De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne har været afgørende hændelser for forandringer i familiernes hverdag. Udarbejdet af SYNerGAIA Innovation i samarbejde med Social og SundhedsSkolen Herning
SYNerGAIA Aarhus Det drejer sig om en kvindelig kursist som har gået på SYNerGAIA i ca. 1/2 år. Hun er fraskilt og alene med 4 børn. En datter på 22 år, en søn på 19 år, en søn på 16 år og en datter på 9 år. Sønnen på 19 år har siden 9. kl. skiftet uddannelses- og arbejdsvalg mange gange - har svært ved at fastholde sig selv. Sønnen på 16 år har en behandlingsdom og bo derfor på en institution et stykke væk fra Aarhus og kommer kun hjem hver anden weekend. Jeg har besøgt familien derhjemme og orienterede om projektet for de to store drenge og datteren på 9 år. De ville meget gerne være med og kvinde fortalte at datteren på 22 år ligeledes gerne ville deltage i det omfang hun kunne (var lige blevet mor) Faren i familien er fængselet og skal senere udvises af Danmark. Da jeg er der nr. 2 gang fremgår det at det kun er sønnen på 16 år som besøger faren. Den ældste søn er meget vred på faren og ønsker derfor ikke at besøge ham lige som kvinden heller ikke vil tage i fængslet. Datteren på 9 år har ikke set sin far i over 3 mdr. og vil meget gerne besøge ham - og da hun ikke kan besøge ham uden en voksen, aftales det, at en af de opgaver jeg også kunne have i projektet var at følge datteren i fængslet for at besøge sin far, så der fortsat er en kontakt i mellem dem. Efter at have lavet netværkskort bestemmer jeg mig for at lave familieopstilling for at få et overblik over hvordan de ser deres ansvar i familie og hvor der evt. skulle arbejdes med noget eller noget kunne blive tydeligere for familie. Da jeg kommer der ud, er det kun den ældste datter, kvinden og datteren på 9 år. Drengene er blevet forhindret i at komme. Jeg starter med kvinden (moren), først stiller hun familien op som den ser ud nu. Eksmanden er ligeledes med i opstillingen. Her viser det sig, at hun føler hun står meget alene med ansvaret i forhold til børnene. Derefter stiller hun familien op, som hun gerne kunne tænke sig den så ud, og her får vi en snak om nogle af de ønsker hun har i forhold til familien og hvordan nogle af disse ønsker evt. kunne indfries, og hvordan det er at mærke/tænke på, at nogle ting bare er som de er og på grund af omstændighederne kan de ikke laves om. Derefter gør datteren på 22 år det samme - her viser det sig, at hun faktisk allerede nu har nogle ægteskabelige problemer - hvilket vi kort berøre. Datteren på 9 år følger interesseret med og da jeg spørger hende om hun har lyst til at lave en familieopstilling, griber hun med det samme opfordringen. Ved hendes opstilling fremgår det, at hun ikke kan lide sin svoger og synes han er sur og hård imod hende. Dette hører hendes søster og moren. Også hun laver en opstilling, som viser hvordan hun kunne ønske sig det. Her får vi en snak om forventninger til hinanden, kultur og hvordan det er at komme udefra og ind i en ny familie. Vi taler om vigtigheden af at italesætte det som ikke er let i familien og få en dialog omkring det. Næste gang jeg kommer, viser det sig, at de har taget en snak med svogeren og at han nu er blevet mere opmærksom på hvordan han taler til datteren på 9 år, så hun ikke oplever ham som sur og afvisende. 2
