; de er uregelmæssig frmede, finkrnede g frembyder ikke nget af Interesse. Til Slut kan der tilføjes, at Svvlkis i flere Tilfælde ptræder sm Frsteningsmateriale, hvrved der pstaar smukke, guldglinsende Frmer (Olenus, Mngraptus, Ortceratitter, Pentacrinus. a.). Endvidere, at Mineralet gsaa fte findes sm tyndt Overtræk paa Strandsten. a. Lenhard (1808) mtaler S. fra Ordrup i Frm af tresidede Pyramider i Hulrum i en Lerjernsten fra en Tørvemse; det kan maaske være en løs Blk, 6. Straalkis. Fra Limstenen ved Bulbjerg freligger ngle faa Stykker (p til 1 cm), bestaaende af Krystalgrupper uden Frbindelse med andre Mineraler, Krystallerne er skeletagtig udviklede g har ikke andre plane Flader end Prismet (llo), der dg ikke giver særlig gde Reflekser; den øvrige Begrænsning bestaar af afrundede Flader, der ikke kan bestemmes med Sikkerhed. Meget almindelige er Tvillingkrystaller efter (102), sm ikke tidligere er beskrevet, men sm kan bestemmes med fuldstændig Sikkerhed ved Hjælp af Prismefladerne, Ved en Brøndgravning ved Sukkerraffinaderiet i V a 1 b y er der fundet Grupper af talrige Krystaller siddende paa Svvlkis. De har Frm af flade Tavler, i Reglen kun ngle faa mm i Diameter g p til 1 mm i Tykkelse, Kun blandt de ganske smaa Krystaller kan man finde ngle med ngenlunde Fladebegrænsning; Fladerne kan være meget smukke g blanke, men de er saa stærkt buede, at de giver meget slette Reflekser. Det Resultat, man faar af Maalingerne, stemmer meget daarligt med Straalkis, g tyder nærmest paa en tetragnal Frm; men paa den anden Side er Mineralet baade i sine almindelige Egenskaber g gsaa ved de kemiske Reaktiner fuldkmment verensstemmende med Straalkis, Saa længe det ikke er muligt at fremskaffe bedre Krystaller, vil det næppe lønne sig at frsøge at bestemme, m der her skulde freligge en ny Mdifikatin af Jernsulfid. Naar Lenhard (1808) nævner S. fra Møn g Sjælland, berr dette sikkert paa, at han ikke har kunnet kende den fra Svvlkis, Efter Nørregaard's Undersøgelser er alt, hvad vi her i Landet har af Knkretinerne fra Kridtet Svvlkis. Det maa fremhæves, at Lenhard gsaa nævner Svvlkis fra begge disse Steder. 7. Blyglans. Dette Mineral er fundet et Par Steder i de ældste brnhlmske Dannelser. Fra Hammershus freligger der en Prøve af Granit med en tynd Stribe af Blyglans, bestaaende af veludviklede Terningkrystaller af

14 mtrent 1 mm's Størrelse. Om det er samme Frekmst, sm Blichfeldt & Martfeld g senere Rawert & Garlieb mtaler, er vel umuligt at vide. Ved Knappegaard ved Svanike er der, ifølge Meddelelse af Gallisen, fundet smaa Mængder af Blyglans sammen med Magnetjernsten i Pegmatit. Kbbergangen ved Frederiks Stenljrud. Ørsted & Esmarch (1820) nævner, at Mineralet frekmmer i frskellig Dybde i den af dem gravede Skakt. I Museet findes et Par Prøver med enkelte Krystaller sammen med Flusspat g Kvarts; særlig maa fremhæves en enkelt, veludviklet Terning paa 5 mm. Blygangen ved Spidlegaard V. f. Aakirkeby. Her findes i Nexøstandsten en blyglanshldig Gang bestaaende af en Kvartsit, der er haardere end den mgivende Sandsten g indehlder mørkere Striber bestaaende af en finkrnet Breccie af Kvarts, sammenkittet af Blyglansen. Ørsted & Esmarch pdagede Gangen i 1818, maalte dens Strygning g dens Mægtighed, der pgaves til 1 Alen (ca. 63 cm). Blyglansens Metalindhld pgives at være 86V3 i 100 Dele Erts, hvad der ikke er saa mærkeligt, da det netp er den Mængde Bly, der skal findes efter Blyglansens Frmel. Saa vidt man kan skønne af det freliggende Materiale, synes Blymængden i øvrigt at være meget ringe. Ørsted & Esmarch fretg ngle Udgravninger, sm de dg snart pgav, da Gangen ikke var righldig nk. Siden har vistnk ingen set Gangen i ver 100 Aar; Kaj Hansen søgte meget efter den uden Resultat; han gav den petrgrafiske Beskrivelse af Gangen efter de Stykker, der fandtes i Museet. Imidlertid har S. A. Andersen i 1942 genfundet Gangen; Mægtigheden befandtes at være ringere end den angivne (35 cm). Om Værdien udtaler Andersen, at Gangen er fr fattig til at kunne brydes; men at der selvfølgelig er Mulighed fr, at den kan være rigere længere md Nrdnrdvest g særlig i større Dybde. Mineralet nævnes i øvrigt første Gang fra Brnhlm af Lenhard (1805) uden nærmere Lkalitet. 8. Kbberglans. Mineralet nævnes af Ørsted & Esmarch (1819) sm frekmmende i Kbbergangen ved Frederiks Stenbrud. I Følge Bøgvad frekmmer det sm mikrskpisk tynde Aarer i Kbberkis, dels parallelle med dette Minerals Grænser, dels dannende et uregelmæssigt Netværk.

15 9. Kbberindig. Dette Mineral er paavist af Bøgvad sm mikrskpisk tynde Aarer ligeledes i Kbbergangen ved Frederiks Stenbrud. 10. Kbberkis. Dette Mineral er fundet et Par Steder i Brnhlms prækambriske Dannelser. ØRSTED & EsMARCH (l820) nævner, at der frekmmer lidt indsprængt Kbberkis i Mineralindlaget ved S a 1 1 u n a. Fra Nørrevig ved Svanike freligger Prøver af Granit med spredte, millimeterstre Krn af Kbberkis. Den betydeligste g mest bekendte Frekmst er dg den, der ligger paa Grænsen mellem Svaneke Granitten g Nexøsandstenen, umiddelbart ud md Stranden ved Nrdsiden af Frederiks Stenbrud. Saa vidt man kan se, har Frekmsten Frm af en Gang af ca. 1.5 Meters Tykkelse. Bjergarten er en Slags Breccie af Granit, hvis enkelte Bestanddele dg er meget utydelige, da det hele er gennemtrængt af en srt Klritmasse; Kbberkisen findes spredt mkring i Bjergarten, i Reglen i smaa Krn (p til 1 cm i Diameter) ; man har dg gsaa fundet væsentlig større sammenhængende Partier. I Kbberkisen er fundet meget smaa Mængder af gedigent Kbber, Kbberglans, Kbberindig g Malakit, g paa Spalter i Bjergarten har man fundet Krystaller af Kbberkis, Flusspat g Kvarts. Kbberkiskrystallerne er sm ftest millimeterstre, de fleste med tydelig Tetraederfrm, men med meget daarlig udviklede Flader. Frekmsten mtales af Blichfeldt & Martfeld; senere besøges g beskrives den af Ørsted & Esmarch, sm brede en Skakt ca. 4 m ned g fandt, at baade det gedigne Kbber g Kbberkisen blev hyppigere, j længere man km ned; de udtaler Frhaabninger m, at Brydningen skulde kunne betale sig, g anbefaler andre at frsøge, hvad der dg ikke er sket. Nærmere Oplysninger m Stedet kan ses hs Chen & Deecke, Grønwall g Callisen. III. Ilter. 11. Mlybdænkker. M. findes pført i den Liste ver brnhlmske Mineraler, der findes hs ØRSTED & Esmarch (1820); den findes»nyrevis«sammen med Mlybdænglans fra Paradisbakkerne.

16 12. Kvarts. I det brnhlmske Granitteiræn spiller dette Mineral naturligvis en meget str Rlle, ikke alene sm Bestanddel af selve Granitten, men gsaa i Pegmatitgangene g i de rene Kvartsgange, der fte frekmmer. Krystalliserede Frmer er knyttet til Diabasgangene eller til Kbbergangen. Ved Y p n a s t e d er de t Diabasgange, efter Callisen's Beskrivelse, verrdentlig stærkt gennemsat af Kvartsaarer, i hvilke der findes talrige Krystaller. De freliggende af disse er halvgennemsigtige, mælkehvide, p til et Par cm lange. Fra Listed freligger smaa, centimeterlange Krystaller i en hrnstenagtig Bjergart; de er farveløse, men Ørsted & Esmarch (1819) mtaler Ametyst fra Hrnsten ved Listed, Vargas Bedemar mtaler Ametyst-Kvarts fra en Brøndgravning i Svaneke. Frekmsten ved Bbbe A a er en af de anseligste Mineralfrekmster her i Landet; den mtales af Ørsted & Esmarch 1819 g er senere beskrevet af Callisen, ifølge hvem der freligger en Granitbreccie, g i denne findes Hulrum med Kvarts, Kalkspat g Jernglans. Ngle af Hulrummene maa have været ret stre, eftersm der freligger Stykker med p til 15 cm i Udstrækning, med en ca. 8 cm tyk Skrpe af Bjergkrystaller, delvis indesluttende Kalkspatskalenedre. Krystallerne kan være p imd 3 cm tykke, i deres frie Ende næsten kun begrænsede af Pyramiden; de er fte ametystfarvede, i enkelte Tilfælde med de frie Flader kraftig brunfarvede. I Spalter i Kbberlejet ved Frederiks Stenbrud findes smaa (indtil 1 cm lange) Bjergkrystaller. Hulrum med Ametyster er fundet i Nexø Sandstenen Syd fr Aakirkeby. I den øvre Graptlitskifer ved Ølenaa g Læsaa frekmmer de saakaldte»brnhlmske Diamanter«; i Skiferen findes Kalkbller (undertiden mere sammenhængende Lag) af Mergelkalksten, der fte er udviklede sm Septarier, d. v. s. gennemsatte af Sprækker, der begynder et Stykke indenfr Randen g udvider sig indefter. Disse Sprækker er helt eller delvist udfyldte med Kalkspatkrystaller, imellem hvilke Bjergkrystallerne sidder spredt (Fig. 3), men de maa frmdes at være meget sjældne, da man kun i ganske enkelte Tilfælde har fundet dem in situ, baade ved Ølenaa g Læsaa. Derimd er der fundet mange i Stykker, sm Fiskerne har ptaget nær Stranden udenfr disse Aaer. I enkelte af Stykkerne er der her fundet talrige Krystaller.

17 Undertiden findes millimeterstre Krystaller af Svvlkis i fra hvilken Frchhammer gsaa nævner Zinkblende. Kalkspatten, Krystallernes Længde er i Reglen mellem V2 g 1 cm; enkelte større, p til 2 cm, er langt mindre fuldkmne end de andre baade i Henseende til Fladebeskaffenhed g Klarhed. Frmen er, sm sædvanlig hs Kvarts, meget varierende; ngle er langstrakte, men Flertallet er krte, fte med meget lidt udviklede Prismeflader. Krystallerne er begrænsede af Flader næsten til alle Sider; dg vil man altid finde et mindre Parti med uregelmæssig Begrænsning, hvr man maa frmde, at Krystallen har siddet fast, før Kalkspatten dannedes. Kmbipjg 3 Bjergkrystal natinen er den almindehge, g der (Brnhlmsk Diamant). 1:1. findes, med Undtagelse af en sjælden Frekmst af Pyramidem (1121), ikke andre Flader end de sædvanlig frekmmende (Prismet g Pyramiden). Fladerne er i Reglen fuldkmment spejlende, g det Indre fuldkmment klart g gennemsigtigt. Det er ikke saa mærkeligt, at dette smukke Mineral allerede ret længe har været kendt. Naar Frchhammer (i 1834 g 1847) nævner Plinius sm den første, der har mtalt Mineralet, maa dette dg vistnk betragtes sm meget tvivlsmt. Det er vel ikke saa mærkeligt, at Plinius, ligesm man gsaa senere har gjrt, frveksler Diamant (adaraas) med Bjergkrystal; man kan vanskelig tænke sig, at han virkelig skulde have set Diamant, der var kmmet fra Nrdeurpa. Men naar han nævner»baltia Insula«, saa kan dette naturligvis være Brnhlm, men det kan ligesaa gdt være en hvilkensmhelst Del af Skandinavien, sm man den Gang nødvendigvis maatte betragte sm en eller flere Øer. Den første, der med Sikkerhed nævner Frekmsten, er Klein, der skriver (1758), at de brnhlmske Diamanter er fundet fr krt Tid siden; han skriver gsaa, at det er en almindelig Mening, at Kalkspatkrystallerne er umdne Diamanter, endvidere, at Flk lader disse slibe g regner dem fr næsten lige saa værdifulde sm ægte Diamanter. Senere mtales Frekmsten naturligvis af alle, der beskæftiger sig med Brnhlms Mineralgi. At de brnhlmske Diamanter gsaa har været bekendt udenfr Fagflkenes Kreds, kan ses af, at de f. Eks. findes mtalt baade af P. A. Heiberg g H. C. Andersen. Fra Skrivekridtet g det nyere Kridt hidrører frskellige Stykker Flint med Bjergkrystaller i Hulrum; et enkelt er fundet ved Stevns Klint, de andre er løse Blkke. Ogsaa i selve Kalkstenene findes un- 2

18 dertiden Hulrum med Krystaller, g der er gsaa fundet en enkelt løs Blk af et Søpindsvin med Bjergkrystaller i det Indre. Krystallerne er smaa g ret uanselige. 13. Kalcedn. Dette Mineral, hvrtil gsaa her alle mikrkrystallinske Frmer af Kvarts henregnes, kendes fra følgende Frmatiner: I Gangen ved Bbbe A a findes en grøn Jaspis sammen med Kvarts g Kalkspat. Tppen af Bispebjerg bestaar, ifølge Jhnstrup, af Stykker af frvitret Graptlitskifer sammen med en kulsrt Bjergart, der er saa kiselsyrerig, I at den maa betegnes sm Kiselskifer. Skrivekridtet g det nyere Kridt findes, sm bekendt, stre Masser af Flint, der dg nærmest maa behandles sm Bjergart; et enkelt Stykke Flint fra Møn? indehlder i et Hulrum Kalcedndrypsten, ligelede^ et Stykke Flint fra E e r s 1 e v paa Mrs. Fra Fur freligger et enkelt Stykke Træsten fra Mleret med et Hulrum, i hvilket der sidder blaalige Kalcedndrypsten. 14. Opal. Dette Mineral udgør, sm bekendt, vre frskellige Diatmébjergarter, der dg ikke skal behandles her. Derimd maa nævnes de stre g smukke Træsten, der er fundet i Mlerfrmatinen, dels fra E r t e- bølle g dels fra Færker Mlergrav paa Fur. De bestaar langt vervejende af Opalsubstans, selv m der i enkelte af Gellerne er begyndt at udskilles Kvarts. 15. Pyrlusit. Fig. 4. Manganknkretin med Skrpe af Pyrlusit. 2 : 3. Pyrlusit er paa en Maade allestedsnærværende, idet den meget fte danner srte Skrper paa Strandsten eller paa Sand g Sten i Jrdlagene. Større sammenhængende Masser er ikke særlig almindelige, men der er dg enkelte Gange fundet Knkretiner i det plastiske Ler; de er frmdentlig dannede ved Frvitring af Manganspat, ligesm man gsaa fte finder Mineralet sm Skrpe paa Manganknkretinerne (Fig. 4).

