Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3



Relaterede dokumenter
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 1 Herning Cykler Fase 2

Herning Kommune Cykelregnskab

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Cykling i Rudersdal. Fokusområder og indsatser

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Randers Cykelby COWI A/S

CYKELREGNSKAB

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

Grøn transport i NRGi

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Håndbog om supercykelstier

Cykelstiplan Indledning

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Supercykelstier den korte version

Ansøgning - Stier i Videbæk

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

f f: fcykelpolitikken

Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Næstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

handlingsplan for cyklisme

Principskitse. 1 Storegade

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Pendleren. Motorvejen kan faktisk ikke komme hurtig nok

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Cykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012

Intern Q&A dansk 2015

INDSATS TEKNIK & MILJØ

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

f f Cykelhandleplan2012

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL

Handlingsplan for Friluftslivsstrategien - et friluftsliv, der byder op til dans

Gribskov Ruller. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Trafikpolitik Engbjergskolen

Opgradering af Alhedestien 1. Bestiller /projektejer Hvem har bestilt projektet (Direktør, chefgruppe, MED)?

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Det er sundt at cykle

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: Maj 2017

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Ansøgning til Vejdirektoratet

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Trafikpolitik Tofthøjskolen

AFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Trafikpolitik Mou Skole

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

CYKLING OG DETAILHANDEL

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Transkript:

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Baggrund Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet projekt, som skal fremme cyklismen i Herning Kommune. I dag ligger andelen af cykelture i følge Transportvane Undersøgelsen på 17%, og 21% svarer jf. Herning Cyklers cykelregnskab fra 2012, at de har cyklen som deres primære transportmiddel til arbejde. Denne andel er vi glade for, men Herning Kommune vil gerne endnu mere, da vi mener at potentialet og mulighederne er store i kommunen. Til eksempel er bilen fortsat Herningensernes foretrukne transportmiddel på de korte ture under 4 kilometers længde. Herning Cykler er bygget op om en strategi som omhandler Forandring Forankring Formidling. Igennem projektet igangsætter vi tiltag som understøtter alle dele i strategien; fx gennem fysiske anlæg som stier og cykelparkering, gennem forankring hos en række cykelambassadører som igangsætter og videregiver de gode historier og ved formidlingen igennem både trykte og elektroniske medier. Projektets primære fokusområder er fortsat de korte ture, og vores målgruppe er fortsat pendlere, skoler/uddannelse og fritidsturene. I bilag 5 er der givet en kortfattet opsummering af Herning Cyklers overordnede formål samt de primære fokusområder i fase 1 og fase 2. I Herning Cykler fase 3 ønsker vi at bygge videre på dette, og stadig involvere de mange engagerede mennesker, der er en del af projektet og igangsætte endnu flere nye initiativer, samtidig med vi fortsætter implementeringen og synliggørelsen af de successer, vi allerede har opnået. Formål Formålet med Herning Cykler er at få flere til at cykle i hele kommunen. Det konkrete mål for Herning Cykler er at flytte 5 % af bilture over på cykel. Målet udspringer af kommunens klimaplan, som er en vigtig del af kommunens overordnede strategi. Foruden det overordnede mål er formålet med projekterne i fase 3: At etablere de sidste supercykelruter fra forstæderne til Herning Centrum At styrke brugen af cyklen i forbindelse med pendling gennem udvikling og etablering af koncept for cykelfaciliteter ved pendlerpladserne omkring Herning At opfylde målet om at flytte 5% af de korte bilture til cyklen i Aulum, der udpeges som cykel-laboratorium At have fortsat fokus på sundhed bl.a. gennem en målrettet indsats og kampagne for borgere over 50 år Aktiviteter Nedenstående er aktiviteterne i Herning Cykler fase 3 nærmere beskrevet. Aktiviteterne er opdelt i følgende 3 hovedgrupper, samt en evaluering: Anlæg Supercykelrute fra Tjørring via Fuglsangsø til Herning C Anlæg af cykelfaciliteter ved 4 pendlerpladser rundt om Herning Ny sti mellem Lundhuse og pendlerplads samt videre til Herning C 2-1 vej på Velhustedvej Cykelsti mellem Skibbild og det nye Regionshospital i Gødstrup (DNV) Information og Event Bager-kampagne bredt ud i lokalsamfundene/boligforeninger Initiativer for 50+ gruppen Kampagne for indvandrerkvinder Lokalkampagne i forbindelse med Vi cykler til arbejde og Alle Børn Cykler Side 1 af 6

