Godkendelse af projektforslag for forbindelsesledning til fjernvarme Nr. Broby - Odense

Godkendelse af projektforslag for forbindelsesledning til fjernvarme Nr. Broby - Odense Plan og kultur Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk Dato: 18.november 2014 Sagsid. 13.03.01-P16-1-2014 Kontakt Helge Müller Dir. tlf. 72532002 mail: hm@fmk.dk Side 1 af 11

Godkendelse af Projektforslag for forbindelsesledning Nr. Broby - Odense Sagsfremstilling Fjernvarme Fyn A/S har fremsendt et projektforslag for etablering af en ledningsforbindelse mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk med henblik på forsyning af Nr. Broby med fjernvarme fra Fynsværket. Projektforslaget omfatter etablering af en ny forbindelsesledning langs med Odensevej fra Vejlevej til Nr. Broby Varmeværk på Stationsvej 14, 5672 Broby. Fjernvarme Fyn har fremsendt projektforslaget den 10. april 2014 til Faaborg-Midtfyn Kommune som varmemyndighed, med henblik på godkendelse i overensstemmelse med varmeforsyningsloven (lovbekt. 1184 af 14. december 2011) og projektbekendtgørelsen (bekt. 374 af 15. april 2013). Den 13. maj 2014 fremsendte Fjernvarme Fyn opdaterede bilag. Projektforslagets samfundsøkonomiske analyse er baseret på Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra oktober 2012 med justeringer juni 2013. Teknik og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 20. maj 2014 at sende projektforslaget i høring hos berørte parter. Projektforslaget blev sendt til Vattenfall A/S, Naturgas Fyn, Fjernvarme Fyn, Nr. Broby Varmeværk og Odense Kommune. Høringsperioden var fra den 2. juni til den 1. juli 2014. Naturgas Fyn fremsendte høringssvar den 1. juli 2014, hvor de gør indsigelse mod projektforslaget. Høringssvaret blev sendt til kommentering hos Fjernvarme Fyn den 21. juni 2014. Bemærkninger fra Fjernvarme Fyn blev modtaget den 5. september 2014. De nye bemærkninger blev sendt til Naturgas Fyn den 17. september 2014, der responderede med kommentarer den 7. oktober og efter aftale med supplerende kommentarer den 22. oktober 2014. Gennemgang af projektforslaget og indkomne bemærkninger Stamoplysninger Projektansvarlig: Projektets navn Fjernvarme Fyn Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Cvr. Nr. 30174968 Kontaktperson Energidistrikt. Peer Andersen Varmeforsyningsområde Nr. Broby SV (fjernvarme) Side 2 af 11

Gennemgang af projektet Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen og omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Projektforslaget opfylder de formalle krav til indhold samt form som er angivet i projektbekendtgørelsens 21. Projektforslaget omfatter etableringen af en forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk på Stationsvej 14, Nr. Broby og ændring af den nuværende værende naturgasforsynede varmecentral fra primær varmekilde til kun forsyning i spidsbelastningssituationer. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af forbindelsesledningen er overslagsmæssigt opgjort til 15,1 mio. kr. ekskl. moms. Projektforslaget viser et samfundsøkonomisk overskud på 12,2 mio. kr. i 2012-priser eller 35 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Vurderingen af virksomhedsøkonomien i projektforslaget viser at nutidsværdien inklusiv scrap-værdi af projektet for forbindelsesledningen over 20 år er negativ, nemlig -1,3 mio. kr. For at opnå positiv virksomhedsøkonomi for Fjernvarme Fyn A/S er det derfor en forudsætning, at særskilt projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområdet ved konvertering af naturgasområder i Nr. Broby realiseres (Behandles i særskilt sag). Projektforslaget viser at de eksisterende fjernvarmeforbrugere i Nr. Broby over 20 år opnår en besparelse på 45 mio. kr. inkl. moms svarende til 37 %. I projektforslaget flyttes kraftvarmeproduktion fra kraftvarmeværket