Godkendelse af projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområde Nr. Broby

Transkript

1 Godkendelse af projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområde Nr. Broby Plan og kultur Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf Fax Dato: 10.december 2014 Sagsid P Kontakt Helge Müller Dir. tlf mail: Side 1 af 12

2 Godkendelse af Projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområde Nr. Broby Sagsfremstilling Fjernvarme Fyn A/S har fremsendt et projektforslag om ændring af kollektiv varmeforsyning fra naturgasområde til fjernvarmeområde i Nr. Broby. Projektforslaget omfatter etablering af et fjernvarmedistributionsnet og tilslutning af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarmen i Nr. Broby. Projektforslaget forudsætter, at særskilt projektforslag for etablering af forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk gennemføres. Fjernvarme Fyn har fremsendt projektforslaget den 13. maj 2014 til Faaborg-Midtfyn Kommune som varmemyndighed, med henblik på godkendelse i overensstemmelse med varmeforsyningsloven (lovbekt af 14. december 2011) og projektbekendtgørelsen (bekt. 374 af 15. april 2013). Projektforslagets samfundsøkonomiske analyse er baseret på Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra oktober 2012 med justeringer juni Teknik og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 20. maj 2014 at sende projektforslaget i høring hos berørte parter. Projektforslaget blev sendt til Vattenfall A/S, Naturgas Fyn, Fjernvarme Fyn, Nr. Broby Varmeværk og Odense Kommune. Høringsperioden var fra den 2. juni til den 1. juli Naturgas Fyn fremsendte høringssvar den 1. juli 2014, hvor de gør indsigelse mod projektforslaget. Høringssvaret blev sendt til kommentering hos Fjernvarme Fyn den 21. juni Bemærkninger fra Fjernvarme Fyn blev modtaget den 5. september De nye bemærkninger blev sendt til Naturgas Fyn den 17. september 2014, der responderede med kommentarer den 7. oktober og efter aftale med supplerende kommentarer den 22. oktober Gennemgang af projektforslaget og indkomne bemærkninger Stamoplysninger Projektansvarlig: Projektets navn Fjernvarme Fyn Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Cvr. nr Kontaktperson Peer Andersen Energidistrikter Varmeforsyningsområde Nr. Broby V, Nr. Broby (Naturgas) og Nr. Broby SV (fjernvarme) Ændres til Varmeforsyningsområde Nr. Broby Gennemgang af projektet Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen og omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Projektforslaget opfylder de formalle krav til indhold samt form som er angivet i projektbekendtgørelsens 21. Projektforslaget omfatter etablering af et fjernvarme distributionsnet og tilslutning af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarmen i Nr. Broby. I alt fjernvarmeforsyning af 212 ejendomme svarende til ca m 2 opvarmet areal. Side 2 af 12

3 Projektforslaget forudsætter, at særskilt projektforslag for etablering af forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk gennemføres. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributions- og stikledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 10,3 mio. kr. og 3,2 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby giver et samfundsøkonomisk overskud på 15,5 mio. kr. kr. i 2012-priser eller 42 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er 10,7 mio. kr. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår forbrugerne i projektforslaget for Nr. Broby en besparelse på 10,2 mio. kr. inkl. moms svarende til 13,4 %. Konverteringen af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarme giver en reduktion af CO 2 emissionen på ton over 20 år svarende til 61 %. Gennemgang af de indkomne bemærkninger I høringen er der kommet bemærkninger fra Naturgas Fyn (1. juli 2014 med notat fra NIRAS) Disse er kommenteret af Fjernvarme Fyn (5.september 2014) De nye kommentarer fra Fjernvarme Fyn er igen kommenteret af Naturgas Fyn (7. oktober 2014 og suppleret 22. oktober 2014 herunder notat fra NIRAS dateret 21. oktober 2014). Generelt fastholdes de tidligere høringssvar. Vattenfall har tilkendegivet at de ikke har nogen bemærkninger (10. juni 2014). -- I det følgende er de enkelte punkter gennemgået med udgangspunkt i Naturgas Fyns høringssvar. 1. Indledning Naturgas Fyn oplyser: At de har bedt NIRAS om at foretage en teknisk og økonomisk gennemgang af projektforslaget. Naturgas Fyn bemærker: I den efterfølgende kommentering, at der i de fleste tilfælde kan opsættes forskellige forudsætninger som fører til forskellige samfundsøkonomiske beregninger. Der foreligger ikke officielle retningslinjer for disse, hvorfor det må være op til varmeplanmyndigheden at beslutte, hvor robust projektets samfundsøkonomi er. 2. Resume 1. At projektforslaget forudsætter at 85 % af varmen leveres fra Fynsværkets blok 7. Vattenfall har fornylig kundgjort at den tages ud af drift hvorfor denne forudsætning ikke bør lægges til grund for projektet. Side 3 af 12

