Invitation til alle 5. klasser!

Invitation til alle 5. klasser! Alle 5. klasser i Sønderborg kommune inviteres hermed til: Salmesangs-dag, onsdag d. 12. marts 2014 i Sct. Marie Kirke. Det er gratis at være med, og salmerne, der skal læres til dagen, fremgår af denne mappe. Lærere kan tilmelde deres klasse pr. mail til: vfvo@km.dk inden d. 1. nov. 2013. Kontaktperson til dette salmesangsprojekt er: Vibeke F. von Oldenburg, sognepræst og skole-kirkemedarbejder for Sønderborg provsti, Stationsgade 1, V. Sottrup. Tlf. 7446 7470 mail: vfvo@km.dk 1

Indholdsfortegnelse: s. 1: Invitation og tilmelding s. 2: Indholdsfortegnelse s. 3: Indledning s. 4: Lærervejledning til årets salmesangs-plakat s. 9: Salme: Du kom til vor runde jord s. 10: Om salmen Du kom til vor runde jord s. 13: Salme: Hil dig frelser og forsoner s. 14: Om salmen Hil dig frelser og forsoner s. 16: Salme: Se hvilket menneske s. 17: Om salmen Se hvilket menneske s. 18: Salme: Opstanden er den Herre Krist s. 19: Om salmen Opstanden er den Herre Krist s. 20: Salme: Nåden er din dagligdag s. 21: Om salmen Nåden er din dagligdag s. 22-27: Noder til salmerne 2

Salmesang i Sønderborg Kære lærere, præster, sognemedhjælpere og andre interesserede. Velkommen til Sønderborg provstis salmesangsprojekt 2014. Materialet, som I sidder med nu, er Sønderborg provstis salmesangsudvalgs forslag til en salmesangsdag for alle 5. klasser i Sønderborg kommune. Vi har i år vægtet salmernes sangbarhed højt. Vi har ønsket at give børnene indsigt i kendte klassiske salmer, og at give dem mulighed for at synge nye salmer på et sprog, der taler til nutidige mennesker. Vi har taget udgangspunkt i fastetiden, som vi vil befinde os i, når salmesangsdagen afholdes d. 12. marts 2014, og samtidig har vi medtaget en påskesalme, der skal pege frem mod fastetidens afslutning, nemlig påsken. Derudover har salmerne Kristus som midtpunkt: hans fødsel, hans liv, hans død og hans opstandelse. Til sidst har vi en salme om den nåde, der opstod ud af Kristi liv i verden. Mappens forside er en plakat fremstillet af Trine Høy til salmesangsdagen. Plakatens billeder kan bruges til et lille kunstprojekt, hvor man på klassen vil kunne tale om de enkelte billeders tilknytning til salmerne (se s. 4-8). Vi håber, at I vil lade jer inspirere af plakaten, og hænge den op i klasseværelset. Selve mappen indeholder en gennemgang af salmernes tekster samt en melodi-node til salmerne. Vil man høre salmerne med musik, kan man lytte til dem på hjemmesiden: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/ Vi håber, at I vil synge og øve salmerne, og vi glæder os til, at vi ses til den Store Salmesangs finale : Onsdag d. 12. marts 2014, kl. 10.30 i Sct. Marie Kirke i Sønderborg. Vi modtager gerne respons og kommentarer på både materialet og afholdelsen af salmesangsdagen, gerne på mail: vfvo@km.dk Mange hilsner Trine Høy, sognemedhjælper; Helge Granum, organist; Marianne Ø. Petersen, sognepræst; Camilla Synnøve Hansen, sognepræst og Vibeke F. von Oldenburg, sognepræst. 3

Lærervejledning til a rets salmesangsplakat. Årets salmesangsplakat er lavet af sognemedhjælper og kunstner Trine Høy fra Sct. Marie kirke i Sønderborg. Den indeholder i sig selv et lille kunstprojekt, som man som lærer kan bruge en time eller to på. Plakaten indeholder flere billeder fra verdenskunsten, som man kan bygge en samtale på klassen op om. Man kan evt. finde billederne på Google og vise dem på klassen Smartboard. Klassen kan sammenligne plakatens billeder med de ægte malerier. 1. I centrum af plakaten er den opstandne Kristus. Billeder er malet af Mathias Grünewald, og stammer oprindeligt fra den berømte altertavle i Isenheim, ca. 1506-1515. 4