i Nr. Broby til Fynsværket. Emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) over 20 år er beregnet til ca. 119.000 ton i projektforslaget og ca. 75.000 ton i referencen svarende til de nuværende forhold. CO 2 -emissionen stiger således med ca. 44.000 ton. Dette skyldes, at CO 2 -emissionen er mindre ved den nuværende kraftvarmeproduktion på værket i Nr. Broby baseret på naturgas end på den kulbaserede kraftvarmeproduktion på Fynsværket. Gennemføres projektforslaget om konvertering af individuelt naturgas opvarmede ejendomme i Nr. Broby til fjernvarme baseret på kraftvarme opvejes forøgelsen af CO 2 emissionen delvis. På grund af indretningen af CO 2 -kvotesystemet, hvor centrale værker som Fynsværket er omfattet i modsætning til mindre decentrale værker som Nr. Broby og individuel opvarmning, vil flytningen af kraftvarmeproduktion fra Nr. Broby til Fynsværket, dog reelt føre til en reduktion af CO 2 -emissionen, idet mængden af CO 2 -kvoter ikke ændres. Gennemgang af de indkomne bemærkninger I høringen er der kommet bemærkninger fra Naturgas Fyn (1. juli 2014 med notat fra NIRAS dateret 30. juni 2014) Disse er kommenteret af Fjernvarme Fyn (5.september 2014) De nye kommentarer fra Fjernvarme Fyn er igen kommenteret af Naturgas Fyn (7. oktober 2014 og suppleret 22. oktober 2014 herunder notat fra NIRAS dateret 21. oktober 2014). Generelt fastholdes de tidligere høringssvar. Vattenfall har tilkendegivet, at de ikke har nogen bemærkninger (10. juni 2014). -- I det følgende er de enkelte punkter gennemgået med udgangspunkt i Naturgas Fyns høringssvar dog med nedenstående selvstændige punkt fra Fjernvarme Fyn. Er Naturgas Fyn høringsberettiget? Fjernvarme Fyn gør i kommentaren den 5. september 2014 gældende, at projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem fjernvarme- og naturgasområder. I henhold til bekendtgørelsen kan projekter for transmissionsledninger godkendes uanset områdeafgrænsningen. Det er således tvivlsomt om Naturgas Fyn er hørings- og klageberettiget. Side 3 af 11

I henhold til vejledningen om projektgodkendelse fremgår det: At de berørte parter er klageberettigede. Endvidere kan virksomheder have interesse i et projekt, hvis det f.eks. indebærer nye muligheder for virksomhedens energiaftag og -levering. De berørte parter i ved omstilling til/fra naturgasbaseret kraftvarme kan bl.a. være det regionale naturgasselskab/distributionsselskab. Idet varmeværket i Nr. Broby går fra naturgasbaseret kraftvarme, som den primære varmekilde til at kun at være i funktion ved spidsbelastning, finder kommunen at naturgasselskabet er en berørt part og dermed høringsberettiget. 1. Indledning Naturgas Fyn oplyser: At de har bedt NIRAS om at foretage en teknisk og økonomisk gennemgang af projektforslaget. 2. Resume 1. At projektforslaget forudsætter at 85 % af varmen leveres fra Fynsværkets blok 7. Vattenfall har fornylig kundgjort at den tages ud af drift hvorfor denne forudsætning ikke bør lægges til grund for projektet. 2. Projektforslaget forudsætter en for høj varmevirkningsgrad for Fynsværkets enheder. 3. Finder det usædvanligt, at varmeproduktionen i referencen finder sted på Nr. Brobys naturgasfyrende kraftvarmeenhed. Typisk ville det ske på naturgasfyrede kedler, når elprisen er lav. Fordelingen af forbruget af naturgas indikerer at ca. 25 % af varmeproduktion fandt sted uden el produktion (kedel). 4. Har ikke kunnet genskabe Fjernvarme Fyns beregninger. Især afgift og emissioner afviger væsentligt. Muligvis fordi der er byttet rundt mellem projekt og reference i bilag 2. 