artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog et meget større ordforråd. Det skal sikre, at de ikke allerede er tabt både sprogligt og vidensmæssigt, inden de begynder i skolen. Af: Vibeke Bye Jensen Der er ingen brok, når Mustafa, Abdul Kadir og Sainab skal i læsegruppe tre gange om ugen. For det er nemlig sejt at læse bøger. Børnene fra Stjernestuen i den integrerede institution Troldebo i Århusforstaden Trige deltager i et projekt med dialogisk oplæsning, som skal gøre deres sprog bedre og mere nuanceret. Og de elsker det. I dag skal de tre børn for første gang høre bogen 'Finn Hermann' om en krokodille, der spiser alt, hvad den møder på sin vej. Og ikke nok med, at børnene hører historien, de snakker også om, hvad en forfatter og en illustrator er. "Forfatteren er ham, der skriver i bogen," siger Sainab. "Ja, det er ham, der har skrevet alle ordene i bogen," siger pædagog Camilla Kalstrup og spørger: "Hvem er så illustratoren?" "Han tegner i bogen," siger Mustafa. "Ja, han har tegnet alle billederne i bogen," siger Camilla Kalstrup. Læsningen går ikke bare ud på at give børnene et større ordforråd, men også et nuanceret sprog. De skal lære de svære og sjældne ord at kende. I løbet af ugen vil børnene sammen med pædagogerne Camilla Kalstrup og Bitten Lyhr Michelsen gå fra oplæsning til at snakke om ordene, lege ordene, smage på ordene, tegne ordene og snakke om, hvad børnene synes om bogen. Og så vil de finde antonymer til nogle af ordene eller snakke om homonymer. Hvad er dog det, tænker du måske. Men det ved Mustafa, Abdul Kadir og Sainab, skønt de kun er fire-fem år. Antonymer er modsætninger som stor og lille, tyk og tynd, ond og god. Homonymer er ens ord, der betyder noget forskelligt som for eksempel ordet 'sukker'. For fremtiden. I Århus bliver alle børn med dansk som andetsprog sprogscreenet inden skolestart. Selvom de fleste tosprogede børn er født i Danmark, viser det sig, at de kommer i skole med to sprog, hvor ingen af dem er alderssvarende. I projektet 'Investering i børns fremtid'
skal dialogisk oplæsning forsøge at rette op på de dårlige sprogkompetencer og give disse børn et større ordforråd og mere viden. Maria Ellehuus Nielsen, der er sprogkonsulent i Videncenter for Integration i Århus Kommune, fortæller, at screeningerne har vist, at de tosprogede børn får travlt, hvis de skal indhente deres kammerater med dansk som første sprog. "I 2008 begyndte vi også at sprogscreene de treårige og kunne se, at vi skulle i gang tidligt, hvis det skulle batte noget. Projektet er et forsøg på at give et boost til skolestarterne og er obligatorisk for dem. Men vi lægger op til, at institutionerne også skal begynde at læse højt for de nul- til treårige, og at det skal fortsætte op i skolen," siger hun. Derfor har dialogisk oplæsning, som metoden kaldes, været i gang i 45 af Århus Kommunes daginstitutioner siden foråret. De cirka 300 børn, som deltager, fik undersøgt deres ordforråd inden starten og de vil blive undersøgt igen til næste forår for at se, om oplæsningen har virket. Inden projektet gik i gang, blev dialogisk oplæsning afprøvet i et pilotprojekt af et halvt års varighed. Her viste en undersøgelse af de 32 børns ordforråd, at de alle havde opnået en sproglig fremgang. Og det er bemærkelsesværdigt, mener Jette Løntoft, tosprogskonsulent og kvinden bag projektets metode. "Hos de fleste tosprogede børn er det faktisk sådan, at for hvert halve år, der går, sakker de en lille smule agterud set i forhold til et gennemsnitsbarn med dansk som modersmål. Her var ingen sakket bagud. Tre børn havde på det halve år haft en udvikling i deres ordforråd, der svarer til to års udvikling. Jeg tror, at vi har fat i noget af det rigtige, for i mine 25 år med tosprogsarbejde, har