http://www.artcyclopedia.org/art/matthias-grunewald-christ.jpg På billedet ser man Kristus, som er stået op fra de døde. Han var begravet, men har nu sprængt gravens sten bort. De soldater, der stod ved graven og holdt vagt, er blevet blændet af lyset omkring Kristus, og er blevet som døde, som der står i Det nye Testamente. Omkring Kristus har maleren malet en stråledragt eller det herlighedslys, der oplyser Kristus. Man ser, at han har sår på hænder og fødder fra korset; han har altså været død, men nu er han opstået fra de døde og har overvundet døden selv. Billedet kan bruges i forbindelse med salmen: Opstanden er den Herre Krist og Du kom til vor runde jord, og man kan ud fra salmerne tale om, hvad opstandelse er. 2. Det andet centrum på plakaten er Salvador Dalís billede af korsfæstelsen. http://farm8.staticflickr.com/7225/7351838168_64ba0df29f_z.jpg Billedet står i kontrast til Opstandelsen både i tid og udtryksform. Det er malet i midten af det 20. århundrede, og viser abstrakt, hvordan korset hænger ude i verdensrummet, i midten af det hele, og ikke står fast på jorden, som på traditionel vis. 5

Korsfæstelsen ses oppefra, og ikke nedefra sådan som den også normalt vises. Det kunne altså være Guds synsvinkel, der var brugt på dette billede, hvem ellers kan kigge ned på korsfæstelsen? På billedet er Kristus på en og samme tid afbilledet både som menneske, som den korsfæstede, men også som Guds søn i himlen. Han er altså både menneske og Guds søn. Dette kan give anledning til diskussion af frasen korsets gåde fra sidste vers i Hil dig, frelser og forsoner samt salmen Du kom til vor runde jord. 3. El Greco: Kristus uddriver kræmmere fra tempelpladsen. Billedet ses i venstre side af plakaten og henviser til salmen: Se, hvilket menneske. I tredje vers lyder det: Se, hvor hans kraft driver kræmmerne ud. Her vil man kunne tale om Jesu jordiske liv, hvad han foretog sig, mens han var på jorden. Man kan evt. læse eller genfortælle historien om Tempelrensningen fx Mk. 11, 15-18. Denne fortælling er en af optakterne til påskens begivenheder; templet eller kirken skal bruges til at holde gudstjeneste og ikke til at holde marked i. http://www.nationalgallery.org.uk/upload/img/el-greco-christ-driving-traders-temple- NG1457-fm.jpg 6

4. Tizians maleri af pinsen ses i højre side af plakaten. Igen henleder billedet til salmen: Du kom til vor runde jord, hvor Sten Kaalø nok så frejdigt skriver: Helligånden fløj fra Gud, Johannes så en due. http://www.wikipaintings.org/en/titian/pentecost Helligånden kom i pinsen til verden i form af en due efter at Kristus var steget til himmels. Med Helligåndens komme begynder altså vores hverdag, hvor vi lever i lyset af påskens fortællinger og med Helligånden som rejsekammerat. Derudover skulle nåden gerne være til stede i vores liv, som vi synger i salmen: Nåden er din dagligdag. Nåden er det, der følger efter Kristus. Nåden er den godhed, kærlighed og omsorg, som vi får fra Gud, hans søn og Helligånden (treenigheden). Det er nåden, som vi lever vores liv på. 7

I salmen: Nåden er din dagligdag præsenteres vi for nogle af de måder, hvorpå vi kan møde nåden i vores dagligdag, nemlig i vores relationer til andre mennesker. Nåde er at vise omsorg for andre. Det ser vi i de sidste billeder af et suppekøkken, hvor man hjælper andre, ligesom nåden også kan være at være sammen med andre mennesker, børn og voksne, og snakke, grine eller synge sammen, som vi gør på Den store salmesangsdag! 8

70 Du kom til vor runde jord Mel.: Hans Dammeyer 1990 1. Du kom til vor runde jord, barn, på bare fødder, midt i engles julekor, med Himlens frakkeskøder. Du var dreng i Nazareth, stod i tømrerlære, skar dit navn i stort og småt, Jesus, du min Herre! 2. Du sprang kådt i dåben ud, ingen ku' dig kue, Helligånden fløj fra Gud, Johannes så en due. Var der ondskab, folk som led, djævelsk atmosfære, du gav al din kærlighed, Jesus, du min Herre. 3. Dagligt håb du tømred os, vildt fra korsets planker, døde for at være hos din Far, med vore tanker. Røveren fra Golgata loved du at bære med til Paradis den dag, Jesus, du min Herre! 4. Påskemorgen stod du op, du kan ikke bindes, gravens sten er ikke nok, og døden overvindes. Hver gang at jeg syns jeg ku' helt la' vær' at være, står du her med livets nu, Jesus, du min Herre! Sten Kaalø 1990. 9

