UBRARY ROYAL ONTARIO MUStUM

UBRARY ROYAL ONTARIO MUStUM

T Danmarks gelgiskp: Undersøgelse. III. Række. Nr. 22. Gelgisk Krt ver Danmark Dybere liggende Dannelser Carte gélgique du Danemark Les frmatins prcqiiaternaires ved J. P. J. Ravn. Dansk g fransk Tekst. Texte en danis et en français. Kjøbenhavn. I Kmmissin hs C. A. Reitzel. Trykt hs Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær). 1922.

LIBRARY ROYAL ONTARIO MUSEUM

I et Land, der sm Danmark har v Landis, vil det altid være frbunr faa nøje Rede paa, hvilke gei.giîjk de Aflejringer, sm Isen har eftf hio hrisntale Udstrækning er. Dette g; aflejringerne er saa mægtige, at de i helt dækket af kvartser d ngen Vanskelighed at nelser der findes under r str disse Dannelsers lig fr Egne, hvr Istids- Irsin ikke er naaet ned til deres Underlag, g hvr Brønde åringer kun sjældent gaar saa dybt, at man ad den Vej har laaei ivenaskab til Underlaget. Yderligere vkser Vanskeligheden ved, at Landisen undertiden har løsrevet stre, sammenhængende Flager af prækvartære Aflejringer g ført dem med sig en krtere eller længere Strækning. Hvis man standser en Bring i en saadan Flage uden at naa igennem den, vil man let kunne tr, at man her har trufl"et paa en faststaaende Aflejring. Særlig paa Grund af disse Vanskeligheder er det ikke saa mærkeligt, at de gelgiske Krt ver vrt Lands dybere liggende Dannelser i betydelig Grad har skiftet Udseende i Tidernes Løb, efterhaanden sm Brøndgravninger g Bringer samt gelgiske g palæntlgiske Undersøgelser har tilvejebragt nye Oplysninger. Et strt Fremskridt betegner det Krt, sm N. V. Ussing 1899 udgav i sin»danmarks Gelgi«, g sm i nget ændret Skikkelse er fulgt med de senere Udgaver af denne Bg^). Ussing skabte her et helt nyt Grundlag ved at psøge g benytte alle de den Gang freliggende Oplysninger m vre prækvartære Aflejringer. Fr alle senere fl"entliggjrte Krt maa dette Krt siges at være brugt sm Grundlag, idet man dg har gjrt de Ændringer, sm nyere Opdagelser har medført. I de senere Aar er der imidlertid fremkmmet saa meget nyt Materiale, at det kunde synes ønskeligt at fretage en Revisin af alle de freliggende Data, g da Direktøren fr Danmarks gelgiske Undersøgelse, Dr. Victr Madsen, anmdede mig m at fretage en saadan Revisin, paatg jeg mig gerne Hvervet, g Resultatet af Arbejdet er blevet det her freliggende Krt. Ved Udarbejdelsen af Krtet er naturligvis først g fremmest benyttet alle de Oplysninger, sm er ffentliggjrte i Litteraturen. Men *) N. V. Ussing: Danmarks Gelgi i almenfatteligt Omrids. Danmarks gelg Undersøgelse. IH. R. Nr. 2. Kjøbenhavn 1899. 3. Udg. 1913.

