Notat Bilag 5. Planlægning og Byggeri. Den 01.10 2009. Markedsføringsforslag for Lisbjerg første etape



Relaterede dokumenter
Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse

Branding- og markedsføringsstrategi

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni Århus Kommune

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Der er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Plan09 og plankulturen til debat!

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Januar Forslag til. Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2011

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

City Development Group

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Vejen Byråd Politikområder

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til "Dispositionsplan for byvækstområder. Til Århus Byråd via Magistraten.

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Indstilling. Borgersamarbejde version Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

Mødesagsfremstilling

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Udtalelse. Opkøb af jord Strategi og finansiering. Opkøb af jord Strategi og finansiering. Århus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juli Århus Kommune

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING

KUNSTMUSEET REVISITED

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Byudvikling i Lisbjerg udbud og salg af storparceller

Landsbyudvalget Udkast til kommissorium

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Kommunikationsstrategi for byudviklingsområdet Egedal By

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Dispensation fra lokalplan nr. 815 Lighthousebyggeriet

Om kommunikationsplanen for Vinge

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Strategi for Viborg Midtby

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

Politik for Nærdemokrati

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

CISUs STRATEGI

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november Aarhus Kommune

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019

Budget 2013 Udvalget for Kultur- og Planlægning

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. maj Århus Kommune

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

METODER OG VÆRKTØJER I BORGERINDDRAGELSE. Eksempler på god kommunikation i byudviklingsprojekter

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Reformationsjubilæet 2017

Udviklingsområdet Lisbjerg Bakke. Prospekt

IGANGSATTE BYUDVIKLINGSPROJEKTER

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

Fremtidens Nordøst Amager

Godsbanearealerne et nyt byområde

Gladsaxe en kommunikerende kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Transkript:

Notat Bilag 5 Den 01.10 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Markedsføringsforslag for Lisbjerg første etape Ved fremsendelsen af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape til Byrådet, og nærværende igangsættelse af byggegrundsalg, er Lisbjergs markedsføring mere aktuel end nogensinde. Lisbjerg ændrer sin profil radikalt over de næste årtier arkitektonisk, befolkningsmæssigt, i omfanget af tilbud til beboerne, landskabsmæssigt mm. Fra at være en landsby med ca. 1100 indbyggere, skal Lisbjerg om ca. 25 år rumme forskellige indbyggere, handlende, besøgende og erhvervsfolk. Markedsføringen af Lisbjerg skal være en løbende proces og skal iværksættes i forskellige skala fra hjemmeside til international udbudt konkurrence om en landskabspark. Der skal bygges ny by på bar mark, og skabes en interesse for at investere, bo og arbejde i Lisbjerg. Da byen skal være repræsenteret af alle aldersklasser og faggrupper, skal der satses bredt i markedsføringen af den nye by. Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej 10 8100 Århus C Sagsnr.: Journalnr.: Sagsbeh.: Ninna Møller Telefon: 8940 2630 Direkte: 8940 2627 Telefax: 8940 2508 E-post: kommuneplan@mtm.aarhus.dk Direkte: nim@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Der er mange mål med markedsføringen/brandingen af den nye by. Der er fx ønske om at opnå et effektivt og økonomisk gunstigt grundsalg, men samtidigt et ligeså vigtigt mål om, at beboere i Lisbjerg og de fremtidige indbyggere kan knytte et identitetsforhold til den by. Det er vigtigt, at der på overordnet plan, skabes et overblik over byens ressourcer og potentialer, så markedsføringen af den nye by bliver målrettet og givende. Markedsføringen skal danne grundlag for en bymæssig identitet, som byens borgere kan relatere sig til samt udmønte sig i en højere erhvervsprofil og et gunstigt grundsalg, der tiltrækker spændende investorer til området.