19 Et Par Steder i 16. Jernglans. Brnhlms Granitterræn er der fundet ganske smaa Mængder af dette Mineral. Det mtales af Ørsted & Esmarch (1819) fra Listed, Svaneke g Bbbe Aa. Fra Frænnemarke ved Svaneke freligger Prøver af Pegmatit med ganske smaa Krn, fra Bbbe Aa freligger nget større Mængder af tavlefrmede Krystaller i Hulrum; Størrelsen af Krystallerne fra begge Frekmster er kun ngle faa mm. Lenhard (1843) nævner gsaa Jernglans fra Rytterknægten. 17. Brunjernsten. Blandt alle Mineraler er dette vistnk et af dem, sm man ser mest, da det dannes, dels ved Frvitring af andre Jernfrbindelser g dels sm primære Udskillelser. Det vil følgelig være umuligt at pregne de enkelte Frekmster, g det vil være tilstrækkeligt at nævne saadanne Tilfælde, hvr det findes i mere øjensynlige, samlede Masser. Mens man ikke med Sikkerhed kender primære Knkretiner af Brunjernsten, vil det let kunne kmme til at frekmme i Knkretinsfrm, naar jernhldige Knkretiner sm f. Eks. Svvlkis eller Jernspat er frvitrede. Her skal særlig fremhæves Frekmsterne i Kridtbjergarterne, hvr Brunjernstenen, der er fremkmmet ved Omdannelse af Svvlkis, er meget almindelig g verrdentlig øjensynlig, f. Eks. i Stevns g Møns Klinter. der fr en Del bestaar af Brunjernsten, Sm Eksempler paa Bjergarter, kan nævnes Mellemligcænet fra Hindsgavl ved Middelfart, hvr B. er fremkmmet ved Frvitring af Glauknit; baade den frvitrede g den ufrvitrede har i den sidste Tid været paa Tale sm Jernmalm. Fra det yngste Tertiær har vi Limnitsandsten fra Hjerting, g Rødsten paa Fur. Fra Nutiden skal nævnes Myremalmen, der er vidt udbredt, navnlig mulig fra Kvartæret den meget lignende i Jylland, g er anvendt, g stadig anvendes i frskellige Øjemed; ligeledes Sømalmen, der er paavist paa Bunden af Furesø; der er dg ikke ngen Grund til at give en nærmere Beskrivelse af disse Bjergarter i denne Sammenhæng. Ret mærkelige er de Dannelser, der kan pstaa i alier nyeste Tid, g sm bestaar af Brunjernsten, der indehlder alle mulige Kunstprdukter, sm f. Eks. Knapper, Knappenaale. a. De dannes paa Havbunden, særlig i eller ved Havne. Blandt de løse Blkke er der Grund til at fremhæve et meget almindeligt g paafaldende Fænmen, nemlig Knkretiner, der er hule i

20 Midten g derfr ftest fremtræder sm Kugleskaller, De maa sikkert prindelig have været Jernspat, sm udadtil er frvitret til Brunjernsten, hvad man gsaa fte kan iagttage; senere kan saa den indre Jernspat være bleven pløst. Lenhard (1808) mtaler»mrasterz«,»sumpferz«g»wiesenerz«, alle tre fra Egnen m København; det er tre frskellige Frmer af Myremalm. 18. Magnetjernsten. Paa tre frskellige Steder i de brnhlmske Pegmatitgange har man fundet dette Mineral; det er Klippegaard g Hakkeled ved Rønne g Knappegaard ved Svaneke. Frekmsterne er i alt væsentlig ens; Magnetjernet danner Krn af ganske uregelmæssig Begrænsning med en Diameter paa p imd 2 cm. Sekundært findes Mineralet veralt, g særlig i det saakaldte Magnetjern- g Granatsand, der danner srte Lag i Strandsandet ved Kysterne. IV. Klrider g Flurider. 19. Stensalt. Dette Mineral er fundet een Gang i Danmark, nemlig ved Bringen ved Harte i 1936, g har særlig Interesse derved, at det er den eneste Lejlighed, ved hvilken man her i Landet har fundet nget værdifuldt, ledet af gefysiske Maalinger. Angaaende Sagens Frløb henvises i øvrigt til Victr Madsen, der var den, der satte det hele i Gang. Saltet km p sm en Brekærne af 17 cm's Længde, hvad der vel maa sige, at der er gennembret en Gang eller et Lag af denne Tykkelse eller mindre, hvis Laget staar skraat; Dybden var 954 m, g Aflejringen var af Nekm Alder. Saltet er helt farveløst g i Reglen ganske klart g gennemsigtigt; ifølge Analyse indehlder det 98 "/ Natriumklrid, 0.3 Magniumsulfat g 0.2 Calciumsulfat. Det er ret strkrnet med Krn paa en Diameter af 0.5 1 cm. Set i Mikrskp er visse Partier ganske rene, medens andre er gennemtrængte af luft- g vædskefyldte Blærer. En Del Krn af dbbeltbrydende Substans ses, næsten udelukkende Gips, der kan erkendes med Sikkerhed, da den fte er i g Tvillingdannelse, Besiddelse af Krystalmrids

21 20. Flusspat. Mineralet er fundet en Del frskellige Steder i Brnhlms Granitterræn under en Del frskellige Frhld. Ved den tørre Ovn ved Hammershus er fundet en Spalte i Hammer Granit med en ret ejendmmelig, ganske finkrnet Flusspat af graalig grøn Farve; i Hulrum enkelte ganske smaa (ca. 0.2 mm) Terningskrystaller. I en Spalte i Pegmatit ved Pisbæk N. f. Vang er fundet smaa (ca. 0.5 mm), vilette Krystaller, ligeledes Terninger. I Vanggranitten findes, ifølge Gallisen, stedvis lidt vilet Flusspat. Ved K p p e a a findes en stærkt mdannet g knust Granit, i hvilken findes Gange af ca. 1 cm's Mægtighed af strkrnet, vilet Flusspat; i visse Partier findes Flusspatten knust sammen med Granitten til en breccieagtig Masse. Ved Svaneke er der til frskellige Tider fundet Flusspat sm uregelmæssig frmede Masser af indtil ngle cm's Diameter i Flusspatten er mellemkrnet, vilet. Pegmatit; Stykkerne er ret ens, g da et af dem er etiketteret»pærebakke n«, der ligger ca. Vs km fra Svaneke, er det rimeligt, at de alle hidrører derfra g saaledes ikke har nget at gøre med en af Ørsted & Esmarch (1819) beskrevet Frekmst fundet ved en Brøndgravning i selve Svaneke. Der freligger ikke ngen Prøve af Bjergarten, der beskrives sm nget pløst, fr en str Del bestaaende af Albit g af et meget spraglet Udseende paa Grund af indblandet Jernglans. I denne Bjergart er der fundet rød, vilet eller blaa Flusspat, sm ved kemisk Prøve viste sig at indehlde Cerium g Ytterjrd. Endvidere blev der fundet et brunrødt, jrdagtigt Mineral, af hvilket analyseredes 35 cg, hvraf 4 Ceriurailte, 14,5 Ytterjrd g 4.5 Zirkn- eller Thrjrd; der blev gsaa fundet Flur i Mineralet. Det er næppe muligt af denne Beretning at se, hvilket Mineral, der freligger; Analysen stemmer ikke hverken med Yttrcerit eller Flucerit, hvilke Mineraler man naturligvis nærmest kmmer til at tænke paa. Ved Aarsdale er der fundet smaa Mængder af vilet Flusspat i Granit g Pegmatit. Ligeledes ved HvidehaldN. f. Aakirkeby. I en Pegmatitgang V. f. Almindingen finder man Flusspat efter en væsentlig større Maalestk, end man ellers kender fra Brnhlm; de enkelte Individer kan naa p til 1 dm i Diameter; Farven er vilet. I Stenbruddet ved Klippegaard er der fundet smaa Partier (p imd 1 cm) saavel i Granit sm i Pegmatit. Farven er vilet. Kbberlejet ved Frederiks Stenbrud. Her findes der ret stre Mængder af Flusspatkrystaller, siddende paa Væggene af Spalter; Dimensinerne er 1 10 mm. Krystallerne afviger fra dem fra de fleste

22 andre brnhlmske Lkaliteter, ved at Oktaedret er næsten den eneste Frm (Kalb angiver dg Flusspat i Oktaedre fra Pegmatitgangene) ; kun i enkelte Tilfælde ptræder ganske smaa Terning- eller Rmbeddekaederflader. Farven er vilet, graa eller grøn. Hvad der er fundet af Flusspat i den øvrige Del af Landet, er verrdentlig smaat. Ved Opløsning af et Stykke Kridt fra Møn har man faaet en Rest bestaaende af næsten mikrskpiske (ca. 0.1 mm) Flusspatkrystaller, g en anden Gang er der ved Opløsning af Cerithiumkalk fra Stevns ligeledes fremkmmet Krystaller, lidt større end de fregaaende. Det er selvfølgelig meget muligt, at Mineralet under saadanne Frhld kan have en større Udbredelse. V. Karbnater. 21. Kalkspat. Dette Mineral udgør sandsynligvis langt ver Halvdelen af hele Danmark, naar man kun tager Hensyn til de øverste 500 m, g det er da ikke saa mærkeligt, at det ptræder under mange Frmer g paa mange Steder sm Udskillelser af frskellig Art. Krystallerne er ikke fundet i ret mange Tilfælde g sm Regel ikke særlig anselige g tilmed udviklede paa en meget ufuldkmmen Maade, saaledes sm det er beskrevet af Clausen, med saa mange krumme Fladeelementer, Bestemmelsen af dem bliver meget usikker. at Man kan dg gsaa finde enkelte anderledes udviklede Krystaller. I Brnhlms Granitterræn kan nævnes følgende Frekmster: Ved Nrdspidsen af Øen (Hammeren, Hammershus g Allinge) frekmmer Kalkspatgange i Granitten, sm mtalt af Vargas Bedemar; ved Allinge findes tillige tynde Plader af traadet Kalkspat i Diabasgange. Ved Kaas findes i en Spalte i en Diabasgang Krystaller i Frm af daarlig udviklede flade Rmbedre. I Minerallejet i Spalter i Diabasen ved S a 1 1 u n a frekmmer gsaa Kalkspat sm stre Kystalindivider mellem de øvrige Mineraler; tykke Tvillinglameller efter (0112), hvad der af Ørsted & Esmarch (1820) betegnes sm»en 4de g 5te Gennemgang«. Særlig ejendmmelig fr denne Frekmst er en fin, pikilitisk Sammenvksning af Kalkspatten med Klrit. I Spalter i Diabas ved Y p n a s t e d findes Kalkspat udskilt sammen med Kvarts; ingen Krystalfrm.

23 Ved Listed findes Mineralet dels i Sprækker sammen med Straalsten, dels sm en Skrpe af Sinter paa Spalter i Granitten. I Lejet ved Bbbe A a findes en Del Kalkspatkrystaller sammen med Kvarts. Krystallerne kan rage frit ud i Hulrummet, men de kan gsaa være helt indesluttede i Kvartsen. Størrelsen kan naa p imd 5 cm. Frmen er en Kmbinatin af Grundrmbedret (1011) g Skalenedret (2131); Fladerne er udmærket plane, men ikke meget blanke, hvrfr de giver svage Reflekser. Mineralet kaldes af Ørsted 6 EsMARCH fr Brunspat paa Grund af den nget urene, brunlige eller graalige Farve; der er imidlertid ingen Tvivl m, at det er Kalkspat. Paa Spalter i Nexø Sandstenen i Frederiks Stenbrud er udskilt Kalkspat i radialstraalede Grupper af Diameter ca. 1 cm g med kuglefrmet Overflade; de enkelte Krystaller, der er temmelig løst sammenhængende, er tavlefrmede efter Basis, g paa Overfladerne ses de fremspringende Lister af Krystallernes Sider. ØRSTED & EsMARCH (1819) nævuer Gange eller Aarer af Kalkspat, der indehlder Svvlkis, i»graavakke«fra Bren. Fra Alunskiferen ved Læsaa g Ølenaa kan nævnes Antraknitten, der dg ikke her skal mtales nærmere. Fra Alunskiferen freligger gsaa Plader af traadet Kalkspat af ca. 1 cm's Tykkelse. I Ortceratitkalken fra Sldatergaarde ns Brud er der fundet Krystaller paa Væggene i Spalter; der synes væsentlig at være t Frmer, der dg ikke kan bestemmes med Sikkerhed paa Grund af de meget daarlig udviklede Flader. Ngle er ret stre (mkring 1 cm lange) g begrænsede af et stejlt psitivt Skaleneder, andre er smaa (1 2 mm) g begrænsede af Prismet (1010) g det negative Rmbeder (01 Ï 2). Den øvre Graptlitskifer ved Ølenaa g Læsaa. Angaaende Frekmsten henvises til S. 15 (Fig. 3) ved Omtalen af de brnhlmske Diamanter. Kalkspatkrystallerne, hvis Størrelse er under 1 cm, er beskrevet af Clausen, til hvis Beskrivelse g Figur henvises. Den eneste veludviklede Frm er det negative Rmbeder (0112), der i enkelte af de mindre Krystaller kan være endgsaa særdeles blanke g spejlende; i øvrigt findes Prismet (1010) g desuden Skalenederflader, der ikke kan bestemmes med Sikkerhed, da de ved buede Partier er frbundne med de mgivende Flader. Jurafrmatinen. I et Knglmerat ved Mundingen af R i s e b æ k er der fundet Stykker af Træsten, der næsten helt er mdannet til Kalkspat. I Hulrum sidder smaa (ca. 2 mm) Krystaller begrænset til Prismet (lolo) g et Skaleneder, der temmelig sikkert er (3145), men Fladernes daarlige Udvikling tillader ikke ngen nøjagtig Bestemmelse. Fra Sandsten (Perm eller Keuper), ligeledes ved R i s e b æ k, be-

24 skriver Clausen ngle»yderst daarligt udviklede«krystaller, begrænsede af en Serie negative Rmbederflader. Ved Rønne er fundet en breccieagtig Lerjernsten med Sprækkerne delvis udfyldt med Kalkspat; i Hulrum meget smaa Krystaller, spidse Rmbedre, der ikke kunde bestemmes nærmere. Ved H m a n d s- h a 1 d findes, ligeledes i Lerjernsten, udskilt strkrnet gul Kalkspat. Jespersen nævner fra Hmandshald smaa Kegler af Kalkspat g Kalk med Træstruktur, Fig. 5. Kalkspatkrystyller i en Søpindsvineskal. F'axe. 2 : 3. Den ejendmmeligste g smukkeste Frekmst af Kalkspat her i Landet er sikkert nk de Krystaller, der ret fte findes udskilt i Søpindsvineskaller (Fig. 5). Her freligger j det særlige Frhld, at hver af disse Dyrs Skaller altid bestaar af eet Krystalindivid, hvis ptiske Akse ligger ngenlunde vinkelret paa Skallens Plan, g sm tillige er vendt paa en saadan Maade, at den ene af de tre udadvendende Spaltningsretninger vender pad (henimd Dyrets Tp). Fra denne Grundflade vkser Krystallerne i Tidens Løb ind i Hulrummet paa en saadan Maade, at de aldrig kmmer til at vkse henver de tilgrænsende Krystaller, g at der heller aldrig dannes nye Krystaller; Krystallernes Størrelse afhænger af Pladens Størrelse, g Resultatet bliver, at de rdnes meget smukt i Rækker med gradvis aftagende Størrelse g gradvis ændret Orientering fra den ene Del af Dyret til den anden. Hvis der har været et Hulrum udenfr Skallen, kan Krystallerne gsaa være vksede ud i dette.

25 Krystallerne er farveløse eller gullige, klare g gennemsigtige; Overfladen er ren g glinsende, men i Reglen ikke i Besiddelse af en eneste plan Begrænsning, hvrfr en sikker Bestemmelse af Fladerne er ganske umulig. Kun i et enkelt Tilfælde er der fundet bedre udviklede Flader af Rmbedrene (0112) g (1011) med smaa Flader af Prismet (1010), samt buede Flader af et Skaleneder, nærmest (1561); i alle andre Tilfælde har man kun ganske usikre Rmbedre g Skalenedre, angaaende hvilke henvises til Clausen. I Kralkalken i Faxe er fte fundet Travertindannelser af gullig Farve, ret klare g gennemsigtige. Undertiden viser de sig sm Drypsten, undertiden sm stænglede Aggregater. Paa Væggene i Hulrum kan der sidde Krystaller, hvis Flader er meget daarligt udviklede. Ifølge Clausen er Rmbedret (1011) den eneste sikkert bestemmelige Flade; i øvrigt findes Rækker af buede negative Rmbedre. Angaaende Travertinens Frekmst g Dannelsesmaade henvises til Jhnstrup g Milthers. Fruden de nævnte Drypsten, der øjensynlig hører med til Travertindannelserne efter hele Knsistensen at dømme, finder man gsaa i Faxe Drypsten af en helt anden Art, nemlig fuldkmmen uigennemsigtige, brune; Substansen ligner fuldstændig den, der findes i de ejendmmelige vandrette Slamflader, der findes saa almindelig i Kralkalken, g de maa vel paa lignende Maade være dannet af hærdnet Slam. I Stevns Klint findes en Travertindannelse i de øvre Lag af Limstenen, der først er bleven brkket ved Frvitring g siden sammenkittet. Travertinen ligner meget den fra Faxe med Drypstendannelser. 1 Hulrum smaa Krystaller i Frm af spidse Rmbedre, nærmest (0551), med ret daarlig udviklede Flader. Fra hærdnet Kalksand fra Brønden til Tunnelen under Københavns Sydhavn beskriver Clausen ngle meget smaa Krystaller; af veludviklede Flader findes (1011) g (0112); endvidere krumme Flader af Prismet (1010) g et Skaleneder (3.13.Ï6.6). Ngle smaa Krystaller fra Craniakalken i Sydhavnen har Frmen (0112) g fr Resten krumme Flader. Fra Mlerfrmatinen kan nævnes de stre Udskillelser af Cementsten; sammen med denne kan man gsaa finde Træsten frstenede i Kalkspat; en Del af selve Træsubstansen er bevaret. Det mdannede Mler med vulkanske Askelag g det plastiske Ler, der frekmmer sammen med dette, er vistnk Hvedfrekmsten af traadet Kalkspat, navnlig ved R ø g 1 e Klint; Substansen er tidligere undertiden bleven anset fr at være Aragnit, men Nørregaard har andre Lande paavist, at alle danske Frekmster bestaar af Kalkspat. I

26 kan man i øvrigt finde ganske lignende Dannelser bestaaende af Aragnit. Den traadede Kalkspat findes i regelmæssigt planparallelle Lag af p imd 1 2 cm's Tykkelse; dg har man gsaa her i Landet fundet væsentlig mægtigere Lag, f. Eks. ved L u n d e b rg, hvrfra man har et Stykke af 5 cm's Tykkelse, vistnk fundet sm løs Blk. Sm fremhævet af Nørregaard, findes der typisk i Midten af Gangen en udpræget Linie, der deler den i t Dele; Kalken nærmest ved denne Linie er gennemtrængt af Jern- g Manganfrbindelser g derfr af mørk Farve. Den mørke Del af Kalken kan være adskilt fra den lyse ved en regelmæssig g skarp Grænse, men de t Partier kan gsaa være mere uregelmæssig afgrænsede fra hinanden. Fra det mellemligcæhe Ler (»Septarieleret«) stammer de Kalkknkretiner, der kaldes Septarier. Størrelsen kan være p imd ^/2 m; Frmen er sm Regel aflang afrundet, men i øvrigt ret uregelmæssig. Det Indre er, ligesm Tilfældet var med de tilsvarende brnhlmske Dannelser (S. 15), gennemsat af Sprækker, hvri dg i Reglen ikke findes ngen Mineraldannelse. De fleste er fundet ved Skive, hvr de gsaa er mest karakteristisk udviklede; Substansen har i de ydre Dele, af et Par cm's Mægtighed, en mørk rødlig Farve, medens det Indre er lyst gulligt; Grænsen mellem begge Partier er i Reglen meget skarp. Septarier fra Aarhus, sm er beskrevet af Harder, afviger fra de andre, ved at Spalternes Vægge er beklædt med smaa Jernspatkrystaller. En Analyse af Hvedsubstansen af Septarierne udviste ca. 50 Prcent Calciumkarbnat g 6 Ferrkarbnat (Resten upløselig Substans), men i Lag eller Indeslutninger i denne frekm mørkere g haardere Partier af Sammensætning 51 Prcent Jernspat g 20 Kalkspat. I Øvreligcænet findes der ngle Steder, navnlig i Egnen ved Vilsund Knkretiner af lerhldig Kalk ; de er ftest fuldkmment kuglefrmede med Diameter paa 1 4 cm. Farven, baade i det Ydre g Indre, er ensartet graa. Undertiden indehlder de Krabbefrsteninger. I Mellemmicænet (Skyum) g i det øvremicæne Astarteler findes ganske lignende Dannelser, gsaa fte af meget regelmæssig Kuglefrm g fte med Krabbefrsteninger. De frskellige Nutidsdannelser sm Kildekalk, Imprægnatiner. a. skal ikke mtales her. Drypsten er iagttaget frskellige Steder, men saavidt vides væsentlig paa Bygninger, Brer. 1., hvrfr de næppe kan siges at have ngen mineralgisk Interesse. Lenhard (1805) nævner»bergniilch«fra Møn, hvrved frstaas en blød, hvid Masse dannet i Huler g ved Kilder.

