Forslag til. Planstrategi 2007. - Vi er mere end det store

Forslag til Planstrategi 2007 - Vi er mere end det store 1

Indhold Forord... 3 Sådan er strategien blevet til... 4 Sådan er det gået i de tre kommuner... 8 Det åbne land er grundlaget for vores kultur... 10 Byudvikling og bosætning i kontakt med vand og natur... 12 Erhverv og turisme i en dynamisk kommune... 14 Kultur og fritid i en aktiv kommune... 16 Sundhed og naturoplevelser giver livskvalitet... 18 Kerteminde Havn er byens nye kreative bydel... 20 Jagten på det gode liv... 22 Det videre arbejde... 24 Formålet med planstrategien Kerteminde Kommune består af de tre gamle kommuner Munkebo, Langeskov og Kerteminde, det gamle Bjerge Herred. Formålet med planstrategien er at skabe et godt udgangspunkt for en bæredygtig kommuneplan for den nye kommune samt styrke ønsket om at samle kommunen sådan, at de tre store byer og landsbyerne beholder deres identitet. Planstrategien er udarbejdet af Kerteminde Kommune i samarbejde med NIRAS Konsulenterne A/S. 2

Forord Kerteminde Byråd præsenterer hermed Planstrategi 2007. Planstrategien indeholder visioner, mål og aktiviteter, som skal indgå i kommunens fremtidige virke og i arbejdet med kommuneplanen. Samtidig med udarbejdelsen af planstrategien har kommunen udarbejdet en sundhedspolitik. Det er Byrådets forventning, at visionen for kommunens sundhedspolitik kan indgå sammen med visonerne for de andre temaer, idet vi med planstrategien gerne vil sikre både en sund og en bæredygtig udvikling til gavn for borgere, turister og virksomheder samt miljøet. Der er mange ting at tage fat på i Kerteminde Kommune, men ikke alle har lige stor vægt. Derfor har vi valgt at fokusere på seks temaer: Det åbne land Byudvikling og bosætning Erhverv og turisme Kultur og fritid Sundhed og natur Kerteminde Havn Det har været Byrådets ønske at udarbejde planstrategien i tæt samarbejde med byens borgere. Derfor har Byrådet arrangeret fire borgermøder forud for udarbejdelsen af planstrategien. Synspunkter fra borgermøderne er indarbejdet i planstrategien. Samtidig har det været Byrådets ønske at indarbejde kommunens Agenda 21-strategi i planstrategien. Derfor er der i beskrivelsen af de enkelte temaer indarbejdet et afsnit, som beskriver Byrådets planlagte initiativer inden for bæredygtighed. Byrådet ser det som sin rolle at udvikle kommunen, så der skabes de bedst mulige rammer for et godt liv. Derfor afsluttes planstrategien med et afsnit, der bærer titlen jagten på det gode liv. I afsnittet er alle de forslag, der ikke helt falder ind under et af de seks temaer, samlet op. Det drejer sig om forslag og inspiration, som kan give et godt udgangspunkt for den videre udvikling af Kerteminde Kommune og det gode liv. Byrådet vil gerne takke alle de mange borgere, der deltog i den indledende debat om planstrategien. Palle Hansborg-Sørensen Borgmester 3

Sådan er strategien blevet til De tre kommuner Langeskov, Munkebo og Kerteminde indgik i 2004 en aftale om at blive lagt sammen. I den forbindelse udsendte de tre Byråd en vision for den nye Kerteminde Kommune med titlen Vi er mere end det store. Hovedindholdet i visionen var en konstatering af, at forskellene mellem de tre kommuner er en styrke, og at den nye kommune skal udvikles i respekt for de naturmæssige, bosætningsmæssige og erhvervsmæssige kvaliteter. Visionen har dannet baggrund for arbejdet med planstrategien, der blev igangsat i efteråret 2006. SEKS TEMAER Med dannelsen af Kerteminde Kommune er der opstået en helt ny situation på Nordøstfyn, og det skal udnyttes. De tre kommuner er blevet til én, og det betyder, at kommunen har fået en helt ny profil. Det har været naturligt at tage de centrale emner omkring Byudvikling og bosætning", Turisme og erhverv samt Kultur og fritid op som temaer i den nye planstrategi. Herudover er temaerne Det åbne land og Sundhed medtaget, da områderne er nye ansvarsområder i kommunen. Endelig er der medtaget et tema om Kerteminde Havns planlægning, som er en af de største planopgaver i de kommende år. Valget af de seks temaer betyder ikke, at planstrategien ikke berører andre områder, men er et udtryk for, at netop disse seks temaer er centrale for den fremtid, der ønskes skabt i Kerteminde Kommune. ANALYSE AF KOMMUNEN Som optakt til planstrategien er der foretaget en analyse af kommunens styrker, udfordringer og muligheder i forhold til temaerne Bosætning, Erhverv samt Kultur og fritid. Hovedtendenserne i analysen er gengivet overfor. Analysen er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne på baggrund af diskussioner med kommunen. FIRE BORGERMØDER Forud for udarbejdelsen af planstrategien er der afholdt fire borgermøder. På borgermøderne er tre af temaerne blevet drøftet. Det drejer sig om: Turisme og erhverv, Byudvikling og bosætning samt Kultur og fritid. På alle tre møder blev temaet Det åbne land tillige diskuteret. Det fjerde møde var et opsamlingsmøde, hvor syv forskellige oplægsholdere gav hver deres bud på de fremtidige udviklingsmuligheder. Sundhed, som er det fjerde tema i planstrategien, er drøftet over en række møder, som er afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedspolitiken for Kerteminde Kommune. Det femte tema, Kerteminde Havn, har været fremlagt i offentlig høring, forud for den konkurrence, der er blevet udskrevet om havnen. Fortsættes side 6 4