Generel synlighed/kampagner af projektet Udvikling og Innovation Aulum som cykel-laboratorium Koncept for Bike-Park-Ride ved pendlerpladser rundt om Herning Evaluering er nærmere beskrevet i bilag 2. Anlæg De beskrevne anlægsprojekter er primært lokaliseret på steder, hvor potentialet er størst, så anvendelsen af cyklen understøttes bedst muligt. Anlægsprojekterne er valgt, så de binder eksisterende stiforbindelser sammen og skaber sammenhæng i stinettet. Numrene henviser til kort i bilag 4A-4E, hvorpå stierne er angivet. Supercykelrute fra Tjørring via Fuglsangsø til Herning C, (bilag 4A) Som en af de sidste forstadsbyer omkring Herning er Tjørring ikke forbundet til Herning C med en direkte supercykelrute, se bilag 4G. Projektet omfatter derfor etablering af en supercykelrute langs med store beboelsesområder i Tjørring og det nordlige Herning ved det nye beboelsesområde ved Fuglsang Sø. Stien vil desuden fungere som skole-/cykelsti til Ny Tjørring Skole. Cykelstien vil således i væsentlig grad understøtte anvendelsen af cyklen til skolen og Herning Centrum og vil kunne forlænge cykelsæsonen. I Herning tilsluttes supercykelruten til den eksisterende cykelsti langs Glentevej og Gl. Landevej, der leder cyklisterne det sidste stykke ind til centrum. Stien vil desuden kunne give Hernings borgere en nem adgang til det rekreative område i Løvbakkerne nord for byen. Stitraceet er delvist eksisterende, men appellerer ikke til brug, da der flere steder mangler fast belægning og andre steder er der tale om en smal gangsti uden belysning. Stien bliver derfor opgraderet med belysning og fast belægning hele vejen, samt udvidet de steder, hvor det i dag ikke er muligt at cykle. Enkelte steder skal der etableres supplerende afmærkning. Stien er i alt ca. 3,2 km lang og vurderes at generere 90 nye cyklister pr. dag. Anlæg af cykelparkering ved 4 pendlerpladser rundt om Herning, (bilag 4B) Som beskrevet under punktet Udvikling og innovation udvikles der et koncept for etablering af ensartede cykelfaciliteter og cykelparkering ved 4 pendlerpladser (samkørselspladser) omkring Herning i forbindelse med de store indfaldsveje. Cykelfaciliteterne skal gøre det attraktivt for de rejsende at cykle til pendlerpladserne/samkørsels-pladserne, så man ikke er afhængig af at skulle bruge bilen i forbindelse med samkørsel. Der vil blive udarbejdet informationsmateriale og kampagne i forbindelse med etableringen af pladserne, så borgerne derved gøres opmærksom på de nye muligheder ved pendlerpladserne. På baggrund af det udviklede koncept etableres der cykelfaciliteter og cykelparkering på følgende pendlerpladser/samkørselspladser (bilag 4B): Ved Lundhuse (ved Sundsvej og rute 12/18) Nord for Tjørring (ved Sindingvej og rute 18) Syd for Hammerum (ved Fastrupvej og rute 15/Herning Motorvejen) Dr. Boulevard ved Snejbjerg (ved rute 15) De etablerede cykelfaciliteter vil omfatte overdækkede cykelskure med plads til ca. 20 cykler, pumpestation, mulighed for opladning af el-cykler, informationsskilte med kort og afstand til midtbyen samt mindre belægningsarbejder. Pladserne ligger alle inden for maksimalt 6 km fra Herning midtby, hvorved muligheden for samkørsel mellem bil og cykel vurderes at blive styrket markant og derved kan gøres attraktivt for alle borgere og arbejdstagere i byen. Side 2 af 6

