Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Århus, Efterår 2013 Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Fagansvarlig(e): Modulkoordinator: Jørn Bjerre, Institut for Uddannelse og Pædagogik, jbje@dpu.dk Studiesekretær: Bettina Høgenhav, AU Studier, bh@dpu.dk, T: 8715 1875 Mål: (Studieordningen 2009, revideret i 2011) Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: 1 demonstrere indsigt i forholdet mellem pædagogik og samfund, som det udspiller sig på forskellig tid og sted og på forskellige analyseniveauer. demonstrere kendskab til, hvorvidt de problemstillinger, der arbejdes med, er empirisk belyst demonstrere indsigt i forskellige pædagogiske og sociologiske paradigmer og teorier på forskellige analyseniveauer, herunder de opfattelser af videnskabelig erkendelse, som de bygger på. formulere, analysere og vurdere pædagogisk sociologiske problemstillinger knyttet til samfundets forskellige sfærer, til uddannelsespolitik, til institutioner og organisationer med pædagogiske opgaver eller til socialisering. vurdere og diskutere forskellige pædagogiske og sociologiske teoriers relevans med henblik på at frembringe forklaringer på pædagogisk sociologiske problemstillinger. fremlægge, respondere på, drøfte og revidere faglige forståelser af pædagogisk sociologiske problemstillinger skitsere, argumentere for og diskutere praktiske implikationer af forskellige teoretiske forståelser af pædagogisk sociologiske problemstillinger i samarbejde med medstuderende Udbytte: Pædagogisk sociologisk teori er den første studieenhed på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi. Det er derfor hensigten, at denne studieenhed skal gøre det muligt for de studerende at danne sig et overblik over begreber, problemstillinger, teorier og paradigmer, der er knyttet til studiet af det pædagogisk-sociologiske genstandsfelt. 1 Det videnskabelige grundlags vurderingskriterier præciseres i studieordningens bilag 2, hvor kompetencebegreber anvendt i punkterne i målbeskrivelsen ligeledes præciseres. 1 af 27

Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende mulighed for at møde og behandle en række klassiske, moderne og nyere sociologiske positioner med relevans for den pædagogiske sociologi. Det demonstreres i undervisningsforløbet, hvordan den pædagogiske sociologi arbejder på forskellige analytiske niveauer og hvordan forskellige teoridannelser kan bidrage med forskellige optikker til analysen af empiriske problemstillinger. Indhold og tilrettelæggelsesform: Modulet fokuserer på klassiske, moderne og nye teorier om det moderne samfund, og dets karakteristika, konflikter og udfordringer. Modulet diskuterer på den baggrund tematikker om individ og fællesskab, om social integration og reproduktion og om social ulighed og mobilitet i forhold til livsform, klasse, etnicitet og andre relevante differentieringer i det moderne samfund. Disse tematikker kan genoptages på et konkret og empirisk plan i modulerne Opdragelse og uddannelse 1 og 2. Idet der arbejdes med teoriernes grundlag i empiri og forskellige videnskabsteoretiske grundopfattelser, skal PST samtidig etablere et bidrag til emner, der tages op på modulet Forskningsmetoder og forskningsdesign. I år indgår der udover indføringer i positionerne også tre værklæsningsgange, hvor Bruno Latours bog En ny sociologi for et nyt samfund, gennemarbejdes. Forberedelse og studieaktiviteter: Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori omfatter i alt 13 forelæsningsgange á 4 timer. Det må påregnes, at der er i størrelsesordenen 100 siders læsning som primær forberedelse til hver undervisningsgang. I tilslutning til forelæsningerne vil der kunne optræde øvelser, hvor underviserne vil forberede diskussionsoplæg. De studerende støttes i dannelsen af studiegrupper både med henblik på undervisningsforberedelsen og de selvvalgte studieaktiviteter. Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning og undervisningsplan og holder sig á jour med de meddelelser, som løbende formidles via Blackboard. Spørgsmål i tilknytning til modulet rettes til den modulansvarlige (Jørn Bjerre) eller studiesekretæren. Spørgsmål vedrørende uddannelsen rettes til uddannelseslederen (Marianne Høyen) eller studiesekretæren. Eksamen: Eksamen omfatter to elementer: - Skriftlig øvelsesopgave (5-7 normalsider ekskl. litteratur; afleveres midtvejs i semestret) (vægt 5 ECTS; intern bedømmelse bestået/ikke bestået) 2 af 27

