Studiespørgsmål til nervesystemet



Relaterede dokumenter
Studiespørgsmål til nervesystemet

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Hjernen og nervesystemet

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

12. Mandag Nervesystemet del 3

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

10. Mandag Nervesystemet del 1

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Nefronets struktur og placering

Smerte påvirker altid adfærd.

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Tentamen i Neuroanatomi kl. 9-11

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Nervesystemet. introduktion

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet

Cortex cerebri, storhjernebarken

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I

Indledning til anatomi & fysiologi:

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge

Hjernen og neurotransmittere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Farmakologi i psykiatrien

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Af descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes:

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Få ro på - guiden til dit nervesystem

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV

Basal Øjenundersøgelse

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg

Karsten G. Jensen s Fysiologi Kompendium. Fysiologikompendium

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Forløbsplan for Humanvidenskab

Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS

Hvad indeholder røgen?

nervesystemet. Nervesystemet Nervesystemet skal koordinere og styre kroppens forskellige organer i forhold til

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion

1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Nervevæv. Nervevæv. Axon. Axontransport. Kommunikation mellem celler forbindelsesled mellem stimulus til respons

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

Indledning. 1. Hjernens natur

Interaktiv ebog til biologi A

Transkript:

Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for bearbejdning af sanseindtryk og planlægning og udførelse af bevidste og ubevidste handlinger? og hvad er navnet på den del af nervesystemet som sender besked til af fra denne del af nervesystemet? 3. Hvad er et akson? 4. Hvad er h.h.v. et afferent, efferent, sensorisk og motoriske akson? 5. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 6. Hvad er en nerve? 7. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet på de celler der danner myelinskederne? 8. Beskriv de funktioner der varetages af nervesystemets gliaceller 9. Beskriv hvordan man anatomisk kan inddele nervesystemet 10. Redegør for den funktionelle inddeling af nervesystemet 11. Beskriv opbygningen af en synapse Hvorledes oplagres neurotransmitteren i den præsynaptiske nerveende? Hvordan frigøres neurotransmitteren til synapsespalten? Hvilken rolle spiller Ca ++ for frigørelsen af neurotransmitter? Hvad forstås ved h.h.v. en exitatorisk og en inhibitorisk synapse? 12. Redegør for hvorledes en nerveimpuls bevæger sig fra nervecellekroppen til axonets endeforgreninger i h.h.v. myeliniserede og ikke myeliniserede Side 1 af 14

nervetråde 13. Kom med eksempler på neurotransmittere i h.h.v. CNS og PNS 14. Beskriv (gerne v.h.a. en figur) den anatomiske opbygning af centralnervesystemet 15. Hjernen indeholder mange centre. Hvad forstås ved et center? 16. Nervevævet i CNS kan inddeles i hvid og grå substans I hvilken af disse typer nervevæv er der flest nervecellekroppe? Hvor ligger den grå og hvide substans i h.h.v. cerebrum, cerebellum og medulla spinalis? 17. Beskriv udseendet af cortex cerebri. Beskriv herefter, gerne v.h.a. en figur, palceringen af h.h.v. de motoriske og sensoriske centre, synscentret, hørecentret samt Brocas og Werniskes område 18. Hvad forstås ved associationszoner? 19. Hvad forstås der ved hjernecellekernerne? Nævn navnene på nogle vigtige hjernecellekerner 20. Hvilken funktion har basalganglierne? 21. Basalganglierne står i forbindelse med substantia nigra. Hvad er navnet på den neurotransmitter som overfører impulser fra substantia nigra til nerveceller i basalganglierne? Hvad er navnet på den sygdom hvor denne neurotransmitter kommer til at mangle p.g.a. degeneration af neuroner i substantia nigra? 22. Hvilken del af hjernen spiller en vigtig rolle for følelseslivet og hvilke andre vigtige funktioner har denne del af hjernen? 23. Hvilke funktioner har hypothalamus? 24. Hvilke funktioner har thalamus? Side 2 af 14