Værdisæt Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape er baseret på et værdisæt, der fungerer som et fundament for planlægningen af den nye by. Værdierne skal ligeledes integreres i forbindelse med markedsføringen af den nye by, som et redskab til at kvalitetskontrollere og sikre en høj by og erhvervsmæssig standard i det nye Lisbjerg. Værdierne omfatter bæredygtighed, tilgængelighed, mangfoldighed, naturog landskabskvalitet, historisk forankring, arkitektonisk kvalitet og borgerinddragelse. Der er basis for stor interesse for byudviklingsområdet. I forslag til Kommuneplan 09 beskrives Lisbjerg som en pionerby for udviklingen af de helt nye byer, og der i fremtiden vil trækkes på erfaringer fra Lisbjerg. Borgerinddragelse og markedsføring Som beskrevet forslag til Kommuneplantillæg nr. 9, er borgerinddragelsen et vigtigt redskab til planlægningen af den nye by ved Lisbjerg. Planen er blandt andet blevet til på baggrund af en bred demokratisk proces, hvor beboerne i Lisbjerg har haft mulighed for at påvirke planlægningen. Både i forbindelse med realisering af planen og det efterfølgende hverdagsliv i området, skal der arbejdes med borgerinddragelse, eksempelvis ved inddragelse i planprocesser eller ved etablering af nye, faste samarbejdspartnere i området, etablering af et informationscenter m.v. (Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape) Når planen fremlægges til offentlig høring i 8 uger, ønskes der fra nuværende beboere, repræsentanter fra det nye og gamle Lisbjergs erhverv og andre interesserede borgere forslag, til markedsføring af Lisbjerg. Der ønskes et bredspektret billede over mulige markedsføringstiltag for byen og gerne et nyt fokus fra borgerens side over nye utraditionelle tiltag. Efter endt høring, vil forslagene på lige fod med øvrige indkomne forslag og bemærkninger blive evalueret og sammenfattet i det endelige materiale til politisk godkendelse. Der er gjort overvejelser om, hvilke markedsføringsmæssige tiltag, der kan iværksættes på kort og lang sigt. Herunder listes de forskellige tiltag punktvis. Det er hensigten, at der efter nærværende borgerinddragelsesproces, ved fremlæggelse af den detaljerede Dispositionsplan kan føjes flere punkter til listen. Forslag til konkrete markedsføringstiltag Ekstern konsulentbistand Der bør engageres professionel ekstern bistand til marketingsstrategi og branding af den nye by. Side 2 af 9

Branding betegnes som en handlingsplan, der har til hensigt at give byens borgere, erhvervsdrivende og besøgende en fælles bevidsthed omkring byen og dens udvikling. Branding skaber identitet og dermed tilhørsforhold og tiltro og skal ikke forveksles med almindelig reklame. I branding er der fokus på målgrupper og interessenter - udadrettet skal brandingen af byen tiltrække nye investorer og borgere. Indadtil, for borgeren eller den besøgende, skal der skabes billeder af de værdier byen repræsenterer eller vil repræsentere. Udfordringen i brandingen af den nye by i Lisbjerg er, at der skal skabes en historie omkring den nye by. Der foreligger en unik mulighed for at definere hvad byen skal være, hvilke ressourcer der skal anspores i fremtiden og hvad der er af potentialer i den nye by. Der er formuleret en ambition i kommuneplantillæg nr. 9 om, at Lisbjerg skal være en tæt by, og bredt repræsenteret befolkningsmæssigt. De stedlige kvaliteter såsom natur, terræn, beliggenhed, infrastruktur og stedets historie er grundlaget for, at fremtidige beboere og erhvervsdrivende kan forholde sig til og identificere sig med området. Hvordan denne historie og værdisættet skal formidles og implementeres i markedsføringen/brandingen, skal defineres i samarbejde med ekstern professionel assistance. Gennem arbejdet med den overordnede og detaljerede dispositionsplan, har der været tilknyttet eksterne konsulenter. Materialet er omfattende og sammensat af forskellige aktører og derfor også visuelt usammenhængende. Ved markedsføring og branding af en ny by, skal der fremstilles præsentationsmateriale, der kan formidle byens værdier til et bredt befolkningsudsnit - potentielle byggegrundsopkøbere, lokale erhvervsdrivende og den enkelte borger. Konsulentaftalen skal bestå i udvikling og implementering af en handlingsplan for, hvordan Lisbjerg eksponeres forud for grundsalg af første etape. Byggegrunde Med Budgetforlig 2008, bilag 2 om Bæredygtigt Århus og ambitionen om, at Århus Kommune som bysamfund skal være CO2-neutral inden for tidshorisonten for det fremlagte forslag til Planstrategi 2008 skal der tænkes innovativt med hensyn til opførelsen af bæredygtigt byggeri i den nærværende byplanlægning. Ved satsning udover de vante rammer i markedsførings- og planlægningsøjemed, er der grundlag for positiv omtale og et solidt grundlag for turisme og interesse i området med et langsigtet perspektiv. Processen for at imødekomme Århus Kommunes klimamålsætning kan opnås ved udvalgte byggegrunde i Lisbjerg via lokalplanlægningen reserveres for aktuelle mærkesager Side 3 af 9