Du kom til vor runde jord - tekstgennemgang Når der citeres direkte fra en salme (ord eller sætninger), er det skrevet med fed skrift. Du kom til vor runde jord er skrevet på opfordring fra de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og Forum For Rytme I Kirken. Sten Kaalø blev specifikt bedt om at skrive om det led i trosbekendelsen, som handler om Jesus og begynder sådan: Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, vor Herre Og som sådan er salmen også blevet en gennemspilning af Jesu liv og dets betydning for mennesker. Sten Kaalø fortæller selv om opfordringen og om skriveprocessen fra sin egen undren over livets storhed til en egentlig salme: Det er altid spændende at få en opfordring til at skrive en salme. Og særligt spændende er det, når opfordringen kommer fra unge. For unge er jo fremtidige kirkegængere. Det er dem, der skal føre salmesangen og gudstjenesterne videre i fremtiden. Det giver ekstra lyst til at kaste sig ud i salmeskrivningen. Da jeg fik opgaven i 1990, var jeg ikke særlig trænet i at skrive salmer; jeg havde vist bare skrevet 25-30 salmer dengang. Det er ikke ret meget, for det kræver træning at skrive salmer. Jeg har altid syntes, at det er helt fantastisk, at vi mennesker virkelig lever og altså er til. Og at vi er til på lige præcis denne planet, som svæver rundt i det kæmpestore verdensrum. Den er ikke ophængt i snore eller kæder. Den hænger bare og drejer omkring sig selv og svinger samtidig om solen, så vi får forskellige årstider. Det er da fantastisk. Og hvor er det mærkeligt, at vi ikke falder af og ryger ud i verdensrummet. Men der er jo en kraft indefra jordkuglens midte, som trækker i os, så vi bliver her. Det er også fantastisk. Og ligeså fantastisk er det, at Gud lige tænker på os her og sender sin Søn til os. Derfor var der ingen tvivl om, at jeg måtte begynde med denne her kugle - denne her runde jord, som svæver i verdensrummet og får besøg af Guds Søn. Så var jeg begyndt. Og så skrev jeg salmen videre derfra. Hvordan det egentlig gik til, er ikke til at svare på. Jeg greb nogle vigtige begivenheder i Jesu liv og skrev dem ind i salmen - nogle af de ting, som også nævnes i afsnittet om ham i Trosbekendelsen: At han voksede op i Nazareth hos en tømrer, at han blev døbt, at han var imod ondskab, at han hjalp lidende, at han kom med kærlighed, at han gav os håb ved at blive korsfæstet og ved at opstå igen fra døden. Og at det håb kommer over i os. Da jeg havde skrevet salmen, sendte jeg den til Silkeborg Højskole, hvorfra opfordringen til at skrive den var kommet. Og en af lærerne - Hans Dammeyer - skrev så melodien, som jeg har været meget glad for. Vers 1: Bare et barn og dog meget mere Jorden er en kugle. Den svæver i himmelrummet mellem andre kugler planeter. Til vores kugle - vor runde jord kom Guds Søn. Han blev født - helt som andre børn og lignede 10

