HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange stoffer. Måske er du selv stødt på stoffer i din omgangskreds eller i byen. Kolofon Stoffer hvordan virker de, og hvordan ser de ud Sundhedsstyrelsen, 2013 Udgiver: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S www.sst.dk Emneord: stoffer, narkotika, euforisende stoffer Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 5. oplag, 1. udgave Versionsdato: 16. december 2013 Tryk: GP tryk ISBN online: 978-87-7104-001-2 ISBN print: 978-87-7104-002-9 Mange unge får tilbudt stoffer. Der er ca. 40 % af danske unge under 25 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10 %, der har prøvet et eller flere andre illegale stoffer. Så det er langt fra noget, alle gør. De fleste, der har prøvet stoffer, nøjes med at prøve én til to gange. Hvor sælges stofferne Du kan blive tilbudt stoffer mange steder til private fester, i byen eller på gaden. Men faktisk er det mere sandsynligt, at du vil blive tilbudt stoffer af en ven end en fremmed kriminel eller pusher. Uanset hvor stofferne kommer fra, er det er dog stadig lige ulovligt, og man bliver straffet ifølge den danske lovgivning for besiddelse af stoffer. Hvor farlige er stoffer Der er altid en risiko ved at tage stoffer. Og det er nøjagtigt lige så farligt at tage stoffer på en mandag som en lørdag nat i byen. Alle 2. 3.

stoffer kan give dig en rigtig dårlig oplevelse. Du kan blive meget utilpas fysisk og psykisk fx kaste op eller få panikangst. Desuden kan du komme alvorligt til skade ved ulykker eller i trafikken, fordi din dømmekraft, dine reaktioner og bevægelser ikke er godt tunede. De fleste af stofferne kan give dig en alvorlig forgiftning og mange af stofferne, kan du direkte dø af. Så der er altid en akut risiko ved stoffer også første gang, du tager dem. Hvad sker der i dit hoved Det er hjernen, der styrer vores sanseoplevelser, handlinger, tanker, behov og følelser både bevidste og ubevidste. Et særligt område i hjernen er belønningssystemet, der gør dig glad og tilfreds, når du fx lige har spist, drukket eller har haft sex. Det er det system, der sørger for, at du lærer at gøre de ting, du bliver glad af. Og det er belønningssystemet, som stofferne kemisk stimulerer, så du kan blive afhængig. Stoffer påvirker hovedsageligt hjernen og centralnerve-systemet, som først færdigudvikles, når du er helt voksen. Derfor har du lettere ved at blive afhængig, når du er ung. Desuden har du som meget ung sværere ved at styre en rus, du bliver hurtigere forgiftet og kommer lettere ud for ulykker. Det hele afhænger af, hvordan lige præcis din krop og din hjerne reagerer, hvilket er meget individuelt. Samtidig betyder det også noget, hvilke omgivelser du er i stilhed, larm, tryghed eller uro vil alt sammen påvirke rusen forskelligt. Hvor meget ved du om stoffer Hvis du støder på stoffer, er det rigtig godt at vide noget om dem på forhånd. I denne guide kan du læse alt om, hvordan stoffer virker, hvordan de ser ud, og hvad du kan gøre for at passe på dig selv og dine venner. Hvilke typer stoffer findes der På de næste sider kan du læse om de mest almindelige (illegale) stoffer. Stofferne er delt op i 3 grupper efter deres rusvirkning: Sløvende stoffer, stimulerende stoffer og hallucinogene stoffer. Nogle stoffer er 100% kemisk fremstillet, mens andre primært er lavet på basis af planter. At der er naturlige ingredienser i et stof, gør det dog ikke mindre risikofyldt. Mange stoffer af naturlig oprindelse er meget farlige. Test viser desuden, at der er meget stor forskel på, hvor meget aktivt stof, der er i illegale stoffer. Man kan heller ikke regne med, at der rent faktisk er det stof i, man får at vide. Så med ulovlige stoffer kan du aldrig være sikker på, hvad de i virkeligheden består af. Hvor ulovlige er stoffer Ifølge dansk narkotikalovgivning er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer, medmindre de bruges medicinsk eller i forskning. Straffen for overtrædelse er bøde eller op til 16 års fængsel alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er. 4. 5.

