Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Kejs Birthe Frimodt-Møller

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Kejs Birthe Frimodt-Møller Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed København 2003

ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2002 COPYRIGHT SIF. København, November 2003. Uddrag herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er et selvstændigt institut under Sundhedsministeriet. SIF er et sektorforskningsinstitut med forskning og udredningsvirksomhed som hovedopgaver. Instituttets forskning omfatter undersøgelser af befolkningsgruppers sundhedsforhold, sygdomsforekomst, sygdomsårsager og sygdomskonsekvenser, forebyggelsesorienterede undersøgelser, miljømedicin, ulykkesforskning og sundhedstjenesteforskning. Instituttet har som særlig opgave, at gennemføre regelmæssige, nationalt repræsentative undersøgelser af den danske befolknings sundheds- og sygelighedsforhold samt at gennemføre registerbaseret forskning. Center for Ulykkesforskning blev oprettet på instituttet i 1999. Centerets hovedopgaver er at koordinere og styrke forskningen om ulykker samt at indsamle og formidle informationer om ulykker. Centeret udgiver et nyhedsbrev 3 gange om året (se Instituttets web adresse). Omslag: Foto Mogens Ulderup Rapporten kan købes ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed SVANEMØLLEVEJ 25 2100 KØBENHAVN Ø Telefon 3920 7777 Fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk/cuf Pris: 50,00 kr. + forsendelse ISBN 87-7899-059-9 ISSN 1602-7876 3

Forord I 2000 udgav Center for Ulykkesforskning rapporten Ulykker 1990-1999. Tal, trends og temaer. I denne rapport blev data fra de første 10 års data fra Ulykkesregisteret præsenteret, dels som en række tabeller, dels blev en række temaer belyst ved hjælp af data fra registeret. Denne rapport følges op hvert år af en årsrapport, hvor en tilsvarende række figurer og tabeller præsenterer tallene for det seneste år samt udviklingen for den seneste 10-års periode. Data for 2000 og 2001 blev publicerede i Årsrapport 2000 og Årsrapport 2001, og indeværende årsrapport præsenterer data for 2002. Centeret udgiver desuden et nyhedsbrev 3 gange årligt samt leverer analyser til myndigheder og andre institutioner. Ultimo 2002 blev der udgivet en CD med udtræks-program, der gør det muligt selv at gennemføre analyser på Ulykkesregisteret. Denne er nu opdateret med data fra 2002. Dataindsamlingen foregår i samarbejde med skadestuer på grundlag af den rutinemæssige registrering af tilskadekomne. Siden 1990 har Københavns Amts sygehuse i Glostrup og Herlev, Frederiksborg Amts sygehus i Frederikssund, Ribe Amts Centralsygehus i Esbjerg og Århus Amts Centralsygehus i Randers indsamlet oplysninger om ulykker, der har medført kontakt til skadestuen på disse sygehuse. Oplysningerne gælder alle typer af ulykker, dvs. ulykker i hjem og fritid, arbejdsulykker og trafikulykker. Data kodes og bearbejdes af særligt uddannede lægesekretærer, der også indlæser data i den centrale database. Lægesekretærernes store omhu og aktive interesse for deres arbejde er en forudsætning for kvaliteten af registerets data. Disse medarbejdere og skadestuernes personale skal have stor tak for deres indsats. Denne publikation er udarbejdet af medarbejderne ved Center for Ulykkesforskning: Birthe Frimodt-Møller (speciallæge i samfundsmedicin), Hanne Møller (cand. comm., informationsmedarbejder), Anne Mette Tranberg Kejs (cand scient i statistik) og Bjarne Laursen (cand. scient.). Statens Institut for Folkesundhed Center for Ulykkesforskning, Svanemøllevej 25 2100 København Ø telefon: 3920 7777 e-mail: ham@si-folkesundhed.dk (Hanne Møller) København, november 2003 Mette Madsen 4

Indholdsfortegnelse FORORD...4 INDHOLDSFORTEGNELSE...5 INDLEDNING...6 REGISTERETS INDHOLD...6 ULYKKER GENERELT...8 SKADESTUEKONTAKTERNES FORDELING PÅ ULYKKESTYPE, KØN OG ALDER...10 Børn og unges ulykker i trafikken...13 Fordeling på sygehuse...15 BAGGRUND...17 CENTER FOR ULYKKESFORSKNING...17 Registerets vedligeholdelse...17 Mål for ulykkesforekomst...18 Alvorlighedsmål...19 Ulykkestal i andre datakilder...19 Historisk baggrund for Ulykkesregisteret...19 5

