Den idealistiske bankmand

Finansforbundets magasin nr. 9, 2007 Den idealistiske bankmand Claus Skytt skiftede job og gik 8.000 ned i løn, men fik en meningsfuld hverdag retur, hvor han kom tættere på beslutningerne, på kunderne og på sig selv Bankrøvere ødelagde Dortes karriere Banker tjente 5,1 millioner kroner i timen TEMA: Ægtefolk på jobbet

Indhold 8 12 14 20 Bankrøvere ødelagde Dortes karriere Tre røverier efterlod Dorte Langendorff ude af stand til at passe sit job Banker tjente 5,1 millioner kroner i timen Pengeinstitutterne tjente 22,2 milliarder kroner i første halvår af 2007 Smed slipset for idealerne Efter 16 år i Danske Bank skiftede Claus Skytt til Merkur Andelskasse Entreprenørånden er i højsædet De er unge, dynamiske og med helt fremme i Danmarks yngste bank Capinordic 24-33 34 Tema: Ægtefolk på jobbet Det er ikke altid så ligetil med private forhold i pengeinstitutterne, men problemerne kan imødekommes I bølgen blå på Extreme Event Fotograf Stig Stasig fulgte de første timer på det eftertragtede Extreme 1-kursus 38 Pudsige møder med kunderne En kunderådgiver gav afslag på lån og blev inviteret på date 40 Når bankfolk bliver til butlere Antallet af velhavende bankkunder er vokset kraftigt de senere år Internationalt Frikvarter Spørgehjørnet Ajour med Finansforbundet Feriehuse Ledige og seniorer 43 44 46 48 49 50 2 Finans oktober 2007

Månedens resultater Banker vil aflive myten om sløvhed Finansrådet afviser, at konkurrencen halter i banksektoren Børsen Måske fordi de bruger et termometer, kan Konkurrencestyrelsen ikke se betydningen af, at der er 300 udenlandske banker i Danmark, at det er nemt at skifte bank, at forbrugerne forstår prisforskellene, og at rådgivning kræver mange medarbejdere. LO s rabatklub udfordrer dankortet LO s rabat- og indkøbsforening vil tilbyde lønmodtagerne et nyt betalingskort Politiken LO melder sig som en stor spiller på markedet for betalingskort, når de 750.000 rabatmedlemmer får tilbud om et kort, der skal være en direkte konkurrent til dankortet. Så er spørgsmålet, om medlemmerne vælger banken eller fagforeningen fra? Bankers rådgivning af private investorer en jungle Kunderne er på Herrens mark, når de præsenteres for investeringsforslag på investeringsbeviser. Børsen En undersøgelse viser, at bankerne hovedsageligt både vælger og sælger egne produkter til de kunder, der søger investeringsrådgivning. En meget aggressiv indsats for at sælge egne aktier kan komme i strid med branchens god skik-regler. En bankkrise er mulig i Danmark Danske banker kan blive udsat for det samme som Northern Rock. SDO-lån øger risikoen Berlingske Flere bankeksperter peger på, at et stigende indlånsunderskud har fået nogle banker til at finansiere deres udlån på andre og mere risikable markeder. Finanstilsynet har bedt bankernes ledelser om at holde et vågent øje med den anstrengte likviditet. Finans oktober 2007 3

Nyheder Bankfolk bor sammen med bankfolk Fælles faglig interesse kan nemt få følelserne til at blusse op og få medarbejdere til at finde sammen privat. Således også i Finansforbundet, hvor hvert. 8. medlem deler adresse En søgning i Finansforbundets medlemsregister viser, at 6.833 af forbundets omkring 52.244 medlemmer deler adresse med et andet medlem, hvilket svarer til hvert 8. medlem af Finansforbundet (bag tallet kan der gemme sig eksempler, hvor f.eks. en elev stadig bor hjemme hos sine forældre). Skal man tro parterapeut Patricia Binggeli, vil vi fortsat se mange romancer opstå inden for finanssektoren, hvor medarbejderne deler faglig interesse med hinanden og arbejder sammen om noget, de brænder for. "Derved kommer de tæt på hinanden og får respekt for hinanden. Det kan så føre til venskab og fortrolighed, og så er der nogle gange ikke så langt til forelskelse", siger hun. At de ansatte i pengeinstitutterne kan finde kærligheden, hvor den faglige interesse deles, er virksomhederne helt bevidst om, viser en rundringning til de syv største banker, som magasinet Finans har foretaget. De er dog klar med en handlingsplan for parterne, der betyder, at en af dem efterfølgende rykker de arbejdsmæssige teltpæle op og flytter afdeling. "At kolleger forelsker sig i hinanden på arbejdspladsen er helt naturligt og acceptabelt. Lykkelige medarbejdere er blot en fordel for en virksomhed. Men både af hensyn til parret selv og til deres kolleger er det dog ikke hensigtsmæssigt, at de arbejder i samme afdeling. Derfor går vi i dialog med parret om rokering", lyder det blandt andet fra Tina Brandt, der er personaledirektør i Amagerbanken./MDA Læs tema side 24 Danske Bank-ansatte vil have mere i løn Løn er vigtigere end arbejdsmiljø, tryghed i ansættelsen og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, mener de ansatte i Danske Bank ifølge en undersøgelse Højere løn er langt vigtigere end det psykiske arbejdsmiljø og antallet af arbejdstimer om ugen for de ansatte i Danske Bank. Det viser en medlemsundersøgelse, som Danske Kreds har foretaget. 2.187 medlemmer har deltaget, og op mod hvert andet medlem (49 procent) har svaret, at lønnen er det vigtigste, når det gælder deres arbejdsforhold. Ud over løn havde medlemmerne mulighed for at vælge seks øvrige svarmuligheder i undersøgelsen; arbejdstid, medbestemmelse på arbejdstilrettelæggelse, fysiske rammer på arbejdspladsen, psykisk arbejdsmiljø, tryghed i ansættelsen og lønpakker. Danske Bank burde have råd til at honorere medarbejdernes ønske om en lønstigning. Således er bankens indtjening efter skat per medarbejder steget fra 369.996 kr. i 1997 til 703.527 kr. i 2006. Siden er koncernens resultat for halvårsregnskabet for 2007 efter skat steget 11 procent i forhold til 1. halvår 2006./ MDA 4 Finans oktober 2007

