Kollektiv Trafik Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Lene Horsbøl, Venstres byrådsgruppe Side 1 af 8 Hermed svar på 10-dages forespørgsel omkring dels kontantautomaterne i bybusserne og dels alternative muligheder for mobil-betaling i busserne. Der vedlægges til orientering et notat fra 27. november 2013 til Teknisk Udvalg om status og fakta om kontantautomaterne. Notatet giver baggrundsviden til uddybning af en række af de stillede spørgsmål. Til generel orientering kan oplyses lidt om rollefordelingen inden for kollektiv trafik. Det er det stedlige trafikselskab, her Midttrafik, der lovmæssigt har takstkompetencen og dermed fastsætter takster, takstsystem, rabatmuligheder mv. Som følge heraf er det Midttrafik, der har ansvaret for valg af billetteringssystemer og -udstyr i alle trafikselskabets busser og tog herunder bybusserne i Aarhus. Kommunen har alene til opgave at bestille den kørsel, som ønskes udført i kommunen. Kommunen skal finansiere omkostningerne ved den bestilte kørsel. Det drejer sig primært om kontraktudgifter til busselskabet, men også de øvrige udgifter, der er forbundet med kørslen, herunder trafikselskabets omkostninger til billetteringsudstyr. Kommunen modtager endvidere de indtægter, der genereres i den bestilte kørsel. Med denne lovgivne rollefordeling skal kommunen således principielt ikke tage stilling til betalingsmuligheder, takster mv., idet det er det stedlige trafikselskab, der har kompetencen hertil. TEKNIK OG MILJØ Trafik og Veje Aarhus Kommune Kollektiv Trafik Grøndalsvej 1C 8260 Viby J Telefon: 89 40 44 00 Direkte telefon: 89 40 10 40 Telefax: 89 40 45 98 E-mail: trafikogveje@aarhus.dk Direkte e-mail: rko@aarhus.dk www.aarhus.dk/trafikogveje Sag: 14/012281-2 Sagsbehandler: Rigmor Korsgaard Man har i Midttrafik ikke prioriteret - generelt som en del af trafikselskabets takstsystem - at tilbyde kunderne en kontantbetalingsmulighed med en app. Der blev dog igangsat et forsøg med en betalings-app i bybusserne i Randers. I forbindelse med evalueringen af dette forsøg behandlede Midttrafiks bestyrelse muligheden for betalings-app i hele Midttrafik på deres møde den 7. december 2012. Bestyrelsen besluttede her, at Midttrafik ikke generelt ville indføre en betalings-app. Bestyrelsen gav dog mulighed for, at kommuner/regionen særskilt kunne bestille en lokal betalings-app til den bestilte kørsel mod særskilt finansiering af såvel udvikling som efterfølgende drift app en. Midttrafik har ikke efterfølgende fået bestillinger af app s fra hverken kommuner og regionen. Aarhus Kommune har først taget spørgsmålet om en eventuel lokal betalings-app op igen i 2014. Nedenfor en besvarelse af de konkret stillede spørgsmål.