- Mundtlig eksamen (45 min.) på grundlag af lodtrukket eksamensspørgsmål med materiale og 48 timers forberedelsestid; intern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen (vægt 10 ECTS). Litteratur som grundlag for undervisningen: Følgende bog anskaffes: Bruno Latour. En ny sociologi for et nyt samfund. Akademisk forlag, 2008. Sammen med Undervisningskompendium til Pædagogisk sociologisk teori 2013 udgør bogen det primære grundlag for de studerendes forberedelse. Tekster der indgår i kompendiet er markeret med * i undervisningsplanen. Kompendiet vil kunne købes hos Stakbogladen, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C, T: 8612 8844 eller via webshop. Se mere på www.dpb.dpu.dk/bogsalg/kompendier Anbefalede håndbøger: Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (red.) (2007 eller nyere): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: H. Reitzels forlag. Finn Collin og Simo Køppe (red.): Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedie, København 2003. Andre relevante introduktioner til generel og pædagogisk sociologi: J. Due & J. Steen Madsen (1983): Slip sociologien løs en invitation til 80 ernes sociologi, Kbh., Hans Reitzels forlag. M. Hviid Jacobsen, M. Carleheden & S. Kristiansen (red.)(2001): Tradition og fornyelse - en problemorienteret teorihistorie for sociologien, Aalborg Universitetsforlag. H. Andersen (red.)(2004): Sociologi en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag (3. udg.). Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund, Kbh.: H. Reitzels forlag. 3 af 27

Oversigt, PST E2013: Uge Underviser(e) Tema (tirsdag) Supplerende aktiviteter (fredag) 36 JB 1. Den pædagogiske sociologis pædagogiske og filosofiske forløbere. Sociologiens grundlæggelse og aktuelle udfordringer. 37 JB 2. Klassiker: Emile Durkheims pædagogiske sociologi 38 HD 3. Klassiker: Karl Marx og begreberne produktionsmåde, social reproduktion, fremmedgørelse og social klasse. 39 KK 4. Klassiker: Max Weber: Modernitet, rationalitet og bureaukrati 40 JB 5. I del, værklæsning: Latour; part 1, s. 11-109. 41 JB 6. Moderne: Goffman: Social interaktionsteori, den sociale samhandlingsorden og pædagogisk sociologi som studiet af mikro-processer. 42 Efterårsferie 43 Skriveuge midtvejsøvelse 44 SN 7. Moderne: Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskning 45 CK 8. Moderne: P. Bourdieu: Uddannelse, reproduktion og social sortering. Diskussion af klassebegrebet Pædagogisk sociologisk forskning inspireret af Bourdieu 46 JB 9. II del, værklæsning: Latour, part 2, s. 110-188. 47 UB 10. Nye: Kritisk realisme og grounded theory 48 JB 11. Moderne: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten. 49 CK 12. Nye: Capability Approach 50 JB 13. III del, værklæsning: Latour, part 3, s. 189-305. Udlevering af midtvejsøvelse Respons på midtvejsøvelse 4 af 27

Oversigt over undervisningsforløbet: Session 1 sigter mod at give en grundlæggende forståelse af, hvad pædagogisk sociologi er, idet der gives et overblik over de teorier, der vil blive introduceret i løbet af modulet; samt et teorihistorisk overblik over forskellige pædagogiske og sociologiske hovedstrømme fra oplysningen til i dag. Dette tematiseres ud fra spørgsmålet om, hvad det var, der gjorde, at sociologien opstod som videnskab i slutningen af det nittende århundrede, samt hvordan man tænkte over pædagogiske emners samfundsmæssige dimension før sociologien blev grundlagt? Session 2 introducerer til E. Durkheims pædagogiske sociologi. Undervisningen belyser forholdet mellem samfundsudvikling og pædagogikkens funktion eller rolle. Med udgangspunkt i Durkheim tematiseres spørgsmålet om social integration og spørgsmålet om social forandring. Udgangspunktet er solidaritetsbegrebet og Durkheims teori om pædagogikkens rolle som (statsligt) institutionaliseret socialisation. Herudover introduceres begreber som arbejdsdeling, individualisering, socialisering, patologi, anomi m.v. Session 3 introducerer til Karl Marx, som den næste af de sociologiens klassikere. Undervisningen vil lægge vægt på begreberne produktionsmåde, social reproduktion, fremmedgørelse og klasse. Session 4 har til formål at introducere til Max Weber som den tredje af sociologiens store klassikere. Undervisningen vil lægge vægt på Webers metodologi og videnskabslære, handlingssociologi og herredømmesociologi, herunder sammenhængen mellem bureaukrati og kapitalisme. Der vil blive trukket tråde til nyere teoridannelser med særlig vægt på Jürgen Habermas. Session 5 Latour værklæsning I. Der indføres i første del af Latours værk, med henblik på at diskutere hans teoretiske position. Latours forståelse af Aktør-Netværks-Teori diskuteres som et bud på, hvordan man kan forstå de klassiske sociologiske spørgsmål ind i en tid, hvor også netværk og ting har agens. Først og fremmest interesserer vi os for, hvordan Latour stiller spørgsmål ved nogle af grundforudsætningerne for sociologien, og giver os derfor mulighed for at diskutere grundlaget for de sociologiske teoriers metoder og tankegange. Session 6 præsenterer E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interaktionsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af pædagogiske sammenhænge. Teorihistorisk søger undervisningen at vise de forskelle og ligheder, der er mellem denne tilgang til sociologien og de tidligere behandlede sociologers, herunder Durkheims sociologi. Mellem session 6 og 7 er der efterårsferie og skriveuge med henblik på midtvejsøvelsen. Session 7 giver en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori, der integrerer struktur-aktørdialektikken, er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogi- 5 af 27