Indhold Ikonforklaring 7 Ikonforklaring For at gøre det overskueligt, bruges følgende ikoner til at forklare de forskellige stoffer: Sløvende stoffer 8-23 Cannabis 10 Benzodiazepiner 13 Heroin, morfin 15 Snifning 18 GHB 21 Stimulerende stoffer 24-39 Amfetamin 26 Kokain 29 Ecstasy 32 Khat 35 Poppers 38 Udbredelse Sprøjtes Aggression Ryges Rus Angst Hallucinogene stoffer 40-44 Psilocybinsvampe, LSD, ketamin 42 Sniffes Drikkes Pas på dig selv og dine venner 45 Spises Forgiftning 6. 7.

SLØVENDE STOFFER Sløvende stoffer gør brugeren rolig, sløv og afslappet. Det sker, fordi centralnervesystemet går i slowmotion. Canabis/hash, heroin, nerve-/sovemedicin og GHB hører til blandt de sløvende stoffer. 8. 9.

42% 3-4 timer Stof Hash stammer fra hampeplanten Cannabis Sativa, og de forskellige former for cannabis (fx hash, marihuana/ pot, skunk) kan have forskellig koncentration af det aktive indholdsstof THC. Skunk er oftest flere gange stærkere end hash og pot. Effekt CANNABIS (hash, marihuana, pot) Cannabis sløver, og i store doser virker det også hallucinogent. Når cannabis ryges, kommer rusen inden for få minutter. Ved indtagelse gennem munden først efter en time. Man mærker hjertebanken, tørhed i øjne og mund, en let svimmelhed og evt. kvalme. Man kan blive opstemt og afslappet, men man kan også få en ubehagelig panikoplevelse. Tiden går langsommere, lys og lyd opleves anderledes, ofte mere intenst ved stor dosis kan man få egentlige hallucinationer. Førstegangsbrugere har især risiko for at opleve anfald af stærk angst. Risikoen for angst er større, jo stærkere dosis er. Den påvirkede kan have røde øjne, snøvlende tale, sløvhed i bevægelserne, være fnisende og udadvendt eller indadvendt. Efter rusen oplever man træthed, koncentrations-besvær og initiativløshed. Cannabis nedsætter ens evne til at koordinere bevægelser, løse komplekse opgaver og tilegne sig ny viden i op til 24 timer. Cannabis kan måles i urinprøver i 4-8 uger efter indtagelsen. Forgiftning Ved for stor dosis giver cannabis psykiske symptomer, som fx panikangst eller psykotiske symptomer. Dvs. at man får en forvrænget virkelighedsopfattelse og ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Men man kan ikke dø af en cannabisforgiftning. Afhængighed Hash er vanedannende. Efter kort tids hyppig brug fx dagligt i en uge skal man have mere stof for at opnå samme virkning. Efter ca. 1 måneds hyppig brug får man ubehag, når man holder op. Abstinenssymptomer Symptomerne er søvnløshed, nattesved, angst, irritation, rastløshed, koncentrationsbesvær og dårligt humør. De kan vare flere uger, men bliver bedre i løbet af ca. 10 dage. Andre bivirkninger Cannabis nedsætter opmærksomhed og koordinationsevne. Ved regelmæssig brug af cannabis bliver man mere sløv, langsom og 10. 11.