Styrker Udfordringer Udviklingsmuligheder Bosætning Kommunen har en lang kystlinje, der er en kvalitet for bosætningen. Kerteminde har et autentisk og bevaringsværdigt købstads- og havnemiljø, der tiltrækker mange tilflyttere og er et godt brand for virksomhederne. Det store antal arbejdspladser i Munkebo og Langeskov tiltrækker mange tilflyttere. Erhverv Kerteminde har mange virksomheder inden for IT- og serviceområdet. Langeskov har en god trafikal beliggenhed med direkte motorvejstilkørsel. I Munkebo ligger bl.a Odense Havn, HJ Hansen og Lindøværftet. Lindøværftet er en meget stor virksomhed, der har åbnet muligheder for mange følgevirksomheder. Kultur og fritid Både Munkebo og Kerteminde har gode og anerkendte spisesteder med gourmetkvalitet. Kommunen har mange egnsrelaterede museer og fokus på lokalhistorie. Kunstnermiljøet på Hindsholm er et stærkt kulturbrand. Kommunen har mange attraktive og smukke naturområder, der motiverer til at gå, løbe og cykle. De store naturkvaliteter i Kerteminde Kommune kan udnyttes optimalt i forhold til den attraktive bosætningskommune. Den store andel af virksomheder inden for jern- og metalområdet gør erhvervslivet sårbart over for strukturændringer. Kulturtilbudene henvender sig, ud over idræt, ikke til ungdommen. Kerteminde Kommune kendetegnes ved sin storslåede natur, men adgangen er mange steder for ringe og uden sammenhængende stisystemer. Motorvejen og jernbanen sikrer en god infrastruktur i kommunen, men skaber samtidig miljøproblemer. Der er et relativt lavt uddannelsesniveau i Kerteminde Kommune. 5 Hvis Kerteminde skal sikres karakter af købstad, skal der satses på byudvikling, f.eks. på havnen. For at sikre serviceniveauet skal der satses på nænsom byudvikling i de bevaringsværdige landsbymiljøer, der er godt kollektivt trafikbetjent. Der skal byudvikles i Langeskov og Munkebo. Kerteminde Kommune skal tiltrække flere IT- og servicevirksomheder til Kerteminde, ved at udnytte byens brand bedre. Kerteminde Kommune skal udvikle det rummelige arbejdsmarked. Kerteminde Kommune skal satse på turisterhvervet, specielt inden for madkultur, restaurationsvirksomhed, wellness og naturpleje. Kerteminde Kommune skal udvikle og understøtte de kulturelle fyrtårne og tilbud. Kerteminde Kommune skal fokusere på at udvikle flere tilbud til unge. Kerteminde Kommune skal arbejde på at bryde sammenhængen mellem lavt uddannelsesniveau og livsstilsproblemer.

På borgermøderne er fremkommet en række forslag til den fremtidige udvikling inden for kommunen. Der har både været tale om forslag, der umiddelbart kan realiseres, og om større samlede visioner for kommunens fremtidige udvikling. Forslagene er samlet i en række referater, der har været tilgængelige på kommunens hjemmeside. LOKAL AGENDA 21 Kommunen skal ud over planstrategien også udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling - en lokal Agenda 21-strategi. Begrebet bæredygtig udvikling dækker over ønsket om at tage størst mulige miljø- og ressourcemæssige hensyn i samfundsudviklingen. Den internationalt anerkendte definition af bæredygtig udvikling lyder: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Strategien skal indeholde Byrådets politiske målsætninger inden for følgende indsatsområder: 1) mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Agenda 21-strategien er indarbejdet i de enkelte afsnit i planstrategien. 6

7 Sibirien Revninge Ladby Dræby Kølstrup Kertinge Radstrup Birkende Vejruplund Bregnør MUNKEBO MUNKEBO MUNKEBO MUNKEBO MUNKEBO MUNKEBO MUNKEBO MUNKEBO MUNKEBO KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE Hessum Allerup Bullerup Fraugde Højby Klintebjerg Seden Vollsmose Åsum Østrup Dalby Martofte Midskov Nordskov Avnslev Bovense Davinde Drigstrup Flødstrup Hjulby Holev Mesinge Måle Rynkeby Rønninge Skellerup Ullerslev Viby Marslev å Såderup Vester Kærby Ølund Skovhuse Hundslev Hannesborg Nordenhuse Skalkendrup Skaboh Regstrup Søgyden Urup Tving Rågelund Neder Holluf Killerup Tårup Salby Gerskov Vestermarken Hasmark Egense Ørritslev Snave Hersnap Mullerup Stubberup Snekkeled Tvinde Rørbæk Skalkendrup Gl. Langeskov Hjulby Jørgensø Moselavet Seden Strand Bækskov Blangstedgård Nonnebo Fraugde Kærby Trællebjerg Birkum Kappendrup LANGESKOV LANGESKOV LANGESKOV LANGESKOV LANGESKOV LANGESKOV LANGESKOV LANGESKOV LANGESKOV Kerteminde Kommune