4 2. Projektforslaget forudsætter en for høj varmevirkningsgrad for Fynsværkets enheder. 3. Forudsætninger om varmebehov og driftsudgift er væsentlig højere end de nuværende gaskunders registrerede forbrug. 4. Projektets nettab er særdeles lavt, hvis ikke det er et lavtemperatursystem. 5. At der forudsættes at oliefyr erstattes med oliefyr. Dette er ikke tilladt efter NIRAS har genberegnet projektet i egen modelleringsværktøj og har følgende resultater: - Ændres varmevirkningsgraden på Fynsværket reduceres fordelen med 5,2 mio. kr. - Reduktion af varmebehovet med 20 % så det svarer til nuværende forbrug reduceres projektfordelen med 5,6 mio. kr. - Forudsættes at oliefyr erstattes med naturgasfyr reduceres fordelen ved projektet med 2,7 mio. kr. Ud fra det bliver projektfordelen reduceret fra 15.5 mio. kr. til -3.9 mio. kr. 7. Forudsætte halvdelen af kulforbruget på Fynsværket erstattse med træflis reduceres projektfordelen med 7,1 mio. kr. Forøges nettabet til 15 % bliver referencen godt 3 mio. kr. mere fordelagtig end projektet. På ovenstående baggrund vurderes at projektforslaget ikke er robust i forhold til de samfundsøkonomiske beregninger. Især på baggrund af fremtiden for blok 7 på Fynsværket. 8. Til virksomhedsøkonomien bemærkes at kompensation til Naturgas Fyn for frakoblede kunder på 0,9 mio. kr. ikke er indregnet. At der bør bemærkes at brugerøkonomien bliver væsentlig forbedret ved konvertering til fjernvarme. 1. Fjernvarme Fyn forventer ikke at Vattenfall får godkendt at tage blok 7 ud af drift i Ved udarbejdelse af et projektforslag skal der alene anvendes godkendte forhold og de forudsætninger som myndighederne har fastlagt. Reinvestering i levetidsforlængelse af blok 7 eller eventuel ombygning til biomasse er ikke relevant, da det er uafhængigt af dette projektforslag. Der henvises til Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomisk analyser på energiområdet om principper for fastsættelse af sunk cost. 2. At varmevirkningsgraden på Fynsværket tidligere er dokumenteret og oplyst af Vattenfall. Der henvises til pkt dertil kan tilføjes at el- og varmeproduktion sker med høj virkningsgrad fordi der er et stort bagvedliggende fjernvarmenet, akkumuleringskapacitet og fleksible omstillingsmuligheder. Det er den eneste kendte teknologi til lagring af overskydende el-produktion i Danmark. 3. At projektforslagets opgør varmebehov ud fra SBI-tal for nettovarmebehov i bygninger hvilket ligger væsentlig over naturgassalget i området. Der henvises til pkt Driftsudgifterne er fremkommet ved at sammenligne med servicekontrakter for naturgasselskaberne HNG og DONG. Servicekontrakt, reservedelsforsikring og el-forbrug er henholdsvis kr. og kr. pr. år. 4. At det beregnede nettab følger de anvendte rørtyper og varmebehovet. Der henvises til pkt Det er forkert at antage at alle oliekedler konteres til naturgas fordi der ikke længere må installeres nye oliekedler. Der henvises til pkt For så vidt angår NIRAS følsomhedsanalyser henvises til bemærkninger under afsnit 3 og 4. NIRAS har gennemført en beregning hvor samtlige forudsætninger er ændret til den kritiske side for projektforslaget (worst case scenarie) og derved reducere den samfundsøkonomiske overskud på 15,5 mio. kr. til et minus på 3,9 mio. kr. Forudsætningerne herfor er ikke klare og opsummeringen er ikke realistisk under nogen omstændigheder. Side 4 af 12

