INDHOLDSFORTEGNELSE LØNFONDENS NEDLÆGGELSE OG IKRAFTTRÆDEN AF NYE BESTEMMELSER... 3 1. LØN UNDER SYGDOM... 4

AMTSRÅDSFORENINGEN 33.06.4 Side 1 FORENINGEN AF YNGRE LÆGER VEJLEDNING om vilkår under sygdom, graviditet og barsel mv. for læger, der er fratrådt en ansættelse som reservelæge, 1. reservelæge, praksisreservelæge eller klinisk assistent 2002

Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE LØNFONDENS NEDLÆGGELSE OG IKRAFTTRÆDEN AF NYE BESTEMMELSER... 3 1. LØN UNDER SYGDOM... 4 2. LØN UNDER GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION... 5 3. HVAD FÅR LÆGEN UDBETALT UNDER SYGDOM, GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION?... 6 4. UDBETALING AF LØN VED OMSORGSDAGE... 7 5. INDBETALING TIL PENSIONSORDNING... 7 6. FERIEGODTGØRELSE... 8 EKSEMPLER PÅ LØN UNDER SYGDOM FOR FRATRÅDTE LÆGER.. 9 UDBETALINGSBEGÆRING... 16

Side 3 LØNFONDENS NEDLÆGGELSE OG IKRAFTTRÆDEN AF NYE BE- STEMMELSER Ved overenskomstforhandlingen i 2002 om fornyelsen af overenskomsten for underordnede læger er det mellem Foreningen af Yngre Læger (YL), Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) aftalt, at Lønfonden for Yngre Læger nedlægges pr. den 01-07-2005. De nye bestemmelser er fastsat i 37A og 38A i 2002-overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og YL og i organisationsaftalen mellem H:S og YL. De nye regler omfatter nyuddannede læger, der endnu ikke er startet i turnusstilling, og læger, der er fratrådt en ansættelse som reservelæge, 1. reservelæge, praksisreservelæge eller klinisk assistent. Denne vejledning omfatter regler for løn under sygdom, graviditet, barsel og adoption for læger, der er fratrådt en ansættelse som reservelæge, 1. reservelæge, praksisreservelæge eller klinisk assistent. For læger, der er kandidater før den 01-01-2004, træder de nye regler i kraft den 01-07- 2005 samtidig med lønfondens nedlæggelse. Der er tidligere udsendt vejledning (APV 33.06.3) om reglerne for løn under sygdom, graviditet, barsel og adoption for nyuddannede læger, der har fået anvist en turnusstilling men endnu ikke er tiltrådt stillingen. Disse regler er gældende for de nyuddannede læger, der bliver kandidat fra den 01-01-2004 eller senere. Læger, der har en ansættelse, er som hidtil omfattet af overenskomstens bestemmelser, hvorefter de har ret til løn under sygdom. De er endvidere omfattet af bestemmelserne i aftalen mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere om fravær af familiemæssige årsager. Særligt for læger, der er fratrådt en blokansættelse og pr. den 01-07-2005 får løn under sygdom eller barsel mv. fra sygehuset Det er mellem parterne aftalt, at læger, der er fratrådt en blokansættelse og pr. d. 01-07-2005 får løn under sygdom eller barsel mv. fra sygehuset, overgår til den generelle ordning og får lønnen udbetalt ekskl. dagpenge. Sygehusene skal orientere hver enkelt fratrådt læge, der er på syge- /barselsløn om, at fra den 01-07-2005 skal lægen selv søge kommunen om udbetaling af dagpenge. Lægen skal endvidere fremsende sygehuset Begæring om udbetaling af løn under sygdom, barsel, adoption mv. for fratrådt læge, der er vedhæftet denne vejledning.