27 22. Dlmit. Kalkbllerne i den øvre Graptlitskifer ved L æ s a a eller 1 e n a a paa Brnhlm. Frekmsten er beskrevet S. 15. En enkelt af Bllerne er fr saa vidt afvigende fra alle de andre, sm der kun findes meget lidt Kalkspat, men stre Mængder af Bjergkrystaller (brnhlmske Diamanter), g at der paa Spalternes Vægge, g delvis gsaa paa Bjergkrystallerne, sidder talrige, spredtliggende, smaa (ca. 1 mm) Krystaller af Dlmit. Frmen er Spaltningsrmbedret med saddelfrmig buede Flader; Farven er brun. Fig. (5. Dlmitknkretiii fra Faxe. 2 : 3. Ved Bringen ved Harte fandtes i afvekslende Lag mellem Anhydrit (se dette Min.!) en graalig Dlmit af en meget finkrnet Knsistens; de enkelte Individers Størrelse ca. 0.0Q2 mm. I F a X e findes vr største g mest bekendte Frekmst af Dlmit; den frekmmer dels sm Sand g dels sm Knkretiner. Sandet findes sm Lag af indtil ca. 1 Meters Mægtighed i Bryzkalken, g i Sandet findes den faste Dlmit dels sm Knkretiner g dels sm Lag af ngle Centimeters Tykkelse. Flint ledsager veralt Dlmitten, saaledes at dennes Knkretiner fte sidder paa Flint. Dlmitknkretinerne, hvis Vægt kan gaa p til 25 kg, kan være ngenlunde regelmæssigt kuglefrmede, men sm ftest er de dg sammensatte af flere, med hinanden sammenvksede Kugler; endvidere er de ejendmmelige ved at der uden paa de større Kugler sidder Tilvksninger af mindre (ca, 1 cm) halvkuglefrmede Masser (Fig. 6). Overfladen er altid ru paa Grund af fremstikkende smaa Dlmitkrystaller, hvis Størrelse ftest kun er en Brøkdel af en mm, g kun sjældnere naar

28 p til ca. 1 mm. Frchhammer har analyseret Substansen i Knkretinerne g fundet 79.89 "/ CaCOg g 17.03 MgCOs (Resten er Kiselsyre, Jernilter g Vand) ; dette Frhld svarer til 59.62 Kalkspat g 37.30 Dlmit, saa at man alene af den Grund næppe med Rette kan tale m Dlmitknkretiner. I Præparater viser Knkretinerne sig i ngle Tilfælde at være i Besiddelse af almindelig finkrnet Struktur af Krnstørrelse 0.1 0.2 mm, men man kan gsaa finde Tilfælde, hvr Krystallerne af Dlmit ligger frdelte i større Kalkspatindivider (l 2 mm) (Fig. 7). Man faar Fig. 7. Dlmitkrystaller i eet Kalkspatindivid. NicLS + Ca. 55 : 1. heraf nærmest Indtryk af, at»dlmitknkretinerne«i Virkeligheden er Kalkknkretiner, der er vkset i Dlmitsand, Det brune Sand, i hvilket Knkretinerne sidder, g sm i Almindelighed benævnes Dlmitsand, kan være af meget frskelligartet Beskaffenhed. Undertiden viser det sig at bestaa af ene rmbedriske Krystaller af Dlmit; i andre Tilfælde kan man finde disse indlejrede i en fin, pulverfrmet Masse af Kalkspat, g undertiden findes gsaa Sand, der næsten udelukkende bestaar af Kalkspat. Man kan her frmde, at der har fundet en Transprt g Nyaflejring Sted af Materialet, hvrved der er fregaaet en Srtering efter den frskellige Krnstørrelse. Der freligger en Analyse af Frchhammer af det næsten rene Kalksand, sm viste 95.75 CaCOa + Tab g kun 0.64 MgCOg. Dlmitten blev fundet af Frchhammer i 1849 g beskrevet samme Aar; senere Beskrivelser freligger af Nørregaard g Milthers, g disse Frfattere har givet en Mængde Oplysninger m Dlmittens Frekmst g Dannelsesmaade, til hvilke der i øvrigt henvises.

29 (Brunspat). Mineralet angives af Ørsted & Esmarch (1819) at frekmme ved Bbbe Aa paa Brnhlm; det har imidlertid vist sig at være Kalkspat. 23. Manganspat. I det Plastiske Ler, navnlig fra Fredericia g Refsnæs, men gsaa fra Æbelø, Albækhved g Biørnsknude, findes meget fte Knkretiner, der helt eller delvis bestaar af dette Mineral. Fig. 8. Sphærlitter af Mangan-Jernspat i Tungspat. Fredericia. 55 : 1. De mtales af Ussing, der i 1899 benævner dem Jernsten, i 1904 manganhldig Jernsten, men disse Navne er næppe særlig betegnende. Det er nemlig sikkert, at en meget str Del af Knkretinerne bestaar næsten udelukkende eller i al Fald langt vervejende af Manganspat, medens andre har større Mængder Jernspat, g gsaa undertiden helt mangler Mangan. Det vil derfr maaske være det rigtigste at betegne disse Dannelser sm Mangan- g Jernknkretiner. De er vistnk alle lerhldige. I enkelte Tilfælde er de i fast Frbindelse med Tungspat, g man kan gsaa finde Partier, der i Mikrskpet viser dette Mineral med spredte, smaa Kugler af Mangan- eller Jernspat (Fig. 8). Disse Mineraler bestaar i det hele fte af smaa Sfærlitter. Knkretinerne er af Haandstørrelse eller mindre. Frmen er højst ejendmmelig g lader sig meget vanskelig beskrive. 1 Almindelighed kan man sige, den aldrig er kuglefrmet eller blt ngenlunde regelmæssig afrundet, men paa frskellig Maade fliget eller lappet, gsaa

30 slaggeagtig. Ngle Stykker er cylindriske, undertiden lignende Grenstykker eller Hjrtetakker med smaa Sidegrene (Fig. 9) ; gsaa hule Cylindre frekmmer. Langt de mærkeligste Figurer er dg cylindriske Legemer, der udvendig er frsynede med tætsiddende, ringfrmede Fig. 9. Mangan-Jernknkretin fra Plastisk Ler. 2 : 3. Fig. 10. Mangan-Jernkkkretin. Fredericia. 2 : 3. Lister, anbragte ret regelmæssig med ensartet Tykkelse (Fig. 10). Man vilde hlde dem fr Frsteninger, hvis ikke ethvert Spr af finere rganisk Struktur manglede. Knkretinernes Farve er mest uren graalig eller brunlig, mørkere eller lysere; undertiden kan de indre Partier være ganske lysegraa, medens der udadtil findes en Skrpe af Pyrlusit. 24. Jernspat. Paa Væggene af Hulrum i en stærkt mdannet Granit i Allinge Havn findes talrige Krystaller af Jernspat. Størrelsen er sm Regel kun en Brøkdel af en Millimeter g kun i enkelte Tilfælde p til ca. 3 mm. Farven er lysebrun, mørkebrun eller srt. I Nexø Sandstenen fra Frederiks Stenbrud finder man gsaa undertiden udskilt smaa Jernspatkrystaller. Et enkelt Stykke i Museet er fr saa vidt meget ejendmmeligt, sm der findes t frskellige Frmer af Jernspat, der findes spredt mellem hinanden paa samme

31 Flade, dels enkelte millimeterstre Krystaller g dels halvkuglefrmede Masser med en Diameter paa 1 2 mm, med radialstraalet Struktur g paa Overfladen med næsten mikrskpisk smaa Krystaller. 1 Jurafrmatinen findes i str Mængde Lerjernsten, baade sm Knkretiner g sm sammenhængende Lag; den nævnes første Gang af ØRSTED & ESMARCH Og skal i øvrigt ikke mtales nærmere her. Krystaller er fundet paa flere Steder i denne Frmatin, men er meget smaa, højest et Par Millimeter. Om Knkretinerne fra det Plastiske Ler er talt venfr; det er sikkert, at ngle af disse»mangan- g Jernknkretiner«bestaar af ren eller næsten ren Jernspat. Da der imidlertid ikke kan ses ngen væsentlig Frskel i Udseendet af disse g de mere rene Manganknkretiner^ skal der her kun henvises til venstaaende Beskrivelse; det synes dg, sm m de mtalte grenlignende Frmer bestaar af ren Manganspat, mens de med ringfrmede Lister paa Ydersiden i al Fald indehlder meget Jern. I øvreligcæne Dannelser (Vilsund, Røkkentved, Selling, Aarhus, Aaby Mark, Odder, Albækhved) findes Jernstensknkretiner, der vistnk altid er ret urene, blandet med Sand g Ler. a. ; de indehlder ikke Mangan. Farven er graa eller brunlig; Frmen er meget uregelmæssig, fte tillige ret ubestemt, da den faste Substans i Midten udadtil gaar gradvis ver i Leret. En Analyse af en af Knkretinerne fra Aarhus er fretaget af Harder med det Resultat,, at der var 55 "/ Jernspat g 15 Kalkspat. (Zinkspat). Jespersen mtaler Galmej sammen med Zinkblende fra Blygangen ved Spidlegaard, men da den samme Benævnelse bruges m et helt andet Mineral, Kiselzink, lader det sig næppe gøre at pføre nget af dem blandt de danske Mineraler. (Aragnit). SRGENFREi nævner, at der i de mellemligcæne Septarier fte i Sprækkerne er udskilt Aragnit; denne Opgivelse stammer dg fra tysk Kilde, frmdentlig nærmest fra Gripp, g gælder kun de tyske Frekmster. I al Fald er der, saavidt mig bevidst, ikke endnu fundet Aragnit i de danske Septarier. Den Omstændighed, at Substansen findes i Mængde sm Bestanddel af Mlluskskaller i flere af vre Frmatiner, berettiger den ikke til at pføres blandt de danske Mineraler.

32 25. Malakit, Dette Mineral angives af Ørsted & Esmarch at være fundet i Kbberlejet ved Frederiks Stenbrud. VI. Sulfater. 26. Anhydrit. Dette Mineral er fundet ved Bringen ved Harte, i de dybere Lag (981 1096 m), der ifølge Madsen bestaar af afvekslende rød g graa Mergel, rødt g graat Ler g stedvis fastere Kalksten af samme Farver. I Lerlagene var der traadet Anhydrit g fra 1022 m indskudte Lag af fast graa Anhydrit; Frmatinen frmdes at høre til Perm eller Keuper. Danmarks Gelgiske Undersøgelse har velviuigst verladt mig en Prøve af den faste Anhydrit til Undersøgelse, g det har vist sig, at der freligger en Blanding af mere hvid Anhydrit g mere graa Lag, der bestaar af en Blanding af dette Mineral med Dlmit; i Præparater kan man finde Partier af ren Anhydrit mgivne af et Netværk af Dlmit. Anhydritten er af finkrnet Knsistens med en Krnstørrelse i Almindelighed paa 0.2 0.4 mm. Krnenes Frm er ftest ganske uregelmæssig g med tandede Rande; en Del af dem er dg ret udpræget langstrakte, g enkelte kan naa en Længde paa 2 mm. 27. Cølestin. I Skrivekridtet i Møns Klint frekmmer ret fte Knkretiner af dette Mineral. De alier fleste hidrører fra Stejlebjerg, men der er gsaa enkelte fra Graaryg, Smmerspiret g Drnningestlen, g selvfølgelig er mange kun etiketterede med»møns Klint«. Man har aldrig fundet Knkretinerne i Skrivekridtet fra andre Lkaliteter. De mtales første Gang af Frchhammer i 1835. Knkretinerne er i Reglen af Haandstørrelse, den største freliggende vejer ca. 1.5 kg. Frmen er saa uregelmæssig sm vel mulig, g Overfladen er frsynet med et Utal af Frdybninger g Fremragninger af alle tænkelige Frmer, sm smaa Knlde eller Stave. a. (Fig. 11). Undertiden synes der at være Spr af Krystaller, men de er af en saa daarlig Beskaffenhed, at de ikke kan bestemmes nærmere. Farven er graa eller hvidgraa. Undertiden er Gølestinen afsat inde i en Søpindsvineskal. Af ledsagende Mineraler maa mærkes Flint g Svvlkis. Flinten er aldrig af den sædvanlige kmpakte Frm, men ligner i øvrigt, med sine mange Frem-

33 ragninger, meget selve Cølestinen; den er af en prøs Knsistens g følgelig hvidlig. Under Mikrskpet kan man finde de t Mineraler i intim Sammenvksning, saaledes at Flinten findes gennemtrængt af smaa, uregelmæssige Partier af Gølestin, der ver stre Strækninger tilhører eet Individ (Fig. 12). Frhldet til Svvlkis er frskelligt; man kan finde Svvlkis indesluttet i Cølestinen, men paa den anden Side har man gsaa fundet en Svvlkisknkretin, i hvilken der var indesluttet Gølestin i I enkelte stre Individer af ret klar Beskaffenhed. sin typiske Frm gør Cølestinen nærmest Indtryk af at være mikrkrystallinsk g kun ved nærmere Betragtning i skarpt Lys kan man se Fig. 11. Cølestinknkretin. Møns Klint. 2:3. ret stre spejlende Spaltningsflader, saa at det viser sig, at Mineralet er ret strkrystallinsk med Individer paa 1 cm eller mere. I Præparaterne viser Cølestinen sig i Almindelighed fuldkmmen uigennemsigtig, saa at man ikke kan iagttage ngen Dbbeltbrydning, undtagen i enkelte mindre Partier, i Reglen kreds- eller stavfrmede, hvr Mineralet er klart, g sm viser sig at udslukke samtidig ver et større Areal; kun i ekstrardinært tynde Snit kan man se, at Hvedmassen udslukker samtidig med de mtalte Partier, g at den altsaa er ret strkrnet. Dg findes der gsaa fte Partier af større eller mindre Udstrækning, der bestaar af et finkrnet Aggregat af en klar g gennemsigtig Cølestin. Hvad det er, der gør Hvedmassen uigennemsigtig, er ikke muligt at se. Knkretinernes Farve er hvidlig eller graalig. Meget afvigende fra de mtalte Knkretiner er en Cølestin, der er fundet i Kridt fra Grøndalsbringen i Frm af tynde Spaltefyldninger; i øvrigt henvises til Bnnesen, Bøggild g Ravn, p. 70. Fra Stevns Klint (paa Etiketten staar Cerithiumkalken?) freligger et meget ejendmmeligt Stykke bestaaende af Kvarts, der fra alle