Allan Bang genvalgt som præsident for UNI Allan Bang blev på UNI-Europa Finances konference i Bruxelles enstemmigt genvalgt som præsident for en fireårig periode Finansforbundets formand kan også de næste fire år smykke sig med præsidentposten i UNI-Europa Finance, som er den internationale sammenslutning af finansforbund i Europa. Allan Bang blev første gang valgt til præsidentposten i maj 2006, da den daværende formand gik af. Han blev d. 19. sepbember enstemmigt valgt for en fuld periode på fire år. Valget, som blev foretaget ved UNI- Europa Finances konference i Bruxelles, har ingen konsekvenser for Finansforbundet, hvor Allan Bang fortsætter som formand. På samme konference var både Allan Bang og de to næstformænd, Michael Budolfsen og Kent Petersen, på talerstolen. I sin tale satte Finansforbundets formand, Allan Bang, fokus på CSR i Danmark. Han fremhævede især Danske Banks CSR-politik som et forbillede for andre finansielle virksomheder. Mens budskabet fra Michael Budolfsen var, at fokusgrupper kan styrke kendskabet til medlemmernes behov, mens Kent Petersen pointerede nødvendigheden af et tværnationalt tvisteløsningssystem./sf Fik 300.000 i tillægserstatning Efter at have været udsat for tre røverier, en blodprop i hjernen og en besværlig graviditet går 45-årige Dorte Langendorff psykisk ned. Hun får 300.000 kroner i tillægserstatning via overenskomsten Dorte Lagendorff får i 2006 tilkendt en varig méngrad på 15 procent, efter tre røverier, en blodprop i hjernen og en besværlig graviditet har efterladt hende ude af stand til at passe sit arbejde. Da hun efterfølgende i år informerer sin socialrådgiver i Finansforbundet om, at sagen er slut, gør socialrådgiveren Dorte opmærksom på, at hun er berettiget til en tillægserstatning efter overenskomsten. "Jeg blev helt forvirret. Det havde jeg aldrig hørt om", siger Dorte Lagendorrf. Så Dorte tager fat i sin gamle arbejdsplads, og to uger efter Dorte har udfyldt erstatningsblanketten, står der 300.000 dejlige danske kroner på hendes konto. Ifølge Finansforbundets socialrådgivere er det enestående, at ansatte i finanssektoren ikke ved, at de er berettiget til en tillægserstatning, hvis Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt et røveri som en arbejdsulykke og vurderet, at der er et mén på mindst fem procent. Erstatningen er 1.000.000 kroner ved død og 2.000.000 kroner ved fuld invaliditet. Fastsætter Arbejdsskadestyrelsen for eksempel en méngrad på fem procent, vil erstatningen efter overenskomsten udgøre fem procent af 2 millioner, altså 100.000 kroner. Efter aftale mellem FA og Finansforbundet skal virksomheden skriftligt gøre medarbejderen bekendt med muligheden for denne erstatning. Desuden skal virksomheden skriftligt gøre medarbejderen bekendt med, at medarbejderen selv skal rette henvendelse til virksomheden for at få udbetalt erstatningen. Det er ikke sådan, at det er virksomheden selv, der skal betale erstatningen. Der er således tale om en forsikring, som virksomheden har tegnet i netop sådanne tilfælde./sf Læs Dortes historie side 8. Finans oktober 2007 5

Nyheder Kurs mod storkonflikt? Storkonflikt med efterfølgende politisk indgreb er det mest sandsynlige scenarie forud for starten af de offentlige overenskomstforhandlinger, lyder det fra arbejdsmarkedsforskere Der er stor sandsynlighed for, at de offentlige overenskomstforhandlinger vil ende med storkonflikt med efterfølgende politisk indgreb, og det kan få en indirekte negativ virkning på forhandlingerne i den finansielle sektor. Sådan lyder meldingen fra arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitet, i et forskningsnotat udarbejdet for FTF. Baggrunden for de dystre forudsigelser er de høje forventninger til lønstigning i den offentlige sektor, som er blevet skabt det seneste halve år, blandt andet som følge af en politisk indblanding - en stemning, som ifølge forskerne kan smitte finanssektorens ansatte og gøre det vanskeligere at få accept af et forlig. "Parternes forhandlere har antagelig stadig viljen til at skabe de nødvendige kompromiser, men spørgsmålet er, om ikke barriererne mod et forlig denne gang er for store til, at det kan lykkes for dem", vurderer Jesper Due og Jørgen Steen Madsen om den offentlige sektor. I den finansielle sektor vurderer de, at en yderligere decentralisering af forhandlingssystemet vil blive et af de centrale temaer. "FA vil forventeligt stille krav om en udbygning af decentraliseringsprocessen. Og det vil formentlig være Finansforbundets opfattelse, at man skal bevare status quo. Indtil videre er processen nået langt nok. Det kan udlægges på den måde, at der er en vis nervøsitet over, om forbundets rolle i forhandlingssystemet bliver udhulet for meget i forhold til medarbejderrepræsentanterne på virksomhedsniveau. Måske har man nået grænsen for, hvad der kan rummes af lokale og individuelle beslutninger inden for et sektorbaseret aftalesystem?" Også i den finansielle sektor vil lønkrav få topprioritet, skønner Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. I en periode hvor finansvirksomhederne har haft rekordstore indtægter, er det medlemmernes opfattelse, at det nu også må være deres tur til at få solide stigninger. Arbejdsgiverne vil forsøge at dæmpe kravene og advarer om, at en for kraftig lønudvikling vil føre til yderligere rationaliseringer og dermed følgende tab af arbejdspladser, på samme måde som det tidligere er sket i branchen./et Forsikringsjob med i jobportal Finansforbundets store jobportal, Fiannsjob.dk, bliver nu udvidet med forsikringsjob fra første oktober Jobannoncer, vejledning i at skrive en sprudlende jobansøgning, lave et målrettet CV samt ti gode råd til, hvordan du bedst sælger dig selv til samtalen med din måske kommende chef. Disse muligheder bliver nu også tilgængelige for medlemmer af Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL). Fra første oktober bliver Finansforbundet store jobportal, Finansjob.dk, udvidet med forsikringsjob. Tiltaget er et udslag af det samarbejde, som DFL og Finansforbundet har indgået i forhold til at give medlemmerne den bredeste vifte af muligheder. Og det er man godt tilfreds med i DFL. "Vi vil gerne være med til at give vores medlemmer en mulighed for at finde en ny arbejdsgiver, hvis det er det, de er interesserede i, eller bare holde sig opdateret på, hvilke muligheder der er på jobmarkedet", siger sekretariatschef i DFL Søren Thorsen. Han ser frem til, at jobportalen også kommer til at indeholde forsikringsjob, og håber på, at også forsikringsselskaberne vil se en mulighed i at annoncere efter arbejdskraft på Finansjob.dk. "Det er jo en stor mulighed både for vores medlemmer og for virksomhederne. Så det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske de næste par måneder", lyder det fra sekretariatschefen./sf 6 Finans oktober 2007

