DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension
Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller efter 2003. Derudover beskriver pjecen de nye regler fra den 1. januar 2013. Pjecen fokuserer på, hvad dine rettigheder er, når du modtager førtids- eller folkepension, bl.a. dine muligheder for at kunne modtage helbreds- eller personligt tillæg, boligstøtte mv. Pjecen henvender sig til alle nyresyge, og kan også sagtens bruges af ikke nyresyge. Denne pjece bliver revideret løbende, så lovgivning og regler hele tiden er opdaterede. Hvis der sker væsentlige ændringer i løbet af året, bliver det nævnt i Nyrenyt, og du kan altid finde de nyeste pjecer på vores hjemmeside www.nyreforeningen.dk. Jan Jensen Socialrådgiver i Nyreforeningen Pjecen er revideret februar 2015 2
Indhold Førtidspension s. 4 Folkepension s. 11 Støttemuligheder s. 12 4 Førtidspension 8 Pensionselementerne Invaliditetsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløbet Førtidsbeløb Invaliditetsydelse Bistandstillæg Sikkerhed for førtidspension Skånejob med løntilskud 11 Folkepension Ældrecheck Rabatordninger Boligstøtte Varmetillæg 15 Pension og forsikring Private ordninger Sum ved kritisk sygdom Lønmodtagernes Dyrtidsfond Få pensionsoverblik 3
Førtidspension Mange år med en nyresygdom eller dialysebehandling mange timer ugentligt kan være så belastende, at førtidspension er den eneste realistiske løsning. Hvis du føler, at du ikke længere kan arbejde, skal du henvende dig til din kommune, så der måske kan rejses en pensionssag. Det kan være en god ide at søge råd og vejledning hos hospitalets eller Nyreforeningens socialrådgiver om din situation, inden du henvender dig hos kommunen. Det er blevet langt vanskeligere at komme på førtidspension, end det har været tidligere, idet alle arbejdsmuligheder skal være udtømte, før der er mulighed for at få pension. Den 1. januar 2013 kom der en ny førtidspensionsreform. Der er derfor tre forskellige reformer, du kan høre under. Hvis du har fået førtidspension før den 1. januar 2003. Hvis du har fået førtidspension efter den 1. januar 2013. Hvis du får tilkendt førtidspension efter den 1. januar 2013. Hvis du har modtaget førtidspension efter den 1. januar 2003 eller vil modtage førtidspension efter den 1. januar 2013 vurderer kommunen din arbejdsevne, og tager udgangspunkt i dine ressourcer og eventuelle barrierer frem for dine begrænsninger. Hvis du har modtaget førtidspension før den 1. januar 2003, ser kommunen på erhvervsevnen. Erhvervsevnen er en mere snæver vurdering direkte rettet mod din erhvervsmæssige baggrund, og som dermed har mere fokus på dine begrænsninger end på dine ressourcer. Tilkendt efter 1. januar 2013 Fra den 1. januar 2013 er der en ny fleksjobog førtidspensionsreform. Hvis du allerede modtager førtidspension, bliver du ikke påvirket af denne reform. Det er op til dig selv, om du vil høre under de nye regler, eller om du vil forblive under de gamle regler. Hvis du har fået førtidspension tilkendt før 2003, kan du ikke frakendes pensionen. Den nye reform medfører strengere kriterier for tilkendelse af førtidspension. Det betyder, at hvis du er under 40 år, er det nærmest umuligt at få tilkendt førtidspension, medmindre du har så store begrænsninger i din arbejdsevne, at der ikke kan være tvivl om, at du aldrig vil kunne klare dig på arbejdsmarkedet. Hvis du på grund af dit helbred ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse ved hjælp af f.eks. revalidering, skal kommunen tilbyde dig et ressourceforløb, hvor din arbejdsevne vil blive vurderet i sin helhed. Ressourceforløbet kan vare i op til fem år. I særlige tilfælde kan du få tilkendt flere ressourceforløb. Hvis du er over 40 år, vil du som udgangspunkt kun blive tilbudt ét. I ressourceforløbet modtager du den samme ydelse, som du modtog forinden. Du vil dog som minimum modtage 60 % af den højeste dagpengesats. Først når du har deltaget i mindst ét ressourceforløb, kan 4