Sådan er det gået i de tre kommuner BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Den gamle Kerteminde Kommune, der er den største af de tre sammenlagte kommuner, har i perioden 1993-2005 haft den største befolkningstilvækst. Mens Kerteminde Kommune voksede med 500 indbyggere, kom der knap 400 nye indbyggere i Langeskov Kommune. Munkebo Kommune havde en befolkningstilbagegang i samme periode på 150 indbyggere. Der er udarbejdet en fælles befolkningsprognose for Kerteminde Kommune. Ifølge befolkningsprognosen vil befolkningstallet stige fra i dag og frem til 2012, hvorefter befolkningstallet forventes at falde igen. 12000 11000 10000 Generelt forventes antallet af ældre at stige i de næste 12 år, mens antallet af børn og 26-42 årige forventes at falde indtil 2018. Tallene følger landstendensen, men er væsentligt mere markante end udviklingen på landsplan. Det betyder, at gruppen af ældre over 65 år stiger hurtigere end på landsplan. Tilsvarende falder gruppen af unge under 17 år hurtigere end landsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende for gruppen mellem 26 og 42 år. BOLIGBYGGERIET I perioden 1994-2005 er der i alt opført godt 800 boliger i de tre gamle kommuner. Mere end halvdelen (432) er opført i Kerteminde, mens der i Langeskov er opført 255 boliger og i Munkebo er opført 132 boliger. 47% af boligerne er opført som række-, kæde- og dobbelthuse, mens 37% er opført som parcelhuse. 16% er opført som etageboliger, primært i Kerteminde. 9000 8000 7000 6000 5000 4000 Befolkningudviklingen fra 1993 til 2005 i de tre gamle kommuner. Kerteminde Langeskov Munkebo 8 By Lokalplan Ikke lokalplan Munkebo 80 120 Mesinge 20 40 Dalby 13 90 Kerteminde 246 120 Kertinge 14 0 Rynkeby 55 0 Langeskov 109 80 Marslev 72 0 Birkende 20 60 I alt 629 490 Der er mulighed for at opføre 629 boliger i lokalplanlagte områder og 490 boliger i områder, hvor der endnu ikke er udarbejdet lokalplan.

Kortet viser den planlagte boligudbygning i Kerteminde Kommune. De grønne områder kan udbygges nu. De blå områder afventer en endelig vedtagelse af lokalplanerne, de røde og de skraverede områder afventer en nærmere planlægning i form af kommuneplan eller lokalplan. over 11.700 beskæftigede. Beskæftigelsen i Kerteminde, Langeskov og Munkebo Kommuner var næsten uændret i perioden. I Langeskov og Munkebo er andelen af beskæftigede inden for jern- og metalindustrien meget stor, mens Kerteminde står stærkt inden for f.eks. service, turisme og fiskeri. Boligbyggeriet har været nogenlunde jævnt fordelt over årene, selvom der dog omkring 1998-2000 blev færdiggjort flest boliger pr. år. I gennemsnit er der opført ca. 70 boliger om året. I den gældende planlægning er der udlagt areal til ca. 1.100 boliger. Heraf er der udarbejdet lokalplan for godt 600 boliger. Med et uændret boligbyggeri på ca. 70 boliger om året er der areal til ca. 15-16 år. Hvis boligbyggeriet stiger til godt 100 boliger om året, vil der være areal til ca. 10 år. ERHVERVSUDVIKLINGEN Andelen af beskæftigede inden for den nye kommune er næsten uændret fra 1994 til 2005. I 1994 var der 11.270 beskæftigede inden for den nye kommune, mens tallet i 2005 var 11.096. Set over hele perioden toppede beskæftigelsen omkring 2000 med Erhvervsudviklingen i Kerteminde Kommune følger tendensen på landsplan med tilbagegang inden for de traditionelle industrivirksomheder, mens serviceerhvervene har været i vækst inden for de sidste 10 år. KULTUR OG FRITID Udviklingen inden for kultur- og fritidslivet har gennem de sidste 10 år været præget af flere nye tiltag. I sommeren 2007 åbnede den nye tilbygning på Vikingemuseet Ladby. Tilbygningen betyder, at museet har fået væsentligt bedre publikumsfaciliteter. Kertemindeegnens Museer har generelt været inde i en god udvikling siden udvidelsen af Johannes Larsen Museet i 2001. I 2007 modtog museerne Den Danske Museumspris for deres udvikling af museerne i samspil med lokalsamfundet. Idrætslivet har det godt i kommunen, og der er alsidige tilbud inden for de fleste idrætsgrene. 9

Det åbne land er grundlaget for vores kultur DET MENER BORGERNE Der er bred enighed om, at det åbne land med adgang til vand næsten overalt er unikt for Kerteminde Kommune. De store naturoplevelser er med til at fastholde den nuværende arbejdsstyrke og gavner på den måde erhvervslivet. Der skal skabes øget tilgængelighed til det åbne land og bedre information om både stisystemer og oplevelserne i naturen. Der er ønsker om en naturlegeplads og forskellige muligheder for overnatning i naturen på naturens præmisser. Kerteminde Kommune skal have grønne tilbud til både borgere og turister. NYT PLANLÆGNINGSTEMA Efter nedlæggelsen af amterne er planlægningen af det åbne land overgået til kommunerne. Det betyder, at Kerteminde Kommune for første gang skal lave en kommuneplan, der også omfatter det åbne land. Kommunen kan ikke handle helt på egen hånd i det åbne land. Større planlægningsinitiativer skal enten ligge inden for det, der er fastsat i den sidste regionplan fra 2005, eller godkendes af Staten. Munkebo, Kerteminde og Langeskov udgør det gamle Bjerge Herred. Bjerge var Munkebo Bakke et område mellem Norden Fjord (Hindsholm) og Sønden Fjord (syd for Kerteminde og Kertinge Nor). Kerteminde Kommunes nye byvåben er agterstævnen af et vikingeskib fortiden bindes sammen med fremtiden, hvor der er fokus på Kerteminde Kommunes mange vandveje. Disse erindringer er noget af det, som gør det åbne land i Kerteminde Kommune helt unikt, som vi på alle måder skal berige. Tilgængelighed til naturen er et af de ønsker mange borgere har til Kerteminde Kommune og gerne tilgængelighed på forskellige måder. Det kan være til hest, på cykel, som vandrer eller til søs. Der skal gøres en særlig indsats for ældre og handicappede. Et andet ønske fra mange borgere er mere information om mulighederne i det åbne land. Det kan f.eks. være information om, hvor stisystemerne er, og hvad man kan opleve på dem. 10

