INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Relaterede dokumenter
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed

Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Mere om at skabe evidens

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Frokostordninger i daginstitutioner

TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE OM FORSKNING - KOMMUNALE FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSOPGAVER. København den 29. oktober 2018

Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis

IDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

ARBEJDSDAG DOKUMENTATION OG EVALUERING ARBEJDSDAG MED. v/ Karen Eriksen & Mikala Poulsen fra Center for Forebyggelse i praksis, KL

Kvalitetsudviklingsprojekt

SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

18. september #sundinaturen

Indsæt Billede Fra fil her

På vej mod forskningsbaseret praksis og praksisbaseret forskning

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Kvalitet. Dagens Mål

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Samarbejde mellem forskning og praksis

Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Procesplan for seniorpolitikken

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Dokumentation og evaluering i Roskilde Kommune. Tabita Christensen, Kst. Souschef Træning og Sundhed, Roskilde Kommune

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

SYGEPLEJE BRAINSTORM

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Programteori: Fra indsats til virkning

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Sagsnr

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune Konsulent Eva M. Burchard

FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Om Videncenter for velfærdsledelse

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

Den kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Transkript:

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter

Stort fokus på vidensbasering af de kommunale sundhedsindsatser KL-udspil fra 2014 fastslår: Der er behov for mere forskning om effekt og implementering af de kommunale sundhedsopgaver mhp. at øge kvaliteten af indsatsen overfor borgerne Forskningen skal prioriteres højere centralt fra som en del af dansk sundhedsforskning KL skal gå aktivt ind og påvirke prioriteringen i forskningsråd, forskningsfonde mv. kommunerne skal i øget omfang prioritere at medvirke i forskning

Dokumentation og evaluering Dokumentation Systematisk og regelmæssig registrering (måling) af oplysninger om aktiviteter og resultater Evaluering Systematisk, tilbageskuende vurdering af processer, resultater og effekter af politikker og indsatser, der tænkes at skulle spille en rolle i praktiske handlingssituationer (Vedung 1998, 20)

Evidens i forebyggelse At sikre anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer Evidens i forebyggelsen kan handle om: årsager til og udbredelse af sygdom effekter af forebyggelsesindsatser den bedst mulige organisering og implementering af indsatser

Viden om effekt af forebyggelsesindsatser Forebyggelsespakker Anbefalinger til patientrettet forebyggelse (2016)

Stadig stigende brug af standarder og evidensbaserede indsatser i kommunerne Kliniske retningslinjer og plejeprocedurer indenfor sygeplejen og i genoptræningen Best-practice standarder og værktøjer, eks. Patientsikker Kommune og redskaber til tidlig opsporing af sygdomstilstande hos den ældre medicinske patient Forløbsprogrammer og anbefalinger til tilbud til kronisk syge Forebyggelsespakkernes anbefalinger Forskningsbaserede effektevalueringer af specifikke indsatser

Øget anvendelse af evidensbaserede indsatser Mindre behov for projektevalueringer og stigende behov for løbende dokumentation og analysekundskaber Stort behov for standardiserede data og ikke blot data til journalbrug, som det er tilfældet pt. og for nationale dataplatforme Analyser af standardiserede data i kommunen til styring og kvalitetssikring og på tværs af kommuner, eks. forskelle ift. det regionale sundhedsvæsen, forskelle i indsats eller kvalitet mellem kommuner, naturlige eksperimenter

Overførbarhed af evalueringsresultater Hverdagsrehabilitering med målrettet træning i eget hjem har vist gode resultater: borgerne blev selvhjulpne og fald i forbruget af kommunale ydelser Alle kommuner har nu indført hverdagsrehabilitering men lidt forskelligt ift.: Organisering, hyppighed, målfastsættelse, kompetenceudvikling mv. Indsatsen kvalificeres mange steder ved: Fokus på inddragelse, sundhedsfremme, samarbejde med foreninger, frivillige og aktivitetscentre mhp at skabe og udvikle netværk og sociale relationer Vil indsatsen have effekt, når den tilpasses lokale forhold og mål?

Brug af dokumentation Kvalitetssikring (faglig udvikling) især dokumentation af aktiviteter (leverance/output) Hvad gør vi i praksis? Hvorfor gør du sådan? Hvilke borgere nås? Hvorfor får nogle borgere dette og andre andet? Tidsseriestudier med måling af resultater på samme måde over tid og sted Hvorfor får vi andre resultater nu end tidligere? Hvorfor får vi ikke samme resultater som de andre? Hvad er relevant at dokumentere i forhold til kvalitetssikring og viden om effekt af indsatsen?