5 7. Ideen om forøgelse af nettab og ændring af halvdelen af kulforbruget på Fynsværket til biomasse er uden dokumentation. Skal ændringen af brændselsforbruget til biomassse give mening skal naturgas også reduceres svarende til de overordnede politiker om udfasning af de fossile brændsler. Der er i fremtiden ikke tanker om at naturgas skal bruges til andet end transport og procesvarme. Usikkerheden om forsyningssituationen skulle også medtages. Sådanne hypoteser hører ikke hjemme i behandlingen af et projektforslag. 8. Det er korrekt at kompensationsbetaling til Naturgas Fyn ikke er indregnet. Det er en mangel. 6. Naturgas Fyn har ikke beregnet et worst case scenarie. Der er belyst et scenarie hvor 3 væsentlige forudsætninger ændres for at illustrere effekten af at justere enkelte forudsætninger Punkterne er en opsummering af nedenstående punkter og kommunens vurdering er anført under disse. 3 Tekniske anlæg 3.1. Varmebehov Projektforslaget anfører nettovarmebehovet til MWh/år. Data fra Naturgas Fyn (gennemsnit i 4 år) angiver et nettovarmebehov for samtlige gaskunder i området til MWh/år. Med en korrektion i forhold til normalgradsdage vil nettobehovet være MWh/år. Projektforslaget vurderes således naturgaskundernes varmebehov ca. 38 % over det faktiske forbrug. Nettovarmebehovet er opgjort ud fra tal fra oplysninger i BBR-registeret om bygningernes opvarmede areal, opførelses år og anvendelse. Energistyrelsens energistatistik fra 2010 angiver tilsvarende varmebehov. Energiklagenævnet har i forbindelse med projektforslag for Holmstrup afvist klage med tilsvarende bemærkninger fra Naturgas Fyn. Fjernvarme Fyn har erfaring for at store andele af ejendomme med naturgas har supplerende opvarmning i for af brændeovn m.v. Energistyrelsens konsulent har tidligere angivet at varmebehovet skal opgøres på basis af boligernes samlede varmebehov og ikke på basis af det nuværende naturgasforbrug, hvis det er betydelig lavere. Bilag C i projektforslaget afspejler ikke de nyeste tal i SBI-rapporten og værdierne i rapporten er angivet før energibesparelser. NIRAS anbefaler at der tilstræbes at anvende det faktiske varmegrundlag. Det vurderes at Energiklagenævnets afgørelse stadig er retvisende og det er realistiske tal, som er brugt i beregningen af varmeforbruget i projektforslaget Antagelser omkring oliefyr At der i bilag E er en stigning i olieforbruget fra GJ til GJ samtidig med at der anføres en generel reduktion i varmeforbruget på 1 %. Det betyder at der må ske en stigning i antallet der fyrer med olie og det er ikke realistisk, da der er forbud mod nye oliefyr fra Der må i stedet forventes at oliefyrene bliver udskiftes løbende. Det vil sige at olieforbruget bør falde. Side 5 af 12

6 I referencen bør forudsættes, at der vælges naturgasfyr, ved udskiftning af oliefyr hvilket vil reducere omkostninger og emissioner i referencen. Der er i referencen forudsat konstant fordeling af individuelle opvarmningsformer i beregningsperioden. NIRAS mener, at der bør forudsættes, at alle oliekedler konteres til naturgas over de 20 år. Oliefyr vil ikke udelukkende konverteres til gaskedler. Kunderne vil vælge den privatøkonomiske mest fordelagtige løsning dvs. hvis fjernvarme ikke er tilgængeligt så tillige jordvarme/varmepumper og/eller træpillefyr. Uanset hvilken alternativ opvarmningsform, der eventuelt konverteres til fra oliekedel, vil det kræve merinvesteringer i forhold til de indregnede omkostninger i referencen i den samfundsøkonomiske beregning. Såfremt der konverteres til naturgas vil den fastsatte reinvestering i installationer på kr. langt fra dække de reelle omkostninger, der er langt større end ved udskiftning af en eksisterende kedel. Kontering fra olie til gas omfatter således etablering af ny gasstikledning, målerinstallation, sløjfning af oletank m.v. Fjernvarme Fyn opstiller beregning der giver en samlet udgift på kr. ved konvertering af oliekedel til naturgasfyr. I projektområdet er der 68 ejendomme med oliefyr. Såfremt at alle konterer til naturgas over 20 år vil det reducere projektforslagets samfundsøkonomiske overskud med 2,0 mio. kr. og ikke 2,8 mio. kr. som beregnet af NIRAS i oversigten i Det anses dog ikke et realistisk senarie at alle konverterer til naturgas, når der findes brugerøkonomisk mere attraktive alternativer. Forskellen beror på forskellig prisforudsætninger. Fjernvarme Fyns betragtninger om konverteringstakten vurderes at være realistisk, om end der vil være ejendomme der ikke tilslutter sig kollektiv varmeforsyning. Ud fra dette vil den samfundsmæssige reduktion dermed være af mindre betydning for det samlede projekt Energibesparelser Der er indgået aftale mellem landets net selskaber og Energiministeriet om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne. Aftalen er revideret i 2013 med forøgelse af besparelsesmålet. Det må således forventes at energiforbruget falder markant de kommende år. Derfor anbefales at belyse et senarie hvor energibesparelser øges fra 1 % om året til 2 %. Antagelser om energisparekravene har være behandlet ved stort set samtlige projektforslag som Fjernvarme Fyn har fremsendt og fået godkendt. Kravet gælder det samlede varmemarked og ikke hver enkelt bolig. En reduktion af varmekravet med 2 % pr. år vil svare til en trediedel over 20 år hvilket ikke er realistisk. Konteringen til fjernvarme fra naturgas, oliefyr Side 6 af 12