Leder DIALOG ER VEJEN FREM Fagforeningerne står over for store udfordringer. Mange fagforeninger både i Danmark og i resten af verden oplever, at medlemstallet falder, og at især de unge falder fra. Det kunne vi for nylig læse i en stort opsat artikel i Politiken, der fortalte om en omfattende undersøgelse af lønmodtagernes opfattelse af fagforeninger. Budskabet var, at både medlemmer og ikke-medlemmer bakker op om fagforeningen. Men den skal forny sig, og den skal være: "rygende resultatorienteret, kontingentet skal være rimeligt, og alle tilløb til pamperi og økonomiske bindinger til udvalgte politiske partier kan få medlemmerne til at flygte i flokke." Det harmonerer godt med den strategi og de værdier, vi har i Finansforbundet. Vi mener, at en betingelse for at være en levende og stærk fagforening er, at I som medlemmer kan se en værdi i medlemskabet. At I får noget for kontingentkronerne. Derfor er vi gået i tæt dialog med jer, så vi kan skabe en grundlæggende sammenhæng mellem jeres behov og de tilbud, ydelser og servicer, vi leverer. Vi har netop afsluttet en medlemstilfredshedsundersøgelse, en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, som lidt over halvdelen af de godt 3.100 adspurgte medlemmer har svaret på. Vi er utroligt glade for, at så mange af jer har taget jer tid til at svare. Og I skal nok få meget mere at vide om resultatet. Der vil dog gå et par måneder, inden resultaterne er bearbejdet. Ikke mindst fordi vi har valgt at samarbejde med en ekstern partner, så Finansforbundet kan benchmarke sig med andre fagforeninger, kursusudbydere og lignende. I Finansforbundet har vi valgt en offensiv strategi. Vi tror, at åbenhed, nærhed til medlemmerne, konstant dialog og løbende identificering af holdninger og behov blandt medlemmerne er det, der fastholder jer som medlemmer og trækker nye til. Vi føler os derfor også godt rustet til fremtiden og til de udfordringer, vi som fagforening står over for. n I har som medlemmer forskellige behov alt efter jeres alder, uddannelse, arbejdsfunktion, og hvor I er i jeres liv. De behov skal vi kende, så vi kan udvikle de tilbud, der matcher netop jeres behov. Dialogen er også et væsentligt led i Union Governance. Det er en kerneværdi, at medlemmerne har mulighed for løbende at komme i en konstruktiv dialog med os og give både ris og ros. Derfor beder vi jer også om at deltage i fokusgrupper og svare på spørgeskemaundersøgelser. Det giver os en værdifuld viden, som i sidste ende vil komme alle medlemmer til gavn. Kent Petersen Næstformand Allan Bang Formand Michael Budolfsen Næstformand Finans oktober 2007 7

Arbejdsskade Bankrøvere ødelagde Dortes karriere Hvis jeg vendte tilbage i dag, ville det ende katastrofalt, siger 45-årige Dorte Langendorff, der nødtvunget har valgt en tilværelse som hjemmegående mor, efter tre gange at have stået ansigt til ansigt med bankrøvere i den samme lille Sydbank-filial. Finansforbundets socialrådgivere skaffede hende et økonomisk plaster på såret Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Lene Esthave 45-årige Dorte Langendorffs mareridt begynder i 1990. Som privatkunderådgiver i en lille afdeling af Sydbank oplever hun i løbet af tre måneder to røverier. Røveren bærer begge gange et oversavet jagtgevær og truer sig til henholdsvis 10.000 og 13.000 kroner, mens Dorte og hendes kollega kan se hjælpeløst til. Efter det første røveri får kollegaen og Dorte tilbudt psykologhjælp. "Jeg skulle da ikke til psykolog, jeg kan da nemt klare det her. Desuden skulle jeg jo hjem og lave frikadeller til familien", husker Dorte om sin umiddelbare reaktion efter det første røveri. Men næste dag er modet fra dagen før forsvundet. "Det er svært at beskrive, men det var, som om alt så anderledes ud mit skrivebord, parkeringspladsen udenfor, kunderne, det hele. Det var en meget mærkelig følelse", husker Dorte. Men efterhånden som dagene går, bliver hverdagen også mere normaliseret i banken. Lige indtil den dag, hvor Dorte og hendes kollega kigger ind i øjnene på den selv samme røver, der blot tre måneder tidligere havde truet sig til penge. "Ja, gud hjælpe mig, om han ikke står der igen. Og det er stor set samme historie. Min kollega står fuldstændig bomstille, hun kunne slet ikke kapere det. Jeg prøvede at være den hårde. Husker, jeg sagde noget med, at han lige skulle slappe af, og at vi havde altså ikke andre penge end enkroner. Ved slet ikke, hvor det hovmod kommer fra. Heldigvis blev han hverken vred eller noget. Han gik med sine 13.000 kroner". Igen føler Dorte, at det her kan hun sagtens klare. Selvom hun får psykologhjælp ligesom kollegaen, er det ikke noget, hun dybest set mener hun har brug for. Også selvom hun har samme fornemmelse af, at alting er anderledes, da hun dagen efter møder på arbejde. Ledelsen får lavet nogle tiltag, der udvider sikkerheden, blandt andet et vindue, så de ansatte kan følge lidt bedre med i, hvad der sker ude på gaden. "Så lærer man jo stille og roligt at leve med det. Og jeg følte mig faktisk afklaret med det hele. Havde den der fornemmelse af, at nu har jeg taget min tørn, og så måtte det være det". Bankrøver truer med kniv Og Dortes liv forblev da også uden røverier de næste ti år. Hun havde i mellemtiden skiftet afdeling, men arbejdede stadig i Sydbank. Hun havde også fået mere ansvar og var i 2000 ansat som afdelingsleder. Men så i 2000 bliver hun gravid efter mange års kamp. Fordi Dorte gerne vil passe på sig selv og den lille ny inde i maven, beslutter hun sig for at vende tilbage til den samme lille afdeling, som hun startede i for ti år siden. Her var der mulighed for at gå på deltid. 8 Finans oktober 2007

