Gør tanke til handling Gør VIA tanke University til handling College VIA University College Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College VIA Erhvervsuddannelse Den lokale undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelse (VIA Erhvervsuddannelser) Redigeret november 2014
Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål med uddannelsen... 2 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 3 Undervisningsmetoder... 3 Pædagogisk didaktisk grundlag... 4 Underviserne... 5 Uddannelsesforløb:... 6 Læringsværksted... 6 Forløb - Det legende menneske... 8 Introduktion til praksis 1. praktikperiode... 12 Kompetencemål... 12 2. Skoleperiode... 13 Praktikopsamling 1... 14 Kompetencemål... 14 Forløb Det gode liv... 15 Valgfri specialefag... 20 Forløb - Fantasi og Rammer... 20 Introduktion til praksis 2. praktikperiode... 24 3. Skoleperiode 21 uger... 25 Praktikopsamling... 26 Afslutning af grundfag... 26 Forløb - Sprog, kommunikation og Relationer... 26 Afslutning af områdefag og den afsluttende prøve... 29 Fagene på uddannelsen til pædagogisk assistent... 30 De enkelte fag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse... 31 Praktikuddannelsen... 41 Personlige kompetencer... 42 Faglige kompetencer... 43 Elevens uddannelsesbog og uddannelsesplan... 44 Prøver og bedømmelser... 44 Støtte og vejledningsberedskab... 45 Fravær og orlov... 45 Fritagelse / godskrivning... 46 Love og bekendtgørelser... 47 Ikrafttrædelse og godkendelse... 47 BILAG 1: Generelle prøvebestemmelser for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Viborg og Thisted... 48 BILAG 2: Om samarbejde og arbejdsmiljø på Den Pædagogiske assistentuddannelse i Viborg og Thisted... 55 Side 1 af 57
Introduktion VIA University College, De Pædagogiske Uddannelser Viborg og Thisted udbyder i samarbejde med Viborg, Thisted, Morsø og Vesthimmerlands kommuner den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU). Den Pædagogiske Assistent er en praktisk orienteret uddannelse, som VIA Erhvervsuddannelser udbyder. Vi uddanner til en række funktioner på det pædagogiske arbejdsmarked og netop relationen mellem elever og studerende på forskellige uddannelser samt undervisernes erfaringer fra pædagoguddannelsen, AMU kurser og efter- videreuddannelsesområdet gør, at vi kan tilbyde et varieret uddannelsestilbud til eleverne på Pædagogisk Assistentuddannelse. I denne lokale undervisningsplan kan du læse om, hvordan uddannelsen er tilrettelagt. Uddannelsen baserer sig på et solidt erfaringsgrundlag og udgør en væsentlig del af de pædagogiske uddannelser i Viborg og Thisted. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en af uddannelserne i indgangen SOP i EUD regi med ny bekendtgørelse (Bek. nr. 816 af 20. juli 2012) og uddannelsesordning (af 15. juli 2013). Formål med uddannelsen Ifølge Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2012 er formålet med uddannelsen/(den Pædagogiske Assistentuddannelse), at den Pædagogiske Assistent selvstændigt kan varetage praktiske, kreative og fysiske aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for unge og voksne og i borgerens eget hjem. Ligeledes kan den Pædagogiske Assistent bistå pædagogen i arbejdet med fx lære- og handleplaner, sproglig udvikling og stimulering og andre specialpædagogiske opgaver. Uddannelsen hører under Lov om Erhvervsuddannelser og er således harmoniseret i et fælles styrings- og beskrivelseskoncept sammen med en hel række af de øvrige ca. 120 erhvervsuddannelser. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en vekseluddannelse, hvilket indebærer, at den veksler mellem skoleundervisning og praktik. Side 2 af 57
Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Den Pædagogiske Assistentuddannelse gennemføres som en erhvervsuddannelse (EUD) med en varighed på 2 år og 3½ måned. Uddannelsen består af 54 ugers skoleforløb og 2 praktikforløb på hver ca. 26 uger i en dag- eller døgninstitution, specialinstitution, dagpleje eller indenfor skoleområdet. Der er udarbejdet mål for alle fag i uddannelsen samt praktikforløbene. Herudover skal man som elev formulere egne personlige og faglige læringsmål for skoleperioderne og praktikperioder. Uddannelsen er på fuld tid og undervisningen på skolen ligger som hovedregel mellem kl. 8.15 og 14.10. Der er mulighed for forskellige former for studiestøtte og hjælp i skoleperioderne. Uddannelsesvejledning af erfaren uddannelsesvejleder Mentorordning Mulighed for ekstra hjælp til dansk og skrivning af diverse opgaver. Psykologisk rådgivning Undervisningsmetoder Pædagogisk arbejde er professionsfagligt relationsarbejde og derfor er det vigtigt, at den uddannede Pædagogiske Assistent besidder en bred erhvervsfaglig kompetence. Det er begrundelsen for, at der skal udvikles såvel personlige som grundlæggende faglige kompetencer og ikke mindst, at eleven gives mulighed for at arbejde bevidst med forholdet mellem disse kompetencer i såvel skoleperioderne som praktikperioderne. De personlige kompetencer bidrager til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetencer. For at give eleverne mulighed for at udvikle ovennævnte personlige kompetencer arbejdes der med en uddannelsestænkning, der gør brug af flere pædagogiske metoder. Der vil være lærerstyret undervisning, gruppe- og individuelle læreprocesser og individuelle opgaver. Der lægges i høj grad vægt på gruppearbejdet for at styrke de sociale kompetencer, herunder samarbejdsevner og ansvarsfølelse. En stor del af undervisningen er tilrettelagt i sammenhængende forløb eller temaer, som ofte afsluttes med fremlæggelse. Undervisningen tilrettelægges i stor udstrækning med udgangspunkt i Side 3 af 57