7 og elvarme vil indebære en energibesparelse. Fjernvarme Fyn har stor succes med at realisere energibesparelser ved virksomheder og i eget net og er i forvejen langt foran de stillede mål. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem energiselskabernes energispareforpligtigelser og den fremtidige reduktion i den eksisterende boligmasse. Henviser til Energistyrelsens (COWI) rapport fra januar 2014 hvor der fremgår at der regnes med en varmebesparelse på 0,75 % pr. år i eksisterende bygninger. Fjernvarme Fyn anbefaler derfor, at besparelsen reduceres til 0,75 % om året. Der kan også stilles spørgsmål ved om det kan betale sig at energirenovere ældre huse. Nogle beregninger viser en lang tilbagebetalingstid. I Varmeplan Danmark er det en samfundsøkonomisk beregning at det heller ikke kan betale sig at bygge nye lavenergihuse inden for fjernvarmeområder. I øvrigt anførers desuden at der i Varmeplan Danmark 2010 forudsættes at den beregnede energiramme i nye huse overholdes. Dette viser sig ikke at være korrekt ud fra de målte værdier. Nye huse bruger mere energi end forudsat. Konklusionen er at behovet for komfort i boliger øger energiforbruget uanset Energistyrelsens initiativer. Konstaterer at NIRAS foreslår et senarie med 2 % besparelse pr år og Fjernvarme Fyn foreslår 0,75 %. At projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger. Det er svært at vurdere præcist hvor store besparelser der vil blive realiseret. Faktum er at de største reduktioner har fundet sted i industrien og distributionssystemet. Derfor et det usikkert om reduktionen vil blive mere end 1 % om året. 4. Samfundsøkonomisk analyse 4.1. Varmetab i fjernvarmenet At der i projektforslaget angives et samlet varmetab svarende til 11 % i det fuldt udbyggede senarie. Detaljerne omkring de nye fjernvarmeledninger er begrænsede. Der nævnes kun længder og at diameteren for hovedledningerne er mellem 20 og 100 cm. Beregning i Logstor calculator fås et varmetab der er mellem 14 og 93 % mere end i projektforslaget. (Beregnet på henholdsvis en dimension på 20 cm og 100 cm) NIRAS anlægger forkerte forudsætninger for beregning afledningstab. Der er ikke anvendt dimensioner på 20 cm og 100 cm!. Ligesom der ikke er anvendt standard ledninger. Der anvendes ikke standardrør (enkeltrør med standard isolering). Ledningsnettet udlægges med serie 3 rør isolerede twinrør for hovedledninger og serie 4 twinrør til stikledninger, det giver væsentlig lavere ledningstab. Som standard anvendes stikledninger med dimensionen DN15 og til en del ejendomme DN12. Den rette dimension giver et væsentlig lavere ledningstab Nettabet fra skitseprojektets 5 km hovedledning samt stikledninger fremgår af tabel. Det bemærkes at distributionsnettet også omfatter 2,1 km DN125 hovedledning gennem Nr. Broby som er en del af projektforslaget for forbindelsesledningen til Odense og derfor ikke indgår i dette projektforslag. Side 7 af 12