du tilkendes førtidspension, hvis du opfylder betingelserne for dette. Modtager du allerede førtidspension, kan du selv vælge, om du vil benytte den nye reform efter 2003 eller stadig høre under den gamle ordning. Kontakt Nyreforeningens socialrådgiver hvis du overvejer at modtage førtidspension efter de nye regler. Tilkendt efter 1. januar 2003 Før der eventuelt rejses en pensionssag, skal kommunen vurdere din arbejdsevne. Din arbejdsevne skal være varigt nedsat, og nedsættelsen skal være af et sådan omfang, at du ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved almindeligt arbejde. Hvis din arbejdsevne kan forbedres ved aktivering, revalidering eller andet, så du kan forsørge dig selv, enten på almindelige vilkår, via overenskomstens sociale kapitler eller i fleksjob, så anses din arbejdsevne ikke for varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Alle relevante aktivt rettede støtteordninger skal afprøves, før det kan dokumenteres, at din arbejdsevne er varigt nedsat. Til brug for denne vurdering skal din kommune udarbejde en såkaldt ressourceprofil i samarbejde med dig. Når denne afklaring er gennemført, vil din kommune vurdere, om du fortsat skal søge et job på almindelige vilkår, om du skal have et job på særlige vilkår, f.eks. fleksjob, eller om du skal indstilles til førtidspension. Du kan søge førtidspension fra det 18. til det 65. år. Førtidspensionen for en enlig svarer til maks. sygedagpenge. Førtidspension for gifte og samlevende svarer til 85 % af sygedagpengene brutto årligt. Som førtidspensionist reguleres dine indtægter efter ægtefælle/samlevers indtægter. Der er fastsat et fradragsbeløb, så pensionen kun nedtrappes, når indtægterne overstiger dette beløb. Pensionsreformen indeholder alene regler for kompensation for manglende indtjening ved 5
erhverv og ikke regler om kompensation for merudgifter på grund af dit handicap. Så har du udgifter på grund af din nyresygdom, som du ikke ville have haft, hvis du var rask, skal du søge om handicapkompenserende ydelser se pjecen Nyresyg & merudgifter. Der er ikke mulighed for at søge helbredstillæg for førtidspensionister efter de nye regler. Ressourceprofilen arbejdsevnemetoden Ressourceprofilen skal beskrive og vurdere dine ressourcer og eventuelle barrierer i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Ressourceprofilen skal ifølge lovgivningen altid bruges i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Ressourceprofilen fokuserer på: Uddannelse Arbejdsmarkedserfaring Interesser Sociale kompetencer Omstillingsevne Indlæringsevne Arbejdsrelevante ønsker Præstationsforventninger Arbejdsidentitet Bolig og økonomi Sociale netværk Helbred Ressourceprofilen er et vigtigt redskab i samarbejdet mellem dig og jobcentret. Den er din mulighed for at medvirke ved behandlingen af din sag og en god mulighed for at få indsigt i jobcentrets vurdering af din arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at du deltager konstruktivt i samarbejdet og aktivt forholder dig til jobcentrets vurderinger. Du kan læse mere om ressourceprofilen på www.minarbejdsevne.dk. 6
Supplerende arbejdsmarkedspension Den supplerende arbejdsmarkedspension giver førtidspensionister mulighed for at spare op til deres alderdom ligesom de fleste lønmodtagere. Hvis du er interesseret i at komme ind under ordningen, skal du kontakte sagsbehandleren i din kommune. Tilkendt før 1. januar 2003 Pensionister, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse inden den 1. januar 2003, behandles efter de gamle regler. Det betyder, at en førtidspensionist, der af helbredsmæssige årsager søger forhøjelse af sin førtidspension, skal behandles efter de gamle regler. Under de gamle regler findes der fire forskellige former for førtidspension: Højeste førtidspension Tilkendes personer mellem 18 og 59 år, som har ingen eller minimal resterhvervsevne. Der skal være tale om et permanent erhvervsevnetab, og det skal gælde ethvert job. Årsagerne skal være fysiske eller psykiske. Pensionen består af: Grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb. Mellemste førtidspension Tilkendes personer mellem 18 og 59 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne på mindst 2/3. Årsagerne kan være fysiske eller psykiske. Denne pension kan også tilkendes personer mellem 60 og 64 år, hvis man opfylder betingelserne for at få den højeste førtidspension. Pensionen består af: Grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb. Forhøjet almindelig førtidspension Tilkendes personer mellem 18 og 59 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne med mere end 