problemstillinger og situationer fra praksis og informationsteknologi er integreret i den daglige undervisning. Pædagogisk didaktisk grundlag Det pædagogisk didaktiske grundlag for den pædagogiske assistentuddannelse i VIA skriver sig ind i bekendtgørelsens samt uddannelsesordningens kompetencetilgang. I uddannelsens pædagogisk didaktiske grundlag anvendes kompetencebegrebet på følgende måde: Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt- og at ville håndtere disse udfordringer (det vil sige at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik) (Bundsgaard 2013, s.13) Uddannelsens sigte er at eleverne opnår viden, færdigheder og holdninger, således at de er i stand til at bidrage til den erhvervsfaglige praksis, som de står overfor. Kompetencetilgangen indebærer, at undervisningen altid må finde sin begrundelse udenfor skolen, at skolens formål er at uddanne hele mennesker, der kan bidrage til samfundets udvikling og har grundlaget for at leve et godt liv (Bundsgaard 2009 side 7). Kompetencetilgangen åbner fagene mod den verden og fremtid, som den pædagogiske assistent skal agere i. På den pædagogiske assistentuddannelse er den erhvervsfaglige og den studieforberedende kompetence i centrum hvilket fordrer, at der er fokus på såvel faglige som personlige kompetencer i uddannelsen. De personlige kompetencer udspecificeres som sociale-, kommunikative- og som handlekompetencer. Kommunikativ Kompetence Social Kompetence Faglig Kompetence Handle Kompetence Side 4 af 57
Faglige kompetencer Social kompetence Kommunikativ kompetence Handlekompetence Viden, grundlæggende færdigheder, praktisk kunnen indenfor faget. Evnen til at håndtere sociale situationer i forskellige sammenhænge. Evnen til at involvere sig i andre mennesker. Evne til refleksion over egen og andres indsats. Samarbejdsevne. Fokus på elevernes mulighed for at udtrykke sig hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge skriftligt, mundtligt og nonverbalt og dermed skabe mulighed for deltagelse. Gå i følgeskab. Fokus på elevernes muligheder for at igangsætte innovative og kreative processer. Den pædagogiske didaktiske tilgang hviler på et fundament af anerkendelse og respekt for elevernes forskelligheder og potentialer. Således tilrettelægges undervisningen, så der gennem differentierede undervisningsformer er mulighed for deltagelse på alle niveauer og med forskellige tilgange til læring. Det didaktiske grundlag skal afspejles i skolens læringsmiljø, som netop understøtter muligheden for differentierede læringsformer. Konkret bygger vores pædagogiske didaktiske tænkning på 4 grundkvaliteter, som forudsætninger for et godt læringsmiljø som ramme for arbejdet med såvel de personlige og faglige kompetencer (Fibiger Laursen). Således er der på den pædagogiske assistentuddannelse fokus på: Tydelig ledelse Struktur Dialog Relation Tydelig rammesætning tager ansvar for retning og forventningsafstemning i relation til roller og indsats. Praksisnære forløb med en tæt kobling til praksis. Personligt engagement Løbende dialog mellem underviser og elever om indhold og form Muligheden for relationsdannelse i større og mindre fællesskaber samt etablering af ligeværdige relationer mellem elev og underviser. Underviserne Underviserne på Pædagogisk Assistentuddannelsen har solidt fagligt grundlag og kendskab til praksis. Alle lærere underviser på flere niveauer i VIA University College. Side 5 af 57
Uddannelsesforløb: 1. Skoleperiode 1. Praktik 2. Skoleperiode 2. Praktik 3. Skoleperiode 1. Skoleperiode Læringsværksted Forløb Det legende menneske Introduktion til praksis 1 Dansk, Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Pædagogik Pædagogik KA-fag Bevægelse og Idræt Sundhedsfag SKP Pædagogik Sundhedsfag (førstehjælp og brandbekæmpelse) Læringsværksted Formål med forløbet Introduktion til holdet, uddannelsesstedet og Den Pædagogiske Om forløbet Centrale personlige kompetencer Assistentuddannelse Sætte fokus på den enkelte elevs personlige kompetencer, egen rolle i læreprocessen og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber Etablering af et fælleskab og en fælles kultur Skabe rum til etablering af elevernes egen kultur (etablering af holdfester, kageordning, andet.) Eleverne skal opleve sig som medansvarlige og som deltagere i egen uddannelse I Læringsværkstedet er der fokus på at den enkelte elev får påbegyndt uddannelsen på en positiv måde. Det er vigtigt at den enkelte elev føler sig som en del af fællesskabet på holdet, og at eleven ser sig selv som medansvarlig for etablering af en fælles holdkultur. Eleven skal have en introduktion til uddannelsen og i gang med et fagligt indhold Jf. personlige kompetencemål i Den lokale undervisningsplan. Målet er, at eleven udvikler: Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis Side 6 af 57
Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ opgaver knyttet til produkt eller træning Udarbejdelse af en skriftlig eller visuel Blå Bog, hvor målet er, at eleverne får mulighed for at lære hinanden at kende. Målet er også, at eleverne udvikler en skriftlighed, og at der gennem en præsentation kommer et visuelt aspekt i spil (eksempelvis gennem inddragelse af billeder i en power point præsentation) Små skriveøvelser, hvor målet er at forberede eleverne til det videre skriftlige arbejde i uddannelsen og at give positive skriveoplevelser Min historie. Målet er her, at sætte sig selv i fokus på en kreativ måde og at udvikle evnen til at fortælle Evt. etablering af en dagstur/hyttetur for holdet. Forløbsafslutning Forløbet afsluttes med et fælles praktisk projekt A: Bryllupsfest B: Fernisering (som afslutning på et kreativt projekt) C: Dukketeater forestilling for et andet PAU hold/evt. venskabsklassen D: Andre gode idéer som afslutning er velkomne Spor i det fysiske rum på uddannelsen Forløbsafslutningen dokumenteres i det fysiske rum. Det kunne være billeder fra bryllupsfesten eller produktet fra ferniseringen. Der kunne hænges foto/fotos op af det nye hold. Samarbejde med praksis Inddragelse af en gæstelærer som eksempelvis kan understøtte det kreative projekt. Fx gæstelærere/ NB: Fravalg af institutionsbesøg Institutionsbesøg NB: Forløbet er ikke kun tænkt som en personlig og social introduktion til uddannelsen. Der skal også tænkes en fagfaglighed ind. Faglige mål Dansk Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i forhold til erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Eleven har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner. Eleven har viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i disse, for her ud fra at indgå i det daglige pædagogiske arbejde herunder samarbejde med kollegaer og øvrige faggrupper har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk Side 7 af 57
arbejde, kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd, Fagindhold Pædagogik Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde. Dansk Introduktion til skriveprocesser Læsestrategi Fortællestruktur (berettermodel, aktantmodel) Læsning og forståelse af tekster af erhvervsfaglig og almen karakter Introduktion til studienet og biblioteksfunktionen Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) samarbejdsrelationer og gruppeprocesser personlig kommunikation Introduktion til læringsstile Pædagogik Introduktion til faget Anerkendende pædagogik Forløb - Det legende menneske Formål med forløbet At eleven skal opdage/genopdage legens magi og sammenhængen mellem leg, håndværk og skabende aktiviteter At eleven får kendskab til legens og bevægelsens betydning for menneskets udvikling af handlekompetence. At eleven får praktisk erfaring med den håndværksmæssige del af forskellige værkstedsaktiviteter, og de teknikker og materialer der knytter sig hertil At eleven oplever sig selv i forskellige roller (igangsætter, deltager, observatør etc.), og kan agere i overensstemmelse med rollen. At eleven kan reflektere over sin egen rolle i forskellige lege og aktiviteter Side 8 af 57
At eleven fortsat oplever sig som en del af klassens fælles kultur og ser sig selv som bidragsyder til et positivt fagligt og socialt læringsmiljø. At eleven kan indgå i større forpligtende fællesskaber på tværs af uddannelsen (fællesskab fra PAU til PAU) Om forløbet Forløbet handler om at lære at lege, dvs. finde ind til det skabende menneske i sig selv. Desuden skal eleven kunne sætte sig over dette niveau og med udgangspunkt i egen legepraksis være i stand til at reflektere over legens betydning i en dannelsesmæssig og skabende kontekst. Gennem fælles aktiviteter videreudvikles den enkelte elevs forståelse for egen og andres læring. Centrale personlige kompetencer Jf. personlige kompetencemål i Den lokale Undervisningsplan Målet er, at eleven udvikler: Evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt evne at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ opgaver knyttet til produkt eller træning Eleverne udarbejder undervejs i forløbet en øvelsesbog/katalog med fx 5 forskellige lege/aktiviteter. Øvelsesbogen suppleres med billeder eller anden dokumentation til senere praktisk brug i eks. den kommende praktik Det selvstændige arbejde kobler sig primært til legedagen og opgaveskrivningen. Opgaverne kunne være planlægning af aktivitet/leg, invitation ud til andre PAU hold etc. Andre opgaver kunne være en iagttagelses/ interviewopgave i en institution. Selvstændige opgaver i forlængelse af fagundervisningen (NB. Gode opgaver i PAU-bogen fra Munksgaard) Forløbsafslutning Legedagen (Gruppevis igangsætning af skæve lege/aktiviteter for resten af holdet). På legedagen er der fokus på den enkeltes legefærdigheder og skabende virksomhed, men også på rollen som igangsætter. Opgaveskrivning: Legedagen suppleres med, at grupperne udarbejder en opgave, som lægger op til en kobling mellem legens praktik og teori. Derudover vægtes i opgaven, at eleverne reflekterer over og diskuterer Side 9 af 57
