Epidemiologiske hyppighedsmål



Relaterede dokumenter
Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske mål Studiedesign

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Population attributable fraction

Introduktion til epidemiologi

Effektmålsmodifikation

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

Studiedesigns: Alternative designs

Effektmålsmodifikation

Introduktion til epidemiologi

Bilag 1: Fakta om diabetes

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Kræftdødeligheden på Færøerne

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kræftepidemiologi. Figur 1

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Benchmarking af mortalitet: Metodologiske udfordringer

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Præcision og effektivitet (efficiency)?

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

Epidemiologisk evidens og opsummering

Sygdomsbyrden i Danmark

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Type 2 diabetes patientinformation

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Cancerregisteret. Tal og analyse

Indvandrere og efterkommere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Hvad foregår der og hvor skal vi hen?

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

8.3 Overvægt og fedme

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Epidemiologi Begreber og metoder

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Transkript:

Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1

Sidste gang Vi snakkede om Epidemiologi er læren om det der er hos folket Epidemiologi tager udgangspunkt i populationer Historiske og mere nutidige epidemiologiske succeser Rothmans model for eksponering og udfald Epidemiologer estimerer associationer, som ikke nødvendigvis er kausale Hills kriterier for at vurdere om associationerne er kausale It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 2

Diabetesepidemien It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 3

Diabetes Type 1 Skyldes nedsat/manglende produktion af insulin i bugspytkirtlen Årsag er ukendt dog nogen arvelighed Type 2 Skyldes at cellerne har nedsat insulinfølsomhed Skyldes overvægt, fed mad, fysisk inaktivitet Komplikationer Skader på små kar (øjne, nyrer, nervebaner) Skader på store kar (hjerte, hjerne) It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 4

Hvorfor diabetesepidemi? Epidemi forekommer, når Forekomsten af en sygdom i et bestemt område overstiger, hvad man normalt ville forvente Situationen i Danmark Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år Det kostede ca. 7 mia. kr. at behandle diabetikere i sygehusregi i 2008 Ved udgangen af 2009 havde ca. 271.000 danskere diabetes Ifølge prognoser vil mere end 600.000 danskere have diabetes i 2025 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 5

Hvad bestemmer antallet af syge? It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 6

To epidemiologiske mål for hyppighed PRÆVALENS INCIDENS Antal syge på et givent tidspunkt En syg person udgør et prævalent tilfælde Antal nye sygdomstilfælde inden for et givent tidsrum En person, som bliver syg udgør et incident tilfælde Ved udgangen af 2009 havde 270.985 danskere diabetes I 2009 blev 26.506 danskere diagnosticeret med diabetes It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 7

Hvad bestemmer antallet af syge? It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 8

Prævalensen af diabetes i Danmark 300000 Antal diabetikere, dvs. prævalente tilfælde 250000 200000 150000 100000 Kvinder Mænd Samlet 50000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 9

Prævalens og PP Hvad sker der, hvis befolkningen vokser? Så vil det absolutte antal af syge stige tilsvarende. Derfor er antallet af prævalente tilfælde ikke særligt informativt, da det kan afspejle en voksende befolkning Prævalensproportionen (PP) Antalsygei befolkningen pået givet tidspunkt PP Antalpersoner i befolkningen påsamme tidspunkt NB! Prævalensproportionen betegnes oftest som prævalensen. Derfor når I ser udtrykket prævalensen er det som regel prævalensproportionen Prævalensproportionen (PP) af diabetes i slutningen af 2009 PP 270.985 (antal diabetikere i 5.533.500 (antal personer i DK d.31.december 2009) DK d.31.december 2009) 4,9% It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 10

PP af diabetes er steget i Danmark 60 Prævalensproportion af diabetes pr. 1000 50 40 30 20 Kvinder Mænd 10 0 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 11

Hvorfor stiger PP? Vi må spørge os selv Stiger incidensen? Er behandlingen forværret? Er overlevelsen forbedret? It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 12

Stiger incidensen? 6,0 Incidensrate af diabetes pr. 1000 person-år 5,0 4,0 3,0 2,0 Kvinder Mænd 1,0 0,0 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 13

