SPECIFIKKE FORHOLD FOR

TILLÆG TIL REKRUTTERING AF KVINDER TIL POLITI OG FORSVAR SPECIFIKKE FORHOLD FOR REKRUTTERING AF KVINDER TIL POLITIET 1

2

Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet Tillæg til Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 3

Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet Tillæg til rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 1. udgave 2004 ISBN: 87-7349-578-6 Omslag: Tallat Shakoor Sats: Vibeke Lihn Tryk: Roskilde Universitetscenters Trykkeri, 2004 Rapporten er udgivet af Center for Ungdomsforskning Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter Undersøgelsen er udarbejdet for Forsvarets Værnepligt og Rekruttering og Rigspolitiet af Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter 4

Indhold 1. Indledning... 7 1.1 Metode... 7 2. Rekrutteringsstrategier... 9 2.1 Hvervemøder og andre opsøgende aktiviteter... 9 2.2 Rekrutteringsmateriale: brochurer og internettet... 10 2.3 Betydningen af rollemodeller... 11 3. Kvinders tilvalg af politi... 13 3.1 Forventninger til arbejdets karakter og art... 13 3.2 Arbejdsmiljøet... 14 4. Gennemgang af afslag... 19 4.1 Det overordnede billede... 19 4.2 Kønsspecifikke forskelle... 20 5. Anbefalinger... 23 5

6

1. Indledning Hermed har vi fornøjelsen af at præsentere tillægget Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet. Nærværende tillæg fokuserer på politiets rekruttering af kvinder og er blevet til på baggrund af en udvidelse af rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar foretaget ved Center for Ungdomsforskning. Tillægget indeholder information og oplysninger fremkommet ved yderligere interview med kvinder, der søger optagelse til og er ansat ved politiet, og bør læses som et appendiks til ovennævnte rapport. Da meget relevant materiale for rekruttering af kvinder til politiet allerede forefindes i denne rapport, vil der her kun blive fokuseret på forhold, der på afgørende vis enten bekræfter eller udvider perspektivet på specifikke forhold. Undersøgelsen er gennemført i april-maj 2004 af antropolog Susanne Branner Jespersen under ledelse af centerleder Birgitte Simonsen. Figurer og tabeller samt gennemgangen af det statistiske materiale er udarbejdet af cand.scient.soc. Niels-Henrik M. Hansen. 1.1 Metode Der er foretaget telefoninterview med ni kvindelige ansøgere til politiet, inden disse ansøgere var blevet behandlet og sorteret ved Rigspolitiet. Kvinderne blev udvalgt fra Rigspolitiets ansøgninger i en tilfældig periode på tre uger i april-maj måned i indeværende år. Derudover er der foretaget et fokusgruppe interview med en gruppe kvinder på et AOF forskolekursus, samt et fokusgruppe interview med en gruppe politibetjente på prøve 1. Ud af disse tilsammen 18 kvinder, var der 4 med en anden etnisk baggrund end dansk. To ressourcepersoner ansat ved Rigspolitiets personaleafdeling er desuden blevet interviewet om ansættelsesprocedurer og rekrutteringsstrategier. 1 Alle optagne på Politiskolen er ansat på prøve. Gruppen bestod af lige dele betjente på Politiskolens Grundkursus 1 og Politiskolens Grundkursus 3 det vil i dette tilfælde sige en halvdel med kun en uges praktisk erfaring med politiarbejdet og en halvdel med et års praktisk politiarbejde bag sig. 7