34 Sider er gennemsat af Hulrum, dannede ved Afstøbning af Krystaller, hvraf der dg ikke er det mindste tilbage. Hvad det har været fr Krystaller, kan naturligvis ikke afgøres med Sikkerhed, men der er maaske nk vervejende Sandsynlighed fr Cølestin, med (Oll) sm den fremherskende Frm, ligesm hs de i det følgende mtalte Krystaller. Aftrykkene er usædvanlig skarpe, saa at de fremtræder med fuldkmmen plane g spejlende Flader. Fra de ikke mere eksisterende Sandgrave ved København, i Terrænet mellem Jagtvejen g Haraldsgade, er der til frskellige Tider indsamlet ngle faa Stykker, der dg øjensynlig tilhører Fig. 12. Cølestin g Flint. Møens Klint. NicLS +. Ca. 55 : 1. samme større Stykke, da de umiddelbart kan sammensættes. Stenen maa have været ret str; de eksisterende Stykker vejer tilsammen ca. 3 kg, men der mangler øjensynlig væsentlig mere. Stenen bestaar af graa Flint, øjensynlig fra Nyere Kridt. I Midten er et Hulrum med meget uregelmæssige, takkede eller drypstensagtige Fremragninger, der ind imd Hulrummet er beklædt med meget smaa Bjergkrystaller. 1 et Parti af Hulrummet var Cølestinen udviklet sm klare Krystaller af indtil 2 cm's Længde. Fladerne er delvis meget smukt udviklede; den mest fremtrædende Frm er (Oll), efter hvilken Krystallerne er prismatiske; endvidere er (102) fuldkmment udviklet, medens de andre Frmer er smaa g delvis gsaa ufuldkmne, med buede Flader. Med Sikkerhed kan bestemmes, fruden Spaltningsretningerne (001) g (110) de t Pyramider (111) g (122). I Charlttenlund er fundet en løs Sten, ligeledes af Nyere Kridts Flint, hvis Indre er udfyldt med krnet Cølestin; den er hvid g ligner en Del den fra Møn, men Spaltningsfladerne er langt tydeligere,

35 g Substansen er i Tyndsnit langt mere gennemsigtig, ligesm der gsaa findes enkelte helt klare Partier. i denne Knkretin. 28. Tungspat. Udviklede Krystaller findes ikke I Alunskiferen ved L æ s a a findes dette Mineral i t frskellige Frmer, dels sm smaa Krystaller g dels sm større Knkretiner. De første findes i ganske uhyre Mængder spredt mkring i en ret Fig. 13. Tungspatkrystaller i Alunskifer. Læsaa. Efter Callisen. 1:1. str Mægtighed af Skiferen, fra Olenuslaget g p i Dictynemaskiferen. Frmen kan nk variere en Del, men den typiske er dg en tenfrmet eller maaske snarere en dbbeltpyramidal (Fig. 13) ; Længden er 5 10, Bredden 1 2 mm (de større Maal, 13 Gange 4 mm, der pgives af JHNSTRUP, maa siges at være Undtagelser). I det Ydre ses i Reglen ikke andet end Svvlkis, men i det Indre findes fte Tungspatten bevaret, fte er den gsaa væk, g i saa Fald kan der være udskilt ganske smaa Kalkspatskalenedre. I mange Tilfælde findes Krystallerne tillige i AntraknitbUerne, g her er de bedre bevarede, selv m de er ret stærkt gennemtrængte af spredt Svvlkis. Krystallerne er altid langstrakte efter a-aksen, men det er ugørligt at faa rdentlige Krystaller islerede; Begrænsningen udgøres fr største Delen af (011), g andre Flader kan ikke med Sikkerhed bestemmes. En Undtagelse danner dg Krystaller fra Antraknit i Acercareznen ved Limensgade, sm danner rmbe-

36 frmede Plader efter (001) g i Siderne begrænsede af (110), altsaa i det Hele begrænsede af de tre Spaltningsretninger. Den histriske Udvikling af Kendskabet til disse Dannelser frembyder et meget drastisk Eksempel paa, hvrledes mangelfuld Iagttagelse g Undersøgelse kan give Anledning til Vildfarelser. De mtales første Gang af Frchhammer (1847), der nævner dem sm ubekendte Dannelser, mens JHNSTRUP (1873) antager dem fr at være Frsteninger. Uagtet der fra svensk Side (Mberg & Mller S. 211) var gjrt pmærksm paa, at de kunde være Pseudmrfser efter Tungspat, fremsætter Deecke dg den Teri, at de var Pseudmrfser efter Gips, medens Stlley fremsætter ««^f m^; Fig. 14 Svvlkis med Tungspat, der fr største Delen hører til eet Individ. Læsaa. 65:1. den Teri, at de skulde være Pseudmrfser efter t Natrium-Calciurakarbnater, Gaylussit g Pirssnit. Endelig (i 1914) bestemmer Callisen Krystallerne til at være Tungspat, g der henvises i øvrigt til denne Afhandling, der giver en udførlig Beskrivelse af alle herhenhørende Frhld tilligemed Analgier med lignende Dannelser i Sverrig. Sm nævnt findes der i Alunskiferen gsaa større Knkretiner (p er afrundet fladtrykt, Overfladen til 1 dm i Gennemsnit) ; Frmen ujævn; det almindelige Frhld er vistnk, at det Indre er uregelmæssig krnet, medens den større, ydre Del er grvstænglet. Farven er srt, g Substansen er gennemtrængt af spredte, smaa Svvlkispartikler. En enkelt, mindre (4 cm) Knkretin er helt igennem krnet, g den ydre Del er saa stærkt gennemtrængt med Svvlkis, at dette Mineral kmmer til at udgøre Halvdelen eller mere af det hele (Fig. 14). Endnu skal nævnes, at Frchhammer (1835) angiver Tungspat sm frekmmende sammen med de brnhlmske Diamanter.

37 Ved Mlerskrænten i Ertebølle Hved er fundet en Tungspatknkretin; det er naturligvis ikke sikkert, at den stammer fra Mleret, men den kan være en løs Blk med ubekendt Hjemsted g af ubekendt Alder. Den er i al Fald meget frskellig fra de Knkretiner, der skal mtales i det følgende. Den er fladtrykt med en Diameter paa næsten 1 dm. I Overfladen er den ver det hele frsynet med halv- Fig. 15. TungspuLknkretin fra Platisk Ler. Trelle. 2 : 3. kuglefrmede Fremragninger paa indtil 1 cm; disses Overflade er ganske glat. Farven er hvidgraa. Hver af Fremragningerne bestaar yderst af en Skal med radialstraalet Struktur, inden i hvilken findes en meget ren, finkrnet Masse, g inderst findes Hulrum med Krystaller, der er veludviklede, men saa smaa, at de ikke lader sig bestemme nærmere. I Plastisk Ler er der fundet en Mængde Tungspatknkretiner; Flertallet er fra Stranden Nrd fr Fredericia eller fra T r e 1 d e Næs, enkelte er fra Refsnæs, Bjørnsknude g Klding, hvilke sidste dg muligvis er løse Blkke. Størrelsen er meget varierende; den største vejer ca. 2.5 kg, hvraf dg en Del er Manganspat. Frmen kan være helt kuglerund, men er dg ftere uregelmæssig afrundet, i enkelte Tilfælde gsaa cylindrisk; Overfladen er altid ru paa Grund af fremragende Krystaller, der dg altid er saa daarlig udviklede, at de næppe lader sig maale; den har fte en ejendmmelig Tegning med fremhævede, netfrmige Lister (Fig. 15). Farven er altid ens-

38 artet graa. I en Mængde af Knkretinerne er Tungspatten sammenvkset med Manganspat, der i Reglen ligger paa den ene Side af Tungspatten; man kan dg gsaa finde Stykker, der nærmest maa betegnes sm en Breccie af Manganspatbrudstykker i Tungspat, ligesm man gsaa kan finde cylindriske Manganknkretiner, der paa Overfladen g i Hulrum er besat med Tungspatkrystaller. Grænsen mellem de t Mineraler er ngenlunde skarp, men de t. Mineraler gaar dg ftest ver i hinanden paa en saadan Maade, at man i Tungspatten nær Grænsen finder en Del Sfærlitter af Manganspat indvksede (Fig. 8), der bliver talrigere g talrigere, indtil Tungspatten snart frsvinder. Enkelte Knlde er hule med smaa, meget veludviklede Krystaller paa Væggene, saaledes navnlig en fra Treide Næs, beskrevet af Nørregaard g begrænset af Fladerne (loo), (OOl), (110), (011), (102), (111) g (122) (Nørregaards Fig. 2). Krystallerne er kun milhmetertykke. Nørregaard beskriver gsaa Krystaller fra en Knkretin fra Bjørnsknude, ligesm gsaa Krystallerne fra vennævnte Manganknkretiner; de er delvis begrænset af de samme Flader, Hulrummene er udviklet paa den fr Septarier karakteristiske Maade, sm Spalter, der begynder indenfr Overfladen g gradvis bliver tykkere indefter. Tungspattens Struktur er næsten altid uregelmæssig finkrnet; dg er et tyndere eller tykkere Lag nærmest Overfladen fte stænglet. Denne Tungspat er sikkert det tidligst beskrevne danske Mineral, idet den er fundet g udførlig beskrevet af Schumacher i 1792. En enkelt Knkretin er fundet i en Mergelgrav ved Klaks Mølle ved Hrsens; da den er isskuret, er Overfladen bleven glat, men i øvrigt stemmer den verens med de beskrevne Knkretiner, ligesm den gsaa er sammenvkset med Manganspat. I et Hulrum i Midten findes Krystaller, de største (ca. 10 X 6 X 2 mm) g smukkeste her i Landet; de er afbildet af Nørregaard i Fig. 1 g er begrænset af (001), (110), (011), (102), (104) g (111). Fra det mellemligcæne Septarieler ved Skive freligger en enkelt, mindre Knkretin, der i alle Henseender ligner saadanne fra det plastiske Ler. Dette Mineral findes ret fte i 29. Gips. Sedimentbjergarter, hvr det vel maa være pstaaet ved, at den ved Svvlkisens Frvitring dannede Svvlsyre indvirker paa Kalk. I den brnhlmske Alunskifer finder man ganske tynde Krystaller afsatte i tynde Spalter mellem Lagene, g lignende kan findes i Antraknit. Begrænsningen er ret uregelmæssig, undertiden nget dendritagtig.

39 I Jurafrmatinen findes der i Ler under Grønsandet ved Madsegrav lignende flade Tavler. Fra en Lkalitet, der kaldes Dødningegab, har Frchhammer fra den samme Frmatin indsamlet Ler, der indehlder en str Mængde smaa (l 8 mm lange) Krystaller. Begrænsningen udgøres af Fladerne (01 0) g (110), medens Enderne er ganske afrundede; en Del af Krystallerne er Tvillinger efter (loo). Ørsted & Esmarch (1819) mtaler krystalliseret Gips af et»ptteler- Lag«ved R ø n n e, g Jespersen giver en nærmere Beskrivelse af Ptteleret i Rbedal e, hvis nederste Del er meget fuld af smaa Gipskrystaller; det er rimeligt, at disse Ting hører til samme Lkalitet. Endvidere nævner Frchhammer (1835), at i Frmatinen skal være fundet Gips i meget tynde, snart afbrudte Lag, g Jespersen nævner Gips i Kullene. Skrivekridt. Ved Fden af Drnningestlen er fundet meget smaa, næsten mikrskpiske Gipskrystaller sammen med Svvl (S. 8). En Del af Krystallerne har meget regelmæssig Frm, begrænset af (010), (110), (111). I en hul, kuglefrmet Svvlkisknkretin af en Diameter paa 5 cm fra Stevns Klint fandtes en Gipskrystal løst anbragt, sandsynligvis støttet af Sand af halvfrvitret Svvlkis. Krystallens Længde g Bredde er 2 2.5 cm; den er ret uregelmæssig frmet, nget skeletagtig. Begrænsningen den sædvanlige, (OlO), (110) g (lll), g fr øvrigt krumme Flader; Fladerne af (lll) er, i Mdsætning til det almindelige Frhld, de bedst udviklede g maa betegnes sm fuldkmment plane g spejlende. Krystallen er Tvilling efter (loo). Ved Aalbrg er fundet en Svvlkisknkretin indehldende en Ananchytes, hvis Skal var fuldstændig mdannet til Gips, der gsaa fandtes sm fine Stængler i den Svvlkis, der laa udenpaa Skallen. Stykket er beskrevet af Nørregaard. I Mlerfrmatinen er Gipsen fundet i nget frskellige Frmer. Fra Fur freligger Krystaller, ret stre (indtil 5 cm lange) men verrdentlig daarlig udviklede, med næsten ukendelige Flader. Fra Hanklit freligger Grupper af mindre Krystaller (ca. 1 cm), sm har en meget regelmæssig Fladebegrænsning af de sædvanlige Flader, (010), (110) g (lll). Paa Fur er fundet tætsiddende, smaa Krystaller paa Væggene af Spalter; Størrelsen er ca. 1 mm; Frmen er flade Tavler efter (010), i øvrigt med den sædvanlige Begrænsning. Ved Feggeklit er der fundet 1 2 mm tykke Lag af traadet Gips i Mleret; men de ejendmmeligste Frhld ptræder dg i et Stykke fra Hanklit (Fig. 16). Her findes umiddelbart under et vulkansk Askelag et Lag traadet Gips af 1 2 mm's Tykkelse, ver dette er de nederste 3 mm

40 af Asken, sm et regelmæssigt Lag, imprægneret med Gips, sm her er ret strkrnet. Den øvre Del af Askelaget indehlder talrige Pletter af 1 3 mm's Størrelse, der gsaa er imprægneret med Gips, hvert Parti af eet Krystalindivid. ig 16. Gips i vulkansk Aske. Hanlilit. (sml. Teksten). 2 : 3. Plastisk Ler. Der freligger Krystaller fra R e f s n æ s, fra Treide Klint g fra Røgle Klint. De første er ret frskelligartede, de fleste krte, enkelte langstrakte efter den ldrette Akse; ingen Tvillinger er fundet. Ngle af Krystallerne har veludviklede Flader med den sædvanlige Kmbinatin. Gips fra»c a 1 1 u n d b r g«mtales allerede af Lenhard i 1805. Krystallerne fra T r e 1 d e Klint er altid langstrakte efter Hvedaksen g vistnk altid Tvillinger efter (100). Begrænsningen den sædvanlige. Krystallerne er ret stre (indtil 5X2X1 cm). Krystallerne fra Røgle er smaa (5X2X1 mm, eller langt mindre) g danner kuglefrmede Grupper med Krystallerne straalende ud til alle Sider sm Piggene paa et Pindsvin (Fig. 17). Øvre Oligcæn. Ved Stavrslund ved Mariagerfjrd er fundet en Del ret stre. (indtil 5X3X2 cm) af mørk brunlig eller Fig. 17. Gips. Røgle. 1:1. graalig -Farve. Fladebegrænsningen den sædvanlige, men Fladerne er ftest meget daarlig udviklede. De fleste Krystaller er Tvillinger efter (100). Kvartærfrmatinen. I Cyprinaleret i Ristinge Klint er fundet en pladefrmet Masse, sandsynligvis en Spaltefyldningsmasse

41 af Gips. Ud fra denne rager en Del Krystaller, der har Frm af ganske flade Linser, fte uden et eneste plant Fladeelement. Krystallernes Diameter naar ca. 3 cm. Farven er brunlig. Ved Strandby ved Køge Bugt er fundet et Stykke Gips af en ganske særlig Art; Vægten er 0.8 kg. Stykket har cylindrisk Frm; fra en Midtakse, der dg ikke er betegnet ved ngen særlig Fremmedsubstans, straaler Gipsen ud i alle Retninger g ender udadtil i frie Kry- Fig. 18. Gips. Strandby. 2 : 3. staller, hvis Frm, ligesm de nys nævnte, er flade Linser uden plane Elementer (Fig. 18). Deres Diameter er henimd 4 cm, Tykkelsen henimd 4 mm. Overfladen er fuldstændig mat g ru paa Grund af en meget tæt Sandbelægning, saa at man udefra ikke ser det mindste til Gipsen. Det Indre indeslutter gsaa en Del Sand, men ikke nær saa tæt. Det er vistnk det naturligste at antage, at Stykket er paa primært Leje i Strandsandet g ikke hidført sm løs Blk, hvad der frmdentlig nk vilde have medført en kraftig Afbrækning g Afslidning af Krystallerne. Ved Kngelunden paa Amager, ca. 200 m fra Kysten, er der fundet smaa Krystalgrupper, ligesm de t fregaaende med linsefrmede Krystaller. Det er ejendmmeligt nk, at denne Frm

42 frekmmer i alle de kvartære Frekmster g ikke i ngen af de ældre, men dette kan vel dg næppe være andet end tilfældigt. 30. Mélanterit (Jernvitril). Dette Mineral angives af Ørsted & Esmarch (1819) at være fundet i et Brunkulslag ved A r n a g e r. Da det almindelig dannes ved Frvitring af Svvlkis, er det vel rimeligt, at man vilde kunne finde det mange Steder, selv m den lette Opløselighed vil bevirke, at det de fleste Steder snart frsvinder igen. 31. Jarsit (Carphsiderit). Der findes en Del frskellige, mere eller mindre sikkert bestemte Mineraler, der i det Ydre ligner hinanden, idet de bestaar af et gult Pulver, der i andre Tilfælde kan være sammenkittet g danne skrpeagtige Masser; Krystaller er sjældne g meget smaa, rmbedriske. Mineralerne er upløselige i Vand, men pløses i Saltsyre g giver kraftig Reaktin fr Svvlsyre g Jern. De vigtigste Mineraler er Jarsit, der fruden de nævnte Bestanddele g Vand tillige indehlder Kalium, Natrjarsit, der i Stedet indehlder Natrium, g det meget usikre Mineral, sm kaldes Carphsiderit, der ikke indehlder nget Alkalimetal. Disse g enkelte andre Mineraler kan ikke kendes med Sikkerhed fra hinanden uden kemisk Analyse g behandles derfr her under eet. Her skal nævnes ngle af de Frekmster, hvr saadanne Mineraler er særlig iøjnefaldende, g i øvrigt henvises til Bøgvad's Arbejde. Paa Alunskiferen ved Læsaa g Ølenaa dannes, ved ngen Tids Henliggen i Luften, meget iøjnefaldende gule Overtræk paa den srte Skifer, der bestaar af et af de herhenhørende Mineraler, der efter Bøgvad's Undersøgelser indehlder baade K g Na, g saaledes maa henhøre til Jarsit. De største Mængder findes dg i Mlerfrmatinen g i det Plastiske Ler; angaaende de frskellige Lkaliteter henvises til Bøgvad, man vil frmdentlig ved nærmere Eftersøgning kunne finde Mineralet paa endnu flere Steder. Bøgvad har særlig undersøgt det fra Sngekær Gaard paa R e f s n æ s, g Analysen viser en saa nær Overensstemmelse med Natrjarsit, at man er berettiget til at føre Mineralet herhen.