jeg aldrig før set så gode resultater," fortæller hun. Sprog og viden hænger sammen. Jette Løntoft har i tidens løb opfundet meget materiale til sprogstimulering. Hun har altid hyldet idéen om, at børn med dansk som andetsprog skal have ordene ind på mange forskellige måder, hvis de skal hænge fast. Hun mener, at det er helt nødvendigt, at børn har et stort ordforråd inden skolestart, ellers vil de hurtigt blive tabt i skolen. "Ordforrådet er centralt, for inden man kan tilegne sig grammatik, lave sætningsdannelse eller bare bruge sproget, skal man have et ordforråd af et vist omfang. Vi ser derfor, at børn virkelig er på den, når deres ordforråd er for småt og for unuanceret. Ved at læse højt giver vi børnene mulighed for at møde de sjældne ord, som vi ikke så ofte bruger i talesproget. Det kræver en meget stor bevidsthed hos voksne, hvis de i deres talesprog skal kunne nå en lige så høj sproglig kvalitet i den daglige omgang med børnene som den, der er i bøgerne," siger hun. Derfor er det heller ikke pjat, når børnene lærer, hvad en forfatter og en illustrator er. Eller at de får afprøvet, hvad det vil sige at blafre med armene, og lærer, hvad forskellen på spæne og spurte er. "Sprog og viden hører tæt sammen. Vi ved, at højtlæsning gør børn klogere. De får et større ordforråd,
de får en større viden, og de får en større omverdensforståelse. Har man et lille sprog, har man også en lille viden, så på alle måder bliver de her børn jo ramt. I projektet møder børnene sproget i sammenhænge, som er lystbetonede. Jeg tror klippefast på, at børn kun udvikler sig, hvis de oplever noget positivt. Og de meldinger, vi får alle steder fra, er, at børnene er vilde med det her," siger hun. Selvom Jette Løntoft helst ville være begyndt med de mindste børn, kan hun også se en fordel ved at begynde med skolestarterne. "Når den sejeste dreng, som alle ser op til i børnehaven, pludselig elsker bøger og sidder af egen fri vilje og 'læser', så siger den fireårige og den treårige: 'Må jeg også det?' På den måde får vi børnene til at lave motivationsarbejdet. Den gevinst havde vi ikke opnået, hvis vi var startet med de mindste," siger hun. Dansk light. Bøgerne i projektet er valgt, fordi de både har mange gode ord og indeholder gode historier, som fanger børnene. "Børnene finder ud af, at de får dejlige oplevelser med bøgerne. I pilotprojektet sagde pædagogerne, at børnene refererede til bøgernes univers i deres samtaler, at de 'læser' højt for baby i rollelegen og på anden måde inddrager historierne i deres hverdag. Det sker jo, fordi historierne taler til børnene," siger hun. Når historierne taler til børnene, lærer de også de svære ord. Og det skal de, for et af problemerne ved tosprogede børns sprog er, at det er alt for unuanceret, mener Jette Løntoft. "Jeg siger ofte, at de taler dansk light. De mangler for eksempel tillægsord i deres spontansprog. For tosprogede er du enten god eller dum, men alt, hvad der ligger derimellem, kender de ikke noget til. Og hvis man har et sprog, der beskriver verden i sort/hvid, så er ens verden også sort/hvid," siger hun. For at lære børnene de svære og sjældne ord er det ikke nok at forklare ord ved hjælp af andre ord. Det skal gøres konkret. Hvis 'at stå på række' dukker op i en historie, så lad børnene stå på række eller sæt ting i en række. Hvis ordet er 'lodtrækning', så lav en lodtrækning med børnene. "Det handler om, at man får ordene kropsliggjort. Mange tosprogede børn aner ikke, hvad delene på deres egen krop hedder, og hvis vi bare fortæller dem det, lærer de det ikke," siger Jette Løntoft. Meningsfulde ord. Al sprogtilegnelse går fra den meningsfulde helhed, hvor sproget bruges kommunikativt, og ned til sprogets detalje. Aldrig omvendt, forklarer Jette Løntoft: "Hvis vi tænkte os, at det var omvendt, skulle vi øve ordet mor med vores små børn, indtil de kan sige mor, og kun bruge ordet mad, indtil de kan sige mad. Men sådan gør vi jo ikke. Vi taler med dem, som om de forstår det, samtidig med at vi agerer i verden, og den ageren er meningsfuld. Den har et formål." Når børnene øver ordene 'tunge', 'mund' og 'hals', så er det fordi, de ord giver mening i bogen 'Poul, en cool