Samarbejde med praksis Fx gæstelærere/ Institutionsbesøg Faglige mål: legebegrebet Evt. feltarbejde i institutioner med fx observationer og interviews med fokus på legeaktiviteter (kan både være rettet mod børn, pædagogisk personale og evt. forældre). Evt. gæstelærer, som har legeerfaringer fra praksis. Pædagogik Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som fagperson. har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, Kultur - og aktivitetsfag har indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling, har kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner Bevægelse og idræt har viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg, kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog, har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper Side 10 af 57
til motion og kropslig udfoldelse Fagindhold Sundhedsfag har viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne, rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner. Pædagogik Introduktion til pædagogik som et fag Nutidens institutioner Læreplaner Leg og barnets udvikling Legeformer. Børns legekultur. Leg og læring Pædagogikkens historie Kultur og aktivitetsfag Praktiske erfaringer med forskellige rammer for leg af kropslig og sanselig karakter: Håndværk, teknikker og materialekendskab ud fra specifikke natur- og værkstedsaktiviteter Musikaktiviteter Fortælling Leg og drama/teater Bevægelse og idræt Praktiske erfaringer med at lege forskellige typer af lege Konkurrence-, chance-, lade som om, imitation, fantasi-, svimmelhed og kaos lege Legeformen set i en idrætssammenhæng Legeiscenesættelser i forhold til forskellige målgrupper Sundhedsfag Hygiejne Side 11 af 57
Introduktion til praksis 1. praktikperiode Formål Målet er at forberede eleven til praktikken, herunder at udvikle deres skriftlige og mundtlige færdigheder, udvikle deres evner til at reflektere over stofområde, uddannelse, og deres arbejde. Målet er endvidere at introducere eleven til statens/det offentliges rolle i samfundet og til de pædagogiske institutioners formelle rolle, som ramme for børns, unges og voksnes udvikling og læring samt det pædagogisk personales formelle pligter. Prakikopgaven for 1. praktikperiode introduceres. Eleven skal i praktikforberedelsen have mulighed for et forbesøg på praktikstedet. Uddannelsesbogen introduceres. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sundhedsfag har teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse for herved at kunne yde førstehjælp ved ulykker og pludseligt opståede sygdomme Sprog, kommunikation og psykologi har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner, har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd Side 12 af 57
Fagindhold Pædagogik Observation og iagttagelse som pædagogisk redskab Tavshedspligt og underretningspligt Sprog, kommunikation og psykologi nonverbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og udvikling af færdigheder til konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd Sundhedsfag Førstehjælp Brandbekæmpelse Arbejdsformer Der arbejdes i grupper med forskellige problemstillinger fra praksis. 2. Skoleperiode Praktikopsamling. Dansk Forløb: Det gode liv Valgfri Specialefag Forløb: Fantasi og rammer Valgfri specialefag 1 uge 5 uger 9 uger 1 uge 8 uger 1 uge 1 uge SKP Dansk Pædagogik Sundhedsfag Bevægelse og Idræt Pædagogik 1. Børn og natur 2. Æstetiske Udtryksformer KA-fag Pædagogik Samfundsfag 1. Specialpæd 2. Socialpæd.. Introduktion til praksis SKP Pædagogik Valgfag (Pæd. dokumentation) Side 13 af 57
Praktikopsamling 1 Formål Praktikopsamlingen tager udgangspunkt i elevernes praktikerfaringer. Med udgangspunkt i elevernes indsamlede observationer og refleksioner. Der arbejdes med problemstillinger i forhold til observation som pædagogisk refleksions redskab. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sprog, kommunikation og psykologi har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner, har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd, Arbejdsformer Der arbejdes i grupper med forskellige problemstillinger fra praksis. Eleverne arbejder med deres praktikopgave, der fremlægges for holdet. Projektet evalueres mundtligt på holdet. Dansk Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse. Undervisningens mål og fagindhold se beskrivelse side 32-34. Side 14 af 57