43 VII. Fsfater. 32. Fsfrit. Fsfrit har str Udbredelse i de danske Sedimentbjergarter g navnlig i de brnhlmske. Mineralet ptræder her fte sm en Dannelse, der er fremkmmet i Frbindelse med en Regressin g efterfølgende Transgressin, saaledes at Fsfritten, der tilhører den ældre Frmatin, ved Landets Hævning bliver sønderdelt g derefter aflejres sm Brudstykker eller Rullesten i den nye Frmatin. Der er følgelig ikke Tale m egentlig Mineraludskillelse sm ved Knkretinerne, g disse»fsfritter«har derfr snarere en petrgrafisk end mineralgisk Interesse, ligesm de selvfølgelig gsaa er af betydelig stratigrafisk Betydning. Det er i øvrigt i de enkelte Tilfælde næsten umuligt at afgøre, m en»fsfrit«er en Rullesten eller en Knkretin, da saadanne Fænmener, ved Hjælp af hvilke man i Almindelighed kender en Knkretin, sm f. Eks. radialstraalet Struktur eller kncentrisk Bygning, ikke kan iagttages i Fsfrit, der næsten ikke har ngen synlig Struktur. I det følgende skal mtales de frskellige Niveauer, hvr der er fundet Fsfrit: angaaende nærmere Enkeltheder henvises til Værker af Grônwall g Deecke. I de Grønne Skifere findes srte»knlde«af indtil Hønseægs Størrelse; Frmen er ikke let at bestemme nøjagtig, da de sidder fast i Omgivelserne g har næsten samme Farve sm disse. De øverste Partier af Rispebjergsandstenen er udviklet sm en srt Fsfritsandsten, der kmmer igen sm Rullesten i den verliggende Exsulanskalk. Fsfrittens Farve er srt. Grônwall plyser, at en Analyse har givet 14 / Fsfrsyre g 59 upløselig Substans; heraf udregnes, at Fsfritten udgør 82% af det pløselige. Nederst i Antraknitlaget under Andrarumkalken (Znen med Paradxides Davidis) findes talrige afrundede Fsfritter. Umiddelbart under Ortceratitkalken findes et Lag tæt Fsfrit g ver dette et Lag Fsfritknglmerat med Rullesten af den samme Substans (Pulsen, 1936). Baade den nedre g øvre Afdeling af den Nedre Dicellgraptusskifer begynder nederst med et Fsfritknglmerat (Pulsen, 1936). Nederst i det cenmane Grønsand Øst fr Amager findes det bekendte Fsfritknglmerat, angaaende hvilket henvises til de frskellige Værker m Brnhlms Gelgi g navnlig til Ravn, 1925. Under den Turne Arnagerkalk findes endnu et Fsfritknglmeratlag, angaaende hvilket henvises til Ravn (1918). I Knglmeratet i Palecænet ved Hvalløse er fundet ngle Rullesten af en ganske ejendmmelig Art. Størrelsen er p imd 4 cm; Frmen er uregelmæssig knldet, delvis afrundet; en enkelt udgjrdes

44 af Udfyldningen af en Terebratula, g dens Struktur var i øvrigt ganske sm de andres. Farven er graa, I Snit viser Substansen sig nærmest sm en Blanding af Kalk med Fsfrit, g denne ptræder nærmest sm en tynd Skrpe paa alle Kalkpartiklerne. Der er gsaa en Del Flint iblandet. Kalken bestaar fr en Del af Organismer, navnlig Framiniferer, men gsaa af en meget finkrnet Masse. Det synes, at de freliggende Dannelser nærmest maa pfattes sm Knkretiner fra Blegekridtet, der er kmmet sm Rullesten i Knglmeratet. I øvrigt kendes ingen Fsfritknkretiner fra Kridt eller Danien. Fra det mellemligcæne Ler ved Skive hidrører en enkelt Knkretin, der i det Ydre meget ligner de sammesteds frekmmende Septarier g gsaa har enkelte Sprækker i det Indre, men sm bestaar af Fsfrit, medens i øvrigt Septarierne bestaar af Kalk. Fra Øvreligcænet ved Aarhus stammer de af Harder beskrevne blanke Fsfritter. Diameteren er ftest mkring 2 5 mm, sjældnere p til 65 mtn; Frmen er ftest regelmæssig afrundet. Overfladen sm blankt pleret g Farven mørk, men enkelte er gsaa lysere g ikke saa blanke. Den mikrskpiske Struktur viser, ifølge Harder, en udvisket, men dg umiskendelig Benstruktur. En Analyse gav en Apatitmængde af 66.66 «/, FeCOs 4.48 g CaCOg 13.98, Resten Urenheder. Harder nævner lignende Dannelser i Øvreligcænet ved Hindsgavl samt ved Stavrslund, Gillebrg g Røkkendal ved Mariagerfjrd; fra den sidstnævnte Lkalitet freligger Materiale, der i de fleste Henseender stemmer med det fra Aarhus, kun er Krnene i Almindelighed større (5 30 mm) g, maaske sm Følge deraf, ikke saa regelmæssig frmede. I Tyndsnit viser sig ingen tydelig Benstruktur, men Fsfritmassen indehlder talrige, mere eller mindre mdannede Radilarier, mest af Kuglefrm. Om der kan være Tale m Knkretiner dannede i Mleret eller i en eller anden helt ukendt Bjergart, er det vel umuligt at sige. Fra Vilsund frehgger en Del Stykker, der af K. J. V, Steenstrup benævnes Knkretiner, men sm i Virkeligheden kun er Brudstykker af saadanne, hvis Frm g Størrelse man ikke kan sige nget m. Det er en uren, sandhldig Kalksten af lys gullig Farve, g i den sidder en verrdentlig str Mængde Fsfritter, der er indtil 1 cm i Gennemsnit; Frmen er ngenlunde regelmæssig afrundet. Overfladen ikke blank. Farven er mørkebrun til srt, hvad der i den lyse Grundmasse frembringer et meget brget Billede. Fsfritteme synes at bestaa af Beneller Tandsubstans, g der findes en Del Hajtænder mellem dem.

45 33. Struvit. Dette Mineral, der er det eneste danske, der gsaa er sjældent andre Steder i Verden, er kun fremkmmet een Gang, nemlig ved Bringer gennem pstglacialt, marint Dynd ved Opførelsen af Jernbanebren ved Aalbrg i 1875, men til Gengæld i meget str Mængde (Museet besidder henimd et Par Tusinde Stykker). Krystallerne er fladt linsefrmede med en Diameter, der fr det meste ligger imellem 1 g 3 cm; der findes nk en meget str Mængde Stykker, der er væsentlig større, Fig. 19. Struvit. Limfjrden. Efter Bøggild. Ca. 2:1. p til 8 cm, men de er alle ganske uregelmæssige Brudstykker. De mindre Krystaller er fuldstændig begrænsede, g aldrig sammenvksede til Grupper. Af Fladerne er kun de t af Frmen (101) plane, alle de andre er afrundede (Fig. 19), dg saaledes, at man faar tydelige Reflekser af Fladerne (010), (021) g (021). Farven er gullig eller brunlig, men i Tidens Løb har Overfladen de fleste Steder faaet en hvid Frvitringsskrpe. Krystallerne mtales første Gang af Jhnstrup g er senere beskrevet af Bøggild, hvrtil i øvrigt henvises. 34. Vivianit. Mineralet har en str Udbredelse i de yngste Dannelser g dannes frmdentlig stadigvæk. Det er ftest i Besiddelse af en fuldstændig jrd- eller melagtig Kqnsistens, g kun ved den førstnævnte Lkalitet, der tillige er den ældste, finder man nget større Krystaller. Ved Odderup Teglværk ved Tarm har man i øvremicænt Astarteler fundet en Del Hvalkngler, g i Hulrum i disse sidder en

46 meget str Mængde Vivianitkrystaller; Længden er fra et Par til ca. S mm, Tykkelsen ftest under 1, indtil ca. 2 mm. Det har ikke været muligt at bestemme andre Flader end (01 0) g (110), men de er til Gengæld meget fte særdeles veludviklede g giver udmærkede Reflekser; ngen Endebegrænsning er aldrig fundet. I Egnen mellem Vrgd g Videbæk har man ved Bringer fundet smaa Masser af Vivianit i Astarteleret; Knsistensen er den samme sm i de kvartære Frekmster. Den interglaciale Diatméjrd ved Kllerup ved Langaa indehlder en temmelig str Mængde Vivianit indblandet i mere eller mindre uregelmæssige Klumper; det er vistnk den største Frekmst her i Landet. Størrelsen af de enkelte Partikler verstiger ikke ngle faa Mikrmillimeter, g det samme er Tilfældet med alle de andre Frekmster. Der er i øvrigt næppe Grund til at nævne alle de frskellige Frekmster af Mineralet sm ganske ung Dannelse, da det selv ikke frembyder ngensmhelst Variatin g kun er frskellig ved Frekmstmaaden. Man finder Mineralet i Tørv, Myremalm g paa Kngler, en enkelt Gang gsaa paa et Fugleæg. Den første Omtale af dansk Vivianit findes hs Lenhard i 1805; sm Frekmster nævnes Birkerød g Helsingør. VIII. Silikater. (Gadlinit). Klaprth meddeler, at han af Prfessr Abildgaard har mdtaget et Stykke»Khlenblende«fra Brnhlm, men ved Analyse har fundet, at Stykket er Gadlinit, g at dets Sammensætning stemmer gdt verens med Mineralet fra Ytterby. Klaprth nærer imidlertid selv Tvivl m at Stykket virkelig stammer fra Brnhlm. Frchhammer kmmer ind paa Spørgsmaalet i 1835; han skriver i en Fdnte:»Hr. Greve Vargas pdagede denne Beryl i en Granit-Gang, en Frekmst, der har megen Lighed med Findestederne af endeel af de sjeldnere svenske Mineraller. Det er derfr vel muligt at den Gadlinit, sm Klaprth fik fra Abildgaard, g sm skal være fra Brnhlm, virkelig er fundet paa denne Øe«. Denne Slutning synes ikke umiddelbart indlysende, g den styrkes selvfølgelig ikke, naar man ved, at det er meget usandsynligt, at der i det hele taget er fundet Beryl paa Brnhlm. I 1847 er Frchhammer af en ngen anden Mening, nemlig, at da man aldrig har fundet Mineralet igen, g da Brnhlms Granit er af en ganske anden Art end den mellemsvenske, saa maa Angivelsen vel ber paa en Fejltagelse.

47 35. Epidt. Dette Mineral er fundet i Gangen ved S a 1 1 u n a sammen med Albit, Klrit g Prehnit. Det frekmmer dels sm krnede Masser g dels krystalliseret; Krystallerne rager undertiden ind i Hulrum, men ftest er de vervksede med Kalkspat, der fylder Hulrummet ud. Størrelsen af Krystallerne er kun ngle faa Millimeter; Farven er den sædvanlige mørkt livengrønne. Blandt Fladerne i Hvedznen maa frst g fremmest mærkes (loo) g (001), g dernæst gsaa (101) g (102), sjældnere (201) g (101); de er i Reglen ret blanke, men gsaa fte stribede ved Kmbinatin med hinanden indbyrdes. Endefladerne, (110) g (010), er regelmæssig udviklede, men ftest ret matte. Alle de nævnte Flader har dg kunnet bestemmes med fuldkmmen Sikkerhed, Ved Hammeren er der fundet ganske smaa Mængder af stænglet Epidt i Pegmatit. Frekmsten ved S a 1 1 u n a mtales første Gang af Ørsted & EsMARCH i 1820; sammesteds nævnes gsaa, at Frfatterne har fundet Epidt ved Gudhjem, mellem Tein g Allinge g ved R a a- gelundsbren. Lenhard (1843) nævner Epidt i Dirit fra Rytterknægten. 36. Ortit. Ved Klippegaard er fundet et enkelt Km af dette Mineral i Pegmatit. Længden er ca. 2 cm. Bredden faa mm. Der findes meget utydelige Spr af Krystalflader. Bruddet ganske mat, g under Mikrskp viser de fleste Krn i pulveriseret Materiale sig at være uigennemsigtige; enkelte er dg gennemsigtige, plekritiske g dbbeltbrydende. Fra Baadsted ved Allinge freligger et Stykke (ca. 3X4 cm), bestaaende af Pegmatit med Ortit, sm har det fr Mineralet sædvanlige glinsende Brud; under Mikrskpet er Krnene gennemsigtige, dbbeltbrydende g plekritiske. ØRSTED & Esmarch (1819) nævner i Mineralfrtegnelsen bag i Bgen, under en særlig Overskrift»Prblematisk«Orthit Gneus fra Svaneke. 37. Granat. Frchhammer nævner (1835) Granat fra Kjeldseaa uden ngen nærmere Angivelse af Frekmstmaaden; da man ikke senere har fundet Granat her, kan der maaske freligge en Fejltagelse.

3 48 I de løse Blkke rundt mkring i Landet spiller Granat en str Rlle, g man har mange Gange fundet Sten af krystallinske Skifere med stre g veludviklede Krystaller. Det kan maaske derfr nk være berettiget at anføre Granat sm et dansk Mineral. *^ 38. Prehnit. Dette Mineral findes i smaa Mængder i Minerallejet ved S a 1 1 u n a sammen med Epidt, Klrit g Kalkspat. Findes i Frm af bladede Aggregater eller skeletagtig udviklede flade Krystaller; de enkelte Individer har en Længde af 1 2 cm. Da Krystalskeletterne altid er ganske matte i Overfladen, muligvis paa Grund af Frvitring, lader det sig ikke gøre at fretage ngen Maaling af Fladerne. Angaaende de ptiske Egenskaber henvises til Beskrivelsen hs Callisen (1934, S. 156). Mineralet mtales fr øvrigt fr første Gang af Ørsted & ESMARCH (1820). 39. Bitit. Bitit er meget udbredt i de brnhlmske Pegmatitgange, findes muligvis i dem alle, men aldrig i særlig str Mængde. Diameteren af de enkelte Krystaller verstiger næppe 1 dm. Undertiden findes en Antydning af sekskantet Krystalfrm. 1 de fleste Tilfælde findes Bititten kun Î Frbindelse med Mikrklin, Oligklas eller Kvarts; kun i et enkelt Tilfælue er den sammenvkset med Mlybdænglans. Farven hs den friske Bitit er ftest rent srt, dg angiver Callisen fr Vang Granittens Vedkmmende Frekmsten af grønlig Bitit i Nærheden af Ganggrænsen. 40. Klrit. Mineralet er fundet i en Pegmatit fra Hammeren i Frm af finkrnede Masser af skarpkantet Frm med en største Diameter paa ca. 1 cm; i den samme Ga;ng er fundet stænglet Epidt. Klrittens Krnstørrelse er ca. 0.1 mm, Krnenes Frm er uregelmæssig. Farven er grønlig srt. Stærk Plekrisme: t grøn, e brungul. I Minerallejet ved S a 1 1 u n a findes en meget ejendmmelig Frm af Klrit sammen med Albit, Epidt, Kalkspat m. m. Klritten danner kugle- eller halvkuglefrmede Legemer med en Diameter paa 0.5 cm; disse Legemer bestaar vistnk altid af et Skelet af Klrit, hvis Mellemrum i de fleste Tilfælde er udfyldt med Kalkspat, undertiden i eet strt Individ, undertiden i flere, nget mindre. Kalkspatindividerne

49 kan gsaa strække sig udenfr Klritmassen, saa at man kan finde et enkelt Krystalindivid, i hvilket et bestemt afgrænset, rundt Omraade er gennemtrængt af Klrit (Fig. 19). Farven er næsten srt, med Undtagelse af et enkelt Tilfælde, hvr Kalkspatten mangler, sandsynligvis frdi den er pløst, g hele Legemet bestaar af ret løs Klrit; her er Farven lysegrøn. Under Mikrskpet ses Klritten at danne tynde, rmfrmig bøjede Traade af en Tykkelse af ca. 0.01 mm (Fig. 20) ; de har Spaltelighed paa tværs g sekskantet Tværsnit; Traadenes Farve er ganske svagt grøn. Kbbergangen ved Frederiks Stenbrud indehlder vistnk den største Masse Klrit, sm man har paa Brnhlm, idet den i det væsentlige bestaar af en Breccie af Svaneke Granittens Bestanddele sammenkittede med Klrit, hvrved hele Massen faar en meget mørk, næsten srt Farve. Under Mikrskpet viser Fig. 20. Spaltningsstykke af Kalkspat med en indesluttet Klritmasse. Saltuna. 1:1. Klritten sig kraftig grøn. (Serpentin). ØRSTED & EsMARCH (1820) Omtaler fra Minerallejet ved Saltuna t Slags Serpentin. Den ene er en Ædelserpentin, der udmærker sig ved at være letsmeltelig; en Analyse viste et Indhld af Kali fruden Serpentinens Fig. 21. Klrit i Kalkspat. Saltuna. Ca. 230:1. almindelige Bestanddele. Den anden Slags er almindelig Serpentin. Nu er Frhldet det ejendmmelige, at de vennævnte kuglefrmede Klritlegemer paa Etiketterne betegnes sm Kugleserpentin, g det er nu et Spørgsmaal, m den ene eller den anden eller eventuelt begge Ørsted & Esmarch's Fr- 4

