KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Planerne for denne udvidelse og omstilling skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og baseres på en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til den aktuelle situation. Den primære sundhedstjeneste er forankret både i regionalt og kommunalt regi. I beredskabssituationer bevares de normale ledelses- og kommandoforhold. Det er således som udgangspunkt henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen, der afgør om, og hvordan egne ressourcer skal anvendes i beredskabet. Som beskrevet i afsnit 1.1.5 kan indenrigs- og sundhedsministeren imidlertid jf. sundhedslovens 211 pålægge regioner og kommuner at løse en sundhedsberedskabsopgave på en nærmere bestemt måde i tilfælde af ulykker og katastrofer. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsat samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. 2 LOVGRUNDLAG I sundhedsberedskabsplanerne, der vedrører den primære sektor, indgår følgende lovgrundlag: Sundhedsloven (LOV nr. 546 af 24. juni 2005). Beredskabsloven (LBK nr. 137 af 1. marts 2004). Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. september 2006). 2.1 Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008 I sundhedslovens 210 er fastsat, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder

krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde. Det er endvidere fastsat, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen indhenter Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning forud for vedtagelsen af hhv. regionsrådets og kommunalbestyrelsens behandling af planforslagene. I medfør af sundhedslovens 169 fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om regionsrådenes tilrettelæggelse af den præhospitale indsats og ambulancetjenesten og i medfør af sundhedslovens 210, stk. 4 fastsætter indenrigsog sundhedsministeren nærmere regler for regionsrådenes og kommunalbestyrelsernes planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet. Hjemmelen er udmøntet i bestemmelser fastsat i bekendtgørelse 977, som er nævnt i afsnit 2.5. 2.2 Beredskabsloven Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 Det fremgår af beredskabslovens 25, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab, og at regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. I begge tilfælde omfatter beredskabet også sundhedsberedskabet. Med henblik på at undgå overlapning mellem sundhedsberedskabsplanlægningen efter sundhedsloven og beredskabsplanlægningen efter beredskabsloven bør kommunens og regionens overordnede og generelle beredskabsplan alene indeholder en henvisning til kommunens og regionens sundhedsberedskabsplan. Planlægningen af sundhedsberedskabet bør dog integreres i den øvrige beredskabsplanlægning, således at den fornødne koordination sikres. Planer og revisioner heraf skal indsendes til Beredskabsstyrelsen. Personalet på sygehuse og andre institutioner har ligesom den øvrige del at ansatte i såvel den offentlige som den private sektor med henvisning til beredskabslovens 57 - pligt til at udføre de opgaver, som må blive pålagt dem i forbindelse med planlægning og gennemførelse af beredskabet. 2.3 Bekendtgørelse 977 Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr. 977 af 26. september 2006 I bekendtgørelsen er fastsat bestemmelser om koordinering med den øvrige planlægning på beredskabsområdet samt med omliggende kommuners hhv. regioners sundhedsberedskabsplaner. Planen skal beskrive kommunens målsætning for sundhedsberedskabet ( 9), herunder for: 1) Indsats over for ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. 2

2) Samarbejde med regionsrådet og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet. 3) Kommunikation mellem personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. 4) Aktivering af sundhedsberedskabet, herunder samarbejdet med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). 5) Kvalitet og kvalitetssikring. 6) Uddannelses- og øvelsesvirksomhed, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner. Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats ( 10). Med udgangspunkt i det daglige beredskab planlægges der for en udvidelse af beredskabet med henblik på, at der i en katastrofesituation kan opfyldes yderligere behov ( 11). Planen skal: Udarbejdes på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige trusselsvurderinger og en lokalt foretaget risiko- og sårbarhedsvurdering ( 12). Beskrive regionsrådets målsætning for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats ( 13). Regionsrådet skal løbende vurdere kvaliteten af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats ( 14). Sundhedsberedskabs- og Præhospitalt udvalg, som er nedsat af regionsrådet koordinerer samarbejdet om sundhedsberedskabet ( 15). 3 DEN GENERELLE DEL Regionens opgaver omfatter planlægning i forhold til og inddragelse af praksissektoren dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter med videre. 3.1 AMK AMK står for Akut Medicinsk Koordinationscenter. En beslutning om at iværksætte beredskabstiltag i den primære sundhedstjeneste: 1) Træffes på regionsniveau foranlediget af AMK og udmeldes til kommuner og øvrige aktører, jf. aktiveringsplanen. Det kan eksempelvis være en beslutning om ekstraordinær udskrivelse. 2) Træffes på kommunalt niveau med orientering til AMK. Det kan eksempelvis dreje sig om en vejrbetinget beredskabssituation. Beslutningen jf. ovenstående punkt 1 kan kun effektueres, hvis modtagende kommuner er enige i beslutningen. Der er derfor behov for, at regionen og den enkelte kommune indgår aftale, om at AMK kan lede og koordinere den samlede indsats i sundhedsvæsenet i en beredskabssituation, herunder at kunne uddelegere opgaver fra sygehus til praksissektoren, inklusiv lægevagten. Procedurer for dette samt afgivelse af kompetence til AMK må være planlagt på forhånd, herunder hvilken person i kommunen, der kan aktivere beredskabet ved henvendelse fra AMK. Aftalen indgås i 3

