Folkeskolerne i Hvidovre. Analyse og anbefaling

Folkeskolerne i Hvidovre Analyse og anbefaling

Anbefaling af tiltag på ni folkeskoler i Hvidovre Kommuner, i forbindelse med Skolereformen 2014 Bygherre: Hvidovre Kommune By og Teknikforvaltningen Bygherrerådgiver: RAMBØLL Arkitektur Landskab Proces v. Lars Poulsen Email: lap@ramboll.dk Tlf: 5161 4527 April 2014

Resume Rapportens formål er at synliggøre løsningsforslag for folkeskolerne i Hvidovre Kommune, der imødekommer den nye skolereforms målsætninger. Det gøres på baggrund af tre fokusområder, inklusion, motion og bevægelse (og herunder idræt) samt arbejdspladser. Opgaven er at pege på mulige tiltag, som understøtter skolereformen inden for hver skoles nuværende fysiske rammer. Den metodiske tilgang til udarbejdelsen af rapporten har været at synliggøre de nuværende forhold og se potentialer for hver skole gennem registrering, analyse og dialog med alle ni involverede folkeskoler. I et helhedsorienteret perspektiv anbefales mulige tiltag for Hvidovre Kommunes folkeskoler. For alle ni skoler vil der med den bevilligede anlægssum kunne udføres tiltag inden for de givne bygningsmæssige rammer samt udearealer, der sikrer rimelige faciliteter for både lærere, elever og øvrigt personale i henhold til skolereformen og de tre fokusområder. To af kommunens skoler skiller sig dog ud ved at være mere udfordret end de øvrige skoler. Begge skoler anbefales konkrete tiltag, der kan forbedre de eksisterende forhold, men grundet de nuværende bygningsstrukturer samt elevtal bør skolerne enten udvides eller få reduceret det forventede elevtal fremadrettet. Den nye skolereform er en lang proces, der kun lige er begyndt, og alle tiltag er anbefalet med henblik på ikke at bremse den fremtidige udvikling.

Forord Hvidovre Kommune har bedt Rambøll Arkitektur Landskab Proces udarbejde denne rapport i forbindelse med overvejelser omkring skolereformens implementering på skolerne i Hvidovre Kommune. Rapporten er udarbejdet på baggrund af registreringer foretaget på ni skoler i kommunen, analyser samt økonomiske og tekniske vurderinger, som vil udmønte sig i en samlet anbefaling til de enkelte skoler. De tre overordnede fokusområder er inklusion, motion og bevægelse (herunder idræt) samt arbejdspladser arbejdsmiljøer. Oprindeligt har kommunen efterspurgt en anbefaling i forhold til lærernes arbejdspladser. I det efterfølgende benævnes arbejdspladser som arbejdsmiljøer, da analysen har vist, at udfordringerne ikke kun drejer sig om den specifikke arbejdsplads, og at der derfor er behov for at betragte en arbejdsplads i et bredere perspektiv. Disse områder bliver belyst med fokus på potentialer og udfordringer. Rapporten munder ud i en sammenlignelig fremstilling af de ni berørte folkeskoler, som afsluttende vil pege på én samlet anbefaling om, hvilke tiltag skolerne bør få indført i forhold til at imødekomme den nye skolereforms målsætninger.

Indhold 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Hovedrapport: Læsevejledning Baggrund Forudsætninger og metode Tre fokusområder 4.1 Inklusion 4.2 Idræt, motion og bevægelse 4.3 Arbejdsmiljøer Arbejdsmiljøer inspiration til indretning Generelle udfordringer Anbefalede tiltag 7.1 Indsats 7.2 Økonomi Samlet vurdering Side: 6 7 8 10 10 14 18 22 26 28 30 34 36 9. Bilag 9.1 Økonomioversigt og prioritering 9.2 Spørgeramme 38 38 39 Bilagsrapporter: Avedøre skole Billagsrapport 1 Dansborgskolen Billagsrapport 2 Engstrandskolen Billagsrapport 3 Frydenhøjskolen Billagsrapport 4 Gungehusskolen Billagsrapport 5 Holmegårdsskolen Billagsrapport 6 Langhøjskolen Billagsrapport 7 Præstemoseskolen Billagsrapport 8 Risbjerg Skole Billagsrapport 9

1. Læsevejledning Rapporten er opbygget af en hovedrapport og ni bilagsrapporter. Hovedrapporten indledes med en introduktion til de tre fokusområder (inklusion, arbejdsmiljøer samt motion og bevægelse). Her fremkommer en række principielle idéer til forskellige tiltag, skolerne hver især kan lade sig inspirere af. Fokusområderne efterfølges af et afsnit om, hvilke udfordringer der generelt er for folkeskolerne i Hvidovre Kommune i forhold til reformen. Den samlede vurdering af, hvilke tiltag skolerne bør have indført med henblik på de fysiske rammer i den nye skolereform, gennemgås i et afsluttende afsnit. Den vurdering efterfølges af en økonomisk oversigt, der belyser det realistiske omfang med projektets samlede anlægssum på 20 mio. kr. for øje. Med andre ord vil rapporten udmunde i en samlet anbefaling af fordelingen af de økonomiske midler for alle ni folkeskoler. Til hovedrapporten medfølger en bilagsrapport for hver skole, hvori den enkelte skoles nuværende forhold og fremtidige behov analyseres. Det sker med afsæt i registreringer, analyser og samtaler foretaget med repræsentanter fra hver enkelt skole. Bilagsrapporten afsluttes med en række anbefalinger for tiltag på den pågældende skole. Det er vigtigt at notere, at der indgår anbefalinger, som ikke nødvendigvis kan imødekommes økonomisk i dette projekt, men som skal ses som en generel anbefaling for skolens fremadrettede udvikling i forhold til skolereformen. 6 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