andre børn. Hans mor hed Maria, og hun var forlovet med en mand, der hed Josef. Men det var Gud, som var far til drengen, som Maria fødte i stalden ved Betlehem. Og dog blev han - som sagt - født som andre små børn. Derfor hedder det i verset, at han kom på bare fødder. Det betyder, at han kom hertil nøgen som alle andre børn. Men usynligt havde han altså himlen med sig. Det er det, der menes, når der står med himlens frakkeskøder. Måske eleverne skal have forklaret, at frakkeskøder er den nederste del af jakken, når en mand er i kjole og hvidt? Jesus voksede op i byen Nazareth, hvor Josef var tømrer, og han lærte derfor sikkert at udføre en del tømrerarbejde for at hjælpe Josef. Derfor fandt jeg på at skrive, at han skar sit navn i forskellige stykker træ. Men det skal også forstås i overført betydning: At han skulle komme til at præge både stort og småt. Vers 2: Den døbte Jesus påbegynder sit arbejde Jesus blev døbt i Jordanfloden. Ingen kunne holde ham tilbage fra det. Sådan skulle det være. Det havde Gud bestemt. Johannes Døberen, som døbte ham, ville ellers ikke. Han ville tværtimod have, at Jesus skulle døbe ham selv. Men Jesus sagde, at det skulle være, som han forlangte. Så døbte Johannes ham. Da Jesus var døbt, fløj Guds ånd - det vil sige Guds styrke og magt ned fra himlen til ham i form af en due, og Johannes hørte en stemme, som sagde om Jesus: Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag. Og derefter begyndte Jesus så på sit arbejde med at fortælle om Guds Rige, som han gik omkring og delte ud af til alle mennesker, som ville tage imod ham. Guds Rige er det modsatte af ondskab og modbydelighed og djævleri nemlig kærlighed. Vers 3: Jesus dør for at vise Guds kærlighed og give mennesker håb Til sidst gav Menneskesønnen, som Jesus jo kaldte sig selv, sit liv for at redde os. Han lod sig udsætte for tortur og lod sig korsfæste. Og det døde han af. Ved siden af ham blev der korsfæstet to forbrydere eller røvere. Den ene af dem bad Jesus tænke på sig i Guds Rige. Og Jesus lovede ham, at han skulle komme med i Gudsriget Paradiset. Vers 4: Døden taber. Livet og håbet vinder Jesus blev korsfæstet om fredagen og lagt i en grav, men om søndagen, da nogle kvinder kom for at se til graven, var den tom. Jesus var blevet vækket til live af Gud. For han er jo Gud selv, og Gud kan man ikke holde fanget i døden, uanset om man graver nok så dyb en grav og sætter nok så mange tunge sten for graven. Gud kan ikke slås ihjel for alvor. Han overvinder døden. For død er det modsatte af, hvad Gud og hans Menneskesøn står for. Og det modsatte af død er: Liv! I selskab med Menneskesønnen drejer det sig altid om liv. Derfor er det også godt og trøsterigt og håbefuldt at være i hans selskab det vil sige at kende ham, at høre hans ord, at tro. Det giver styrke til at leve livet. Lige nu. Det er, som om han hele tiden hvisker: Vær til! Tag fat! Gå til den! Kom så! Der er håb! Der er mulighed! Giv ikke op! Lev! Teksten er taget fra Haderslev Stifts skolekirketjeneste: http://www.skolekirketjeneste.dk/modules.php?name=news&file=article&sid=79 11

192 Hil dig, Frelser og Forsoner Mel.: C.Chr. Hoffman 1878 Thomas Laub omkring 1890 1. Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! 2. Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel? 3. Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted. 4. Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed? 5. Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. 6. Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af! 7. 7. Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! 8. Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold. 1 9. Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis! Arnulf af Louvain før 1250. N.F.S. Grundtvig 1837. 1 løn, Rom 6,23 12