Forløb Det gode liv Formål med forløbet At eleven udvikler forståelse for sundhedsfremme i pædagogisk arbejde Om forløbet At eleven tilegner sig viden om sammenhængen mellem sundhed, krop og bevægelse og brugerens generelle trivsel og livskvalitet At eleven tilegner sig kompetencer til at påvirke egen sundhed og livskvalitet som kommende rollemodel Generelt for Det gode liv gælder, at eleverne tilegner sig faglig viden om: sund kost og hvilken indflydelse sund kost har på barnets/menneskets generelle sundhed og trivsel. Fysisk aktivitet og hvilken betydning fysisk aktivitet har for barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Didaktik, herunder eksempler på didaktiske modeller. Trivsel og livskvalitet Centrale personlige kompetencer Selvstændigt arbejde/individuelle opgaver/opgaver knyttet til produkt eller træning Det gode liv er i forårssemesteret knyttet sammen med madskoleprojektet, hvor eleverne, i grupper, har ansvaret for 14-16 børn i uge 27. Her er fokus: tilberedning af sund kost samt planlægning og tilrettelæggelse af 1 times fysisk aktivitet dagligt. Madskoleprojektet gennemføres i samarbejde med 4H samt Landbrug og Fødevarer Jf. personlige kompetencemål i Den lokale Undervisningsplan. Målet er, at eleven udvikler: Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde Evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk og at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering i sin egen udviklings- og læringsproces Tre individuelle småopgaver gennem forløbet (en opgave for hvert fag). Eksempler på opgavespørgsmål kunne være: Hvordan kan vi bruge Sterns teori i forhold til pædagogisk praksis? Hvad er sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse?, Hvad er livskvalitet? Hvad karakteriserer en god bevægelseskultur? Gruppeopgaver med afsæt i udvalgte institutioners sundhedspolitik og hvordan denne kommer til udtryk i dagligdagen evt. gennem Side 15 af 57
Samarbejde med praksis (fx gæstelærere/institutio nsbesøg) interviewgenren. Evt. Povertywalk i Århus (livskvalitet/ livsvilkår) på tur med en hjemløs/ eller besøg på institutionen Solbo, hvor der arbejdes med sansestimulation og livskvalitet. Evt. fremstilling af sund mad aktivitetsdag Eleverne danner desuden interessegrupper i forhold til at arbejde med egen sundhed og livsstil med fokus på mulig vaneændring. Samarbejde med praksis har i dette projekt flere dimensioner. Hver gruppe har kontakt med 1 institution, det er typisk en af de institutioner eleverne kender på forhånd fra deres 1. praktik. Der arbejdes med flg.: Samtale med børnene omkring deres opfattelse af sundhed/ det gode liv. Afprøvning af fysiske aktiviteter sammen med børnene med fokus på at udvikle elevernes didaktiske kompetencer. I praksis arbejder eleverne med en praksisdel og en skriftlig del (se nedenfor) Praksisdelen:-- Eleverne skal ud i en institution og undersøge børns oplevelser af hvad sundhed er for en størrelse. Desuden skal eleverne gennemføre et passende antal aktiviteter med afsæt i en didaktisk model og med særlig fokus på bevægelsesglæde som afsæt for aktiviteterne I sidste tredjedel af forløbet skal eleverne ud i praksis og afprøve aktiviteten minimum 2-3 gange Den skriftlige del Hvor eleverne skal uddybe ud fra relevante faglige begrundelser, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv. Eleverne skal ud fra forskellige teoretiske perspektiver belyse, hvad der karakteriserer det gode liv, herunder uddybe livskvalitetsbegrebet Forløbsafslutning Forløbet afsluttes med en fremlæggelse bestående af en skriftlig, en mundtlig og en praksisdel, hvor udvalgte aktiviteter gennemføres med resten af holdet. Side 16 af 57
Den skriftlige del: Desuden uddyber eleverne det gode liv/ livskvalitet ud fra forskelige teoretiske perspektiver Eleverne skal uddybe ud fra relevante faglige begrundelser, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv. Den mundtlige del: Her uddyber eleverne deres didaktiske overvejelser i relation til de aktiviteter, de har afprøvet i praksis med en gruppe børn. Eleverne dokumenterer deres praksisdel ved hjælp af udvalgt billedmateriale eller små videooptagelser. Spor i det fysiske rum på uddannelsen Faglige mål Den praktiske del: Her gennemfører eleverne sammen med resten af holdet udvalgte aktiviteter fra det gennemførte praksisforløb. Udvalgte aktiviteter kunne være: a) en aktivitet der forløb rigtig godt b) en aktivitet der forløb mindre godt Klassen reflekterer i fælleskab over de enkelte aktiviteter med særlig fokus på gruppens formidling samt hvor egnet aktiviteten er i forhold til den valgte målgruppe. Eleverne gennemfører forskellige aktiviteter i forhold til særlige venskabsklasse arrangementer: Madlavning hvor venskabsklassen inviteres Forskellige aktivitetstilbud små turneringer Udstilling om sund kost i kantineområdet Pædagogik har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde, har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, Side 17 af 57
har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, opnår viden om de pædagogiske muligheder og tilbud, som findes for børn, unge og voksne med behov for adfærdsregulerende støtte, har viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem inkluderende tiltag, har viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer, Bevægelse og idræt har viden om betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne, kan planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver alle børn, unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, kan arbejde med kropsbevidsthed som udviklingsredskab for børn, unge og voksne på grundlag af viden om samspillet mellem kroppens udvikling og den psykiske og sociale udvikling kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog, har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse har viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsfag opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det pædagogiske arbejde, Side 18 af 57