8

2. Rekrutteringsstrategier I dette afsnit vil vi fokusere på de rekrutteringsstrategier Rigspolitiet benytter sig af hvervemøder, brochurer og internettet. Fokus vil være på de deltagende kvinders oplevelse og opfattelse af politiets mangfoldighedspolitik eller sagt på en anden måde: Kommer politiet igennem til de unge med budskabet om at alle uanset køn og baggrund er velkomne i politistyrken? 2.1 Hvervemøder og andre opsøgende aktiviteter Den enkelte politikreds er ansvarlig for at afholde opsøgende møder og deltage i lokale uddannelsesmesser. Landets 54 politikredse har derfor hver sin standard og sine aftaler med lokale tekniske skoler, handelsskoler og gymnasier, men da det er vedtaget fra Rigspolitiets side at sådanne møder skal afholdes sker det også stort set i alle politikredse (interview med ressourceperson fra Rigspolitiets personaleafdeling). Rigspolitiet deltager desuden i Uddannelseskaravanen, der hvert år besøger over 100 af landets handels- og gymnasieskoler, samt andre uddannelsesmesser rundt om i landet. Fra Rigspolitiets side tilstræbes det, at der på alle hvervemøder deltager både en mand, en kvinde og en betjent med en anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket af personalemæssige årsager ikke altid er muligt. Der er således også kun én af de adspurgte kvinder i undersøgelsen, der kan huske at have mødt både mandlige og kvindelige betjente på et hvervemøde, og ligeledes kun én af de adspurgte, der kan huske at have snakket med en mandlig betjent med anden etnisk baggrund end dansk på en uddannelsesmesse. Flere kvinder undrede sig over at de ikke havde mødt politiet i forbindelse med deres uddannelsesforløb på for eksempel handelsskoler, tekniske skoler og gymnasier, og mente at politiet godt kunne være mere opsøgende. Lige så mange kvinder syntes at politiet var synlige på de steder hvor andre uddannelser var synlige, og mente ikke at politiet kunne eller skulle være mere opsøgende. De forskellige oplevelser af synligheden af politiets rekrutteringsstrategi kan forklares med at ansvaret for mange af sådanne 9

opsøgende møder ligger i den enkelte politikreds, og at der derfor på landsplan er vidt forskellige procedurer og praksisser for at arrangere og deltage i disse. 2.2 Rekrutteringsmateriale: brochurer og internettet I politiets hvervefolder og på hjemmesiden for interesserede ansøgere til styrken forefindes der billeder af både mandlige og kvindelige betjente. 2 Hjemmesiden opleves som meget positiv af deltagerne i denne undersøgelse. Alle adspurgte pointerede at den information man kunne finde på internettet fuldt ud levede op til deres forventninger, og at de dér havde kunnet finde svar på de fleste af deres spørgsmål. Flere understregede dog, at man på forhånd skulle være interesseret for at søge information om uddannelsen, men som én interviewdeltager påpegede, er det ofte vilkåret: Der er selvfølgelig en begrænsning i at man skal være tilpas interesseret til at hente det selv det er jo ikke materiale der kommer ind med Kvicklykataloget, vel? Som andre uddannelsesinstitutioner skal man opsøge det og selv finde ud af hvor man kan få information. (Kvinde, 26 år, ansøger) På spørgsmålet er politiet gode nok til at komme ud med budskabet om at alle kan søge mente næsten samtlige kvinder, at politiet var gode til at sælge sig selv som en organisation med plads til mangfoldighed. I den forbindelse blev brugen af billedmateriale ofte fremhævet. En af undersøgelsens deltagere udtaler: Jeg tror ud fra brochurerne, at det er vigtigt for dem at få kvinder og nogen med anden etnisk baggrund ind. Der er mange af dem på billederne, så der må være en lille lusket baggrund med at de sætter dem ind og det er helt kanon, synes jeg. (Kvinde, 21 år, ansøger) 2 Se www.blivpolitibetjent.dk. Hjemmesiden er blevet ændret pr. 1. maj 2004 (efter denne undersøgelse fandt sted) med væsentlige opdateringer og udvidelser af informationsmængden. De i dette tillæg omtalte elementer findes også på den nye hjemmeside, og ændringen har derfor ikke betydning for undersøgelsens konklusioner. 10