Hil dig, Frelser og Forsoner! - tekstgennemgang Når der citeres direkte fra en salme (ord eller sætninger), er det skrevet med fed skrift. I middelalderens kirke lagde man meget vægt på synssansen. Den tilbedende skulle betragte Gud - og ikke mindst hans søn på korset. Og ved at bruge sine øjne skulle han blive bedre til at forstå det på en gang forfærdelige og glædelige, korsfæstelsen betyder for os mennesker. Forfærdeligt, fordi det jo er Guds søn, der lider den forfærdelige tortur, det er at blive hængt op på et kors. Glædeligt, fordi Gud derved viste, at han i sin søn vil være, hvor vi er. Også i døden og lidelsen. Heller ikke dér forlader han os. Også der skal hans kærlighed vinde, hvad vi så med opstandelsen på tredjedagen. Og når den bedende, måske en munk eller en nonne eller en soldat, en købmand, en rig eller en fattig, nærmede sig krucifikset, begyndte han ydmygt med at betragte den korsfæstedes fødder. Derfra løftede hans øjne sig, hvilede ved naglegabene i hænder og fødder og såret i Jesu side, indtil han til sidst iagttog hans ansigt øverst oppe. Og undervejs, mens øjnene vandrede, måtte den bedende huske på, hvad Jesus havde måttet lide, og hvad det betød for ham selv. Det hjalp bønnerne og salmerne ham med ikke mindst Arnulf af Louvains. I Grundtvigs gendigtning er det træk måske ikke så synligt. Slet ikke i den udgave, vi har i salmebogen. Men noget er der tilbage. Nemlig for det første den bedendes samtale med den korsfæstede. Han spørger, han angrer, beder, takker og bekender sin tro på Kristus, og hvad han har gjort for os mennesker. Begynder salmen i vers to og fire med spørgsmål og undren, slutter den i vers ni med et triumferende: Ja, jeg tror på korsets gåde. Som middelalderens andagtssøgende er han blevet klogere måske ikke så meget i hovedet som i hjertet på, hvorfor Jesus lod sig korsfæste, og hvad det alt sammen skal betyde for os mennesker. Noget andet er, at Grundtvig også - som digteren fra middelalderen - bruger sine øjne. Ikke på den måde, at han nøjagtigt beskriver Jesu fødder, hænder, ansigt o.s.v.; men ved at han med forskellige ordbilleder udmaler, hvad det er, der er sket og hvad, der sker. Man kan næsten illustrere de forskellige vers med hjerte, floder, blod, klipper, isbjerge, blomster, kors og tornekroner. En øvelse, der måske kan gøre det lettere at tilegne sig og forstå de betydningsmættede linjer. Vers 1: Hyldest til den, der ofrede sig Den tilbedende hilser den korsfæstede Hil dig som den, han er i sin lidelse: frelseren fra synd og død og forsoneren mellem Gud, der kom menneskene i møde og menneskene, der vendte ryggen til ham. Dermed anslås også, at den, der synger salmen, går med den tilbedende ind foran krucifikset, og henvender sig direkte til Jesus, som er salmens du hele salmen igennem. 13

Verden dvs. alle os, der gengælder Guds godhed med surhed, fornærmelse og ondskab, deltager i soldaternes hån af Jesus (Matthæusevangeliet kap. 27,29) ved at krone ham med en tornekrone. Men den tilbedende i salmen vil i stedet binde ham en krans af roser. Han beder Gud om mod og hjælp til at skrive denne salme, så at vi andre, når vi synger den, kan gøre hans ord til vores. Vi kan binde med på rosenkransen og gøre korset til andet end et grusomt torturinstrument. Vers 2: Hvad drev dog Jesus ned på jorden til den skæbne, der ventede ham? Salmens tilbedende spørger undrende Jesus, hvad han dog blev ked af - bedrøvet, og hvad han dog i Guds himmel elskede i denne verden - støvet, når han uden videre opgav alt og gav sig selv så helt og aldeles hen til døden på et kors (Filipperbrevet kap. 2,6-8). Alene for at holde os i live dvs. frelse os fra et liv uden Gud og hans livgivende kærlighed. Vers 3: Kærligheden overskrider alle grænser Svaret på det spørgsmål er, at Jesu kærlighed var stærkere end døden, og at han hellere - i modsætning til os - giver end tager og synes, det er bedre at give end at få (Apostlenes Gerninger kap. 20,35). Kun - Ene derfor gik han i døden i stedet for os, der jo ret beset fortjente det mere end han. Vers 4: Menneskets utilstrækkelighed over for Guds store kærlighed Det er en ufattelig stor kærlighed og et ufatteligt stort offer, Guds søn sådan viste os på korset (vers 3), og i det lys, ser jeg virkelig udbryder den bedende, hvor lidt jeg har at komme med. I sammenligning med hans af kærlighed glødende hjerte er mit hjerte koldt og hårdt som et fjeld. Så hvad kan det bringe og yde, som overhovedet kan betragtes som gengæld for Kristi kærlighed - navnet værd, til at gengælde? Vers 5: Korset er udtryk for livets og kærlighedens sejr, ikke deres nederlag Af Jesu vunder eller sår altså ud af hans lidelse og død for mig springer der et kildevæld, der kan vælte mit hjertes hårde sten til side, for så langt vil Gud gå i sin kærlighed til sine mennesker. Kilden minder om den kilde, som Moses fik til at springe fra klippen (2. Mosebog kap. 17,6) for at slukke folkets tørst. Og hjertets hårde sten, der skal væltes til side, minder om den sten, som englen væltede fra Jesu grav. Det kildevæld fra Jesu sår er varmt nok til at smelte isbjerge og bortvaske - tvætte af min skyld i hans død - blodskyld og al anden skyld. Vers 6: Bøn om at få del i livets og kærlighedens sejr Så når jeg intet kan stille op af mig selv, når jeg intet kan gøre for at forbedre mig selv (vers 4), kan jeg kun bede om at få Guds varme, livgivende kilde ledt fra Jesus ind i mine årer. Giv mig, trygler den tilbedende med et lidt moderne ordvalg en blodtransfusion : Jesus Kristus, led dit blod, som din kærlighed opvarmer, ind i mine årer og frem til mit forfrosne hjerte, så blodet kan vælte klippen, smelte isbjerget og vaske min skyld bort. Vers 7: Bøn om at blive forenet med Jesus, så han altid virker i salmens mig 14