Fagindhold har kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne har kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og velvære hos børn, unge og voksne, har viden om og forståelse for arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk sundhed, herunder udvikling af egen kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette bevægemønstre, har viden om madens og måltidets betydning for børns, unges og voksnes velvære og sundhed og færdighed i ud fra dag- og døgntilbuddets sundhedspolitik at tilrettelægge og tilberede et sundt måltid, har kendskab til og handleberedskab i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme hos børn, har kendskab til de nationale sundhedspolitiske indsatsområder og anvendte sundhedsbegreber, herunder kendskab til arbejdspladsens sundhedspolitik for i overensstemmelse med denne at kunne arbejde sundhedsfremmende og forebyggende. Pædagogik Livskvalitet Mestring som mulighed i samspil med børn, unge og deres forældre Inklusion-eksklusion Anerkendende pædagogik Børnemiljøvurdering Den motiverende samtale - kommunikation Bevægelse og idræt Praktiske erfaringer med at kunne planlægge, gennemføre og evaluere bevægelsesaktiviteter. Viden om pædagogisk tilgang til leg, bevægelse og idræt Virksomhedsmodellen introduceres (et analyse redskab til fysiske aktiviteter) Forskellige målgrupper og motivation i forbindelse med fysisk aktivitet Kvaliteter i bevægelsesaktiviteter Erfaringer med kropslighed, bevægelsesglæde og forskellige bevægelsesaktiviteter. Sundhedsfag Formidling i forhold til at tilrettelægge sundhedsskabende- og Side 19 af 57
fremmende aktiviteter for forskellige brugergrupper. Elevens egen sundhed som forudsætning for at arbejde sundhedsigangsættende og formidlende, herunder vaneændring Forskellige typer af aktiviteter, der udfordrer krop, sanser og bevægelse Trivsel Kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne Nationale sundhedspolitiske indsatsområder Seksualitet og kropslighed Tilberede et sundt måltid og viden om måltidets betydning Sundhedsbegreber og sundhedsfremme Valgfri specialefag Der kan i 2. skoleforløb vælges mellem 4 valgfrie specialefag: Børn og natur Æstetiske udtryksformer Socialpædagogik Specialpædagogik (Indholdsbeskrivelsen af de valgfri specialefag se side 41-42). Forløb - Fantasi og Rammer Formål med forløbet Forløbet har til formål, at træne/opøve elevens færdigheder i at definere Om forløbet rammer for det pædagogiske arbejde samt opnå forståelse for fantasibegrebet fra flere forskellige perspektiver. Ønsket er, at den pædagogiske assistent får træning i at kunne se, forstå og aktivt bruge rammerne, der er i en given praksis. Der arbejdes med den hele proces i forhold til at planlægge, udføre og evaluere en given aktivitet med en bestemt målgruppe i en given institution. Den didaktiske dimension vægtes således. Eleverne etableres i grupper og kontakter en given institution (eks. vuggestue, børnehave, SFO, plejehjem ). Det pædagogiske personale på institutionen kommer med en konkret udfordring fra deres hverdag, som eleverne bedes lave et forløb ud fra. Altså definerer praksis rammen overfor eleverne, som derfra har mulighed for at sætte aktiviteter i gang. Udfordringen kan omhandle fysiske, æstetiske, kulturelle, musiske samt Side 20 af 57
Centrale personlige kompetencer Samarbejde med praksis/gæstelærere/i nstitutionsbesøg praktiske aktiviteter. Forløbet afprøves af eleverne overfor børnene, og her er det PAU der definerer rammen overfor børnene. Opgaven igangsættes i første uge af forløbet, så arbejdet i praksis kan fylde mest muligt. Praksisforløbet kan strække sig over flere dage og der skal være mulighed for feedback fra praksis. Forløbet skal afprøves i praksis Jf. kompetencemålene i Den lokale undervisningsplan Målet er, at eleven udvikler: Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt evne til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk og at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering i sin egen udviklings - og læringsproces Eleverne etablerer sig i arbejdsgrupper og grupperne tager selv kontakt til praksis (Vuggestue, børnehav, SFO eller plejehjem)eleverne tager på forbesøg ud i praksis, for at indhente viden om hvad som er relevant at arbejde med. Dette ligger i første uge af forløbet Fantasi & Rammer. Det pædagogiske personale på institutionen kommer med en konkret udfordring fra deres hverdag, som eleverne bedes lave et forløb ud fra. Altså definerer praksis rammen overfor eleverne, som derfra har mulighed for at sætte aktiviteter i gang. Udfordringen kan omhandle fysiske, æstetiske, kulturelle, musiske samt praktiske aktiviteter. Forløbet afprøves af eleverne overfor børnene og her er det PAU der definerer rammen overfor børnene. Opgaven igangsættes i første uge af forløbet, så arbejdet i praksis kan fylde mest muligt. Praksisforløbet kan strække sig over flere dage, og der skal være mulighed for feedback fra praksis. Forløbet skal afprøves i praksis- Minimum to gæstelæreroplæg med viden af relevans for projektet (Pædagoger/ledere fra idrætsinstitutioner, skuespillere, mennesker med erfaring for gruppeledelse) Evt. oplæg fra pædagogstuderende der har været i deres anden praktik. Oplæg om omsætningspraksis. Nogle elever kunne følge med et professionelt menneske (skuespiller, musiker) ud i praksis, og deltage/være flue på væggen når Side 21 af 57