Indledning Ulykkesstatistikken i denne publikation dækker tilskadekomst registreret i skadestuer i 2002 samt udviklingen for den seneste 10 års periode (1993-2002). En mere omfattende beskrivelse af perioden 1990-1999 blev som nævnt i forordet publiceret i 2000. Rapporten omfatter ikke ulykkesmønstre for dødsfald efter ulykker. Man skal i stedet søge oplysninger om dødsulykker i Dødsårsagsregisteret. Betydningen af at fokusere på skadestuetal fremgår af følgende forhold mellem skadestuekontakt, indlæggelser og dødsfald som følge af ulykker: I en befolkning på 1000 personer kan der på et år forventes 109 skadestuekontakter, 8 indlæggelser og mindre end 1 dødsfald (0,5) som følge af ulykker 1. (Sundhedsstyrelsen 1999) Planlægning af ulykkesforebyggelse alene på grundlag af oplysninger om ulykkesdødsfald eller indlæggelser som følge af ulykker må derfor anses for at være helt utilstrækkelig, hvis ulykkers samlede belastning af samfundet skal vurderes. I det følgende beskrives først registerets indhold, dvs. hvilke oplysninger om ulykker findes i registeret, og hvordan disse oplysninger fortolkes. De følgende kapitler illustrerer typiske skademønstre for hjemme- og fritidsulykker, arbejdsulykker og trafikulykker samt udvalgte temaer. Herefter beskrives i baggrundsafsnit Centerets opgaver og den historiske baggrund for registeret. I bilagene findes en række tabeller, som skulle gøre det muligt at finde oplysninger om de forskellige ulykkestyper. Registerets indhold Ulykkesregisteret indsamler skadestuedata om ulykker fra fem sygehuse: Esbjerg, Frederikssund, Glostrup, Herlev og Randers. Befolkningen i disse sygehuses optageområder er stort set repræsentativ for hele landet. I 1998 blev det samlede optageområde udvidet fra 38 til 40 kommuner med en befolkning på i alt ca. 788.000 i 2002 (i bilag 1 vises de kommuner, der indgår i de fem sygehuses optageområder). Optageområdet dækkede i 2002 14,7 % af den danske befolkning. I Ulykkesregisteret indgår kontakt til skadestue som følge af ulykke, der defineres som følger: "En ufrivillig hændelse karakteriseret ved en hurtigt virkende kraft eller påvirkning, som kan ytre sig i form af skade på kroppen". (kilde: NOMESKO Klassifikationen, 1997 (se nedenfor)). Registeret indeholder oplysninger om omstændighederne ved ulykkeshændelser. Registreringen foretages efter den Nordiske ulykkesklassifikation 2, som også anvendes i Landspatientregisteret (LPR). Klassifikationen er opbygget i moduler, og disse er i princippet hierarkiske, således at oplysninger kan kodes på et overordnet eller mere detaljeret niveau. LPR anvender det overordnede niveau i et 6