Kerteminde Kommune vil arbejde for bæredygtighed i det åbne land ved: at sikre, at de kommende lokalplaner fortæller stedets historie, så stedets identitet bevares og beriges, at arbejde med øget tilgængelighed i det åbne land og information om natur og kultur, at fremme den biologiske og landskabelige mangfoldighed. VISION Kerteminde Kommune vil skabe tilgængelighed til naturen for alle, sådan at både land og by beriges og respekteres. Kerteminde Kommune vil gøre det muligt at færdes i naturen og blive informeret om de oplevelser, der er tilgængelige. Kerteminde Kommunes vision for det åbne land hænger snævert sammen med kommunens sundhedspolitik, idet det åbne land kan tilbyde de muligheder, der kan skabe et sundt liv. MÅL Det er Byrådets hensigt at arbejde for, at visionen kan opfyldes. For at kunne realisere visionen har Byrådet opstillet nogle delmål, som man vil arbejde for at opfylde. Det er Byrådets mål: at forbedre adgangen til det åbne land, at øge informationen om attraktionerne i det åbne land, Naturprojekter i Kerteminde Kommune MUNKEBO MARSLEV 3 BIRKENDE 6 5 2 4 RYNKEBY 8 1 LANGESKOV RØNNINGE DALBY MESINGE REVNINGE 1 Tårup Inddæmmede Strand 2 Fynshoved 3 Munkebo - stiprojekt 4 Kerteminde Fjord og Kertinge Nor 5 Langø Hoved 6 Urup Dam 7 Romsø 8 Skovrejsning KERTEMINDE 7 at der rejses skov i Langeskov og andre steder i kommunen. DET VIL KERTEMINDE KOMMUNE GØRE Byrådet har besluttet at sætte en række initiativer i værk, der skal medvirke til at realisere visionen. Det drejer sig om følgende tiltag: Arbejde for etablering af et stisystem rundt om Munkebo og forlængelse af stisystemet fra Martofte til Fyns Hoved. Arbejde for etablering af en sti langs Kertinge Nor mellem Kerteminde og Munkebo. Sikre rent drikkevand ved at minimere anvendelsen af pesticider inden for vandindvindingsområderne. 11

Byudvikling og bosætning i kontakt med vand og natur DET FÆLLES UDGANGSPUNKT Kerteminde Kommune har en meget lang kystlinje, som er utrolig attraktiv for nuværende og fremtidige beboere. Hvis boligområderne placeres godt, kan tætheden til kysten udnyttes, uden at det går ud over de kystnære naturområder. Kommunen rummer også mange muligheder for bosætning i landsbyerne og landdistrikterne, som kan understøtte disse områder. DET MENER BORGERNE Det er en udbredt holdning, at Kerteminde skal bevare karakteren af kultur-, turist- og fiskerby. Det er også en udbredt holdning, at cafélivet i byen skal styrkes. I Munkebo må udviklingen gerne gå i retning af færre lejeboliger og flere ejerboliger. I Langeskov skal der være flere ungdoms- og ældreboliger. Generelt er der behov for blandede boligtyper, så mangfoldigheden i kommunen bibeholdes. Kerteminde har et autentisk og bevaringsværdigt købstads- og havnemiljø, som kan blive en magnet for nye tilflyttere. Det store antal arbejdspladser i Langeskov og Munkebo er også et godt udgangspunkt for at tiltrække tilflyttere. I Langeskov er det specielt foreningsog idrætslivet, der markerer området som et godt og attraktivt sted at bo. Alt i alt har Kerteminde Kommune mange gode kort på hånden, der både kan tiltrække nye borgere og gøre tilværelsen bedre for dem, der bor her. VISION Kerteminde skal være kendt som kommunen med de attraktivt beliggende boliger og det dynamiske og vækstorienterede erhvervsliv. Kommunen skal kunne tilbyde spændende bomiljøer med let adgang til skov, strand og det åbne land. Der skal være attraktive bomuligheder i Kerteminde, der med sit autentiske købstads- og havnemiljø har nogle unikke kvaliteter, der kan tiltrække nye borgere f.eks. beskæftigede inden for den hastigt voksende IT sektor. Der skal skabes bedre adgang til naturen gennem anlæg af nye stier, etablering af naturlegepladser og plantning af en skov i Langeskov. 12

Kerteminde Kommune vil arbejde for en bæredygtig byudvikling ved: at etablere infrastruktur i alle områder, så kommunen transportmæssigt bindes sammen på en miljørigtig måde, at arbejde konstruktivt med miljørigtige løsninger f.eks. i form af regnvandsbassiner, færre befæstede arealer og flere lavenergibebyggelser. I Langeskov og Munkebo skal der være gode bomiljøer for familier med børn. Der skal fortsat være et stort og velfungerende foreningsliv og attraktive lokalmiljøer, hvor nærhed er et nøgleord. Der skal gennem den kommende planlægning sikres muligheder for yderligere bosætning i landsbyerne. Det er Byrådets vision, at kommunen skal være kendt for kvalitet, nærhed og levende bymiljøer. MÅL Det er Byrådets hensigt at arbejde for, at visionen opfyldes inden for 10-12 år. For at kunne realisere visionen har Byrådet opstillet en række delmål, som man vil arbejde for at opfylde. Det er Byrådets mål: at bosætning muliggøres flere steder i Kerteminde Kommune, at der er boligtilbud til borgere i alle aldre, og at ældreboliger integreres i boligområderne, at der skabes muligheder for yderligere bosætning i landdistrikterne og i landsbyerne, at der anlægges stier fra byområderne ud i det åbne land, at der arbejdes med at gøre ankomsten til byerne smukkere, at toget kommer til at stoppe i Langeskov, så man kan pendle til Odense og København, at der udarbejdes helhedsplaner for Langeskov, Munkebo og Kerteminde. DET VIL KERTEMINDE KOMMUNE GØRE Byrådet har besluttet at sætte en række initiativer i værk, der skal medvirke til at realisere visionen. Det drejer sig om følgende tiltag: Udlæg af nye arealer til boligformål syd og vest for Kerteminde. Etablering af nye funktioner på Kerteminde Havn, som opfølgning på havnekonkurrencen. Undersøgelse af nye byvækstmuligheder i Munkebo. Iværksættelse af miljørigtig bygherrerådgivning. Gennem planlægningen sikre, at der ikke etableres boliger, der er belastet med støj over de vejledende støjgrænser. 13