50 mer af Serpentin er identiske med denne g altsaa bestaar af Klrit. Jeg er mest tilbøjelig til at antage, at de srte, glinsende Kugler er kaldt fr Ædelserpentin, medens de lyse g matte er benævnet almindelig Serpentin. En Vanskelighed er naturligvis, at ingen af dem er letsmeltelige, men fr øvrigt siger dette Frhld j ikke nget m, hvrvidt de bestaar af det ene eller andet Mineral, da de nrmalt er usmeltelige eller meget tungt smeltelige. At Mineralet i Kuglerne er Klrit, er i al Fald sikkert g kan bevises, dels ved Krystallernes sekskantede Omrids g dels ved Lysbrydningen, der er bestemt til 1.610, hvad der ligger en Del ver alt, hvad der er kendt hs Serpentin, medens den falder midt i Klrittens Omraade. Jeg maa betragte det sm meget tvivlsmt, m Serpentin sm makrskpisk Mineral er bekendt fra Brnhlm. (Talk). ØRSTED & EsMARCH (1820) Omtaler, at man ved Gyldenaaen ikke langt nedenfr Gyldensgaarden finder et Talklag. De frhaandenværende Prøver fra dette Sted viser en stærkt mdannet Bjergart, der væsentlig bestaar af Glimmer, Klrit g Kvarts. 41. Kalin. Der er næppe ngen, Grund til at føje nget til de freliggende Beskrivelser af dette Mineral, sm ikke alene frekmmer frskellige Steder i Granitterrainet, men gsaa i Jurafrmatinen. Jeg kan nøjes med at henvise til den freliggende Litteratur, f. Eks. af Grônwall, g navnlig af Gallisen. 42. Titanjern. ØRSTED & EsMARCH (l819) nævner Titanjern fra Kiev en i Klemensker g fra Hakkeled ivestermarie. Chen ^ Deecke angiver at have fundet smaa Mængder af en srt Malm, sandsynligvis Titanjern, frskellige Steder, g gsaa Kalb anfører Titanjern fra Pegmatitgange. Callisen angiver fra Pegmatitten i Rønne Granit Magnet- eller Titanjern. Frekmsten af Mineralet er vel næppe helt sikker, men dg vervejende sandsynlig. (Dipsid). ØRSTED & EsMARCH (1819) nævner Frekmsten af Kkklit paa Kalkspal mellem Randkleven g Gudhjem. Frekmsten kan næppe betragtes sm tilstrækkelig sikker.

51 43. Straalsten. Fra Allinge freligger et Stykke, i Følge Etiketten fra en Diabasgang, i hvilken der findes dels en Plade af ca. 5 mm's Tykkelse med paa tværs stillede Traade, dels mere uregelmæssige, mindre Partier; Mellemmassen bestaar væsentlig af en hrnstenagtig Substans. Straalstenen er af mørkegrøn Farve, Traadene er meget fine, næsten asbestagtige. Fra den stre Diabasgang ved Listed findes ngle ganske lignende Plader af en ganske lignende Straalsten; Mellemmassen er her strkrnet Kalkspat. Paa de gamle Etiketter betegnes Straalstenen fra disse t Lkaliteter sm»allingit«, hvilket Navn gsaa anvendes af Frchhammer (1847) med Tilføjelse af et Henvisningstal (2) ; det er dg umuligt at se, hvad dette g andre Tal i Bgen henviser til, hvad der vel nk staar i Frbindelse med, at Bgen aldrig er blevet fuldendt. Det har ikke været mig muligt at finde Navnet i ngen af de ældre Mineralgier; i nyere Tid benyttes det, sm bekendt, sm Navn paa et med Rav beslægtet Mineral. (Beryl). Mineralet mtales første Gang af Frchhammer (1835), der skriver:»beryl (Skvgaarden paa Veien mellem Rønne g Nexø), i Hans Kngelige Høihed Prinds Christians Samling«, g i en Fdnte:»Herr Greve Vargas pdagede denne Beryl i en Granitgang etc.«. Bestemmelsen skyldes frmdentlig ikke Vargas selv, da han ikke nævner Frekmsten i sit Værk m Brnhlms Gelgi, g hvis Frchhammer selv har fretaget Bestemmelsen, synes det, at han senere er blevet betænkelig ved den, da Mineralet ikke nævnes i. hans nk saa stre Arbejde fra 1847. I Museet befinder sig et Stykke med følgende Paaskrift paa Etiketten: Kristallisierter Feldspath mit gemeinem Schmaragd. Stykket indehlder, fruden en ret str Ortklaskrystal, enkelte Krn af Oligklas g Kvarts, g der findes ikke andre makrskpiske Bestanddele, saa det er ganske ubegribeligt, hvrledes Frestillingen bm Beryl kan være pstaaet. Imidlertid gaar denne Beryl igen i mange senere Værker m Øens Mineralgi g Gelgi. 44. Ortklas. Dette Mineral udgør Hvedmassen af alle Pegmatitgangene g faar saaledes en enrm Udbredelse, g der kan selvfølgelig ikke være Tale m at pregne de enkelte Lkaliteter. Lignende Feldspat frekmmer gsaa sm Indeslutninger i Rønne Granit, angaaende hvilke henvises til Callisen (S. 48). Den største Mængde af Pegmatitfeldspatten ptræder i Frm af Skriftgranit, navnlig i de større Gange, g Skriftgranittens Udseende kan variere betydeligt efter den større eller min- 4»

52 dre Finhed, idet de enkelte Kvartsstængler kan variere fra ca. V2 mm (Skvgaard i Knudsker) til ca. 1 cm (B a u n k 1 i n t g Christiansø) i Tværsnit. Størrelsen af de enkelte Individer afhænger naturligvis nget af Gangens Mægtighed; i de største Pegmatitmasser, sm i Baunklint, kan de være henimd V2 Meter i Tværsnit. Krystaller findes mange frskellige Steder, fr det meste indlejrede i Kvarts; den største (fra Skvgaard i Bdilsker) naar ca. 1.5 dm i Diameter. I et enkelt Tilfælde (Hammeren) er der gsaa fundet Krystaller paa Væggene i et Hulrum. Krystallerne har den fr Ortklas almindelige Frm g er begrænsede af (001), (010), (110), (130), (Ï01), (Ï02) g (021); i de enkelte Tilfælde kan der naturligvis mangle en eller flere af de nævnte Frmer. Carlsbadtvillinger er fundet i et Par Tilfælde (Kleven g Aarsdale). Fladerne er ftest meget daarlig udviklede, ru g matte. Feldspattens Farve er i Almindelighed rød g kun i et enkelt Tilfælde (Paradisbakkerne) næsten hvid. Alle Prøverne har Mikrklinstruktur, undertiden dg med en Tilbøjelighed til enkelt Mikrklin med kun faa Striber. Alle Prøverne er pertitiske paa sædvanlig Maade. Frekmmer i 45. Albit. Minerallejet ved S a 1 1 u n a sammen med Epidt g Klrit m. fl. Albitten er fr det meste indlejret i Kalkspat, g muligvis har dette altid været Tilfældet. Albitten findes sm veludviklede Krystaller af Dimensin indtil ca. 10 X 7 X 3 mm, der begrænses af (001), (010), (110), (110), (130), (130), (Î01) g (Ï11). Tvillinger efter Albitlven g ftest tillige efter Carlsbadlven. Fladerne er blanke g spejlende. Krystallerne er halvgennemsigtige, hvide. Udslukningsskævheden er bestemt til 3.5 paa (001) g til 20 paa (010), hvad der svarer til en Sammensætning af ca. 5 "/ Al g 95 An. ØRSTED & ESMARCH (1819) mtaler, at de har fundet Albit ved en Brøndgravning i Svaneke; de meddeler, at»stenen udmærker sig fra den øvrige Urbiergsmasse ved sit pløste Udseende«. Hvr sikker Bestemmelsen er, kan man næppe sige nget m; Albit var den Gang et nypdaget g ikke meget kendt Mineral. 46. Oligklas. Oligklas har en meget str Udbredelse i de brnhlmske Pegmatitgange; hvrvidt det findes i dem alle, kan man ikke sige nget m, det er i al Fald ikke indsamlet fra saa mange Lkaliteter sm Ort-

5â klasen. I mange Tilfælde er Mineralet ikke meget fremtrædende, g man kan frmde, at det er verset, naar det ikke udmærker sig enten ved en stærk Farvefrskel i Sammenligning med Ortklasen, eller ved at det er labradriserende. De fleste Oligklaser tilhører den Afdeling, der kaldes Peristerit eller Oligklas-Albit, g kun en enkelt (B ø 1 s- h a V n) er mere ubetinget Oligklas. Fra Klinteløkken S. f. Allinge freligger et enkelt Stykke af Diameter indtil 1 cm, lys rødgraa g med en særlig kraftig Labradriseren. Udslukningsskævheden paa (010) er 15, hvad der svarer til 11 12»/ Anrtit. Fra B 1 s h a V n har man i Pegmatit hvid Oligklas i den røde Ortklas; Udslukningsskævheden er 6 7, hvad der tyder paa 20 An. Ved Aarsdale er fundet lys rødlig, uigennemsigtig Oligklas sammen med mørkere rød Ortklas; Udslukningsskævheden 14, ingen Labradriseren. ØRSTED & EsMARCH nævner»labradrsten«fra Paradisbakken; det er frmdentlig Oligklas. Ved Skvgaard i Bdilsker findes en ganske lignende Oligklas. Udslukningsskævheden er bestemt til 16, ingen Labradriseren. Ved Hvidehald NØ. f. Aakirkeby frekmmer en ret finkrnet Pegmatit af Krnstørrelse sm Regel mkring 1 cm; Farven er mørkerød, hvad dg ikke skyldes selve Feldspatterne, men tynde Hinder af Jernfrbindelser. Begge Slags Feldspat findes g er ret klare g gennemsigtige. Oligklasens Udslukningsskævhed er bestemt til 12 45 ', g der findes en, dg ikke særlig kraftig, Labradriseren. I øvrigt henvises til Bøggilds Afhandling. Ved Klippegaard findes fte Oligklas (man maa dg her sm ved andre Pegmatitmineraler erindre, at denne Lkalitet besøges meget mere end andre, hvrfr Mineralrigdmmen gsaa her bliver ret str). I ngle Tilfælde er den ikke særlig fremtrædende i Sammenligning med Ortklasen g pdages væsentlig ved sit Farveskær, i andre Tilfælde har den Frm af regelmæssige rektangulære Tavler med Diameter indtil 5 cm g af hvid Farve. Endvidere findes den sm Bøggilds Afhandling. Fra Christiansø freligger et Stykke bestaaende af et større Skriftgranit i væsentlig større Individer. Angaaende de ptiske Frhld henvises til Individ af Oligklas (indtil 1 dm i Diameter) g et mindre af Ortklas; begge er skriftgranitiske, men ikke parallel rienterede indbyrdes. Oligklasen er gullighvid, uigennemsigtig, Ortklasen er sm sædvanlig rød. Paa Grund af Vanskeligheden ved at faa rdentlig rienteret Materiale er Udslukningen ikke bestemt.

54 47. Titanit. ved Nørrevig Svaneke, kan finde ganske veludviklede Krystaller paa p imd Mineralet findes almindelig sm Bestanddel af de brnhlmske Granitter, navnlig i Svaneke Granit, hvr man, f. Eks. ved 4 mm, begrænsede af (100), (001), (110), (111), (112). I Pegmatitten ved Klippegaard findes undertiden Titanit; i et Parti af ret finkrnet Pegmatit lige ved Granitgrænsen fandtes en Del ganske flade Masser af en Udstrækning paa 3 4 cm g en Tykkelse af 2 3 mm; de var rienterede parallelt med Granitgrænsen, g i det samme Parti fandtes gsaa særlig talrige Bititkrystaller rienterede paa samme Maade. Titanittens Begrænsning var i øvrigt ganske uregelmæssig, g det var umuligt at knstatere bestemte Krystalflader. IX. Organiske Frbindelser. (Dpplerit) Denne Substans er mærkelig ved sin Knsistens, der i vaad Tilstand er blød g elastisk, medens den i tør Tilstand er fast g næppe kan kendes fra amrf Brunkul. Den betragtes i Almindelighed ikke sm et særligt Mineral, g den er ganske sikkert en Blanding af frskellige kemiske Frbindelser, hvrpaa tyder den varierende kemiske Sammensætning, den stærkt varierende Lysbrydning, g maaske mest iøjnefaldende Frhldene ved Opvarmning, hvr ngle Frmer brænder med kraftig Flamme, medens andre giver mindre kraftig eller næsten ingen Flamme. I Danmark synes Dppleritten at have ret str Udbredelse; den er indsamlet eller mtalt fra Hummeltfte, Rudersdal g Allerød paa Sjælland, Glarasbjærg g Stevningen paa Fyn, Jerslev i Vendsyssel g V j e n s i Sydjylland. Den danner ftest tynde Lag i Tørv, Gytje eller Ler. Den er første Gang indsamlet af Japetus Steenstrup i 1883; i Litteraturen nævnes den, saavidt jeg har set, første Gang af Hartz i 1902. 48. FichteHt (Tekretin). I frskellige nrdsjællandske Mser (Vidnesdam, Rudersdal Krms e, Hltegaard g Dn se) er dette Mineral fundet siddende paa fssilt Fyrretræ. Vistnk alt Materialet stammer fra gammel Tid (mkring 1840), g man hører ikke nget m Mineralet fra nyere Tider, men det maa vel dg frmdes at have en større Ud-

55 bredelse. Mineralet danner Skrper med ftest ret uregelmæssig Overflade, der dg undertiden viser Antydning af Krystalflader; der er gsaa fundet en Del løse Krystaller. De har Frm af langstrakte, flade Tavler (Dimensiner indtil 5X2X1 mm), der i Reglen er ret ufuldstændig udviklede. Fladerne kan dg undertiden give rigtig gde Reflekser, g Maalingerne stemmer vermaade gdt med dem fra Brcvic i Bøhmen. I Hvedznen {7^ b-aksen) findes i Almindelighed kun udviklet (001) g (100), sjældent (101) g (Î01); hvis der er Endeflader, tilhører de altid (llo) eller (110), der begge kendes fra det bøhmiske Materiale, g kun en enkelt Gang er fundet Flader af (111), der kun kendes fra den højre Ende af Krystallen. I det Materiale, jeg har haft til Raadighed, har jeg ikke fundet ngen Krystal med begge Ender udviklede. Materialet blev fundet g indsamlet af Japetus Steenstrup g analyseret af Frchhammer, sm gav det Navnet Tecretin; siden har det imidlertid vist sig, at dette Mineral var identisk med det et Par Aar i Frvejen beskrevne Fichtelit, g Mineralet bør altsaa benævnes med dette Navn. Angaaende nærmere Enkeltheder m dette g de følgende Mineraler, specielt m deres Opløselighedsfrhld, kemiske Egenskaber m. m., henvises til Frchhammers Afhandling. 49. Phyllretin. Sammen med fregaaende mtaler Frchhammer gsaa dette Mineral, der krystalliserer i»glimmeragtige, frresten ubestembare, bøielige Blade«. Smeltepunkt, Opløsningsfrhld g kemisk Sammensætning afviger nget fra Tekretinets. Det har ikke været mig muligt at erkende Substansen i det gamle Materiale, men hvis det virkelig har sin egen Fremtrædelsesfrm, saa at Frchhammer med Sikkerhed har kunnet Tekretinen, bør man nk betegne det sm et selvstæn- skelne det fra digt Mineral. (Xylretin). Dette Stf fremstilles af Frchhammer ved at udtrække fssilt Fyrretræ med Alkhl, inddampe, udtrække Residuet med Æter g lade denne Opløsning frdampe langsmt; herved faas en hvid Harpiks, sm Frchhammer benævner Xylretin, g sm krystalliserer i»nget utydelige Frmer, sm synes at være prismatiske«. Det synes at være tvivlsmt, m denne Substans virkelig er en Enkeltfrbindelse, g selv m saa er, udgør den prindelige Substans frmdentlig en Blanding af flere frskellige Elementer, g der er af disse Grunde næppe ngen, der regner Xylretinet fr et Mineral.