ligeglad. Man mister initiativ og koncentration, nogle bliver nedtrykte. Man bliver dårligere til at lære og løse problemer. Mange unge med stort hashforbrug går i stå i deres personlige udvikling og sociale liv. BENZODIAZEPINER Det kan også udløse og forværre psykoser og depres-sioner. Jævnlig cannabisrygning skader luftveje og lunger endnu mere end tobaksrygning. Det kan på sigt give bronkitis, rygerlunger og øge risikoen for forskellige former for kræft. Blandingsmisbrug Den sløvende virkning af cannabis forstærkes, hvis man tager cannabis sammen med nerve-/sovemedicin, alkohol, heroin eller andre sløvende midler, hvilket øger risikoen for ulykker. Kombinationen af cannabis og hallucinogene stoffer gør den hallucinogene virkning endnu mere uforudsigelig, hvilket giver større risiko for psykiske skader. Syntetiske cannabinoider De senere år er en lang række syntetiske cannabinoider dukket op på internettet og andre forhandlingssteder. De markedsføres bl.a. som spice -produkter. De syntetiske cannabinoider er langt mindre undersøgte for virkninger og skadevirkninger end cannabis, og nogle af dem kan være mere potente og dermed mere skadelige. 7% Stof Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer med en fælles kemisk grundstruktur, som bruges som medicin mod angst og søvnforstyrrelser. Disse piller har mange navne fx Rohypnol og Stesolid. Pillerne fremstilles både i medicinalindustrien og på illegale stoflaboratorier. Som rusmiddel bruges benzodiazepiner oftest sammen med alkohol og/eller andre illegale stoffer. Effekt Benzodiazepiner virker beroligende, sløvende og søvnfremkaldende, ligesom alkohol. I nogle tilfælde kan stofferne virke helt modsat, hvor man bliver hyperaktiv, kaotisk, rastløs, uberegnelig og ofte aggressiv. Forgiftning Brugt efter lægens vejledning er benzodiazepiner en relativt ugiftig form for medicin. Men benzodiazepiner forstærker virkning af alko- 12. 13.

hol, heroin og andre stoffer, der hæmmer centralnervesystemet. En forgiftning kan derfor ende med død pga. åndedrætsstop, hvis uheldet er ude. Afhængighed Benzodiazepiner giver afhængighed, så der skal større og større dosis til for at opnå den ønskede virkning. Abstinenssymptomer Angst, rastløshed, søvnbesvær og i værste fald kramper. Abstinenssymptomer kan behandles medicinsk. Andre bivirkninger Risiko for ulykker bliver større, hvis man bruger benzodiazepiner sammen med alkohol eller andre sløvende stoffer. Blandingsmisbrug Blandingen af benzodiazepiner og alkohol kan udløse stærke aggressioner og vold. Benzodiazepiner bruges ofte efter brug af stimulerende stoffer (kokain og ecstasy) som afslapnings- og sovemiddel. Dette giver stor risiko for udvikling af et blandingsmisbrug. Stof Heroin, morfin, kodein og opium er stoffer, der fremstilles af opiumvalmuens saft. Lignende stoffer kan fremstilles syntetisk, det gælder fx metadon. Samlet betegnes stofferne opioider. Heroin er mest almindeligt i hvidligt eller brunt pulver. Effekt HEROIN, MORFIN m.fl. 1% 3-4 timer Heroin giver et kort sus og herefter en afslappende rus, hvor smerter og problemer fortoner sig i en følelse af lykkelig ligegyldighed. Virkningen kommer meget hurtigt. Stofferne har en stærk smertestillende virkning, men bedøver også centralnervesystemet på andre måder. Store doser giver forstoppelse, hæmmer vejrtræning, og pupillerne trækker sig sammen. Man bliver sløv, døsig, taler snøvlende og går usikkert. Og man kan blive utilpas med kvalme og kulderystelser. 14. 15.

Forgiftning Heroin og morfin virker hæmmende på vejrtræknings-centret i hjernen. En for stor dosis vil give langsom og overfladisk vejrtrækning og i sidste ende stoppe vejrtrækningen, så man dør. Afhængighed Kroppen vænner sig hurtigt til heroin. Efter kun få dages brug skal man have stadig mere stof for at opnå samme virkning. Narkomaner kan derfor tåle doser, der ville være dødelige for andre. Abstinenssymptomer Kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme, søvnbesvær m.m., som kan minde om influenza. Derefter kommer en lang periode med træthed, irritabilitet, apati og følelse af ulyst, nedtrykthed og trang til stoffer. Andre bivirkninger Livet som heroinmisbruger er selvdestruktivt og belastende, og man bliver ofte deprimeret. Når stoffet indtages med sprøjte, er der stor risiko for skader på blodkarrene og for alvorlige smitsomme sygdomme (leverbetændelse, hiv/aids, hjerteklapbetændelse, m.fl.), hvis man deler sprøjter eller andet værktøj med andre. Blandingsmisbrug De fleste misbrugere af heroin (eller andre opioider) er blandingsmisbrugere, hvor alkohol, benzodiazepiner, hash, amfetamin og kokain indgår i misbruget. 16. 17.