nærmere afgrænset sæt oplysningstyper, hvorimod Ulykkesregisteret anvender det detaljerede niveau og alle moduler, som er relevante for ulykker. Ulykkesregisteret koncentrerer sig om omstændigheder ved skaders opståen, fordi viden om disse forhold har betydning for forståelsen af hændelsesforløbet og dermed for valg af den indsats, der er påkrævet for at forebygge lignende hændelser i fremtiden. Omstændighederne ved skaders opståen beskrives ud fra følgende oplysninger: Skadested er beskrivelsen af stedet for ulykken (boligområde, transportområde, institutions-/skoleområde osv.). Skadesmekanisme beskriver, hvordan skaden opstod, f.eks. ved fald, klemning, snit, forgiftning, varme- eller kuldepåvirkning osv. Aktivitet angiver formålet med den tilskadekomnes aktivitet på skadetidspunktet, f.eks. leg, sport eller idrætsudøvelse, arbejde (i erhverv) eller ulønnet arbejde som husholdningsarbejde osv. For ulykker sket i forbindelse med sport registreres sports- eller idrætsgren. Arbejds- og trafikulykker beskrives nærmere med oplysninger, der er særligt relevante for disse kategorier. For arbejdsulykker registreres den tilskadekomnes branche (i det omfang, det er muligt, da oplysninger om erhverv desværre ikke indgår rutinemæssigt i de personlige stamoplysninger). For trafikulykker (køretøjsulykker) beskrives bl.a. den tilskadekomnes transportform, en eventuel modparts transportform, om den tilskadekomne var fører af eller passager i køretøjet, uheldssituation samt lys- og føreforhold. Afslutningsmåde dækker over skadestuens registrering af, hvordan behandlingen blev afsluttet i skadestuen. Efter undersøgelse tages der stilling til behandling, og i nogle tilfælde er behandling ikke relevant eller ikke mulig. Kategorien hjemsendt uden behandling dækker ikke blot tilfælde uden diagnosticeret skade, men også tilfælde som f.eks. visse knoglebrud, hvor der faktisk ikke gives behandling (f.eks. brud på ribben). Afsluttet efter skadestuebehandling angiver, at skaden forventeligt er færdigbehandlet fra lægelig side, og patienten må afvente opheling af læsionen. Afslutning til praktiserende læge/speciallæge angiver, at forløbet kræver yderligere kontrol og evt. efterbehandling fra lægelig side (f.eks. fjernelse af suturer). Tilsvarende efterbehandling kan af særlige grunde være indiceret i ambulatoriet på hospital, jf. kategorien afsluttet til ambulatorium. Endelig kan skadens art og hele hændelsesforløbet medføre indlæggelse på sygehus. Skadens art og lokalisation til kropsregion er tilsammen en beskrivelse af selve skaden (diagnosen). Disse oplysninger kodes efter en EU standard, som blev udarbejdet til brug i det tidligere EHLASS (se s. 19). Disse kodesæt anvender betegnelser på dansk (frem for latin) for at lette forståelsen hos brugere af data; der omtales blå mærker, hudafskrabning, knoglebrud, forbrænding/skoldning mv. og kropsregioner såsom hoved, ansigt, arme, ben mv. Herudover registreres også diagnoser (ICD-10). I registreringssystemet kan der beskrives op til 3 læsioner og dertil hørende kropsregion. Det skal dog bemærkes, at i analyserne, der fremgår af denne rapport, er den vigtigste læsion og dertil hørende kropsregion beskrevet. Der er med andre ord kun talt 1 læsion pr. skadestuekontakt. 7

Ulykker generelt Ulykker er opdelt i 3 hovedkategorier: Hjemme/fritidsulykker, arbejdsulykker og trafikulykker. For arbejdsulykkerne og trafikulykkerne gælder, at mange af disse ulykker også registreres af Arbejdstilsynet henholdsvis politiet såfremt disse myndigheder er kontaktet i forbindelse med ulykken, hvorimod hjemme/ fritidsulykker kun registreres på skadestuerne. Figur 1: Skadestuekontakternes fordeling i 2002 på de tre hovedkategorier hjemme/fritidsulykker, trafikulykker og arbejdsulykker. Arbejdsulykker 15% Hjemme/fritidsulykker 75% Trafikulykker 10% Hjemme/fritidsulykkerne er de helt dominerende med 3 ud af 4 ulykker. Figur 2: 250 Hjemme-fritidsulykker, arbejdsulykker og trafikulykker fordelt på alder. Antal pr. 1000 indb. 200 antal pr. 1000 150 100 50 0 0 4 5 9 10 14 15 19 20 24 25 29 30 34 35 39 40 44 45 49 50 54 55 59 60 64 65 69 70 74 75 79 80 84 85 89 90 94 95+ Hjemme/fritidsulykke Køretøjsulykke Arbejdsulykke Ulykkernes forekomst er forskellig for de tre ulykkestyper og varierer med alderen, jf. figur 2. Hjemme/fritidsulykker er kendetegnet af en U-formet kurve med flest kontakter hos børn (toppunkt i 10-14 års alderen) og hos ældre (stigende risiko med stigende alder). For arbejdsulykker ses en top i 20-29 års alderen, for 8

trafikulykker i 10-19 års alderen. For både arbejdsulykker og trafikulykker er mønsteret, at der er en faldende forekomst af ulykker med stigende alder. De sidste 10 år har forekomsten af skadestuekontakter ligget nogenlunde konstant. Dog ses en stigende tendens for hjemme-fritidsulykkerne de sidste 3 år. Figur 3. Udviklingen i skadestuekontakter for de tre ulykkestyper. Antal pr. 1000 indb. 120 100 antal pr. 1000 80 60 40 20 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hjemme/fritid Arbejde Trafik 9