Erhverv og turisme i en dynamisk kommune DET FÆLLES UDGANGSPUNKT Kerteminde Kommune har et stærkt udgangspunkt for at udvikle erhvervslivet og turismen med en god infrastruktur i den sydlige del af kommunen, en lang kystlinje og et attraktivt købstadsmiljø i Kerteminde. Langeskov og Munkebo Kommuner har traditionelt været centrum for den tunge industri, mens Kerteminde og den nordlige del af kommunen har tiltrukket kunstnere, samt virksomheder inden for IT og det kreative område. Arbejdsdelingen mellem den nordlige og den sydlige del af kommunen betyder, at kommunen kan tilbyde flere attraktive erhvervsmiljøer for flere forskellige typer virksomheder. Turistbranchen er generelt i vækst på Nordøstfyn. Udviklingen er understøttet af gode turistattraktioner, som f.eks. Ladbyskibet, Fjord & Bælt og Johannes Larsen DET MENER BORGERNE Kommunen skal lade sig inspirere af Udviklingspark Nord i Bogense og Innovationscenteret i Middelfart. Et innovationscenter kan skabe attraktive rammer for bl.a. iværksættere. Der skal skabes gode muligheder for handels- og butikslivet Motorvejen i Langeskov og Trafikterminalen i Munkebo skal udyttes til gavn for virksomheder med stort transportbehov. Muséet. Hertil kommer købstadsmiljøet i Kerteminde og kunstnermiljøet på Hindsholm. Naturen, herunder Kertinge Nor og den lange kystlinje, er vigtige attraktioner. Kerteminde Turistbureau arbejder på at udvikle de blå oplevelser, som kan foregå til fods, på cykel og til vands i kajak og kano. VISION Kerteminde Kommune skal udvikle helårsturisme. Antallet af turister skal vokse, og væksten skal primært ligge i lavsæsonen. På den måde kan arbejdspladserne inden for turisme blive permanente arbejdspladser med beskæftigelse året rundt, så kapaciteten inden for turisme kan udnyttes fuldt ud. Kerteminde Kommune skal være kendt for sin stærke position inden for IT-området. Købstadsmiljøet i Kerteminde skal være omdrejningspunktet for de kreative erhverv. Inden for turisme er det en oplagt mulighed at lave turistoplevelser med udgangspunkt i forskellige temaer, f.eks. et vikingetema i forbindelse med Ladbyskibet. Det skal udnyttes, at der bor mange kunstnere i området. Man kan f.eks. arrangere ture rundt til arbejdende værksteder. Områdets gode restauranter bør markedsføres bedre over for turisterne. 14

Erhvervsområder i Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune vil arbejde for en bæredygtig erhvervs- og turismeudvikling ved: at udarbejde en plan for skånsom helårsturisme, så naturen beskyttes. DALBY MUNKEBO MESINGE KERTEMINDE REVNINGE MÅL For at visionen kan realiseres, har Byrådet opstillet en række delmål. Inden for planperioden er det målet at: antallet af overnatninger øges med 50% i kommuneplanperioden, MARSLEV RYNKEBY BIRKENDE LANGESKOV forøgelsen af overnatninger hovedsagligt ligger uden for højsæsonen, RØNNINGE antallet af helårsarbejdspladser inden for turisterhvervene øges med 50% over kommuneplanperioden, IT- og servicevirksomhederne og de kreative erhverv skal hjælpes på vej. Kerteminde skal slå sin position som en kommune med en optimal trafikal beliggenhed fast. Lindøterminalen og erhvervsområdet i Langeskov skal være kendt som trafikalt optimale erhvervsområder, der tiltrækker virksomheder med store trafikale behov. DET VIL KERTEMINDE KOMMUNE GØRE I Kerteminde Kommune skal der i den fysiske planlægning sikres mulighed for kreative erhverv og IT-erhverv. Mulighederne for at etablere et innovationscenter og en gymnasiesatellit undersøges. antallet af IT- og servicevirksomheder øges, nye virksomheder understøttes i startfasen, og mulighederne for at etablere et innovationscenter undersøges. På sigt kan der etableres et samarbejde med Syddansk Universitet, erhvervsområdet ved motorvejen i Langeskov udbygges. De blå flag på strandene sikres. Der udarbejdes en handlingsplan for nye samarbejdsformer og netværk mellem kulturelle institutioner. Kerteminde Kommune understøtter udarbejdelse af et katalog over grøn og blå ferie i Kerteminde Kommune. 15

