Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Tina Klose Hjermind Flinterup Mark 14 Flinterup 4480 Store Fuglede DATO 19. juni 2015 SAGSNR. 326-2015-16117 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Lovliggørende tilladelse til udhus på ejendommen matr. nr. 9d, Flinterup By, beliggende Flinterup Mark 14, 4480 St. Fuglede. Der er søgt om lovliggørende tilladelse til et udhus på ca. 45 m 2, beliggende ca. 30 m fra ejendommes samlede bebyggelse på ovenstående ejendom, hvilket forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Tilladelse meddeler hermed, i henhold til 35, stk. 1, i planloven, lovliggørende landzonetilladelse til at bibeholde det ansøgte. Tilladelsen er meddelt på de vilkår, der er nævnt i næste afsnit. Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før tilladelsen kan udnyttes, jf. 60 i planloven. Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Sagen videregives herfra til byggesagsbehandling. Landzonetilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev. Vilkår Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår: at bygningen ikke anvendes til opstaldning af husdyr. at der ikke må lægges gødning i tilknytning til bygningen. at der ikke må anbringes gødning i skel eller nær ved skel ind til naboer. 4400 Kalundborg Scan QR-koden og benyt dig af selvbetjening 1/6
at der, som aftalt med ansøger, anmeldes og opføres et læskur til hestene i hestefolden, såfremt der ikke findes anden lovlig løsning for vinteropstaldning.( Læskur længere end 20 m fra nærmeste bygning, forudsætter landzonetilladelse). at der foreligger eventuelle andre nødvendige tilladelser og dispensationer. at anlæg og anvendelse af ny overkørsel ved den ansøgte bygning ud til Flinterup Mark, afklares med Vejmyndigheden i. Forhold til andre myndigheder Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres eller forårsages en forurening af jorden, skal kommunen underrettes, jf. 21 i miljøbeskyttelsesloven. Hvis der sker arkæologiske fund ved anlægsarbejder, skal arbejdet standses og ansøger skal rette henvendelse til Museum Vestsjælland på tlf. nr. 25 52 83 83 eller per e-mail plan@vestmuseum.dk. Kommunen har orienteret museet om tilladelsen ved kopi af dette brev. På www.vestmuseum.dk kan der desuden findes vejledning om arkæologi for bygherre, hvis der skulle komme arkæologiske interesser i spil. Naboorientering Der er foretaget naboorientering efter planlovens 35, stk. 4. Der er indkommet bemærkninger til det ansøgte, som særligt omhandler anvendelsen af den ansøgte bygning til stald samt oplag af gødning, dels ved bygningen og dels ved skel til nabo. Den berørte nabo har ikke indvendinger mod bygningen, såfremt den ikke anvendes til dyr og der ikke sker gødningsoplag så nær skel, at der opstår lugt- og fluegener. Redegørelse Der er søgt om lovliggørende tilladelse til et udhus på ca. 45 m 2, beliggende ca. 30 m fra ejendommes samlede bebyggelse på ejendommen matr. nr. 9d, Flinterup By, beliggende Flinterup Mark 14, 4480 St. Fuglede. Idet det ansøgte ligger væsentligt mere end 20 m fra ejendommens samlede bebyggelse og dermed ikke i tilknytning til denne, forudsættes landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1../. Som bilag vedlægges klagevejledning, oversigtskort samt tegningsmateriale fra ansøger. 2/6
Udhuset har været anvendt til opstaldning af ejendommens heste og naboen har klaget over lugt- og fluegener i forbindelse med hesteholdet og oplæg af gødning ved bygningen og nær skel til nabo. Ejer har ansøgt om en lovliggørelse af bygningen, som ikke længere skal anvendes til dyrehold, med til cykler, handicap hjælpemidler, havetraktor o.lign. Hesteholdet skal herefter gå på ejendommen fold, hvor ansøger har oplyst, at der vil blive opført et læskur. Der vil heller ikke længere blive anbragt gødning nær skel til nabo. Et læskur er påkrævet til hestene om vinteren, såfremt der ikke findes en anden lovlig løsning på opstaldning. Hvis læskuret ønskes opført mere end 20 m fra ejendommens samlede bygninger, vil det forudsætte landzonetilladelse. Hvis der ønskes en placering mere end 20 m fra bygningerne og dermed tættere på naboejendom, vil der blive lagt særligt vægt på hensynet til naboen til den side. Det ansøgte er beliggende i landzone, hvor der iflg. plan 2013-2024 gælder følgende retningslinjer: 6.6.1 Det åbne land er primært forbeholdt jordbrugserhvervene og friholdes som hovedregel for anden anvendelse. Etablering af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen skal foregå under hensyntagen til landskabets karaktergivende træk og oplevelsesmuligheder, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de specifikke