56 (Blretin). Faas, ifølge Frchhammer, ved Udkgning af fssilt Fyrretræ g dets Bark med Alkhl (altsaa ved en Prces meget nær identisk med den, hvrved Xylretinet frembragtes). Blretinet angives gsaa at frekmme i en graa, jrdagtig Substans, der findes i hule, fssile Fyrrestammer, endvidere i Lyseklyne g i friske g affaldne Naale af Naaletræerne. Det siges udtrykkelig, at Blretinet ikke krystalliserer, g der er næppe ngensmhelst Grund til at regne det fr et selvstændigt Mineral. 50. Rav. Rav er sm bekendt fundet her i Landet i uhyre Mængder lige fra Oldtiden g til Nutiden; det meste findes paa Strandbredden, navnlig ved Vesterhavet, sandsynligvis frdi der her finder en kraftigere Ersin af Klinterne Sted. Rav er gsaa fundet i str Mængde i de kvartære Aflejringer, navnlig i de saakaldte Rav-Pindelag. Der er næppe ngen Anledning til at give en nærmere Behandling af dette Mineral her, da det vistnk alle Vegne findes paa sekundært Leje, g de enkelte Frekmster saaledes ikke kan frembyde mineralgiske Frskelligheder. CNWENTZ nævner en Del danske Frekmster, men jeg synes ikke, det kan have ngen Interesse at nævne alle de Steder, hvr der er fundet Rav, da Frtegnelsen sikkert vilde blive uendelig. Det største Stykke Rav i Museets Samlinger er fundet ved Slettestrand g vejer 4500 g. Her skal i øvrigt kun nævnes de kendte Frekmster af Rav i ældre Aflejringer. I Cementsten med vulkansk Aske fra det ecæne Mler er fundet et lille Stykke (indtil 8 mm i Diameter), beskrevet af Palmgren. Han finder det sandsynligt, at Dannelsen af Ravet paa en eller anden Maade fraarsagedes af den vulkanske Askeregn; jeg kan dg ikke se ngen Grund til, at Ravet her skulde have ngen anden Dannelsesmaade end alle andre Steder. I øvreligcænt Ler ved Røkkendal er fundet et større Stykke (75.7 g), sm er beskrevet af Nørregaard; sm denne gør pmærksm paa, kan der være Mulighed fr, at Stykket hidrører fra verliggende Kvartærlag. I det øvremicæne Ler ved H e s s e 1 h Teglværk N. f. Varde er fundet et mindre Stykke (8 g), ligeledes beskrevet af Nørregaard, sm fremhæver, at man ved Hjælp af vedhængende Ler g Svvlkis kan se, at Stykket hører hjemme i Leret. Nørregaard har bestemt Stykket til at være Retinit, nærmest Gedanit, medens det fregaaende Stykke er bestemt til at. være Rav s. s. (Succinit). Fra samme Frekmst er senere erhvervet et meget strt Stykke (1205 g. Længde

57 22 cm) af aflang, fladtrykt Frm. Overfladen frsynet med brede g dybe Furer. Baade i de brnhlmske Jurakul g i de jydske micæne Brunkul er der enkelte Steder fundet smaa Stykker Retinit, der utvivlsmt er hjemmehørende der. Litteraturfrtegnelse. Frkrtelser; D. G. U. = Danmarks Gelgiske Ungersøgelses Skrifter. København. D. G. F. => Meddelelser fra Dansk Gelgisk Frening. København. G. F. F. =; Gelgiska Freningens i Stckhlm Frhandlingar. Stckhlm. Abildgaard, Søren, Beskrivelse ver Stevens Klint. Kjøbenhavn 1759. Andersen, S. A., Blygangen ved Spidlegaard paa Brnhlm. Smaaafhandlinger m Brnhlm til Peter Thrsen. S. 153. Rønne 1942. Andersen, S. A., Blygangen ved Spidlegaard g Grønsand ved Læsaa. Naturhistrisk Tidende. 6. Aarg. S. 68. København 1942. Blichfeldt, H. & Martfeld, C., Beretning m Steenkul paa Brnhlm aflagt til d. K. D. Land-Huushldings Selsk. Kjøbenhavn 1770. Bnnesen, E. P., Bøggild, O. B. & Ravn, J. P. J., Carlsbergfndets Dybdebring i Grøndals Eng ved København 1894 1907 g dens videnskabelige Resultater. 1913. Bøggild, O. B., Struvit fra Limfjrden. D. G. F. Bd. 3. Nr. 13. S. 25. 1907. Bøggild, O. B., On the Labradrizatin f the Feldspars. K. D. Vid. Selsk. Skr. Mat.-fys. Medd. VI. 3. Cpenhagen 1924. BøGVAD, Richard, Kbbermineraler fra Nexø. D. G. F. Bd. 9. S. 557. 1940. Bøgvad, Richard, Jarsit fra Danmark. D. G. F. Bd. 10. S. 108. 1942. Callisen, Karen, Tenfrmede Tungspatkrystaller (»Pseud-Gaylussit«g»Pseud-Pirssnit«) i Alunskiferen. D. G. F. Bd. 4. S. 245. 1914. Callisen, Karen, Das Grundgebirge vn Brnhlm. D. G. U. II. Række Nr. 50. 1934. Clausen, Hans, Frmerne hs danske Kalkspatkrystaller. D. G. F. Bd. 7. S. 33. 1926. Chen, E. & Deecke, W., Ûber das krystalline Grundgebirge der Insel Bi'nhlra. Festsch. d. gegr. Ges. Greifswald zur allg. Vers. d. deuts. gel. Ges. in Greifswald 1889. Greifswald 1891. CNWENTz, H., Ueber die Verbreitung des Succinits, besnders in Schweden und Danemark. Schr. d. naturf. Gesellsch. zu Danzig. N. F. 7. S. 165. 1890. CuRRiE, James, The Mineralgy f the Faeres arranged tpgraphically. Trans. Edinb. Gel. Sc. Sessin 1905 06. Vl. IX. Part I. Edinburgh 1907. Deecke, W., Die phsphritfuhrenden Schichten Brnhlms. Mitth. naturw. Ver. f. Neu-Vrpmmern und Riigen. 29. Jahrg. Greifswald 1897. Deecke, W., Gelgischer Fiihrer durch Brnhlm. Berlin 1899. Frchhammer, G., Danmarks gegnstiske Frhld, frsaavidt de ere afhængige af Dannelser, der ere sluttede. Indbydelsesskr. til Refrmatinsfesten d. 14. Nv. 1835. Kjøbenhavn 1835.

58 Frchhammer, G., Udtg af Fredrag ver de Frandringer, sm Terpentinlien eller en dermed ismeer Frbindelse har lidt i Tørvemserne. Frh. skand. Naturfrskeres andet Møde. 1840. Kjøbenhavn 1841. Frchhammer, G., Ueber einige scheereritahnliche Verbindungen. Jurn. prakt. Chemie. 20. S. 459. 1840. Frchhammer, G., Gebirgsbildung des Knigreichs Danemarks. 1847. Frchhammer, G., Bidrag til Dlmitens Dannelseshistrie. Overs. K. d. Vid. Selsk. Frh. i 1849. S. 83. Kjøbenhavn. Grônwall, K. A. & Milthers, V., Beskrivelse til Gel. Krt ver Danmark. Krtbladet Brnhlm. D. G. U. I. Række Nr. 13. 1916. Hansen, Kaj, Sammenlignende Studier ver Kambriet i Skåne g paa Brnhlm. D. G. F. Bd. 9. S. 151. 1937. Harder, Pul, De ligcæne Lag i Jernbanegennemskæringen ved Aarhus Statin. D. G. U. H. Række Nr. 22. 1913. Hartz, N., Bidrag til Danmarks senglaciale Flra g Fauna. D. G. U. II. Række Nr. 11. 1902. Jespersen, M., Liden gegnstisk Vejviser paa Brnhlm. Rønne 1865. 2. Udg. 1913. JHNSTRUP, F., Faxekalkens Dannelse g senere undergaaede Frandringer. K. D. Vid. Selsk. Skr. 5 R. Nat. g math. Afd. 7. Kjøbenhavn 1864. JHNSTRUP, F., Struvit fra Limfjrden. 1887. 13. Skand. Naturfrskermøde. Frh. Chris. 1886. S. 97. Christiania 1887. JHNSTRUP, F., Abriss der Gélgie vn Brnhlm, als Fiihrer zu der Exkursin der Deutschen Gel. Ges. naeh der Insel Brnhlm im Anschluss an die allgem. Vers. in Greifswald 1889. Greifswald 1889. Kalb, Gerg, Petrgraphische Untersuchungen am Granit vn Brnhlm. Mitt. d. naturv. Vereins f. Neuvrpmmern und Riigen in Greifswald. 45. Jahrg. 1913, gsaa sm Disputats Greifswald 1914. Klaprth, M. H., Beitrâge zur chemischen Kenntniss der Mineralkrper. Bd. 5. S. 173 (Chemische Untersuchung des Gadlinits vn Brnhlm?). Berlin und Leipzig 1810. Klein, J. G. F., Erste Naehricht vn denen auf der Knigl. Danischen Insul Brnhlm in der Ostsee vrhandenen Minerallen. 1758. (Trykkested ukendt). Lenhard, c. s., Handbuch einer allegemeinen tpgraphischen Minéralgie, 1. 1805, 2. 1808, 3. 1809. Lenhard, G., Handwrterbuch der tpgraphischen Minéralgie. 1843. Madsen, Victr, Hvrledes Saltet ved Klding blev fundet. Naturens Verden. 22. Aarg. S. 220. København 1938. Milthers, V., Beskrivelse til Gel. Krt ver Danmark. Krtbladene Faxe g Stevns Klint. D. G. U. L Række Nr. 11. MBERG, J. Chr. & Møller, Hj., Om Acercareznen. G. F. F. Bd. 20. S. 197. 1898. Nørregaard, E. M., Rav g Retinit fra danske Tertiæraflejringer. D. G. F. Bd. 2. Nr. 9. S. 67. 1903. Nørregaard, E. M., Dlmitfrekmsten ved Faxe. D. G. F. Bd. 2. Nr. 10. S. 85. 1904. Nørregaard, E. M., Om saakaldt Aragnit g Straalkis fra danske Aflejringer. D. G. F. Bd. 2. Nr. 11. S. 105. 1905. Nørregaard, E. M., En til Gibs mdannet Ananchytes-Skal i en Svvlkis- Knkretin. D. G. F. Bd. 3. Nr. 16. S. 475. 1910.

59 Nørregaard, E. M., Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. D. G. F. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Palmgren, Jhn, Bernstein in der vulkanischen Asche der Mler-Frmatin Jutlands. Bull. gel. Inst. Upsala. Vl. 28. S. 1. Upsala 1941. Pulsen, Chr., Om Dictygraptusskiferen paa Brnhlm. D. G. U. IV. Række Bd. 1. Nr. 16. 1922. Pulsen, Chr., Dbersicht iiber das Ordvizium vn Brnhlm. D. G. F. Bd. 9. S. 43. 1936. Ravn, J. P. J., Kridtaflejringerne paa Brnhlms Sydvestkyst g deres Fauna. II. Turnet. D. G. U. II. Række Nr. 31. 1918. Ravn, J. P. J., Det cenmane Basalknglmerat paa Brnhlm. D. G. U. II. Række Nr. 42. 1925. Schumacher, C. F., En Tungspats Beskrivelse g Undersøgelse. Skr. fra Naturh.-Selsk. 3. Bd. 1. Hefte. Kjøbenhavn 1792. SRGENFREi, Thedr, Tertiærtidens Havaflejringer i Sønderjylland g deres Frsteninger. Nat. Verden. 27. Aarg. S. 63 g 302. 1943. Stlley, E., Pseud-Gaylussit, Pseud-Pirssnit und Prtspngia im cambrischen Alaunschiefer Brnhlms. D. G. F. Bd. 3. Nr. 15. S. 351. 1909. UssiNG, N. V., Danmarks Gelgi i almenfatteligt Omrids. D. G. U. III. Række. Nr. 2. I. Udg. 1899, II. Udg. 1904, III. Udg. 1913. Vargas Bedemar, Die Insel Brnhlm in gegnstischer Beziehung. 1820. ØRSTED, H. C. & EsMARCH, L., Beretning m en Undersøgelse ver Brnhlms Mineralrige, udført 1818. Kjøbenhavn 1819, ØRSTED, H. C. & EsMARCH, L., Beretning m en Undersøgelse ver Brnhlms Mineralrige, udført 1819. Kjøbenhavn 1820.

Minerals in Summary. The Minerals f Denmark. Denmark are neither very numerus nr cnspicuus. Nevertheless the writer hpes it may be f sme value t present a summary f everything that is knwn abut them. Rck-frming minerals are nt included, but nly thse fund in the frm f mineral segregatins f ne frm r anther, such as pegmatite veins, cncrétins, gédes, etc. In many cases there may be sme dubt as t whether a mineral shuld be included r nt, especially if it has been mentined in the early literature, in which case we cannt knw whether the particular authr was in a psitin t détermine it with certainty. One»freign«mineral (garnet) is included whereas the minerals f the Faere Islands are mitted, mainly because they have already been dealt with by Currie, but als because with their prepnderating cntent f zelites they are smewhat remte frm thse f the remainder f Denmark. Nevertheless, the same may be said f the Brnhlm pre-cambrian, which has a mineral cntent very différent frm the rest f the cuntry, especially silicates, which d nt ccur in the later frmatins. On page 6 is a list f Danish frmatins with their minerals; the first clumn cmprises the allchthnus mineral; the secnd, thse that are still is prcess f being frmed and therefre ccur everywhere; then cme the varins frmatins, the yungest first, as well as the principal rcks. Regarding the English names af Danish frmatins and rcks see:»summary f the Gelgy f Denmark«. Danmarks Gelgiske Undersøgelse (»Gelgicai Survey f Denmark«) V. Række N. 4. Cpenhagen 1928. I. Elements. Graphite is reprted frm Brnhlmian granité, but the prbability is that there has been sme cnfusin with mlybdenite. 1. Sulphur has been fund at sme piaces in the chalk as a prduct f alteratin f pyrites. It is being frmed at many piaces in the present time by the activities f bacteria. 2. C p p e r is fund in small quantities tgether with the chalcpyrite in the cpper vein at Frederik Quarry. II. Sulphides. 3. Mlybdenite is fund in sme piaces in the pegmatite, mstly in the quarries at Klippegaard near Rønne; smetimes it frms

61 hexagal crystals, and in ne instance it ccurs tgether with bitite in parallel rientatin. 4. Sphalerite belngs t the Cambrian frmatin, in which small black ctahedral crystals have been fund in a cleft in Nexø sandstne and paie yellw crystals in alum slate and anthracnite. 5. Pyrite is cmmn in mst Danish frmatins. It has been encuntered in sme few cases in the pegmatite veins and in cracks in the diabase, as als in cracks in Nexø Sandstne. In greater quantity it ccurs in alum slate, which is extensively permeated by it, and in which there are als handsme crystals bunded by (100) and (111), the frmer with bright, the latter with dull planes. There are sirailar crystals in the Orthceras Limestne at R i s e b æ k. In the Dicellgraptus Shale there are small, cylindrical, vertically placed cncrétins af quite unknwn rigin. In the Jurassic frmatin there are smetimes spherical cncrétins, in certain cases weighing up t 20 kg. In the Chalk and in the Danian limestnes there are handsme, mstly spherical cncrétins (up t 17 kg), in mst cases cated with crystals ((111) r (111), (100)). As a rule there is this difference between the tw frmatins that the crystals frm the chalk (fig. 1) are ften larger, but with rather imperfectly develped planes which are stained brwn, whereas frm the Danian (fig. 2) they are smaller, but bright and fresh. Pyritic cncrétins are smetimes fund in the Tertiary frmatins as well. 6. Marcasite. Few and small crystals, bunded by (110), and by the way with curved faces, have been fund at Bulbjerg; these crystals are twins with twinning plane parallel t (102) and f skeletal develpment. Well-digging at V a 1 b y near Cpenhagen brught t light the crystals f an unidentifiable mineral which in mst respects resembles marcasite but, as far can be judged frm the imperfect spécimens, the crystals seem t be tetragnal. 7. G a 1 e n a. Small cubic crystals have been fund in the granité at Hammershus; larger crystals ccur in the cpper vein at Frederik Q u a r r y. The largest quantities ccur in a vein at Spidlegaard at Aakirkeby in the frm f an imprégnatin in the sandstne. Expérimental mining was started in 1818 19 but was sn abandned. 8. Chalcsite is fund in very small amunts in the chalcpyrite at Frederik Quarry, and the same is the case with 9. Cvellite. 10. Chalcpyrite. This mineral ccurs particularly in a vein n the brder between the Svaneke granité and the sandstne at Frederik Quarry. It is cmpsed mainly f a breccia-like mass f granité cmpnents, which are black n accunt f their high cntent f chlrite, and in this mass the cpper-pyrites is fund t be segregated tgether with several ther cuprus minerals and flurite. The grains are nly few millimètres in size as a rule, thugh smetimes masses f rather cnsidérable size are met with, up t hand-size. III. Oxides. 11. M 1 y b d i t e is reprted t ccur in small quantities tgether with ralybdenite.