Kultur og fritid i en aktiv kommune DET MENER BORGERNE Tilgængeligheden til naturen og kysten skal styrkes, så man kan få flere naturoplevelser. Det kan f.eks. være ved at anlægge nye stier i det åbne land og omkring Kertinge Nor. Kommunens kultur- og fritidspolitik skal styrke landsbysamfundene og forsamlingshusene. Måle Landsby kan promoveres som et skoleeksempel på en landsby, der fungerer godt i forhold til foreningslivet. Der skal gøres en stor indsats for at få et kulturelt fyrtårn op at stå i Munkebo, og her blev Munkebo Bakke nævnt som et oplagt sted at bruge til et årligt tilbagevendende arrangement. DET FÆLLES UDGANGSPUNKT Kerteminde Kommune er overalt præget af et sprudlende foreningsliv i aftenskoler og foreninger. Grundlaget for, at de kan virke er et stort antal frivillige ildsjæle, som udgør et vigtigt potentiale i kommunens fortsatte udvikling. Foreningerne er med til at arrangere mange af de kulturelle arrangementer, som i løbet af året afvikles for borgere og turister. Kerteminde Kommune har gode faciliteter for foreningerne i form af idræts- og svømmehal- ler, baneanlæg for fodbold og tennis og ridebaner. Samtidig er der sognegårde, forsamlingshuse og mødelokaler, som stilles til rådighed for foreningernes mødeaktiviteter. Bibliotekerne giver borgerne adgang til udlån og anden service i de tre byområder. Musikskolen giver et alsidigt tilbud inden for musikundervisning og samspil. Kertemindeegnens Museer giver et alsidigt tilbud til besøgende fra kunst og arkæologi til egnshistorie på Johannes Larsen Museet, Vikingemuseet Ladby, Bytoften samt Farvergården. Museet er desuden sparring for de aktive lokalarkiver. Museerne er meget attraktive for både lokalbefolkning og turister fra indog udland. Museet har desuden en omfattende forskning. Fjord & Bælt er attraktivt som oplevelsescenter for besøgende og tiltrækker mange elever til skoletjenesten. Et tæt samarbejde med Syddansk Universitet skaber grundlag for forskning på havmiljøområdet. Kerteminde Kommune har attraktive naturområder med skov, kyst, hav og vandløb samt naturskønne områder som Fyns Hoved, Munkebo Bakke og Kertinge Nor. VISION Kerteminde Kommune ønsker at være et af de mest attraktive områder for borgere og turister ved at tilbyde oplevelser og kvalitetstilbud for et væld af forskellige målgrupper. Kommunen vil satse på formidling af de kulturelle og 16

Kerteminde Kommune vil inden for kultur- og fritidsområdet arbejde for: at styrke udviklingen af kultur- og fritidstilbud overalt i kommunen, så der bliver en mangfoldighed af tilbud. naturmæssige muligheder, udviklet med udgangspunkt i de lokale traditioner. Kommunen vil satse på gode vilkår for det frivillige arbejde og foreningslivet samt skabe mulighed for netværksdannelser til udvikling af det kulturelle liv. Kerteminde Kommune skal være et vækstmiljø for kreativitet og for skabelse af kulturelle fyrtårne. Kommunen skal skabe rammer for optimal udnyttelse og videreudvikling af kultur- og fritidsfaciliteter. MÅL Kerteminde Kommune vil udvikle kultur- og fritidsområdet ved: at styrke mulighederne for sammenspil på musikskolen, at styrke grundlaget for frivilligheden, så der kan rekrutteres flere frivillige, at der i samarbejde med potentielle foreninger udvikles og formidles nye naturaktiviteter i kommunen, at der udvikles nye kulturelle fyrtårne i samarbejde med kulturpersoner, foreninger og kulturformidlere bl.a på havnen i Kerteminde. at opstille en vision for bibliotekernes udvikling, DET VIL KERTEMINDE KOMMUNE GØRE Kvalitetsudvikle på kultur- og fritidsområdet, så eksisterende ressourcer udnyttes optimalt. Udarbejde en helhedsplan for bibliotekerne, musikskolen og fritidsfaciliteterne. Indgå aktivt som sparringspartner i turistnetværk. Støtte ildsjælene i deres arbejde i foreninger. Understøtte udviklings- og kursusaktiviteter for kulturelle netværkere. Udvikle Bytoften i Langeskov og Farvergården i Kerteminde med arkivmuligheder og magasiner. Udvikle sportsfaciliteterne i kommunen. 17

Sundhed og naturoplevelser giver livskvalitet DET MENER BORGERNE Borgerne har meget fokus på hele sundhedsområdet. Kommunen skal favne bredt i sundhedsarbejdet, lige fra særlige patientgrupper og enkeltstående tilfælde til de mere overordnede temaer om, hvor kommunen vil hen, og hvad kommunen vil kendes på, når snakken falder på sundhed. Sundhed er vigtig, og kommunen skal opstille rammer og muligheder, som gør det let for den enkelte at træffe det sunde valg. Kommunen skal gøre brug af de lokale initiativer, foreninger og behandlere, idet de ligger inde med et meget stort lokalt kendskab. Der skal være fokus på trivsel og glæde, også selv om man har en sygdom eller lidelse. DET FÆLLES UDGANGSPUNKT At være sund handler ikke kun om at være sygdomsfri, men i bred forstand om at leve og håndtere forskellige sorger og glæder. Sundhed er først og fremmest at leve et liv, der er så godt som muligt inden for den enkelte persons muligheder. Det betyder, at man godt kan være sund, selvom man har en fysisk eller psykisk lidelse. Sundhed handler derfor i høj grad om at højne livskvaliteten for den enkelte via fokus på både fysiske og psykiske tiltag. Citatet er fra Kerteminde Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er et udtryk for det fremtidige arbejde med sundhed. Kommunen arbejder frem mod fælles mål, der skal gøre det attraktivt og godt at bo i Kerteminde Kommune. Kommunen har derfor i forbindelse med sammenlægningen og de mange nye opgaver på sundhedsområdet udarbejdet en sundhedspolitik, der skal være retningsgivende for, hvor det er, kommunen vil hen, og hvordan den skal nå derhen. 18 Sundhedspolitikken kan ses på adressen: www.kerteminde.dk/sundhedspolitik VISION Kerteminde Kommune vil være Fyns sundeste familiekommune, hvor de kultur- og naturmæssige kvaliteter udnyttes til at højne sundhed og livskvalitet. Kommunen vil skabe muligheder og rammer, der gør det let for den enkelte at træffe det sunde valg.