bæredygtige materialer, solcelleanlæg, nytænkende boligformer etc. På baggrund af mediedækkede konkurrencer, indbydes innovative planlæggere, arkitekter, bygherrer og studerende til at give bud på pilotprojekter indenfor en række indsatsområder. Lisbjerg betegnes i Kommuneplan 2009 som eksempelprojekt for den fremtidige byvækst. Den nye by bør derfor kunne fremvise fremtidens boligformer, innovativ arkitektur, nytænkende bæredygtighedsløsninger mm. Argumentationen for at gennemføre sådanne pilotprojekter er, at Lisbjerg skal blive et innovations-centrum. Byen skal på Århus Kommunes vegne benchmarke sig internationalt fx i forhold til bæredygtighed, materialevalg, nytænkning af boligformer, nye byggekoncepter mm. Hele processen tilsigtes at skulle generere presseomtale og ikke mindst værdifulde mindemærker og nytilførte kvaliteter i den nye by. Et eksempel på et sådant projekt, er Europan konkurrencen. På et ca. 1 hektar boligbyggefelt i Lisbjerg er der formuleret et konkurrenceprogram hvor Århus Kommune ønsker innovative bud på energieffektivt byggeri af høj arkitektonisk klasse, der kan blive et inspirationsprojekt i den nye by. Konkurrencen finansieres af den afsatte bæredygtighedspulje under Århus Kommunes Klimaplan 2008-2009. Der kan læses mere om konkurrencen, tidsplan mm. på www.europan-europe.com Konkurrence om Landskabspark De grønne arealer bliver på sigt et vigtigt varemærke for Lisbjerg by. Der bliver lagt stort vægt på, at en høj og tæt bebyggelsesplan skal spille sammen med nærhed og høj tilgængelighed til grønne områder. Med en central placering i første etape af den nye by, kommer Landskabsparken, til at repræsentere en af de vigtige herlighedsværdier den nye by. Den 20 ha. store bypark skal højne kvaliteten af den omkringliggende jord, og dermed byggefelternes værdi. Det er af stor vigtighed for hele byudviklingsprojektet, at en konkurrence igangsættes hurtigst muligt, så Landskabsparken kan indgå som en central del af markedsføringsstrategien for den nye by. Der vil være potentiale for stor mediedækning både i fagblade og den øvrige presse og Landskabsparken skal igangsættes med en konkurrence umiddelbart efter dispositionsplanens endelige godkendelse i Byrådet. Sideløbende med grundsalg af byggefelterne, bør der være mediedækning og information om arbejdet med Landskabsparken. Hjemmeside En hjemmeside for Lisbjerg by, skal være et grundlæggende redskab i både markedsføringen og formidlingen af den nye by. En hjemmeside bidrager med udveksling af vigtig information til og mellem byens borgere. Side 4 af 9