50 %. Årsagerne skal være fysiske eller psykiske. Det kan også være en kombination af dårligt helbred og sociale årsager. Pensionen består af: Grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb og tillægsydelse. Almindelig førtidspension Tilkendes personer mellem 60 og 64 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne på under 50 %. Der kan også være tale om en kombination af dårligt helbred og sociale årsager. Pensionen består af: Grundbeløb, pensionstillæg og tillægsydelse. Ansøgning om forhøjelse af førtidspension Såfremt der er sket en væsentlig forværring af dit helbred, siden du fik tilkendt din førtidspension, kan der være mulighed for at søge om forhøjelse af din førtidspension. Forværringen skal kunne dokumenteres lægeligt. Hospitalets eller Nyreforeningens socialrådgiver kan hjælpe dig med at søge forhøjelse af pensionen. 7
Pensionselementerne Grundbeløb Bliver reguleret på baggrund af din samlede personlige indkomst. Beløbet er skattepligtigt. Pensionstillæg Bliver reguleret på baggrund af din og din ægtefælle/samlevers samlede indkomster. Hvad du får i pensionstillæg afhænger af, om du bor alene eller er samlevende/gift. Beløbet er skattepligtigt. Invaliditetsbeløb Bliver ikke reguleret ud fra dine indtægter. Beløbet er skattefrit. Erhvervsudygtighedsbeløbet Bliver ikke reguleret ud fra din indtægt. Beløbet er skattepligtigt. arbejdsevne. Dog skal der laves en ressourceprofil. Taksten for invaliditetsydelse pr. 1. januar 2014 er: 2.892 kr. pr. måned. Bistandstillæg Modtager du førtidspension søgt før den 1. januar 2003 eller invaliditetsydelse, og du har behov for personlig bistand til personlig hygiejne eller bistand i forbindelse med, at du er i hjemmehæmodialyse, har du mulighed for at søge bistandstillæg. Hvis du er gift eller samlevende, er der en forventning om, at din ægtefælle træder til og yder hjælpen. Der vil derfor blive lagt særlig vægt på, at behovet for bistand opstår på uforudsigelige tidspunkter. Førtidsbeløb Bliver ikke reguleret ud fra din indtægt. Beløbet er skattefrit. Invaliditetsydelse Det er en betingelse for, at du kan få invaliditetsydelse, at den er søgt før den 1. januar 2003, og at du ville have haft ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis du ikke havde haft erhvervsarbejde. Invaliditetsydelsen kan fratages, hvis du ikke længere opfylder betingelserne for højeste eller mellemste førtidspension, f.eks. efter en transplantation. Hvis du søger førtidspension, skal du behandles efter de gamle pensionsregler med vurdering af din erhvervsevne og ikke af din Husk Personer, der har fået tilkendt førtidspension før den 1. juli 1999, bevarer deres førtids-, invaliditets-, og erhvervsudygtighedsbeløb indtil de fylder 67 år. 8
Sikkerhed for førtidspension Når du får førtidspension efter de gamle regler, så kan du nu begynde at arbejde uden risiko for at miste retten til din førtidspension. En ny regel betyder, at kommunen ikke kan frakende dig retten til pensionen, selvom du begynder at arbejde. Det betyder også, at hvis din erhvervsevne forbedres efter en nyretransplantation, så mister du ikke din førtidspension. Du kan arbejde samtidig med førtidspensionen, men hvis du arbejder meget, kan førtidspensionen sættes på pause. Hvis det viser sig, at du alligevel ikke kan klare dit arbejde, så har du altid sikkerhed for, at du kan vende tilbage til førtidspension. Det gælder uanset, hvor meget og hvor længe du arbejder. Sikkerheden for førtidspension gælder den offentlige førtidspension. Hvis du modtager udbetalinger fra en privat pensionskasse, skal du være opmærksom på, at der kan være andre regler. Kontakt dit pensionsselskab for at undersøge de regler, der gælder for dig. Skånejob med løntilskud Du har mulighed for at få et skånejob med løntilskud, når du er: Under 65 år. Modtager førtidspension. Ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på det ordinære arbejdsmarked. Det er din kommune, der skal hjælpe dig med at finde et egnet skånejob, hvor man kan tage hensyn til dine arbejdsmæssige begrænsninger og behov. Du kan få skånejob på fuld tid og deltid. Et skånejob indebærer løntilskud til både private og offentlige arbejdsgivere. Du kan læse pjecen om skånejob udgivet af Center for Ligebehandling af Handicappede på www.clh.dk. 9