Side 4 1. LØN UNDER SYGDOM 1.1 Hvilke betingelser skal være opfyldt? Retten til at få løn under sygdom for fratrådte læger omfatter læger, hvis ansættelse (eller vikaransættelse) efter 2002-overenskomstens 4, stk. 1 eller 2, er ophørt. For at få udbetalt løn under sygdom skal følgende betingelser være opfyldt: Sygdommen er indtrådt inden for 9 måneder efter seneste ansættelse i henhold til 4, stk. 1 eller 2, er ophørt, lægen har inden for de sidste 6 måneder før seneste ansættelses ophør haft (vikar)ansættelser ved et amt efter 4, stk. 1 eller 2, eller tilsvarende ansættelser i H:S, og der må i 6-månedersperioden højst være en måneds afbrydelse mellem ansættelserne. Hvis lægen har anden ansættelse med ret til løn under sygdom, har lægen ikke ret til i samme periode af få løn under sygdom fra amtet/h:s. Lægen kan således ikke på en og samme sygedag få løn fra to arbejdsgivere. Under en læges sygeperiode betales således ikke løn fra amtet/h:s for de dage i en sygeperiode, hvor lægen oppebærer løn under sygdom i henhold til andet ansættelsesforhold. 1.2 Hvem betaler? Lønnen under sygdom betales af det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, betales løn under sygdom af den ansættelsesmyndighed, hvor lægen har været ansat senest. 1.3 Hvor længe kan der udbetales løn under sygdom? Der udbetales løn under sygdom fra sygdommens indtræden og indtil raskmelding. Ved længerevarende sygdom ophører retten til løn under sygdom dog ved udgangen af den 5. måned efter måneden, hvor sygdommen indtrådte. Hvis lægen i de 12 måneder, der ligger forud for sygdommens indtræden, har fået udbetalt løn under sygdom fra et amt, H:S eller lønfonden, bliver den perioden, lægen længst kan få løn under sygdom, afkortet tilsvarende. Det betyder f.eks., at en læge, hvis længerevarende sygeforløb begyndte den 17-03, længst vil kunne få løn under sygdom til og med udgangen af august måned. Har lægen i 12-månedersperioden forud for den 17-03 få-

Side 5 et løn under sygdom i 15 dage fra H:S og 10 dage fra et amt, vil den periode, lægen længst kan få løn under sygdom, blive afkortet med 5 uger. I stedet for udgangen af august måned vil betaling af løn under sygdom senest ophøre ca. den 25-07. 1.4 Hvem skal lægen rette henvendelse til? Sygdom og raskmelding skal skriftligt meddeles det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden den sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, skal henvendelse rettes til den af de to ansættelsesmyndigheder, hvor lægen har været ansat senest. 1.5 Hvad skal læger oplyse for udbetaling af løn under sygdom? For at få udbetalt løn under sygdom skal lægen udfylde Begæring om udbetaling af løn under sygdom, barsel, adoption mv. for fratrådt læge, der er vedhæftet denne vejledning. Skemaet skal sendes til det amt eller H:S, der skal betale lægen løn under sygdom. Det bemærkes, at skemaet også skal udfyldes af læger, som er syge på fratrædelsestidspunktet, og hvor det er dette sidste ansættelsessted, der skal (fortsætte med at) betale lægen løn under sygdom. Læger har endvidere pligt til at oplyse, hvis pågældende har ansættelse i stilling med ret til løn under sygdom. 1.6 Lægeerklæring Meddelelse om sygdom gives på tro og love. Lægen har pligt til på begæring at afgive varighedserklæring fra pågældendes egen læge. Lægeerklæringen betales af amtet/h:s. 2. LØN UNDER GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION 2.1 Hvilke betingelser skal være opfyldt? Retten til at få løn under graviditet, barsel og adoption for fratrådte læger omfatter læger, hvis ansættelse (eller vikaransættelse) efter 2002-overenskomstens 4, stk. 1 eller 2, er ophørt. For at få udbetalt løn under graviditet, barsel og adoption skal følgende betingelser være opfyldt: Der må højst gå 9 måneder fra seneste ansættelse i henhold til 4, stk. 1 eller 2, er ophørt til tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: den adoptionssøgendes modtagelse af barnet), lægen har inden for de sidste 6 måneder før seneste ansættelses ophør haft (vikar)ansættelser ved et amt efter 4, stk. 1 eller 2, eller tilsvarende ansættelser i H:S, og