desuden har jeg i rigt Maal haft Adgang til at benytte Oplysninger, der er indsamlede af Danmarks gelgiske Undersøgelse g af Universitetets MINERALOGISKE OG GEOLOGISKE MuSEUM. Fra KjøRENHAVNS Vandfrsyning har jeg gennem Ingeniør H. Albrechtsen mdtaget Meddelelser m Bringer, der var særlig vigtige fr Fastsættelsen af Grænsen mellem Danium g Palecæn i Egnen mellem Rskilde g Køge, ligesm det nu phævede Brændselsnævn ved Statsgelg V. Milthers har givet mig Oplysninger m talrige Frekmster af Brunkul i Jylland. Fr den Beredvillighed, hvrmed alle disse Oplysninger er stillede til min Raadighed, benytter jeg Lejligheden til her at bringe min bedste Tak. Endvidere er jeg Lektr P. Andersen i Nykjøbing paa Falster Tak skyldig fr en Meddelelse m et Par Kridtlkaliteter Paa Krtet paa Falster. er Observatinspunkterne indlagte sm smaa Prikker. Dette gælder dg ikke fr Brnhlm, hvis gelgiske Bygning er saa indviklet, at den kun i stre Træk lader sig gengive paa et Krt i saa lille Maalestk sm det freliggende. Fr denne Øs Vedkmmende maa der derfr henvises til det af K. A, Grônwall g V. Milthers ffentliggjrte Krt^). Heller ikke fr Færøernes Vedkmmende har det været muligt at gengive de enkelte Observatinspunkter, da Oplysninger herm kun freligger meget sparsmt; desuden har det været mindre nødvendigt, da Undergrunden veralt maa antages at være dannet af Basalt. Angaaende disse Øers Gelgi kan henvises til Ussing's krtfattede Fremstilling, hvri gsaa den vigtigste Litteratur findes angivet^). Desværre kendes langtfra altid Observatinspunktets nøjagtige Beliggenhed. Dette gælder navnlig fr Bringernes Vedkmmende, idet der her ret jevnlig kun vides, at Bringen er udført fr en eller anden Bys Vandværk eller fr et eller andet Mejeri eller lignende. I saa Tilfælde er Prikken paa Krtet i Regelen anbragt midt i vedkmmende By eller Landsby. Undertiden ligger Lkaliteterne saa nær hverandre, at det ikke paa et Krt i saa lille Maalestk har været muhgt at angive hver enkelt ved en Prik; saadanne tæt liggende Punkter er da slaaet sammen i Grupper, g hver Gruppe betegnet med en enkelt Prik. I den følgende tabellariske Oversigt ver Lkaliteterne vil man kunne se, hvr dette er Tilfældet. Sm det fremgaar af Krtet, er Prikkerne meget ujevnt frdelte ver Landet. Dette berr især paa Kvartærafl ej ringernes meget ulige *) K. A. Grônwall g V. Milthers: Krtbladet Brnhlm. D. G. U. I. R. Nr. 13. Kjøbenhavn 1916. *) Ussing: Danemark. Handb. der reginalen Gélgie. 1. Bd. 2. Abt. Heidelberg 1910. S. 32.

Mægtighed i de frskellige Egne. Man sammenligne f. Eks. Øst- g Vestsjælland. Desuden har de systematiske Undersøgelser, sm fretages af Danmarks gelgiske Undersøgelse, str Betydning i saa Henseende, idet der ved disse fte er indsamlet mange Oplysninger m de dybere liggende Dannelser. Dette har saaledes givet sig et tydeligt Udslag fr Sydøstsjællands Vedkmmende, hvr Observatinspunkterne ligger tættere end i ngen anden Del af Landet. Paa Krtet er angivet den Udstrækning, sm de frskellige prækvartære Etager har sm Underlag fr Kvartærfrmatinens Aflejringer. Der er her anvendt den sædvanlig brugte Etage-Inddeling; dg maa bemærkes, at Grænsen mellem Kridt g Tertiær er sat ved den Lakune, sm f. Eks. i Kjøbenhavns Havn er paavist mellem den egentlige Craniakalk g den derunder liggende Salthlmskalk, idet den først nævnte Aflejring betragtes sm Palecænets Basalknglmerat g den sidst nævnte sm Daniels yngste Led. Hvr Observatinspunkterne sm i Øst- g Sydsjælland ligger meget tæt, er det i Regelen ikke frbundet med ngen Vanskelighed at drage Grænsen mellem de frskellige Etager. Anderledes er Frhldet, hvr Punkterne sm f. Eks. paa største Delen af Fyn ligger meget spredt. Her maa Grænserne blive ret vilkaarlige. Det kunde være fristende i saadanne Egne at lade sig lede af teretiske Overvejelser. Dette har jeg dg i Regelen søgt at undgaa, idet jeg ved Grænsedragningen saa vidt muligt har fulgt de ældre Krt, da Afvigelser herfra vilde kunne tydes, sm m der her laa nye Iagttagelser til Grund. Dg har jeg søgt i saa høj Grad sm muligt at sammenfatte spredt liggende Omraader med samme Aflejring til et Hele. Selvfølgelig tør jeg ikke vente, at jeg her har truffet det rette veralt. Fremtidige Iagttagelser vil frhaabentlig give sikrere Hldepunkter. Ved Gradnettet er Krtet delt i Firkanter, der hver fr sig er betegnede ved et Bgstav g et Tal, sm er anbragte i Krtets Rand. De indenfr hver Firkant liggende Frekmster er frsynede med frtløbende Numre. Ved Hjælp heraf vil man let i den efterfølgende tabellariske Sammenstilling kunne finde Lkaliteternes Navne. Disse er i Regelen gengivne ganske krt, da deres mtrentlige Beliggenhed kan ses paa Krtet, g Frveksling med andre Lkaliteter af samme Navn saaledes vil være udelukket. Under Rubrikken»Prfilets Art«vil man i Tabellen finde Oplysning m, under hvilke Frhld man har fundet den prækvartære Aflejring. Det har ikke fr alle Frekmsters Vedkmmende været let at afgøre, hvilken Betegnelse der burde bruges, da de freliggende Oplysninger undertiden er meget ufuldstændige. Særlig kan man ret