Igen henvender salmen sig i du-form direkte til Jesus: Når du altså på grund af din kærlighed (vers 3) har givet dig selv og dit liv for min skyld (vers 3 og 5), og jeg intet har at komme med til gengæld (vers 4), så lad mig elske livet i dig. Det er dig, der har givet mig det, og det liv, du rækker, kan overvinde al modstand. Lad mig derfor leve alene for dig og vær du den dybe sammenhæng i mine tanker. Det er din kærlighed, der holder det hele sammen fra atomer til mennesker. Uden din kærlighed falder det fra hinanden. Uden den ingen kærlighedspagt mellem Gud og mennesker. Vers 8: Døden har tabt Så selvom jeg engang skal dø - skønt min hånd og barm må isne, tror jeg, at du kan gøre det sådan - kan det så mage, at jeg ikke skal dø dvs. forsvinde i mørket og intetheden, men forblive i Guds kærlighed. Med din død befriede du mig fra min død, som jeg ellers måtte lide for mine synders skyld. Syndens løn - sold er nemlig døden, som Paulus skriver (Romerbrevet kap. 6,23). Grundtvigs salme At sige verden ret farvel (Den Danske Salmebog nr. 538) minder i sit ordvalg (særligt sidste vers) om netop dette vers i Hil dig, Frelser og Forsoner!. Vers 9: Livet sejrer over døden Således er korsets gåde forklaret. Torturinstrumentet er blevet til et symbol på Guds ufattelige kærlighed til mennesket en kærlighed, der holder og står fast både i livet og døden. Men hvor middelalderens tilbedende mente, at det handlede om at glemme eller forsage livet og verden, vil Grundtvig med sin gendigtning sige det modsatte: Det er netop dette liv og denne verden, som Gud sendte sin søn til, og som vi derfor kan elske i ham. Rosenkransen er nu bundet om korset. Dødens tegn er blevet til et livets tegn, og derfor kan den sidste bøn lyde - Sig: Vi går til Paradis! Sig til os, som du sagde til røveren, der blev korsfæstet ved din side: Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis. (Lukasevangeliet kap. 23,43). Ikke engang døden skal altså adskille os fra livet, når vi har det i Guds hånd. Teksten er hentet fra Haderslev Stifts skolekirketjeneste: http://www.skolekirketjeneste.dk/modules.php?name=news&file=article&sid=101 15

68 Se, hvilket menneske Mel.: Merete Wendler 1987 1. Se, hvilket menneske, se, hvilket sind. Se, hvor han glad lukker udskuddet ind. Brød til de sultende deler han ud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! 2. Se, hvilken kreativ kærlighedsmagt. Hør de fantastiske ting, han har sagt. Fest for de fattige! lyder hans bud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! 3. Se, hvor han helbreder hjerte og krop. Se, hvor han slider og slæber sig op. Se, hvor hans kraft driver kræmmerne ud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! 4. Se, hvor han kæmper for frihed og fred. Se, hvor han fængsles og dræbes derved. Se, hvor han følger sin kærligheds bud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! 5. Se, hvor han gør sig til brød og til vin. Mærk, hvor han nu gør din byrde til sin. Mod til de modløse deler han ud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! 6.Se, hvilket menneske, se, hvilket mod. Se, hvor han angriber ondskabens rod. Mærk, hvor hans Ånd driver dødsangsten ud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! Hans Anker Jørgensen 1987. 16