1) Hvad vil det koste at købe og implementere en app-løsning, hvis der tages udgangspunkt i en eksisterende løsning? Side 2 af 8 Midttrafik har oplyst, at der vil være etableringsomkostninger (excl. markedsføring) på omkring 2 mio. kr. for en betalings-app til busserne i Aarhus. Selve platformen for en app kan hentes andre steder fra. Det, som især koster at udvikle, er, at der skal lægges en tur-matrice ind over, som definerer prisen for en rejse fra et hvilket som helst punkt til et hvilket som helst andet punkt inden for kommunen. Det er Midttrafiks vurdering, at det vil tage 4-6 måneder at lave en app, hvis der bliver bygget videre på den platform, som pt. anvendes i Randers. Tid til udvikling af app en vil dog afhænge af, hvor mange forskellige billettyper, den skal indeholde, særlige funktionaliteter (f.eks. en gps-positionering, som bestemmer rejsens udgangspunkt, når man køber en billet), layout, mv. Alt efter antallet af solgte mobilbilletter vil der endvidere være ekstra driftsomkostninger på betalings-app en på nogle hundrede tusinde kroner om året (ved 100.000 stk. solgte mobilbilletter en driftsomkostning på ca. 170.000 kr., og ved 400.000 mobilbilletter en driftsomkostning på ca. 560.000 kr.). Kommunen vil i givet fald skulle betale disse ekstra driftsomkostninger. Teknik og Miljø har i april 2014 bedt Midttrafik revurdere, om der kan være eventuelle alternative (billigere) løsninger. Der foreligger endnu ikke et svar fra Midttrafik. 2) Hvad vil det koste, at købe og implementere en SMS-løsning, hvis der tages udgangspunkt i en eksisterende løsning? Midttrafik har ikke tilbudt udviklingen af en SMS-løsning, og der foreligger derfor ikke noget skøn for pris og tidsforbrug ved etablering af en SMSløsning i Midttrafiks område. Midttrafik har fravalgt muligheden for en SMS-løsning af flere årsager, herunder snydemuligheden. Der var i sin tid megen negativ omtale af en SMSløsning i S-togene i København, hvor man var udfordret af meget snyd. Mange nøjedes nemlig med at købe en billet, hvis man så en kontrollør. Endvidere kommer der i SMS-løsningen ikke en letlæselig billet, som kontrolløren/chaufføren umiddelbart kan se. Dertil kommer en udfordring med pengestrømmen/afregningen, hvor indtægterne fra en SMS-billet går via teleselskabet frem for direkte afregning ved korttræk, som det sker i en app. Endelig er en SMS-løsning ikke nær så brugervenlig som en app.
3) Hvilke fordele vil der være ved at have en app eller SMS-løsning sideløbende med rejsekortet? Side 3 af 8 En mobil-billet betalt med app eller SMS vil alene kunne erstatte/supplere de nuværende kontantbilletter, idet det ikke er muligt at indbygge nogen form for rabat i forhold til rejsehyppighed i mobilbilletterne. Kontantbilletterne er den absolut dyreste billettype, man kan købe. En rejse på en kontantbillet er f.eks. mere end 40 % dyrere end en rejse på klippekort. I dag udgør kontantbilletsalget omkring 15 % af det samlede salg af billetter, mens salg af klippekort udgør godt halvdelen og periodekortsalget omkring 1/3 af det samlede salg. Rejsekortet vil i princippet kun erstatte de nuværende klippekort og periodekort. Der vil derfor fortsat være behov for, at man kan købe en kontantbillet til en enkelt rejse. Det er dog forventningen, at en del mennesker, der kun rejser sjældent med kollektiv trafik, også vil anskaffe sig et rejsekort. Uden at skulle sætte sig ind i billetter og takster og uden geografiske begrænsninger, vil sjældne rejsende kunne benytte rejsekortet til f.eks. en årlig togtur til København, og en efterfølgende bybus, Metro eller S-tog rundt i København, og de kan benytte samme rejsekort til at tage bybussen hjemme i Aarhus, når bilen en gang imellem er på værksted. På den baggrund forventes salget af kontantbilletter at falde efter implementeringen af rejsekortet. Med rejsekortet vil man automatisk få rabat i forhold til rejsehyppighed og rabat i forhold til kørsel udenfor myldretiden. Dette kan også animere flere til at anskaffe sig et rejsekort. En mobil-betalingsmulighed med app eller SMS vil således alene kunne give en ekstra betalingsmulighed for den relativt lille del af kunderne, der vælger at køre på kontantbillet, selvom kontantbilletterne er den dyreste billetform. Der skønnes pt. at være en snydeprocent i bybusserne i Aarhus på knapt 4 % (altså rejsende, som kører uden billet). En lille del af snyderne undlader måske billetkøb, alene fordi de ikke har mønter på lommen. En alternativ mobil-betalingsmulighed kunne derfor måske få lidt flere til at købe en billet. 4) Hvilke ulemper vil der være ved at have en app eller SMS-løsning sideløbende med rejsekortet? Der vil være en del ekstra omkostninger til udvikling, drift og vedligehold af den supplerende betalingsmulighed, som nævnt under spm. 1.