6 hyppig være i Tvivl m, li vrvidt man i et givet Tilfælde bør bruge Betegnelsen»Dagpletc eller»grav«. Paa Steder, hvr en Aflejring naar helt p til Overfladen hvr man altsaa har en Dagplet eller kun dækkes af et tyndt Muldlag, vil man hyppig træff'e ganske ubetydelige, ret tilfældige Grave. Heldigvis har Frskellen mellem disse t Frekmstmaader kun ringe gelgisk Betydning. De mere bekendte g langstrakte Klinter er paa Krtet angivne ved en særlig Signatur, fr saa vidt sm de indehlder prækvartære Aflejringer. Der er dg en Del andre Frekmster, der gsaa ligger i Klinter, uden at dette er angivet paa Krtet. Grunden hertil er især, at vedkmmende prækvartære Aflejring kun kendes fra en mindre Del af Klinten; ved her at bruge Klintsignaluren paa Krtet, vilde man let fremkalde den Tr, at Aflejringen var funden i hele Klintens Længde. Sm en saadan Klint kan særlig nævnes Nrdkysten af Mrs, hvr Mleret, i hvert Fald tilsyneladende, kun ptræder pletvis. I næste Rubrik er angivet, hvilken Aflejring der danner Underlaget fr Kvartæret. Det gælder her, at der fr mange Bringers Vedkmmende ikke har freligget Breprøver til Undersøgelse, g man har da udelukkende Bremesterens Opgivelser at hlde sig til. Disse kan dg gsaa i mange Tilfælde danne sikre Hldepunkter. Angives der saaledes»skiferler«fra en Egn, hvr man ad anden Vej har erfaret, at der frekmmer Palecæn, kan man være ngenlunde vis paa, at det netp er denne Etage, der er truffet. I en Egn, hvr man har baade Skrivekridt g daniske Stenarter, er Bremestrenes sædvanlige Betegnelse»Kridt«fr Skrivekridtet g»kalk«eller»kalksten g Flint«fr Daniet. Ngen Usikkerhed bliver der dg fte tilbage, særlig naar Talen er m det yngre Tertiær; her er det i adskillige Tilfælde meget vanskeligt, maaske umuligt, at afgøre, m man har med Oligcæn eller Micæn at gøre, g jeg tør selvfølgelig ikke hævde, at jeg her veralt har truffet det rette. Undertiden vil man i Tabellen kun finde anført»tertiært Ler«eller lignende; af Krtet vil man da kunne se, til hvilken Etage jeg har ment at burde henføre denne Aflejring. Skønt alt, hvad man kender af Mler, sandsynligvis er løse Flager, vil man dg ved Thisted g Livø Bredninger ligesm paa ældre Krt finde Omraader, hvr Mler er angivet sm Kvartærets Underlag. Denne Stenart er nemlig saa ejendmmelig g vel kendt, at en Angivelse af dens Udbredelse maa anses fr ønskelig paa et gelgisk Krt, g dens ret udstrakte Frekmst paa et frhldsvis begrænset Omraade tyder paa, at den ikke kan være slæbt synderlig langt brt fra sin prindelige Plads. Et lignende Frhld gør sig gældende fr andre tertiære Aflejringer g da navnlig fr Plastisk Ler. I de t næste Rubrikker kan findes Oplysninger m den Dybde