62 12. Quartz. This mineral ccurs in large quantities in the pegmatite veins and als in the frm f pure quartz veins; crystals are fund hère and there in clefts in granité r diabase, especially alng Bbbe A a, where there are rather large crystals (up t 3 cm thick), smetimes amethystine in clur, tgether with crystals f flurite. The best knwn ccurrences are in the Rastrites and Cyrtgraptus Shales n the L æ s a a and 1 e n a a. Hère are septaria-like mari cncrétins, and n the walls f the clefts are numerus crystals f calcite, sme f which cntain quartz crystals. Sme f thèse are fairly small (1 2 cm lng) but very handsmely develped with perfect faces and quite transparent (Brnhlmian diamnds) (fig 3). The faces are thse usual t the minerai (loîo) and (loll), mre rarely (ll5l) as well. Small quartz crystals are als fund smetimes in cavities in the Chalk and in the Danian limestnes. 13. Chalcedny (and ther cryptcrystalline varieties f quartz). Jasper has been fund in the afresaid vein n the Bbbe A a. Flint frm the white Chalk smetimes cntains cavities with stalactitic chalcedny, which als ccurs in cavities in silicified wd frm the M Clay. 14. Opal frms the différent infusrial earths and has als been fund in the frm f petrified wd, which ccurs very frequently in the M Clay. 15. Pyrlusite may be fund as cncrétins in the»plastic Clay«as an alteratin prduct f the rhdchrsite, als as a cating n the cncrétins f that minerai (fig. 4). In small quantities it takes the frm f thin crusts n stnes n the beach and ther places. 16. Hématite ccurs in small quantities in the Brnhlmian Pre- Cambrian, especially in the ccurrence n Bbbe A a. 17. Limn i te is s t say ubiquitus, and there is nt much reasn fr singling ut spécial lcalities; it is particularly prminent as a weathering prduct f pyrites in the chalk. Many Tertiary and Quaternary rcks cntain large quantities f this minerai. 18. Magnetite. Small grains f this minerai have been fund at a few places in the Brnhlmian pegmatite veins. IV. Chlrides and Flurides. 19. H a 1 i t e has been fund nce in a bring atpaaby (Harte near Klding), in Necmian strata; length in the drill cre 17 cm. The sait is large-grained, very pure (98»/ NaCl), clear and clurless; numerus small gypsum crystals are visible thrugh the micrscpe. 20. Flurite has been fund at abut ten différent places in the pegmatite veins f Brnhlm, in greatest measure west f Almindingen, where the individuals may attain a diameter f abut 1 dm. Small crystals ccur at several places, mstly cubes; nly in the cpper bearing rck in Frederik Quarry des it ccur in the frm f ctahedrns and ctahedral twins. The clur is usually vilet, thugh at the latter lcality there are als grey and green crystals. In ther parts f the cuntry nly small, almst micrscpic crystals have been fund in the Chalk and in Cerithium Limestne.

63 V. Carbnates. 21. Calcite ccurs in the Pre-Cambrian, partly as separate veins, especially at Ha ramershus, and partly in the frm f filling in the clefts f granité and diabase, and at a few places als as fibrus masses. In beds n Bbbe Aa there are fairly large crystals, partly enclsed in quartz; they are bunded by (loîl) and (2131) with welldevelped plane faces, whereas ail ther calcites crystals in Denmark have mstly curved faces whse symbls are difficult t détermine. In the Orthceratite Limestne crystals bave been fund n the walls f fissures; the smaller nes (1 2 mm) may be quite regular (lolo) and (01 Î2), whereas the larger nes have an indéterminable, pinted scalenhedrn. In fissures in the Rastrites and the Cyrtgraptus Shales there are crystals bunded by (loïo) and (01Ï2) and therwise indéterminable scalenhedral faces. Of particular interest are the crystals n the inner side f sea urchins (fig. 5). As the plates f this animal always bave a definite rientatin, the main axis being almst at right-angles t the plates, and the rientatin f the plates arund the axis is mrever determined in relatin t the shape f the animal, the crystals lie in regular rws, with brdering crystals in almst parallel psitin. The crystals are well develped in s far as they are smth and bright, but as a rule there is nt a single plane element in them. Travertine frm Stevns Klint and Faxe and cracks in Salt h 1 m Limestne als cntain crystals, mstly with curved faces. In the Ecene M Clay and»plastic Clay«there are plate-like grwths f fibrus calcite; in mst cases they are divided by a median line, abut which lie irn and manganèse cmpunds, whereby the clur becmes quite dark. Middle Oligcène clay cntains the s-called septaria, calcareus cncrétins with fissures internally; they ccur up t abut 0.5 m in diameter and are f irregularly runded shape. In Upper Oligcène and in Middle and Upper Micène there are ften regularly frmed spherical caleareus cncrétins. 22. Dlmite in the frm f crystals a millimètre in size have been fund tgether with Brnhlmian diamnds. Very fine-grained dlmite was fund tgether with anhydrite in the bring at P a a b y (Harte). Mst f the dlmite ccurs at Faxe, where there are large (up t 25 kg), very irregularly shaped cncrétins (fig. 6) accreted with flint in brwn sand. The cncrétins cnsist f dlmite and a smewhat larger quantity f calcite, whereas the sand cnsists either f dlmite r f calcite r a mixture f bth. In bth cases the dlmite has the frm f small rhmbhedrns (less than 1 mm in diameter) (fig. 7). 23. Rhdchrsite ccurs in»plastic Clay«as cncrétins that are ften mixed with sme siderite. In mst cases its shape is quite irregular, but smetimes may have the frm f branches r cral, etc. r ther peculiar frm (fig. 9 and 10). The mineral is ften accreted t barite, and at the bundary between the tw it is pssible t find small spherules f rhdchrsite in the grained barite (fig. 8). The clur is brwnish r greyish, ften with a black crust f pyrlusite.

64 24. Siderite ccurs as small crystals in cavities in granité at Allinge. In a fissure in Nexø Sandstene there are fund tw frms: small rhmbhedral crystals and semi-spherical sphaerlitic masses. In the Jurarassic frmatin there are large masses f clay-irnstne, smetimes with small crystals in cavities. Mentin has already been made f the cncrétins in»plastic Clay«tgether with rhdchrsite. In the Upper Oligcène there are ften irregularly frmed and impure cncrétins. Smithsnite (»Galmej«) is reprted t ccur at Spidlegaard but we dnt knw exactly what mineral is meant. Aragnite is reprted t ccur in the Middle Oligcène septaria but it is, hwever, nt yet fund in Denmark. in 25. Malachite ccurs in small quantities tgether with chalcpyrite Frederik Quarry. VI. Sulphates. 26. Anhydrite. In the Paaby (Harte) bring, at a depth f 981 1096 m frm Perm r Keuper, were fund uppermst fibrus anhydrite and lwest fine-grained pure anhydrite in strata alternating with thers cnsisting f a mixture f anhydrite and dlmite. 27. C e 1 e s t i t e ccurs in the Chalk in Møns Klint as cncrétins (up t 1.5 kg), irregular in shape and with a very jagged surface (fig. 11). The clur is white r grey. The mineral may be accreted with flint r pyrite; smetimes an intimate mixture is frmed with flint (fig. 12). This celestite almst seems t be micrcrystalline, but in reality it is carsegrained; wing t the great pacity f the mineral it is impssible t see its structure. A pièce f quartz was fund at Stevns Klint bunded slely by impressins f crystals. The planes are s well develped that the angles can be measured by the gnimeter. The prevailing frm is (011), and the mineral that frmed the impressins was prbably celestite. At tw piaces in thé vicinity f Cpenhagen bulders f grey flint have been fund, riginating frm the Danian and with celestite in the middle; there were als a few well-develped crystals f lengths up t 2 cm. Frm (011) and (102) with small faces f (001), (110), (111) and (122). 28. B a r i t e. In the Alum Shale f Brnhlm at L æ s a a there is an enrmus mass f crystals in frm and size like barleycrns (fig. 13) ; they are cated with a layer f pyrite and were previusly taken fr that mineral, and their rigin has been interpreted in varius ways. They ccur als in the anthracnite, where they are purer. The faces cannt be determined with certainty except (011); in ne zne in the anthracnite there are crystals bunded by (001) and (110). The Alum Shale als cntains ccasinal large (up t 1 dm in diameter) cncrétins f an irregular, flattened shape; the interir is mst ften f clumnar structure and mixed up with pyrite (fig. 14). Large numbers f cncrétins have been fund in the»plastic Clay«, ften tgether with rhdchrsite; the largest weighs 2.5 kg. The shape is irregularly runded. The surface is marked with a netwrk f elevated lines (fig. 15) and is therwise rugh wing t prminent, prly develped

65 crystals. On the ther hånd, well-develped crystals ccur in cavities in sme few cases; they are rather small and bunded by (100), (001), (011), (102), (111) and (122). 29. G y p s u m. In the Alum Shale gypsum is t be fund in the frm f flat piates between the strata. In the Jurassic clay f Rbedale there are quantities f small crystals (1 8 mm lng) bunded by (101) and (110), therwise runded faces; twinning is fréquent. A single crystal has been fund in the Chalk, lying in a hllw pyrite cncrétin; it is mre handsmely develped than any f ur ther gypsum crystals, especially as t the frm (111). Twinning is fund. In the M Clay gypsum ccurs in many différent frms. The mst remarkable is a fibrus depsit immediately underlying a tuff layer; the lwer part f this tuff is entirely impregnated with gypsum, and in its upper part there are similarly impregnated patches (fig. 16). Gypsum is als present in varius frms in the»plastic Clay«; very curius are small elngated crystals in spherical masses radiating t all sides like the spines f a hedgehg (fig. 17). Gypsum has been fund at three piaces in Quaternary depsits, viz. at Strandby near Køge, in Ristinge Klint n Langeland, and at Kngelunden n Amager. Whereas all ther Danish frms have a mre nrmal crystal develpment, all the Quaternary crystals are lenticular withut a single plane element (fig. 18). 30. Mêlante rite has been fund at varius piaces, frmed thrugh the weathering f pyrite. 31. Jarsite (r related minerals such as natrjarsite, carphsiderite etc.) ccurs as a weathering prduct in Brnhlmian Alum Shale and especially in the»plastic Clay«and the M Clay frmatin. The nly analysis made (n a sample frm the»plastic Clay«f R e f s n æ s) shws that this is a natrjarsite. VII. Phsphates. 32. Phsphrite. The many Brnhlmian»phsphrites«must be regarded as cnglmérâtes, fragments f an earlier phsphrite depsit having been laid dwn after a regressin in the new frmatin, and they wuld seem t be mstly f pétrgraphie and stratigraphie interest. Whether r nt the Jutland phsphrite depsits have a similar rigin is difficult t say, but I cnsider them wrth mentining. In the Palecene cnglmerate at Hvalløse there are small pebbles r rather irregular frm, cnsisting f what seems t be an riginal Danian limestne in whse pres a cating f phsphrite has been depsited n the calcite. In the Upper Oligcène at Aarhus and several ther piaces there are small pebbles that are remarkable fr their smth, as it were plished surface; frm ne ccurrence (Røkkendal) the micrscpe shws that they cntain numerus remains f radilaria. 33. Struvite has been fund nly nce, during the building f a bridge acrss the Limfjrd in 1875, but in very large quantities, in the mud n the fjrd bed. The crystals are lenticular, 1 8 cm in diameter, with nly tw plane faces f the frm (101), the thers being runded (fig. 19).

66 34. Vivianite is fund in the Upper Micène Astarte Clay in whale bnes at Odderup near Tarm. Small crystals (up t 8 mm lng) whse nly determinable faces are (010) and (110), which are well develped. All ther ccurences are Quaternary r recent and cnsist f the usual fine blue pwder fund n peat, bg irri-re, bnes, etc. VIII. Silicates. Gadlinite. Klaprth mentins this mineral frm Brnhlm but has dubts as t the accurary f the ccurrence; n trace f the mineral has been fund since. 35. E p i d t e has been fund as small but well-develped crystals in the vein at S a 1 1 u n a. The faces are (100), (001), (110), (010), in additin t which there are smetimes (Î01) and (102), mre rarely (201) (101). 36. O r t h i t e has been fund at ne r tw piaces in pegmatite in Brnhlm. 37. Garnet is reprted as having been fund in Brnhlm, but this is mst uncertain; n the ther hånd it is f fréquent ccurrence in the erratics all ver the cuntry. 38. Prehnite ccurs in small quantities in flat slabs f very irregular shape in the mineral depsit at S a 1 1 u n a. There are n determinable crystal planes. 39. B i t i t e ccurs in the pegmatite veins f Brnhlm, pssibly in them all, but in n great quantity; smetimes there are traces f crystals f hexagnal frm. 40. Chlrite ccurs in the pegmatite at Hammeren. A curius frm is fund in the mineral depit at Saltuna: spherical masses cnsisting f a skeletn f chlrite infilled with calcite, which smetimes has gwn ut ver the bail (fig. 19). Other halls cnsist nly f the prus chlrite mass, in which cases the calcite has prbably been dislved. Seen thrugh the micrscpe the chlrite frms vermicular threads that are hexagnal in sectin (fig. 20). The cpper vein in Frederik Quarry cntains a large quantity f chlrite as a cement in the breccia. Serpentine is recrded in the earlier literature as ccurring at Saltuna, but dubtless it is all chlrite. Tale is als mentined earlier as ccurring alng the Gyldenaa, but it is a much altered, sft rck. 41. Kalin frms a large depsit in the vicinity f Rønne, where it has been frmed thrugh the alteratin f granité. Kalin and kinds f fireprf clay als ccur in the Jurassic frmatin. 42. Ilmenite is recrded by varius writers as ccurring in the pegmatite; it wuld seem that this determinatin is nt quite certain. Dipside is als recrded, but this is very dubtful. 43. A c t i n 1 i t e. Diabase dykes at Allinge and Listed cntain thin piates built up f actinlite individuals arranged transversally. Beryl was lng ag stated t have been fund at Skvgaard, between Nexø and Aakirkeby. It has nt been pssible t find this mineral, even in a spécimen s labelled, s there must have been sme mistake.

67 44. Orthclase frms the main element f all the pegmatite veins, mstly in the frm f graphie granité; crystals f the usual frm ccur at several piaces. The clur is almst always red. In all cases the structure is pertitic, and micrcline grating is always t be seen thrugh the miscrscpe. 45. A 1 b i t e ccurs in the mineral depsit at Saltuna as small white crystals embedded in calcite. Diameter 10 X 7 X 3 ram. Frm: (001), (010), (110), (Ï10), (130), (Î30), (Î01) and (lll). Twins accrding t the albite and pericline laws. The cmpsitin has been determined t abut 5 per cent. Al. 46. Oligclase ccurs in many Brnhlraian pegmatite veins, pssibly in thera all. Accrding t the cmpsitin mst f this ligclase is albite r peristerite, and nly ne is true ligclase. Sme f them are fairly transparent and iridescent, thers are paque and reddish r greyish. In a few cases ligclase is fund in the frm f graphie granité. 47. Titanite. Svaneke Granité cntains well-develped crystals up t 4 mm in length. In the pegmatite at Rønne there are flat, elngated masses up t 4 cm in length clse t the bundary f the granité and rientated parallel with it. IX. Organic minerals. Dpplerite has been fund in différent places in peat r mud r clay; I think, hwever, that this substance cannt be reekned as a single mineral because f the very varying chemical cmpsitin and phycical prpertias but that it must be a mixture f many différent substances. 48. Fichtelite has been fund in sme bgs in Sealand n fir, usually as a whitish, paraffin-like crust. Small crystals are smetimes fund (up t 5x2x1 mm), usually nt quite develped but ften with quite gd faces. The faces generally are (001) and (100), mre rarely (101) r (fol); there is als ne that is smetimes (110) r (llo), mre rarely (111). 49. Phyllretine is mentined as a separate mineral by Frchhammer, ccurring tgether with tecretine as he cailed the fichtelite. It is fund tgether with the latter in mica-like, flexible laminae. Tw ther substances mentined by Frchhammer, ccurring when fssil fir is treated with alchl, can scarcely be reekned as minerals. 50. Succinite is cmmn n beaches and als in Quaternay depsits. Sme finds frm the early frmatins are f spécial interest, thugh here t the amber wuld seem in secndary psitin. One is frm the Ecene M Ciay, anther frm Upper Oligcène clay, and tw frm Upper Micène clay; the latter may pssibly belng t the s-called retinite. This mineral is als fund as autchthnus cnstituent f the cal-bearing frmatins f Denmark.

Register. Actinlite 66. Albit 52, 67. Ametyst 16. Anhydrit 32, 64. Aragnit 31, 64. Barite 64. Beryl 51, 66. Bitit 48, 66. Bjergkrystal 16. Blyglans 13. Blretin 56. Brunjernsten 19. Brunspat 29. Calcite 63. Carphsiderit 42, 65. Celestite 64. Chalcedny 62. Chalcpyrite 61. Chalcsite 61. Chlrite 66. Cppcr 60. Cvellite 61. Cøleslin 32. Dipsid 50, 66. Dlmit 27, 63. Dpplerit 54, 67. Epidt 47, 66. Fichtelit 54, 67. Flint 18. Flurite 62. Flusspat 21. Fsfrit 43. Gadlinit 46, 66. Galena 61. Garnet 66. Gips 38. Grafit 8. Granat 47. Gypsum 65. Halite 62. Hématite 62. Ilmenite 66. Jarsit 42, 65. Jaspis 18. Jernglans 19. Jernspat 30. Jernvitril 42. Kalcedn 18. Kalkspat 22. Kalin 50, 66. Kiselskifer 18. Klrit 48. Kbber 8. Kbberglans 14. Kbberindig 15. Kbberkis 15. Kvarts 16. Limnite 62. Magnetite 62. Magnetjernsten 20. Manganspat 29. Malakit 32, 64. Melanterit 42, 65. Mlybdenite 60. Mlybdite 61. Mlybdænglans 9. Mlybdænkker 15. Oligklas 52, 67. Opal 18, 62. Ortit 47, 66. Ortklas 51, 67. Peristerit 53. Phsphrite 65. Phyllretin 55, 67. Prehnit 48, 66. Pyrlusit 18, 62. Pyrite 61. Quartz 62. Rav 56. Retinit 56, 67. Rhdchrsite 63. Serpentin 49, 66. Siderite 64. Skriftgranit 51. Smithsnite 64. Sphalerite 61. Stensalt 20. Straalkis 13. Straalsten 51. Struvit 45. Succinit 56, 67. Sulphur 60. Svvl 8. Svvlkis 10. Talk 50, 66. Tekretin 54. Titanit 54, 67. Titanjern 50. Travertin 25. Træsten 18. Tungspat 35. Vivianit 45, 66. Xylretin 55. Zinkblende 9. Zinkspat 31.

PLEA8E DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY pkasçï«library ROYAL ONTARIO MUSEUM