praksis ved at sundhedsberedskabsplaner godkendes i regionsråd hhv. kommunalbestyrelse. Regionens AMK skal kunne aktivere beredskabet i den primære sektor, herunder iværksættelse af på forhånd udpegede undersøgelses-, behandlings-, isolations- og karantænefaciliteter. Hertil bør der være en fast procedure for AMKs aktivering og orientering af kommunerne i forbindelse med ekstraordinær udskrivning til f.eks. eget hjem eller plejehjem. AMK tillægges kompetence til at koordinere den samlede indsats og uddelegere opgaver fra sygehus til praksissektoren, herunder lægevagten, praktiserende læger (PLO) og praktiserende speciallæger (FAPS). AMK gives kompetence til i en beredskabssituation at uddelegere opgaver til lægevagten og desuden informere lægevagten via en af vagtlægesekretariatet opdateret varslingsliste over koordinerende vagtchefer og områdechefer i vagtlægeordningen. AMK kan, hvis der opstår behov herfor indkalde læger til deltagelse i opgaver på sygehusene eller anmode om åbning af egen praksis. Vagtlægesekretariatet opretter til brug for dette oversigt til AMK, med tilkendegivelse fra de læger, der vil medvirke til at løfte disse opgaver i en beredskabssituation. Af listen, fremgår det, hvilke læger, der kan kontaktes af AMK alt efter behov. Listen er tilvejebragt ud fra frivillighedsprincippet. 3.2 Sygehusberedskabet Ekstraordinære udskrivelser, herunder udskrivningsprocedurer: Rekvirering af kørsel til hjemtransport hhv. transport til plejecentre Kontakt til kommunerne gennem Akut medicinsk koordinationscenter (AMK) Journaloplysninger Medicin og utensilier til 2 døgn Herudover udlevering af særligt medicin / særlige utensilier Hvordan kan kommunerne kontakte sygehuset efter nødudskrivningen, ved behov for medicin/utensilier? Patienterne opdeles i følgende kategorier: a. Kan udskrives til eget hjem med/uden medicinsk udstyr samt med/uden lægemidler, og uden hjemmepleje. b. Kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje. c. Kan udskrives til plejeinstitution/modtagecentre. Patienternes hjemkommune kontaktes vedrørende kategori b og c. Der skal ved denne ekstraordinære udskrivning medsendes journalkopi, medicin og utensilier til to dage, medicinkardex og ultrakort information om den fremadrettede behandling. 4

3.3 Praktiserende læger Praktiserende læger (PLO), vagtlægeordningen og privat praktiserende speciallæger (FAPS) Det er hjemmeplejen der ved ekstraordinære udskrivninger kontakter patientens egen læge, som det sker i dagligdagen. Det er døgnplejen, der aktiverer de enkelte plejehjem ved behov herfor. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehusene. Lægeligt tilsyn af ekstraordinært udskrevne patienter som udgangspunkt af egen læge, men ved ekstraordinære og omfattende behov eller uden for lægernes åbningstid må lægevagten dække ind. Lægevagten aktiveres i denne situation via det etablerede kontaktsystem. Aktivering af apotekerne i en nødsituation gennem praktiserende læger Massevaccinationer Lægeligt tilsyn af eksponerede personer i karantæne. Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme. Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation. Operationel plan for aktivering af den enkelte praktiserende læge og lægevagtsordningen ved CBRN-hændelser (kemiske, biologsike, radiologiske og nukleare hændelser). Praktiserende læger, vagtlægeordningen eller speciallægen kan i den sammenhæng samarbejde med lokale rådgivere fx embedslæge eller vagthavende sygehuslæge på fx medicinsk, infektionsmedicinsk, mikrobiologisk afdeling på lokal- eller landsdelssygehus eller nuklear-medicinsk afdeling. Akut udsendelse af information eller konkret vejledning til alle praktiserende læger og vagtlæger og privat praktiserende læger om situationen, forholdsregler og vejledning til, hvordan lægerne kan anbefales at reagere. Lægevagten indkalder personale efter egen beredskabsplan. 3.4 Transport Region Sjælland står for den liggende transport fra sygehus til Kalundborg Kommune. Liggende transport internt i kommunen bestilles via ambulanceoperatør og afregnes efterfølgende. Siddende transport bestilles via Flextrafik. Bliver der akut behov for ekstra køretøjer til siddende transport kan beredskabets minibus til 8 personer rekvireres. Herudover kan der frigives en bus fra Nyvangsparken med kører fra beredskabsafdelingen. Varetransport kan i nødvendig omfang udføres af beredskabets kassevogne. Herunder senge til modtagecentrene. I øvrigt henvises til den overordnede beredskabsplan for kørselskontoret. 5