Skadestuekontakternes fordeling på ulykkestype, køn og alder De tilskadekomne er ikke jævnt fordelt på køn og aldersgrupper. For hjemme /fritidsulykkernes vedkommende sker de fleste ulykker for børn og unge, idet ulykkeshyppigheden topper ved 12-års alderen for både drenge og piger (jf. figur 4a og 4b). For denne aldersgruppe spiller sportsulykker en dominerende rolle. Indtil 50 års alderen er der flere mænd end kvinder blandt skadestuekontakterne men herefter vender billedet, idet der blandt de ældste aldersgrupper er flest kvinder. Dette mønster hænger især sammen med fald og hoftebrud hos de ældre kvinder. Over 70-års alderen stiger ulykkesrisikoen igen, hvor faldulykker er den helt dominerende ulykkestype. I 2002 var der i alt 75.988 hjemme/fritidsulykker i Ulykkesregisteret, svarende til ca. 520.000 for hele Danmark. Figur 4a: 6000 Hjemme og fritidsulykker fordelt på køn og alder, 2002. Antal 5000 antal i UR 4000 3000 2000 1000 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ 0 Mænd Kvinder Figur 4b: 250,0 Forekomsten af hjemme- og fritidsulykker pr. 1000 personer i forskellige kønsog aldersgrupper, 2002. 200,0 antal pr 1000 150,0 100,0 50,0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ 0,0 Mænd Kvinder 10

Arbejdsulykkerne er vist i figur 5a og 5b. Hyppigheden topper i 20-24 års alderen for både mænd og kvinder. De dominerende skader var snit, kontakt med genstand i bevægelse, fremmedlegeme i øjet og klemning. Blandt skadestuekontakter efter arbejdsulykker var bygge- og anlægsbranchen for mænd samt socialog sundhedssektoren for kvinder de hyppigste brancher, jf. bilag 4.1 der viser en oversigt over alle brancher. I alt var der i 2002 14.994 arbejdsulykker i Ulykkesregisteret, svarende til 102.000 for hele Danmark, et fald på 2,5% siden 2001. Faldet er sket alene for mændenes vedkommende, for kvinderne er tallet stigende, med 3,5% til 3655 i Ulykkesregisteret. Det skal bemærkes, at figur 5b viser antallet af arbejdsulykker sat i forhold til befolkningen i de relevante aldersgrupper og ikke arbejdsstyrken! Figur 5: 2500 Arbejdsulykker fordelt på køn og alder, 2002. Antal. 2000 antal i UR 1500 1000 500 0 10 14 15 19 20 24 25 29 30 34 35 39 40 44 45 49 50 54 55 59 60 64 65 69 70 74 75 79 80 84 Mænd Kvinder Figur 5b: 100,0 Forekomsten af arbejdsulykker pr. 1000 personer i forskellige køns- og aldersgrupper, 2002. 80,0 antal pr 1000 60,0 40,0 20,0 0,0 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 Mænd Kvinder 11

Trafikulykkerne har en noget anden fordeling, som vist i figur 6a og 6b. Trafikulykker sker hyppigst omkring 16-års alderen, derefter falder de med alderen dog er der en lille stigning omkring de 80 år. Generelt sker der flere trafikulykker for mænd end for kvinder fra 5-års alderen og opefter. I 2002 skete der i alt 10.083 køretøjsulykker, svarende til ca. 69.000 for hele Danmark, en stigning på 3% siden 2001. Figur 6a: Køretøjsulykker fordelt på køn og alder, 2002 1000 800 antal i UR 600 400 200 0 0 4 5 9 10 14 15 19 20 24 25 29 30 34 35 39 40 44 45 49 50 54 55 59 60 64 65 69 70 74 75 79 80 84 85 89 90 94 Mænd Kvinder Figur 6b: 50,0 Forekomsten af køretøjsulykker pr. 1000 personer i forskellige køns- og aldersgrupper, 2002. 40,0 antal pr. 1000 30,0 20,0 10,0 0,0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90+ Mænd Kvinder 12