Vi kan konkludere, at der blandt undersøgelsens deltagere var generel enighed om at politiet fremstod som en organisation hvor alle uanset køn og baggrund kunne søge. 2.3 Betydningen af rollemodeller I den forbindelse vil vi gerne fremhæve specielt ét element på blivpolitibetjent.dk. Nederst på siden ligger der billeder af 12 betjente på politiskolen, heraf tre kvinder. Alle adspurgte havde læst mindst et par af de personlige beretninger, og havde umiddelbart læst dem, de identificerede sig mest med. En kvinde med anden etnisk baggrund end dansk fortæller således: Det første jeg læste var de to mørke personer, for at læse om det var svært for dem at komme ind på nogle punkter i forhold til danskerne, altså for at sammenligne dem og så skulle jeg se om jeg havde noget til fælles med dem. (Kvinde, 26 år, på forskolekursus) En etnisk dansk kvinde fortæller: Jeg har hovedsageligt været inde på pigernes. De virker som almindelige mennesker, slet ikke som nogle supermennesker, som jeg troede at man skulle være. Der var piger, der havde siddet på kontor, ligesom mig, og det fik mig til at sige at så kunne jeg sagtens skrive min ansøgning. At det var helt almindelige mennesker fik mig til at søge. (Kvinde, 22 år, ansøger) Der er to interessante perspektiver i disse to citater. Det ene er, at det i undersøgelsen blev tydeligt at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til politiet først og fremmest identificerede sig som etnisk minoritet, og at etnisk danske kvinder i forhold til politiet identificerede sig som kønsmæssig minoritet. Det tyder altså på, at man kunne have fordel af at sammentænke kvinder og etniske minoriteter i en samlet mangfoldighedsstrategi ikke kun hvad angår rekruttering, men også hvad angår rummelighed på arbejdspladsen. I den forbindelse er det værd at bemærke at der i Forsvars- 11

kommandoen længe har været ansat en ligestillingskonsulent, der beskæftiger sig med overordnede strategier for en øget mangfoldighed i organisationen. Det andet perspektiv er betydningen af rollemodeller. Det er tillige nævnt i rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar, men er værd at gentage. I citatet ovenfor påpeger den etnisk danske kvinde at hun søgte politiet i samme øjeblik hun opdagede, at der var kvinder ligesom hende i korpset at de også havde siddet på kontor ligesom hende selv. Den anden kvinde fortalte at hun havde set på de mørke personer for at sammenligne sig selv med dem. Et andet sted fortalte hun at hun håbede der ville komme flere personer med en anden hudfarve ind i politiet. Direkte adspurgt viste det sig at hverken hende eller de andre kvinder med anden etnisk baggrund end dansk havde tænkt over det at være kvinde i politiet det, de forholdt sig til handlede om at være etnisk minoritet i politiet. Forekomsten af positive rollemodeller kan ikke overvurderes, hvorfor man fra Rigspolitiets side godt kunne øge indsatsen for at sikre, at begge køn var repræsenteret ved alle hvervemøder, uddannelsesmesser og deslige. Antallet af personer med anden etnisk baggrund end dansk er endnu så lavt i politistyrken, at det vil være umuligt at vedtage en politik om at også disse skal være repræsenteret på sådanne møder. Med tiden må man formode at antallet øges, og at man i samme tempo som dette derfor kunne inkorporere som standard at også etniske minoriteter skal være repræsenteret ved disse møder. 12

