TRANSLOKATION GREVE GYMNASIUM 2009 Kære studenter &hfere! Så sidder I hér - med huen på hovedet, festklædte, strålende, glade og med jeres eksamensbevis liggende og ventende på jer I sidder her med jeres kammerater, med jeres forældre og familie og med jeres lærere. I sidder i vores midte! Og I sidder i det, Søren Kirkegaard ville kalde Øjeblikket. Nemlig det korte tidsrum det tager at blinke med et øje det særligt koncentrerede tidsrum, der forbinder jeres fortid og jeres fremtid. Lige nu tænker I sikkert mest tilbage; - da I fik huen på hovedet, - til dimissionsfesten i onsdags, - eller på studenterbilledet, som nu er taget, og som skal op på væggen nede ved lærerværelset. Eller I ser fremad - til studenterkørslen i eftermiddag, - til besøgene hos jeres stolte familier, - og til den uendelige strøm af fester, der følger i de kommende dage.
I har realiseret den drøm I og jeres familie har haft. Tænk 2 eller 3 år tilbage, og prøv at huske, hvad I tænkte dengang, da I startede her på Greve Gymnasium. Og så nu I har afsluttet undervisningen, har gennemført eksamen. I kan være glade og tilfredse, jeres forældre er stolte af jer, og vi på skolen er stolte af jer og glæder os med jer. Her og nu, i Øjeblikket, vil jeg prøve at få jer til at tænke øjeblikkets tanke at forbinde fortid og fremtid i denne helt specielle og unikke overgangssituation i jeres liv. Fra i dag åbner en ny verden sig for jer. Huen er tegnet på denne nye begyndelse! I forlader Greve Gymnasium, for at vende jer mod en større verden med studier, arbejde, rejser osv. Hvad er det øjeblikket åbner for jeres fremtid? Hvis jeg skal karakterisere den verden og de muligheder, I har erhvervet jer med jeres eksamen, så tror jeg, at jeg bedst beskriver jer som: Studenter uden grænser!
Og netop dét tema vil min tale til jer her i dag handle om. Studenter uden grænser! Da jeg planlagde et besøg i Berlin her i foråret (for at besøge min gamle ven fra gymnasiet), faldt jeg over et foto fra det kendte Checkpoint Charlie i Friedrichstrasse. Mange af os har været ved Checkpoint Charlie men fotoet slog mig, fordi det på en måde symboliserer en verden som er væsensforskellig fra jeres. En verden som er fortid. YOU ARE NOW LEAVING THE AMERICAN SECTOR Historisk set er skiltet ved grænseovergangen indbegrebet af Berlin efter 2. verdenskrig og af verden efter krigen. Det, der slog mig, var, at er der noget, der ikke gælder i jeres verden, så er det tankegangen bag muren og skiltet, som forkynder, at man kan forlade en sektor, en zone og træde ind i en anden. Sådan ser jeres verdensbillede ikke ud.
Og det er der mange grunde til, men en af de helt konkrete grunde er, at muren faldt eller blev væltet i november 1989. Og efteråret 1989 er - i jeres liv - ikke noget helt ligegyldigt år. Mange af jer er født i -89 (nemlig 1/3!), og mange er jer, er om ikke født, så dog undfanget i -89/-90. Bare spørg jeres forældre! Den side af sagen kommer jeg i øvrigt tilbage til!! Man kan næsten sige, at I er efterkommere af Berlinmurens fald, børn af den faldne Berlinmur! Nu er den manglende mur jo kun ét symbol på jeres tid. Èt andet symbol er internettet, som også fik sin spæde start i 1989. Èt tredje symbol omtaler vi som globaliseringen, forestillingen om et verdenssamfund etc. Derfor er I, i særlig grad Studenter uden grænser! Født præcis der, hvor verden skiftede endegyldigt fra at være zoneopdelt, fra at være et øst-vest og fra at være om ikke utilgængelig så i hvert fald svært tilgængelig, til at være åben både i tid og sted.
At I er Studenter uden grænser viser sig på mange måder ved jeres brug af internettet, sociale netsteder, Facebook, YouTube, hele det såkaldte web.2. Studenter uden grænser rejser også meget mere i jeres barndom hed det interrail med tog rundt i Europa, nu går turene ofte til Indien, Vietnam, Australien, Afrika, Sydamerika etc. Hvis vi tager uddannelse som eksempel, kan man sige, at I, med jeres nyerhverve eksamen, har en nærmest ubegrænset uddannelsesverden foran jer. Der har aldrig været større og flere muligheder end dem, I nu har erhvervet jer billet til. Tilmed til studier, der er gratis i Danmark/Norden, I kan få SU og I kan tage den til udlandet etc. Det er et privilegium. Og studenter uden grænser er jo priviligerede. Rapperen Jooks har i denne måned udgivet en cd, netop med netop titlen Privilegeret og der synger han bl.a.;
Barn af Danmark Hvor vi glemmer/ At vores største problemer kun stadig kun er bagateller Hvad er historien, fortiden bag dette nutidens øjeblik, som I nu oplever? Noget af historien kender I fra samfundsvidenskab, Kulturel frisættelse kalder sociologen Ulrich Beck fænomenet. Frisættelsen betyder først og fremmest, at unge, moderne mennesker har en større frihed til at sætte sig selv i centrum, at vælge og at vælge sig selv. I modsætning til tidligere, hvor det var traditioner, normer, rammer og snævre muligheder der prægede den alder, I nu er i. Flydende modernitet kalder en anden sociolog, S. Baumann jeres tid. Og flydende modernitet er netop et begreb om jeres muligheder for at præge, danne og skabe i en foranderlig verden. Første stop på den historie bagud kunne være 1989 murens fald. Andet stop kunne passende være jeres forældres ungdom, 25-30 år før I blev født.