Endvidere vil det give en snydemulighed. Kombinationen af selvbillettering med stikprøvekontrol samt køb via mobiltelefon kunne få nogle til at vælge at undlade betaling, medmindre der kommer kontrol i den benyttede bus. Side 4 af 8 5) Hvad estimeres det, at den nuværende løsning har kostet i mistede billetindtægter? (Her tænkes på nedbrud, perioden med mulighed for betaling med kort, der sjældent virkede og manglen på opstilling af stationære stationer). Midttrafik har skønnet, at den dårligt fungerende kortfunktion i de mobile automater i busserne har betydet et indtægtstab på anslået 3 mio. kr. over hele perioden fra 2009 til 2012, hvor der var problemer med automaternes funktionalitet. Den manglende opstilling af stationære automater har ikke betydet noget indtægtstab, idet det er en billetkøbsmulighed, der ikke tidligere har eksisteret, og som blot er tænkt som en ekstra service. I kontrakten med leverandøren indgik således ca. 200 mobile automater til opsætning i bybusserne, samt at der som en option skulle gives tilbud på 10 stationære automater. Optionen med de 10 stationære automater blev i første omgang fravalgt, men kom dog alligevel med i leverancen, da leverandøren endte med at give dem som rabat dvs. uden beregning i forhold til den tilbudte pris på de mobile automater. De stationære automater udgør således naturligvis en værdi, men de er ikke blevet bestilt og betalt særskilt. 6) Er rådmanden i løbende dialog med Midttrafik ang. erstatningskrav for de billetautomater, der ikke har virket efter hensigten/ikke er opstillet endnu? Og hvad er den eventuelle status på denne dialog? Med hensyn til de mobile billetautomater i busserne indgik der i kontrakten mellem Midttrafik og den tyske leverandør Höft og Wessel en bod, som ville blive udløst i tilfælde af forsinket levering. Denne bod på 1,4 mio. kr. blev udløst i 2009. Boden blev dog ikke udbetalt, men blev i stedet konverteret til ekstra leverancer fra leverandøren i form af en blindefunktion til de stationære automater og ekstra reservedele, som var nødvendige pga. en bølge af indbrud. Ved at anvende boden til finansiering undgik Midttrafik at sende kommunen en ekstra regning. Midttrafik har anlagt en syns- og skønssag mod leverandøren på grund af automaternes problematiske funktionalitet. Det er blevet fastlagt, hvilke vurderingspunkter, der skal indgå i sagen. Men det er endnu ikke lykkedes at finde en skønsmand i sagen. Midttrafik har sendt nedenstående opdatering i denne sag pr. 22. april 2014:
Midttrafik afventer fortsat Voldgiftsnævnets udmelding af skønsmand i sagen. Voldgiftsnævnet har senest ved e-mail af 27. marts 2014 oplyst, at den skønsmand som Voldgiftsnævnet bragte i forslag i januar 2014 alligevel ikke har de fornødne kompetencer til at agere som skønsmand i sagen. Side 5 af 8 Det har undervejs i sagen vist sig at være meget vanskeligt at finde en ekspert på området, der har de nødvendige kompetencer til at besvare de relativt komplicerede tekniske spørgsmål, som sagen indeholder, og dermed forudsætningerne for at agere som skønsmand. Forholdet er yderligere vanskeliggjort af, at flere af de eksperter, der findes på området, allerede er involveret enten som part eller som rådgiver for en af parterne i sagen, og derfor grundet inhabilitet ikke samtidig kan fungere som uafhængig skønsmand i sagen. Voldgiftsnævnet har over for Midttrafik bekræftet, at de både inden og udenfor Danmarks grænser leder med lys og lygte efter en egnet skønsmand. Udmelding af skønsmand har grundet sagens særegne tekniske karakter således taget meget længere tid, end hvad der er sædvanligt. Udfordringerne med at finde en egnet skønsmand er desuden forsøgt løst ved uformel kontakt til de øvrige parters advokater på