Stof 30-45 min. ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER OG DRIVGASSER SNIFNING Nogle kemiske stoffer virker kraftigt berusende, hvis de indåndes. Det drejer sig om organiske opløsningsmidler og visse drivgasser i spraydåser. Det er stoffer, man kan finde i hverdagsprodukter som: Lightergas, benzin, nogle typer af lim, nogle typer af maling og nogle produkter på spraydåse. Produkterne er typisk mærkede som brand- og sundhedsfarlige, og risikoen ved at bruge dem er meget stor. Effekt Snifning giver en rus, der kan minde om en alkoholrus. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlende. Nogle bliver aggressive. Store doser kan fremkalde hallucinationer. Bagefter får man kraftige tømmermænd, man bliver træt og sløv, får hovedpine, kvalme og opkastning. Det er også almindeligt med urolig søvn og mareridt. Tegn på snifning kan være vedvarende hoste, løbende øjne og næse (som en forkølelse), vedvarende rødme, vabler omkring mund og næse, træthed, hovedpine og mangel på appetit. Forgiftning Der er stor risiko for forgiftning med dødelig udgang. Snifning påvirker åndedrætscentret og hæmmer vejrtrækningen. Det kan føre til åndedrætsstop. Snifning forstyrrer desuden hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop. Desuden er der stor risiko for overdosering ved snifning. Der er nemlig meget lille forskel på den mængde, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning. Afhængighed Man kan blive afhængig af snifning. Abstinenssymptomer Hovedpine, mavesmerter, muskelkramper. Andre bivirkninger Der er stor risiko for brandulykker, hvis brugeren tænder ild fx for at ryge, da dampene er meget brandfarlige. Desuden er der risiko for andre ulykker, fordi rusen gør dømmekraft og bevægelser meget usikre. Længere tids brug indebærer alvorlig risiko for helbredsskader. Hjernevævet bliver beskadiget, så man bl.a. får dårligere hukommelse og indlæringsevne. Ligesom ens følelsesliv ændrer sig. Des- 18. 19.

uden kan nyrer, lever og knoglemarv tage skade. Visse stoffer, bl.a. i motorbenzin, er desuden kræftfremkaldende. Blandingsmisbrug Hvis snifning blandes med alkohol, nerve-/sovemedicin eller andre stoffer, er virkningen helt uforudsigelig og risikoen endnu større. GHB (gamma-hy droxy-butyrat, fantasy ) RISIKOEN FOR ALVORLIG FORGIFTNING ER STØRRE, HVIS DER ER LILLE FORSKEL MELLEM DEN MÆNGDE, DER GIVER RUS OG DEN DOSIS, DER GIVER FORGIFTNING 2-4 timer Stof GHB findes som en farveløs væske, som pulver og som kapsler. Det kaldes ofte fantasy eller flydende ecstasy, hvilket er helt misvisende, da stoffet modsat ecstasy virker sløvende. Effekt I små doser kan GHB give en afslappet eufori, men også hukommelsestab og søvnighed. I større doser er det stærkt sløvende og søvnfremkaldende og kan bringe brugeren i en forvirret og omtåget tilstand. GHB kan også give pludselig bevidstløshed. Forgiftning Der er stor risiko for alvorlig eller dødelig forgiftning med GHB, særligt hvis det indtages sammen med alkohol eller andre bedøvende midler, hvad der er almindeligt blandt brugere. GHB er bl.a. farligt, fordi det let overdoseres. Der er kun en lille forskel mellem den dosis, der giver rusvirkning, og den dosis, der giver forgiftning. 20. 21.

