DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Til skatteministeren 20. oktober.2012 Vedr. erstatning af fedt- og sukkerafgift Regeringen har meldt ud, at den ønsker at fjerne fedt- og sukkerafgiften, og at der derfor skal findes 2,5 mia. kr/år i form af andre skatte- eller afgiftsindtægter. Her foreslår man en forhøjelse af bundskatten. Det Økologiske Råd tager ikke stilling til fornuften i at fjerne fedt- og sukkerafgiften. Men hvis dette er et politisk ønske vil vi foreslå, hvor man mere hensigtsmæssigt kunne skaffe det manglende provenu. Vi mener det er en forkert vej at gå at forhøje bundskatten. Der er brug for grønne skatteomlægninger, hvor skat på brug af materielle ressourcer øges og skat på arbejdskraft reduceres som der også står i regeringsgrundlaget - f.eks. på s. 15: Vi skal bruge vores skattesystem effektivt til at fremme en grøn og sund udvikling. En forhøjelse af bundskatten vil være at gå den stik modsatte vej. Vi har følgende konkrete forslag til at skaffe de 2,5 mia. kr/år: 1. Udvidelse af emballageafgifterne 2. Indførelse af indexregulering af andre miljøafgifter 3. Forhøjelse af afgift på dieselbiler uden partikelfiltre 4. Forhøjet vægtafgift på benzinbiler fra før 1993, dvs. uden katalysator 5. Afgift på brændeovne i områder med fjernvarme med højere afgift på ikkesvanemærkede ovne. 6. Forhøjelse af ftalat-afgiften (blødgørere i PVC-plast) 7. Afgift på trykimprægneret træ samt forhøjelse af afgift på træimprægneringsmidler Der kunne suppleres med andre afgifter på farlige kemiske stoffer, f.eks. bromerede flammehæmmere. Men vi har ikke data til at kunne sige, hvilket provenu dette kunne give. Såfremt der er nogle af ovennævnte afgiftsforslag, som man politisk ikke ønsker at gennemføre, er der også andre muligheder. Man kunne gennemføre - En mindre forhøjelse af benzin- og dieselafgift - reduktion af skattefordel ved gulpladebiler og firmabiler. Vi vurderer, at en mindre forhøjelse benzin- og dieselafgift vil være muligt uden at skabe væsentlig øgning i grænsehandlen, idet den danske afgift ligger lavere end i vores nabolande. For privatbilister opvejes dette til en vis grad af, at den danske moms er højere. Desuden anvender danske benzinselskaber højere avance end de tyske. Hvis man hævede afgifterne, ville de formentlig blive tvunget til at reducere deres avance. Mht. firmabiler skete der en forhøjelse af beskatningen for privat anvendelse af firmabil, som led i forårets skattereform. Men der er stadig en lav beskatning sammenholdt med almindelig bilbeskatning. Således opgjorde Skatteministeriet, at ændringerne ift. firmabiler og demobiler tilsammen ville give et merprovenu på 1 mia. kr/år. Men Copenhagen Economics opgjorde i en rapport i 2010, at den danske stat går glip af godt 4 mia. kr/år ved at have lavere beskatning af Blegdamsvej 4 B, DK 2200 København N. Telefon: 33 15 09 77. http://www.ecocouncil.dk/ e-mail: info@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark, og udgiver tidsskriftet Global Økologi
firmabiler 1. I dag beskattes retten til fri brug af firmabil til privatkørsel svarende til 25% af bilens værdi op til 300.000 kr, men kun 20% af værdien over 300.000 kr. Det kunne ændres til 25% beskatning både under og over 300.000 kr. Energiafgifter samt registreringsafgift på biler berører vi ikke i dette forslag, da de forhandles i andet regi, og vi antager, at eventuelt merprovenu herfra ikke kan indgå som erstatning for fedt- og sukkerafgiften. Vi har heller ikke medregnet provenu fra forhøjelse af benzin- og dieselafgifter samt firmabil- og gulpladebil-beskatning men blot anført at der ligger muligheder her, hvis der er nogle af vores forslag, som man politisk ikke ønsker at gennemføre. Vi vil nu gennemgå de 7 forslag, som vi stiller. De kan tilsammen give et provenu på 2.655 mio. kr/år og ville således kunne erstatte fedt- og sukkerafgiften. 