2. Baggrund Som en direkte konsekvens af den nye skolereforms målsætninger har Hvidovre Kommune besluttet at forbedre kommunens ni folkeskolers fysiske rammer i forhold til reformen. Forbedringerne skal styrke skolernes inklusionsfaciliteter, skabe bedre rammer for idræt, motion og bevægelse for eleverne, samt give lærerne flere og bedre arbejdspladser på skolerne. Rapporten viser en stor forskel på skolernes fysiske forhold og deres individuelle muligheder i de nuværende rammer. I dette projekt er opgaven at finde de bedst mulige løsninger inden for de givne rammer samt inden for den lovgivning, der findes. Det betyder, at den samlede vurdering af, hvor mange arbejdspladser, møderum mv. der kan skabes på den enkelte skole, er underlagt visse givne forudsætninger. Rapporten afdækker de muligheder, vi som arkitekter ser i de aktuelle bygningsfysiske rammer, og vi kommer hermed med en anbefaling af mulige tiltag inden for den bevilligede anlægssum på 20 mio. kr. Skolereformen er endnu et stort politisk emne med mange uklarheder omkring de praktiske forhold, som vi med vores faglige baggrund ikke har indflydelse på. Derfor tager vi afsæt i skolernes potentiale og udfordringer i forhold til de eksisterende fysiske rammer. Skolerne står hver især over for en forvandling med den nye skolereform i hånden. En ny reform, en ny tilgang til undervisning og dermed behov for nye forberedelsesrammer. Kravet om arbejdspladser til lærerne er et faktum, der er gældende fra 1/8 2014, mens andre emner i reformen er knap så håndgribelige og konkrete i deres udformning. Det må derfor forventes, at reformens målsætninger om større inklusion og integreret bevægelse og motion i elevernes samlede undervisningsdag må udvikles løbende. Derfor må behovet for en gentænkning af de fysiske rammer i højere grad afklares sideløbende med reformens implementering. Det er en proces, der lige er startet, og vi kender endnu ikke det samlede behov i forhold til de kommende fysiske rammer. 7

3. Forudsætninger og metode Vi har vurderet hver enkelt skoles behov for arbejdspladser på baggrund af det oplyste antal ansatte lærere. Hvidovre Kommune har oplyst, at pædagoger ikke indgår i disse skøn i første omgang. Pædagogerne er derfor blot medtaget i forhold til en generel vurdering af mulighederne for lokalesambrug og for mødefaciliteter, hvori samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan forekomme. Det er en forudsætning, at WIFI fungerer tilfredsstillende på alle skoler. Det antages, at der fremadrettet vil blive implementeret mere digitaliseret udstyr på de enkelte skoler, hvilket vil muliggøre en forventelig, fleksibel arbejdsstruktur og tidssvarende forberedelsesform. Det er særlig vigtigt for lærerne, som med tiden alle bør have bærbare computere stillet til rådighed, hvormed de stationære arbejdspladser på sigt vil forandre sig i form. Det vil også præge det reelle opbevaringsbehov for den enkelte lærer særligt også i takt med mere digitaliseret undervisningsmateriale. For at bidrage positivt til et øget fokus på inklusion bør det tilstræbes, at der skabes varierede undervisningsmiljøer for eleverne, hvor flere nye indlæringsmetoder kan udfolde sig. Det er en forudsætning, at støttelærere indgår og inddrages som en naturlig del af den enkelte skoles organisering. Rapportens detaljeringsgrad omfatter ikke projektering af de enkelte faciliteter, og den endelige udførelse kan naturligt kun realiseres med hensyntagen til byggetilladelser fra Hvidovre Kommune i forhold til hvert enkelt tiltag. Hvis det forudsættes, der skal bruges 300 m2 på hver skole til reelle arbejdspladser til lærerne, så er det spørgsmålet, om det skaber reel værdi at inddrage så stort et areal set i forhold til de givne bygningsmæssige rammer, vi oplever på skolerne i Hvidovre Kommune i dag. I kommunen er der på nuværende tidspunkt ikke forhold, der gør det muligt at finde 300 m2, der kan inddrages til lærerfaciliteter. Rapportens formål er at synliggøre de muligheder, der foreligger på den enkelte skole ud fra de givne rammer, for dermed at rådgive og anbefale Hvidovre Kommune om, hvilke tiltag de enkelte skoler bør foretage set i et helhedsorienteret perspektiv. Hver enkelt skole er i forbindelse med dette projekt blevet vurderet på sine nuværende forhold og fremtidige behov med henblik på den nye skolereform. Rapporten er metodisk udarbejdet med afsæt i registreringer, analyser samt samtaler foretaget med repræsentanter fra alle skoler. Regnestykket illustrerer det generelle behov for plads til arbejdsmiljøer. Succeskriteriet må dog altid være at skabe de bedst mulige løsninger for skolen som en helhed. ET UDSAGN Hvad er værdiskabelse for hver enkelt skole? Hvis vi antager, at der i gennemsnit er 70 ansatte lærere pr. skole på ni skoler. 70 x 9 = 630 lærere Fordelingstal af arbejdspladser: 1.4 (oplyst af Hvidovre Kommune) 630/1,4 = 450 arbejdspladser Hvis det er en forudsætning, at hver arbejdsplads minimum skal være 6 m² ifølge ATvejledningen, hvilket svarer til 2.700 m² (6 m2 x 450 arbejdspladser). Groft sagt skal der findes 300 m² pr. skole blot til reelle arbejdspladser. 8 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Skolereformen er en omfattende og ambitiøs vision, som vil få stor betydning for, hvordan skolerne organiserer sig fremadrettet, og hvordan de nye undervisningsformer inddrages. De fysiske rammer skal understøtte disse forandringer, og de skal ses i sammenhæng med ønsker til såvel arbejdets organisering som til den pædagogiske praksis særligt med målsætningen om at skabe en mere differentieret skoledag for eleverne for øje. Der er tæt sammenhæng mellem organiseringen, de pædagogiske visioner og de fysiske rammer. Denne sammenhæng kan illustreres ved en trekant bestående af tre ben. Det er derfor vigtigt, at der i den procesmæssige udvikling hele tiden sikres en balance i trekanten, og at alle ben understøtter hinanden. Organisering Skemalægning (fleksibilitet) Faste kontra ufaste lektioner Teams kontra individuelt arbejde Elever Den nye skolereform Fysiske rammer Faglokaler vs. klasselokaler Arbejdsmiljøer Kvadratmeter Pædagogiske visioner Inkluisions tilgang Undervisningsmetoder Motion og bevægelse..der skal hele tiden være balance mellem de tre emner 9

4. Tre fokusområder Rapporten tager udgangspunkt i tre følgende fokusområder, der gælder for alle berørte skoler i Hvidovre Kommune. 1) Inklusion 2) Idræt, motion og bevægelse i skoletiden 3) Arbejdspladsmiljøer (til lærerne) Fokusområderne overlapper hinanden i sin form, og de følgende afsnit skal læses som en række idéer til forskellige tilgange til de tre områder. Det efterfølgende skal ses som inspiration til forskellige løsninger af nye arbejdsmiljøer for både lærere, elever og pædagoger, samt til hvordan mere bevægelse for eleverne kan integreres i skoledagen både ude og inde. 4.1 Inklusion Dette afsnit har til formål at give inspiration til, hvordan de fysiske rammer kan fordre inklusion og understøttende undervisning. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold og et bredere sigte, der kan styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Klasselokalernes monotone ramme Det anbefales, at der som minimum er tre typer arbejdsmiljøer for lærerne men bør der ikke også være det for eleverne? Sammenholdt med de elevtal vi oplever i dag, og de klasselokalestørrelser skolerne har til rådighed, giver det ikke mening at implementere differentieret arbejdsfysiske rumligheder ind i klasselokaler af ca. 45 m2. Det anbefales i stedet, at der i højere grad tænkes i nærmiljøer, hvor eleverne kan finde varierede omgivelser for læring, og hvor inklusionen kan styrkes gennem differentieret undervisning. 10 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Klasse Klasse Klasse Rum til inklusion Den udfordrede elev har base i klasseværelset men kan få støtte i andre rum og undervisningssammenhæng. Klasse Klasse Klasse Rum til inklusion Den udfordrede elev har base i et inklusionsrum men inkluderes i klasseværelset med de øvrige elever når det giver mening i undervisningssammenhæng Klasse Klasse Klasse Rum til inklusion Den udfordrede elev har base i klasseværelset og i undervisningssammenhæng kan de øvrige elever opdeles. 11