Takster for førtidspension før 2003 (førtidspensionslov 13-14) pr. 1.januar 2014 reelt enlige andre Grundbeløb pr. mdr. 5.997 kr. 5.997 kr. Pensionstillæg pr. mdr. 6.229 kr. 3.010 kr. Invaliditetsbeløb pr. mdr. 2.916 kr. 2.916 kr. Erhvervsdygtighedsbeløb pr. mdr. 4.024 kr. 3.96 kr. Førtidsbeløb pr. mdr. 1.526 kr. 1.526 kr. Ekstra tillægsydelse pr. mdr. - almindelig førtidspension 2.916 kr. 2.916 kr. - forhøjet almindelig førtidspension 1.390 kr. 1.390 kr. Tillæg (førtidspensionslov 16) Bistandstillæg Plejetillæg 3.047 kr./mdr. 6.082 kr./mdr. Fradrag (førtidspensionslov 29) fradragsbeløb grænser Grundbeløb - enlige 305.700 kr. (60) 416.400 - gifte 207.500 kr. (60) 319.600 Pensionstillæg - enlige 67.500kr. (30,9) 177.700 - reelt enlige 67.500kr. (30,9) 304.800 - samgifte m/pensionist 135.400 kr. (16) 355.800 - andre gifte 135.400 kr. (32) 244.600 - fradrag ægtefælle/samlevers indtægt: højst 50 % af 211.100 Personligt tillæg, enlige 19.400 kr. 66.500 kr. Personligt tillæg, gifte 38.500 kr. 133.400 kr. Personlig tillægsprocent - enlige minus 1 % pr. 474 kr. udover 19.400 - gifte minus 1 % pr. 955 kr. udover 38.500 Helbredstillæg (førtidspensionslov 18) Formuegrænse Invaliditetsydelse (førtidspensionslov 21) 81.500 kr./år 2.935 kr./mdr. 10
Folkepension Når du fylder 65 år, er du ikke længere berettiget til førtidspension, og du kan søge folkepension. En folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Følgende kriterier har betydning for folkepensionens størrelse: Har du dansk indfødsret? Har du fast bopæl i Danmark? Hvor længe har du boet i Danmark? Supplerende pensionsydelse Ældrecheck I forbindelse med Finanslovsforhandlingerne er der indført en supplerende pensionsydelse også kaldet ældrecheck til folkepensionister. Ydelsen er et engangsbeløb, der udbetales med januar-pensionen til folkepensionister, der kun har en begrænset indtægt ved siden af deres sociale pension. Fyldte du 60 år før den 1. juli 1999, får du først folkepension, når du fylder 67 år. 11
Tillæg til både folke- og førtidspensioner Som folke- og førtidspensionist efter de gamle regler kan du udover de faste beløb, som pensionen består af i særlige tilfælde søge om: Helbredstillæg og udvidet helbredstillæg Du har mulighed for at få et helbredstillæg, hvis din formue ikke er større end 80.300 kr. Helbredstillægget dækker op til 85 % af dine egne udgifter til medicin og til behandling hos fodterapeut, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og optiker. Hvis du opfylder betingelserne, vil du få tilsendt et tilskudskort fra din kommune. Til forskel fra personlige tillæg, der beror på et sagsbehandler-skøn, tildeles helbredstillæg efter faste regler i alle landets kommuner. Helbredstillæg kan ikke udbetales til personer, som modtager førtidspension efter de nye regler. Et udvidet helbredstillæg er et særligt helbredstillæg til dækning af tandproteser, briller og fodbehandling. Du kan få det udvidede helbredstillæg, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Det er et krav, at du samtidig er berettiget til det almindelige helbredstillæg. Du skal søge om det udvidede helbredstillæg, før din behandling påbegyndes. 12
Personligt tillæg Hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige, kan du søge om personlige tillæg. Der er ingen egentlige grænser for, hvad der kan søges til. Det kan f.eks. være medicin, briller, flytning, møbler, tøj, rejseudgifter i Danmark mv. Når du søger et personligt tillæg, foretager kommunen en samlet vurdering ud fra din økonomi, samt om der er tale om en rimelig udgift, som du ikke selv har mulighed for at afholde. En god rettesnor for, om du er berettiget til et personligt tillæg, er din personlige tillægsprocent. Hvor meget din personlige tillægsprocent er, fremgår af din pensionsmeddelelse fra kommunen. Den skal være på 100 %, før du kan få fuldt personligt tillæg. Den personlige tillægsprocent kan ikke udbetales til personer, som modtager førtidspension efter de nye regler. Rabatordninger for pensionister Som pensionist er der mange muligheder for at få særlige rabatter. Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 %, kan du få halv tvlicens. Du kan få rabat på transport og rejser og på kulturelle og sportslige aktiviteter. En hel del håndværkere, vinduespolerere og hjemmeservicefirmaer giver pensionistrabat. Ældreorganisationerne har også en række rabatordninger for deres medlemmer. Boligstøtte Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud. Boligydelse gives til pensionister, og er til både leje-, ejer- og andelsboliger. Boligstøtten er afhængig af husstandsindtægten, husstandens størrelse, boligudgiften og boligens størrelse. Boligsikring og boligydelse til lejere er skattefri og udbetales som månedligt tilskud. Boligsikring og boligydelse til ejer- og andelsboliger er også skattefri, men ydes i en kombination af tilskud og lån. 13