under Overfladen g den Højde i Frhld til Havfladen, hvri vedkmmende prækvartære Aflejring er truffet. Angivelse heraf savnes i mange Tilfælde, navnlig naar Talen er m Dagpletter eller Grave. Ved Bringerne har man saa gdt sm altid kunnet udfylde den første af disse Rubrikker, medens den sidste fte staar tm. Hvis man altid havde kendt Bringernes nøjagtige Beliggenhed, vilde man ved Hjælp af Generalstabskrtene have kunnet finde Stedets mtrentlige Højde ver Havel g derigennem Ktetallet fr den prækvartære Aflejrings Overkant. I saa Henseende er der fremskaffet mange Oplysninger i de af Danmarks gelgiske Undersøgelse krtlagte Egne, idet man her har besøgt Stedet g faaet nøjagtig Angivelse af Bringens Beliggenhed. Endelig vil man i sidste Rubrik kunne se, hvr der kan søges nærmere Oplysninger m Frekmsterne. De allerfleste af disse er mtalte i den gelgiske Litteratur; er de mtalte i flere Afhandlinger, vil i Regelen kun den sidst trykte af disse være angivet, da man i den vil kunne finde Oplysninger m den ældre Litteratur. En Del af Frekmsterne er endnu ikke ptagne i Litteraturen; i saa Tilfælde henvises der til den Institutin eller Persn, fra hvem Oplysningerne stammer. Baade Afhandlinger, Institutiner g Persner er i Rubrikken betegnede ved et Par Bgstaver eller ved et Tal. Disses Betydning fremgaar af følgende Liste. D. G. U. = Danmarks gelgiske Undersøgelse. M. M. = Universitetets mineralgiske g gelgiske Museum. 1. Lektr P. Andersen, Nykjøbing F. 2. E. P. Bnnesen, O. B. Bøggild g J. P. J. Ravn: Carlsbergfndets Dybdebring i Grøndals Eng ved København 1894 1907 g dens videnskabelige Resultater. København 1913. 3. Brændselsnævnet ved Statsgelg V. Milthers, 4. O. B. Bøggild: Den vulkanske Aske i Mleret samt en Oversigt ver Danmarks ældre Tertiærbjærgarter. D.G. U. II. R. Nr. 33. Kbhvn. 1918. 5. Karl A. Grnwall: Danmarks yngsta krit- ch aldsta tertiâraflagringar. Frhandl, vid 15de Skand. Naturfrskeramtet i Stckhlm 1898. Stckhlm 1899. S. 223 28. 6. K. A. Grnwall : En Bring paa Samsø g ngle deraf følgende Slutninger m Danmarks ældre Tertiær. Medd. fra Dansk gel. Frening. Bd. III, S. 133 48. Kbhvn. 1908. 7. Karl A. Grnwall g Pul Harder: Palecæn ved Rugaard i Jydland g dets Fauna. D. G. U. II. R. Nr. 18. Kbhvn. 1907. 8. Brun HammermCller : Laaland-Falster. Entwicklung des Bdenreliefs, Strmtaler und Kustenbildung. Leipzig 1907.

8 9. (Pul Harder:) Ekskursinsberetning i Medd. fra Dansk gel. Frening Nr. 10, S. 136. Kbhvn. 1904. 10. N. E. K. Hartz: Bidrag til Danmarks tertiære g diluviale Flra. D. G. U. H. R. Nr. 20. Kbhvn. 1909. 11. A. Jessen: Krtbladene Skagen, Hirshals, Frederikshavn, Hjørring g Løkken. - D. G. U. I. R. Nr. 3. Kbhvn. 1899. 12. A. Jessen : Krtbladene Aalbrg g Nibe (nrdlige Del). D. G. U. I. R. Nr. 10. Kbhvn. 1905. 13. A, Jessen, V. Milthers, V. Nrdmann, N. Hartz g A. Hesselr : En Bring gennem de kvartære Lag ved Skærumhede. Undersøgelse af en Frekmst af naturlig Gas i Vendsyssel. D. G. U. H. R. Nr. 25. Kbhvn. 1910. 14. Kjøbenhavns Vandfrsyning ved Ingeniør H. Albrechtsen; 15. A. VON Kenen : Ueber eine Palecane Fauna vn Kpenhagen. Abhandl, d. Kn. Gesellsshaft der Wissenschaften zu Gttingen. Bd. 32. 1885. 16. Victr Madsen: Krtbladet Samsø. -- D. G. U. L R. Nr. 5. Kbhvn. 1897. 17. Victr Madsen: Krtbladet Bgense. D. G. U. L R. Nr. 7. Kbhvn. 1900. 18. Victr Madsen: Krtbladet Nybrg. D. G. U. L R. Nr. 9. Kbhvn. 1902. 19. Victr Madsen : Om Kalken ved Rejstrup paa Fyn. Medd. fra Dansk gel. Frening Nr. 9, S. 33 36. Kbhvn. 1903. 20. Victr Madsen: Om Tertiæret ved Mariager Fjrd. D. G. U. IV. R. Bd. I, Nr. 8. Kbhvn. 1918. 21. LuDEWiG Meyn: Die Bdenverhaltnisse der Prvinz Schleswig- Hlstein. Berlin 1882. 22. V. Milthers: Det ældre Tertiærs Udbredelse i det nrdvestlige Sjælland. Medd. fra Dansk gel. Frening Nr. 13, S. 97 108. Kbhvn. 1907. 23. V. Milthers: Krtbladene Faxe g Stevns. D.G.U. I. R. Nr.ll. Kbhvn. 1908. 24. V. Milthers: Mergel g Kalk i det nrdvestlige Jylland. D.G. U. III. R. Nr. 11. Kbhvn. 1914. 25. V. Milthers: Mergelaflejringerne i Hammerum Herred. D.G.U. III. R. Nr. 13. Kbhvn 1916. 26. V. Milthers: Mergelen i Hlstebr P2gnen. D.G.U. III. R. Nr. 15. Kbhvn. 1917. 27. V. Milthers: Mergelen i Djursland. D.G.U. III. R. Nr. 18. Kbhvn. 1919. 28. V. Milthers: Brøndbringer g artesisk Grundvand i det sydlige Sjælland. D.G.U. II. R. Nr. 21. Kbhvn. 1920.