Afhængighed Man kan blive afhængig af GHB. Blandingsmisbrug Det er almindeligt at indtage GHB sammen med alkohol, selv om det gør stoffet endnu mere risikabelt. 22. 23.

STIMULERENDE STOFFER Virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk. Det drejer sig om amfetamin, kokain, ecstasy m.fl. 24. 25.

Stof AMFETAMIN ( speed ) 6% 3-4 timer Amfetamin er kemisk fremstillet og findes som pulver eller piller. På de illegale laboratorier fremstilles mange varianter af piller med udgangspunkt i amfetamins kemiske struktur. Metamfetamin er en variant, der er 3-5 gange stærkere end amfetamin og findes som pulver, piller eller krystaller. Effekt Amfetamin virker stimulerende på centralnervesystemet. Derfor giver det en følelse af energi, tjek på tingene og selvtillid. Man bliver meget aktiv, rastløs, udadvendt, selvcentreret og taler meget. Man overskrider grænser for almindelig opførsel og får evt. trækninger i ansigtet og kroppen. Man bliver irritabel og hurtigt vred. Amfetamin undertrykker også kroppens naturlige signaler, så sult, tørst og træthed forsvinder. Efter rusen bliver man modløs, angst, træt og udmattet. Alligevel kan det være vanskeligt at finde ro og sove. Forgiftning Amfetamin kan give forgiftning. Symptomerne er hovedpine, svimmelhed, kvalme, feber og evt. krampe. Afhængighed Kroppen vænner sig til amfetamin, så der skal mere stof til for at få en rusvirkning. Abstinenssymptomer Angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og aggression. Man kan også få en alvorlig depression med risiko for selvmord. Andre bivirkninger En person, der er påvirket af amfetamin, har kort lunte, og der er risiko for vold. Tager man amfetamin flere gange med korte mellemrum, kan man få angst og forfølgelsestanker. Længerevarende brug giver risiko for at udvikle en amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Man føler sig forfulgt og kan blive farlig for sig selv og andre. En amfetaminpsykose kræver psykiatrisk behandling. Blandingsmisbrug Amfetamin gør, at man tror, man kan tåle meget mere alkohol end ellers, og de to rusmidler bruges ofte samtidig. Men alkohol og amfetamin virker modsat, og blandingen giver en uforudsigelig ruseffekt med stor risiko for aggressive og voldelige handlinger. Det er fristende at dulme nedturens ubehag med sløvende midler (fx 26. 27.

hash, nerve-/sovemedicin, opioider). Derfor fører brug af amfetamin ofte til blandingsmisbrug. KOKAIN ( coke, cola, sne ) MAN KAN ALDRIG VÆRE SIKKER PÅ, AT STOFFET INDEHOLDER DET, MAN FÅR AT VIDE 6% 15-30 min. Stof Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten. Kokain indtages typisk som et hvidt pulver, men findes også som crack, en basisk form for kokain i hvide, grålige eller brunlige klumper eller flager. Effekt Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet. Puls og åndedræt bliver hurtigere, blodtrykket øges, og kropstemperaturen stiger. Det giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. En kokainpåvirket person virker selvcentreret og hyperaktiv, pupillerne er store og musklerne spændte. Rusen varer kort. I løbet af en lille time kommer der en nedtur, man bliver udmattet, irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt, nedtrykt og har stærk stoftrang. Dette fører ofte til, at man indtager kokain flere gange hurtigt efter hinanden, og hermed øges også risikoen for alvorlige forgiftninger. 28. 29.