ske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund. Session 8 vender tilbage til struktur-aktør-dialektikken i pædagogisk sociologi, idet den tematiserer produktion og reproduktion af sociale klasser og positioner i samfundet, og hvorledes pædagogiske institutioner medvirker til at genskabe strukturer af social ulighed. Undervisningen søger i dialog at problematisere indholdet af klassebegrebet i forhold til forskellige modernitetsforståelser og en nuværende samfundsforståelse. Sessionen præsenterer reproduktions- og klasseteori i forhold til pædagogisk arbejde, med afsæt i Pierre Bourdieu s begreber såsom kapital, habitus, felt og symbolsk vold. Med afsæt i Bourdieus relationelle epistemologi vil undervisningen ligeledes problematisere og diskutere undersøgerens relation til det undersøgte fænomen. Der er knyttet en fredags-øvelse i konkrete pædagogisk sociologiske undersøgelser til sessionen. Session 9 Latour værklæsning II. Der arbejdes videre med Latours værk, med henblik på at diskutere hans teoretiske position videre. Session 10 Denne undervisningsgang introducerer til kritisk realisme, som et metateoretisk perspektiv, såvel som en videnskabsteoretisk position, som gør op både med positivismen og de postmoderne, diskursteoretiske antagelser. Denne position præsenteres sammen med en tilgang, som betegnes grounded theory, der mere er et empiriværktøj, der søger at gå fra empirisk data-indsamling angående sociale forhold til teoriudvikling. Session 11 introducerer et teoretisk perspektiv, der stiller skarpt på forholdet mellem magt, viden og subjektets dannelse. Foucaults arbejde omfatter en lang række historiske detailstudier af, hvordan magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt, detaljeret og produktivt indenfor bestemte samfundsmæssige sammenhænge. I denne teoretiske forståelse forbindes stat, institution, individ og samfund ved hjælp af nøglekategorier som gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik. Session 12 Her sætter vi fokus på en nyere tværfaglig tilgang indenfor socialvidenskaberne, som betegnes Capability Approach. Internationalt er tilgangen ofte anvendt, også i forhold til de pædagogiske, uddannelses- og sundhedsprofessioner. Tilgangen er pædagogisk og normativ, den tager sigte mod velfærd og det gode liv som overordnet mål. Hvordan skaber og sikrer vi os muligheden for det gode liv for den enkelte? Dermed søger vi at vise, hvordan sociologien kan bringes i spil i forhold til en normative pædagogisk anvendelse. Session 13 Latour Værklæsning III. Der arbejdes videre med Latours værk med henblik på at udfolde og samle op på hans teoretiske position, samt at placere den teorihistorisk i forhold til det pædagogisk sociologiske felt. 6 af 27

Studium Generale Hensigten med Studium Generale er at tilbyde et forløb sideløbende med de to obligatoriske moduler på 1. semester i Pædagogisk Sociologi. Forløbet har til hensigt at støtte de studerende i at etablere en akademisk tilgang til stoffet. Vi arbejder med udgangspunkt i tekster og problemstillinger fra de obligatoriske fag, knyttet til det at studere: At læse tekster, arbejde med den akademiske fremstilling, argumentere, skrive opgave, undersøge et videnskabeligt område etc. Der vil overvejende være tale om oplæg, øvelser samt gruppearbejde i mindre omfang. Forløbet er især tiltænkt studerende med baggrund i en professionsbacheloreksamen, men alle er velkomne. Spørgsmål Hvis der spørgsmål i forbindelse med Studium Generale, skal der rettes henvendelse til Marianne Høyen. Oversigt, SG Efterår 2013: Uge Tid/sted Studium Generale /dato 36/ 04.09.13 10:00-13:00 1252-310 Introduktion: Hvad er studium generale i almindelighed og på pæd.soc. Hvad er videnskab? Forskellige typer tekster (filosofi, videnskab (grund-, anvendt-), formidling). Lidt om afsender/modtager Læsestrategier hvordan læser man en tekst Øvelse: Læsestrategi rettet mod tekst til PST til uge 37 37/ 11.09.13 38/ 18.09.13 39/ 25.09.13 40/ 02.10.13 1252-310 At læse bagom en tekst: Lille introduktion til filosofisk hermeneutik Introduktion til bibliotek og vigtigste sociologiske opslagsværker At redegøre vs. at referere en tekst Øvelse: Redegøre for tekst fra PST i til uge 38 1252-310 At lave en problemformulering med/uden empirisk materiale Finde/konstruere gode og mindre gode eksempler. Eksempler med at lave en problemformulering rettet mod FF. Øvelse: Eksempler på problemformuleringer udformet af studerende 1252-310 Litteratursøgning hvordan finder man relevante forskningsarbejder, eksempler rettet mod FF. Øvelse: Litteratursøgning på baggrund af egen problemstilling fra FF 1252-310 Opgavens formalia 7 af 27