Aktuelt planlægningsmateriale vedrørende Lisbjerg kan posteres på hjemmesiden - fra Århus Kommunes status på planlægningsarbejdet til faktisk byggeri vist på WebCam. I forbindelse med borgerinddragelse i planlægningsprocessen, kan en hjemmeside være et nyttigt redskab. Hjemmesiden kan eksponere opdateringer i planlægningsprocessen, informationer om aktiviteter, fremme dialog og dermed fungere som et bindeled mellem borgere i byen. Lisbjergs udvikling er unik, idet den vokser fra at være et lille landsbysamfund til at være en stor by med 25 000 indbyggere. I processen skal der fokuseres på historier og beretninger, som borgere, erhvervsdrivende og andre interesserede kan forholde sig til. Historierne skal beskrive byen nu og i fremtiden. Således bygger man sammen med opførelsen af den nye by, ikke blot nye huse, men knytter en fortælling og en historie til Lisbjerg. En hjemmeside kan styrke arbejdet med borgerinddragelsen, da der kan skabes mulighed for på mere uformel vis, at indgå i dialogen om byen. Således er der basis for idéudveksling og et øget sammenhold. En hjemmeside har store anvendelsesmuligheder, og et eksempel på en bydel, der har anvendt hjemmeside er Århus vest: www.aarhusvest.dk Hjemmesiden er et rigtigt godt eksempel på, at kunne skabe netværk og en positiv historie om byen. Møder med følgegruppen kan på uformel vis planlægges via hjemmesiden, ligesom der kan samles op på projektets faser. Hjemmesiden kan indeholde en substantiel mængde ny information vedrørende den hidtidige samt information om den aktuelle planlægning. Erfaringerne fra den hidtidige planlægningsproces har vist, at informationsudvekslingen mellem myndighed og borger ikke har været tilstrækkelig. På den ene side findes en stor mængde frisk viden om planlægningen, som først videreformidles i endelig form i publikationer. En hjemmeside vil kunne formidle viden løbende, og være et uformelt bindeled mellem borgeren og kommunen. Udveksling af viden, spørgsmål og opdateringer i processen, vil kunne ske gradvist, hvilket fordrer en større forståelse for planlægningsprocessen samt det deciderede projekt. Temakort over byen på Lisbjergs hjemmeside. På Lisbjergs hjemmeside kan oprettes en funktion, der afbilleder Lisbjerg byudviklingsområdet på et kort. Når man bevæger cursoren henover kortet, kan man aktivere fx bydele, byggegrunde, Landskabsparken eller bygaden. Når de enkelte elementer af kortet aktiveres vil dialogbokse med information om byen og planlægningen komme frem på skærmen. En letlæselig, uformel og visuel stærk grafik vil kunne involvere de helt unge beboere og interesserede i planlægningen og informationsarbejdet om den nye by. Side 5 af 9

Temakortet udarbejdes i sammenhæng med hjemmesiden og skal kunne bruges til almen oplysning for interesserede borgere, men også kunne fungere som et redskab i markedsføring og salg af de enkelte byggegrunde. Infocenter i/om Lisbjerg Infocentret i/om Lisbjerg placeres på den nye skole og er en aktivitet, der skal iværksættes tidligt i markedsførings-forløbet. Et infocenter skal visuelt og tekstmæssigt formidle planlægnings- og byggeprocessen, og vil være et fortløbende projekt tilknyttet markedsføringen gennem hele processen. Skolen modtog de første elever til skoleårets start 2008/2009, og vil i første etape huse 150 elever samt en gruppe børnehavebørn. Skolens funktionsopdeling er meget fleksibel, og det er intentionen, at nederste niveau, skal kunne fungere som et multirum, hvor ikke-skole relaterede aktiviteter kan finde sted. Der er reelt plads til 400 elever på den nye skole, og indtil området er fuldt udbygget, vil det være oplagt, at bruge skolens lokaler til en udstilling af projektets faser koordineret med byens hjemmeside. Infocentret skal tænkes til fremtidige og nuværende beboere, investorer og generelt interesserede og skal kunne kombineres med arrangementer, foredrag etc. Stedet vil fungere som et informationscenter om Lisbjerg By, områdets udvikling og den relaterede planlægning. Et infocenter vil ideelt kunne danne rammen om borgerinddragelses initiativer, borgermøder samt arrangementer der vedrører følgegruppen. Arkæologi-kunstruten Kunst i Landskabet Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 fokuserer på den nære relation til det eksisterende miljø og områdets historie. En meget vigtig kilde til at aflæse Lisbjergs historie, er de adskillige gravhøje og fundsteder i planlægningsområdet. Gravhøjene er i dag overpløjede, men det har været et vigtigt træk i planlægningen, at de bliver reetableret eller markeret på deres oprindelige placeringer. Gravhøjene og fundstederne vidner om Lisbjergs betydning historisk, og er en vigtig brik i en fortælling om byens identitet og betydning. Der kan etableres en rute gennem området, der fortæller en historie om Lisbjergs historie. Gravhøjene og fundstederne markeres eller fortolkes af lokale Århus/Lisbjerg-kunstnere, fortællinger informerer om stedets historiske betydning samt hvad der oprindelig har været placeret de enkelte steder. Marguerit-ruten i det danske landskab fortolkes til en Arkæologi-kunstrute, og skal på sigt bugte sig gennem de tre etaper, og koble hele området sammen. I forbindelse med Byplanidékonkurrencen (2002), om et nyt byområde i Lisbjerg, foreslog Transform et koncept Lovers Lane, en udbygning og forlængelse af stinettet i den eksisterende Lisbjerg Skov. Som beskrevet i konkurrencebesvarelsen skal der: anlægges et stiforløb gennem hele den nye bebyggelse på Lisbjerg Bakke. Stien er et rekreativt for- Side 6 af 9