Forgiftning Kokain kan give en dødelig forgiftning med kramper, åndedrætsstop eller hjertesvigt. Tegn på kokainforgiftning er stærk rastløshed sammen med store pupiller, høj puls, hurtigt åndedræt og temperaturstigning. Der kan komme kramper og bevidstløshed. Forgiftningsrisikoen bliver endnu større ved store doser og gentagen brug flere gange efter hinanden. Afhængighed Kokain er stærkt afhængighedsskabende. De hurtige op- og nedture frister hurtigt til at tage mere kokain, så det er nemt at ende i et ukontrolleret misbrug. Abstinenssymptomer Kommer i form af en meget lang nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang. Man kan også få en depression med risiko for selvmord. Andre bivirkninger Den kokainpåvirkede bliver let ophidset og vred, og der er en øget risiko for vold. Mens brugen af kokain i starten stimulerer lyst til sex, nedsætter jævnlig kokainbrug både sexlyst og potens. Kokain nedsætter hjernens og hjertets blodforsyning og kan derfor give hjerneskader, hjerteproblemer, rytmeforstyrrelser, hjertestop og åndedrætsvanskeligheder. Kokain, der sniffes, kan give næseblod og efterhånden ødelægge næsens slimhinder. Man kan udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed og depression. Samtidig er der risiko for at udvikle en kokainpsykose, som er præget af vrangforestillinger (paranoia og forfølgelsesvanvid), hallucinationer og angst. En kokainpsykose varer nogle uger og kræver psykiatrisk behandling. Blandingsmisbrug Brugere fristes til at dæmpe nedturenes angst og uro med beroligende midler, fx alkohol, benzodiazepiner, heroin eller lignende, og dermed udvikle et blandingsmisbrug. DER ER IKKE MEGET ØKOLOGI I STOFFER, DER KOMMER FRA PLANTER. DE ER LIGE SÅ FARLIGE SOM ANDRE STOFFER 30. 31.

ECSTASY Ved høje doser er der risiko for alvorlige kropslige symptomer som dehydrering, kraftig forhøjet legemstemperatur, forstyrrelser af hjerterytmen, højt blodtryk, blødninger og nyresvigt. Efter rusen er man typisk udmattet og nedtrykt i dagene efter. Dette er både en følge af selve stoffet og af, at brugeren typisk har overanstrengt kroppen under rus. 3% 4-6 timer Stof Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske stof MDMA, der findes som pulver i gelatine-kapsler eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt indholdsstof i pillerne er meget forskellig der er fundet fra 1-53 % MDMA i ecstasy-piller. Der kan også være flere forskellige andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og evt. hallucinogene stoffer, nogle af dem mere giftige end MDMA. Effekt Ecstasy har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Man mærker ikke træthed, og oplever lyd og lys mere intenst. Samtidig føler man sig åben og kærlig stemt over for andre. Man kan blive meget tørstig og noget utilpas med kvalme, muskelspændinger (især i kæbemusklerne), rystelser, svedeture og hjertebanken. Forgiftning Ecstasy-forgiftninger er relativt sjældne, men kan være dødelige, og der er eksempler på dødsfald selv efter mindre doser. Symptomerne kan være feber, forhøjet blodtryk, kramper, forvirring og bevidstløshed. En ecstasy-påvirket person med symptomer på overophedning skal straks afkøles (køligt rum, koldt vand at drikke og på kroppen) og hurtigt på skadestuen. Afhængighed Ecstasy er afhængighedsskabende. Efter længere tids brug skal man have større doser for at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne betragteligt. Andre bivirkninger Man kan få en dårlig rusoplevelse med skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Måneder efter en ecstasy-rus kan man få flashbacks. Ud over ændringer i centralnervesystemet kan ecstasy give skader på hjerte, nyrer og lever. 32. 33.

Blandingsmisbrug Alkohol og ecstasy virker modsat hinanden og giver en uforudsigelig rusvirkning. KHAT 4 timer Stof De friske blade og stængler fra khatplanten, der dyrkes i Afrika, indeholder de psykoaktive stoffer cathinon og katin. Planteskuddene importeres og forhandles i bundter. Khat indtages oftest gennem langvarig tygning, men kan også drikkes som ekstrakt eller ryges. Effekt Khat skal tygges længe, og virkningen kommer langsomt (efter ca. 1,5 time). Khat giver en stimulerende og opkvikkende virkning. Man får mere energi, lyst til at snakke og bliver mere udadvendt, men også mere irritabel. Sult og tørst mærkes ikke. Blodtryk og hjerterytme øges, og pupillerne udvides. Eftervirkninger er sløvhed og nedtrykthed. Forgiftning Forgiftning forekommer og giver især psykiske symptomer, men der er ikke rapporter om dødelige forløb. 34. 35.