Kerteminde Kommune vil inden for sundhedsområdet arbejde for: at der udarbejdes handleplaner på de enkelte indsatsområder, som sikrer, at initiativerne sker i overensstemmelse med andre fagområder. Sundhedspolitikken baserer sig på en vision, som tager udgangspunkt i Kerteminde Kommunes muligheder og ressourcer. Kommunen besidder nogle grundlæggende ressourcer som et af Danmarks smukkeste natur- og kulturområder ved fjord og bælt. Disse ressourcer skaber rigtig gode muligheder for at højne den enkeltes livskvalitet. Kommunen er blandt andet omgrænset af ca. 150 km kystlinje, hvor man har gode muligheder for at gå eller cykle. Der er mange grønne arealer og gode muligheder for at komme ud i naturen. Sundhedspolitikken tager derudover udgangspunkt i, at sundhed også er den enkeltes ansvar, men med kommunen som en aktiv medspiller, som skaber rammerne for at gøre det sunde valg let. MÅL I forbindelse med sundhedspolitikken er der fremsat overordnede mål for, hvad kommunen vil opnå. Det drejer sig om følgende: Borgernes fysiske aktivitet skal øges. Sunde kostvaner skal fremmes. Overvægtighed skal begrænses. Antallet af rygere skal falde. Sygefraværet skal sænkes. Antallet af misbrugere skal begrænses. DET VIL KERTEMINDE KOMMUNE GØRE Kerteminde Kommune har et Sundhedsudvalg, som har til opgave at følge op på sundhedspolitikkens indsatsområder. Indsatsområderne er udpeget i sundhedspolitikken og skal sikre en bred sundhedsindsats. Områderne er kost, rygning, alkohol, rusmidler, motion og stress. Endvidere arbejder Sundhedsudvalget tæt sammen med Region Syddanmark. Sundhedsudvalget vil på den baggrund: Udarbejde handleplaner i løbet af 2007 og 2008 for de enkelte indsatsområder med mere konkrete mål og retningslinjer. Arbejde for at samarbejdet med Region Syddanmark og kommunen sikrer en let adgang til sundhedssektoren. Stimulere borgernes valg om en sund livsform gennem en lettere adgang til motion i naturen 19

Kerteminde Havn er byens nye kreative bydel DET MENER BORGERNE Forud for udskrivningen af konkurrencen om Kerteminde Havn er borgerne blevet opfordret til at deltage i en debat om havnens fremtidsmuligheder. Rigtig mange har benyttet lejligheden til at ytre sig. Alle bidrag, der er indsendt, mailet til kommunen eller fremsat på borgermøder, fremsendes til deltagerne på en cd. Kommunen har ikke redigeret eller kommenteret indlæggene, og de er gengivet i alfabetisk rækkefølge. Tanken er, at konkurrencedeltagerne skal få et indtryk af, hvad der rører sig blandt byens borgere. DET FÆLLES UDGANGSPUNKT Kerteminde Havn er et af byens stærke kort. Ligesom i mange andre havne har havnefunktionerne gennem de seneste år mistet betydning. Sejlløbets vanddybde muliggør ikke anløb af større skibe, og industrihavnens udviklingsmuligheder mod nord blev allerede opgivet ved anlæg af en stor marina omkring 1970. I dag rummer industrihavnen siloer og pakhuse, der enten er tomme eller udlejet til lager eller funktioner, som henvender sig til marinaens brugere. Kommunen ønsker at få fastlagt den fremtidige anvendelse af Kerteminde Havn. 20

Kerteminde Kommune vil i forbindelse med planlægningen af Kerteminde Havn arbejde for: at gøre havnen til et af de kulturelle og kreative fyrtårne, som skal inspirere resten af kommunen i arbejdet med en fremtidssikret udvikling. På denne baggrund udskrev Kerteminde Kommune i foråret 2007 en idékonkurrence om havnens fremtidige udformning. Konkurrencen afsluttes i slutningen af november, og vinderen forventes offentliggjort i starten af december 2007. VISION Det er visionen, at Kerteminde Havn gennem arkitektoniske løsninger på smukkeste vis skal forene fortid og fremtid og derved skabe gode rammer for erhverv, boligbyggeri, turisme og kultur i bredeste forstand. Det er ambitionen, at de arkitektoniske løsninger for Kerteminde Havn skal være et inspirerende eksempel på, hvordan afbalancerede og visionære løsninger sikrer en ny fremtid for et unikt havneområde. MÅL I forbindelse med udskrivningen af konkurrencen er der blevet opstillet en række målsætninger. Målsætningerne indebærer, at området ved Kerteminde Havn skal: være et levende og atmosfærefyldt område året rundt med en mangfoldighed af erhverv, bosætning samt kultur- og mødesteder, være et aktivt område, som skaber en sammenhæng mellem by, havn og den omkringliggende natur, hvor de trafikale forbindelser til lands og til vands understreger sammenhængen, afspejle den historiske udvikling af de enkelte havneområder og samtidig være på forkant med tidens behov, rumme udviklingsmuligheder med respekt for den eksisterende bykerne, være et af Kertemindes kulturelle fyrtårne en dynamo som giver kommunen liv. Desuden skal visionerne kunne udmøntes i en plan, der er: miljø- og ressourcebevidst, fleksibel og lader sig realisere over en årrække, økonomisk realisabel. DET VIL KERTEMINDE KOMMUNE GØRE Efter afslutningen af konkurrencen vil Kerteminde Kommune: Tilvejebringe det fornødne plangrundlag til realisering af konkurrencens intentioner efter Byrådets nærmere vurdering. Udarbejde en strategiplan for den videre udvikling af havnen, sådan at resultatet af havnekonkurrencen realiseres. 21