5. NIRAS har genberegnet projektet i egen modelleringsværktøj og har følgende resultater: - Ændrede emissioner reducerer projektfordel med ca. 2 mio. kr. - Afgiftsforvridningstab reducerer projektfordelen med 3 mio. kr. - Anvendes annuitetsbaseret afskrivning i stedet for lineær reduceres med 2. mio. kr. - Ændres varmevirkningsgraden på Fynsværket reduceres fordelen med ca. 5,4 mio. kr. - Omlægning af varmeproduktion til kedel i stedet for motor reduceres fordelen med ca. 8,4 mio. kr. - Forudsættes at halvdelen af kulforbruget i projektperioden konverteres til træflis reduceres fordelen ved projektet med ca. 13.4 mio. kr. - På den baggrund vurderes at projektets samfundsøkonomiske forudsætninger ikke er robuste og de miljømæssige fordele ved projektet bør belyses yderligere. - Det bemærkes at i virksomhedsøkonomien er indregnet er rådighedsbetaling på 0,5 mio. kr. som ophører i 2018 og derfor ikke bør indgå i beregninger i hele perioden. 1. Fjernvarme Fyn forventer ikke at Vattenfall får godkendt at tage blok 7 ud af drift i 2016. Ved udarbejdelse af et projektforslag skal der alene anvendes godkendte forhold og de forudsætninger som myndighederne har fastlagt. Reinvestering i levetidsforlængelse af blok 7 eller eventuel ombygning til biomasse er ikke relevant, da det er uafhængigt af dette projektforslag. Der henvises til Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomisk analyser på energiområdet om principper for fastsættelse af sunk cost. 2. At varmevirkningsgraden på Fynsværket tidligere er dokumenteret 3. At projektforslaget har anvendt en konservativ betragtning i forhold til fordelingen af kraftvarmeproduktion på Nr. Broby Varmeværk. Bemærkningen fra NIRAS er ikke korrekt. En øget brug af gaskedel vil faktisk forøge den samfundsøkonomiske fordel. Side 4 af 11

4. At der er forudsætningerne er forholdsvis detaljeret beskrevet i projektforslaget. I NIRAS s beregninger er der ikke nærmere redegjort for deres beregning. Fjernvarme Fyn kan derfor ikke forklare forskelen. 5. - At der er foretaget en korrektion af afgiftsberegningen, der reducerer projektfordelen med 0,9 mio. kr. - At projektforslaget har fulgt Energistyrelsens vejledning om at hvis der ikke er samme levetid på anlæg i projekt og reference kan der anvendes en simpel lineær afskrivning af anlægsinvesteringer. - Varmevirkningsgraden skal opgøres ud fra de faktiske tal for hver produktionsenhed. - Omlægning af varmeproduktion til kedel frem for motor forøger sen samfundsøkonomiske fordel med 0,8 mio. kr. - NIRAS kombinerede scenarium indeholder flere fejlberegninger. - At betragtningen, om at halvdelen af kulforbruget reduceres med træflis, er uden sammenhæng med projektet. - At det er korrekt at rådighedstilskuddet ophører; men der er andre tilskud som ikke er tidsbegrænset. Punkterne er en opsummering af nedenstående punkter og kommunens vurdering er anført under disse. Kommunen finder at en lineær afskrivning af anlægsinvesteringerne er en rimmelige beregningsmetode. 3 Tekniske anlæg 3.1. Varmebehov Refererer beregningen af varmetab og hov m.v. Gennemsnitsforbruget netto svarer til 20,8 MWh/år for de 332 tilsluttede brugere. Ingen bemærkninger. Taget til efterretning. 3.2. Virkningsgrad for fjernvarmeinstallationer At der benyttes et tab i brugerinstallationerne på 5 % i afsnit 12 og et varmetab på 2 % i fjernvarme installationer i afsnit 7,2. Anbefaler at der anvendes tab på 5 %. At der i den brugerøkonomiske eksempel er brugt 5 % for at tage udgangspunkt i en konservativ forudsætning og ikke det mest realistiske. Fjernvarme Fyn finder at der bør regnes med et tab på 2 % som det mest realistiske gennemsnitsniveau. Den samfundsøkonomiske beregning er i øvrigt upåvirket af det forudsatte tab i brugerinstallationerne idet det nuværende bruttoforbrug der er udgangspunkt for beregningerne er inklusive tab. At projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger Side 5 af 11