Afhængighed Khat er moderat afhængighedsskabende. Abstinenssymptomerne Angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og aggression. Andre bivirkninger Jævnlig khatbrug kan give søvnproblemer, appetitløshed og humørsvingninger. Khattyggeren kan blive irritabel og aggressiv med nogen risiko for vold. I enkelte tilfælde kan khat give egentlige angstanfald eller psykose med hallucinationer. Khattygning kan give irritation og betændelse i mundhule, spiserør og mave og misfarvning af tænderne. 36. 37.

POPPERS Andre bivirkninger Poppers er brandfarlig, og væsken er stærkt hudirriterende. Blandingsmisbrug Det er særlig farligt at kombinere poppers med Viagra eller blodtrykssænkende medicin, da blodtrykket kan komme alt for langt ned. 2-3 min. Stof Poppers er et populært udtryk for amylnitrit m.fl. Stofferne findes som gullig, letfordampelig væske og sælges i små flasker. Beholderen åbnes og dampene sniffes. Effekt Poppers udvider blodkarrene og giver en minut-kort eufori, løsner hæmninger og afslapper muskulaturen. Poppers bruges bl.a. til at forhøje lystfølelsen ved samleje. Efter den korte rus kan man få voldsom hovedpine og føle sig utilpas og svag. Stoffet kan give blodtryksfald, og man kan evt. besvime. Forgiftning Hvis poppers drikkes, kan man få en alvorlig forgiftning, hvor iltoptagelsen i blodet hæmmes, og det kan være livstruende. Ved bevidstløshed skal den påvirkede på skadestuen. Ved snifning er risikoen mindre. 38. 39.

HALLUCINOGENE STOFFER Giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden. I denne gruppe findes psilocybinsvampe, LSD og ketamin. 40. 41.

PSILOCYBINSVAMPE, LSD, KETAMIN M.FL. Stof 2% Svampe 6-8 timer LSD 10-12 timer Hallucinogener er et fælles ord for en meget lang række forskellige stoffer. Nogle er kemisk fremstillede (fx LSD), og andre findes i planter, fx psilocybin i svampe. Ketamin er et bedøvelsesmiddel, men bliver brugt som rusmiddel på grund af dets kraftige hallucinogene virkninger. Effekt De hallucinogene stoffer giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, dvs. en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende. Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelse forekommer samtidig. Man får ofte kvalme og bliver søvnig, ved rusens start. Der kommer også en let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Pupillerne udvides. Rusen kommer 30-60 minutter efter indtagelsen, afhængigt af hvilket stof det drejer sig om og måden det indtages på. I visse tilfælde varer rusoplevelsen meget længere på en mareridtslignende måde de såkaldte bad trips. Rusoplevelser kan også vende tilbage i glimt lang tid efter, at en person har indtaget hallucinerende stoffer, det kaldes flash backs. Både bad trips og flash backs opleves som meget ubehagelige. Særligt for ketamin-rusen er at kroppen er følelsesløs og muskelfunktionen nedsættes og man kan sidde og stirre stift frem for sig. Ved snifning af Ketamin indtræder rusen hurtigere end øvrige hallucinogener - i løbet af 5 minutter. Oplevelsen efter indtagelse af høje doser af ketamin beskrives ofte som The K-hole (ketaminhullet) med ud af kroppen og nærdødsoplevelser. Forgiftning Dosis afhænger af, hvilket stof der er tale om LSD indtages i mikrogram, mens svampe indtages flere gram ad gangen. Under alle omstændigheder øger overdosering risikoen for paniktilstand m.v. Ved angst og forvirring er det vigtigt at afskærme personen i rolige omgivelser. Ved et alvorligt bad trip skal man søge hjælp på nærmeste skadestue, da der kan være behov for beroligende behandling. Ved meget høje doser kan der opstå en livstruende forgiftning med høj puls og temperaturstigning, her skal man straks på skadestuen. Afhængighed Hvis man tager hallucinogener jævnligt, skal der hurtigt større og større doser til at opnå samme rusvirkning. 42. 43.