3. Kvinders tilvalg af politi I dette afsnit vil vi gennemgå typiske forklaringer på hvorfor kvinder vælger at søge ind til politiet, samt sammenligne disse forestillinger med udsagn fra kvinder, der allerede er blevet ansat på prøve som politibetjent. 3.1 Forventninger til arbejdets karakter og art Der er mange fælles forventninger for kvinder, der søger politi og forsvar. Forventningerne til arbejdets karakter og art var også blandt de til tillægget adspurgte kvinder generelt høje, og fokuserede på at arbejdet som politibetjent ville byde på en forskelligartet hverdag, afvekslende opgaver og et aktivt, fysisk arbejde. De adspurgte kvinder fremhævede, at de ligesom de kvinder der søger ind til forsvaret var grænsesøgende og gerne ville afprøve sig selv, fysisk såvel som psykisk. Derudover fremhævede de en lang række andre begrundelser, der handlede om hvad de forestillede sig at arbejdet som politibetjent indeholdt: Man hjælper andre mennesker og sørger for at alle får den hjælp de skal have, fra det ene samfundslag til det andet. Der er ikke to dage der er ens og du bliver udfordret både fysisk og psykisk. Man lærer at tackle sociale problemer og løse dem. Det er et varierende arbejde og man kommer til at møde mange forskellige mennesker. Du er med til at hjælpe og bevare Danmark. Det uforudsigelige i hverdagen tiltaler mig, og så det at man er en del af et stort fællesskab, hvor man skal arbejde meget sammen. Man kan altså sige, at kvinder der søger politiet i højere grad end kvinder der søger forsvaret, er tiltrukket af det samfundsengagement, der ligger i en stor del af politiarbejdet: At man kommer ud i mange forskellige samfundslag og er med til at hjælpe 13

folk. Halvdelen af de interviewede betjente under uddannelse havde ligeledes været i militæret, 3 og én af dem udtalte: At kunne arbejde med mennesker og at kunne gøre en forskel lyder så fint, men jeg ville gerne kunne bruge de ting jeg lærte, til noget konstruktivt i stedet for bare at lege det, som jeg følte jeg gjorde inde ved forsvaret. (Kvinde, 24 år, betjent på prøve) De fleste af de adspurgte kvinder forventede også at der ville være mange forskellige muligheder for videreuddannelse indenfor politiet, og at man på længere sigt ville prøve kræfter med en række forskellige arbejdsområder. Denne form for udvikling og afveksling fandt de tiltalende. 3.2 Arbejdsmiljøet Samme tendens som viste sig i Rekruttering af kvinder til politi og forsvar, viste sig også i denne tillægsundersøgelse: Nemlig at de kvinder der tiltrækkes af politiet i høj grad ønsker at arbejde sammen med mænd. Det er for dem et bevidst valg om at komme ind i et arbejdsmiljø, der er mandsdomineret. Det er kvinder, der udtrykker at de trives bedst sammen med mænd, at de godt kan lide tonen og den kammeratlige omgang samt de interesser, der ifølge deres opfattelse dominerer i et udpræget mandemiljø. På politiskolen er der i år typisk 2-3 kvinder i hver klasse, og de kvinder der deltog i undersøgelsen virkede ikke som om det at være kvinde i politiet var noget, de havde forholdt sig specielt meget til. Akvariesyndromet og 200%-reglen som omtales i rapportens kapitel 6 var ikke særlig udtalt blandt de kvindelige betjente på prøve. Der er stor forskel på forsvaret og politiet. Specielt i forsvaret skulle man vise noget mere der var ikke så mange boglige fag som vi har her nu, der 3 Denne del var tilsyneladende ikke repræsentativ for kvinder i politiet generelt, selvom der er en betydelig andel af kvinderne i politiet, der også har været en tid i forsvaret. 14