Der er en overordnet udfordring i, at skolereformen både ønsker at styrke inklusionen og samtidig udvide lærernes arbejdsfaciliteter, når mange skoler generelt har pladsmangel. En måde at imødekomme denne problematik uden at udvide skolernes bygningsmæssige rammer er at inddrage alle tænkelige nærmiljøer. Mange af de berørte skoler består af bygningsfløje med traditionelle klasselokaler. Mellem fløjene opstår et uderum, der rummeligt adskiller sig fra den øvrige del af skolegården. Hvis der skabes direkte udgang fra klasselokalet, og der etableres et let, afskærmende element imellem fløjene, kan et sådant tiltag fungere som en udvidelse af undervisningsrammen. Det vil i vinterperioden give en begrænsning af brugen, men i den øvrige tid kan eleverne bruge disse arealer til gruppearbejde og lignende. Læreren kan principielt have tilsyn med både eleverne udendørs og eleverne, der fortsat er i klasselokalet. Inde og udemiljøer kan altså med fordel sammentænkes for at understøtte inklusionstanken. Af hensyn til støjgener for de øvrige klasser anbefales det ikke, at uderummene mellem fløjene bruges til motion og bevægelse i undervisningstiden. Hvidovre Kommunes folkeskoler er i dag rigtig langt med arbejdet med inklusion. Skolerne ser det som en naturlig målsætning at inkludere flest mulige børn, dog med øje for, at der altid vil være en gruppe elever, som ikke kan indgå i de store fællesskaber hele dagen. Skolereformens målsætning om inklusion er 96 %. Det mål opfylder de ni folkeskoler i Hvidovre, flere skoler er nået 98 %, som er Hvidovre Kommunes egen målsætning. Dermed er hver skole godt på vej, og der skal ikke så meget til for at nå det sidste stykke. Indskrænkes mulighederne for at skabe varierede undervisningsmiljøer, kan det have en uheldig indvirkning på nuværende positive fremgang for inklusion, der er på skolerne i dag. Inklusion kan anskues på mange måder, og der findes en lang række pædagogiske tilgange til emnet. Med henblik på de fysiske rammer, der skal understøtte inklusionen, ser vi dog en gennemløbende metode. Det handler i bund og grund om at skabe fysiske rammer, der muliggør varieret undervisning og opdeling af de mange elever periodevis. Elever med særlige udfordringer kan have svært ved at indgå i en læringssituation, hvis der sker for meget omkring dem. Derfor kan en opdeling af større grupper være ønskelig. 12 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Varierede arbejdsmiljøer Mulighed for koncentreret individuelt arbejde Mulighed for arbejde i både større og mindre grupper 13

4.2 Idræt, motion og bevægelse Med den nye skolereform bliver motion og bevægelse integreret i alle elevers skoledag for at styrke motivation, læring og sundhed. For alle elever skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af en længere og mere varieret skoledag. Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil, et besøg til aktivitetsgangen eller lignende. Det kan også udforme sig i mere pædagogiske sammenhænge kombineret med fagenes indhold. Ønsket er at motivere eleverne til motion og bevægelse gennem sjove aktiviteter. Generelt er skolerne meget interesserede i at skabe aktiviteter til bevægelse både indendørs og udendørs. Vi oplever samtidig en bekymring for, at støj og uro vil forstyrre de øvrige klassers igangværende undervisning. Vi anbefaler derfor, at skolerne skaber en kultur, der tilgodeser særlige områder på skolen, hvor uro, som opstår i forbindelse med motion og bevægelse, er acceptabelt. Det kan eksempelvis foregå i en del af skolen, hvor lokalerne kun benyttes periodevis. Aktiviteter for udskolingen Skolegårdene domineres i dag af boldbaner, klatrestativer, forhindringsbaner og asfaltørkner. Udskolingseleverne tilgodeses ikke rigtigt, og mange af de ældre elever forlader skolen i frikvartererne. Kan man skabe aktiviteter for dem, og kan det være tjekket at blive i frikvarterne, når man går i udskoling? Måske hvis rammerne er til det. Med større fokus på at skabe miljøer til de ældre elever kan de opmuntres til, at bevægelse i højere grad bliver en naturlig del af deres hverdag. Vi opfordrer skolerne til at inddrage de større elever i en dialog om deres konkrete ønsker til aktiviteter. Måske de har brug for en ikkelegeplads, en skateboardbane, en parkourbane eller bare et fedt hængudsted i den friske luft, som kan øge tilhørsforholdet til skolens udearealer. 14 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Indendørs aktivitet Indendørs aktivitet i klassen Udedørs aktivitet med læafskærmning Udedørs aktivitet Aktivitet i undervisningen Eleverne aktiveres med simple lege og faglige øvelser. Det kan både foregå i klasseværelset samt nærmiljøer såsom aktiv læring i faghaven eller i et afskærmet udreum. Oplevelsen er at underviserne generelt er rigtig gode at skabe givende aktiviteter for eleverne og deres rammer skal blot styrkes. 15

I skolegårdene er boldbaner og klatrestativer altid populære, men der kan også tænkes andre aktiviteter med en bredere målgruppe end lige indskolingsbørn og (måske) professionelle fodboldspillere. Motion og bevægelse henvendt til flere aldersgrupper på tværs og med forskelig brug vil være ønskeligt. Man kan eksempelvis skabe sammensatte elementer, der både giver mulighed for at dyrke parkour og samtidig er et sted, man mødes, leger fangeleg i eller benytter som et element i undervisningen. Vi anbefaler, at man skaber alsidige miljøer, som flere aldersgrupper kan få glæde af. Det kan være en kvalitet, at det ikke er aktiviteter, der er programmeret for fast i sin form, men i stedet giver mulighed for, at eleverne selv kan bruge deres fantasi. Simple tiltag skaber fornyelse Lange mure udendørs og meget gangareal indendørs kan med lidt fantasi sagtens indgå som spændende bevægelsesmuligheder for eleverne. Aktivitetsvægge kan med klatregreb invitere til en anden form for bevægelse, trapper hvor man kan øve 4tabellen på vej op, asfalten, der males til leg, matematik og skattejagt rundt på skolen osv. Ofte er det blot simple tiltag, som let kan forny omgivelserne og invitere til motion. De fleste skoler har i dag stor glæde af enten en aula eller en tumlesal, som tit anvendes til motion og bevægelse ud over idrætstimerne i gymnastiksale og sportshaller. Det er tiltag, der er mulighed for at bygge videre på. 16 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Indendørs bevægelsesrum Udendørs læringsmiljø Udfordrende aktiviteter for både yngre og ældre elever 17