9 29. V. Milthers g Th. Claudi Westh: Vibrg Egnens Mergellag, deres gelgiske Omgivelser g deres Udnyttelse. D. G. U. III. R. Nr. 9. Kbhvn. 1913. 30. K. Brunnich Nielsen: Om det i Københavns Havn ved Knippelsbr fundne Yngste Danien. Medd. fra Dansk gel. Frening Nr. 16, S. 463 74. Kbhvn. 1910. 31. J. P. J. Ravn: Mlluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. III. Stratigrafiske Undersøgelser. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 6. Række, naturvid, g math. Afd. XI. 6. Kbhvn. 1903. 32. J. P. J. Ravn: Mlluskfaunaen i Jyllands Tertiæraflejringer, Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række, naturvidensk. g math. Afd. III. 2. Kbhvn. 1907. 33. J.P. J.Ravn: Om ngle ny Findesteder fr Tertiærfrsteninger i Jylland. Medd. fra Dansk gel. Frening, Nr. 15, S. 331 36. Kbhvn. 1909. 34. J.P. J.Ravn: Om videnskabelige Dybdebringer i Danmark.»Fra Naturens Værksted«, II, S. 193 204. Kbhvn. 1913. 35. J.P. J.Ravn: Om Mellemligcænets Udbredelse i Jylland. Medd. fra Dansk gel. Frening. Bd. 4, Hefte 3, S. 259 264. Kbhvn. 1914. 36. Alfred Rsenkrantz: Craniakalk fra Kjøbenhavns Sydhavn. D. G. U. II. R. Nr. 36. Kbhvn. 1920. 37. Alfred Rsenkrantz: En ny københavnsk Lkalitet fr frsteningsførende Palecæn. Medd. fra Dansk gelg. Frening. Bd. 5, Nr, 20, Kbhvn. 1920. 38. K. Rørdam: De gelgiske Frhld i det nrdstlige Sjælland, D,G.U, I. R. Nr. 1. Kbhvn. 1893. 39. K. Rørdam: Kridtfrmatinen i Sjælland i Terrænet mellem København g Køge, g paa Salthlm. D. G. U, II. R. Nr. 6. Kbhvn. 1897, 40. K, Rørdam: Krtbladene Kjøbenhavn g Rskilde. D, G, U, I. R. Nr. 6. Kbhvn. 1899. 41. K. Rørdam g V. Milthers: Krtbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundbrg g Hlbæk. D. G. U. I. R. Nr. 8. Kbhvn, 1900. 42. N. V. Ussing: Om et nyt Findested fr marint Diluvium ved Hstrup i Salling.»Vidensk. Medd. fra d. naturhist. Frening«fr Aaret 1903. Kbhvn. 1903. S. 111 31. 43. N.V. Ussing: Danmarks Gelgi i almenfatteligt Omrids. 3. Udg. ved Pul Harder. D. G. U. III, R, Nr. 2. Kbhvn. 1913, 44. N.V. Ussing g Victr Madsen : Krtbladet Hindshlm. D. G, U. I, R, Nr, 2. Kbhvn. 1897. 45. Axel Jessen: Krtbladet Varde. D. G. U. I. R. Nr. 14. Kbhvn. 1922. [Under Trykning].