var mere fokus på øvelser og på hvem der kunne slæbe mest, gå længst og løbe hurtigst. Her ligger der ikke nogle undertoner om at vi skal præstere noget ud over det sædvanlige. Man føler sig ikke presset til at man skal præstere det helt exceptionelle for at blive respekteret, og det synes jeg er positivt. (Kvinde, 22 år, betjent på prøve) Dette er en kende i modstrid med udtalelser fra ældre kvindelige betjente, 4 og forskellen må forklares ved at antallet af kvindelige betjente på politiskolen er langt større end den tilsvarende procentdel af den samlede arbejdsstyrke (se figur 1 og 2 i rapporten). Kvinder på politiskolen er således i mindre grad en minoritet i deres hverdag, hvilket ændrer sig en del når de kommer ud fra skolen, da der stadig kun er lidt over 7% kvinder blandt landets politibetjente som helhed. Derudover viser det nærværende materiale, at de unge kvindelige betjente på prøve i høj grad forholder sig til deres køn udadtil at det altså ikke så meget drejer sig om interne kollegiale relationer, som om hvordan offentligheden reagerer på dem som betjente. Om de kan få den fornødne autoritet og respekt som kvindelige betjente er i langt højere grad på dagsordenen for unge kvindelige betjente end det er tilfældet både for potentielle ansøgere og for kvinder i forsvaret. Én havde på sit praktikophold oplevet at blive raget grundigt på af en mandlig tilskuer, og havde valgt at anholde manden for at statuere et eksempel. Manden skulle efterfølgende betale et antal dagbøder 5. En anden fortalte følgende: Ude på gaden ser jeg det som en fordel at man kører mand og kvinde sammen hvis der er en kvinde med bliver situationen som regel lidt mere afdæmpet. Generelt slår mænd ikke på en kvindelig betjent hvis jeg går hen og taler med en mand der er oppe at køre kan jeg måske nemmere få ham ned end hvis min mandlige kollega gør det. (Kvinde, 28 år, betjent på prøve) 4 5 Jf. Rekruttering af kvinder til politi og forsvar. Han blev dømt efter straffelovens paragraf 121 hvor der står at den, der med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder en person med offentlig tjeneste eller hverv, kan straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. 15

De kvindelige betjente under uddannelse oplever altså både positive og negative aspekter af deres køn i udførelsen af deres erhverv. I forhold til relationerne internt i politiet var kvinderne på skolen bevidste om at de ville kunne møde modstand fra mandlige kolleger på stationer i det mørke Jylland, som én af dem udtrykte det. En anden havde oplevet på sit praktikophold at mandlige kolleger havde været nedladende overfor at køre patrulje sammen med en kvinde, der så lidt lille ud. Men ellers var deres oplevelse, at det var mere holdninger og adfærd end køn, der udgjorde markante skillelinjer mellem forskellige betjente. Kvinderne på politiskolen var således for nylig blevet meget overraskede over at erfare, at man først det seneste år havde kunnet få skudsikre veste og kampuniformer, der passede til kvinder: Og skudsikre veste først NU er der blevet taget mål til kvinder til skudsikre veste, ellers har de rendt rundt med dem til mændene, hvor man næsten ikke kan trække pistolen og det er det samme med brynjerne, ikke. Nu kan man få veste og brynjer til kvinder, men det er da tankevækkende at det først er sket nu. Jeg troede sådan set at politiet var mere moderne der har jo været kvindelige betjente i jeg ved ikke hvor mange år. (Kvinde, 25 år, betjent på prøve) Ellers var der stor enighed om at kvinderne trivedes i miljøet, følte sig respekterede, men samtidig en gang i mellem blev nødt til at sige fra overfor hvad de kaldte sjofel snak : Jeg er nu lidt skuffet jeg havde forventet en større grad af modenhed. Man kan godt undre sig lidt det er fint nok at der er sjofel snak, det kan jeg også selv være med på, men stadigvæk.. at kunne opleve at gå op ad trappen og der så bliver piftet efter én og råbt og skreget god røv og sådan noget. Vi er altså ældre end at vi går og råber god røv efter kollegaer. (Kvinde, 24 år, betjent på prøve) 16