3.3. Energibesparelse Der er indgået aftale mellem landets net selskaber og Energiministeriet om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne. Aftalen er revideret i 2013 med forøgelse af besparelsesmålet. Det må således forventes at energiforbruget falder markant de kommende år. Derfor anbefales at belyse et senarie hvor energibesparelser øges fra 1 % om året til 2 %. At der ikkekan sættes lighedstegn mellem energiselskabernes energispareforpligtigelser og den fremtidige reduktion i den eksisterende boligmasse. Henviser til Energistyrelsens (COWI) rapport fra januar 2014 hvor der fremgår at der regnes med en varmebesparelse på 0,75 % pr. år i eksisterende bygninger. I øvrigt anføres at der i Varmeplan Danmark 2010 forudsættes, at den beregnede energiramme i nye huse overholdes. Dette viser sig ikke at være korrekt ud fra de målte værdier. Nye huse bruger mere energi end forudsat. Konklusionen er at behovet for komfort i boliger øger energiforbruget uanset Energistyrelsens initiativer. Fjernvarme Fyn anbefaler derfor, at besparelsen reduceres til 0,75 % om året. At projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger. Det er svært at vurdere præcist hvor store besparelser der vil blive realiseret. Faktum er at de største reduktioner har fundet sted i industrien og distributionssystemet. Derfor et det usikkert om reduktionen vil blive mere end 1 % om året. 4. Samfundsøkonomisk analyse Fjernvarme Fyn oplyser, at der er foretaget en korrektion i beregning af afgiftsforvridningstabet. Dels er beregningerne omregnet til 2012-prisniveau i stedet for 2014-prisniveau. Dels er der i den oprindelige beregning ikke taget højde for, at det decentrale varmeværk i Nr. Broby ikke er kvoteomfattet og derfor skal betale CO 2 - afgift af hele naturgasforbruget. Det samfundsøkonomiske overskud reduceres derved med 892.000 kr. i forhold til den oprindelige beregning. At projektforslaget dermed har et samfundsøkonomisk fordel på 12,2 mio. kr. 4.1 Produktion i referencen At der i referencescenariet forudsættes at det eksisterende kraftvarmeværk producerer fjernvarmen. I sidste varmesæson var ca. 15 % af naturgasforbruget på naturgasfyrede kedel. Svarende til ca. 25-30 % af varmeproduktionen skete på naturgaskedel og ikke på kraftvarmeværket. Det anbefales at belyse en forudsætning om, at 30 % af årsproduktionen sker på naturgasfyrede kedler. Omlægningen af 30 % af varmeproduktionen i referencen fra kraftvarme til gaskedel vil forøge den samfundsøkonomiske overskud med 880.000 kr. Dette endda under forudsætning af en meget høj virkningsgrad på 103 % på gaskedlen. Kraftvarmeproduktion på gasmotor frem for gaskedel er fordelagtig pga. at priserne på el er ca. 50 % højere end naturgaspriser an værk i Energistyrelsens brændselsprisforudsætninger. Side 6 af 11

At Fjernvarme Fyns supplerende beregninger viser at der ved en forskydning fra kraftvarme til gaskedel ikke sker en forringelse af den samfundsøkonomiske fordel. 4.2. Fynsværkets blok 7 At projektforslaget forudsætter at 85 % af varmen leveres fra Fynsværkets blok 7. Vattenfall har fornylig meddelt at blok 7 udtages af drift, idet forsat drift vil kræve væsentlige investeringer. På den baggrund mener Naturgas Fyn at projektets robusthed i forhold til varmeforsyning fra Fynværkets blok 7 bør belyses ud fra: - en levetidsforlængelse, hvor en forholdsvis andel af investeringen bør indgå i projektforslaget. - En omlægning til biomasse i medfør af Regeringens energistrategi, der foreskriver fossilfri el- og varmeproduktion i 2030. - Bortfald af blok 7. Der anføres at total brændselsomlægning til træflis vil fordoble projektets brændselsudgift og dermed halvere det samfundsøkonomiske overskud. Fjernvarme Fyn forventer ikke at Vattenfall får godkendt ansøgning om at tage blok 7 ud af drift i 2016. Ved udarbejdelse af projektforslag skal grundlaget alene være godkendte projekter og forudsætninger, som myndighederne har fastlagt. Reinvestering i