sagen om mulige alternativer til at lade Voldgiftsnævnet bringe en skønsmand i forslag. Höft & Wessel AG og Höft & Wessel AG s advokat har imidlertid været meget passive under hele forløbet, og det har til trods for flere forsøg ikke været muligt at komme i dialog med Höft & Wessel AG om hverken udmelding af skønsmand eller en evt. forligsmæssig løsning af sagen forud for et syn og skøn. Henset til Höft & Wessel AG's tilsyneladende manglende vilje til at fremme sagen er det derfor nu besluttet at igangsætte egentlig voldgiftssag for at øge presset på Höft & Wessel AG og for at sikre forrentning af det krav, som Midttrafik forventes at have mod selskabet. Midttrafiks krav i forbindelse med Voldgiftssagens opstart vil blive opgjort skønsmæssigt og revideret, når der foreligger en skønserklæring i sagen, da egentlig opgørelse af tabet som tidligere oplyst vurderes at forudsætte en skønserklæring." Med hensyn til de stationære automater var disse at betragte som nice-tohave, mens de mobile automater i busserne i allerhøjeste grad var need-tohave. Det var en helt klar prioritering at få de mobile automater i busserne til at fungere ordentligt først, og derfor blev der i lang tid ikke arbejdet på at få gang i de stationære automater. Vurderingen var, at det var bedst at få leverandøren til at koncentrere sin indsats om de mobile automater, mens arbejdet med de stationære automater kunne vente.
De stationære automater blev derfor først meldt driftsklare og klar til opsætning af Midttrafik ultimo 2013, og de var planlagt opsat i løbet af 1. kvartal 2014. Side 6 af 8 Opsætningen er desværre blevet lidt forsinket som følge af uafklarede forhold omkring kabelskabe, men det er forventningen, at automaterne opsættes inden sommerferien 2014. 7) Har rådmanden og/eller Aarhus Kommunes repræsentant i Midttrafiks bestyrelse (Jan Ravn Christensen), en handleplan for, hvad der videre skal ske i forhold til vores nuværende billetautomatløsning? Mulighed for kortbetaling virker i dag som et helt naturligt krav at stille til nyt materiel. Men man ser faktisk ikke andre steder i hverken Danmark eller Europa, at man kan gennemføre online-betaling med kort i rullende busmateriel. Som det desværre også viste sig med automaterne i Aarhus, er denne betalingsteknologi simpelthen for sårbar. Set i bakspejlet var det derfor nok for ambitiøst og for uafprøvet at ville tilbyde online kortbetaling i busserne. Billetautomaterne fungerer i dag tilfredsstillende - for de mobile automaters vedkommende dog uden kortbetaling. De stationære automater vil efter opstilling supplere med en mulighed for at købe kontantbilletter med betalingskort. Automaterne løser således den tiltænkte opgave, som er at tilbyde buskunderne mulighed for at købe en kontantbillet. Da automaterne blev anskaffet forudsatte Aarhus Kommune, at de skulle kunne fungere sammen med rejsekortet, når/hvis dette måtte blive besluttet. Dermed ville investeringen i kontantautomater ikke være forgæves. Som nævnt forventes salget af kontantbilletter at falde i de kommende år som følge af den nu besluttede implementering af rejsekortet, men der vil stadig være behov for en mulighed for køb af kontantbillet. På baggrund af den kommende etablering af rejsekortet og på baggrund af den i dag tilfredsstillende funktionalitet af de mobile automater, samt opstillingen af de stationære automater i løbet af kort tid, giver det ikke mening at begynde at tale om en eventuel udskiftning af automaterne. Man kan overveje etableringen af den app-løsning, som Midttrafik tilbyder, som et supplement til automaterne. Som nævnt under spørgsmål 1 har Teknik og Miljø i april 2014 bedt Midttrafik revurdere, om der kan være eventuelle alternative (billigere) løsninger.