Kvinderne på politiskolen havde forståelse for at det for nogle kvindelige betjente kunne være nødvendigt at indgå i det kvindenetværk, der er sat i gang fra Rigspolitiets side, men var samtidig glade for at det i modsætning til f.eks. i Norge var frivilligt om man ville være medlem af et kvindenetværk eller ej. Samtidig med at tillægsundersøgelsen viser at kvinder ved politiet forholder sig mere til deres køn udadtil end indadtil i organisationen, bekræfter den også rapportens ( Rekruttering af kvinder til politi og forsvar ) overordnede konklusioner om ambivalens i forhold til og blandt kvinder som kønsmæssig minoritet i både politi og forsvar (se kapitel 6). 17

18

4. Gennemgang af afslag I dette afsnit vil den tilgængelige statistik omkring afslag på politiuddannelse blive gennemgået med særlig fokus på eventuelle kønsspecifikke forskelle. Det skal bemærkes at de tal, der bliver gennemgået i det følgende er politiets egne opgørelser og de dækker kun de tilfælde, hvor der er givet afslag, herunder dog også de tilfælde, hvor ansøgeren selv har trukket ansøgningen tilbage. De anvendte tal dækker årerne 2001 til 2003 begge år inklusive. 4.1 Det overordnede billede Ses der overordnet på hvilke steder aspiranterne falder fra undervejs i forløbet er de tre væsentligste faktorer for de tre år, der er medtaget, den skriftlige prøve, at aspiranten selv trækker ansøgningen og endeligt pga. helbredet. Disse tre faktorer alene står for 67% (2/3) af alle afslagene i årerne 2001 til og med 2003. Årsager til afslag 2003 2002 2001 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Efter modtagelsen 2% 1% 1% 2% 3% 3% Inden skriftlig prøve 0% 0% 1% 0% 0% 0% Skriftlig prøve 33% 36% 29% 31% 26% 24% Fysisk prøve 12% 5% 10% 6% 12% 7% Holdopgave 2% 5% 4% 7% 5% 7% Afsluttende samtale 2% 1% 3% 2% 2% 3% Endelig udvælgelse 2% 4% 5% 5% 5% 7% Trukket ansøgning/udeblevet 32% 26% 33% 28% 31% 28% Pga. fortid 1% 11% 3% 8% 3% 9% Pga. helbredet 11% 8% 9% 9% 11% 12% Pga. alderen 2% 3% 2% 2% 2% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 19

Den fysiske prøve har ikke samme vægt i denne forbindelse. Set samlet over de tre år er det kun 7% af aspiranterne, der har fået afslag i forbindelse med den fysiske prøve. Dette tal stiger dog, hvis de tilfælde, hvor ansøgeren har fået afslag grundet helbredet, til 17%. Om den høje andel af ansøgere der trækker deres ansøgning kan tilføjes, at behandlingstiden fra en ansøgning indsendes til optagelsesprocessen er færdig kan strække sig fra 6 måneder til et helt år. Dette er lang tid at vente på en afgørelse, og Rigspolitiet arbejder for tiden på at nedbringe perioden til 4 måneder. I indeværende år forventes optagelsesproceduren nedbragt til 6 måneder, og det kan da være at antallet af ansøgere, der trækker deres ansøgning tilbage, vil falde. 4.2 Kønsspecifikke forskelle Ses der igen samlet på alle tre år, så er de væsentligste forskelle på kvinderne og mændene, at kvinderne i højere grad end mændene falder fra ved den fysiske prøve og ved at de selv trækker deres ansøgning tilbage. Der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd (6% vs. 11%), der får afslag pga. den fysiske prøve. Denne forskel er stort set konsistent over alle tre år. Et andet punkt, hvor der er forskel på mændene og kvinderne er, at kvinderne i større grad end mændene selv trækker deres ansøgninger tilbage. Over den treårige periode er det næsten en tredjedel af de kvindelige aspiranter, der falder fra her. Der er som nævnt flere kvinder end mænd, der vælger selv at trække sig, men forskellen er 5% over en treårig periode, så der er egentligt ikke tale om en voldsom forskel. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde fra, når det gælder deres samarbejde med andre i holdopgaven og deres fortid, hvor der tilsyneladende er nogle forhold i deres tid, der forhindrer en optagelse som aspirant. Nedenstående tabel viser den samlede oversigt af afslag for perioden 2001 til 2003, fordelt på kvinder og mænd. 20