Jeres forældre er også børn af en mur der faldt, nemlig den ydre autoritet som ungdomsoprøret var oprør imod. For at give jer et lille eksempel fra stemningen dengang, vil jeg citere Eik Skalø og Steppeulvene. I værelse 7 spiller Rifbjerg skak Med Grundtvig der sidder og nynner Bach I Frue Kirke kan ingen begribe Hvem der sidder og ryger på orgelpibe Det er ellers ikke så svært at forstå Når man har sine Violette snabeltyrkerskoe på En dunhammeraften Frigørelsen var i gang, også i jeres forældres ungdom. Dengang troede blomsterbørnene, at friheden skulle vindes imod samfundet; i kamp mod normerne, mod rutinerne, mod professorerne (sikkert også mod rektorerne!) - mod det hele. Den ydre kamp behøver I ikke kæmpe! For gennem jeres opvækst er frigørelsen blevet mere radikaliseret, vilkårene er blevet mere flydende, endnu mere åbne, endnu mere frie, og I er endnu mere privilegerede.
Nogle vil sikkert hævde, at jeres grænseløshed og jeres flydende modernitet har taget overhånd. At grænseløsheden gælder for jer i alt for mange andre af livets forhold, i jeres adfærd, jeres omgang med hinanden etc. En sådan kritiske holdning til ungdommen er ikke ny. Tidens ungdom har altid været umulig og doven, den har ikke styr på tingene, den er i opløsning og fordærvet. Så tag dét roligt. Men der ligger gemt en sandhed i kritikken, som I efter min vurdering ikke skal tage roligt. For grænseløsheden er og bliver et livsvilkår med store udfordringer til jer. For det skal ikke glemmes, at grænser også be-grænser og be-skytter. Uden grænser, mindre beskyttelse. Når alt er åbent, kan det være meget svært at finde rundt. Grænsesløsheden giver på den ene side en absolut frihed, men friheden tvinger jer, så at sige, til at vælge, til at vælge mellem de mange muligheder. Det moderne, unge menneske skal kunne træde på afstand af
mulighederne, og skal vælge for mulighederne er jo ikke muligheder på én og samme tid. Jeg kan igen bruge videre uddannelse som eksempel. Med eksamen fra Greve Gymnasium er der mange, ja nærmest uendelige muligheder for videre uddannelse. Men det er ikke muligheder der findes på én og samme tid. I gamle dage blev man det forældrene var. Nu kan I blive alt muligt, men jo dog stadig kun én ting ad gangen! Jeres grænseløse frihed består af muligheden for at træffe egne valg, valg, der ikke er ydre determineret af andre. Men tilbage bliver så den udfordring, at I skal kunne råde over jeres egne livsvilkår. I skal kunne begrænse og forholde jer til begrænsningerne. Søren Kirkegaard, filosoffen som beskrev modernitetens tilstand 150 år før den blev rigtigt udfoldet, karakteriserer menneske som en mulighed, en mulighed for at være sig selv, men kun ved at være sig selvet bevidst. Og hos Kirkegaard bliver man sig kun selvet bevidst ved at vælge sig selv.