"Og da jeg kommer tilbage, er den der igen. Utrygheden. Fornemmelsen af, at alt er blevet meget anderledes. Vi holder hele tiden udkig, er hele tiden på vagt. Jeg er så lettet, når vi får låst døren, og der ikke er sket noget den dag". 45-årige Dorte Langendorff fik 300.000 kroner i tillægserstatning. En erstatning, som hun havde ret til efter overenskomsten, men ikke vidste eksisterede. Men så en julidag i 2000, hvor Dorte er syv måneder henne, står hun ansigt til ansigt med et gammelt mareridt. To røvere med en kniv får meget voldsomt truet sig til penge. "Jeg husker det som meget mere voldsomt end de forrige røverier. De skriger også meget højt. Min kollega går i panik og løber ud af en bagdør. Jeg går ind til den ene røver. Han er narkoman og synligt nervøs. Han ryster og er mager at se på, og da han på et tidspunkt taber alle pengene, får jeg trykket på alarmen. Jeg kan huske, at det eneste, jeg tænkte på, var, at bare giv ham pengene, bare han ikke stikker mig i maven med den kniv". Igen tager Dorte det umiddelbart i stiv arm. Det var jo bare en narkoman, og det var jo lidt kikset, tænker hun. Og igen får Dorte psykologhjælp. Herefter holder Dorte tre ugers fortjent sommerferie. "Og da jeg kommer tilbage, er den der igen. Utrygheden. Fornemmelsen af, at alt er blevet meget anderledes. Vi holder hele tiden udkig, er hele tiden på vagt. Jeg er så lettet, når vi får låst døren, og der ikke er sket noget den dag". Blodprop i hjernen Men Dortes prøvelser er ikke overstået. En måned før hendes termin får hun en blodprop i hjernen. Hun bliver lam i den ene side og mister evnen til at tale. Da hun kommer på hospitalet, foretager de et akut kejsersnit. Hendes søn trækker ikke vejret ggg Finans oktober 2007 9

Arbejdsskade "Så længe jeg får lov til at være i fred, har jeg det godt. Hvis jeg vendte tilbage i dag, ville det ende katastrofalt, det har jeg en klar fornemmelse af". ggg selv og kommer i respirator. I mellemtiden har lægerne fundet et stort blodfyldt legeme i maven på Dorte, som de opererer ud. Så i stedet for at holde en barsel må Dorte blive på hospitalet, så lægerne kan tage en masse prøver. Dog finder lægerne aldrig ud af, hvad det blodige legeme er. Dorte beslutter oven på den lange hospitalsindlæggelse at tage ekstra orlov, indtil både hende og sønnen er kommet ovenpå igen. Så det er ikke førend i september 2001, at Dorte vender tilbage til afdelingen. Og så går det helt galt. "Det hele kommer igen. Jeg ser røvere over det hele og kan slet ikke koncentrer mig. Alt går i sort. Og jeg får tilknyttet en psykolog. Hun opfordrer mig til at finde en ny afdeling. Og det ender med, at jeg bliver chef i en ny afdeling. Men det går slet ikke. Jeg har flere timer, og jeg kan slet ikke fungere. Mit hjerte hamre af sted, jeg følger hele tiden med i, hvem der kommer og går, bare de ser lidt mystiske ud, går jeg helt i sort", fortæller Dorte. Den nye afdeling er en halvtidsafdeling, så dørene låses kl. 12.30. Og først der kan Dorte slappe af og få noget arbejde fra hånden. Sådan går der et halvt års tid. Til sidst bliver hun enig med psykologen om at prøve at få et job med mindre ansvar. Hun får et kontorjob i en tredje afdeling af Sydbank. Men heller ikke det fungerer. Og Dorte bliver sygemeldt et halvt års tid. Herefter tager hun et halvt års orlov uden løn. Det gør hun tre gange. At vende tilbage til arbejde kan hun slet ikke overskue. I mellemtiden får Dorte afklaret, at hendes blodprop har efterladt et sort hul i hendes hjerne, som gør, at hun lider af koncentrationsbesvær, har let til tårer, er angst og har brug for udpræget tryghed. "Jeg skal hele tiden vide, hvad sker der og hvornår, og hvor længe og hvordan kan jeg komme ud af det", forklarer Dorte. Starter en arbejdsskadesag Efter at have prøvet med at flytte afdeling, holde orlov uden løn og frivillig degradering alt sammen uden at have fundet en løsning, vælger Dorte at føre en sag i Arbejdsskadenævnet, som starter i 2003. I 2004 vælger Dorte at sige op i banken, for bare tanken om at skulle tilbage giver hende mareridt og koldsved. "Jeg fik en fratrædelsesordning, selvom jeg selv sagde op, så banken har gjort, hvad den kunne. Men jeg kunne jo heller ikke blive ved med at forlænge min orlov. Min mand og jeg rokerede rundt på økonomien, og så blev jeg hjemmegående. Det var en stor lettelse". Efter lang tids tovtrækkeri får Dorte tilkendt et varig mén på 15 procent af Arbejdsskadestyrelsen. Oveni får Dorte i 2006 tilkendt 30 procent tab af erhvervsevne. Og får udbetalt en sum penge i maj 2007. "Det har jo haft store omkostninger for mig, både karrieremæssigt og socialt. Pengene er meget gode, men de skal jo vare mange år", siger Dorte, der tog var lettet over, at den tre år lange sag endelig blev afsluttet. Glad for at være hjemmegående Da Dorte, som det ordensmenneske hun er, i maj 2007 lige vil have ryddet op i sin sagsmappe, beslutter hun sig for at skrive en mail til den socialrådgiver i Finansforbundet, som har hjulpet hende fra starten af. "Jeg ville bare lige fortælle hende, at sagen var slut. Hun skriver så tilbage, om jeg havde fået den tillægserstatning, som jeg via overenskomsten er berettiget til på grund af mit varige mén? Jeg blev helt forvirret. Det havde jeg aldrig hørt om". Så Dorte tager fat i sin gamle arbejdsplads. Og ganske rigtig, så havde virksomheden sådan en forsikring, og det havde hun da ret til. To uger efter Dorte har udfyldt erstatningsblanketten, står der 300.000 dejlige danske kroner på hendes konto. "Vildt, så nemt det var, når man nu tænker på, at jeg ikke vidste, den eksisterede. Pengene er rare at få, og det gør da hverdagen lidt lettere. I virkeligheden er det dog anerkendelsen, der er det allervigtigste. At folk ikke kigger skævt til en, det er det største skulderklap, du kan få", slutter Dorte, der i dag har det godt med at være hjemmegående mor. Om hun nogensinde kommer ud på arbejdsmarkedet igen, kan kun tiden vise. Men indtil videre har hun ingen trang. "Så længe jeg får lov til at være i fred, har jeg det godt. Hvis jeg vendte tilbage i dag, ville det ende katastrofalt, det har jeg en klar fornemmelse af". n 10 Finans oktober 2007

PRØV KRÆFTER SOM TILLIDSMAND DET ER SJOVERE END DU TROR Så er der igen tillidsmandsvalg. Alle arbejdspladser skal inden den 31. december 2007 vælge en tillidsmand. Læs mere på www.finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg Finans oktober 2007 11