Side 6 der må i 6-månedersperioden højst være en måneds afbrydelse mellem ansættelserne. Retten til løn under graviditet, barsel og adoption fra amtet/h:s er endvidere betinget af, at lægen ikke gennem anden ansættelse har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i samme periode. 2.2 Hvem betaler? Lønnen under graviditet, barsel og adoption betales af det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, betales løn under graviditet, barsel og adoption af den ansættelsesmyndighed, hvor lægen har været ansat senest. 2.3 Hvor længe kan der udbetales løn under graviditet, barsel og adoption? Fratrådte læger har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i samme periode, som hvis lægen havde været ansat ved et amt eller H:S. Perioden kan forlænges med indtil to omsorgsdage med løn. 2.4 Hvem skal lægen rette henvendelse til? For at få udbetalt løn under graviditet, barsel eller adoption skal lægen udfylde Begæring om udbetaling af løn under sygdom, barsel, adoption mv. for fratrådt læge, der er vedhæftet denne vejledning. Skemaet skal sendes til det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden den sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, skal henvendelse rettes til den af de to ansættelsesmyndigheder, hvor lægen har været ansat senest. Det bemærkes, at skemaet også skal udfyldes af læger, som er på barselorlov på fratrædelsestidspunktet, og hvor det er dette sidste ansættelsessted, der skal (fortsætte med at) betale lægen løn under barsel. Læger har endvidere pligt til at oplyse, hvis pågældende har ansættelse i stilling med ret til løn under barsel. 3. HVAD FÅR LÆGEN UDBETALT UNDER SYGDOM, GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION? For dagpengeberettigede betales alene forskellen mellem lægens løn og dagpengesatsen. Som udgangspunkt udbetaler amtet/h:s alene forskelsbeløbet. For at få udbetalt hele lønnen skal lægen over for amtet/h:s dokumentere, at vedkommende ikke er dagpengeberettiget.

Side 7 Ved barsel er der ikke er ret til dagpenge i perioden fra 8 uger før forventet fødsel til 4 uger før. I denne periode foretages derfor ikke fradrag for dagpengeydelser. Løngrundlaget er lægens overenskomstmæssige grundløn samt den centralt fastsatte og lokalt aftalte funktions- og kvalifikationsløn, som lægen oppebar i det sidste forudgående ansættelsesforhold. Arbejdsbestemte tillæg indgår ikke i beregningen af løn medmindre en af følgende betingelser af opfyldt: Ved sygdom: Hvis sygdommen er indtrådt forud for eller inden for en måned efter ophør i en blokansættelse (efter overenskomstens 4, stk. 1 a), beregnes lønnen inkl. de fast påregnelige tillæg, der var knyttet til ansættelsen. Ved graviditet, barsel og adoption: Hvis tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: den adoptionssøgendes modtagelse af barnet) ligger forud for eller inden for de tre første måneder efter ophør i en blokansættelse (efter overenskomstens 4, stk. 1 a), beregnes lønnen inkl. de fast påregnelige tillæg, der var knyttet til ansættelsen. 4. UDBETALING AF LØN VED OMSORGSDAGE Perioden med løn under graviditet, barsel og adoption kan forlænges med indtil to omsorgsdage med løn. Omsorgsdagene skal holdes i hele dage, og de skal ligge i tilslutning til orlov ved barsel eller adoption. Der kan ikke udbetales dagpenge for omsorgsdage. Ved udbetaling af løn for omsorgsdage foretages derfor ikke fradrag for dagpengeydelser. 5. INDBETALING TIL PENSIONSORDNING Amtet/H:S indbetaler pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse for de perioder, hvor lægen får udbetalt løn under sygdom, graviditet, barsel, adoption eller omsorgsdage. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele. Pensionsberegningen foretages inden fradraget for dagpengeydelser. Det samlede pensionsbidrag udgør 15,79% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.