løb der knytter landskaber sammen i bevægelsen, skjuler og fremviser den fantastiske udsigt På sigt skal de tre planlægningsetaper knyttes sammen af kunstgravhøjruterne. Tiltaget vil omfatte kontakt til og etablering af en lokal, bredt repræsenteret kunstnersammenslutning. Efterfølgende kan der tages kontakt til fx AroS og Moesgaard, der kan have en interesse i at have en udstilling i landskabet. Udstillinger I maj 2005 åbnede Moesgård en udstilling om Vikingernes Aros, omhandlende Lisbjergs rolle i vikingetiden. Særlige udstillinger med temaer om Lisbjerg iværksættes løbende og arrangementerne kan fx realiseres i samarbejde med fx Moesgård, AroS, Arkitektskolen, biblioteker, skoler, virksomheder etc. Præsentationsmateriale Oplysnings- og salgsmateriale i forskellige formater skal udarbejdes. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng i det visuelle udtryk, og det skal fremgå af det grafiske, at der er tale om en Lisbjerg-tryksag uanset omfang og format. Grafik og udformning skal ske i forlængelse af branding af området så der opnås et ensartet udtryk hvilket er repræsentativt for området. Presse Den lokale presse skal løbende inddrages som hidtil i etapeplanlægningen, med orientering om møder med følgegruppen. Artikler kan publiceres på Lisbjerg-hjemmesiden. Århus Stiftstidende har tidligere haft et tema om Byen på bakken Der skal tænkes nye vinkler på den nye bys historier, det kunne fx temaer om: Byens grønne profil, bæredygtighed/klima, international konkurrence om Landskabsparken, innovativt byggeri, vand i byen og arkæologiske spor reetablering af gravhøje og fundsteder. Arkitektskolerne Der lægges op til at der arbejdes med problemstillinger eller udviklingsområder i forbindelse med dispositionsområdet. I forbindelse med semesterstart 2008 på Arkitektskolen i Århus, var der etableret et samarbejde mellem instituttet og en række interessenter herunder bl.a. Tækker, Byggeriets Innovation, Århus Kommune m.fl. Samarbejdet tog udgangspunkt i en semesteropgave om byudvikling ved Elev, og gav løsningsforslag til byudviklingen i området. Lignende projektsamarbejder kan fungere som forløber til udskrivelsen af konkurrencer i Lisbjerg. Side 7 af 9