Det vurderes, at etableringen af cykelfaciliteterne på pendlerpladserne/samkørselspladserne vil overflytte ca. 25% af parkanterne på pladserne fra bil til cykel, svarende til 40 nye cykelture pr. dag. Dertil kommer yderligere 10 nye cyklister pr. dag til hver pendlerplads, hvorved der i alt forventes 80 nye cykelture dagligt til de 4 pendlerpladser i alt. Supercykelrute mellem Lundhuse og pendlerplads samt videre til Herning C, (bilag 4C) Der etableres en supercykelrute fra Lundhuse til pendlerpladsen ved rundkørslen ved den midtjyske motorvej (rute 12/18). Stiforbindelsen videreføres mod syd til Gjellerupstien mod Herningsholm, så der opnås forbindelse til Herning Centrum fra både Lundhuse og den nordvestlige del af Gjellerup. Der skabes samtidig tilgængelighed for cyklister fra Herning by til pendlerpladsen ved motorvejen. Stiforbindelsen mellem Lundhuse og Gjellerupstien udføres med asfaltbelægning på hele strækningen og med belysning fra pendlerpladsen mod syd. Stien sikrer desuden, at skoleelever fra Lundhuse kan blive selvtransporterende til og fra Herningsholmskole og yderligere 2 privatskoler i området. Afstanden til Herning Centrum og de store erhvervsområder i den nordlige del af byen er ca. 4 km, hvilket gør stiforbindelsen attraktiv for pendlere, der ellers ikke vil kunne benytte cyklen som dagligt transportmiddel, idet lette trafikanter ikke er tilladt gennem fordelerringen og på Viborgvej. Pendlerpladsen indrettes med cykelfaciliteter i overensstemmelse med det udviklede koncept for Bike-Park-Ride, som beskrevet under Udvikling og Innovation i ansøgningen. Stien er i alt ca. 1,2 km lang og forventes at generere ca. 40 nye daglige cyklister både i form af daglige skoleelever samt pendlere til og fra arbejde i Herning. 2-1 vej på Velhustedvej, (bilag 4D) Velhustedvej mellem Vardevej og Velhustedparken nord for Kibæk omprofileres ved hjælp af afmærkning så vejen omdannes til en 2 minus 1 vej på strækningen. Cykelstien vil forbinde Vejdirektoratets planlagte cykelsti langs Vardevej (hovedvej 12) med Kibæk og Kibæk skole. Omprofileringen til 2 minus 1 vej på hele strækningen vil fredeliggøre vejen og virke hastighedsnedsættende, hvorved der skabes mere trygge og sikre forhold for cyklisterne til gavn for både pendlere og rekreative ture. Etableringen af 2 minus 1 vej på Velhustedvej strækker sig over ca. 1,8 km og forventes at generere ca. 25 nye daglige cyklister både i form af pendlere og rekreative ture. Cykelsti mellem Skibbild og det nye Regionshospital i Gødstrup (DNV), (bilag 4E) Projektet omfatter etablering af en cykelsti mellem Skibbild og det nye Regionshospital i Gødstrup. Cykelstien vil tage sit udgangspunkt i Skibbild by og fortsætte mod øst langs eksisterende vej frem til Tvevadvej, hvor eksisterende banekrydsning vil blive anvendt. Derefter fortsætter cykelstien i eget tracé langs jernbanens sydside til Næstholtvej ved den nye station på hospitalsområdet. Langs eksisterende vej vil der blive opstribet brede kantbaner (ca. 900 meter) mens forløbet langs jernbanen (ca. 2.200 meter) vil blive etableres som en ca. 3 meter bred fællessti med asfaltbelægning. I alt vil der blive etableret 3.100 meter cykelsti. Fra den nye station vil der være mulighed for at benytte de interne stiforbindelser rundt på hospitalsområdet ligesom der vil være mulighed for at fortsætte til Tjørring og videre mod Herning by. I Herning Cykler, fase 2 er der afsat midler til en forundersøgelse for tracering af en direkte supercykelsti mellem hospitalet og Herning Centrum, der forventes at blive en naturlig fortsættelse af dette projekt. Med projektet skabes der sammenhængende cykelstiforbindelse fra Sørvad via Vildbjerg (projekt i Herning Cykler, fase 2) helt til Herning Centrum forbi det der forventes at blive kommunens største arbejdsplads med ca. 5.000 ansatte og over 100.000 besøgende om året. Side 3 af 6

