Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas en gevinst for klimaet? (CONCITO) Hjemmesiden www.skifergas.dk Total E&P + Nordsø Fonden. v. Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen Disclaimer: Præsentationen er ikke et udtryk for Klimabevægelsens eller egne holdninger, men er et forsøg på at fremføre de væsentligste argumenter for udvinding af skifergas som det er blevet formuleret af en række relevante aktører i Danmark og Internationalt.
Konklusion: Skifergas ja tak fordi det: 1. sænker udledningen af CO2 ved at erstatte kul 2. øger Danmarks energiforsyningssikkerhed 3. medfører nye arbejdspladser 4. medfører ekstra skatteindtægter til den danske stat 5. er miljø- og sundhedsmæssigt sikkert 6. er naturmæssigt og landskabsarkitektonisk forsvarligt
Import fra 2021
Store indtægter til staten 1.Den danske stat har gennem Nordsøfonden en 20 % andel af alle olieog gaslicenser, der er udstedt i Danmark 2.Total E&P Danmark B.V. finansierer størstedelen (80 %) af de nødvendige investeringer til efterforskningen og udviklingsfasen, og Nordsøfonden finansierer de resterende 20 %. 3.Ved produktion vil Total E&P Danmark B.V. betale 64 % i skat af provenuet (baseret på de aktuelle danske skattesatser) af sin 80 % andel af gasproduktionen, mens den danske stat vil få indtægter gennem andelen på 20 %, som ejes af Nordsøfonden. 4.Baseret på nuværende skøn, vil det generere en årlig indtægt i milliardklassen til den danske stat. 5.Desuden vil det have en positiv indvirkning på valutabalancen grundet mindre behov for import af naturgas.
Jobskabelse 1. Erfaringer fra andre lande siger, at skifergasproduktion direkte skaber job hos specialiserede underleverandører af ydelser som ingeniørarbejde, logistik, offentlige anlægsarbejder og produktionsydelser. Det anslås, at 50 % af de job, der skabes i forbindelse med et stort industriprojekt, skyldes ansættelser i sektorer som alment erhverv, uddannelse og personaleydelser. 2.Allerede i den indledende fase af efterforskningsperioden arbejder flere danske virksomheder på vores projekt på forskellige områder, f.eks.: ingeniørvirksomhed, rådgivning, jura, logistik (hoteller, restauranter osv.), kommunikation m.v.
Fremførte miljømæssige betænkeligheder: 1. Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel energiproduktion. 2. Teknikken kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet. 3. Kræver enorme vandmængder. 4. Væsken indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden. 5. Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv. 6. Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet. 7. Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul. 8. Skifergasudvinding er ikke lovreguleret.
Betænkelighed 2: Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet.
Fakta: Lodret boring er en anerkendt metode. Der er boret millioner af brønde med stor sikkerhed gennem grundvandsreservoirer uden alvorlige problemer. Under lodret boring er grundvandet beskyttet ved en kombination af beskyttelsesindkapsling og cement. I de få ekstremt sjældne tilfælde, hvor grundvandet er blevet påvirket, blev der anvendt fejlbehæftet brøndindkapsling og ikke hydraulisk frakturering. Disse problemer blev omgående løst uden væsentlig påvirkning af grundvandet. De fleste naturgasproducerende skiferformationer findes i 3.000-4.500 m dybde. Grundvandsreservoirer til drikkevand findes typisk i 300 m dybde. Der er ingen fysisk forbindelse mellem skiferformationerne og grundvandsreservoirerne. Derfor er grundvandsforurening som følge af hydraulisk frakturering ikke mulig.
Betænkelighed 4: Indhold af kemikalier i fraktureringsvæsken
Betænkelighed 7: Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul. Fakta: En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret elproduktion udleder 36-47 % mindre drivhusgasser end kulbaseret elproduktion. Howarth et al. fra Cornell University hævder i en rapport fra 2011, at udledningen af drivhusgasser ved skifergasudvinding overstiger udledningen ved kul som følge af den flygtige og åbne udledning af methan under produktion og transport af naturgas. Mange andre lignende undersøgelser har dog fundet frem til, at de samlede udledninger af drivhusgasser fra skifergas til elproduktion er betydeligt mindre end fra kul. Howarth undersøgelsen adskilte sig fra de fleste andre analyser på følgende områder: 1) der blev benyttet et højere potentiale for global opvarmning for methan (20 årig) end de almindeligt accepterede værdier, der benyttes af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 2) de anvendte data kom ikke fra de amerikanske miljømyndigheder, 3) muligheden for lavere methanemissioner overvejes ikke. Anbefalet bedste praksis: Reducer de flygtige udledninger ved at kræve, at operatørerne benytter miljøvenlige systemer til at optimere ressourceudnyttelsen og minimere methanudledningen til miljøet.
CONCITOs konklusioner: Teknisk set kan udledning af metan holdes på et meget lavt niveau. Der er ikke risiko for kontaminering af grundvand gennem jordlagene. Skifergas kan substituere kul, og give signifikant CO2 reduktion på kort sigt i EU og globalt (kræver dog høj CO2 pris) Skifergas i EU vil næppe føre til nedgang i CO2 udledning (substituerer blot importeret naturgas) Udvinding i EU og DK er primært er spørgsmål om selvforsyning og skatteindtægter, da det ikke vil føre til klimamæssige fordele