Borgerinddragelse Der bør satses på, at omfanget af borgerinddragelsen kan bidrage positivt markedsføringsmæssigt. Ved løbende at inddrage borgerne i faser af planlægningen opnås et tilhørsforhold til byen såvel som planlægningen. Hjemmeside, infocenter, vandreture og møder i følgegrupper vil bidrage til et velfungerende og udbytterigt samarbejde mellem kommunen og borgeren. Positiv omtale vil spredes til borgernes netværk og således udgøre en lille væsentlig brik i den generelle markedsføring. Pixi Den resumerede udgave af Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape er en tryksag på ca. 25 sider. Materialet skal bruges til generel formidling af de informationer hoveddokumentet redegør for. Publikationen er grafisk bearbejdet så den er indbydende og samtidig en informativ kort udgave af hoveddokumentet. GoCards Der skal der satses bredt i markedsføringen, som skal henvende sig til en bred befolkningsgruppe. GO-CARD er et reklamebåret gratis postkort målrettet mod de urbane unge - en målgruppe der kan være svære at få i tale. GO-CARD stilles frem i biografer, cafeer, restauranter m.v. hvor brugerne frivilligt opsøger reklamebudskaberne. Postkortene er et medie med høj social accept og der bliver dagligt taget ca. 65.000 gratis postkort, som bliver brugt som postkort, dekoration, gavemærker mm. Postkortet tænkes med en visuel kraftfuld og smuk forside, der beskriver projektet. Formålet er at skabe interesse om Lisbjerg, og nå målgruppen af yngre familier, der påtænker at flytte ud af Århus, studerende og singler. Kampagnen kan målrettes 65 cafeer og biografer i Århus, eller der kan satses på landsdækkende kampagne dækkende 400 cafeer og biografer på landsplan. Arrangementer Byvandring Ved indstillingens Byrådsfremsendelse foreligger der en omfattende mængde materiale, der grafisk kan give et billede af den nye by. En udfordring ved formidlingen af denne type materiale er, at plan og kortmateriale samt skala og relationen til området, kan være vanskeligt at aflæse og forholde sig til rumligt. Der har været nævnt mange gange, at Lisbjerg er et byggeprojekt på bar mark, hvilket ikke gør det nemt at visualisere på selve området i den ubearbejdede muld, hvad byen kommer til at rumme på sigt. En vandring gennem området, som en del af både borgerinddragelsen men også markedsføringen kan skabe et forhold mellem tegningsmateriale og selve sitet. Side 8 af 9

Byggefelternes dimensioner markeret på terrænet, eksempler på byggeri-typer og referencefotos bringer tegningsmaterialet i menneskelig skala. Afstandsskilte, skilte med kommende vejnavne samt midlertidige markeringer på fladen ved overpløjede gravhøje kan kombineres med fortællinger om tidsperiode og hvilke folk, der boede her engang. De forskellige iscenesættelser kan opbygge en historie om byens fortid og fremtid, hvilket gør det nemmere at forestille sig stemninger, skala, og intentioner for byggeri, dimensioner og placeringer. 3D Bymodel På kommunens hjemmeside findes en digital bymodel over Århus VVP-Århus (Virtuel vurdering af planlægning). Hensigten med modellen er at give den enkelte borger mulighed for at studere såvel eksisterende byrum såvel som fremtidige byudviklingsområder. Modellen afbilleder bygningsvolumener i landskabet, samt relationen til nærmiljøet. Der er mulighed for at bevæge sig i skiftende skala i bymodellen, så der både er mulighed for at se den bymæssige planlægning i nærkontekst men også i relation til Århus midtby. Bymodellen skal både kunne bruges til almen oplysning til interesserede borgere, men også kunne fungere som et redskab i markedsføring og salg af de enkelte byggegrunde. Bymodellen udvides med Lisbjergplanerne. Møderække Der skal som hidtil arrangeres en møderække for følgegruppen, men der vil være basis for en mere dybdegående debat og udveksling af viden, holdninger og forslag til planlægningsprocessen, hvis møderækken kobles sammen med de ovennævnte hjemmesidefunktioner. Det er gennem møderækkerne, den nære dialog og den personlige kobling sker mellem borger og planlægningsgruppen, og derfor skal en møderække for den fremtidige etapeplanlægning fastlægges efter en tidsplan for den endelige godkendelse af kommuneplantillæg nr. 9 foreligger. Side 9 af 9