25. Redegør for hvorledes det temperaturregulerende center i hypothalamus regulerer kroppens varmeafgift og varmeproduktion. 26. Hvad er pyramidebanerne? 27. Nævn navnene på de autonome centre som findes i medulla oblongata 28. Hvad er formatio reticularis og hvilke funktioner har dette område? 29. Beskriv cerebellums funktion og anatomiske opbygning 30. Hvad forstås der ved blod-hjerne barrieren? 31. Beskriv, gerne med en figur, de strukturer man kan se ved et tværsnit af medulla spinalis 32. I lumbal-og sakralmarven findes såkaldte autonome centre. Hvilke autonome funktioner regulerer disse centre? 33. Redegør for hvad der forstås ved hjernehinderne, og beskriv hvordan de er organiseret 34. Hvor i nervesystemet flyder cerebrospinalvæsken og hvor dannes den? 35. Hvordan tømmes overskydende cerebrospinalvæske til blodbanen og hvad er navnet på den vene som den bliver tømt ud i? 36. Hvilke funktioner har cerebrospinalvæsken? 37. Hvorfra udtages prøver af cerebrospinalvæsken? 38. Hvordan inddeles det perifere nervesystem? 39. Hvad er navnet på den hjernenerve, også kaldet den omstrejfende nerve, der p.g.a. sine mange parasympatiske nervetråde udgør en vigtig del af det autonome nervesystem? 40. Hvad er navnet på den nerve, der styrer ansigtets tværstribede muskulatur? Side 3 af 14

41. Hvad er navnet på den nerve, der formidler sanseindtryk om lyd og ligevægt til de relevante centre i hjernen? 42. Hvad er navnet på ansigtets følenerve? 43. Beskriv, hvordan en sensorisk nervefiber forløber på vej ind i medulla spinalis, og hvordan en motorisk fiber forløber på vej ud fra medulla spinalis. Hvor ligger de sensoriske og motoriske nervefibres cellelegemer i en spinalnerve? 44. Redegør for forløbet af en motorisk ledningsbane fra gyrus præcentralis til den tværstribede muskulatur 45. Redegør for forskellene mellem det somatiske og det autonome nervesystem 46. Redegør for de funktionelle og anatomiske forskelle på det sympatiske og det parasympatiske nervesystem 47. Hvad forstås ved h.h.v. kolinerge og adrenerge receptorer? 48. Hvad er en refleksbue? 49. Hvad er en nociceptor? 50. Hr. Hansen får, i forbindelse med en ulykke, et alvorligt slag i hovedet. Han har det tilsyneladende OK, men oplever i ugerne efter ulykken et appetittab, en manglende fornemmelse for tørst og nedsat sexualdrift. Hvilken del af hjernen tror du Hr. Hansen har beskadiget? Definer følgende begreber Centralnervesystemet Det perifere nervesystem Sensoriske nervefibre Motoriske nervefibre Synapse Dendrit Axon Side 4 af 14

Neurotransmitter Ranvierske indsnøringer Schwanske celler Acetylcholin Noradrenalin Pons Cerebrum Cerebelleum Nerveplexus Cerebrospinalvæske Hypothalamus Corpus callosum Meninges Sinus saggitalis Gyrus præcentralis Pyramidebaner Thalamus Falx cerebri Ganglion Sammensætningsopgave 1. N. facialis a. Lugtenerve 2. N. vagus b. Ansigtets følenerve 3. N. olfactorius c. Tungens bevægenerve 4. N. trochlearis d. Synsnerven 5. N. hypoglossus e. 10. hjernenerve 6. N. accessorius f. 3. hjernenerve 7. N. trigeminus g. Høre- og ligevægtsnerve 8. N. opticus h. Ansigtets motoriske nerve 9. N. glossopharyngeus i. 6. hjernenerve 10. N. occulomotorius j. 9. hjernenerve 11. N. vestibularis k. 4. hjernenerve 12. N. abducens l. 11. hjernenerve Side 5 af 14

Centralnervesystemet Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-11 Side 6 af 14

Encephalon Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-10. Marker på figuren placeringen af h.h.v. det motoriske center, det sensoriske center, synscentret, hørecentret, talecentret (Brocas område) samt center for sprogforståelse (Wernickes område). Side 7 af 14

Encephalon, saggitalsnit Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-8 Side 8 af 14

Medulla spinalis Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-8 Side 9 af 14

Medulla spinalis Skriv navnene på de markerede strukturer 1-6 Side 10 af 14

Cerebrospinalvæske Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-16 Side 11 af 14

Autonome nervesystem Hvilken gren af det autonome nervesystem er vist på tegningen? Beskriv hvorledes organerne 1-10 påvirkes. Side 12 af 14

Autonome nervesystem Hvilken gren af det autonome nervesystem er vist på tegningen? Beskriv hvorledes organerne 1-11 påvirkes Side 13 af 14

Refleksbue Skriv navnene på de markerede strukturer 1-8 Blod-hjerne barriere Skriv navnene på de markerede strukturer 1 4. Beskriv forskellen på de to kapillærnet. Hvilke egenskaber skal de stoffer, der skal passere kapillærnet nummer 2 have? Hvilke af de to kapillærnet er typisk for hjernen? Side 14 af 14