giraf'. Det strider mod børns måde at lære sprog på, hvis vi lærer dem enkeltord og helst navneord, og tror, at de kan dansk, når de kan 100 af ordene, mener Jette Løntoft. "Jeg har valgt nogle ord, som er til at arbejde med, og som er interessante for børnene, fordi de indgår i historien og skaber mening der. Bogen giver os den meningsfulde helhed, hvor sproget har et kommunikativt formål, nemlig at fortælle en god historie. Og hvem vil ikke gerne høre en god historie?" spørger hun. Pas på sproghuller. Metoden med dialogisk oplæsning virker, fordi alle i projektet forventer, at børnene kan lære flere ord, at de kan lære de svære ord, og at de kan få gavn af bøgerne på alle mulige måder. Og fordi der sættes ind med en målrettet, systematisk og kontinuerlig indsats, mener Jette Løntoft. "Man ved jo nu, at børn ikke automatisk lærer sprog af at komme i børnehave. De byggeklodser, børn udvikler sig af, henter de ikke i daginstitutionen, men derhjemme. Ikke alle børn får tilstrækkeligt med byggeklodser med sig, og de får det vanskeligt i daginstitutionerne, hvor børnene automatiserer det, de lærer derhjemme. De afprøver det og får det sat på plads ved at gøre det sammen med andre. Det går godt for middelklassens børn, men ikke for børn fra svagere familier. De skal først vækkes rent sprogligt, og det bliver de med dialogisk oplæsning," siger hun. Der er meget stor forskel på, hvor stort børns ordforråd er, når de kommer i institution, og forskellen vokser hvert eneste år. Når de starter i skolen, så er forskellen større, end den var i børnehaven. I første klasse er den større, end den var i børnehaveklassen. Og det fortsætter. Forskerne er nået frem til, at det er sådan, fordi man for hvert ord, man tilegner sig, får en lille hjælper, som støtter tilegnelsen af flere nye ord. "Undersøgelser af danske børns ordforråd viser, at børn i 30 måneders alderen har mellem 250 og 720 ord. Barnet med det største ordforråd har 720 små hjælpere, mens barnet med det mindste ordforråd kun har 250. Det betyder, at de børn, der starter svagt, aldrig når op på niveau med dem, der har et bedre udgangspunkt," siger Jette Løntoft. Derfor er det ifølge Jette Løntoft helt forkert, hvis man tror, at børn lærer dansk, hvis de tvinges i børnehave, uden at man samtidig laver en særlig indsats. Eller endnu værre, at man tror, at man kan bryde den sociale arv ved at give børnene lektiehjælp i femte klasse. "For de børn er løbet kørt for længst. Forskerne siger klart, at jo tidligere man sætter ind over for børn med et lille ordforråd, jo mere hjælper det. Man skulle lære af det forebyggende arbejde på tandlægeområdet. Her venter man ikke, til barnet har 15 huller, med at lære det at børste tænder. Men huller i ordforrådet gør man ikke noget ved. Dem lader man vokse og udvikle sig. Det ville være langt klogere at forebygge, at hullet opstår," siger hun. Jette Løntoft har udviklet et arbejdshæfte til metoden, og
i øjeblikket kan man kun få fat i det ved at kontakte Jette Løntoft på mail: sprogvejleder@pc.dk. Vil du vide mere om projektet i de århusianske institutioner, kan Maria Ellehuus Nielsen kontaktes på mail: mael@aarhus.dk Børn & Unge nr. 27 / 2010 Børn&Unge - fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL. Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø tlf. 35465000