Dog. Stadig også behov for evaluering af lokale, nye indsatser Der udvikles stadig nye indsatser og tilpasninger af eksisterende; eks. samarbejde mellem sundhed og beskæftigelse ift. kræftrehabilitering, sundhedsfremme i socialfaglige tilbud, sundhedsfremme på ungdomsuddannelser osv. Hvis mængden af indsatser stiger mindst lige så hurtigt som antallet af evidensbaserede indsatser, så stiger andelen af evidensbaserede indsatser ikke Peter Dahler-Larsen, KLs sundhedskonference 2013

Hvorfor evaluere? kontrol og læring For at vælge den mest effektive indsats (for pengene) For at forstå, hvordan indsatsen virker og påvirker (både borgere og dem, der leverer indsatsen) For at vide, hvordan indsatsen bedst gennemføres (kvalitetssikring, optimering) For at legitimere det vi gør; sikre indsatsen fremadrettet Fordi bevillingsgivere og også politikerne kræver det Og hvem er interesseret i hvilken viden?

Evaluering foregår i en social kontekst Er en vurdering, der baseres på systematisk data og analyse, men stiller spørgsmål ud fra et givent perspektiv Er anvendelsesrettet, men der vil ofte være forskellige interesser ift. anvendelse forskellige interessenter Er aldrig eneste beslutningsgrundlag ift. implementering, videreførelse eller lukning af indsatser Er grundlæggende en politisk aktivitet (Rossi, 2004)

Sundere madvaner hos børn Madglad Kommune har besluttet, at kommunens 17 dagtilbud i 2016 skal arbejde med Mad og måltider Alle institutioner skal i deres årsplan beskrive planen for det pædagogiske arbejde med mad og måltider I sidste halvår af 2015 har der været afholdt tre temadage for ledere og medarbejdere: Nysgerrig på smag og madglæde, Hvor kommer maden fra samt Rammer om måltidet i institutionen Forældre bliver informeret via opslag i institutionen og den lokale presse, og på kommunes hjemmeside kan der downloades sunde opskrifter, som børnene kan være med til at lave derhjemme

Kilde: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen, 2007.

En simpel model for evaluering Ramme/ kontekst Før Indsats Efter Tidslinje Model: Frit efter Øvretveit 1998 Evaluering af proces og effekt

Procesevaluering Hvad der sker i implementeringen af det nye? I hvilken udstrækning blev indsatsen givet og modtaget? Hvorvidt der var den tilstræbte kvalitet i indsatsen og den måde, hvorpå det blev givet Årsager til udeblivelse af forventet effekt hvad skete der?

Effektevaluering Hvilken effekt har det nye for borgerne eller medarbejderne? Fik borgerne en bedre livskvalitet? Blev borgerne mindre syge/sundere? Blev borgernes eller pårørende inddragelse styrket? Oplevede medarbejderne større arbejdsglæde og værdi af samarbejdet?

Dokumentation og evaluering? Brug så vidt muligt vidensbaserede indsatser og dokumentér aktiviteter og resultater i den udstrækning, det giver mening ift. faglig udvikling, ledelsesinformation og tidsseriestudier om effekt Lav egen evaluering - så vidt muligt baseret på allerede indsamlet dokumentation - ved lokale udviklingsprojekter Når der efterspørges sikker viden om effekt af nye indsatser, bør kommuner gerne i samarbejde med andre kommuner samarbejde med eksterne evaluatorer (forskere) (Tines mening )

Evalueringsmetoden afhænger af evalueringsspørgsmål Bliver borgerne sundere? Oplever borgerne forbedring eller tilfredshed? Blev indsatsen gennemført som planlagt? Deltog den tiltænkte målgruppe? Hvordan organiseres indsatsen bedst, og hvordan optimeres samarbejdet med andre aktører? Oplever medarbejderne, at redskabet er anvendeligt i praksis? Hvilke faktorer har betydning for, hvorvidt samme aktivitet kan gennemføres i andre kommuner? Og mange andre.

Evalueringsmetoden afhænger af evalueringsspørgsmål Bliver borgerne sundere? Oplever borgerne forbedring eller tilfredshed? Blev indsatsen gennemført som planlagt? Deltog den tiltænkte målgruppe? Hvordan organiseres indsatsen bedst, og hvordan optimeres samarbejdet med andre aktører? Oplever medarbejderne, at redskabet er anvendeligt i praksis? Hvilke faktorer har betydning for, hvorvidt samme aktivitet kan gennemføres i andre kommuner? Og mange andre.

Sundere madvaner hos børn Madglad Kommune har besluttet, at kommunens 17 dagtilbud i 2016 skal arbejde med Mad og måltider Alle institutioner skal i deres årsplan beskrive planen for det pædagogiske arbejde med mad og måltider I sidste halvår af 2015 har der været afholdt tre temadage for ledere og medarbejdere: Nysgerrig på smag og madglæde, Hvor kommer maden fra samt Rammer om måltidet i institutionen Forældre bliver informeret via opslag i institutionen og den lokale presse, og på kommunes hjemmeside kan der downloades sunde opskrifter, som børnene kan være med til at lave derhjemme