4.3 Arbejdsmiljøer Arbejdsmiljøernes indbyrdes sammenhæng er under stor påvirkning af de fysiske rammer og organiseringen af det daglige arbejde. Afhængig af den enkelte skoles ønsker og behov kan man anskue arbejdsmiljøerne i tre grupper: Samlet, grupperet og spredt. Den spredte løsning skaber gentagende arbejdsforhold i små enheder jævnt fordelt over hele skolen. Det kan for nogen skoler have værdi med denne organisering, men man skal have for øje, at der kan være en række udfordringer i at opføre nære faciliteter til print, toiletter og tekøkkener, samt at sparring med kollegaerne ikke naturligt fremmes i disse rammer. Det er en løsning, der kan udføres i de fleste bygninger. Den grupperede organisering er en tilgang, hvor lærerfaciliteterne inddeles i flere, større områder på skolen. Grupperingerne kan være gode med henblik på den praktiske organisering af nære print, toilet og tekøkkenforhold. Samtidig styrker denne organiseringsmodel lærernes indbyrdes fællesskab i mere sociale rammer. Det er nødvendigt, at der findes sammenhængende lokaler, der egner sig til realiseringen af denne tilgang. Den samlede model giver én samlet enhed af varierede arbejdsmiljøer. Det kan gøres meget effektivt, og det er dermed muligt at udnytte kvadratmeterne effektivt. Der er dermed bedre mulighed for at danne miljøer, der kan styrke de sociale rammer for lærerne og for vidensdeling. Det er en forudsætning, at der er den rette lokale sammenhæng og bygningsstruktur, som egner sig til denne organisering. SPREDTE GRUPPEREDE SAMLEDE Den spredte: Arbejdsmiljøer med ens forhold fordelt over hele skolen. Den grupperede: Få men større arbejdsmiljøer med tilknyttet arbejdsfaciliteter fordelt på skolen. Den samlede: Ét samlet arbejdsmiljø med mindre tilknyttet arbejdsmiljøer fordelt på skolen. 18 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Varierede arbejdsmiljøer En uforudsigelig arbejdsdag for en lærer kan være præget af pludseligt opståede situationer, henvendelser fra forældre og kollegaer, der har brug for sparring. Derfor er det også vigtigt, at der skabes varierede arbejdsmiljøer, som imødekommer de forskellige behov, der opstår i løbet af en lærers arbejdsdag. Der kan derfor med fordel tænkes i følgende typer af miljøer: Forberedelsesrum til koncentreret, individuelt arbejde (stillezone) Lukkede miljøer til afvikling af møder og fortrolige samtaler Åbne miljøer til sparring over kortere tid (hotspots) Rum til kreativ forberedelse Sociale rum, hvor fællesskabet styrkes (lærerværelset) Hvilerum, hvor behovet for ro dækkes Lærerne på de enkelte skoler er i den nuværende proces ikke alle lige afklarede med, hvilke forventninger de har til deres fremtidige arbejdsmiljø. Vi opfordrer derfor alle de skoler, der endnu ikke er begyndt, til at iværksætte en dialog med lærerne om en fælles forståelse og et afsæt for den fremtidige arbejdskultur. Det er vigtigt, at lærerne selv får italesat, hvor der er behov for stillezoner, hvor der må hyggesnakkes, hvor der sker planlægning med øvrige teamlærere osv. Varierede arbejdsmiljøer til varierede arbejdsopgaver. Er gældende for både lærere og elever blot i to skalaer Åbent Delvist afskærmet Afskærmet Hotspot Lounge Box Flex Work 19

Opbevaring af undervisningsmateriale De lærere, vi har talt med, fortæller, at der er stor fokus på opbevaringsplads til lærernes undervisningsmateriale. I dag har mange reol efter reol fyldt med undervisningsmateriale i deres hjem, som de bruger i forbindelse med forberedelse. Når skolerne i dag allerede er presset på kvadratmeterne, er det desværre nødvendigt at se på andre muligheder for opbevaring end dem, lærerne har været vant til at have hjemme. Vi anbefaler, at der tænkes i en mere mobil brug af materialet. Både i takt med digitaliseringen, men også som inspiration til nye tilgange til opbevaringsløsninger. Eksempelvis kan et fagbibliotek, hvor lærerne i fællesskab kan drage nytte af hinandens materiale, placeres i et ubrugt depotlokale, hvorved behovet for reoler i velegnet arbejdsrum kan udnyttes bedre som gode kvadratmeter. Det er klart, at der altid vil være et behov for den nære opbevaring, hvilket selvfølgelig skal imødekommes. Fagbiblioteket skal blot ses som et supplement og en mulighed for vidensdeling lærerne imellem. Flertallet af skolerne har rigtig mange depotrum de egner sig selvfølgelig ikke til ophold af nogen art, men der ligger mange uudnyttede kvadratmeter her, der kunne anvendes i meget højere grad, end de gør i dag. Eksempelvis kan de anvendes til fagbiblioteker for lærerne med henblik på større vidensdeling og reducering af individuelt opbevaringsbehov. ET UDSAGN Hvad er værdiskabelse for den enkelte skole? Hvis vi antager, der i gennemsnit er 70 ansatte lærere pr. skole. 70 x 9 = 630 lærere Hver lærer menes at have brug for 8 meter hyldeplads 630 x 8 = 5040 meter Groft sagt skal der findes 560 meter hyldeplads pr. skole blot til reelle arbejdspladser. SAMLET GRUPPEREDE SAMLEDE Arkiv Fagbibliotek Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Reolen: Den enkelte lærers undervisningsmateriale opbevares i én samlet reol Arkivet: Hver lærer har det undervisningsmateriale i en flytbar reol, der kan opbevares i et nært depot og køres ud efter behov. Fagbiblioteket: Den enkelte lærer kan reducere sit behov for opbevaringsplads ved et fælles fagbibliotek. Det kan også ses som et supplement. 20 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Fælles arbejdsmiljøer Hotspots Uformelle arbjedsmiljøer 21