landskabskarakterområder. Flinterup Mark er beliggende i LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE SVALLERUP. Det er et storbakket/bølget terræn med store dyrkningsflader. Gårdene ligger på dyrkningsfladerne og husene langs vejen. Flere af landsbyerne er udbyggede, men har stadig træk fra stjerneudskiftningen. Der er en omfattende udsigt over Jammerland Bugt. Karakterområdets bakkede terræn og de udflyttede gårde danner en struktur, som bør bibeholdes. Nye anlæg eller byggeri indpasses i dette landskab ved at fastholde at ny bebyggelse og anlæg fortrinsvis placeres i relation til eksisterende bebyggelse og lavt i terrænet. Udsigter over Jammerland bugt sikres og udbygning af landsbyer tilpasses den lokale struktur. Følgende aktiviteter kan påvirke karakterområdets integritet og oplevelsesværdi negativt: Byggeri og anlæg placeret højt i det kuperede landskab. 3/6
Ny bebyggelse og anlæg, der slører de eksisterende landsbyafgrænsninger og strukturer. Beplantninger, bebyggelse eller anlæg der hindrer udsigter fra de højtliggende områder over Jammerland Bugt, særligt vest for Ugerløse og Svallerup. Det ansøgte udhus er en mindre bygning og selvom den ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommens samlede bebyggelse, så der den beliggende indenfor en tydeligt afgrænset have og placeret i den eksisterende række af bebyggelse ud mod Flinterup Mark. 6.6.5 I LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER skal byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen, så vidt muligt indpasses i landskabets karakter under hensyn til det enkelte karakterområdes oplevelsesmuligheder, nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger. Visuelt indgår det ansøgte i det bælte af beplantning og bebyggelse, som ligger langs Flinterup Mark og er dermed indpasset i landskabet. 6.8.1 SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER er områder, der fortrinsvis skal anvendes til jordbrugsdrift, da de har en høj dyrkningsværdi. Der udtages ikke landbrugsjord til det ansøgte, da det er beliggende i eksisterende have. Det ansøgte skur vurderes konkret at kunne lovliggøres uden at være til gene for naboer, når det ikke længere bliver anvendt til husdyr. Kommunen har i sin behandling af den konkrete sag lagt vægt på: at det ansøgte ikke vurderes at være i strid med retningslinjerne i Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. at indsigelser fra nabo vedr. dyrehold og gødning er imødekommet. at der, ved denne tilladelse, ikke tilsidesættes hensyn, som planloven skal varetage. Offentliggørelse I medfør af planlovens 35, stk. 9, skal landzonetilladelsen offentliggøres. Det sker ved annoncering den 19. juni 2015 på s hjemmeside. Med venlig hilsen Miriam Thastum Planlægger 4/6
Bilag: Klagevejledning Oversigtskort over ejendommen Tegningsmateriale fra ansøger Kopi af denne afgørelse sendes til: Rune og Maria Lassen, Flinterup mark 12, 4480 St. Fuglede Bygge Information A/S, mette.fogh@byggeinformation.dk Danmarks Jægerforbund, hchr@ofir.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnkalundborg-sager@dn.dk Dansk Botanisk Forening, nbu_sj@botaniskforening.dk DN Kalundborg, ladefoged@ladefoged.nu Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, DOF Vestsjælland, kalundborg@dof.dk Friluftsrådet, kreds14@friluftsraadet.dk Kulturstyrelsen, post@kulturstyrelsen.dk Museum Vestsjælland, plan.nyeretid@vestmuseum.dk plan@vestmuseum.dk 5/6
Klagevejledning efter planloven Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over landzonetilladelsen og de vilkår, der er knyttet dertil. Ret til at klage har, i medfør af planlovens 59, ansøgeren selv, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, samt lokale foreninger og enhver med væsentlig interesse i sagens afgørelse. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer, samt landsdækkende foreninger, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klager skal indgives via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportal. Du finder vejledning og link til Klageportalen her: www.nmkn.dk/klage/hvordan-klager-du På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen, og hvordan processen så forløber. Det koster 500 kr. at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret indbetales ved oprettelsen af klagen på Klageportalen og behandlingen af klagen begynder ikke før gebyret er indbetalt. Pengene refunderes, hvis der du får medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Nærværende afgørelse er offentligt meddelt d. 19. juni 2015 og klagefristen udløber 4 uger herefter. Hvis denne afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er modtaget, jf. 62, stk. 1 i planloven. 6/6