levetidsforlængelse af blok 7 er ikke relevant, da det er uafhængigt af dette projektforslag. Der henvises til Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomisk analyser på energiområdet om principper for fastsættelse af sunk cost. Der er ikke planlagt omstilling af Fynsværkets blok 7 til biomasefyring. Det kan derfor ikke lægges til grund for den samfundsøkonomiske analyse. Såfremt udfasningen af fossile brændsler skal analyseres skal udfasningen af naturgas også kapitaliseres og medtages i en analyse. Fjernvarme Fyn mener at sådanne analyser ligger uden for rammerne af et projektforslag. At det kun er besluttede forudsætninger der kan lægges til grund for projektforslaget. Dog kan der i alternativer medtages relevante senarier. I dette tilfælde vurderes, at de forskellige scenarier for Fynsværkets og Fjernvarme Fyns varmeforsyning er så usikre, at grundlaget skal være de nuværende godkendte forhold. Vurderingen af den overordnede energiplanlægning, herunder varmeforsyning, varetages af den strategiske energiplanlægning og indgår ikke i de konkrette projektforslag før der er truffet egentlige afgørelser. 4.3. Kraftvarmefordel Finder ikke at de anførte varmevirkningsgrader for Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg på henholdsvis 322 % og 174 % kan anvendes idet præmisserne er at el som ikke produceres på Fynsværket eller ville produceres som separat el produktion (uden samtidig varmeproduktion) på kulfyrede kondenselværker. Dette er ikke længere tilfældet i Danmark. Andelen af separat el produktion har været faldene over de senere år og udgjorde i 2012 ca. 17 % af den samlede el produktion og 33 % af den samlede termiske el produktion. Ændres varmevirkningsgraden til 125 % svarende til Energinets.dk s grundlag for miljømærkning af el i Danmark vil projektets samfundsøkonomiske fordel være udfordret. Side 7 af 11

Varmevirkningsgraden på Fynsværket er tidligere dokumenterer og oplyst i brev af 1. maj 21013 i forbindelse med behandling af andre projektforslag. Bl.a. har Naturgas Fyn fået kendskab til det i projektforslag for Søndersø, hvor de ikke har påklaget godkendelse. Anvendelsen af en virkningsgrad på 125 % er ikke saglig og teknisk begrundet. Energinet anvender 125 % metoden til at fastlægge skattemæssige forhold. Samtid bruger de også 200 % metoden. Varmevirkningsgraden skal opgøres for hver enkelt produktionsenhed, som det er tilfældet med Vattenfalls opgørelse. Vattenfall har opgjort virkningsgraden efter merbrændselsprincippet som er en almindelig anerkendt metode til fordeling af brændsel mellem el- og varme ved kombineret produktion. Til kommentaren om faldende andel af kondensproduktion i takt med en stigning i el-produktion med vindkraft henviser Fjernvarme Fyn til, at det ikke er et argument, fordi den marginale el-produktion ikke stadigvæk i langt de fleste timer er kondensproduktion. For at komme ud over diskussionen om allokering af brændselsforbrug mellem el og varme er der fremsendt beregning på alternativt Fjernvarme Fyn anfører som alternativ en beregning på produktion på Fynsværkets blok 7 og 8 som modtryksdrift og produktionen på kraftvarmeanlægget i Nr. Broby. Dvs. en samlet brændselsforbrug til produktionen uden at fordele mellem el og varme. Alternativerne beregnes ud fra kendskab til værkets el- og varmevirkningsgrader i modtryksdrift. Netto-omkostninger til brændsel opgøres som den samlede forbrug fratrukket værdien af el-produktionen. Resultatet af beregningerne er et større samfundsøkonomiske overskud på ca. 4,8 mio. kr., end ved at anvende Vattenfalls opgørelse af virkningsgrader. (Samfundsøkonomisk overskud på 17,0 mio. kr. mod 12.2 mio. kr.) Som yderligere kommentar til beregningen oplyses at anvendes der u-vægtede el-priser i stedet for de forbrugs-vægtede Nord Pool el-priser vil det samfundsøkonomiske overskud være 13,0 mio. kr. Det vil sige 0,8 mio. kr. større, end ved at anvende Vattenfalls opgørelse. Vattenfalls oplysninger har tidligere været accepteret som grundlag for beregninger (projektforslag for Rolfsted/Ferritslev) og der ses ikke ændringer i forhold til dette. Fjernvarme Fyns supplerende beregninger viser desuden, at projektet hviler på et realistisk grundlag. 