SYNerGAIA Herning Sagsbehandlerne oplever stor forbedring i samarbejdet med familierne Under et fagligt samarbejdsmøde (omkring familieprojektet) med en gruppe sagsbehandlere fra Herning Kommune (Social- og Integration samt Familieafdelingen), kom følgende til udtryk (citat): (Om ægtepar) "De er blevet helt anderledes at samarbejde med. De ringer og spørger til ting, de ikke har forstået, og under sidste møde var også hun deltagende. Jeg har aldrig set hende smile før, men denne gang var hun kontaktfuld og snakkede med". (Om alenemor med 6 børn + 1 barnebarn) "Der er sket en forandring. De er alle mere åbne overfor mig som sagsbehandler, og moderen støtter mere op i forhold til børnene og skolen" Sagsbehandlernes oplevelser kom efter vi havde været kortvarigt i gang med familierne, men havde afholdt en eftermiddag med psykoedukations-undervisning for begge familier og for deres sagsbehandlere...de havde været i "samme båd" og tilbragt timer sammen med nye input og socialt samvær. En rigtig god stemning var opstået, og familierne oplevede sagsbehandlerne i lidt mere "menneskelige" og "private" sko. - De fik afmonteret lidt af den typiske oplevelse af, at "de der fra kommunen vil mig det ikke godt". Nu blev de pludselig mennesker i øjenhøjde, der gør deres job med intentionen om at hjælpe, så vidt love og regler rækker. En vigtig indstilling for hele indsatsen omkring familierne :-) Sept. 2011 / B.J. 3
SYNerGAIA Holstebro Familierettet Rehabilitering Vi startede med at invitere alle kursister til et informationsmøde sidst i marts 2011. Der var indkaldt tolke, og der lå breve, som kursisterne kunne tage med hjem til familien. Efterfølgende skulle de aflevere en lille slip, hvor de skulle sætte kryds, hvis de var interesseret i at deltage, hvis de gerne ville vide mere eller også kunne de sætte kryds ved nej tak. Der var en enlig somalisk mor med tre mindreårige børn som straks sagde ja tak. En bosnisk familie skulle tale med deres teenager søn og efter nogen betænkningstid sagde de ja tak til et møde, hvor projektets ide og formål blev drøftet. De sagde efterfølgende ja til at deltage i projektet. Der har nu været afholdt fire samtaler. Faderen er hårdt ramt af PTSD og har ingenting at foretage sig i hverdagen. Moderen går på SYNerGAIA alle ugens fem dage. Forældrenes motivation for at sige ja til at deltage er helt klart hensynet til sønnen som er 14 år. Han var blevet meget tavs, stoppet med at spille fodbold som har været hans store lidenskab, og de kunne se han blev mere og mere isoleret i hjemmet. Familien har humanitær opholdstilladelse og op til opholdstilladelsens udløb og under behandlingen af deres ansøgning havde forældrene det meget psykisk dårlig, og de kunne kun se til, at deres søn lukkede sig mere og mere sammen. De har nu fået humanitært ophold i 4 år, og forældrene er nu optaget af, at sønnen skal have et godt liv. Jeg havde tre møder med drengen inden sommerferien og efter sommerferien kom moderen og fortalte, at han nu var begyndt til fodbold og havde mødt nye kammerater. Hun er meget lettet og glad. Jeg har mødt drengen en gang siden. Han mener ikke han har tid til at være med i projektet længere, da han er træt når han kommer hjem fra skole, skal have lavet lektier og videre til fodbold. Han sagde dog ja til, at gå i gang med samtale skemaet nu, hvor vi alligevel var mødtes. Han er en fåmælt dreng og svarer kort og benægtende i forhold til, at noget er besværligt og påvirker ham negativt. For at nå ind til den mere følelsesmæssige side brugte jeg metoden med, at vi skulle se en film sammen, om en dreng på 14 år og hans forældre som var i samme situation som hans familie. Det viste sig, at han var i stand til at beskrive de følelser og tanker han troede drengen i filmen måtte have. Sønnen har været meget irriteret over at hans mor ikke gik på arbejde ligesom alle andre mødre. Han fik en forklaring på, hvorfor moderen går på SYNerGAIA, og hvad hun er rigtig god til og hvad målet er. Han spurgte også til en forklaring på, hvorfor hans far ikke går her længere. Han har senere fortalt sin mor, at han var glad for at vide besked. Lige nu fortsætter samtalerne med forældrene som har nogen samlivsproblemer. 4