Transportvaneundersøgelsen udarbejdet i forbindelse med Herning Cykler, fase 1 for de ansatte på det eksisterende hospital i Herning viser, at 26% ofte benytter cyklen til og fra arbejde. Det vurderes, at potentialet for cykelstien mellem Skibbild og hospitalet vil være 25 nye daglige cyklister i den nuværende situation stigende til mindst 100 daglige cyklister, når hospitalet tages i brug i 2017 og yderligere stigende i de efterfølgende år efterhånden som hospitalet vil blive færdigbygget frem mod 2020. Information og events Tiltagene i denne kategori har fokus på at informere og skabe synlighed omkring projektet. Dette gøres bredt og igennem flere medier. Som baggrund for al information og events er der tidligere udarbejdet en kommunikationsplan for Herning Cykler, der fortsat vil blive fulgt. Kommunikationsplanen bruges til at strukturere, håndtere og organisere al information og kommunikation i forbindelse med projektet. Bager-kampagne bredt ud i lokalsamfundene/boligforeninger. I fase 2 har vi udviklet et koncept, som kaldes bagerkampagnen. Ideen er kommet fra vores cykelambassadører, som mener, at især turene til bageren burde foretages på cykel, da der her er tale om en kort tur. Kampagnen går ud på, at det er lovligt at spise kager, når man cykler (især til bageren). Hver ambassadør har fået deres lokale bager til at være med i kampagnen, hvor højdepunktet er selve kampagnedagen. På denne dag konkurrerer de forskellige bagere om, hvem der kan få flest til at cykle. Som lokkemad er der en pose med morgenbrød til cyklisterne. I posen er der en lille flyer med faktaoplysninger om cykling og sundhed. Op til kampagnedagen er der plakater, flyers og badges i bagerforretningen, samtidig med historier og artikler i lokalavisen. Konceptet ønskes i fase 3 udbredt til flere mindre lokalsamfund rundt om i hele kommunen, hvor bageren ofte er byens midtpunkt. Igennem kampagnen er det ønsket at engagere de lokale kræfter og informere om mulighederne for at cykle og så selvfølgelig at få flyttet en masse korte ture fra bil til cykel. Enkelte steder vil kampagnen blive forsøgt vendt om, således at det er en boligforeninger, der konkurrerer om at få flest på cyklen til bageren. Dette igen med fokus på at møde borgeren der, hvor de er. Initiativer for 50+ gruppen. Herning Cykler har i fase 3 fokus på 50+ gruppen. Gruppen omfatter de borgere, som er fyldt 50, og hvor børnene er blevet store og uafhængige, og dermed ikke i samme grad skal bringes og hentes. Med andre ord er børnene ikke en undskyldning for ikke at kunne cykle. Samtidig har gruppen i stigende grad fokus på sundhed. Ofte fordi de selv eller en i deres omgangskreds har haft en alvorlig sygdom, eller fordi de kan begynde at mærke, at deres helbred og kondition er for nedadgående. Vores cykelambassadørgruppe består i dag af en stor andel personer i denne aldersgruppe, og vil derfor være gode ambassadører i deres netværk, hvor det er hensigten at møde borgerne. Dette kan være i forskellige klubber, netværksgrupper eller boligforeninger. Igennem projektet vil der blive sammensat forskellige foredrag, som fokuserer på mulighederne ved cykling og de sundhedsmæssige benefits. Foredragene vil bl.a. blive holdt af kendte personer i Herning med baggrund i sundhed, idræt, velfærd mm. Hvis det er muligt er ønsket også at tiltrække en kendis fra Danmark med fokus på motion og sundhed. Endvidere vil der gennem projektet blive mulighed for udlån af el-cykler, arrangerede guidede cykelture med fokus på fx. kultur, natur og deciderede cykelløb. Kurser for indvandrer kvinder Der vil blive afholdt 2 lokale cykelkurser for indvandrerkvinder. Kurserne vil blive afholdt i de boligområder, hvor kvinderne bor (eksempelvis Gullestrup). Til kurset udlånes cykler, hjelme, refleksveste og lygter. Der forventes 10-15 kvinder på hvert kursus. Formidlingen af kurserne vil ske gennem lokalcentrene, som til daglig har kontakt til kvinderne. Formålet med kurset er at lære kvinderne at cykle, og dermed gøre dem selvtransporterende, da hovedparten af kvinderne ikke har kørekort. Samtidig er det formålet, at kvinderne skal være rollemodeller for andre kvinder og piger i deres omgangskreds, således de bliver gode cykelambassadører for Herning Cykler. Side 4 af 6