Børn og unges ulykker i trafikken Cyklen er for børn og unge det vigtigste transportmiddel. Cyklen er derfor også involveret i flest af ulykkerne blandt børn og unge op til 14 år (figur 7a). Langt størstedelen af cykelulykkerne i denne aldersgruppe (88%) er eneulykker, og skyldes sandsynligvis manglende træning og erfaring. Antallet af cykelulykker er nogenlunde konstant, og der er et relativt lille, men stigende antal bilulykker. Langt mere dramatisk er udviklingen for de 15-19 årige, hvor antallet af bilulykker nu nærmer sig antallet af cykelulykker (figur 7b). Dette er sandsynligvis et udtryk for at teenagere bevæger sig mindre og oftere transporteres i bil, eller eventuelt selv kører i bil for de ældstes vedkommende. Samtidig er knallert- og motorcykelulykkerne (herunder knallert 45) i denne aldersgruppe fortsat stigende. Figur 7a: 1800 1600 1400 1200 antal i UR 1000 800 600 400 200 0 Børn i alderen 0-14 år, der er kommet til skade ved trafikulykker. Antal 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Til fods Cykel Knallert, motorcykel Bil mm. Figur 7b: 900 Unge i alderen 15-19 år, der er kommet til skade ved trafikulykker. Antal 800 700 600 antal i UR 500 400 300 200 100 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Til fods Cykel Knallert, motorcykel Bil mm. 13

For de 20-24 årige har bilulykkerne overhalet cykelulykker i midten af 1990 erne og bilen er nu klart den hyppigste transportform involveret i trafikulykkerne for denne aldersgruppe - selvom antallet er stagneret de seneste år (figur 7c). Også i denne gruppe sker der færre cykelulykker, og knallert- og motorcykelulykkerne viser en faldende tendens. Figur 7c: 700 Unge i alderen 20-24 år, der er kommet til skade ved trafikulykker. 600 500 antal i UR 400 300 200 100 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Til fods Cykel Knallert, motorcykel Bil mm. 14

Fordeling på sygehuse Skadestuehenvendelserne i Ulykkesregisteret stammer fra registreringer på 5 udvalgte skadestuer på sygehusene i Glostrup, Herlev, Frederikssund, Esbjerg og Randers. Forholdet mellem de tre ulykkestyper er næsten det samme for de registrerende 5 skadestuer. Alle steder er hjemme/fritidsulykkerne de hyppigste, herefter kommer arbejdsulykker og endelig trafikulykkerne. Figur 8: Skadestuekontakter 2002 på de 5 skadestuer. Fordeling på ulykkestype. Antal pr. 1000 indb. Randers Esbjerg Frederikssund Herlev Glostrup 0 30 60 90 120 150 antal pr. 1000 Hjemme/fritidsulykker Arbejdsulykker Trafikulykker De følgende tre figurer (figur 9a, b, c) viser udviklingen i forekomsten af skadestuekontakter efter de forskellige ulykkestyper i 1993-2002. Generelt er der kun tale om mindre ændringer. Nogle af ændringerne skyldes udvidelse af optageområdet (f.eks. i Frederikssund fra 1998), hvilket kan forskyde fordelingen af ulykkestyper, hvis relativt flere eller færre virksomheder eller veje indgår i området. Desuden kan henvendelsesmønsteret ændre sig blandt dem, der selv tager på skadestuen. Disse analyser er baseret på befolkningstallet i optageområdet for de respektive sygehuse uden hensyntagen til skadestuekontakternes bopælskommune, jf. diskussion af mål for ulykkesforekomst (s. 18). Vandringen mellem sygehuse inden for og uden for Ulykkesregisterets område vil blive nærmere analyseret for hvert sygehus og for hver ulykkeskategori i et selvstændigt repræsentativitets studie i nærmeste fremtid. 15

Figur 9a: Skadestuekontakter efter hjemme/fritidsulykker fordelt på skadestue og år Antal pr. 1000 indb.. 140,0 120,0 antal pr 1000 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Glostrup Herlev Frederikssund Esbjerg Randers Figur 9b: 20,0 18,0 16,0 antal pr. 1000 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Skadestuekontakter efter trafikulykker fordelt på skadestue og år. Antal pr. 1000 indb. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Glostrup Herlev Frederikssund Esbjerg Randers Figur 9c: Skadestuekontakter efter arbejdsulykker fordelt på skadestue og år. Antal pr. 1000 indb. 30,0 25,0 antal pr. 1000 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Glostrup Herlev Frederikssund Esbjerg Randers 16