Side 8 Med virkning fra den 01-10-2005 indbetaler amtet/h:s pensionsbidrag under barselsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden. (Gælder ikke ved udskydelse af orlov.) 6. FERIEGODTGØRELSE Når lægen får udbetalt løn under sygdom, graviditet, barsel, adoption eller omsorgsdage, bliver der beregnet feriegodtgørelse efter den aftale om ferie, der gælder for ansatte i kommuner og amter. Den ferieberettigede løn opgøres uden at der er foretaget fradrag for dagpengeydelser. Der beregnes 12½% feriegodtgørelse af den ferieberettigede løn. Ved udstedelse af feriekort betales lægen en kontant godtgørelse på 2½% af den ferieberettigede løn i optjeningsåret. Den kontante godtgørelse er betaling for feriedage ud over den 5. ferieuge.

Side 9 EKSEMPLER PÅ LØN UNDER SYGDOM FOR FRATRÅDTE LÆGER Betingelser for at få løn under sygdom, når ansættelsen er ophørt: Lægen skal inden for de sidste 6 måneder før seneste ansættelses ophør have haft ansættelse ved et amt eller i H:S som praksisreservelæge, introduktionsamanuensis i almen praksis, reservelæge, 1. reservelæge eller klinisk assistent Der må højst være en måneds afbrydelse mellem ansættelserne Sygdommen er indtrådt inden for 9 måneder fra seneste ansættelses ophør. Hvor lang tid kan lægen få sygeløn? Sygeløn oppebæres indtil udgangen af 5. måned efter måneden, hvor sygdommen indtrådte med fradrag af sygdomsperioder med løn fra sygehus, der har fundet sted inden for de seneste 12 måneder. Hvem betaler lønnen? Læger, hvis ansættelse er ophørt, har ret til sygeløn fra det amt/h:s, hvor pågældende har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, skal henvendelse rettes til den af de to ansættelsesmyndigheder, hvor lægen har været ansat senest. Hvad udgør lønnen? I grundlaget for beregning af løn under sygdom indgår lægens grundløn samt den centralt fastsatte og lokalt aftalte funktions- og kvalifikationsløn, som lægen oppebar i det sidste ansættelsesforhold før sygdommens indtræden. Får lægen holddrifttillæg? For læger, der er fratrådt en blokansættelse, og hvor der højst går 1 måned fra ophør i en blokansættelse og til sygdommen indtræder, udbetales også holddrifttillæg. Eksempel 1: Læge bliver syg 4 måneder efter ansættelsens ophør Lægen er syg fra 01-09-2006 31-10-2006.

Side 10 Lægen har i 12-måneders perioden inden seneste ansættelses ophør haft følgende ansættelser: 01-03-2006 01-05-2006 Vikar for reservelæge i Z-amt = 3 mdr. 01-11-2005 01-02-2006 1. reservelæge i H:S = 4 mdr. 01-06-2005 31-10-2005 Reservelæge i Z-amt = 5 mdr. Lønnen omfatter: Grundløn samt det centralt fastsatte kvalifikationstillæg samt evt. lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, som lægen fik i det sidste ansættelsesforhold før sygdommens indtræden, dvs. som vikar for reservelæge i Z-amt. Periode: 2 måneder. Hvem betaler: Z-amt. Eksempel 2: Læge bliver syg inden for en måned efter ophør i en blokansættelse Lægen er syg fra 15-08-2006 14-10-2006. Lægen har i 12-måneders perioden inden seneste ansættelses ophør haft følgende ansættelser i blokstilling: 01-03-2006 31-07-2006 Reservelæge kirurgisk afd. i X- amt 01-09-2005 28-02-2006 Reservelæge ortopædkir. afd. i X-amt = 6 mdr. = 6 mdr. Lønnen omfatter: Grundløn samt det centralt fastsatte kvalifikationstillæg samt evt. lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, som lægen fik i det sidste ansættelsesforhold før sygdommens indtræden samt holddriftstillæg i den seneste ansættelse, dvs. som reservelæge på kirurgisk afdeling i X-amt. Periode: 2 måneder. Hvem betaler: X- amt. Eksempel 3: Læge bliver syg i forlængelse af to lige lange ansættelser i 2 forskellige amter Lægen er syg fra 01-03-2006 30-04-2006 Lægen har i 12-måneders perioden inden seneste ansættelses ophør haft følgende ansættelser: 01-09-2005 28-02-2006 Reservelæge i Y-amt = 6 mdr. 01-03-2005 31-08-2005 Vikaransættelse i X-amt = 6 mdr.