1. Forhøjelse af emballage-afgifter De nuværende afgifter på emballager, incl. bæreposer, samt engangsservice giver et årligt provenu på ca. 1 mia. kr. Det Økologiske Råd foreslår en række forhøjelser, som fordeler sig mellem - indhentning af manglende indexregulering - fjernelse af undtagelser fra afgift - forhøjelse af afgift på bestemte materialer, f.eks. aluminium. Den eksisterende emballageafgift på dåser og flasker til drikkevarer m.v. har forskellige afgiftssatser, der grundlæggende er bestemt af om der er anvendt fx. plast, glas eller aluminium. Afgifterne blev oprindeligt (i 1999) forsøgt indrettet sådan, at de bedst muligt afspejlede miljøbyrden ved de forskellige materialer. Mens afgiften på aluminium, som er det mest miljøbelastende, er 33 kr/kg så er afgiften på papir/pap 95 øre/kg og for genanvendt papir/pap er den det halve heraf. Med afgift på emballage får producenterne en tilskyndelse til at vælge den mest miljøvenlige emballage og til at spare på ressource forbruget til emballage. Men afgifterne trænger til serviceeftersyn mhp. at gøre dem effektive. Mængden af emballageaffald pr. indbygger i Danmark ligger over det europæiske gennemsnit. For et belønne de producenter der tager besværet og ekstraomkostningerne med genanvendte materialer, så bør emballageafgiften fremover udstyres med en ekstra sats, så den bliver højere for den emballage der sendes på markedet uden at opfylde EU s mål for genanvendelsen. Afgiftssatserne er ikke blevet reguleret igennem 10 år og provenuet er derfor målt i faste priser faldet med 23%. Afgifterne bør nu justeres med prisudviklingen. Desuden blev der gennemført en sænkning i 2003. Der er nu kommet ny viden om hvordan miljøbyrden skal opgøres, som klart tyder på, at afgifterne er for lave. Således fremgik det af rapport 2 fra DMU (nu DCE) under Århus Universitet, er de miljøomkostningerne (de eksterne effekter), som lå til grund for emballageafgiften ikke retvisende, men trænger til et servicecheck. Specielt for aluminium og andre metal-emballager samt PVC ligger miljøomkostningerne på omkring det dobbelte. Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at der gennemføres en mere konsekvent beskatning af emballager. Aluminiumsdåser (33 cl) beskattes eksempelvis kun med 10 øre pr. stk. Selv med 100% genanvendt aluminium er det usandsynligt at miljøbyrden er så lav, for den gennemsnitlige dåse er den nærmere 1 Copenhagen Economics, for DG-Taxud, European Commission: Company Car Taxation, 2010. 2 Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner, Rapport nr. 783, 2010, Mikael Skov Andersen, DMU (nu DCE) under Århus Universitet http://www.dmu.dk/udgivelser/faglige_rapporter/nr750_799/abstracts/fr783_dk/. - 2 -
det dobbelte 3. Også glas-flasker er beskattet for lavt. De nuværende afgiftssatser trænger til et service-eftersyn og en modernisering, så de tager højde for den nyeste viden om livscyklusvurderinger af miljøomkostningerne. Afgiftsbyrden skal være bestemt af det tilknyttede CO 2 -udslip og energiforbrug, men også af andre miljøpåvirkninger, som luftforurening og belastningen af vandmiljøet. Ved siden af drikkevare-emballage er der også afgift på emballagen til visse varegrupper, f.eks. vaskepulver, malervarer og kattemad. Men der er store varegrupper som er fritaget for emballageafgift. Blandt varegrupperne undtaget for emballage-afgift finder man bl.a. morgenmads-produkter, snacks, elektronik, hårde hvidevarer, møbler og konserves. Det er ellers varegrupper, hvor der ofte ses overflødig emballering. Det Økologiske Råd anslår at der kan hentes 1,5 mia. kr. årligt på at udvide den vægtbaserede emballageafgift til andre varegrupper, ved at hæve afgifterne som reelt er faldet kraftigt siden 2001 pga. manglende pristalsregulering, samt ved at give afgifterne på drikkevare-emballage et længe tiltrængt service eftersyn. En bruttoberegning viser et provenu på 2,5 mia. kr/år, hvoraf den største post er øget provenu