Baggrund Center for Ulykkesforskning Ulykkesregisteret har siden 1999 været placeret på Statens Institut for Folkesundhed i Center for Ulykkesforskning. Centeret har følgende opgaver: at drive og videreudvikle Ulykkesregisteret at stille bearbejdede data og informationer til rådighed for ministerier, styrelser, amter og kommuner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier, den europæiske database (det tidligere EHLASS projekt) m.fl. at tilstræbe, at der i løbet af en årrække etableres en national model for udvidet skaderegistrering, der kan supplere Landspatientregisteret at udføre ulykkesforskning, udredningsopgaver på ulykkesområdet og forskningsbaseret rådgivning. Formålet med Ulykkesregisteret er at indsamle oplysninger om ulykkeshændelser, således at data kan anvendes til monitorering og analyse af ulykker og disses årsager samt til planlægning og evaluering af den forebyggende indsats mod ulykker. Registerets vedligeholdelse På de fem sygehuse er ansat specialuddannede lægesekretærer, som koder og bearbejder data, der indlæses i en central database. Oplysningerne om ulykkeshændelser hentes fra den rutinemæssige registrering af tilskadekomne i skadestuen. Lægesekretærerne mødes regelmæssigt for at diskutere kodespørgsmål, således at der kan vedligeholdes den bedst mulige ensartede kodestandard. Center for Ulykkesforskning har ansvaret for vedligeholdelse og drift af registeret og dermed også ansvaret for koordinationen af sekretærernes arbejde. I 1998 blev registreringssystemet opdateret bl.a. med den seneste reviderede udgave af den Nordiske ulykkesklassifikation 2. Dette har medført visse ændringer i enkelte kodesæt, som anvendes til beskrivelse af ulykkeshændelserne. Siden 2001 er inddateringen til Ulykkesregisteret sket online, således at databasen indeholder helt aktuelle data. Dette giver mulighed for at lave mere aktuelle udtræk. Vi arbejder også på at udvide registerets dækningsgrad med hensyn til geografisk udbredelse. Det sker bl.a. ved at motivere flere sygehuse til at påbegynde en udvidet ulykkesregistrering. På længere sigt er det planen, at der foruden ulykker også indsamles data om voldshændelser. Centeret stiller ekspertise til rådighed, såfremt sygehuse måtte ønske vejledning i tilrettelæggelse af ulykkesregistrering med samme indhold som Ulykkesregisteret. 17