Man er ikke bare sig selv, man må vælge sig selv. For ham er valget derfor helt centralt; Valget selv er afgørende for Personlighedens Indhold; ved Valget synker den ned i det Valgte, og naar den (dvs. personligheden) ikke vælger, henvisner den i Tæring. Dette pres kender I, og mange gange har I sikkert følt lyst til at undlade at vælge. At stikke hovedet i busken, så at sige. For man kan jo blive helt bange for at vælge, fx ved at udskyde studiestarten af bare angst for ikke at vælge rigtigt. Men den slags strudsepolitik er ikke Kierkegaards pointe; Naar du da vil forstå mig rigtigt, saa vil jeg gerne sige, at det i at vælge ikke saa meget kommer an på at vælge det Rigtige, som paa den Energi, den Alvor og Pathos, hvorved man vælger. Deri forkynder personligheden sig selv 1. Jakob Lange, studiechefen på KU, fortalte på efterårets 2.g-forældremøde om en undersøgelse af de studerendes drømmestudie på de videregående uddannelser. Det viste sig, at langt de 1 Kierkegaard, Ligevægten mellem det Æstetiske og det Ethiske
2 J.P. Sartre, Eksistentialisme er humanisme, 1977 fleste studerende faktisk gik på deres drømmestudie. Men hvis Den koordinere Tilmelding gik tilbage til de studerendes oprindelige ansøgninger, så havde de søgt et andet studium, end det, de nu sagde, var deres drømmestudie! Det handler ikke så meget om at vælge rigtigt, det handler meget mere om at vælge med omhu og engagement, og vide og stå ved, at valget er uundgåeligt. Så vælg i roligt uddannelse, så skal I nok bagefter blive glade for valget. Dømt til frihed som Sartre sagde i sit berømte lille skrift om moral 2. Og dømt betyder, at I må tage friheden på jer. At vælge rigtigt forudsætter, at der én sandhed, som I kan vælge ud fra og det er der næppe i livets store valg. For jer studenter uden grænser betyder det, at I hver især må finde jeres egne grænser og at I må stå ved de grænser, I sætter gennem jeres valg. Det er uomgængeligt, at I kommer til at begrænse jer selv, fordi det grænseløse ikke er et alternativ i livets vigtige forhold. Det er det kun i forhold til små
valg, fx at gå til tre fester på en aften eller have 200-300 venner på Facebook! I skal altså kunne magte at bære jeres egen grænse-sætning. Uden at fortvivle over de ting, I dermed vælger fra, de mange muligheder der også var, de spændende udfordringer der hele tiden også findes i verden. Jeres største udfordring bliver derfor, at få sat grænserne, at få håndteret dem, at få navigeret i mulighedernes store hav. Når I vælger, vil I altid komme i den situation, at I vælger mere fra, end I kan vælge til! Man kan ikke få alt men hvor skulle man også gøre af det?, skal en amerikansk komiker have sagt. På Greve Gymnasium håber vi, at I sammen med eksamen har fået styrket redskaberne til at håndtere den personlige udfordring, det er at kunne vælge. Det er vores håb, at I gennem den fælles skolehverdag, undervisningen i fagene, samværet med lærerne og kammeraterne, og fællesskabet på Greve Gymnasium har fået styrket den dannelse, dét handler om.
For det er modernitetens dannelse, at kunne og ville vælge, at stå ved valget og at respektere andres valg. Dannelsen er selv-dannelse sammen med respekt for andre og deres valg. Vi har lært jer at kende som en årgang elever, der er meget åbne, utroligt gæstfrie og inkluderende jeres fællesskab er ikke for småligt til at tage nye (gæster, 1.gere, 1.hfere) med ind i. I har dermed videreført og videreudviklet en helt afgørende værdi og tradition på Greve Gymnasium. Fællesskabet er åbent, er mangfoldigt og stærkt. Og et fællesskab der bygger på, at vi er forskellige, og har forskellige styrker. Det har været en daglig glæde for mig som rektor at mærke jeres omhu og engagement ved dette særkende ved vores skole. Det er en fantastisk glæde at mærke, at I vil dette fællesskab, at I har kastet jeres engagement ind i det, og stolte har båret det videre. Jeg kender jer på mange måder fra FÆU, fra elevrådet, fra de mange udvalg og i vores mange små snakker og aftaler i dagligdagen. Det kan godt være, at I virker grænseløse, men I er først og fremmest grænseløse i livsglæde og livsmod,
grænseløse i engagement og i jeres insisteren på mening og fællesskab. Der er ikke nogen sandhed i grænserne, derfor er Greve Gymnasum ikke grænseløst og ikke grænsefast I har været med til at skabe grænserne i dagligdagen I har øvet jer i dette store fællesskab. Og I har bestået med et fantastisk flot gennemsnit på en karakterskala der ikke findes men en skala som udtrykker den moderne dannelsens karakterskala. Derfor dimitterer vi jer med stolthed og lidt vemod - og med vished om, at I har fået testet jeres grænser, at I har fået sat dem, og at I ved, at der må vælges, der må stås ved, der må tages ansvar. Der er mange velmenende mennesker, der gerne vil genrejse en ydre Berlinmur omkring jer. Det skal I naturligvis ikke acceptere men på den anden side må I så at sige acceptere en indre Berlinmur, når I har gjort jeres valg. For også for studenter uden grænser, er be-grænsninger et uomgængeligt faktum.
Det er dannelses største mål, at give jer mod til at bruge jeres egen forstand som filosoffen Immanuel Kant skrev i sit lille manifest om oplysning. Det er at vælge det er at bruge sin forstand, og det er at vælge og vælge fra. At huske, at de manglende ydre grænser kræver, at I sætter nogle grænser for jer selv. Det er dannelsens mod! Den dannelse har I fået styrket på Greve Gymnasium! Og det er i særlig grad dét vi, ud over det faglige duelighedstegn, fejrer i dag. I har bevist, at I kan håndtere friheden, håndtere valgene, håndtere, at I ikke kan alt. Nyd øjeblikket, vælg med energi, glæde og alvor, og ha mod til at stå ved valget! Tillykke med eksamen!!