5. Arbejdsmiljøer inspiration til indretning En typisk situation for de muligheder for arbejdsfaciliteter, der er blevet udpeget i denne rapport, er lokaler i forlængelse af hinanden, der sammenlægges. Disse lokaler har en rumdybde og størrelse svarende til et klasselokale. Ved indretningen af disse lokaler bør man være bevidst om, at arbejde i længere tid foregår, hvor der er godt lysindtag, og det kan overvejes, at man i stedet for tænker hævesænkeborde, så opsætningen af en bordplade langs vinduerne kan være et fint alternativ til at udnytte lokalets kvaliteter bedst muligt. Det kræver selvfølgelig, at der er stole, som kan justeres til den enkelte persons størrelse. Vi anbefaler også, at der tænkes i varierede arbejdsmiljøer til både kortere og længere arbejde. Med forskellige typer inventar kan det sagtens foregå i samme lokale det er arbejdskulturen, der er afgørende. Udpeg i fællesskab, hvor der er stillezoner, hvor der må tales højt, og hvor de sociale rammer dannes. For de arbejdsfaciliteter, der skabes med storrumskultur, kan det være ønskeligt at gruppere miljøerne, da grupper over 810 personer ikke kan undgå at virke støjende på andre i lokalet. Eksempelvis kan placeringen af et møderum med afskærmede glasvægge give lokalet en naturlig opdeling. Hvor det er muligt, bør print foregå i et tilstødende rum eller med en form for afskærmning, så eventuelle støjgener holdes på et minimum. Inspiration: varierede arbejdsmiljøer 22 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Print + fag bibliotek Stillezone: En typisk lokalestørrelse, der vil fremkomme på de fleste skoler, er på ca. 50 m². Det kan indrettes med opbevaring langs væggene. Rummets dybde indrettes med to typer af arbejdsmiljøer til både det kortere og længere arbejde. 8 16 Grupperet storrumskultur: Placering af fleks og møderum kan medvirke til en naturlig opdeling af de større lokaler og dermed give ro til koncentration 23

I udformningen af arbejdsmiljøer er det en klar anbefaling fra os arkitekter, at der tænkes i variation og ikke kun fleksible rammer. Hvis et rum skal kunne afdække alle tænkelige arbejdssituationer, risikeres det, at rummet til sidst slet ikke har nogen funktion. Forskellige arbejdsmiljøer med forskellige kulturer tilknyttet. Vi anbefaler, at skolerne udvælger steder, hvor der kan ske anden form for arbejde end det, lærerne er vant til fra deres hjemmekontorer. I den nye reform ønskes det, at sparring og samarbejde skal styrkes, og derfor er det vigtigt, der også tænkes i andre miljøer og rumligheder end cellekontorer og stillezoner. Fleksrum kan være en afskærmet enhed, der kan bruges til forskellige former for dialogarbejde mellem flere parter. I det afskærmede miljø kan fortrolige samtaler foregå. Sparring, planlægningsmøder og vidensdeling kan ske uden at skabe forstyrrelse i andre stille arbejdsmiljøer. I bilagsrapporterne synliggøres en række muligheder for at etablere arbejdsmiljøer til lærerne på de enkelte skoler. Der kan være behov for en yderligere præcisering ved konkrete løsninger om indretning af arbejdsmiljøer, hvor krav om indeklima og inventar skal opfyldes i henhold til arbejdsmiljøloven (gælder, når lærerne arbejder 12 timer dagligt ved arbejdspladsen). Inspiration: varierede arbejdsmiljøer 24 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Møde og teamrum Møder og lukket forrum. Et afskærmet miljø, hvor fortrolige samtaler kan foregå. Et spændende inventar til at give alsidig brug og skabe arbejdsmiljø til sparring, planlægningsmøder og lignende aktiviteter. Adgang til havemiljø Hvilerum: Forskellige typer inventar, der kan imødekomme flere former for afslapning. Skabes der små nicher med forskellighed, vil de fleste kunne finde sit yndlingshjørne til et kvarters ro i en lang arbejdsdag. 25

6. Generelle udfordringer Datalokalernes fremtid Alle berørte folkeskoler har i dag datalokaler, som de bruger til elevernes eksamener og test. Computerne er gamle og utidssvarende, men skolerne ønsker at bevare faciliteten, indtil der er mere stabilitet for det trådløse netværk. Med velfungerende teknologi som forudsætning må det forventes, at datalokalerne om få år vil være overflødige. Da skolerne generelt har pladsmangel og derfor vil have stor glæde af de ekstra kvadratmeter, anbefales det, at alle datalokalerne på sigt inddrages til andre elev eller lærerfaciliteter. Som en åben idé kunne prøver og/eller eksaminer af eleverne foretages i andre rammer end på den enkelte skole. Et eksamenscenter med det nødvendige udstyr og de rette rammer til dette formål kunne være en anden tilgang til udfordringen. Værdiskabelse for den enkelte skole Efter en gennemgang af de ni folkeskoler er der et klart billede af ni forskellige behov. I den samlede anbefaling vurderes, hvilke tiltag der vil give mening i et helhedsorienteret perspektiv. Hvad der har størst værdiskabelse for den enkelte skole kan være meget forskelligt. Nogen har brug for nyt ITudstyr her og nu for at kunne skabe tidssvarende og varieret undervisning. For andre skoler vil den største værdiskabelse opnås ved at skabe valgmuligheder i forskellige arbejdsmiljøer for både lærere og elever. Nogle skoler vil få størst udbytte af udbedring af de bygningsfysiske rammer, optimeret flow og funktionssammenhæng. Andre skoler har ubrugte arealer alene på grund af dårligt indeklima, hvor nye tekniske tiltag er afgørende det er en billig udvidelse af skolen, hvis en solafskærmning installeres, så lokalerne kan anvendes hele dagen og ikke kun periodevis. Faciliteter i gangarealerne De fleste skoler er i et eller to plan, hvilket betyder, at bygningernes fodaftryk er store og skaber meget gangareal, der kan være svært at udnytte ud over at være et fordelingsareal. Vi anbefaler, at gangarealerne indrettes til elevfaciliteter eller som aktivitetsgange til bevægelse, hvor det er muligt. Der skal selvfølgelig tages højde for brandkrav og sikring af flugtveje, som skal godkendes af brandmyndighederne. 26 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Håndværk og design som nyt fag Skolereformen samler sløjd og håndarbejde til ét nyt fag, der hedder Håndværk og design. Det betyder, at synergien mellem disse faglokaler øges, og det er derfor ønskeligt at skabe rumlig forbindelse mellem (det nuværende) sløjd og håndarbejde. I de anbefalede tiltag er der derfor skoler, hvor vi anbefaler, at disse lokaler flyttes for at skabe denne forbindelse. Princip for bedre brug af gangarealer: Smalle gange rummer mange kvadratmeter, men kan være svære at udnytte. Ved at lade et smalt bånd løbe langs væggen kan gangen indrettes med flere funktioner som fx opbevaring, garderober og ophold. Der skal en brandgodkendelse til for etablering af inventar i gangarealerne. 27