Hvis du vil have beregnet din boligstøtte, skal du kontakte Udbetaling danmark. Da lovgivningen er kompleks, kan det være vanskeligt selv at beregne boligstøtten. Varmetillæg Du har også mulighed for at søge om hjælp til dine varmeudgifter. Varmetillægget ydes efter faste regler, der gælder for alle landets kommuner. Du kan få tilskud til alle former for opvarmning, uanset hvilken type bolig du har. Din formues størrelse spiller ikke ind ved beregning af varmetillægget. Det er kun dine indtægter udover den sociale pension og varmeudgiftens størrelse, der har betydning for dette tillæg. 14
Pension og forsikring Private pensions- og forsikringsordninger De fleste lønmodtagere har i dag en pensionsordning igennem deres arbejde, og mange har også tegnet private pensionsordninger. Du skal derfor være opmærksom på, at en pensionsforsikring ofte udløser en invalidepension eller en invalidesum i form af et engangsbeløb, hvis du får tilkendt en offentlig social pension eller vurderes til at have en arbejdsnedsættelse på 2/3. Derfor er det altid vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i forsikringsbetingelserne. Hvis du er i tvivl, om du er berettiget til en pensionsydelse, bør du altid kontakte en pensionsrådgiver i din pensionskasse. Det er muligt at få ydelser fra flere pensionsselskaber samtidig. Sum ved kritisk sygdom Sum ved kritisk sygdom er en af dækningerne i den gruppeforsikring, som de fleste lønmodtagere har igennem deres pensionsordning. Forsikringen giver mulighed for, at du kan få udbetalt et engangsbeløb, der typisk ligger på mellem 100.000 og 150.000 kr. Beløbet er skattefrit. Formålet med sum ved kritisk sygdom er at give mulighed for en økonomisk hjælp her og nu til mennesker, der pludseligt rammes af alvorlig sygdom. Kronisk nyresvigt er i de fleste forsikringsaftaler omfattet af ordningen. Du skal henvende dig i det forsikringsselskab, hvor din arbejdsplads har tegnet forsikringen for at få udbetalt det skattefrie engangsbeløb. For en overvejende del af lønmodtagerne skal diagnosen være stillet efter den 1. oktober 1999, men få nærmere oplysninger i dit forsikringsselskab. Diagnosen skal være stillet inden du fylder 65 år. Er du mellem 60 og 65 år, skal diagnosen være stillet efter den 1. januar 2005. Lønmodtagernes Dyrtidsfond Du har mulighed for at få udbetalt din opsparing (indefrosne dyrtidsportioner), hvis du enten er fyldt 60 år, har fået tilkendt førtidspension, eller er/har været ramt af livstruende sygdom. Læs nærmere om reglerne for udbetaling af din opsparing på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside www.ld.dk. Du får en gang årligt en opgørelse fra LD, hvor du kan se dit indestående. Få pensionsoverblik De fleste pensionsselskaber er gået sammen om et online system, der hedder Pensions- Info. Her kan du i løbet af et øjeblik og få klik få overblik over dine pensionspenge, hvor de er, hvor meget der er sparet op osv. Du kan også beregne din efterløn, din førtids- og folkepension eller sende dine samlede pensionsoplysninger til din bankrådgiver, hvis du ønsker, de skal arbejde videre med dem. Det er gratis at benytte online systemet. Der er to veje til PensionsInfo: Du kan enten gå ind på www.pensionsinfo.dk eller gå via din netbank. Ved at benytte netbanken kan du sende oplysningerne til din bankrådgiver. Det er kun dig, der kan se dine egne oplysninger. Du skal logge ind med NEM-ID. 15
Nyreforeningen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon: 43 52 42 52 E-mail: mail@nyreforeningen.dk www.nyreforeningen.dk For 250 kr. om året bliver du medlem af Nyreforeningen og får en masse fordele. Læs mere og meld dig ind på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.