41/ 09.10.13 42 43 44/ 30.10.13 45/ 06.11.13 46/ 13.11.13 47/ 20.11.13 48/ 27.11.13 49/ 04.12.13 1252-310 Hvordan læse en moderne sociolog? Forfatterskab, centrale begreber, receptioner betydning i pæd.soc.? Øvelse: Læsning af udvalgt sociolog, valgt pba midtvejsopgave 1252-310 Hvad er et argument, og hvordan opbygger man det? Øvelse pba af tidligere studerendes opgaver fra såvel PST som FF 1252-310 Den mundtlige eksamen og andre mundtlige fremlæggelser Hvordan forbereder man sig? 1252-310 Opgavernes analyseafsnit hvordan kan analyser udformes Øvelse pba egen problemstilling 1252-310 Opgavens diskussion inddragelse af andres forskningsarbejder Øvelser på baggrund af udvalgte eksempler 1252-310 Hvem er jeg som forsker, som pæd.soc.-stud. - socioanalysen At kende sit forskningslandskab Øvelse i forhold til egne, faglige interesser 1252-310 At læse op Afslutning - opsamling 8 af 27

Session 1 Uge 36 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 3. september 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Den pædagogiske sociologis pædagogiske og filosofiske forløbere. Sociologiens grundlæggelse og aktuelle udfordringer Underviser: Jørn Bjerre Sted: Campus Aarhus, bygning 1253, lokale 211 Mål: At introducere til udvalgte forløbere for sociologien. At introducere til sociologiens grundlæggelse som videnskab. At relatere sociologiens grundlæggelse til den historiske samtid, og introducere til hovedpositioner i det teoretiske landskab, som den pædagogiske sociologi udgør i dag, såvel som de aktuelle udfordringer der eksisterer indenfor faget. Temaer/indhold: Oplysning og modernitet, som ramme omkring sociologiens fremvækst som videnskab. Forholdet mellem stat, pædagogik og dannelse hos Kant, Rousseau og Humboldt. Det moderne samfund som en udfordring af pædagogikken. Centrale udfordringer i den moderne pædagogik. Jens Rasmussens diskussion af den pædagogiske sociologis fremtid. Litteratur knyttet til undervisningen: Von Oettingen, A. (2001): Det pædagogiske paradoks, s. 15-50, Forlaget Klim, Aarhus * Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund, Kbh.: H. Reitzels forlag, s. 41-47, 59-74.* Rasmussen, J. (2005): Den pædagogiske sociologis historie, genstandsfelt og nutidige udfordringer, i: Bryderup, I.M. (red.): Pædagogisk sociologi. En antologi, s. 29 56. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kbh.* Forberedelse til undervisningen: Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen. 9 af 27

Session 2 Uge 37 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 10. september 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Emile Durkheims pædagogiske sociologi Underviser: Jørn Bjerre Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: At beskrive Durkheims rolle i sociologien. At kunne analysere forholdet mellem evolutionsteoriens og sociologiens syn på mennesket. At iagttage det moderne samfund med udgangspunkt i begreberne social arbejdsdeling, anomi og ritualitet. At reflektere, analysere og kritisk vurdere sociologisk under anvendelse af kernebegreberne sociale fakta og solidaritet. At analysere individuelle pædagogiske forhold, såsom undervisningsdifferentiering, social arv og hierarki i klassen med udgangspunkt i Durkheims begreber og teorier. Temaer/indhold: Undervisningen belyser forholdet mellem samfundsudvikling og pædagogikkens funktion eller rolle. Med udgangspunkt i Durkheim, tematiseres spørgsmålet om social integration og spørgsmålet om social forandring. Udgangspunktet er solidaritetsbegrebet og Durkheims teori om pædagogikkens rolle som (statsligt) institutionaliseret socialisation. Herudover introduceres begreber som arbejdsdeling, individualisering, socialisering, patologi m.v. Litteratur knyttet til undervisningen: Durkheim, E. (1895/2000): Den sociologiske metodes regler, Hans Reitzels Forlag, s. 47-85.* Durkheim, E. (1975): Opdragelse, uddannelse og sociologi, Carit Andersens forlag, s. 31-51, 81-101.* Collins, Randall (2005): The Durkheimian movement in France and in world sociology. In: J.C. Alexander & P. Smith (ed.). The Cambridge Companion to Durkheim. S. 101-35.* Øvelsestekst: Bjerre, Jørn. Modernitetens religion og myter: et religionspædagogisk grundlag? I: Religionspædagogisk forum, Vol. 2, 2010, p. 65-83.* 10 af 27