TRADUCTION. Dans un pays qui a été entièrement cuvert par une nappe de glace quaternaire, cmme c'est le cas pur le Danemark, il sera tujurs assez difficile de se rendre un cmpte exact des frmatins gélgiques qui se truvent au-dessus des dépôts laissés par la glace, de même que de l'étendue hrizntale de ces frmatins. Ceci est vrai surtut pur les cntrées ù les dépôts glaciaires nt une puissance telle que l'érsin subséquente n'a pu atteindre jusqu'aux dépôts sus-jacenls et ù, à de rares exceptins près, n n'a pu arriver à cnnaître les frmatins sus-jacentes par le myen de puits u de sndages. La difficulté s'accrît encre par le fait que la nappe glaciaire a, de temps en temps, enlevé de leurs assises de grands ensembles de dépôts préquaternaires en les emprtant à des distances plus u mins élignés. Si l'n fait cesser un sndage avant d'arriver à transpercer un tel ensemble, n sera prté à crire qu'n se truve ici en présence d'un dépôt fixe. En raisn surtut de ces difficultés il n'est pas étnnant que les cartes gélgiques des frmatins préquaternaires de ntre pays aient été mdifiées cnsidérablement au curs des temps, à mesure que le creusement de puits et les sndages, de même que les recherches gélgiques et paléntlgiques, nt furni de nuveaux détails. Un grand prgrès est marqué par la carte publiée en 1899 par N. V. UssiNG dans sn manuel de la gélgie du Danemark^) et qui, mdifiée à quelques égards, a accmpagné les éditins ultérieures de cet uvrage. Ussing a établi ici une base tute nuvelle en recherchant et utilisant tutes les infrmatins recueillies jusque là sur ns dépôts préquaternaires. Sauf pur les mdificatins rendues nécessaires par les décuvertes de date plus récente, n peut dire que cette carte a servi de base à tutes les cartes publiées ultérieurement. Depuis quelques années il y a cependant une telle abndance d'éléments nuveaux qu'une révisin de tutes les dnnées en présence paraissait désirable; et à la demande de Mnsieur Victr Madsen, directeur du Service de la Carte gélgique du Danemark, de prcéder à une telle révisin, je me suis vlntiers chargé de cette tâche; la carte publiée ici représente le résultat de mn travail. Pur l'élabratin de la carte je me suis naturellement servi d'abrd de tus les renseignements furnis par les publicatins. Mais en dehrs de cela j'ai pu largement utiliser les dnnées cllectinnées par le Service de la Carte gélgique du Danemark et par le Musée minéralgiqùe et gélgique de l'université de Cpenhague. Par les sins de Mnsieur l'ingénieur H. Albrechtsen, le Service de la distributin des eaux à Cpenhague m'a fait parvenir des cmmu- ') N. V. Ussing: Danmarks Gelgi i almenfatteligt Omrids. Danmarks gelg. Undersøgelse. III H. Nr. 2. Kjøbenhavn 1899. 3«éditin 1913.

11 nicatins sur des sndages de première imprtance pur déterminer la limite entre le danien et le palécène dans la cntrée entre Rskilde et Køge. Par l'intermédiaire de Mnsieur V. Milthers, gélgue au Service de la Carte gélgique, la Cmmissin pur l'apprvisinnement de cmbustibles (Brændselsnævnet), aujurd'hui révquée, m'a furni des renseignements sur de nmbreuses lcalités de lignite en Jutland. Je prfite de l'ccasin pur exprimer ma grande recnnaissance à ceux qui nt eu l'bligeance de mettre tus ces renseignements à ma dispsitin. Je dis des remerciements également à Mnsieur P. Andersen, lecteur au Lycée de Nykjøbing Falster, pur une cmmunicatin sur quelques lcalités de craie dans l'île de Falster. Les endrits d'bservatin snt marqués sur la carte sus frme de petits pints. Ceci ne s'applique purtant pas à l'île de Brnhlm, dnt la cnstitutin gélgique est tellement cmplexe qu'elle ne se laisse reprduire que dans ses grands traits sur une carte à une échelle si réduite. En ce qui cncerne cette île il faut dnc renvyer à la carte publiée par MM. K. A. Ghônwall et V. Milthers^). Pur les lies Féré nn plus il n'a été pssible de marquer les pints d'bservatin en particulier, étant dnné qu'il n'y a que peu de renseignements là-dessus; d'ailleurs ce n'est pas tant de rigueur, le sus sl étant prbablement partut du basalte. En ce qui cncerne la gélgie de ces îles n peut renvyer à l'abrégé de N. V. Ussing, lequel renferme également la part essentielle de la bibligraphie du sujet ^). Malheureusement n ne cnnaît pas tujurs exactement l'emplacement du pint d'bservatin. Ceci s'applique surtut aux sndages; pur ceux-ci il arrive suvent que l'n sait seulement que le sndage a eu lieu pur le cmpte de l'usine à eau de telle u telle ville u pur une laiterie quelcnque etc. Dans de tels cas le pint de la carte a été généralement placé au centre de la ville u du village en questin. Quelquefis les endrits snt si rapprchés l'un de l'autre qu'il n'a pas été pssible, sur une carte à une échelle si réduite, de les marquer chacun en particulier; les endrits à ce pint rapprchés nt été réunis en grupes, et chaque grupe a été marqué d'un seul pint. Au tableau synptique des lcalités, qui se truve ci-après, n purra vir ù ce prcédé a été suivi. Ainsi qu'il ressrt de la carte, les pints snt répartis d'une façn très inégale à travers le pays. Ceci tient surtut au fait que la puissance des dépôts quaternaires varie sensiblement d'une cntrée à l'autre. Cmparez par exemple les parties rientale et ccidentale de l'île de Séeland. Les recherches systématiques rganisées par le Service de la carte gélgique du Danemark, nt également une grande imprtance à cet égard; celles-ci nt suvent abuti à une fule de renseignements sur les frmatins préquaternaires. Ceci apparaît d'une façn remarquable en ce qui cncerne le sud-est de la Séeland, ù ') K. A. GnÔNWALL g V. Milthers: Krtbladet Brnhlm. D. G. U. I R. Nr. 13. Kjøbenhavn 1916. ^) N. V. Ussing: Danemark. Handbuch der reginalen Gélgie. 1. Bd. 2. Abt. Heidelberg 1910, p. 32.