fra plastemballager, såvel transportemballager som almindelige emballager. Næststørste post er papir- og papemballager. Vi har af forsigtighedshensyn reduceret provenuet på flere punkter, bl.a. som følge af de miljømæssigt tilsigtede adfærdsændringer, idet producenter kan vælge at reducere emballagemængder og/eller i højere grad anvende returmaterialer. Der vil utvivlsomt komme den indvinding, at forhøjede emballageafgifter ligesom sukker- og fedtafgift vil føre til øget grænsehandel. Men emballage-afgifterne vil ikke i samme omfang som sukker- og fedtafgiften føre til øget grænsehandel, da byrden fordeles på et stort antal varegrupper. Med hensyn til dåserne vurderes det, at genanvendt aluminium vil komme til at dominere, hvilket kun vil afgiftsforhøjelse fra 10 til 21 øre pr. dåse mod 43 øre, hvis der anvendes virgine materialer. 2. Indførelse af indexregulering af andre miljøafgifter Energiafgifterne blev indexreguleret fra 2008, mens miljøafgifterne fortsat ikke indexreguleres, bortset fra vandafgiften. Deres størrelse og dermed deres virkning på adfærden - er således blevet udhulet siden skattestoppet blev indført i 2001. Vi foreslår indførelse af en sådan indexregulering. Vi har beregnet, at det det første år i 2013 vil give et merprovenu på 46 mio. kr idet vi har fraregnet emballageafgiften, hvis indexering er talt med under pkt. 1. Merprovenuet vil så stige for hvert år og vil i 2020 udgøre 343 mio. kr. Med dette forslag vil regeringen blot fuldføre Anders Fogh Rasmussens grønne omvendelse i 2008, hvor han besluttede, at nu skulle størrelsen af energiafgifterne ikke længere udhules år for år han undlod at gøre det samme med miljøafgifterne. Og her har vi vel at mærke ikke medregnet en genopretning af afgifterne til 2001-niveau det ville give et langt højere provenu. Energiafgifterne blev heller ikke genoprettet i 2008 man startede blot en indexering herfra. 3. Forhøjelse af afgiften på ældre dieselbiler uden partikelfilter Der er i dag en afgift på 1.000 kr/år på dieselbiler uden partikelfilter. Vi foreslår afgiften hævet til i gennemsnit 2.500 kr/år - med en højere sats for de der er ældre end Euro 3, dvs. fra før år 2000 og lavere for de nyere, hhv. Euro 3, 4 og 5. Det koster ca. 8.000 kr som engangsudgift at få påmonteret 3 Anvender man den sats på 33 kr/kg der gælder for aluminiumsemballager i alle andre varegrupper, vil en dåse der vejer 13 gram skulle afgiftsbelægges med 43 øre pr. stk. (33 kr/1000*13=43 øre). Vi forventer, at et serviceeftersyn vil vise at denne sats stadig er passende for virgint aluminium. Er dåserne baseret på mindst 50% genanvendt aluminium vil satsen være omtrent det halve, hvilket stadig er over det dobbelte af de gældende 10 øre pr. stk. - 3 -
et såkaldt åbent filter, men disse har ringe effekt i bedste fald ca. 30% reduktion. Man kan derimod påmontere et lukket filter, som garanterer en reduktion på 80%, men reelt reducerer med 90-95% - men det koster ca. 15.000 kr. Den nuværende afgift er så lav, at den kun motiverer meget få til at sætte filter på og i givet fald kun de ineffektive åbne filtre. Der bør derfor også indlægges et incitament til bilejeren vælger det lukkede filter frem for det åbne. F.eks. kunne man slippe med halv afgift, hvis man sætter et åbent filter på og helt uden afgift med et lukket filter. Der er ca. 50.000 diesel-personbiler, som er fra år 2000 eller ældre, dvs. Euro 0-2, og 132.000 som fra 2001-2006, dvs. Euro 3 meget få af disse har partikelfilter. Hvis man sætter afgiften til 3.000 kr/år for Euro 0-2 og 2.000 kr/år for Euro 3, mens Euro 4 og 5 biler beholder de 1.000 kr som i dag, fås et merprovenu uden adfærdsændringer på: ca. 50.000 biler á 2.000 kr/år = ca. 100 mio. kr ca. 132.000 biler á 1.000 kr/år = ca. 132 mio. kr I alt ca. 232 mio. kr Hvis afgiften får 15% til at påmontere lukket filter og 10% åbent filter, fås et provenu på, der er ca. 60 mio. kr