7. Anbefalede tiltag Avedøre Skole Dansborgskolen Engstrandskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen 28 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Placering af skolerne, samt markering af kommunegrænsen 29

Anbefalede tiltag 7.1. Indsats Som rådgiver for Hvidovre Kommune anbefales følgende tiltag for de enkelte skoler. Avedøre Skole og Dansborgskolen har særlig udfordringer i de nuværende bygningsmæssige rammer. Udvidelsesmuligheder for begge skoler bør overvejes i fremtiden for, at sikre gode lærer og elevfaciliter. Gode arbejdsmiljøer i to skalaer Der bør som minimum være tre typer arbejdsmiljøer for lærerne. Man bør samtidig overveje, om det ikke også skal være gældende for eleverne? Rapporten peger på muligheder for at oprette arbejdsfaciliteter til lærerne, men flere af skolernes arealer udnyttes til deres absolut maksimale. I den samlede anbefaling er der taget højde for, at eleverne ikke overses, når der søges efter kvadratmeter til de ekstra lærerfaciliteter. Det er vigtigt, at etablering af flere arbejdsfaciliteter til lærerne ikke sker på bekostning af de varierede læringsmiljøer for eleverne i form af holddeling og rum til anden type indlæring end den traditionelle klasseundervisning. Folkeskolerne i Hvidovre Kommune er rigtig langt med inklusion, men svækkes mulighederne for varierede undervisningsformer, hvis gruppelokaler og andre elevfaciliteter indskrænkes, er der en risiko for, at man bremser den gode inklusion, som skolerne formår at opretholde i dag. Lokalesambrug De fleste skoler er godt på vej med lokalesambrug med de fritidshjem, der er findes på skolernes arealer. Særligt Dansborgskolen og Langhøjskolen har rigt udbytte af at dele de fysiske rammer, hvilket muliggør en god udnyttelse af lokalerne hele dagen også efter skoletid. Generelt anbefales det, at eksempelvis de kreative rammer, som fritidshjemmene råder over, kan inddrages og benyttes af skolerne og omvendt. Der er rigtig stort potentiale i at styrke disse lokalesambrug på skoler, hvor kvadratmeterne er få. Jo flere kvadratmeter, der kan gøres gavn af, jo færre penge skal der bruges på bygningsmæssige udvidelser. Dermed øges den økonomiske frihed til elevudflugter, nyt inventar, bedre IT, flere støttetimer osv. Eksempelvis er der som regel kun et billedkunstlokale til rådighed på hver skole til over 700 elever. Hvorfor ikke også inddrage fritidshjemmenes krearum/værksted og lignende til skolebrug om dagen? Til gengæld kan fritidshjemmene få stor glæde af skolegårdene. Disse skoler kan alle efterlever skolereformens målsætninger, samt krav om arbejdspladser ved implementeringen af de anbefalede tiltag. Skolerne er vurderet i et helhedsorienteret perspektiv. Engstrandskolen er godt stillet i dag ift. plads og udviklingspotentialer. De anbefalede tiltag understøtter en bedre udnyttelse af skolens arealer og organisering set i en større sammenhæng. 30 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Skematisk sammenligning En overordnet vurdering af, hvor der anskues muligheder for de enkelte skoler. Illustrationen giver et samlet overblik over skolerne generelt. Den afspejler ikke den økonomiske prioritering, men nærmere hvor udviklingspotentialer i de fysiske rammer findes. Med begrebet potentialer/tiltag er der tale om skolernes generelle muligheder inden for rumligheder, organisering og omfanget af faciliteter til lærere, elever og øvrig personale. Avedøre Skole Arb.: Rimelige muligheder forudsat musiklokalet kan rykkes som anbefalet. Potentialer/tiltag: Rigtig få muligheder. Rigtig dårlige udearealer PLADSMANGEL Bør udvides på sigt! 12.5 m 2 /elev Dansborgskolen Arb.: Rimelige muligheder forudsat Villaen inddrages som anbefalet og det velfungerende samarbejde med fritidshjemmet forsættes. Potentialer/tiltag: Få muligheder. Skolegård mangler tiltag. PLADSMANGEL Bør på sigt udvides! 10.7 m 2 /elev Frydenhøjskolen Gungehusskolen Risbjergskolen Arb.: Rimelige muligheder Potentialer/tiltag: Rimelige muligheder. Skolegård mangler tiltag Lidt plads og bør indgå i evt. overvejelser om bygningsmæssig udvidelse. Arb.: Rimelige muligheder Potentialer/tiltag: Rimelige muligheder. Skolegård mangler tiltag. Få rum til inklusion nær klasselokalerne. Arb.: Gode muligheder Potentialer/tiltag: Gode muligheder. Udearealer er overvejende gode. 14.3 m 2 /elev 15.5 m 2 /elev 13.8 m 2 /elev Langhøjskolen Holmegårdsskolen Præstemoseskolen Arb.: Gode muligheder Potentialer/tiltag: Gode muligheder. Skolegård mangler tiltag. Arb.: Gode muligheder Potentialer/tiltag: Gode muligheder. Udearealer er overvejende gode. Arb.: Gode muligheder Potentialer/tiltag: Gode muligheder. Skolegård mangler tiltag. 13.2 m 2 /elev 17.3 m 2 /elev 17.8 m 2 /elev Engstrandskolen Arb.: Rigtig gode muligheder forudsat det planlagte fysiklokale realiseres. Potentialer/tiltag: Gode muligheder. Udearealer er overvejende gode. MEGET PLADS! 19.2 m 2 /elev 31