Forberedelse til undervisningen: Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen. 11 af 27

Session 3 Uge 38 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 17. september 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Karl Marx Undervisere: Hans Dorf Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: At give en indføring i centrale dele af Marx tænkning, herunder begreberne produktionsmåde, social reproduktion, fremmedgørelse og social klasse; at diskutere disse gennem aktuelle teoretiske perspektiver; at give en bestemmelse af Marx pædagogisk-sociologiske relevans. Temaer/indhold: Session 3 har til formål at introducere til Karl Marx, som en af sociologiens klassikere. Undervisningen vil lægge vægt på begreberne produktionsmåde, social reproduktion, fremmedgørelse og klasse. Forskelle og ligheder i Marx teori sammenlignes med andre teoretiske positioner, sådan at spændingsfeltet struktur, aktør og handling tematiseres. På dette grundlag omsættes og diskuteres Karl Marx i forhold til sin særlige relevans for den pædagogiske sociologi. Der er derfor knyttet nogle aktuelle teoretiske problematiseringer til denne session, som bl.a. tematiserer begrebet arbejde i det moderne samfund og demokrati i uddannelse. Disse tematiseringer vil også blive inddraget i session 4. Litteratur knyttet til undervisningen: Klassisk Marx-inspireret litteratur: Marx, K. (1962): Økonomi og filosofi, ungdomsskrifter, Gyldendal, s. 159-171, s. 97-111.* Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Karl Marx. Moderne Marx-inspireret litteratur: Kristensen, J. E. (2008): Kapitalismens nye ånd og økonomiske hamskifte Boltanski og Chiapello og tesen om den kognitive kapitalisme, i Dansk Sociologi, nr. 2, 2008.* Sennett, R. (1999) Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Højbjerg: Hovedland, kap. 1.* Schutz, A. (2010): Social Class, Social Action and Education. The failure of progressive democracy, London: Palgrave Macmillan, s. 11-13, 19-39, 46f, 221-27.* 12 af 27

Session 4 Uge 39 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 24. september 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Max Weber: Rationalitet, bureaukrati og kapitalisme Undervisere: Kristian Kindtler Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: At give en indføring i centrale dele af Webers sociologi og diskutere disse gennem aktuelle teoretiske perspektiver med henblik på en bestemmelse af Weber pædagogisk-sociologiske relevans. Temaer/indhold: Sessionen har til formål at introducere til Max Weber som en af sociologiens uomgængelige klassikere. Forelæsningen vil præsentere og drøfte centrale bidrag fra Weber, herunder hans metodologi og videnskabslære, forholdet mellem rationalitet og handling samt Webers syn på herredømme, bureaukrati og kapitalisme. På baggrund af en perspektivering til Jürgen Habermas bestemmes Webers relevans for den pædagogisksociologi. Litteratur knyttet til undervisningen: Weber, M. (2003) Herredømmets sociologi, 2. afsnit: Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling. I Udvalgte tekster 2, afsnit 2 nr. 14. Hans Reitzel.* Weber, M., (1920/1995), Den protestantiske Etik og kapitalismens ånd, Nansensgade antikvariat, Viborg, s. 17-57.* Eriksen E.O. og J. Weigaard (2003): Kommunikativt demokrati. Jürgen Habermas' teori om politik og samfund, Hans Reitzels Forlag, kap. 5.* Andersen, H., & Kaspersen, L. B. (2007); Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: Hans Reitzels forlag, kap. om Max Weber. Andersen, H., & Kaspersen, L. B. (2007); Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: Hans Reitzels forlag, kap. om Jürgen Habermas. 13 af 27

Session 5 Uge 40 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 1. oktober 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: I. Værklæsning Bruno Latour: I. del, En ny sociologi for et nyt samfund Underviser: Jørn Bjerre Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: Målet med at læse et sammenhængende værk er at få muligheden for at trænge dybere ind i et synspunkt indenfor den pædagogiske sociologi. Hvilket samtidig åbner for muligheden for at sætte de øvrige sociologiske positioner i relation til denne aktuelle position, der netop er kendetegnet ved at den udfordrer det klassiske felt. Indhold: Når valget falder på Latour, skyldes det, at han på flere måder er aktuel: for det første er han aktuel i en Skandinavisk ramme, idet han netop har modtaget den præstigefyldte Holberg pris, som gives til forskere, der har etableret en nytænkning indenfor et felt. Dernæst er han aktuel teoretisk idet hans Aktør-Netværks-Teori giver et bud på, hvordan man kan forstå de klassiske sociologiske spørgsmål ind i en tid, hvor også netværk og ting har agens. Endelig er han aktuel som en provokation af sociologien. Latour stiller så at sige spørgsmål ved nogle af grundforudsætningerne for sociologien, og giver os derfor mulighed for at diskutere grundlaget for de sociologiske teoriers metoder og tankegange. Litteratur knyttet til undervisningen: Latour, Bruno 2005: En ny sociologi for et nyt samfund, 1. del (s. 11-109). 14 af 27