Mål for incidensen Incidente tilfælde Antal nye tilfælde Kumuleret incidensproportion (KIP), betegnes risiko Antal nyesygdomstilfælde i en periode KIP Antalpersoner i befolkningen ved periodens start Kræver en lukket population med fuld follow-up Er kun meningsfuld med angivelse af tidsperioden It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 14

Mål for incidensen Derfor benyttes oftere incidensrate (IR), betegnes intensitet IR Antal nyesygdomstilfælde i en periode Gennemlevet risikotid i samme periode Kan estimeres i både åbne og lukkede populationer It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 15

Risikotid Eksempel: hypertension og type 2 diabetes Er summen af den tid, de enkelte personer i en risikopopulation har været under risiko for at blive syge Risikopopulationen er alle de personer der ikke har sygdommen, men har mulighed (er under risiko) for at få den Censurering er ophør af risikotid af andre grunde end den event man undersøger, f.eks. død eller udvandring It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 16

Hypertension og type 2 diabetes Dagens afstemning på www.madskamper.dk/afstemning It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 17

Hypertension og type 2 diabetes Hvad er risikoen (KIP) for type 2 diabetes inden for de første fem år efter konstateret hypertension? Ikke fuld follow-up Hvad er incidensraten af type 2 diabetes blandt hypertonikere? IR = 4/35 = 0,11 pr. personår It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 18

Ventetid til begivenhed Beregnes som Ventetid 1 IR Ventetid til type 2 diabetes = 1 / 0,11 = 9,1 år It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 19

Er behandlingen forværret? Diabetes er en kronisk tilstand Færre bivirkninger Bedre kontrol af blodsukker Forlænget patientlevetid Men sygdommen kan (endnu) ikke kureres It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 20

Mål for mortaliteten Mortalitetsraten (MR) beregnes på samme vis MR Antaldødsfald Gennemlevet risikotid Summarisk (alle dødsfald, begge køn, alle aldersgrupper) Kan være alders-, køns- eller andet specifik It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 21

Er overlevelsen forbedret? Alder 1935 1975 Befolkning Døde MR pr. 1000 Befolkning Døde MR pr. 1000 0 31000 2179 70,3 28000 351 12,5 1-14 140000 532 3,8 171000 106 0,6 15-24 634000 1260 1,9 767000 410 0,5 25-44 546000 1667 3,1 696000 1156 1,7 45-64 346000 4215 12,2 548000 6318 11,5 65-84 124000 8340 67,3 275000 15994 58,2 85+ 5000 1301 260,2 17000 3634 213,8 Total 1826000 19492 10,7 2502000 27969 11,1 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 22

Er overlevelsen forbedret? Hvorfor er dødeligheden steget? Ændret aldersfordeling De aldersspecifikke mortalitetsrater er lavere i alle aldersgrupper Nødvendiggør standardiserede mortalitetsrater Indirekte: brug den ene population som standard Direkte: brug en standardpopulation It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 23

Indirekte standardisering Alder 1935 1975 Forventede døde i 1935 Befolkning Døde MR pr. 1000 1935bef * 1975mr SMR Forventede / 1935døde 0 31000 2179 12,5 388,6 0,2 1-14 140000 532 0,6 86,8 0,2 15-24 634000 1260 0,5 338,9 0,3 25-44 546000 1667 1,7 906,9 0,5 45-64 346000 4215 11,5 3989,1 0,9 65-84 124000 8340 58,2 7211,8 0,9 85+ 5000 1301 213,8 1068,8 0,8 Total 1826000 19492 11,1 13990,9 0,7 Givet at de aldersspecifikke MR var som i 1975, er mortaliteten faldet med 30% It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 24

Standardiseret mortalitetsratio (SMR) 2,50 Dødelighed af diabetes relativt til baggrundsbefolkningen 2,25 2,00 1,75 1,50 Kvinder Mænd Samlet 1,25 1,00 It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 25

Derfor har vi en diabetesepidemi! Stigende incidens Kronisk tilstand Faldende dødelighed It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 26

Næste gang Skal I bygge videre på disse hyppighedsmål og lære At opgøre associationer mellem eksponering og udfald Population Eksponeret Ueksponeret Versus It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 27

Hold A Hold B It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 28