Rekord overskud Banker tjente 5,1 millioner kr. i timen Den danske finanssektor fortsætter med at være en pengemaskine. Finanstilsynets granskning af 103 pengeinstitutters halvårsregnskaber viser en samlet indtjening på 22,2 milliarder kroner, hvilket er 20 procent bedre end i 2006, som er sektorens hidtil mest indbringende år. Personaleudgifterne steg med 14 procent Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 22,2 milliarder kroner, svarende til over 122 millioner kroner i døgnet eller 5,1 millioner kroner i timen. Så meget tjente de danske pengeinstitutter i perioden 1. januar 30. juni 2007 ifølge en opgørelse fra Finanstilsynet baseret på halvårsregnskaberne fra de 103 pengeinstitutter, som har en arbejdende kapital på over 250 millioner kroner. Dermed har bankerne og sparekasserne sat kurs mod en ny årsrekord i pengeindtjening. Det samlede halvårsregnskab for de 103 virksomheder er nemlig næsten 20 procent bedre end resultatet for første halvår af 2006, hvor pengeinstitutterne tjente 18,5 milliarder kroner før skat. I 2006 satte pengeinstitutterne indtjeningsrekord med et samlet resultat på 42,4 milliarder kroner før skat, hvilket var næsten 21 procent bedre end året før og mere end en fordobling i forhold til 2002. 12 Finans oktober 2007

Størst fremgang i mindre pengeinstitutter Ifølge Finanstilsynets opgørelse er det de 88 mindre pengeinstitutter i sektoren (arbejdende kapital mellem 250 millioner og 10 milliarder kroner), som præsterer den største resultatmæssige fremgang. Første halvår af 2007 er således hele 43 procent bedre end de første seks måneder af 2006. De ti mellemstore pengeinstitutter Fionia Bank, Amagerbanken, Arbejdernes Landsbank, Forstædernes Bank, Roskilde Bank, Alm. Brand Bank, Vestjysk Bank, Nykredit Bank, Sparbank og Spar Nord øgede tilsammen deres overskud med 33 procent til knap 2,6 milliarder kroner. De fem største pengeinstitutter Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank og FIH Erhvervsbank tjente tilsammen kun 13 procent mere i første halvår af 2007 i forhold til første halvdel af 2006, men de tegner sig tilsammen for 70 procent af pengeinstitutternes overskud (15,7 milliarder kroner). Personaleudgifter steg med 14 procent Finanstilsynet noterer sig blandt andet følgende i sin analyse af pengeinstitutternes halvårsregnskaber: Nettorenteindtægterne er steget med 2,5 milliarder kroner i forhold til 1. halvår året før, fra 17,5 til 20 milliarder kroner. Baggrunden er væksten i udlånsvirksomheden, som er steget meget kraftigt, næsten 29 procent/år. Nettogebyrindtægterne er steget mere beskedent (seks procent) i forhold til tidligere. Stigningen er cirka 500 millioner i forhold til 1. halvår året før, fra 9,1 til 9,7 milliarder kroner. Gebyrindtægterne stiger dog fortsat forholdsvis kraftigt i de mindre og mellemstore institutter. 44 procent af gebyrindtægterne kommer fra værdipapirhandel og depoter. De samlede kursreguleringer er steget med 1,6 milliarder kroner i forhold til 1. halvår 2006. Kursreguleringer indeholder både værdiregulering af udlån og tilgodehavender, værdipapirbeholdninger, valuta, afledte finansielle instrumenter og finansielle forpligtelser mv. Især kursregulering af aktier og finansielle instrumenter bidrager positivt i 1. halvår 2007, hvorimod institutterne har tabt på obligationsbeholdningerne. De gode tider i finanssektoren har betydet, at pengeinstitutterne har ansat flere medarbejdere i de seneste år. Ifølge Finanstilsynets opgørelse er personaleudgifterne fra første halvår 2006 til første halvår i år steget med 13,7 procent (fra 11,4 til 13 milliarder kroner). En del af stigningen skyldes også de overenskomstmæssige lønstigninger, Finansforbundet forhandlede sig til rette med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) om i 2005. n Gyldne tider for realkreditinstitutterne I lighed med pengeinstitutterne har de danske realkreditinstitutter afleveret flotte regnskaber for første halvår af 2007. Således steg det samlede resultat før skat fra 4,4 milliarder kroner til 5,3 milliarder kroner, svarende til 21 procent, for de otte realkreditinstitutter, som er under tilsyn af Finanstilsynet. Opgørelsen, som Finanstilsynet udsendte i sidste uge, omfatter Realkredit Danmark, Nykredit Realkredit, Nordea Kredit, BRF Kredit, Totalkredit, DLR Kredit, LR Realkredit og FIH Realkredit. Fremgangen i indtjeningen skyldes især større nettorenteindtægter og større resultatbidrag fra kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder. Sidstnævnte er steget med 60 procent fra 786 millioner til 1.255 millioner kroner fra første halvår i 2006 til første halvdel af i år. Selv om realkreditudlånet er steget med 138 milliarder kroner (otte procent) siden ultimo første halvår 2006 (fra 1.745 til 1.882 milliarder kroner), overhales realkreditinstitutterne for første gang i nyere tid af pengeinstitutternes udlån. I første halvår af 2007 beløb pengeinstitutternes samlede udlån sig til 1.968 milliarder kroner mod 1.530 milliarder kroner i første halvdel af 2006, skriver Finanstilsynet i sin opgørelse over realkreditinstitutternes halvårsregnskaber. Finanstilsynets opgørelse viser, at realkreditinstitutternes personaleudgifter i samme periode er beskåret med 55 millioner kroner (fire procent) fra 1.269 til 1.214 millioner kroner. Finans oktober 2007 13