Session 6 Uge 41 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 8. oktober 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Goffman og den sociale interaktionsteori Underviser: Jørn Bjerre Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: At introducere til de centrale teoretiske, empiriske og metodisk forhold, som blev udviklet i den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead, Blumer og Goffman. Indhold: Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor sociologien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interaktionsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af pædagogiske sammenhænge. Teorihistorisk søger undervisningen at vise de forskelle og ligheder, der er mellem denne tilgang til sociologien og Durkheims sociologi på den ene side, og Foucaults teori på den anden. Litteratur knyttet til undervisningen: Goffman, Erving (2004): Rolledistance, i Goffman, E.: Social samhandling og mikrosociologi, Hans Reitzels forlag, s. 194-218.* Goffman, Erving (1967): Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set. S. 11-38* Charmaz, Kathy (2004): Premises, Principles, and Practices in Qualitative Research: Revising the Foundations. Qualitative Health Research, s. 976-993.* Øvelsestekst: Stine Marie Hur. Frigørelsens magt pædagogiske roller i relation til frie, udviklingshæmmede voksne. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2009, s. 5-9, 30-47. teksten downloades på: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0cc8qfjaa&url=http%3 A%2F%2Fwww.slvidensbank.dk%2F~%2Fmedia%2FVidensbank%2FFiler%2FVoksne%2FHandicappede %2520Socialpaedagogiske%2520stoette%2Ffrigoerelsens- 15 af 27

magt.ashx&ei=ormduywhfmvwpizdgfgo&usg=afqjcngslaveyl79l5dpjk11nsnrlotelw&sig2=s- WCkwSAhVwUJmRHR2SRDA&bvm=bv.45960087,d.ZWU Supplerende litteratur: Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels forlag. Heri kap. 8, Amerikansk pragmatisme (især fra afsnittet om G. H. Mead) samt kap. 12, Sociale samhandlingsteorier (indtil afsnittet om Berger & Luckmann). Kristiansen, Søren (2000): Kreativ sociologi. På sporet af Erving Goffmans sociologiske metode, Ph.D.-afhandling. Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. http://www.soc.aau.dk/fileadmin/user_upload/kbm/phd/afhandlinger/soerenkristiansen/phd-afh-soeren-kristiansen.pdf Goffman, Erving (1959): The arts of impression management, conclusion, I: The presentation of self in everyday life. London: Penguin, ss. 203-249.* Forberedelse til undervisningen: Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen. 16 af 27

Session 7 Uge 44 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 29. oktober 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund Underviser: Søren Nagbøl Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: At give en indføring i centrale dele af Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskning. Temaer/indhold: Sessionen er med afsæt i Marx teser om Feuerbach en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund. Litteratur knyttet til undervisningen: Marx, K. (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København 1974. s. 13-16.* Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero 4/ December 2012. s. 99-107.* Nagbøl, S. (2003): Sociologi og pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab. I: Pædagogisk sociologi (red. Inge Bryderup), Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. s. 119-145.* Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk Årbog, s. 157-194.* 17 af 27

Giddens, A. (1999): Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under senmoderniteten. Hans Reitzels Forlag, Højmodernitetens konturer, s. 9-49.* Litteratur til øvelse i tilknytning til forelæsningen: Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tidsskrift for psykoterapi, nr. 2, s. 127-153.* Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner s.17 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, Århus Universitetsforlag, Århus.* Supplerende litteratur: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Anthony Giddens. Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38-51. 18 af 27

Session 8 Uge 45 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 5. november 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: P. Bourdieu: Uddannelse, reproduktion og social sortering Underviser: Christian Kjeldsen Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Denne session bringer Pierre Bourdieus teori i fokus. Sessionen vil have blik for både de konkrete begreber og deres tilblivelse, samt det videnskabsteoretiske fundament Bourdieu stiller teorien på. Mål: - at de studerende introduceres til de væsentlige begreber i Bourdieus teori om praksis - at de studerende får forståelse for Bourdieus epistemologiske tilgang - at udfolde klassebegrebet og social ulighedsforståelse i uddannelse som den findes hos Bourdieu Temaer/indhold: Sessionen præsenterer reproduktions- og klasseteori i forhold til uddannelse med afsæt i Pierre Bourdieu s begreber som kapital, habitus, felt og symbolsk vold. Undervisningen tematiserer produktion og reproduktion af sociale klasser i samfundet og hvorledes uddannelsessystemet medvirker i at genskabe ulighed. Undervisningen søger i dialog at problematisere indholdet af klassebegrebet i forhold til forskellige klasseforståelser og en nuværende samfundsforståelse. Litteratur knyttet til undervisningen: Bourdieu, P. (1987): What makes a social class? On the theoretical and practical existence of groups. I Berkeley Journal of Sociology. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] Bourdieu, P. (1985). The Social Space and the Genesis of Groups. Theory and Society. Vol. 14 nr. 6, 723-744. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] Harrits, G.S. (2005): Hvad betyder klasse? Politica, kap. 3 og 4.* 19 af 27