Verdande Haderslev Memory og spejlæg Moren har været kursist på Verdande i ca. 1 år, og faren har fået hjælp i forbindelse med at gå fra lønmodtager til modtagelse af sygedagpenge. De har 3 børn på henholdsvis 7, 5 og 4 år. Familien har været med til familiedage, så der er opnået et tillidsforhold til personalet på Verdande, og de har derfor gerne ville deltage i familiesamtaler. Den ældste pige har haft problemer med at fastholde koncentrationen i børnehaveklassen, da hun ikke har kunnet rette sig efter de retningslinjer og krav, der stilles til hende: hun høre ikke efter, hvad der bliver sagt. Der har været afholdt et møde på skolen, hvor PPR og et personale fra Verdande deltog. Der blev blandt andet besluttet, at Verdande gik i gang med familiesamtaler, og at PPR vil overtage, der hvor Verdande slipper. Familien har deltaget i familiesamtaler på Verdande 3 gange. Første gang blev brugt til at opservere samspillet i familien. Moren var god til at sætte grænser for børnene, men hun fik ikke støtte af sin mand, hvilket hun fortalte ham. De blev enige om, at hun skulle opfordre ham til at være medvirkende til grænsesætning. Ved anden familiesamtale, spillede vi memory og spejlæg. Hovedmotivet var, at alle skulle overholde spillereglerne, og forældrene fik måske et redskab til at styre samværet med børnene på, når de begyndte at skændes meget. Processen i at overholde reglerne blev dog det vigtigste, og moren opfordrede faren flere gange til at hjælpe med dette. Under aftensmaden viste det samme mønster sig. Ved tredje familiesamtale, var moren meget træt, og hun havde brug for at hvile sig. Faren var rigtig god til at hjælpe og styrer børnene. Et par uger efter fortalte moren, at det gik meget bedre, da børnene ikke længere skændes så meget i hjemmet. Hun havde også talt med den ældste datters lærer, der fortalte, at hendes datter var blevet meget bedre til at rette sig efter retningslinjer og krav, der blev stillet til hende. 5
Familiegruppe Nord, Aalborg Kommune Jeg vil også gerne deltage sammen med min familie En fortælling om, udbyttet af at tænke og handle helhedsorienteret. Familien består af mor, far og 4 børn på mellem 3 og 11 år. Forældrene har tidligere fungeret og haft arbejde. Mor har indenfor de seneste par år udviklet meget svær psykisk sygdom samt dårlig ryg. Far har flere alvorlige fysiske sygdomme: nedsat nyrefunktion, diabetes og en indgribende hud sygdom. Grundet mors sygdom er det far, der tager sig af alle praktiske og omsorgsmæssige opgaver i familien sammen med det ældste barn, som er familiens eneste datter. Hertil kommer, at familiens økonomiske situation er meget belastet. De har kr.3000 under det beløb, som er fastsat som minimumsgrænsebeløbet for en familie af denne størrelse. Hvis ikke mor kommer i arbejde indenfor det kommende år, falder hun, som det ser ud nu, for 300 timers reglen og mister dermed retten til kontanthjælp. Vi lærer familien at kende, da far går fortvivlet rundt på gangen og en socialrådgiver guider ham til en rådgivningssamtale i Flygtningeteamet i Familiegruppen. Rådgiver indleder efter den første rådgivende samtale et SYNerGAIA forløb med familien. Som led i dette tager hun hånd om, at de tre ældste børn tilmeldes relevante fritidsaktiviteter og desuden får familien hjælp til at få luft i deres økonomi. Det ældste barn, som er det barn der er mest belastet af familiens situation og af det tunge ansvar hun bærer, er meget glad for heste. En rideskole er omkostningsfuld og hun får ikke nødvendigvis del i et socialt fællesskab, som hun har meget behov for. Socialrådgiveren foreslår, at hun bliver indmeldt på et fritidscenter i den anden ende af byen, hvor der som en del af centret indgår en hesteafdeling og rideskole. Der er imidlertid ikke plads og pigen bliver afvist, da hun ikke kommer fra fritidscentrets distrikt. Socialrådgiveren forklarer om tankerne bag et SYNerGAIA forløb og hvilken vigtig rolle i helheden fritidscentret kan få. På den baggrund får pigen helt undtagelsesvist lov at gå på fritidscentret. Pigen viser tydeligt, hvor meget hun mærker, at forløbet hjælper for familien, ved at hun gerne