Se, hvilket menneske - tekstgennemgang Når der citeres direkte fra en salme (ord eller sætninger), er det skrevet med fed skrift. I Johannesevangeliet kap. 19,5 udtaler Pontius Pilatus ordene Se, her er manden! da han fører Jesus ud til folket med tornekrone på hovedet og purpurkappe om den piskede krop. Pilatus var romersk statholder i Judæa (år 26-36) og politisk ansvarlig for, at Jesus blev dømt. I den bibeloversættelse, man brugte, da Hans Anker Jørgensen skrev salmen, sagde Pilatus imidlertid Se, hvilket menneske! Det var netop den sætning, der i 1987 inspirerede Hans Anker Jørgensen til at skrive salmen som en del af sin påskeprædiken det år. Samtlige seks salmevers afsluttes med omkvædet Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! Men versene handler om, hvad Jesus gjorde og sagde. Ifølge kristendommen er det igennem Jesu liv, at vi kommer til at vide noget om / kende til Gud. Hvert vers indledes med opfordringen til at se. Se, hvordan Jesus var. Se, hvad han gjorde. Se, hvem han valgte at være sammen med. Opfordringen til at se går igen hele salmen igennem. Senere kommer også opfordringen til at høre og mærke. Vi skal erfare det selv og ikke bare overtage andres tro. I hvert vers kan man finde henvisninger til centrale fortællinger fra Det Nye Testamente. Her følger en lille oversigt over nogle af dem, så det er muligt at finde og læse bibelfortællingerne, der har inspireret Hans Anker Jørgensen: Vers Citat Det Nye Testamente 1 Se, hvor han glad lukker udskuddet ind Matthæusevangeliet, kap. 11,19 1 Brød til de sultende deler han ud Matthæusevangeliet, kap. 14,13-21 2 Fest for de fattige Lukasevangeliet, kap. 14,15-24 3 Se, hvor han helbreder hjerte F.eks. Lukasevangeliet, kap. 19,1-10 3 Se, hvor han helbreder krop F.eks. Matthæusevangeliet, kap. 8,1-4 3 Se, hvor hans kraft driver kræmmerne ud Matthæusevangeliet, kap. 12,12 5 Se, hvor ham gør sig til brød og til vin Matthæusevangeliet, kap. 26,26-28 Hver anden linje i salmen rimer. Endvidere er der bogstavrim som fest for de fattige og slider og slæber sig op. Teksten er taget fra Haderslev Stifts skolekirketjeneste: http://www.skolekirketjeneste.dk/modules.php?name=news&file=article&sid=130 17

222 Opstanden er den Herre Krist Mel.: Førreformatorisk melodi / Michael Weisse 1531 1. Opstanden er den Herre Krist, halleluja, halleluja! til alle slægters trøst for vist. Halleluja! 2. På graven lå en kæmpesten, halleluja, halleluja! den vælted bort en engel ren. Halleluja! 3. Der kom til graven kvinder tre, halleluja, halleluja! Guds engel klar de fik at se. Halleluja! 4. Som morgenlærkens var hans røst, halleluja, halleluja! og hvert hans ord en himmelsk trøst. Halleluja! 5. I kvinder, som så bange stå, halleluja, halleluja! i denne grav vor frelser lå. Halleluja! 6. Men han stod op i stråledragt, halleluja, halleluja! lyslevende, som han har sagt. Halleluja! 7. Som solen klar og morgenrød, halleluja, halleluja! stod Jesus op af jordens skød. Halleluja! 8. Som han opstod, skal vi opstå, halleluja, halleluja! og fare til ham i det blå. Halleluja! Latin 14. årh. Dansk omkr. 1620. N.F.S. Grundtvig 1815 og 1845. 18