vedkommende arbejder, observere metoder til at sætte i gang, deltage i sammenhængen, være til stede med en brugergruppe, bruge sig selv som værktøj Besøg på en kulturinstitution og bag om arbejdet hos disse. Forløbsafslutning Fremlæggelse af projektforløb for resten af holdet. Videodokumentation skal indgå i fremlæggelsen. Feedback fra de professionelle i den valgte praksis, skal indgå i produktet/opgaven. Denne feedback kan også være en del af videopræsentationen Tovholder inviterer en medbedømmer fra praksis. ( i stedet for 2 undervisere, er kun tovholder med udover ekstern medbedømmer. Ekstern medbedømmer retter sin bedømmelse mod projektets relevans og elevernes planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet). Spor i det fysiske rum på uddannelsen Eleverne arbejder aktivt med at sætte i gang og få noget til at ske (Happenings i kantinen, flash mops, skiftes til gruppevis at stå for selvstændigt arbejde, fællessang.) Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ Arbejdet med projektet (planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet samt opgaveskrivning og fremlæggelse) opgaver knyttet til produkt eller Alle selvstændige opgaver er funderet i dagens undervisning og der samles op på dem i efterfølgende undervisninger. træning Mindst en gang i forløbet inddrages venskabsklasse (fra PAU til PAU) (inddragelsen kunne bestå i fremlæggelse, respons i forhold til forløb etc.) En kort skriftlig individuel redegørelse af udvalgt teori/egne holdninger til forløbet Faglige mål Samfundsfag Anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer. Anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udvikling i disse. Pædagogik har viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem inkluderende tiltag, har viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og Side 22 af 57
voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, har kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udvikling og læring, har kendskab til, hvordan dagplejehjemmets aktiviteter, en fast voksenkontakt og en lille børnegruppe kan fremme pædagogiske mål i en aldersdifferentieret børnegruppe, under hensyntagen til det enkelte barns behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder har kendskab til, hvordan dagplejeren eller andre, der arbejder alene, får faglig sparring og vejledning omkring de særlige betingelser og rammer, der kan være for vanskelige situationer i alene-arbejdet Kultur - og aktivitetsfag har indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, kan selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som udfordrer barnets, den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling, kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber kan på grundlag af et kendskab til generelle og lokale aktivitetstilbud samt fælles kulturarv og andre kulturer end dansk indgå i det pædagogiske arbejde og reflektere over hverdagssituationer og aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed, kendskab til metoder og aktiviteter, som den pædagogiske assistent kan anvende til at understøtte børns, unges og voksnes tilegnelse af institutions fastsatte læringsmål, enkeltvis eller i grupper, har viden om metoder og aktiviteter, der kan støtte brugere med fysiske og psykiske handicap til at have en velfungerende hverdag. Side 23 af 57
Fagindhold Pædagogik Dokumentation og evaluering i det pædagogiske arbejde Didaktik Forældre og personale samarbejde/faglig sparring Læringsteori socialisering Kultur - og aktivitetsfag Arbejde med at skabe og etablere inspirerende legerum/legemiljøer, der giver basis for læring og udvikling: Sanseintegration Fantasi og kreativitet Æstetiske læreprocesser Æstetiske udtryksformer ud fra fælles rammesætning Planlægning og afprøvning af didaktiske forløb med selvvalgt målgruppe Samfundsfag Den samfundsmæssige ramme for pædagogisk arbejde Den demokratiske ramme for pædagogisk arbejde Den institutionelle ramme for pædagogisk arbejde Rammer for beslutningsprocesser Den samfundsmæssige ramme for pædagogisk arbejde med særlig henblik på den sociologiske og kulturelle ramme Introduktion til praksis 2. praktikperiode Formål Eleverne introduceres for målene for 2. praktikperiode jf. praktikhåndbog. Yderligere arbejder eleverne med personlige læringsmål for praktikken og faglige elementer der knytter sig til 2. praktikperiode. Eleverne introduceres for praktikopgaven for 2. praktikperiode. Kompetencemål Pædagogik Side 24 af 57