lavere, dvs. ca.: 170 mio. kr. 4. Afgift på benzinbiler fra før 1990, dvs. uden katalysator Siden 1990 har det været obligatorisk at anvende 3-vejs katalysatorer på biler. Disse reducerer luftforureningen meget markant både kulilte, kvælstofoxider og kulbrinter. Benzinbiler fra før 1990 er derfor langt mere forurenende. Der er ca. 80.000 benzinbiler fra før 1990. Disse pålægges en øget grøn ejerafgift på 2.000 kr/år det vil give et provenu på 160 mio. kr/år uden adfærdsændringer. Hvis 25% af disse skrotter deres bil, fås 120 mio. kr/år. Både forslag 3 og 4 vil have en række positive sideeffekter, idet det vil føre til skrotning af nogle af de ældste biler, som ikke blot er særligt forurenende, men også ringere ift. færdselssikkerhed, støj m.v. Den adfærdsændrende effekt af forslag 3 og 4 vil medføre et vist fald i provenu på såvel grøn ejerafgift som brændstofafgifter, idet det må forventes, at der sker en forskydning mod mere brændstoføkonomiske biler. Til gengæld vil der være et merprovenu på registreringsafgiften som følge af en vis stigning i nybilsalget. Vi har ikke mulighed for at skønne hvilken af de to effekter, som vil være størst. Endelig vil det reducere importen af gamle, forurenende biler vi har i de senere år set en betydelig import specielt fra Tyskland, som følge af at miljøzone-regler i danske storbyer er slappere end i de tyske. 5. Afgift på brændeovne i områder med fjernvarme Dette forslag er udtryk for et indskrænket forslag i forhold til det, som Det Økologiske Råd normalt fremlægger: By, kr/år Land, kr/år Svanemærkede ovne 4.000 0 Ikke-svanemærkede 8.000 4.000 Forslaget bygger på, at brændeovne udgør et alvorligt luftforureningsproblem, og at brændeovne i dag som den eneste af de forurenende varmekilder er uden afgifter. Formålet er dels at motivere borgere i byerne til ikke at bruge brændefyring, dels at motivere til at de mest forurenede brændeovne udskiftes med moderne svanemærkede ovne. De fleste borgere i byerne har adgang til - 4 -
fjernvarme, og stadig flere vil få det i de kommende år, i takt med at oliefyr udfases og flere naturgasområder omlægges til fjernvarme 4. Alle brændeovne skal registreres af skorstensfejerne. Derfor vil det være muligt at pålægge en ejerafgift. Når vi her taler om brændeovne indebærer det også brændekedler (hvoraf der findes 8.500 i byerne), men ikke træpillefyr, som har en langt lavere forurening. Man kunne også undtage de finske masseovne, som formentlig også har langt lavere forurening, men dette er dårligere dokumenteret. Antallet er dog så lille, at det er uden betydning for provenuet, om de er med eller ej. I nærværende forslag ønsker vi at starte med en mere indskrænket afgift, kun på brændeovne i byerne med lavere satser 4.000 kr for ikke-svanemærkede ovne og 2.000 kr/år for svanemærkede. Vi skønner et årligt provenu af en brændeovnsafgift i byer (minus adfærdsændringer): 230.000 ikke-svanemærkede á 4.000 kr/år: 920 mio. 40.000 svanemærkede á 2.000 kr: 80 mio. I alt: 1 mia. kr Med adfærdsændringer: Antages at 25% af brændeovnsejerne i byerne dropper brændeovnen med vores afgift og at 50% af de tilbageværende får svanemærkede ovne, mens 50 % af ejerne af brændekedler skifter til træpillefyr, fås: 101.000 ikke-svanemærkede ovne + 4.000 brændekedler á 4.000 kr = 420 mio. kr 101.000 svanemærkede ovne á 2.000 kr = 202 mio. kr I alt pr. år 622 mio. kr. 6. Forhøjelse af ftalatafgiften Ftalat-afgiften var meget virksom, da den blev indført til at fremme f.eks. ftalatfri kabler, som gik fra en meget lille markedsandel til at dække over halvdelen af markedet. Men den er ikke høj nok til at gøre f.eks. ftalatfri medicinsk udstyr konkurrencedygtigt- og netop udstyr som blodposer og slanger samt neonatalt udstyr udgør nogle af de mest sundhedsfarlige anvendelser af ftalater, fordi man kan overføre ftalater direkte til menneskers, herunder nyfødtes, blod. Afgiften bør mindst fordobles. Den har siden den blev indført i år 2000 udgjort 7 kr/kg. Hvis den var blevet indexreguleret, ville den i dag have været på 8,84 kr/kg. Vi foreslår, at den øges til det dobbelte heraf, dvs. 17,70 kr/kg. Provenuet er i dag 12,7 mio. kr, men heraf udgør skønsmæssigt 1/3 de 4 ftalater, som nu bliver forbudt i Danmark. Vi antager, at en fordobling af afgiftssatsen vil give et merprovenu på knap 10 mio. kr/år, men det vil aftage i de følgende år på grund af at ftalaterne erstattes med mindre farlige produkter. 