4.4. Omkostninger for emissioner At omkostningerne for CO2/CH4/N2O angives i tabel 4 til henholdsvis 2,9 mio. kr. og 9,9 mio. kr. for henholdsvis projektforslaget og referencen. Det passer ikke sammen med tabel 3 hvor projektforslaget udleder 1,5 gange så mange CO2-ækvivalenter som referencen. Årsagen kan være, at der er byttet rundt på emissionerne for el for projekt og reference. Det undrer at afgiftsforvridningen i projektet er den samme som i referencen set i lyset af at projektsenariet bruger 2,5 gange mindre brændsel. NIRAS genberegning viser en afgiftsforvridningseffekt på 5,5 mio. kr. i referencen og 2,5 mio. kr. i projektet mod henholdsvis 6,5 mio. og 6,6 i projektforslaget. Det anbefales at udspecificere afgiftsberegningen og eventuelt genberegne miljøeffekterne, hvis ombytningen har betydning i de samfundsøkonomiske beregninger. At der skal skelnes mellem opgørelse af CO 2 -emissioner og CO 2 -omkostninger. Når der er højere CO 2 -omkosninger i reference end i projektforslaget selv om der er større CO 2 -emission skyldes det at CO 2 -omkostningerne knytter sig til brændselsforbruget og ikke til ændringer i el-produktionen. Side 8 af 11

Omkostningerne til CO 2 -emission fra el-produktionen er indeholdt i el-prisen og skal derfor ikke medregnes igen. I projektet er CO 2 -emission fra den reducerede el-produktion opgjort som kul-kondensproduktion (Fynsværket). Derfor er CO 2 -emissionen større i projektet end i referencen. Der er dog et mindre brændselsforbrug, da der ikke medgår brændsel til el-produktion i projektet. I referencen indgår brændsel til el-produktion i Nr. Broby. CO 2 -emissionen er derfor en omkostning, hvorfor der er større CO 2 -omkostninger i referencen end i projektet. Til gengæld trækkes indtægten for el-salg fra brændselsudgiften, da CO 2 -omkostningen er indeholdt i el-indtægten. I den alternative beregning under pkt. 4.3 vises effekten af metoden ved ren kraftvarmeproduktion. I den beregning er CO 2 -omkostningerne i projektet en del større end i projektet. Det skyldes at der medgår kul til både el- og varmeproduktion. Til gengæld er netto-brændselsudgifterne negativ da indtægten til elproduktion er trukket fra brutto-brændselsudgiften. Til afgiftsforvridningstabet anføre Fjernvarme Fyn at når den er i samme størrelsesorden skyldes det at kun brændsel der medgår til varmeproduktion der er belagt med energiafgift. Desuden anvendes en afgiftsmæssig varmevirkningsgrad på 120 % (V- formlen) hvilket betyder at der betales energiafgift af ca. den samme mængde brændsel. I øvrigt henvises til pkt. 4, hvor der er korrigeret på beregningen af afgiftsforvridningseffekten. At projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger. 4.5. opsummering Opsummerer det ovenstående i en tabel. Resultat Fjernvarme Fyn Resultat NIRAS Resultat med nye forudsætninger %-afvigelse Hovedresultat 13.056 5.739-56 30% på kedel i reference 5.739-2.681-147 125 % varmevirkningsgrad 5.739 346-94 på kul NIRAS 5.739-8.075-241 Træ flis 5.739-7.697-234 Fjernvarme Fyn har i det ovenstående søgt at dokumentere og forklare der gennemførte samfundsøkonomiske beregninger. Det er ikke klart hvordan NIRAS er nået frem til de afvigende resultater Afgiftsforvridningstabet kan i projektet ikke være mindre end halvdelen af tabet i referencen da afgiftsberegningen primært er på varmeproduktionen, som er ens og opgøres med samme afgiftsmæssige varmevirkningsgrad. CO 