Mål for ulykkesforekomst Ulykkesregisterets data dækker som før nævnt skadestuekontakter. De tal, der vises i denne rapport, kan ikke tages som udtryk for det samlede antal ulykker, der er sket i de optageområder, som dækkes af de registrerende sygehuse, men kun den del af ulykkerne, der fører til kontakt med skadestuen. Ulykkesregisteret dækker i princippet overlevende efter ulykker og ikke dødsulykker. Som omtalt i indledningen må oplysninger om omstændigheder ved dødsfald efter ulykker søges i Dødsårsagsregisteret. De fleste indlæggelser efter ulykkeshændelser sker via skadestuen, men i nogle tilfælde indlægges patienten uden om skadestuen. Sådanne tilfælde bliver ikke registreret i Ulykkesregisteret. Det er ikke hensigten med Ulykkesregisteret at beskæftige sig med indlæggelsesforløb for tilskadekomne ud over den oplysning, at en skadestuekontakt har medført indlæggelse (jf. Registerets indhold). Oplysninger om indlagte patienter skal søges i LPR. Ulykkesregisteret har i sagens natur heller ikke oplysninger om tilskadekomst, hvor personen udelukkende er blevet behandlet af egen læge, eller tilskadekomst der alene er behandlet af personen selv. Der findes ingen officielle registre over sygdomme inklusive personskader der er behandlet i almen praksis. I befolkningsundersøgelser kan forekomst af ulykker belyses ved direkte udspørgen af befolkningen. Statens Institut for Folkesundhed har i 1987, 1994 og 2000 gennemført undersøgelserne Sundhed og sygelighed i Danmark, og heri indgik spørgsmål om ulykkesforekomst hos den voksne befolkning. Tallene fra undersøgelsen i 2000 indikerer at kun ca. halvdelen af de tilskadekomne henvender sig på skadestuen eller bliver indlagt på et hospital. Andre går til deres egen læge, eller klarer skadebehandlingen selv. Rapportens mål for ulykkesforekomst bygger på antal kontakter og ikke personer. I løbet af et år kan samme person komme ud for flere ulykker. Indføjelsen af personnummer i registerets data udvider forskningsmulighederne væsentligt, herunder f.eks. analyser af, hvor mange personer de forskellige ulykkestyper er fordelt på. Sådanne analyser er aktuelt under planlægning. De i rapporten beregnede rater angiver antal skadestuekontakter pr. 1.000 personer i optageområderne. Skadestuekontakterne er medregnet uanset den skadedes bopælskommune. Dette mål har den ulempe, at vi medregner kontakter, hvor personen bor uden for optageområdet, men til gengæld mangler de personer, som bor i området men bliver behandlet på et andet sygehus. Hvis der er balance mellem disse to tal, er fejlen uden betydning. Da risiko for ulykke bl.a. er afhængig af køn og alder, vil denne balance være afhængig af, om vandringen mellem sygehuse inden for og uden for Ulykkesregisterets område er ens for alle køns- og aldersgrupper samt ens for forskellige ulykkestyper. Det er næppe tilfældet, da både arbejds- og trafikulykker vil afspejle en mobilitet i befolkningen. Det samme gælder ulykker i forbindelse med uddannelsessteder og visse fritidsaktiviteter. En ny undersøgelse af Ulykkesregisterets repræsentativitet 3 viser, at der generelt er en nogenlunde balance for hjemme/fritidsulykker. Der planlægges aktuelt analyser til vurdering af repræsentativitet for registerets data vedr. arbejds- og trafikulykker. Vi har valgt at bruge målet, antal skadestuekontakter pr. 1.000 personer i optageområderne, fordi vi ønsker at udnytte de 18

detaljerede oplysninger om ulykkeshændelserne, som findes i Ulykkesregisteret og som ikke findes i LPR. Alvorlighedsmål Afslutningsmåde, nævnt i indledningen vedr. Ulykkesregisterets indhold, kan til en vis grad belyse skadernes alvorlighed. Set ud fra ressourceforbrug for sygehus- og øvrig lægelig behandling kan afslutningsmåderne anskues efter alvorlighed i stigende orden fra hjemsendt uden behandling til indlæggelse på sygehus. Men en patient hjemsendt efter behandling i skadestuen kan være uarbejdsdygtig og hæmmet i udfoldelse af normale, daglige funktioner i kortere eller længere tid, afhængigt af skadens art. Denne belastning for den enkelte og samfundet bør indgå i vurderingen af alvorlighed. Ulykkesregisterets data kan i sig selv ikke belyse dette. Inden for de nærmeste år planlægges registerundersøgelser, der kan beskrive konsekvenser af tilskadekomst i forhold til oplysninger i bl.a. erhvervsregistre i Danmarks Statistik. Formålet er at beskrive alvorlighed i bredere forstand end det eksisterende mål, AIS (Abbreviated Injury Scale), som fokuserer på risiko for død ved et givet traume forårsaget af trafikulykke. Ulykkestal i andre datakilder Ud over Ulykkesregisteret registreres der ulykker følgende steder 4 : Dødsfald (personer) efter ulykker i Danmark registreres i Dødsårsagsregisteret i Sundhedsstyrelsen. Skadestuekontakter efter ulykker i hele landet registreres i Landspatientregisteret (LPR) i Sundhedsstyrelsen, dog med betydeligt færre detaljer end i Ulykkesregisteret. Desuden er der registrering af ulykker, herunder en meget detaljeret registrering af trafikulykker med stedfæstelse, hos Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) ved Odense Universitetshospital. Der er desuden på andre af landets skadestuer forskellige projekter i gang vedrørende stedfæstelse af trafikulykker. Foruden sygehusstatistik findes politiets oplysninger om tilskadekomne i VIS (Vejsektorens Informations System), dette register er designet til i fremtiden også at indeholde data fra sygehusene. Tilsvarende registreres tilskadekomne personer i forbindelse med arbejdsulykker i Arbejdsskaderegisteret. For arbejdsulykker skal man være opmærksom på, at definitionen anvendt i skadestueregistreringen er bredere end Arbejdstilsynets definition. Historisk baggrund for Ulykkesregisteret Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed har historisk set oprindelse i EU projektet EHLASS (European Home and Leisure Accident Surveillance System), som Danmark tiltrådte i 1987. Dette europæiske projekt drejede sig fortrinsvis om at beskrive hjemme- og fritidsulykker og de involverede produkter. Projektet havde til formål at etablere et overvågningssystem til fordel for forbrugersikkerhed, da man i forbindelse med EF-aftaler om det indre marked i 1993 ville få en fri udveksling af produkter over landegrænser. Forbrugerstyrelsen i Danmark har fra projektets begyndelse været en vigtig samarbejdspartner, idet styrelsen udnytter data bl.a. til overvågning af direktiver om produktsikkerhed og dermed kan tilgodese forbrugerbeskyttelse. EHLASS ophørte som selvstændigt projekt med udgangen af 1998, men dataindsamlingen om hjemme- og fritidsulykker fortsætter under EU s 19