Lokalkampagne i forbindelse med Vi cykler til arbejde og Alle børn cykler Dette projekt bygger videre på de to landsdækkende kampagner for henholdsvis firmaer og skoler. Herning Cykler sætter sit lokale præg på kampagnerne ved sideløbende at gennemføre lokale konkurrencer blandt virksomhederne og skolerne. Der arrangeres små cykelevents blandt holdene og der skabes en synlighed i lokalsamfundet gennem pressen. Desuden vil Herning Cykler under tilmelding til kampagnerne gå aktivt ind for at få så mange som muligt til at deltage. Dette gøres bl.a. gennem de allerede udvalgte cykelambassadører. Generel synlighed/kampagner af projektet Der vil løbende gennem projektet blive arrangeret mindre kampagner på eksempelvis HerningCykler.dk, Facebook eller øvrige lokale medier. Synliggørelsen vil bestå i annoncer i lokalavisen, indkøb af mindre accessoirers til uddeling og generel synliggørelse af projektet samt vedligeholdelse og opdatering af hjemmesiden HerningCykler.dk, hvor der løbende vil blive informeret om forskellige events, fakta om projektet og placeret relevant materiale til download fra denne og de to foregående faser af Herning Cykler. Pengene vil desuden blive anvendt til event i forbindelse med indvielse af anlæg, således at der kontinuert vil være fokus og synliggørelse af projekter. Udvikling og innovation I denne kategorier afprøves der nogle nye ideer og koncepter, der skal danne grundlag for en anderledes tilgang til eksisterende problemstillinger. Aulum som cykel-laboratorium, (bilag 4F) Herning Cykler dækker hele kommunen, hvorfor der også løbende bliver anlagt stier og gennemført kampagner i flere af landsbyerne. Nu vil Herning Cykler forsøge at se, hvor meget en af vores mindre byer kan flytte af korte bilture over på cykel i løbet af 2 år. Kan et lokalsamfund hvor alle bidrager nå målet om at flytte 5% af alle deres korte ture til cykel eller kan de nå mere? Konceptet går ud på, at der nedsættes en borgergruppe, bestående af en række aktive borgere med forbindelser ud til forskellige foreninger og beboergrupper i Aulum. Sammen med borgerne skal vi nå målet om at flytte de korte ture i en by, hvor der ikke er længere end ca. 2 km fra den ene ende til den anden. Ca. halvdelen af beløbet anvendes til ombygning af hovedgaden Vestergade-Danmarksgade, som er en af hovedruterne i byen og binder stationen, handelsgaden, skolen, boligområder og erhvervsområderne sammen. Gaden gøres mere cykelvenlig med opstribning og tydeliggørelse af cykelbaner og forbedring af stikrydsninger, hvor tværgående hovedstier krydser eller tilsluttes hovedgaden. Samtidig forbedres forholdene ved skolen og skolen er samtidig med til at udvikle en kampagne som har fokus på cykling hos dem. Det resterende beløb skal udmøntes til borgergruppens ideer og tiltag, som de selv mener, kan flytte folk fra bil til cykel under vejledning af Herning Cykler. Det kan være lige fra cykelfest til MTB-ture, trehjulede cykler til plejehjemmet eller elcykler ved stationen. Samtidig kan det være helt nye ting, som uddeling af pigdæk og sæddevarmere om vinteren eller bilfri-søndage eller bilfri-områder. Fra starten får ideerne frit spil blot borgerne ser det, som tiltag der kan hjælpe med til at nå målet. Mange af initiativerne skal ligeledes drives af lokale aktører gennem det at have et fælles mål og et fælles projekt. Gennem hele projektet tilknyttes en presseansvarlig og der udarbejdes en kommunikationsplan, således at det sikres, at budskabet og de gode historier kommer videre. Stadig i forhold til strategien Forandring forankring formidling. Kan det lade sig gøre her kan det videreføres til andre landsbyer! Aulum har ca. 3.200 indbyggere og ca. 1.100 arbejdspladser. Aulum er en stationsby på banestrækningen mellem Herning og Holstebro med 2 skoler (én folkeskole med overbygning og én friskole), én børnehave, ét plejecenter, ét aktivitetscenter (Kastaniegården), Kulturhus og én kirke. Side 5 af 6