2- omkostningerne i både i projekt og reference opgjort som CO 2 -emissionen fra brændsler gange CO 2 - prisen. Der er anvendt Energistyrelsens emissionsfaktorer til beregningen. Forvirringen skyldes tilsyneladende at der i projektet er beregnet CO 2 -emission fra en reduceret el-produktion. I modsætning til NIRAS beregning på en omlægning af 30 % af varmeproduktionen fra kraftvarme til gaskedel vil reducere det samfundsøkonomiske overskud med 8,8 mio. kr. har Fjernvarme Fyn beregnet dette til en forøgelse af overskuddet med 0,8 mio. kr. Grunden er at priserne på el er ca 50 % højere end naturgaspriser an værk i Energistyrelsens seneste brændselsforudsætning. Side 9 af 11

Til NIRAS s beregning med varmevirkningsgrad på 125 % på Fynsværket mener Fjernvarme Fyn ikke det kan anerkendes som vilkår. Det er forholdene på værkset som fremgår af Vattenfalls oplysninger der skal anvendes. Den alternative beregning med modtryksdrift på værkerne viser desuden også en forøget samfundsøkonomisk overskud. Beregningen med anvendelse af træflis i stedet for kul på Fynsværket blok 7 er irrelevant da der ikke er planlagt omstilling til biomassefyring. Endelig har NIRAS beregnet et scenarium som tilsyneladende er en kombination af 125 % varmevirkningsgrad på Fynsværket og 30 % varmeproduktion på kedelanlæg i referencen. Hvilket giver et samfundsøkonomisk underskud på 8,1 mio. kr. Fjernvarme Fyn er uenige i forudsætningerne og har i det ovenstående forsøgt at dokumentere at NIRAS beregninger er fejlbehæftede. At de enkelte punkter er gennemgået i ovenstående. Konklusionen er at projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger. For flere af punkterne er det et skøn om der skal benyttes en type beregning eller en anden. Samlet set vurderer Faaborg Midtfyn Kommune at projektforslaget har en god samfundsøkonomisk overskud. 5. Virksomhedsøkonomi Der er indregnet en rådighedsbetaling på 0,5 mio. kr./år som ophører i 2018 og derfor ikke bør indgå i beregninger i hele perioden øvrigt bør bilag 4 have 2014 som start år, hvilket reducere rådighedsbetalingen med 1 år. Det er korrekt at rådighedsbeløb i form af grundbeløb udløber. Nr. Broby Varmeværk modtager derudover elproduktionstilskud og CO 2 -kompensaton uafhængigt af el-produktionens størrelse. Disse tilskud er ikke tisbegrænset og udgør til sammen mere end 0,5 mio. kr./år Tages til efterretning. Side 10 af 11

Afgørelse og tilladelsens vilkår: Teknik og Miljøudvalget har på deres møde den 18. november 2014 besluttet at godkende det fremsendte projektforslag i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 Projektforslaget om etablering af transmissionsledning m.v. kan således gennemføres. Klagevejledning Afgørelen kan påklages til Energiklagenævnet Klage kan sende pr. post til postadressen Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller sendes pr. e-mail til ekn@ekn.dk, eller sendes pr. telefax til 33955799 eller afleveres på Energiklagenævnets kontor i kontortiden på besøgsadressen Linnésgade 18, 3. sal, København K. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til 31 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Inden for klagefristen på 4 uger samt efter at en evt. klage er indgivet, vil påbegyndelse af projektet være på projektansøgeres eget ansvar. Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene før den endelige administrative afgørelse (Energiklagenævnet) foreligger Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. -- Bilag: 1. Projektforslag maj 2014 2. Høringssvar fra Naturgas Fyn 1. juli 2014 (Notat af 30. juni 2014 fra NIRAS) 3. Bemærkninger fra Fjernvarme Fyn af 5. september 2014 til høringssvar fra Naturgas Fyn 4. Kommentarer fra Naturgas Fyn 7. oktober 2014, suppleret 22. oktober (Notat af 21. oktober fra NIRAS) til Fjernevarme Fyns bemærkninger. Side 11 af 11