7. Afgift på trykimprægneret træ samt forhøjelse af afgift på træimprægneringsmidler Trykimprægneret træ er et væsentligt miljøproblem, som der i dag ikke tages hånd om. Træet skal efter brug deponeres pga. de indeholdte kemikalier. Træimprægneringsmidler er i princippet omfattet af afgiften på bekæmpelsesmidler, men med en langt lavere sats end andre. SR-regeringen arbejdede i 2001 med et forslag til afgift på trykimprægneret træ, som blev skrinlagt ved regeringsskiftet. Det blev beregnet, at der solgtes 310.000 m 3 trykimprægneret træ i Danmark pr. år til en pris omkring 2.500 kr/m 3. Man foreslog en afgift på 500 kr/m3. Vi foreslår, at afgiften i dag skulle være på gennemsnitlig 800 kr differentieret efter farligheden af de anvendte midler. Hvis vi antager samme mængde solgt træ, bliver provenuet på ca. 250 mio. kr. Vi antager, at afgiften vil 4 Vi har her regnet med alle ejere af brændeovne i byerne. Her er der som regel kort afstand til naboer, hvorfor luftforureningsproblemet er størst i byerne. Hvis vi kun medregner de, som har adgang til fjernvarme bliver provenuet lidt lavere end det angivne. - 5 -
medføre, at trykimprægneret træ i et vist omfang erstattes med mindre miljøskadelige løsninger og sætter provenuet til 200 mio. kr/år med en tendens til yderligere fald. Der er i dag en værdiafgift på træimprægneringsmidler som indgår i gruppen af biocider og udgør den største del heraf. I 2001 var afgiften på 3% og indbragte 2 mio. kr/år. I foråret 2012 vedtog Folketinget en forhøjelse og omlægning af afgift på bekæmpelsesmidler (pesticider og biocider), og her omlagde man også afgiften på biocider, herunder træimprægneringsmidler. Men det er fortsat en værdiafgift, som ikke er differentieret efter midlernes farlighed, men den blev pålagt engrosprisen i stedet for højeste detailsalgspris. Afgiften er fortsat kun 3%, mens den er hhv. 25 og 35% for de såkaldte B- og A-varer inden for pesticider. Det anføres, at der ikke er tilstrækkelig viden til at differentiere afgiften på biocider efter deres sundheds- og miljøeffekt 5. Vi foreslår som gennemsnit afgiften hævet til 30% for træimprægneringsmidler og andre biocider. Vi anslår at det vil indbringe et merprovenu på 15 mio. kr. Samlet provenu fra afgiftsreform Årligt merprovenu i år 1 (mio. kr) Emballager, forhøjelse og udvidet dækning 1.500 Indexregulering af alle miljøafgifter 6 46 Dieselbiler uden partikelfilter, forhøjelse 170 Benzinbiler uden katalysator, vægtafgift, forhøjelse 120 Brændeovne i fjernvarmeområder 7, ny 622 Ftalatafgiften, forhøjelse 10 Trykimprægneret træ, ny 200 Træimprægneringsmidler, forhøjelse 15 I alt 2.680 (afrundet) Ovennævnte tal bygger på en række skøn, men da provenuet umiddelbart er 180 mio. over det nuværende provenu fra fedt- og sukkerafgift efter at provenueffekt af de tilsigtede adfærdsændringer er fratrukket ser det ud til at være muligt at finde et provenu via relevante grønne afgifter, som kan erstatte fedt- og sukkerafgiften. Venlig hilsen Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd 5 Bemærkninger til skatteministerens lovforslag om afgift på bekæmpelsesmidler, 25.4.2012 6 Dvs. af de miljøafgifter, som ikke i dag er indexregulerede. Dermed er CO 2 - og vandafgifterne ikke medregnet 7 Vi har her brugt tal for byer generelt. Hvis man indskrænker det til kun fjernvarmeområder, dvs. minus naturgasområderne, bliver tallet lidt lavere. - 6 -