Side 11 Lønnen omfatter: Grundløn samt det centralt fastsatte kvalifikationstillæg samt evt. lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, som lægen fik i det sidste ansættelsesforhold før sygdommens indtræden, dvs. som reservelæge i Y-amt. Periode: 2 måneder. Hvem betaler: Y-amt. Eksempel 4: Læge er syg efter ansættelsens ophør. Har fået løn under sygdom inden for de seneste 12 måneder Ansættelsen ophører 31-05-2006, hvorefter lægen (fortsat) sygemeldes i perioden 01-06-2006 31-08-2006 (3 måneder). Lægen har forudgående haft løn under sygdom i følgende perioder: 01-05-2006 31-05-2006 Syg = 1 måned 25-10-2005 24-11-2005 Syg = 2 mdr. Lægen har i 12-måneders perioden inden seneste ansættelses ophør haft følgende ansættelser: 01-03-2006 31-05-2006 1. reservelæge i X-amt = 3 mdr. 01-06-2005 28-02-2006 Vikar for reservelæge i H:S = 9 mdr. Lønnen omfatter: Grundløn samt det centralt fastsatte kvalifikationstillæg samt evt. lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, som lægen fik i det sidste ansættelsesforhold før sygdommens indtræden, dvs. som 1. reservelæge i X-amt. Periode: 2 måneder. Da lægen allerede inden for de foregående 12 måneder har fået udbetalt sygeløn i 3 måneder afkortes perioden med løn under sygdom. Hvem betaler: H:S.

Side 12 Eksempler på løn under graviditet og barsel for fratrådte læger Betingelser for at få løn under barsel, når ansættelsen er ophørt: Lægen skal inden for de sidste 6 måneder før seneste ansættelses ophør have haft ansættelse ved et amt eller i H:S som praksisreservelæge, introduktionsamanuensis i almen praksis, reservelæge, 1. reservelæge eller klinisk assistent Der må højst være en måneds afbrydelse mellem ansættelserne Tidspunktet for forventet fødsel (termin) må højst være 9 måneder efter seneste ansættelses ophør. Hvem betaler lønnen? Læger, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn fra det amt/h:s, hvor pågældende har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, skal henvendelse rettes til den af de to ansættelsesmyndigheder, hvor lægen har været ansat senest. Hvad udgør lønnen? Løngrundlaget er lægens grundløn samt den centralt fastsatte og lokalt aftalte funktions- og kvalifikationsløn, som lægen oppebar i det sidste forudgående ansættelsesforhold. Får man holddrifttillæg? Hvis lægens sidste ansættelse er en blokansættelse, og hvis forventet fødsel (termin) er senest 3 måneder efter blokansættelsens ophør, oppebærer lægen holddrifttillæg svarende til seneste ansættelse. Pension og omsorgsdage? Se vejledningen. Eksemplerne medtager ikke omsorgsdage og periode med pensionsindbetaling under barselsorlov i dagpengeperiode uden løn. Eksempel 1: Føder 5 måneder efter stillingsophør har 1 måneds ledighed En kvindelig læge skal på barselsorlov. Hun har termin den 15-06-2006 og har ret til løn under barsel fra den 21-04-2006 Hendes seneste ansættelse ophørte den 31-01-2006, og hun har siden været ledig.