Opstanden er den Herre Krist - tekstgennemgang Når der citeres direkte fra en salme (ord eller sætninger), er det skrevet med fed skrift. Opstanden er den Herre Krist er en latinsk påskesang, som formentlig stammer fra 1300-tallet. Den blev oversat til dansk i 1500-tallet, og i 1815 tog Grundtvig salmen op i sin salmepoetiske pen og digtede samtidig et par vers mere. I Sønderjylland (i Nordslesvigsk salmebog 1889) sang man salmen som vekselsang: I hvert vers sang kvinderne første linje og det dobbelte halleluja, mændene sang 3. linje, og alle sang det sidste halleluja. Salmen er en genial, enkel og dramatisk genfortælling af det, der skete påskemorgen, og samtidig trækkes vi, som synger den, med ind i opstandelsens univers: Det, der skete, da Kristus opstod fra de døde, det har betydning for os nu: som han opstod, skal vi opstå (vers 8) (jvf. f.eks. Markusevangeliet kap. 16) Vers 1: Halleluja er hebraisk og betyder lovsyng, lovpris Gud Herren! 7: jordens skød graven opfattes poetisk som et moderskød, og af det fødes det nye liv. 8: det blå er himlen forstået som Himmerige. I salmen er der både lyd, bevægelse og syn. Vi hører englens tale som morgenlærkens røst (vers 4). De følgende 2 vers (5+6) er en gengivelse af det, englen sagde eller sang til kvinderne ved den tomme grav, og det samles i et velkendt billede, som alle kan erfare: Jesus stod op fra de døde ligesom solen klar og morgenrød står op hver eneste morgen. Bevægelserne beskrives dramatisk: Herren er opstanden (vers 1), englen vælted bort stenen (vers 2), de tre kvinder kom til graven og står der og er bange, i både vers 6, 7 og 8 bruges vendingen stod op eller opstod. Og så er der synerne: Salmen er gennemskinnet af lys. Der er ord med både en lys klang og betydning: trøst, halleluja, himmelsk, lyslevende. Og der er ord, som direkte beskriver lyset: klar, stråledragt, solen klar og morgenrød, i det blå. Salmen synges stadigvæk på den samme melodi, som man brugte i 1300-tallet, og melodien indbyder til både bevægelse (dans) og vekselsang. Sådan kan vi både danse og synge påskens glæde ind i vores liv. 19

522 Nåden er din dagligdag Mel.: Niels Viggo Bentzon 1985 Martin Elmquist 1992 1. Nåden er din dagligdag, hverdagen, det nære. Mennesker at leve med, nåden er: at være. 2. Nåden er den kærlighed, som blev grundløst givet. Nåden er den hverdag, som binder dig til livet. 3. Nåden er et ord fra Gud over alle dage. Nåden er, når alt er tabt, at få alt tilbage. 4. Nåden er hver levet dag, hvert tilfældigt møde. Nåden er det levende, som står op af døde. 5. Uden håb og uden Gud lar vi døden råde. Tro og håb og kærlighed får vi kun af nåde. Johannes Møllehave 1985. 20

Nåden er din dagligdag - tekstgennemgang Når der citeres direkte fra en salme (ord eller sætninger), er det skrevet med fed skrift. Nåden er din dagligdag blev første gang offentliggjort i bogen Til glædens Gud. Prædikener og andet (fra 1985) af Johannes Møllehave. Møllehave regnede i første omgang ikke selv digtet for at være en salme. Men hvad er en salme egentlig? Er det en sang, der står i en salmebog? Er det en sang, hvor ordet Gud findes? Der er ikke et enkelt svar på spørgsmålet om, hvad en salme er. Her definerer vi en salme som noget, der skaber et musikalsk fællesrum, hvor det kristne evangelium lyder. Det kræver en melodi, som passer til teksten, og det kræver en tekst, som kan forstås af de mennesker, der synger. Tekstens ord skal gribe os om hjertet og være store nok til at beskrive livet uden at gøre det plat eller forenklet. Og så skal ordene formidle kristendommens budskab og ikke alt muligt andet. Det betyder selvfølgelig, at sproget og tonen i salmerne skifter med tiden. Nogle salmer er så slidstærke, at de kan synges med glæde i flere århundreder. Andre synges og giver mening i kortere tid. Men på hver deres måde sørger de for, at nye generationer kan synge det kristne budskab. Set i det lys er Nåden er din dagligdag en salme! Nåde er et ord fra kristendommens sfære. På det gamle kirkesprog, latin, hedder nåde gratia, det samme som ligger i det danske ord gratis. Nåde er altså ren foræring, alt det gode i et menneskes liv, som ikke skyldes én selv det, der kommer ufortjent udefra, fra andre mennesker og dybest set fra Gud, og som gør livet godt at leve trods alt.versene i salmen er bygget op, så de skaber den vigtige forbindelse mellem det kristne og det daglige liv. I salmen kan man finde inspiration fra steder i Biblen. Her er en oversigt over nogle af dem: Vers 1 1. Mosebog 2,7 2 Johannesevangeliet 3,16 3 Matthæusevangeliet 28,20 4. Paulus` brev til Efeserne 2,4-6 5. Paulus` første brev til Korintherne 13,13 21