8 Distributionsnet Dimension m W/m MWh/år DN ,09 44 DN ,53 47 DN ,33 52 DN ,74 61 DN ,42 59 DN DN ,3 38 DN ,1 38 Stikledninger Ø16/DN , Varmetab i alt 632 Varmetabet er beregnet ud fra de valgte rørtyper ved beregningsprogram fra Logstor A/S. er er forudsat en gennemsnitlig frem og returtemperatur på 70/40 grader C. For stikledninger 50/40 grader C. I den samfundsøkonomiske beregning øges varmetabet i takt med udbygningen. At Fjernvarme Fyn har redgjort for det beregnede varmetab. Projektforslaget hviler på realistiske vurderinger af tab Generelt om de samfundsøkonomiske beregninger Overordnet set stemmer NIRAS s modellering overens med tallene fra Fjernvarme Fyn. Dog er der en afvigelse på afgiftsforvridningseffekten for investeringen på ca. 1 %. Fjernvarme Fyn oplyser at der er foretaget en korrektion i beregning af afgiftsforvridningstabet. Dels er beregningerne omregnet til 2012-prisniveau i stedet for 2014-prisniveau. Dels er der i den oprindelige beregning ikke taget højde for at det decentrale varmeværk i Nr. Broby ikke er kvoteomfattet og derfor skal betale CO 2 - afgift af hele naturgasforbruget. Det samfundsøkonomiske overskud ændres dog ikke nævneværdigt i i forhold til den oprindelige beregning. ( kr.). NIRAS havde taget udgangspunkt i det maginale brændselsforbrug i henhold til projektforslaget (322% i gennemsnit) og Fjernvarme Fyn i en afgiftsmæssig varmevirkningsgrad på 120 %. Hermed kan de anførte forskelle i afgiftsforvridnigseffekt forklares. At forskellen på afgiftsforvridningseffekten ikke har væsentlig betydning for den samfundsøkonomisk fordel på 15,5 mio. kr. Side 8 af 12

9 4.3. Følsomhedsberegninger At nedstående følsomhedsberegninger tager udgangspunkt i afgiftsforvridningseffekten oplyst fra Fjernvarme Fyn Ændret varmevirkningsgrad for Fynsværket At Fjernvarme Fyn anvender en varmevirkningsgrad på 322 %. Konsekvensen af at ændre varmevirkningsgraden til 125 % fordobler nettoomkostningen til brændsel (kul). Samlet set øges omkostningen med ca. 7 mio. kr. idet der også pålægges yderligere omkostninger med den øgede emission. Vattenfall har opgjort varmevirkningsgraden efter det såkaldte merbrændselsprincip, som er en almindlig anerkendt metode til fordeling af brændsel mellem el- og varme ved kombineret produktion Anvendelsen af en virkningsgrad på 125 % er uden sammenhæng med den fysiske funktion af værket og kan ikke anvendes i en samfundsmæssig analyse. Som alternativ til Vattenfalls opgjorte varmevirkningsgrader har Fjernvarme Fyn en beregning på produktion på Fynsværkets blok 7 og 8 som modtryksdrift og produktionen på kraftvarmeanlægget i Nr. Broby. Dvs. en samlet brændselsforbrug til produktionen uden at fordele mellem el- og varmesiden. Alternativerne beregnes ud fra kendskab til værkets el- og varmevirkningsgrader i modtryksdrift. Nettoomkostninger til brændsel opgøres som den samlede forbrug fratrukket værdien af el-produktionen. Resultatet af denne analyse er en næsten uændret samfundsmæssigt overskud (+ 0,2 mio. kr.). Der er anvendt såkaldt uvægtede Nord Pool elpriser. Såfremt kraftvarmeproduktionen kan optimeres således at der kan opnås en elpris over gennemsnit for alle døgnets timer kan der anvendes forbrugsvægtede Nord Pool elpriser i Energistyrelsens prisfremskrivninger. Hermed fås et samfundsøkonomisk overskud på 17,8 mio. kr. (+ 2,3 mio. kr.). At de stadig vil opfordre til at varmeplanmyndigheden overvejer hvilke scenarier der ønskes belyst herunder om Fynsværket fortsætter sin nuværende drift uændret indtil Til beregningerne bemærkes at NIRAS har foreslået at anvende varmevirkningsgraden på125 % for Fynsværket i overensstemmelse med miljømærkning for el. At beregningerne ud fra en modtryksbetragtning har god samfundsøkonomi må i høj grad tilskrives elindtægten som er baseret på Nordpool priser som er ca. 4 gange kul prisen. Vattenfalls oplysninger har tidligere været accepteret som grundlag for beregninger (projektforslag for Rolfsted/Ferritslev) og der ses ikke ændringer i forhold til dette. Fjernvarme Fyns supplerende beregninger viser desuden at projektet hviler på et realistisk grundlag Lavere varmeforbrug Såfremt varmeforbruget mindskes med 20 %; mindskes projektforslagets fordel i forhold til referencen med ca. 5,6 mio. kr. svarende til 36 %. Der henvises til kommentar 3.1. Side 9 af 12