Bourdieu, P. et. Al. (1999): The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary Society. Cambridge, Polity Press, kap: The Contradictions of Inheritance s. 507 513 * Sayer, A. (1999). Bourdieu, Smith and disinterested judgement. The Sociological Review, 47(3), 403-431. [Denne tekst indgår også i sessionen omkring capability approach. Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] Forberedelse til undervisningen: Til læsningen af følgende tekster skal i skrive et kort resume af teksternes væsentlige pointer i forhold til klassebegrebet (ca. ½ side pr. artikel). Herefter skal i skrive en kort diskussion af dette klassebegreb i forhold til jeres tidligere læsning (session 4) af Karl Marx. Bourdieu, P. (1987): What makes a social class? On the theoretical and practical existence of groups. I Berkeley Journal of Sociology.* Bourdieu, P. (1985). The Social Space and the Genesis of Groups. Theory and Society. Vol. 14 nr. 6, 723-744. Supplerende litteratur: Bourdieu, P & Paseron, J. (2006). Reproduktionen: Bidrag til en teori om undervisningssystemet. Kbh. Hans Reitzels forlag, s. 19-92 Bourdieu, P. og Wacquant, L. J. D. (1996): Refleksiv sociologi: mål og midler, Kbh., Felternes logik, s. 83-125. Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Pierre Bourdieu. 20 af 27

Session 9 Uge 46 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 12. november 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: II. Værklæsning Bruno Latour: II. del, En ny sociologi for et nyt samfund Underviser: Jørn Bjerre Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: Læsning af et sammenhængende værk; at få muligheden for at trænge dybere ind i et synspunkt indenfor den pædagogiske sociologi; at sætte de øvrige sociologiske positioner i relation til en aktuel position, der udfordre det klassiske felt. Indhold og temaer: Meldes ud senere (da disse etableres undervejs i undervisningen). Litteratur knyttet til undervisningen: Latour, Bruno 2005: En ny sociologi for et nyt samfund, 1. del (s. 110-188). 21 af 27

Session 10 Uge 47 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 19. november 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Grounded theory som teoriposition et kritisk realistisk perspektiv Underviser: Ulf Brinkkjær Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Temaer/indhold: Forelæsningen indledes med kort at sige noget om det man kunne kalde videnskabspraktisk eller metode, men forelæsningens fokus er på såkaldt Grounded theory som teoriposition(er) og på kritisk realisme som teoretisk position. Forelæsningen vil diskutere: Hvad karakteriserer et kritisk realistisk perspektiv? Hvortil henviser betegnelsen Grounded Theory? Grounded Theories, som teoripositioner. Hvorfor forekommer Grounded Theories uholdbare et kritisk realistisk perspektiv. Litteratur knyttet til undervisningen: Buch-Hansen, H. & Nielsen, P. (2008/2005), kapitel 2, side 21 42. Samfundslitteratur/RUC, Roskilde. Du skal regne med at læse det minimum to gange.* Udo Kelle (2005): Emergence vs. Forcing of Empirical Data? A crucial problem of Grounded Theory reconsidered. Kan downloades her: http://www.qualitativeresearch.net/index.php/fqs/article/view/467/1000%20%20. Bemærk, at der er en print-option 2/3 nede i spalten til højre på skærmen. Bryant, A & Charmaz, K (2007): Grounded Theory in Historical Perspective: An Epistemological Account., der er kapitel 1 I Bryant, A & Charmaz, K (red, 2007): The Sage Handbook of Grounded Theory, Sage, London.* Supplerende litteratur: Resten af Buch-Hansen, H. & Nielsen, P. (2008/2005). 22 af 27