Portræt Smed slipset for idealerne Efter 16 år i Danske Bank skiftede Claus Skytt jakkesæt og slips ud med T-shirt, cowboybukser og sneakerssko i den samfundsengagerede Merkur Andelskasse. Her kom han tættere på beslutningerne, på kunderne og på sig selv. Jobskiftet betød en lønnedgang på 8.000 kroner, men Claus fik en meningsfuld hverdag i retur, som blandt andet førte ham til Bolivia med Operation Dagsværk Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium I 1998 begyndte den dengang 38-årige erhvervsrådgiver Claus Skytts slipseknude at stramme. Hans daværende arbejdsplads, Danske Bank, havde fået vokseværk, og det gjorde det svært for Claus at trække vejret helt igennem. Der var blevet for langt til ledelsen, for langt til rådgiverengagementet og motivationen og for langt til idealerne. Så efter 16 år valgte Claus at lufte slipset i den noget mindre Amagerbanken, hvor han som ønsket kom tættere på beslutningerne. Men luften var ikke så meget anderledes. Diskussioner om salg, løn og profit føg stadig igennem luften og slugte ilten i lokalet. Claus havde aldrig været sælger, men rådgiver. En jobannonce i Politiken for den samfundsbevidste Merkur 14 Finans oktober 2007

ggg Finans oktober 2007 15

Portræt ggg Andelskasse blev Claus iltmaske og vej til et nyt liv. Slipset blev smidt ind i skabet sammen med jakkesættet. T-shirten, cowboybukserne og sneakersskoene blev fundet frem og sammen med dem idealerne, holdningerne og samfundsengagementet. Jobskiftet betød en umiddelbar lønnedgang på 8.000 kroner, men i tråd med den nye arbejdsplads filosofi var Claus klar til at sætte sine visioner og samfundsidealer frem for penge og profit. "I Danske Bank var succeskriteriet, hvad jeg tjente som rådgiver. Det månedlige møde og gennemgang af ens mødeaktiviteter, og hvad har du så tjent på dine kunder. Tjener du nok på dem, og hvor kan vi sætte ind. Jeg havde et behov for ikke kun at virke rent bankfagligt, men også at arbejde socialt og med nogle samfundsting, som jeg syntes var vigtige. Det trak, at der i Merkur var en stærk miljømæssig profil, og at man ikke fokuserede på det indtjeningsmæssige". Far gør en forskel Den 25 år gamle Merkur Andelskasse skiller sig ud fra andre traditionelle pengeinstitutter ved udelukkende at have kunder, der har fokus på bæredygtig samfundsudvikling, er eksperimenterende og tænker anderledes. Kunderne har typisk en særlig kulturel, social eller økologisk profil, som udfordrer den gængse måde at gøre tingene på, og det appellerer til Claus egne holdninger og syn på verden. "Fokus i mit arbejde er blevet anderledes. Det betyder meget for mig i forhold til mine personlige holdninger og mine børn. At jeg kan sige, jeg mener altså noget med det her - med hvorfor vi køber økologiske fødevarer, og hvorfor vi slukker lyset, når vi ikke skal bruge det. Det er en livsstil, og det afspejler sig nu også i mit arbejde, og det betyder meget. Det er sjovere end at skulle holde møde med en, som man synes har en forurenende virksomhed, hvor man har lyst til at fortælle ham, at han hellere skulle tage og lukke det svineri. Det giver i stedet én noget mere personligt, hvis man kan sige, det er et godt projekt". Claus kone og to børn på dengang fire og seks år var medvirkende til, at Claus for otte år siden lagde slipset på hylden. "Det var ikke en pludselig indskydelse, men mere et ønske om, at når jeg skulle kigge tilbage på, hvad jeg havde brugt min tid på, kunne jeg føle, at jeg havde gjort en forskel. At jeg havde gjort noget, som jeg kunne stå inde for, hvis mine børn skulle spørge, hvad jeg har lavet, hvorfor, og om det havde haft en betydning. Det kunne jeg ikke gøre i mit gamle job, men det kan jeg nu". Jobskiftet i 1999 betød en betragtelig lønnedgang for Claus, og det gav nogle overvejelser i familien. "Jeg havde fuld opbakning i familien holdningsmæssigt, men det skulle da diskuteres, da jeg skulle starte, for det var et valg. Rent økonomisk måtte jeg gå 8.000 kroner ned i løn. Det har så udlignet sig hen ad vejen, da Merkur nu lønner på almindelige vilkår. Men det var et valg at tage og sige, det vil jeg, og kan vi leve med det. Men jeg kan ikke på den ene side have meget fokus på, at jeg skal have mere i løn, og så samtidig brænde for, at jeg skal hjælpe de her mennesker. Det hænger ikke sammen". Frem med vandrestøvlerne Ønsket om at gøre en forskel har Claus til fulde fået indfriet i den lille Merkur Andelskasses hovedsæde på Vesterbro i København med 18 medarbejdere, hvor han som erhvervskun- 16 Finans oktober 2007

"Jeg tror, det er vigtigt, at vi alle her i livet sætter os noget for, som vi gerne vil opnå. Det samme har været tilfældet med min tur til Bolivia og mit skifte af arbejde. Jeg har set alt for mange kolleger, som efter 25 år i banken fortsat brokker sig til hver frokost over deres arbejdssituation. Det har været væsentligt for mig, at jeg ikke ville ende som en sådan brokrøv, men i stedet tage konsekvensen og ændre på tingene". dechef dagligt er tæt på beslutningerne og i høj grad har mulighed for at påvirke sin egen hverdag. Hans investering i fremtiden har blandt andet bragt ham til Bolivia i Sydamerika sammen med gymnasieforeningen Operation Dagsværk, som har været Claus kunde i Merkur i seks år. Claus havde et ønske om at udbygge kunderelationen til Operation Dagsværk. Han foreslog derfor sin arbejdsgiver at følge organisationen på arbejde og på nært hold opleve, hvilke vilkår Operation Dagsværk arbejder under, når de årligt skal have et uddannelsesprojekt i et tredjeverdensland op at stå. Merkur Andelskasse var med på ideen, og Claus skiftede sneakerssko og kolleger på Vesterbro ud med vandrestøvler og 17 unge engagerede Operation Dagsværkere og to ansatte fra nødhjælpsorganisationen Ibis, som var tovholder på uddannelsesprojektet i Bolivia. Claus primære rejseformål var at få indblik i en arbejdsdag uden for landets grænser, mens Operation Dagsværkgruppens mål var at besøge Guaranifolket i Bolivia. Mange Guaranifamilier har tidligere været stavnsbundet til store landejendomme, såkaldte haciendaer, hvor de har arbejdet, og har først inden for de senere år fået deres frihed og deres eget hjem. Operation Dagsværk-projektet fokuserer på at skabe bedre muligheder for Guaranifolket for at uddanne sig og herigennem skabe grundlag for demokrati, deltagelse og selvstændighed. I løbet af de knap to uger, Claus var af sted med gruppen, fik han indblik i, hvor svært det kan være at operere under fremmede forhold, hvor infrastruktur, kultur og sprog er vidt forskellige fra det danske. Den danske gruppe besøgte forskellige bolivianske landsbyer, som var fra et til 11 år gamle, og det gjorde et stort indtryk på Claus. "Man har jo altid dannet sig nogle billeder inde i hovedet, men sådan er det jo aldrig. Det var meget anderledes at komme ud i en lille by. Det var meget modsætningsfyldt. Der var gadekøkken, meget primitivt, og så var der fire internetcafeer. På nogle områder er de utrolig langt tilbage, og så på andre er de alligevel med. Men jeg har til fulde fået opfyldt mine forventninger om noget, der var helt anderledes. Enorme afstande, mennesker, som bor ude i nogle samfund, der er så afskåret fra den nærmeste by, hvor der er strøm, hvor der er nogle ting, der fungerer. Der kører du altså otte timer i jeep ad grusveje, hvor du krydser otte til ti floder. Tre måneder om året kommer de ingen steder, for der er det regntid. Så bor du derude måske 20 familier sammen. Uden nogen forbindelse andet end hvis de rider ind på heste til den nærmeste by". Fra bankmanden til Claus Claus var især forundret over Guaranifolkets anderledes måde at tænke på, som stod i skærende kontrast til det vestlige forbrugssamfunds overflod og materielle fokus i Danmark. I de nystiftede landsbysamfund i Bolivia var fokus ikke på indretningen af hjemmets fire vægge. Tværtimod. "Det var sjovt at opleve, at selvom man ingenting har, så er det første de gør, at de skal have en fodboldbane. Så har de et sted at komme hen. At man har nogle mennesker, som lever på sådan et minimum, og at de prioriterer på den måde. Først en fodboldbane, så en skole, og så kan det godt være, at jeg selv bor i et skur med en presenning over, men vi skal have den der fodboldbane. Det virker helt grotesk for os, men der er et stort indhold i det for dem". ggg I Bolivia fik Claus Skytt et indblik i guaranifolket meget fattige levevilkår. Han så blandt andet, hvordan flere af indbyggerne gik rundt i sandaler lavet af gamle bildæk, og hvordan mændene tyggede kokablade for at tage den værste sult. Finans oktober 2007 17