10 Fjernvarme Fyn fastholder de angivne varmebehov. I øvrigt henvises til projektforslaget, hvor det fremgår at varmebehovet skal reduceres med 60 % for at der er samfundsøkonomisk balance mellem projektforslag og reference. Henvises til pkt Træflis Såfremt Fynsværket konverteres til helt eller delvis til biomasse påvirkes brændselsudgiften. Ved en varmevirkningsgrad på 322 % sker der ingen væsentlig ændring af resultatet, idet den øgede brændselsomkostning opvejes af reducering af udgifter til emissioner. Ved en varmevirkningsgrad på 125 % sker der derimod en halvering af resultatet. Henvisning til pkt. 2. En følsomhedsberegning på konvertering til træflis er ikke relevant idet der ikke er planlagt en sådan omstilling. At det kun er besluttede forudsætninger, der kan lægges til grund for projektforslaget. Dog kan der i alternativer medtages relevante senarier. I dette tilfælde vurderes, at de forskellige scenarier for Fynsværkets og Fjernvarme Fyns varmeforsyning er så usikre at grundlaget må for projektforslaget skal være de nuværende godkendte forhold Overigt Opsummering af ovenstående Resultat Fjernvarme Resultat NIRAS Resultat nye %-afvigelse Fyn forudsætninger Kul, varmevirkningsgrad % Kul, varmevirkningsgrad % 20 % lavere energibehov % Større nettab Oliefyr skifter til gas over 20 år NIRAS scenarium (3.888) Træflis, varmevirkningsgrad % Træflis, varmevirkningsgrad 125 % Der henvises til forudgående kommentarer. Der kan ved sammenligning ikke kun tages hensyn til forhold der vurderes at trække i negativ retning. Finder at det ikke er klart hvilke forudsætninger, der ligger til grund for NIRAS-senariet Side 10 af 12

11 At de enkelte punkter er gennemgået i ovenstående. Konklusionen er at projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger. For flere af punkterne er det et skøn om der skal benyttes en type beregning eller en anden. Samlet set vurderer Faaborg Midtfyn Kommune at projektforslaget har en god samfundsøkonomisk overskud Virksomhedsøkonomi Der er i projektforslaget indregnet udgifter til afbrydelse af naturgasstik og sløjfning af olietanke, men kompensation til naturgasselskabet er ikke medregnet. Projektforslaget antager at der efter 10 år er en tilslutningsgrad på 90 % for boliger og 60 % for erhverv. Ud fra det omfatter kompensationen 101 boligenheder og 14 erhvervsejendomme med et gennemsnitforbrug på henholdsvis m³ og m³. Ud fra kompensationsbeløbene i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 374 mangler projektforslaget ca. 1 mio. kr. i udgifter til kompensation i virksomhedsøkonomien svarende til en forringelse på ca. 0,9 mio. kr. i nutidsværdi. Det er korrekt at kompensationsbetalingen ved en fejl ikke er medtaget i beregningen af virksomhedsøkonomien. Taget til efterretning. Afgørelse og tilladelsens vilkår: Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 9. december 2014 besluttet at godkende det fremsendte projektforslag i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 Områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme i Nr. Broby ophæves hermed. Godkendelse bortfalder såfremt projektet ikke er startet inden 3 år. Klagevejledning Afgørelen kan påklages til Energiklagenævnet Klage kan sende pr. post til postadressen Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller sendes pr. til ekn@ekn.dk, eller sendes pr. telefax til eller afleveres på Energiklagenævnets kontor i kontortiden på besøgsadressen Linnésgade 18, 3. sal, København K. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til 31 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Side 11 af 12

12 Inden for klagefristen på 4 uger samt efter at en evt. klage er indgivet, vil påbegyndelse af projektet være på projektansøgeres eget ansvar. Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene før den endelige administrative afgørelse (Energiklagenævnet) foreligger Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. -- Bilag: 1. Projektforslag maj Høringssvar fra Naturgas Fyn 1. juli 2014 (Notat fra NIRAS) 3. Bemærkninger fra Fjernvarme Fyn af 5. september 2014 til høringssvar fra Naturgas Fyn 4. Kommentarer fra Naturgas Fyn 7. oktober 2014, suppleret 22. oktober (Notat af 21. oktober fra NIRAS) til Fjernevarme Fyns bemærkninger. Side 12 af 12