har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, Sprog, kommunikation og psykologi har indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse, har viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler, Fagindhold Pædagogik Observation Handlekompetence Sprog, kommunikation og psykologi indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn 3. Skoleperiode 21 uger Praktikopsamling Samfundsfag Engelsk Forløb: Sprog, kommunikation og relationer Områdefag + prøve Den afsluttende prøve 1 uge 4 uger 2 uger 6 uger 3 uger 4 uger SKP Pædagogik Samfundsfag SKP Pædagogik KA-fag Alle fag KA-fag, Sundhedsfag SKP Idræt og bevægelse Pædagogik Side 25 af 57
Praktikopsamling Formål Praktikopsamlingen tager udgangspunkt i elevernes praktikerfaringer. Eleverne arbejder i praktikopsamlingen med deres indsamlede materiale fra praktikken. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, Sprog, kommunikation og psykologi har indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse, har viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler, Afslutning af grundfag Jf. prøvevejledningen. Forløb - Sprog, kommunikation og Relationer Formål med forløbet - At eleven opnår viden om menneskets psykologiske, sociale og sproglige udvikling, såvel for normalområdet som specialområderne. - -At eleven opnår viden om metoder og redskaber, der kan anvendes i kommunikation og relationsdannelse. - At eleven med udgangspunkt i denne viden kan støtte og arbejde respektfuldt med børn og brugere indenfor det pædagogiske felt - At kunne formidle og dokumentere det selvproducerede pædagogiske materiale/produkt for andre elever, studerende og derved synliggøre den pædagogiske assistents kompetence Om forløbet - Projektet retter sig mod to mål, dels at eleven forstår og kan omsætte teori til praksis og dels at eleven kan fremstille eller udvikle et illustrativt materiale eller et produkt, der kan være anvendeligt i forhold til en udvalgt målgruppe. Side 26 af 57
Centrale personlige kompetencer Produktet og teorien skal hænge sammen. Det kunne fx være, hvordan eleven kan arbejde med sprogstimulering og kommunikation i den pædagogiske praksis fx en børnehave. Jf. Personlige kompetencemål for uddannelsen Målet er at eleven udvikler: - Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer Forløbsafslutning Spor i det fysiske rum på uddannelsen Selvstændigt arbejde Individuelle opgaver Opgaver knyttet til produkt/ træning Samarbejde med praksis Fx gæstelærere Institutionsbesøg - Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis Forløbets afslutning består af tre dele: 1. Produkt: holdet inddeles i grupper, der hver især fremstiller eller udvikler et illustrativt materiale eller et produkt der kan være anvendeligt i forhold til en given målgruppe. Produktet eller materialet kan fx demonstrere: sprogstimulering og kommunikation i pædagogiske praksis. 2. Skriftlig opgave: en opgave på seks sider om de teoretiske overvejelser bag produktet. Opgavens længde kan variere i forhold til gruppens størrelse. 3. Mundtlig fremlæggelse: Opgaven skal fremlægges i et mundtligt oplæg for alle på holdet. Oplægget skal understøttes af en Power Point-fremvisning eller lign. - Efter den mundtlige fremlæggelse af opgaven og produktet kan eleverne udstille de fremstillede produkter på campus og evt. i byrummet til diskussion og inspiration for andre. Eksempler på elevernes selvstændige arbejde kunne være: a. Eleverne søger tilbage til én af deres praktikinstitutioner og. interviewer en pædagog omkring sprogarbejde/sprogpædagogik i institutionen b. Eleverne søger tilbage til én af deres praktikinstitutioner og foretager en observation af en sprogstimulerende aktivitet. c. Eleverne søger på nettet efter sprogstimulerende aktiviteter og evt. udfører denne aktivitet på holdet d. Der kan også arbejdes med en opgave, der retter sig mod relationsarbejde i praksis Til forløbet knytter der sig et studiebesøg. Det kunne fx være et besøg på Viborg Bibliotek, tema: dialogisk læsning. Det kunne også være oplæg og diskussion med en talepædagog, eller oplæg og debat med en pædagogisk assistent eller pædagog fra et bosted, tema: relationsdannelse. Side 27 af 57
Faglige mål Pædagogik - har viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkelte brugers behov og udviklingsmuligheder, har kendskab til de væsentligste pædagogiske udfordringer ved mødet og kommunikationen med mennesker med specifikke dysfunktioner såvel fysiske, psykiske som sociale, Sprog, kommunikation og psykologi - har indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn - har viden om barnets sproglige udvikling, herunder udviklingen af sprog hos tosprogede børn, for at kunne vurdere og understøtte børns sprogudvikling, - har viden om, hvordan børn og voksne kan motiveres og udfordres til sproglig udvikling og kreativitet samt til at anvende forskellige udtryksformer og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler - har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse, - har viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler, - har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer, Kultur og aktivitetsfag - har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling - kan på grundlag af et kendskab til generelle og lokale aktivitetstilbud samt fælles kulturarv og andre kulturer end dansk indgå i det pædagogiske arbejde og reflektere over hverdagssituationer og aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed Side 28 af 57