Portræt ggg De lokale landsbyhøvdinge, de såkaldte Capitaines, var positivt indstillet over for uddannelsesprojektet, som blev præsenteret for dem. "Der var stor forståelse for, at uddannelse er vejen frem, og at undervisning er vigtig, og for de lokale ledere, at hvis vi skal frem politisk og have indflydelse, så skal vores børn lære noget". De bolivianske landsbyer var meget forskellige, afhængig af om Guaranifamilierne havde været selvstændige i et eller elleve år. Levestanden var generelt ikke høj. Familierne lever af at dyrke majs på områder, de rydder. Derudover kan familierne få en lille indtægt ved at fælde træer og sælge tømmer. Budgettet i familierne er ikke stort. Kvinderne er typisk klædt i traditionelle klædedragter, mens mændene og børnene går rundt i vestligt genbrugstøj, som bliver forhandlet på gader og fortove i de større byer. Ifølge Claus var det ikke ualmindeligt at se beboerne i det samme tøj i en uge. De havde typisk ikke så meget at skifte med. Flere gik rundt i sandaler af gamle bildæk, og mændene tyggede ofte kokablade dagen lang, ikke så meget for at blive høje, men for at tage den værste sult. Fællesskabet og fodbolden havde stor betydning for Guaranifolket. Det mærkede projektholdet fra Operation Dagsværk på nær hånd. En fodboldkamp var en selvfølge ved hvert landsbybesøg og var med til at løsne op for kultur- og sprogforskellene mellem den danske gruppe og landsbyboerne, og det var ikke det danske hold, som trak sig sejrrigt ud af kampene. Fodbolden og de kolde sydamerikanske nætter gjorde også deres til at styrke fællesskabet i den danske gruppe. Som dagene gik, rykkede gruppen tættere sammen. De medbragte seksmandstelte blev beboet af otte, og bank- og kundeforholdet tøede også op. Pludselig var det ikke længere Bankmanden, som insisterede på at holde gang i bålet og på at lave sin daglige morgenkaffe, men Claus. Konsekvens i stedet for brok På det personlige plan har Claus også gennemgået en udvikling. Siden jobskiftet er hans ambitioner og engagement steget, i takt med at udtrykket en meningsfuld hverdag for Claus er blevet mere end et begreb. Det har fået indhold og betydning, og det er blevet sjovere at stå op og gå på arbejde hver dag. "I Merkur er det ikke længere noget med, nu er jeg her, og i den rolle har jeg de holdninger, og nu er jeg så hjemme, så er det noget andet. Det var det tidligere, og jeg synes, det var svært at være to forskellige. At smide slipset, når man kom hjem, og så var man egentlig en anden". Boliviaturen har givet Claus fornyet energi til arbejdet. "Jeg tror, det er vigtigt, at vi alle her i livet sætter os noget for, som vi gerne vil opnå. Det samme har været tilfældet med min tur til Bolivia og mit skifte af arbejde. Jeg har set alt for mange kolleger, som efter 25 år i banken fortsat brokker sig til hver frokost over deres arbejdssituation. Det har været væsentligt for mig, at jeg ikke ville ende som en sådan brokrøv, men i stedet tage konsekvensen og ændre på tingene". Claus oplevede, at Operation Dagsværk-projektet kunne gøre en forskel, og det kan han bruge i sin dagligdag. "Det er oplagt, at vores rådgivere hele tiden er med på, hvad der sker rundt omkring. Det kan ikke nytte noget, at vi siger, at vi har et socialt engagement, hvis du ikke selv har det inde under huden. Det er svært at sidde bag ved skærmen og Fakta Merkur Andelskasse Grundlagt i Hjørring i oktober 1982. Har 25-års-jubilæum i år. 40 medarbejdere. Fire filialer i Aalborg, København, Århus og Odense. Over 11.000 kunder. Administrerer 950 millioner kroner. Årlig vækst på 20-30 procent. Egenkapital på cirka 125 millioner kroner. På tur med jobbet En gang om året tager de 18 medarbejdere i Merkur Andelskasses hovedsæde i København på kundebesøg, hvor de besøger et økologisk mejeri, en landmand, en advokat, følger deres arbejdsdag og får et personligt indtryk af de daglige problemstillinger, kunderne oplever. "Det, der er drivkraften for os, er ikke, at vi skal have store markedsdele og tjene en masse penge til vores andelshavere. Drivkraften er, at for eksempel Øllinggard Mejeri kan sælge noget mere mælk, og at der dermed kan komme nogle flere økologiske landbrug. Det er succeskriteriet for os. Der skal vi bare virke som et led i den kæde, samtidig med at jeg kan have en god arbejdsplads, og vores ejere, andelshaverne, kan få forrentet deres penge, og kunden også kan få en fair behandling. Det er sådan set lige vigtigt", siger erhvervskundechef Claus Skytt. 18 Finans oktober 2007