handlingsprogram for skadeforebyggelse, 1999-2003. Som grundlag for dette handlingsprogram er den europæiske EHLASS database videreført efter samme principper, der gjaldt for det tidligere projekt: Dataindsamlingen sker på skadestuer ved et antal sygehuse i de deltagende medlemslande (siden 1999 12 lande og ca. 75 sygehuse i alt). Enkelte lande benytter befolkningsundersøgelser til indsamling af oplysninger om ulykkesforekomst. Data opsamles i en europæisk database betegnet ISS (Injury Surveillance System) efter en fælles standard beskrevet i en fælles kodemanual 5. I Danmark blev skadestueregistreringen iværksat på fem sygehuse, der siden 1989 har leveret årsdata om hjemme- og fritidsulykker. Samme år fremlagde regeringen sit Forebyggelsesprogram, hvor ulykkesforebyggelse var et af de prioriterede områder. For at kunne sætte lokal ulykkesforebyggelse i fokus, valgte man for nationale midler at udvide skadestueregistreringen på de fem sygehuse således, at der foruden hjemme- og fritidsulykker også blev registreret arbejds- og trafikulykker. Hermed opnåede man data om alle ulykkestyper, som kunne danne grundlag for planlægning, iværksættelse og evaluering af forebyggende initiativer i amter og kommuner. Et demonstrationsprojekt kaldt 5-by-projektet blev gennemført i perioden 1990-1993 efter det koncept, der kaldes lokalsamfunds baseret intervention. I realiteten gjaldt projektet 5 kommuner, der blev udvalgt inden for de fem sygehuses optageområder, idet der således kunne leveres ulykkesdata for projektkommunerne, som kunne sammenlignes med data vedrørende nabokommuner. EHLASS- og 5-by-projektet blev koordineret i et centralt sekretariat i Sundhedsstyrelsen. Efter afslutning af 5-by-projektet lykkedes det at opnå national finansiering af den fortsatte dataindsamling, således at Ulykkesregisteret kunne vedligeholdes som et samlet register. Dataindsamlingen vedr. alle ulykkestyper er således fortsat kontinuerligt siden 1990 på de samme 5 sygehuse. I 1999 flyttede Ulykkesregisteret til Statens Institut for Folkesundhed, hvor registeret indgår i Center for Ulykkesforskning. Noter: 1 Skadestuers virksomhed 1999; Dødsårsagsregisteret 1999. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen: nr. 5. og nr. 8 2000. 2 NOMESKO Klassifikation til brug i skaderegistrering. Dansk oversættelse af: NOMESCO Classification of External Causes of Injuries. Third revised edition. NOMESCO (Nordic Medico-Statistical Committee) 48:1997. 3 Johansen AMT et al. Coordination of the collection of information and data and improvement of the quality and representativeness of the data. Final Report. November 2001. Statens Institut for Folkesundhed. Projekt med støtte fra EU (VS/1999/5240 (99CVF3-302)). 4 Registre med oplysninger om ulykker er beskrevet i en tidligere rapport: Bay-Nielsen H, Frimodt-Møller B. Ulykker i Danmark. En oversigt baseret på EHLASS- og 5-by-projektets registre til brug for ulykkesforebyggelse. Sundhedsstyrelsen 1992. 5 Coding Manual V2000 for Home and Leisure Accidents, including product related accidents. ISS Database version 2002. August 2002. 4 20