Andre bivirkninger Ulykker som dødelige faldulykker og selvmord er en stor risiko ved hallucinogener, fordi brugerens virkelighedsopfattelse forvrænges. Både angst, panik og aggression kan forekomme som udslag af fantasi. Brug af hallucinogener giver først og fremmest risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. I de fleste tilfælde er der tale om en forbigående psykose af nogle dages varighed, men i nogle tilfælde kan psykosen vare længere. En psykotisk tilstand kræver lægelig behandling. Hos personer der regelmæssigt tager Ketamin kan der udvikle sig en betændelsestilstand i urinblæren med sårdannelse, som er en meget alvorlig komplikation. Blandingsmisbrug Hallucinogener bruges oftest af unge, der også har erfaringer med stimulerende stoffer og cannabis. Brug af flere stoffer samtidig øger risikoen for helt ukontrollerede rusoplevelser og forgiftning. Ketamin bør ikke blandes med andre sløvende stoffer som cannabis eller alkohol, da den sløvende virkning forstærkes, hvilket øger risikoen for ulykker. BÅDE STOFFER OG ALKOHOL KAN SKADE ET FOSTER. SÅ ER DU GRAVID ELLER OVERVEJER AT BLIVE DET, SÅ HOLD DIG VÆK PAS PÅ DIG SELV OG DINE VENNER Stoffer er omgivet af mange risici, derfor er det vigtigt at passe godt på dig selv, dine venner eller andre, der måske er stofpåvirkede. Hvis du ser en person, der er nedtrykt, syg eller bange, er det vigtigt ikke at gå i panik, men prøve at hjælpe den stofpåvirkede eller tilkalde hjælp. Når man er påvirket, reagerer man ikke som normalt. Derfor skal du være forberedt på, at den stofpåvirkede kan reagere voldsomt på det stof, der er indtaget. Så det er vigtigt, at du afkoder personens adfærd og symptomer og hjælper derefter: Panisk og forvirret Berolig personen og fortæl, at du vil hjælpe Før personen væk fra støj og stærkt lys Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe Især hallucinogener, ecstasy eller store mængder hash kan gøre brugeren panisk og forvirret. 44. 45.

Overgearet og aggressiv Berolig personen, tal langsomt, vær tålmodig, undvig konfrontation, diskussion og bevar en rolig dialog Rør mindst muligt ved personen. Vær opmærksom på, at personen har en lav aggressionstærskel Før personen væk fra støj og stærkt lys Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning Tilbyd vand Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe Især kokain og amfetamin kan gøre brugeren overgearet og aggressiv. Men ses også ved brug af alkohol, andre stoffer og blandet brug. Ophedet og hyhyperaktiv Før personen til et køligt sted og tilbyd vand Køl vedkommende ned med koldt vand på kroppen Lad evt. personen stå med underarmene dyppet i koldt vand Undersøg, om personen har danset ekstremt længe og meget Ring alarmcentralen 112 Især ecstasy, men også hallucinogener, kan gøre brugeren ophedet og hyperaktiv. Fraværende og bedøvet Hold personen ved bevidsthed læg ikke personen til at sove Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt heri Ring alarmcentralen 112 Det er især alkohol og de andre sløvende rusmidler, der kan gøre brugeren fraværende og bedøvet. Bevidstløs Ring alarmcentralen 112 og sæt dem grundigt ind i situationen Kontroller personens vejrtrækning og sørg for, at luftvejene er fri Giv eventuelt kunstigt åndedræt Læg personen i aflåst sideleje (natostilling) og løs stramtsiddende tøj Hold vedkommende varm med et tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning Det er især alkohol og de andre sløvende rusmidler, der kan give bevidstløshed men det kan også forekomme ved forgiftning med kokain, ecstasy, poppers og blandet brug. 46. 47.

HER KAN DU FÅ HJÆLP Er du på festival: Kontakt samaritterne. De er der for det samme. Skal du have hjælp med stofproblemer: Kontakt din kommunale sagsbehandler eller praktiserende læge. Vil du vide mere, så besøg: www.sst.dk/narkotika og www.netstof.dk 48.