12 les endrits d'bservatin se truvent plus rapprchés l'un de l'autre que dans n'imprte quelle autre partie du pays. La carte indique l'étendue des différents étages préquaternaires en tant que dépôts sus-jacents des dépôts de l'âge quaternaire. Pur la délimitatin des étages n s'est servi ici du principe généralement adpté; il faut purtant faire remarquer que la limite entre l'étage crétacé et le tertiaire a été fixée à la lacune cnstatée, p. ex. au prt de Cpenhague, entre le calcaire à Crania prjn'ement dit et le calcaire de Salthlm sus-jacent, le premier de ces dépôts étant cnsidéré cmme le cnglmérat basai du palécène et le dernier cmme la partie la plus récente du danien. Partut ù les endrits d'bservatin snt très rapprchés l'un de l'autre, cmme dans les parties rientale et méridinale de la Séeland, la délimitatin des différents étages ne présente généralement pas de difficulté. Il en est autrement ù ces endrits snt frtement disséminés, cmme c'est le cas p. ex. pur la plus grande partie de la Finie. Ici la délimitatin se fera plus arbitraire. Pur de telles cntrées n serait facilement prté à se laisser guider par des cnsidératins thériques. En règle générale j'ai purtant cherché à éviter cette manière de prcéder, et en fixant les limites ici j'ai fait mn pssible pur rester fidèle aux indicatins des cartes antérieures, de peur qu'n n'interprétât les écarts cmme étant le fruit d'bservatins nuvelles. Cependant j'ai cherché, dans les limites du pssible, à réunir en un tut cntinu les territires épars caractérisés par le même dépôt. Naturellement je n'se pas présumer qu'en ceci j'aie bien réussi partut. Espérns que les bservatins pursuivies à l'avenir furnirnt des pints d'appui mins incertains. Le canevas de graduatin divise la carte en quadrilatères, indiqués chacun par une lettre et un chiffre placés en marge de la carte. Les lcalités situées dans les limites de chaque quadrilatère snt marquées par des numérs d'rdre. Par ce myen n truvera facilement les nms des lcalités au tableau synptique qui va suivre. Ces nms snt généralement aussi abrégés que pssible, étant dnné que leur situatin apprximative ressrtira tujurs de la carte ellemême, en srte qu'n ne sera pas expsé à les cnfndre avec d'autres lcalités du même nm. Dans la rubrique»espèce de la cupe«le tableau indique dans quelles circnstances le dépôt préquaternaire a été truvé^). Il n'a pas été facile de décider pur tutes les lcalités quelle serait la désignatin à adpter, les renseignements furnis étant quelquefis très incmplets. Pur un cas dnné n sera suvent, et ntamment, prté à hésiter entre les dénminatins: affleurement et carrière (argilière). Partut ù un dépôt s'élève jusqu'à la surface c. a. d. ù il y a un affleurement u qu'il n'y a qu'une légère cuverture de terre meuble, n est expsé à truver également des argilières (u carri- ') Pur la significatin des expressins danises de cette rubrique et la suivante, vir le glssaire de la p. 15.