Kvinder Mænd Efter modtagelsen 2% 2% Inden skriftlig prøve 0% 0% Skriftlig prøve 29% 30% Fysisk prøve 11% 6% Holdopgave 4% 7% Afsluttende samtale 2% 2% Endelig udvælgelse 4% 5% Trykket ansøgning/udeblevet 32% 27% Pga. fortid 3% 9% Pga. helbredet 10% 10% Pga. alderen 2% 2% Samme fordeling, vist grafisk og kun for kvinderne: Pga. helbredet 10% Kvinder Pga. alderen 2% Efter modtagelsen 2% Pga. fortid 3% Inden skriftlig prøve 0% Skriftlig prøve 29% Trykket ansøgning/udeblevet 33% Endelig udvælgelse 4% Afsluttende samtale 2% Fysisk prøve 11% Holdopgave 4% 21

Der kan ikke konstateres de store ændringer i perioden, når man ser på de forskellige afslagsårsager for kvinderne. Nedenstående tabel viser afslagsårsagerne for kvinderne, fordelt på årstal. De mest markante ændringer i perioden er, at andelen, der får afslag qua den skriftlige prøve, stiger med 7%, mens andelen, der får afslag grundet holdprøven, reduceres fra 5% til 2%. 2003 2002 2001 Efter modtagelsen 2% 1% 3% Inden skriftlig prøve 0% 1% 0% Skriftlig prøve 33% 29% 26% Fysisk prøve 12% 10% 12% Holdopgave 2% 4% 5% Afsluttende samtale 2% 3% 2% Endelig udvælgelse 2% 5% 5% Trykket ansøgning/udeblevet 32% 33% 31% Pga. fortid 1% 3% 3% Pga. helbredet 11% 9% 11% Pga. alderen 2% 2% 2% Holdopgaven spiller en stor rolle i politiets udvælgelse, og en undersøgelse af frafald fra uddannelsen viste, at frafaldet efter indførsel af holdopgaven i optagelsesproceduren 6 faldt fra 12 til 4 procent (samlet for begge køn). Endvidere bekræftes her en forsigtig konklusion i rapporten, nemlig den at der ikke er forskel på mænds og kvinders adgang til politiuddannelsen der er på baggrund af det fremlagte materiale for afslag ikke noget der tyder på at politimænd vælger andre mænd når de udvælger aspiranter til ansættelse. 6 Hvilket skete omkring 1992-93. Interview med ressourceperson fra Rigspolitiets personaleafdeling. 22

5. Anbefalinger På baggrund af foreliggende tillæg kan det anbefales: At politiet styrker sin rekrutteringsindsats overfor kvinder ved i højere grad at sikre at der på alle hvervemøder, uddannelsesmesser og lignende tiltag er både en mandlig og en kvindelig betjent til stede. Det er vigtigt for potentielle ansøgere at opleve at politibetjente er forskellige og at alle, uanset køn og baggrund, kan søge og komme ind til politiet. Den hidtidige praksis med at signalere dette i alt billedmateriale kan siges at have haft denne ønskede effekt, og kunne derfor med fordel søges styrket i de konkrete og personlige møder mellem politiet og de unge, der kommer på hvervemøder og uddannelsesmesser. At igangværende bestræbelser på at nedbringe optagelsesprocessens længde er positive set i forhold til det store antal ansøgere (mænd og kvinder), der i løbet af processen trækker deres ansøgning tilbage. Det skal endvidere endnu engang understreges at disse anbefalinger skal ses i sammenhæng med og bør suppleres med den bredere vifte af anbefalinger der findes i Hovedrapporten: Rekruttering af kvinder til politi og forsvar foretaget ved Center for Ungdomsforskning. 23