3.5 Ansvarsforhold og betaling Ved en ekstraordinær udskrivning gør det sig gældende, at kommunen overtager ansvar og betaling, medmindre borgeren ikke er registreret som færdigbehandlet, i så fald, vil den opkrævede betaling fra kommunerne blive mindre. En ekstraordinær udskrivning er at betragte som en normal udskrivning. 4 DEN SPECIFIKKE DEL De kommunale opgaver omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem. 4.1 Kontakt I en opstået beredskabssituation er det altafgørende, at AMK kan komme i kontakt med Kalundborg Kommune. Arbejdsgangen er som følger: Der opstår en beredskabssituation AMK iværksætter ledelse og koordinering af den operative indsats AMK Kalundborg kontakter Beredskabsafdelingen Beredskabsafdelingen tilkalder visitatorer og varsler de tre centre, hjemmesygeplejen og hjemmeplejen Hjemmesygeplejen koordinere plejen sammen med myndighedsafdeling en og hjemmeplejen Vigtige arbejdsredskaber Kontakten til ledelsen er første skridt for at kunne indkalde medarbejdere og iværksætte døgnpleje i en beredskabssituation. Telefonkontakt, Beredskabsafd.: 59 53 40 20 Email til beredskabet : Beredskab@kalundborg.dk Visitatorteam: Den opdaterede liste med vil være tilrådighed på K-Intra Hovednummer: 59 53 41 95 Kontakt til centrene (hvor modtagecentrene skal ligge): Jernholtparken 59 59 55 44 Røsnæsvej 69 B, C & D 4400 Kalundborg Odinscentret 58 84 17 00 Odinsvej 20 4270 Høng Ellebo/Lilebo. : 59 29 13 81 eller 59 29 10 29 (Fra kl.07 til 23) Kalundborgvej 64 B 30 70 56 32 (fra kl 23 til 07) 6

4593 Eskebjerg Kontakt til hjemmesygeplejen Gørlev/Høng området 23 33 42 68 Øvrige områder af kommunen 59 53 40 21 4.2 Samlet plan Vi gennemfører planen i to faser. Første fase fra sygehus til plejecenter eller eget hjem. Beredskabschefen er ansvarlig i denne fase Anden fase pleje på modtagecentre eller i eget hjem. Centerchefen for hjemmesygeplejen er ansvarlig for tildeling af plejeydelser i denne fase. Plejecentercheferne er ansvarlige for modtagecentrene. 4.3 Gennemførelse af planen 1 Første fase fra sygehus til plejecenter eller eget hjem: Beredskabschefen iværksætter planen efter anmodning fra AMK. De 3 visitatorer samles ved beredskabsafdelingen herfra sikrer de at fordelingen af borgere sker hensigtsmæssigt ved telefonisk kontakt med sygehusene. Plejecentrene, hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen varsles. Kapaciteten i modtagelsescentrene er som minimum: Jernholtparken 12 liggende borgere Odinscentret 6 liggende borgere Ellebo 8 liggende borgere Senge fremskaffes efter behov fra eget hjælpemiddeldepot (15 senge), sekundært Kalundborg Sygehus op til 6 senge. Jernholtparken har 6 ekstra senge. Beredskabet sørger for sengelinned via lokale leverandører. 2. Anden fase pleje på centre eller i eget hjem Hjemmesygeplejen og hjemmeplejen tilkalder vagtfrit personale Bemanding af modtagelsescentre, 1 Hjemmesygeplejeske. 3-4 SOSU medarbejdere (efter behov) Øvrige hjemmesygeplejesker tilser de personer der er nødudskrevet til eget hjem i samarbejde med hjemmeplejen. Der kan være 7 ekstra sygeplejesker til at dække behovet. En læge tilser jf. aftale. AMK kan kontakte den ansvarlige chef jf. ovenstående. AMK kan altid få kontakt via beredskabschefen. 4.4 Plejeopgaver i relation til en vejrbetinget beredskabssituation Hedebølge medfører ikke nogen ekstraordinær indsats i forhold til beredskabet. Snestorm / oversvømmelser/strømsvigt: Hjemmepleje og sygepleje vurderer behovet for hjælp samt levering af mad. Beredskabet bistår evt. med transport. 7

Brugere af iltapparater har direkte kontaktnummer (privat leverandør) i forbindelse med problemer. 4.5 Massevaccinationer AMK kontakter Beredskabet for udpegning af vaccinationsfaciliteter, udfra en oversigt over hjælpecentre i hovedberedskabsplanen. AMK kontakter praktiserende læger og sekundært hjemmesygeplejen 4.6 Anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede Relevante medarbejdere fra kommunen indkaldes i kriseberedskabet efter behov. 4.7 Kvalitetssikring/Evaluering Der evalueres efter øvelser og hændelser. Evalueringen iværksættes af den ansvarlige chef. 4.8 Uddannelse/Øvelser Der skal afholdes min. en kommunikationsøvelse i 2009. Herefter tilstræbes det at afholde mindst en kommunikationsøvelse om året. Kommunen forpligtiger sig til at deltage i øvelser, hvis der anmodes herom af regionen. 8