vil have mulighed for at komme hjem og hilse på, når socialrådgiver kommer i hjemmet som led i SYNerGAIA forløbet. Aalborg sep.2011 Stamtræet en fortælling om, betydningen af en anderledes kontakt. Familien består af mor og hendes 3 drenge i alderen 4 7 år. Hun bor alene med drengene, hvoraf den ældste kræver meget opmærksomhed, da han er autist. Rådgiver kender også mors to søstre og deres børn. Rådgiver har kendt familien i 3 år og talt med mor mange gange. Mor har på den ene side været hjælpsøgende og klagende, på den anden side meget svær at komme ind på og meget svær at hjælpe. Da det er så tydeligt, at hele familien har det svært, besluttede rådgiver at påbegynde et SYNerGAIA forløb. Mor sagde ja, og rådgiver præsenterede projektet og netværksskemaet og fortalte, at ved næste besøg skulle de sammen arbejde med at udfylde det. Da rådgiver kom på det næste besøg havde mor allerede selv udarbejdet et detaljeret stamtræ, flot tegnet med blomster for pigerne og blade for drengene. Hun fortalte 6
detaljeret om sit liv og udpegede fra sit stamtræ, hvem der skulle med i netværkskortet og hvordan de skulle placeres. Mor havde tidligere antydet, at hun havde været udsat for seksuelle krænkelser i sin opvækst. Også dette var hun for første gang parat til at tale om og det viste sig, at krænkeren var hendes søster. Det udvider og ændrer meget rådgivers forståelse af familien. Rådgiver oplever nu, at de 3 timer hun er sammen med familien af gangen flyver af sted. Hun oplever, at kontakten er forbedret meget og at hun alene på ovenstående samtale har lært meget mere om mor og mors liv, end hun har lært i løbet af de forløbne 3 år til sammen. Det handler om at rette fokus på mor på en måde, så hun oplever sig mødt og anerkendt. Denne fokusering udvider i sig forståelsen og energien i samspillet mellem rådgiver og mor og der er masser af håb for hvor samspillet kan bære hen for mor og for hele familien. Aalborg sep.2011 Stjernestunderne og fokus på kobling af stjernestunderne til inddragelse af børnene Familien består af far, mor og 2 drenge på 8 og 10 år. Far er flygtet til Danmark og familien har klaret sig relativ godt. Indtil far bifalder sin søsters skilsmisse fra hendes meget voldelige mand. Denne mand foranstaltede for 3 år siden et meget groft overfald på faderen i børnenes påsyn. Overfaldet efterfølges af utallige og meget alvorlige trusler på livet. Det er ikke muligt for politi at beskytte faderen/familien. Børnene bliver meget udad-reagerende i skolefritidsordning. Far er meget energiforladt og apatisk, har svært ved at se meningen med noget i sit liv. Hans identitet er mærket af, at han til trods for en lærer uddannelse i sit hjemland, må arbejde som buschauffør her. Har tilmed svært ved det, efter overfaldet og truslerne. Familien har samarbejdet og gennemgået familiebehandling, men drengene fungerer stadig dårligt. Hjemmehospædagog har arbejdet med familien godt 1 år. De professionelle og forældrene har fået en oplevelse af magtesløshed i forhold til at hjælpe drengene/familien. Hjemmehospædagog beslutter at tilbyde forældrene et SYNerGAIA forløb. De siger ja, og far og hjemmehosarbejder er sammen om at udfylde hverdagslivsskemaet. Det bliver en for begge parter både levende og meningsfuld proces (er ikke færdig endnu). Det viser sig, at når de går tæt på hverdagslivet, er der alligevel noget der måske kan kaldes stjernestunder. Stunder hvor far oplever mere energi og glæde. Hjemmehos, der ved hvor meget drengene savner at være sammen med og foretage sig noget med deres far, kobler sin nye viden om stjernestunderne til at koble drengene og far på de tidspunkter og dermed forhåbentlig til at give drengene noget af det de savner. 7
Indvandrermedicinsk klinik, Odense En lille hilsen fra Indvandrermedicinsk klinik (IMK), hvor vi helt sikker om ikke så lang tid, vil bidrage med nogle gode brugbare fortællinger. 8