13 ères) de peu d'imprtance, creusées assez arbitrairement. Heureusement la distinctin entre ces deux frmes de lcalités n'a qu'une imprtance minime au pint de vue gélgique. Les falaises remarquables d'une certaine étendue snt marquées sur la carte par une signature spéciale, pur autant qu'elles renferment des dépôts préquaternaires. Il y a purtant un certain nmbre de lcalités, situées également dans des falaises, qui ne snt pas indiquées sur la carte. C'est surtut parce que le dépôt préquaternaire en questin est cnnu seulement d'une petite partie de la falaise; si, dans ces cas, la carte prtait la signature spéciale aux falaises, n serait facilement amené à crire que le dépôt eût été truvé dans tute l'étendue de la falaise. Sus ce rapprt il faut signaler surtut la côte septentrinale de lîle de Mrs, ù, au mins en apparence, le Mler (terre à diatmées) ne se truve que par endrits. La rubrique suivante indique le dépôt sus-jacent au quaternaire. Ici il est à remarquer que pur beaucup de sndages n n'a pas eu d'échantillns sus la main, de srte qu'il a fallu s'en tenir exclusivement aux indicatins furnies par le maître sndeur. Pur beaucup de cas, sans dute, les pints d'appui ainsi établis peuvent satisfaire. Si p. ex. n indique»argile schisteuse«d'une cntrée ù d'autres myens d'investigatin nt permis de cnstater la présence de dépôts palécènes, n peut être assez sûr que c'est bien cet étage qu'n a truvé. Dans une cntrée ù il y a tant de la craie blanche que des rches daniennes, les maîtres sndeurs désignent habituellement la craie blanche par»craie«et le danien par»calcaire«u»calcaire et silex«. Une certaine hésitatin subsistera purtant quelquefis, surtut lrsqu'il s'agit du tertiaire supérieur; il y a ici des cas ù il sera très difficile, pur ne pas dire impssible, de décider s'il s'agit de l'ligcène u du micène, et je n'se naturellement pas prétendre avir partut rencntré juste. Quelquefis n truvera au tableau seulement la désignatin»argile tertiaire«u quelque chse de semblable; la carte fera vir alrs à quel étage j'ai jugé utile de rapprter le dépôt en questin. Bien que tut le Mler (terre à diatmées) cnnu se cmpse prbablement de mrceaux détachés, n truvera purtant, cmme aux cartes antérieures, près des anses de Thisted et Livø (Thisted et Livø Bredninger), des lcalités ù le Mler est indiqué cmme dépôt sus-jacent du quaternaire. C'est que cette rche est si particulière et bien cnnue qu'n ne peut guère se dispenser d'en marquer l'extensin sur une carte gélgique, d'autant plus que l'abndance de lcalités de cette rche sur une étendue relativement étrite dénte qu'elle ne peut avir été transprtée bien lin de sn assise première. Des circnstances analgues se présentent pur d'autres dépôts tertiaires, et ntamment pur l'argile plastique. Les deux rubriques suivantes furnissent des renseignements sur la prfndeur sus la surface et sur l'altitude du dépôt préquaternaire en questin. En beaucup de cas ces indicatins fnt défaut, surtut lrsqu'il s'agit d'affleurements u d'argilières (carrières). Pur les sndages n a presque tujurs pu remplir la première de ces rubriques, tandis qu'n a suvent dû laisser vide la secnde. Si l'emplacement exact des sndages avait été cnnu partut, n aurait tujurs pu truver apprximativement l'altitude de la lcalité à l'aide

14 des cartes de l'etat-majr général et, par ce myen, la côte d'altitude du brd supérieur du dépôt préquaternaire. Sus ce rapprt beaucup d'infrmatins nt été recueillies pur les cntrées dnt la carte gélgique a été publiée par le Service de la carte gélgique du Danemark; rdinairement, n a affaire ici à des lcalités qui nt été visitées, et à des sndages dnt l'emplacement a été exactement déterminé. Dans la dernière rubrique enfin n purra vir ù des renseignements ultérieurs sur les lcalités snt à chercher. La plupart d'entre elles snt mentinnées dans la littérature gélgique; au cas qu'elles snt mentinnées dans plusieurs uvrages, n n'en aura cité rdinairement que celui dnt la publicatin est la plus récente, étant dnné qu'n purra se renseigner là sur la bibligraphie antérieure. Une partie des lcalités n'nt pas encre truvé mentin dans la littérature; dans ces cas-là n renvie à l'institutin u à la persnne à qui le renseignement est dû. Ouvrages, institutins et persnnes snt désignés dans la rubrique par une cuple de lettres u par un chiffre. La liste des pp. 7 à 9 en furnit l'explicatin. En Danemark nn cmpris l'île de Brnhlm et les Iles Féré n a truvé les dépôts préquaternaires suivants: Micène

Aaleje GLOSSAIRE.

16 T3 2.S -2 ~ tiio ^ 3 s.s. O ;; CM «E-H GO ^ 'O 'O "^ '^ (M ci (M n (M CO»*5 "^ OC (M CM c/2 c/i d 1 00 3 ;/3 2 -S 3 «1 ^ ^3 t3 3 3 «^ CM Oi a» CQ M ce S 1- (U E S O 73 ^ c «pa r, M O PQ ^ 6 6 O 0^ 'rt 3 03 ^ e s ' 3 O 03 6 S O» < PU Ci. S" î3 eu 05 Q Ç3 «5 c rt!-> O O, es Q 03 O c tac C > PQ pa.2 C/3 c«e :^ eu c ^ g3 a; "ô; (U ^ ^ T3 tic &, -Q 3 es S 3 f-v > pa pa uî ^ > H c S 'u a> D- C/2 T3 C 'c O) 3 c Q > O m <U c/} 'O 'O _0C _00 (U X X Z. c ^ I^» H S CO E -a! 2 tai HH 0) es c Xi *-> 5/3 W3 -TV O) OC c K t«û, P2 C/3 < fc w-tc^i-^ko^-icsi c lot T-i c^i c T-t «M e c < <