Side 13 Lægen har i 12-måneders perioden inden seneste ansættelses ophør haft følgende ansættelser: 01-11-2005 31-01-2006 Vikariat som reservelæge i Y- = 3 mdr. amt 01-10-2005 31-10-2005 Ledig = 1 måned 01-06-2005 30-09-2005 Vikariat som reservelæge i X- = 4 mdr. amt 01-05-2005 31-05-2005 Ledig = 1 måned 01-02-2005 30-04-2005 Vikariat som reservelæge i Z- = 3 mdr. amt Lønnen omfatter: Grundløn samt det centralt fastsatte kvalifikationstillæg samt evt. lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, som lægen fik i det sidste ansættelsesforhold, dvs. som reservelæge i Y-amt. Periode: 8 uger før forventet fødsel (termin) og 24 uger efter fødslen. Hvem betaler: X-amt. Eksempel 2: Vikariat i almen praksis efter introduktionsstilling En kvindelig læge skal på barselsorlov. Hun har termin 30-11-2006 og har ret til løn under barsel fra den 06-10-2006. Hun har haft følgende ansættelser: 01-07-2006 30-09-2006 Vikar i almen praksis = 2 mdr. 01-06-2006 30-06-2006 Ledig = 1 måned 01-06-2005 31-05-2006 Introduktionsstilling i Ø-amt = 12 mdr. Introduktionsstillingen er sidste tællende ansættelse i forhold til reglerne om udbetaling af barselsløn, og det vil være Ø-amt, som skal betale hendes barselsløn. Lønnen omfatter: Grundløn samt det centralt fastsatte kvalifikationstillæg samt evt. lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, som lægen fik i det sidste ansættelsesforhold i Ø-amt. Periode: 8 uger før forventet termin og 24 uger efter fødslen. Hvem betaler: Ø-amt. Eksempel 3: Hvordan beregnes lønnen? En kvindelig læge skal på barselsorlov. Hun har termin den 05-04-2006 og har ret til løn under barsel fra den 09-02-2006.

Side 14 Hun har haft følgende ansættelser: 01-12-2005 31-01-2006 Vikar for 1. reservelæge i Z-amt = 2 mdr. 01-11-2005 30-11-2005 Ledig = 1 måned 01-12-2004 31-10-2005 Klinisk assistent i X-amt = 10 mdr. Lønnen omfatter: Grundløn samt det centralt fastsatte kvalifikationstillæg samt evt. lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, som lægen fik i det sidste ansættelsesforhold, dvs. som vikar for 1. reservelæge ved Z- amt. Periode: 8 uger før forventet termin og 24 uger efter fødslen. Hvem betaler: X-amt. Eksempel 4: For korte ansættelser En kvindelig læge skal på barselsorlov. Hun har termin den 11-04-2006. Hun har haft følgende ansættelser: 01-08-2005 31-01-2006 Kommunelæge i Norge = 6 mdr. 01-07-2005 31-07-2005 Vikar for reservelæge på Ø-amt = 1 måned 01-05-2005 30-06-2005 Vikar for reservelæge på Z-amt = 2 mdr. 01-02-2005 30-04-2005 Ledig = 3 mdr. Der kan ikke udbetales løn under barsel. Lægens seneste tællende ansættelse ophørte den 31-07-2005, og hun har ikke haft 6 måneders forudgående ansættelser med højst en måned afbrydelse mellem ansættelserne. Eksempel 5: Mænd og barselsløn En mandlig læge ønsker at gå på barselsorlov i 14 uger med fuld løn. Fødslen finder sted 22-05-2006. Faderen påbegynder barselsorloven 23-05-2006. Han har haft følgende ansættelser: 01-05-2006 23-05-2006 Ledig = 1 måned 01-02-2006 30-04-2006 Vikar for reservelæge i Æ-amt = 3 mdr. 01-02-2005 31-01-2006 Introduktionsstilling i X-amt = 12 mdr. Den længste tællende ansættelse var introduktionsstillingen, og det vil derfor være X-amt, der skal betale hans barselsløn.