Fordeling af midler Gennemgangen af de ni folkeskoler har vist, at flere skoler har behov for modernisering og istandsættelse. Det er vores klare anbefaling, at de bygningsfysiske rammer eftergås nøjere med henblik på almen drift og vedligeholdelse særligt med fokus på indeklimaet. I den forbindelse er det især Avedøre Skole, Holmegårdskolen og Langhøjskolen, der vil have stor gavn af et forbedret indeklima, og dermed også bedre brug af indendørsarealer. Indeklima er dog ikke et område, der indgår i dette projekt. Rapporten synliggør de ni folkeskolers udviklingspotentialer i henhold til de tre fokusområder. Hver skole har haft mulighed for at ytre sine ønsker til tiltag i forbindelse med dette projekt. Alle skolernes ønsker er nævnt i bilagsrapporterne, hvoraf der også fremgår en vurdering af hver skoles forventelige behov og anbefalede tiltag. Med skolernes ønsker, behov og udviklingspotentialer for øje fordeles midlerne ud fra en helhedsvurdering. De anbefalede tiltag imødekommes inden for den bevilligede anlægssum på 20 mio. kr. Det er dog vigtigt at konkludere, at bare fordi økonomien og de givne anbefalinger harmonerer, er det ikke ensbetydende med, at rapporten illustrerer et fuldendt billede af de ni folkeskoler. Det er vores generelle oplevelse, at flere skoler er udfordret på plads, og at mulighederne for implementering af yderligere tiltag, der vil optimere de givne forhold, ikke nødvendigvis er til stede ved eventuelle fremtidige projekter. Alle skoler kan få tilfredsstillende faciliteter stillet til rådighed med de anbefalede tiltag, men dermed ikke sagt, at det er de ideelle forhold for lærere, elever og øvrigt personale. Idet analysen her kun omfatter tiltag i de nuværende rammer, er det muligt at overholde bevillingen på 20 mio. kr. 32 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

33

7.2. Økonomi Økonomien er baseret på erfaringstal. Der tages forbehold for, at der ved nøjere præcisering af de enkelte tiltag kan forekomme justeringer. De fordelte midler skal anses som afsætningsbeløbet til indkøb af inventar og mindre bygningsmæssige forandringer. Det skønnede beløb til indkøb af inventar til de reelle arbejdspladser er vurderet på baggrund af antallet af ansatte lærere med et fordelingstal på 1,4. Fordelingstallet er oplyst af Hvidovre Kommune med henvisning til den i Kommunalbestyrelsen godkendte sag den 24.9.2013. Pædagogerne indgår ikke i denne vurdering, da det fra kommunens side forventes, at deres behov i første omgang skal afdækkes ved sambrug af arbejdsmiljøer med lærerne. For indkøb af inventar til lærerarbejdspladser har Hvidovre Kommune en SKIaftale, hvilket i dette projekt danner grundlag for en enhedspris á 8.000 kr./arbejdsplads. Af enhedsprisen indgår indkøb af hævesænke borde, stole og lamper, samt computere til halvdelen af arbejdspladserne (enhedsprisen er eksklusive software). Hvidovre Kommune har i alt afsat en anlægssum på 20 mio. kr., hvoraf der er bevilliget ca. 10 mio. kr. i 2014 og ca. 10 mio. kr. i 2015. Det er vores anbefaling, at man starter med i 2014 at få implementeret arbejdsmiljøer på alle skolerne svarende til ca. 5 mio. kr. samt hovedsageligt indendørs tiltag til styrkelse af inklusion og motion for ca. 2,3 mio. kr. Langhøjskolen 2.929.920 kr. ex. moms Avedøre Skole 2.705.920 kr. ex. moms Præstemoseskolen 2.103.360 kr. ex. moms Dansborgskolen 2.045.120 kr. ex. moms Holmegårdsskolen 1.874.880 kr. ex. moms År 2014 2015 Inklusion 1,4 mio. 1,8 mio. Motion 0,9 mio. 5,6 mio. Arbejdsmiljø 5,0 mio. Honorar for rådgivning af 12%, samt uforudsete (5%) og byggepladsomkostninger (7%) er ikke medregnet i de ovennævnte priser. Beløbene er her afrundet. Forudsætning 1,5 mio. Total 8,8 mio. 7,4 mio. Risbjergskolen 1.824.480 kr. ex. moms Frydenhøjskolen 1.569.120 kr. ex. moms Fordelingen er dannet på baggrund af kravet om etablering af lærerarbejdspladser inden 1.8.2014 samt de vejr og tidsmæssige aspekter. I 2015 vil fokus derfor primært være på projektering og udførelse af udendørsarealer for ca. 7,4 mio. kr. Engstrandskolen 1.490.720 kr. ex. moms Gungehusskolen 1.485.120 kr. ex. moms 34 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune Honorar for rådgivning er ikke medregnet i de ovennævnte priser.

Metoden for denne rapports analyse har været at tage udgangspunkt i skolernes givne bygningsfysiske rammer. Derfor vil nogle skoler ikke få tilført lige så mange midler som andre skoler, da fordelingen af midler er baseret på udviklingspotentialer i forhold til den nye skolereform. De afsatte midler til hver skole beror på bygningsmæssige tiltag, omrokeringer og fornyelser. Generelle forbedringer sker nogle steder som forudsætning for de anbefalede tiltag. Den anbefalede fordeling af midlerne mellem skolerne er endt forholdsvis jævnt med en difference på knap 1,5 mio. kr. Dermed tilgodeses alle skolerne økonomisk med de anbefalede tiltag, som er baseret på et analytisk grundlag. Priserne er eksklusive moms. Endvidere er der medregnet uforudsete omkostninger på 5 % for hver skole samt byggepladsomkostninger på 7 %. Kommunen skal selv tage stilling til byggetilladelse for de enkelte skoler. 1* Alle priser er eksklusiv moms (inkl. Moms 25% ca. 24mio) 2* I total prisen er medregnet uforudsete omkostninger (5%) og byggeplads omkostninger (7%). 3* Kommunen skal selv tage stilling til byggetilladelse for de enkelte skoler 4* Honorar for rådgivning 12% fratrukket samlet lærer arbejdspladser (3.324.571dkk) 1.778.477 kr. 2014/2015 Samlet investeringsramme Sammenstilling Avedøre Skole Dansborgskolen Engstrandskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Arbejdsmiljø 696.000 606.000 481.000 436.000 436.000 714.000 736.000 458.000 449.000 Motion 850.000 670.000 640.000 610.000 750.000 710.000 810.000 855.000 550.000 Inklusion 705.000 190.000 120.000 275.000 140.000 150.000 915.000 445.000 200.000 Forudsætning 165.000 360.000 90.000 80.000 100.000 155.000 120.000 430.000 Total 2.705.920 2.045.120 1.490.720 1.569.120 1.485.120 1.874.880 2.929.920 2.103.360 1.824.480 Total: 5.012.000 6.445.000 3.140.000 1.500.000 18.028.640 kr. ex moms 35