8) Hvordan forholder rådmanden sig til, at der er indkøbt billetautomater, som ikke kan betjenes af Aarhus Kommunes synshandicappede medborgere? Side 7 af 8 I forbindelse med anskaffelsen af automaterne blev det ikke prioriteret at stille krav om en blindefunktion. Automaterne har en touchscreen, som blinde har svært ved at betjene. En evt. blindefunktion ville gøre transaktionerne på automaten langt mere komplicerede og ville betyde en væsentlig længere ekspeditionstid ikke kun for blinde, men for samtlige ekspeditioner. Det ville være en stor ulempe i en kørende bus med mange passagerer. Det indgik endvidere i vurderingen, at antallet af blinde, som har behov for at købe en kontantbillet er særdeles begrænset. Blinde i Aarhus har således mulighed for at købe et særligt billigt buskort, mens tilrejsende blinde fra andre egne sjældent rejser uden ledsager eller uden at kunne få hjælp af andre. Til de stationære billetautomater er der efter aftale med handicaporganisationerne blevet efterbestilt en blindefunktion. Endelig vil rejsekortet også for synshandicappede rejsende fremadrettet være en let tilgængelig og meget anvendelig billetteringsløsning. Det tages til efterretning, at det i forbindelse med anskaffelsen af automaterne ikke blev prioriteret at stille krav om en blindefunktion. 9) Er det en fejl eller mangel i kontrakten, at billetautomaterne ikke kan anvendes af Aarhus Kommunes synshandicappede medborgere? Teknik og Miljø indgik i den arbejdsgruppe i Midttrafik, som i forbindelse med udbuddet af opgaven sammen med en tilknyttet ekstern konsulent opstillede funktionskrav til de nye automater. I arbejdsgruppen var der - af de under pkt. 8 nævnte årsager enighed om at prioritere en hensigtsmæssig funktionalitet med hurtig ekspeditionstid for alle højere end en blindefunktion. Byrådet behandlede indstilling om finansiering af køb af kontantautomater i december 2008.
10) Kan rådmanden uddybe, hvem der har det politiske ansvar for, at der er indkøbt en billetautomatsløsning, som efter mange år endnu ikke er fuldt funktionsdygtig, og ej heller er fuldt opstillet? Side 8 af 8 Selvom Aarhus Kommune har finansieret billetautomaterne, er automaterne indkøbt af Midttrafik. Det politiske ansvar for indkøbet og valget af billetautomater ligger således i Midttrafiks bestyrelse. Som nævnt virker de mobile automater udmærket i dag dog uden kortfunktion. Det er Midttrafiks bestyrelse, der traf beslutningen om at opgive kortfunktionen. Det er Aarhus Kommunes ansvar, at de stationære automater ikke blev opstillet umiddelbart efter, at Midttrafik ultimo 2013 meldte dem klar til opstilling. 11) Hvornår forventer rådmanden at alle automater er opstillede og fungerer efter hensigten? De stationære automater forventes opstillet inden sommerferien 2014. Som nævnt fungerer de mobile automater i dag tilfredsstillende - dog uden kortfunktion, som oprindeligt forventet. 12) I forhold til den indgåede aftale med leverandøren, hvor store afvigelser er der så i den leverede løsning? (Her tænkes på at dankort-løsningen er droppet og at flere automater endnu mangler at blive opstillet mv.) I forhold til den aftale, som Midttrafik oprindeligt indgik med leverandøren af automaterne, var der i en meget lang periode store problemer med at få automaterne til at fungere. Det er dog siden lykkedes. De mobile automater har således fungeret udmærket, siden der blev lukket for kortfunktionen i sommeren 2012. De stationære automater blev meldt driftsklare ultimo 2013. Det er opgivet at få kortbetalingsmuligheden på de mobile automater til at fungere, fordi betalingsteknologien er for sårbar. Endvidere er der etableret en blindefunktion på de stationære automater. Kristian Würtz Rådmand / Erik Jespersen Direktør