Jagten på det gode liv DET MENER BORGERNE Borgerne udtrykte ønske om at øge og synliggøre bæredygtighed i Kerteminde Kommune. Det drejer sig om jagten på det gode liv, da bæredygtighedsbegrebet dækker mere end de økologiske tanker. Bæredygtighed er udtryk for et helhedssyn, der styrker velfærden for alle borgerne i Kerteminde Kommune. Konkret blev der givet udtryk for, at Kerteminde Kommune skal arbejde mere bevist med bæredygtighed. Det kan f.eks. dreje sig om at nedsætte CO 2 -udslippet på kommunens arbejdspladser. Der blev envidere stillet forslag om at udarbejde en grøn rengøringspolitik for kommunens institutioner og at synliggøre og informere om, hvordan Kerteminde Kommune har fokus på bæredygtighed. DET FÆLLES UDGANGSPUNKT Kerteminde Kommune vil arbejde med fokus på mangfoldighed. Der skal være plads til, at børn og unge kommer til orde. I samarbejde med ungdomsskolen vil der være ungdomspaneler, hvor nye målgrupper kan komme i tale. Kerteminde Kommune har i Munkebo et arbejdsmarkedscenter, hvor der arbejdes med et bæredygtigt liv for alle. Udgangspunktet er det hele liv, hvor man som menneske skal fungere både i fritiden og på arbejdspladsen. Et menneske, som bidrager til Kerteminde Kommune med de ressourcer, man har. Kerteminde Kommune er i gang med at udarbejde en arkitekturpolitik, som skal sikre kvaliteten af de fysiske omgivelser. Arkitekturen spiller en vigtig rolle både i by og på land. Den er med til at give Kerteminde Kommune identitet og spiller en væsentlig rolle i den kulturarv, som vi er en del af. Kerteminde Kommune vil gennem arkitekturpolitikken opfordre samarbejdspartnere til at skabe forståelse for arkitektur. I august 2007 oprettede Kerteminde Kommune Det grønne Råd. Et råd med repræsentanter fra forskellige organisationer, erhvervsvirksomheder, Byråd og den kommunale forvaltning. Rådets formål er at rådgive kommunen om udarbejdelse af bæredygtighedsstrategier for udvalgte områder. På www.kerteminde.dk kan man se Det grønne Råds arbejdsområder. 22

Kerteminde Kommune skal være en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på bæredygtige løsninger ift. f.eks. energiforbrug, affaldshåndtering og arbejdsmiljø. Det er en vigtig betingelse for handicappedes deltagelse i samfundslivet, at der tages hensyn til de handicappedes særlige tilgængelighedsbehov. Handicappede skal derfor i størst muligt omfang have let adgang til bygninger, gader, parker og øvrige anlæg, herunder særligt offentlige transportanlæg. VISION Kerteminde Kommune skal være kendt som en kommune, hvor bæredygtighed er indarbejdet i alle sektorer på alle niveauer. Som borger i kommunen skal man opleve indarbejdelsen af bæredygtighed som en naturlig del af hverdagen. Hvad enten man går i skole, benytter sportsfaciliteterne, er handicappet eller er ansat i en børnehave, skal man opfatte det gode liv som en integreret del af hverdagen. Kommunen skal kort sagt kunne tilfredsstille borgernes ønske om det gode liv. DET VIL KERTEMINDE KOMMUNE GØRE Kommunen vil prioritere arbejdet i arbejdsmarkedscentret højt, så arbejdsmiljøet styrkes i bredeste forstand. I samarbejde med Kertemindeegnens Museer og Bevaringsforeningen vil kommunen beskrive, hvad arkitektonisk kvalitet er, og derefter opstille arkitektoniske mål for Kerteminde Kommune. Kommunen vil i samarbejde med Det grønne Råd få udarbejdet bæredygtighedsstrategier for udvalgte områder. Kerteminde Kommune vil, som en af kommunens største arbejdspladser, indarbejde bæredygtighed i bred forstand. Kerteminde Kommune vil udarbejde en helhedsplan for bymidterne i henholdsvis Langeskov, Munkebo og Kerteminde. Kerteminde Kommune vil arbejde for, at kvaliteten i byinventar styrkes. 23

Det videre arbejde FRIST FOR KOMMENTARER Planstrategien er fremlagt i 8 uger. Frist for fremsendelse af forslag og bemærkninger til planstrategien er: d. 28. januar 2008. Forslag og bemærkninger skal sendes til: Kerteminde Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Kerteminde Byråd vil herefter tage stilling til de indkomne forslag og bemærkninger. ARBEJDET MED PLANSTRATEGIEN Efter offentlighedsfasen vil Byrådet tage stilling til, om de indkomne bemærkninger giver anledning til ændringer i planstrategien, og i givet fald indarbejde dem. REVISIONSBESLUTNING OG ARBEJDET MED KOMMUNEPLANEN Efter planloven skal Byrådet tage stilling til, hvordan man ønsker at revidere sin kommuneplan. Det kan enten ske ved en delvis revision, f.eks. ved at udarbejde et kommuneplantillæg for et område eller et tema, eller ske ved en fuld revision, hvor der udarbejdes en helt ny kommuneplan. Kerteminde Kommune har valgt at udarbejde en ny kommuneplan til erstatning for de tre gamle kommuneplaner. Baggrunden herfor er ønsket om også at få kommunesammenlægningen realiseret på et fysisk niveau. Det betyder, at Kerteminde Kommune i foråret 2008 vil begynde udarbejdelsen af et forslag til ny kommuneplan. Forslaget til kommuneplan skal efter Byrådets vedtagelse fremlægges i offentlig debat, hvorefter det i 2009 forventes vedtaget endeligt.

Lav Hindebæger er udpeget af Miljøministeren som en art, der kræver særlig indsats for at blive bevaret i Kerteminde Kommune. Lav Hindebæger findes på Fyns Hoved, som er Fyns største og bedst udviklede overdrev med forekomst af mange sjældne plantearter. Det nedbørsfattige og solrige område giver desuden gode levevilkår for hugorm, snog og firben samt talrige sommerfuglearter. Lav Hindebæger indikerer gode strandenge.

26