Session 11 Uge 48 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 26. november 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten Underviser: Jørn Bjerre Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: - At de studerende introduceres til overvågningsproblematikken og kan sætte den i relation til pædagogiske forhold. - At de studerende introdures til magt, governmentality og velfærdsstat med udgangspunkt i M. Foucaults tænkning. - At forholdet mellem uddannelse, disciplinering og selvledelse belyses hos Foucault, samt sættes ind i en teorihistorisk ramme. Temaer/indhold: Sessionen introducerer et teoretisk perspektiv, der stiller skarpt på forholdet mellem magt, viden og subjektets dannelse. Foucaults arbejde omfatter en lang række historiske detailstudier af, hvordan magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt, detaljeret og produktivt indenfor bestemte samfundsmæssige sammenhænge. I den teoretiske forståelse forbindes stat, institution, individ og samfund ved hjælp af nøglekategorier som gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik. Litteratur knyttet til undervisningen: Foucault, M. (2002): Panoptismen. I: M. Foucault, Overvågning og straf Fængslets fødsel (s. 211-235). Frederiksberg: Det lille Forlag. * Raffnsøe, S., Gudmand-Høyer, M., & Thaning, M. S. (2008); Foucault. Frederiksberg: Samfundslitteratur (kap. 13: Velfærd, sikkerhed og ledelse og kap. 14: Ledelse af andres selvledelse ).* Villadsen, K. (2006): Genealogi som metode. I Bjerg, O. & Villadsen, K. (red.): Sociologiske metoder. Samfundslitteratur, Kbh.* Øvelsestekst: Stine Marie Hur. Frigørelsens magt pædagogiske roller i relation til frie, udviklingshæmmede voksne. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Uni- 23 af 27

versitet, 2009, s. 10-29, 48-59. teksten downloades på: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0cc8qfjaa&url=http%3 A%2F%2Fwww.slvidensbank.dk%2F~%2Fmedia%2FVidensbank%2FFiler%2FVoksne%2FHandicappede %2520Socialpaedagogiske%2520stoette%2Ffrigoerelsens- magt.ashx&ei=ormduywhfmvwpizdgfgo&usg=afqjcngslaveyl79l5dpjk11nsnrlotelw&sig2=s- WCkwSAhVwUJmRHR2SRDA&bvm=bv.45960087,d.ZWU Forberedelse til undervisningen: Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen. 24 af 27

Session 12 Uge 49 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 3. december 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: Capability Approach - en moralfilosofisk orienteret normativ målestok i evalueringen af pædagogiske tiltag Underviser: Christian Christrup Kjeldsen Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: - at de studerende introduceres til capability approachens begrebsunivers - at ulighedsbegrebet tages op fra tidligere sessioner og diskuteres, idet en anden klassisk liberal forståelse præsenteres. - at skabe refleksion over forholdet mellem objektivisme og normativisme - at introducere til den utilitaristiske tradition, kritikken og mulige nyorientering Temaer/indhold: Med denne session introduceres der til en nyere tværfaglig tilgang indenfor socialvidenskaberne. Tilgangens begrebsapparat vil blive gennemgået og bragt i relation til nyere dansk og europæisk forskning indenfor uddannelsesområdet. Dette sætter endvidere fokus på en række modsætninger, som findes i spændingsfeltet mellem den klassiske sociologi og den pædagogiske videnskab, såsom objektivisme/normativisme. Endvidere perspektiveres tilgangen i forhold til den utilitaristiske tradition og forståelser af social ulighed. Litteratur knyttet til undervisningen: Nussbaum, M., 2011. Creating Capabilities: The human Development Approach. London: The Belknap Press of Harvard University Press. s. 46-68 * Robeyns, I., 2005. The Capability Approach: a theoretical survey. Journal of Human Development vol. 6. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] Ziegler, H. Closing the Capabilities Gap: Renegotiating social justice for the young.leverkusern Opladen: Barbara Budrich Publishers s. 147-164 * 25 af 27

Walker, M., 2006. Towards a capability based theory of social justice for education policy making. Journal of education policy 21, p. 163. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] Walker, M., 2010. Critical Capability Pedagogies and University Education. Educational Philosophy and Theory vol. 42, p. 898 917. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] Forberedelse til undervisningen: Udarbejd et pilediagram over capability begrebernes indbyrdes sammenhæng begrundet i tekstnære citater. Supplerende litteratur: Sen, A., 1992. Inequality Reexamined. Oxford: Clarendon Press. Walker, M. & Unterhalter, E., 2007. Amartya Sen s Capability Approach and Social Justice in Education. New York: PALGRAVE MACMILLAN. Jensen & Kjeldsen 2010. Capability Approach en anderledes tilgang til pædagogik, uddannelse og omsorg. Aarhus: ViaSystime. 26 af 27

Session 13 Uge 50 Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 10. december, 2013 kl. 10:00-14:00 Titel: III. Værklæsning Bruno Latour: III. del, En ny sociologi for et nyt samfund Underviser: Jørn Bjerre Sted: Campus Aarhus, bygning 1252, lokale 310 Mål: Læsning af et sammenhængende værk; at få muligheden for at trænge dybere ind i et synspunkt indenfor den pædagogiske sociologi; at sætte de øvrige sociologiske positioner i relation til en aktuel position, der udfordre det klassiske felt. Indhold og temaer: Meldes ud senere (da disse etableres undervejs i undervisningen). Temaer/indhold: Latours forhold til den sociologiske grundproblematik om struktur og aktør. Litteratur knyttet til undervisningen: Latour, Bruno 2005: En ny sociologi for et nyt samfund, part to (s. 189-305). 27 af 27