Side 15 Lønnen omfatter: Grundløn samt det centralt fastsatte kvalifikationstillæg samt evt. lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, som lægen fik i det sidste ansættelsesforhold som vikar for reservelæge i Æ-amt. Periode: 14 uger. Hvem betaler: X-amt.

Side 16 UDBETALINGSBEGÆRING BEGÆRING OM UDBETALING AF LØN UN- DER SYGDOM, BARSEL, ADOPTION MV. FOR FRATRÅDT LÆGE Sendes til: Udbetalingsbegæringen sendes til det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden den sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelse er to ansættelsesforhold af samme længde, skal begæringen sendes til den af de to ansættelsesmyndigheder, hvor lægen har æret ansat senest. CPR-nummer Efternavn, fornavne Gade/vej nr. Postnr. By Telefonnr. Mobilnr: E-mail: Dato for sidste ansættelsesdag: Blokansættelse i perioden fra den til den Sygehusansættelser inden for de seneste 12 måneder før sidste ansættelsesdag: Sygehus Amt/H:S Ansættelse som Fra den Til den Sygehus Amt/H:S Ansættelse som Fra den Til den Sygehus Amt/H:S Ansættelse som Fra den Til den Sygehus Amt/H:S Ansættelse som Fra den Til den Sygehus Amt/H:S Ansættelse som Fra den Til den Kvalifikationstillæg (Sæt X) Gennemført turnus: Gennemført 1. år af speciallægeuddannelsen: Speciallægeautorisation: UDFYLDES VED BEGÆRING OM LØN UNDER SYGDOM: Første sygedag: Fortsat sygemeldt Ja Nej Sidste sygedag: Antal dage med løn under sygdom inden for de seneste 12 måneder: dage

Side 17 UDFYLDES VED BEGÆRING OM LØN UNDER BARSEL, ADOPTION MV. : Perioden hvor der søges løn under barsel mv.: Forventet fødsel: Dagpenge fra: fra til inkl. Dato: Dato: Dato: Barnets fødselsdato (Oplyses efter fødsel) Omsorgsdage Ja Nej Udover perioden med løn kan du (tidligst fra den 1. oktober 2005) få indbetalt pensionsbidrag for den resterende del af barselsorloven, hvor du kun modtager dagpenge: Jeg holder barselsorlov med dagpenge uden løn i perioden fra til inkl. Udfyldes, hvis det er moderen, der søger om løn under barsel mv.: Er faderen nyuddannet læge? Ja Nej Er faderen ansat i enten et amt, i H:S eller i en kommune? Ja Nej Hvis ja til et af de 2 spørgsmål skal faderens orlovsperiode(r) med løn anføres: Fra til inkl. Fra til inkl. Udfyldes, hvis det er faderen, der søger om løn under barsel mv.: Jeg har søgt orlov med løn mere end 2+2 uger Ja Nej Hvis ja skal følgende besvares: Er moderen nyuddannet læge? Ja Nej Er moderen ansat i enten et amt, i H:S eller i en kommune? Ja Nej Hvis ja til et af de 2 spørgsmål skal moderens orlovsperiode(r) med løn anføres: Fra til inkl. Fra til inkl. BELØBET ØNSKES ANVIST TIL: Bank/sparekassens navn Afdeling Gade/vej Postnr. By Regnr. Kontonr. Jeg bekræfter, at jeg i den periode, hvor jeg søger om løn under sygdom eller barsel, ikke samtidig har ansættelse i stilling med ret til løn under sygdom eller barsel. Dato Lægens underskrift SKATTEKORT OG KOPI AF SENESTE LØNSEDDEL VEDLÆGGES. Husk af give amtet/h:s besked ved ændring af adresse, bankforbindelse eller skatteforhold.