Koncept for Bike-Park-Ride ved pendlerpladser rundt om Herning Der udvikles et koncept og ensartethed for etablering af cykelfaciliteter og cykelparkering til 4 pendlerpladser (samkørselspladser) omkring Herning i forbindelse med de store indfaldsveje, se bilag 4B. Cykelfaciliteterne skal gøre det attraktivt for de rejsende at cykle til pendlerpladserne/samkørselspladserne, så man ikke er afhængig af at skulle bruge bilen i forbindelse med samkørsel. Der udvikles et fælles koncept og designmanuel for cykelfaciliteterne, der skal opstilles på pladserne, så der opnås en genkendelighed og ensartethed. Der foreligger derved også en skabelon, hvis der på et senere tidspunkt inddrages flere pladser i konceptet. Organisering Herning Cykler er bredt funderet i alle forvaltninger i Herning Kommune. Der holdes halvårlige møder, hvor der brainstormes på projektideer og orienteres om de forskellige delprojekter. Fase 3 vil naturligt indgå i samme organisation, som fremgår af nedenstående diagram med deltagelse af repræsentanter fra alle kommunens forvaltninger. Det er hensigten, at alle forvaltninger bidrager med specialviden til de forskellige initiativer. Det er Herning Kommunes erfaring, at de projekter, hvor samarbejdet på tværs lykkes, også er de projekter som der kommer opbakning til og størst benefit af. Organisationsdiagram Projektleder Rasmus Bartholdy Herning Cykler styregruppe Vej og Trafik Tommy Jonassen Plan Marius Reese Sundhed Rikke Gormsen Børn og Unge Thomas Binderup Kultur og Fritid Helle Rasmussen Klima Line Thastum Natur og Grønne omr. Karen-Louise Schmidt Som projektleder udpeges Rasmus Bartholdy som er projektleder for hele Herning Cykler. I forbindelse med projektgennemførelsen nedsættes der ad hoc grupper efter behov til gennemførelse af diverse samarbejdsprojekter. Rambøll vil fungere som konsulent for Herning Kommune. Tidsplan Herning Cykler fase 3 forventes igangsat ultimo 2013, som en forlængelse af fase 2 og afsluttes ultimo 2015. På bilag 6 er der angivet udkast til en overordnet tidsplan for fase 3. Der udarbejdes detaljerede tidsplaner og kommunikationsplaner for de enkelte delprojekter, når de igangsættes. Side 6 af 6