8. Samlet vurdering Udgangspunktet for anbefalingerne i denne rapport har været at fokusere på udviklingsmulighederne på de enkelte skoler med henblik på den forestående folkeskolereform. Det er vigtigt at påpege, at denne rapport ikke har til opgave at give et samlet overblik over renoveringsbehovet og den generelle stand på bygninger. Fokus er kort sagt: Hvor kan Hvidover Kommune bruge sine ressourcer bedst muligt i forhold til at ruste skolerne til den nye skolereforms målsætninger. Det har i de foregående anbefalinger været muligt at sikre overensstemmelse mellem skolernes ønsker til tiltag og de faglige vurderinger for behov med den bevilligede anlægssum. Den endelige udformning af nye tiltag er dog betinget af byggetilladelser og tekniske foranstaltninger, der på nuværende tidspunkt ikke kan fastslås, før en videre bearbejdning og eventuel projektering har fundet sted. Analysen af skolerne synliggør dog, at særlig to skoler er under større udfordringer end de øvrige syv skoler. Avedøre Skole og Dansborgskolen. Begge skoler har bygningsfysiske rammer, der er vanskelige at bearbejde og yderligere optimere på længere sigt med de nuværende bygninger. Hvis der fremadrettet skal sikres ordentlige forhold på disse skoler for både lærere, elever og øvrigt personale, anbefaler rapporten, at Avedøre Skoles samt Dansborgskolens bygninger udvides. Alternativt foreslås det, at elevtallet reduceres. Dansborgskolen fremhæves i konklusionen primært på grund af pladsmangel. Skolen udnytter i dag sine arealer til det maksimale ved sambrug af lokalerne med fritidshjemmet. For at sikre skolen faciliteter i et helhedsorienteret perspektiv skal Villaen på skolens matrikel inddrages til gavn for skolen. Det er en forudsætning i de anbefalede tiltag, der muliggør, omfanget af arbejdspladser for lærerne imødekommes. Villaen bruges i dag til dagpleje, og den har intet samarbejde eller anden daglig relation til Dansborgskolen. Det er konstateret, at Avedøre Skole som følge af lukningen af Enghøjskolen har oplevet et markant stigende elevtal. Avedøre Skole lider ligeledes under pladsmangel, og udfordres samtidig på den nuværende organisering. Dertil har skolen en bygningsstruktur, der sætter begrænsninger for yderligere optimering af arealudnyttelse. 36 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Engstrandskolen skiller sig ud fra de øvrige skoler ved at have særdeles gode faciliteter og potentialer for fremtidig udvikling og tiltag. Det skyldes hovedsageligt, at omfanget og sammensætningen af skolens arealer er fordelagtigt ud fra et rummeligt, helhedsorienteret perspektiv. Langhøjskolen anbefales tildelt flest midler, da analysen peger på mange meningsfulde tiltag, der bør realiseres og fremadrettet kan skabe stor værdi for skolen. Arbejdsfaciliteter En arbejdsplads fylder 6 m² i forhold til gældende lovgivning og vejledning fra arbejdstilsynet. Ved beregninger ud fra nuværende viden om forventet antal lærere på skolerne (skolestart august 2014), og sammensætningen af arealerne på de enkelte skoler, er det muligt at stille tilfredsstillende arbejdsfaciliteter til rådighed på alle de ni folkeskoler med udførelsen af de anbefalede tiltag. Inklusion Det har været en udfordring at finde den nødvendige plads til de kommende lærerfaciliteter. Her har vi bestræbt os på at sikre balance mellem varierede arbejdsmiljøer til eleverne og skolens øvrige faciliteter som helhed. Det giver eksempelvis ingen mening at inddrage grupperummene for eleverne, da inklusionen og de varierende læringsmiljøer svækkes, eller inddrage en gymnastiksal for at skaffe plads til lærerfaciliteter. Idræt, motion og bevægelse Et af kommunens fokusområder for reformen er idræt, motion og bevægelse, og det er derfor naturligt, at der er afsat mange midler til dette område. Mange skoler i kommunen har nedslidte udearealer, og i rapporten anskues det som en generel problemstilling. Det er en forudsætning for at imødekomme målet om mere motion, at alle skolerne har udearealer, som inspirerer folkeskolebørn i alle aldersgrupper til mere bevægelse. Indendørsbevægelse styrkes primært ved nyt bevægelsesinventar samt forbedringer af eksisterende tumlesale, som mange skoler råder over, men som i dag er utidssvarende. Det er vigtigt at understrege, at denne rapport rummer en række anbefalinger, som ikke er endegyldige. Skolerne i Hvidovre Kommune er netop begyndt på en lang forandringsproces, så det er naturligt, at fremtidige tiltag skal rumme muligheder for løbende tilpasninger i takt med, at skolerne selv bliver mere afklarede på fremtidens behov. 37

Bilag 9.1. Økonomioversigt 2014 Forventet budget Sammenstilling Avedøre Skole Dansborgskolen Engstrandskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Arbejdsmiljø 696.000 606.000 481.000 436.000 436.000 714.000 736.000 458.000 449.000 Motion 200.000 120.000 60.000 60.000 200.000 60.000 105.000 50.000 Inklusion 235.000 40.000 120.000 50.000 140.000 150.000 210.000 205.000 200.000 Forudsætning 130.000 360.000 90.000 80.000 100.000 155.000 120.000 430.000 Total 1.261.000 1.126.000 751.000 626.000 776.000 1.024.000 1.101.000 888.000 1.129.000 Total: 5.012.000 855.000 1.350.000 1.465.000 8.682.000 kr. ex moms 2015 Forventet budget Sammenstilling Avedøre Skole Dansborgskolen Engstrandskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Arbejdsmiljø Motion 650.000 550.000 580.000 550.000 550.000 650.000 810.000 750.000 450.000 Inklusion 470.000 150.000 225.000 705.000 240.000 Forudsætning Total 1.120.000 700.000 580.000 775.000 550.000 650.000 1.515.000 990.000 450.000 Total: 5.540.000 1.790.000 7.330.000 kr. ex moms 38 Folkeskolerne i Hvidovre Kommune

9.2. Spørgeramme Følgende spørgsmål blev stillet til de enkelte skoler i forbindelse med workshop afholdt i februar 2014: Spørgsmål 1: Er oplysninger omkring skolens fakta/data som oplyst fra forvaltningen korrekte? Spørgsmål 2: Hvordan ser skolens organisation ud? Forventer man, at denne organisation fastholdes i fremtiden? Spørgsmål 3: Hvad forstår man ved inklusion på denne skole? Spørgsmål 4: Hvilke fysiske tiltag er der sket på skolen over de sidste 23 år? Er der planer om andre tiltag inden for 2014/15, som ligger uden for skolereformen? Spørgsmål 5: Er der aftaler eller dispensationer i forbindelse med arbejdsforhold, som skal afklares i forbindelse med skolereformen? Spørgsmål 6: Hvilke behov/ønsker er der i forhold til arbejdspladser, fysisk bevægelse inde og ude samt inklusion i forbindelse med skolereformen? Spørgsmål 7: Er der nogen særlige forhold, som vi skal være opmærksomme på i forbindelse med denne skole? 39