"Det betyder meget for mig i forhold til mine personlige holdninger og mine børn. At jeg kan sige, jeg mener altså noget med det her - med hvorfor vi køber økologiske fødevarer, og hvorfor vi slukker lyset, når vi ikke skal bruge det. Det er en livsstil, og det afspejler sig nu også i mit arbejde, og det betyder meget". støtte et uddannelsesprojekt i Bolivia og så hele tiden have forståelsen af, hvad der sker. Turen til Bolivia kan være med til, at jeg som rådgiver kommer lidt tættere på tingene, som igen gør, at jeg meget bedre kan sætte mig ind i kundens forhold. Ligesom man ikke kan sidde og ekspedere en landmand med økologiske grise uden at besøge gården og se, hvordan grisene har det, og få et indtryk af, hvorfor det er vigtigt, at de ikke står i en stald. Forståelsen af vigtigheden i, hvad der bliver lavet, hvorfor det bliver lavet, og hvorfor det ikke er ligegyldigt - den får man rigtig ind på nethinden". Jakkesæt til salg Den nu 47-årige erhvervskundechef er taknemmelig for, at han som led i sit job kunne komme med til Bolivia. "Hvis du personligt bliver stimuleret og får en stor oplevelse, fungerer du bare bedre og er mere engageret og har lyst. Der er også rigtig mange af mine andre kunder, som arbejder på nogle niveauer med noget af det samme på ulandsprojekter. En advokat har et projekt i Peru, en iværksætter et cykelprojekt i Afrika, og Boliviaturen gør det nemmere for mig at kunne give dem sparring og have en forståelse af, hvad de egentlig går og bakser med, og hvor svært det kan være at få tingene ført ud i livet". I Claus klædeskab hænger stadig en del jakkesæt. De er muligvis umoderne, men ikke slidte, og de er til salg, fortæller Claus. For Claus har ingen planer om at vende tilbage til den traditionelle bankverden. Han har sat både sine penge og sin fremtid i Merkur Andelskasse, hvor hans sneakerssko blander sig med alt fra maosko til støvler med høje hæle. Fælles for skoenes ejere i Merkur er, at de forsøger at træde ad alternative bankstier i forsøget på at gøre en forskel og bidrage til at åbne nye veje. n få papir på dine kompetencer sekretariatet for fælles finansielle uddannelser Annonce 215x126.indd 1 23/08/07 12:28:42 Finans oktober 2007 19

Arbejdspladsen Entreprenørånden i højsædet Danmarks yngste bank Capinordic tiltrækker unge medarbejdere, der får et kick ud af at skulle opfinde dybe tallerkener hver dag. "Det, der fascinerer mig, er, at jeg er med hele vejen igennem", lyder det fra en af Capinordics unge medarbejdere projektleder Kurt Martin Larsen. Af Elisabeth Theisen et@finansforbundet.dk Foto: Anders Hald De er unge, de er dynamiske, de vil være med, hvor tingene sker. Derfor har Kurt Martin Larsen og Christiane Cortsen efter job og læretid i mere etablerede selskaber sagt ja tak til job i Danmarks yngste bank, Capinordic Bank, som fik sin banklicens i oktober 2006. Capinordic Bank er en ny dansk velhaverbank for privatkunder og virksomheder. Den er en del af Capinordic-koncernen et skandinavisk finanshus. I både Capinordic-koncernen og i Capinordic Bank går tingene hurtigt og har sandsynligvis udviklet sig yderligere, inden denne artikel går i trykken. Medarbejderstaben er vokset støt med 40 egentlige nyansættelser siden 1. januar 2007, og hvor mange banker melder om besvær med at finde de rigtige medarbejdere, er det tilsyneladende ikke noget problem i Capinordic Bank, hvor der på nuværende tidspunkt er 70 medarbejdere. En udvikling, der forventes at fortsætte med etableringen af en bankfilial i Sverige i 2. kvartal 2008. Tæt på kompetencerne Entreprenørånden er det ord, der dukker op igen og igen, når man sætter sig ned og taler med medarbejderne i banken. "Du kan selv være med til at præge det hele, og der sker så meget", siger projektleder i Corporate Banking Kurt Martin Larsen, der med sin ansættelse pr. 1. april 2007 altså med fire måneder i virksomheden allerede er én af de gamle. Han har sammen med sin chef ansvaret for børsintroduktioner og relaterede corporate finance-aktiviteter. Han kom fra et job som økonom i Eksport Kredit Fonden et semi-offentligt foretagende med en udtalt 0 fejls-kultur. "Det er en rigtig god baggrund, for der må ikke være fejl, når en virksomhed går på Børsen. Men det, der fascinerer mig med mit nye job, er, at jeg er med hele vejen igennem, og at jeg hele tiden er tæt på beslutningsprocessen. Det er samtidig en utrolig lærerig proces, fordi man i en mindre virksomhed er tæt på alle kompetencerne". På sin nye arbejdsplads får Kurt Martin Larsen mulighed for at komme helt ind under huden på de virksomheder, der skal børsintroduceres eller på anden måde have supplerende kapital. Det er fortrinsvis små og mellemstore virksomheder, som banken børsintroducerer, og for dem er det et stort skridt atblive "offentlige" med en notering på Børsen. En børsintroduktion tager typisk mellem tre og seks måneder. Hele virksomheden skal vendes på vrangen. Ledelsen, strategien, bemandingen, markedet, patentforholdene og konkurrenterne skal endevendes. Ledelsen skal gøres klar til den store omstilling og være parat til at informere på et helt andet niveau. "Nogle synes selvfølgelig, at det er utroligt irriterende med alle de krav, men andre bliver inspireret, ser det som en saltvandsindsprøjtning og får ny energi. Under alle omstændigheder er det rasende interessant at få indblik i hele processen i stedet for at sidde med en lillebitte bid. Nu går der ikke en dag, uden jeg lige er inde at kigge på kursudviklingen i det firma, jeg indtil videre har været med til at introducere", fortæller Kurt. Et mylder af opgaver Til gengæld skal man i en nystartet virksomhed også være parat til at påtage sig hele spektret af arbejdsopgaver, så da det gik hedest til i forbindelse med introduktionen af Euroinvestor. com, som virksomheden hed, måtte Kurt også agere webmanager, så informationerne lå klar på nettet i Capinordic Banks online aktiekøbs-platform, Capitrader.dk. "Man skal kunne leve med, at der ikke altid er veletablerede måder at gøre tingene på, og at man af og til skal rundt til fem forskellige for at få svar på noget, som man så alligevel selv 20 Finans oktober 2007