Mahlers 6. symfoni
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du, hvad en symfoni er? En symfoni er et musikværk, der er skrevet til et symfoniorkester. En symfoni består som regel af flere forskellige musikstykker. Man kalder dem for satser, og de forskellige satser lyder tit forskelligt f.eks. med forskelligt tempo eller stemning. Tit er de også i forskellige tonearter. Symfonien, som I skal lytte til, er skrevet af komponisten Gustav Mahler (1860-1911). Symfonien var den sjette symfoni, som Mahler komponerede. Derfor kaldes den for Mahlers 6. symfoni. Da Mahler levede, var han først og fremmest berømt for at dirigere. Han var gennem hele livet ansat som dirigent ved forskellige orkestre i Europa og USA. Fordi han arbejdede som dirigent, havde han ikke så meget tid til at komponere. Sammenlignet med andre komponister har han ikke komponeret særligt mange værker. Og meget af hans musik er først blevet berømt efter hans død.
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 3 Mahler var jøde og levede en stor del af sit liv i byen Wien. Allerede omkring år 1900 var det ofte svært at være jøde i Wien. Jøder blev diskrimineret. Man kunne for eksempel ikke få et job som dirigent ved et stort orkester, hvis man var jøde. Derfor skiftede Mahler religion, han konverterede, og blev i stedet katolik. På grund af hadet til jøderne blev Mahlers musik heller ikke spillet i mange år i Østrig og Tyskland. I dag regner mange Mahler for at være en af de helt store komponister i vores musikhistorie. Han var med til at ændre den måde, som musikken lød på, hvilke toner man satte sammen og hvilken form, et musikstykke kunne have. Mahlers musik er meget udtryksfuld. Musikken går tit lige ind i hjertet på os og river i vores følelser. Mange har forsøgt at finde ud af, hvad Mahler egentlig mente med sin musik hvad ville han udtrykke? Var det følelser eller måske store naturoplevelser eller måske slet og ret livet? Da Mahler engang mødte den finske komponist Sibelius, fortalte han: Musikken må være ligesom hele verden. Den skal indeholde alt. 1 1 Egen oversættelse fra Burnett James: The Music of Gustav Mahler (1989), side 41.
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 4 Mahlers 6. symfoni Tidspunktet hvor Mahler skrev sin 6. symfoni, var på mange måder lykkelige år i hans liv. Han var netop blevet gift med sin elskede Alma. Og de havde allerede fået en sund og rask datter, og endnu et barn var på vej. Derfor kan det virke underligt, at Mahler skrev en så dramatisk og trist symfoni, som den 6. symfoni er. Den er sidenhen blevet kaldt for Mahlers tragiske symfoni Mahler var mere optaget af at skrive dette værk end nogen af hans andre værker. Men hvorfor er symfonien så alvorlig? Der kan og har været mange meninger herom. Mahler fortalte aldrig selv, hvorfor hans værk var blevet så dystert. Men alligevel bliver man nysgerrig: Hvorfor skriver en tilsyneladende lykkelig mand så tragisk musik? Måske er det sådan, at man, når man er allermest lykkelig, også bliver grebet af en stor angst for, at det hele skal gå i stykker? Mahler mente, at en komponist måske havde mulighed for at spå om fremtiden. At han gennem musikken kunne fortælle noget om, hvordan fremtiden blev. Måske fortæller musikken noget om alle de ulykker, såsom sygdom, datterens død og jødeforfølgelser, der ventede om hjørnet for Mahler. Lyt til musikken (2. sats) Det første stykke musik fra Mahlers 6. symfoni, som I skal lytte til, er 2. sats. Musikken i 2. sats er fyldt med følelser. Prøv at sætte nogle ord på den stemning eller de følelser, som du hører i musikken. Hvordan er stemningen i starten? Måske forandrer følelserne sig også i løbet af musikstykket?
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 5 Skriv de stemninger eller følelser, som du oplever igennem musikstykket, på linjen nedenfor. Du kan du bruge nogle af de ord, som står nedenunder, men du må også meget gerne finde på nogle selv. dyster vred nervøs sorgfuld glad ked af det hidsig spændt sur håbefuld trist munter kærlig ensom heroisk listende forsigtig voldsom voksende dansende Nogle gange er tonerne i musikken bundet sammen, dette kalder man legato. Andre gange er det, som om musikken hopper, tonerne bliver ikke bundet sammen dette bliver kaldt for staccato. Nogle gange spiller nogle instrumenter staccato, samtidigt med at andre spiller legato. Andre gange spiller hele orkestret på samme måde. Prøv at lytte til de første minutter af satsen igen. Hvornår er musikken sammenhængende, legato, og hvornår er den staccato? Hvordan påvirker dette musikkens stemning? Musikken skifter også imellem mol og dur. Ved du hvad mol og dur er? Prøv i fællesskab at finde eksempler i satsen, hvor der spilles i mol, og steder hvor der spilles i dur. Hvordan er stemningen de forskellige steder i musikken?
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 6 Lyt til musikken (3. sats) Nu skal I lytte til symfoniens 3. sats. I denne sats bliver stemningen for et øjeblik en helt anden. Prøv at lytte til musikstykket. Kan du høre, hvilke instrumenter der er med i musikstykket? Skriv dem på linjen nedenfor. Får musikstykket dig til at tænke på noget bestemt? Måske et bestemt sted, en årstid eller en bestemt person eller noget helt fjerde? Lyt til musikken (1. sats) (Her kan man enten anvende hele satsen, længde ca. 25 min., eller blot anvende satsens første 5 min. indtil march-temaet fra satsens start gentages.) Det sidste stykke musik, som I skal lytte til, er symfoniens 1. sats. Musikken er meget dramatisk. Prøv at forestil dig, at musikken er en ven, som kommer tilbage efter at have været ude for en stor oplevelse. Din ven fortæller dig om, hvad han har oplevet. Hvad er det for en historie, han fortæller? Imens du lytter til musikken første gang, kan du skrive en disposition for historien. Hvad sker der i starten, i midten og til sidst? Hvilke personer er med i historien? Du kan derefter enten skrive historien eller tegne den som en tegneserie i feltet på næste side.
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 7
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 8 DR Koncerthuset DR SymfoniOrkestret har fået et helt nyt koncerthus. Koncerthuset, som orkestret nu skal spille i, er et af de fineste og bedste koncerthuse i hele verden. Alt i Koncerthuset er indrettet, for at musikken skal lyde så godt som overhovedet muligt. Det nye koncerthus er tegnet af en verdensberømt arkitekt, der hedder Jean Nouvel. Nouvel har arbejdet sammen med en mand, der hedder Yasuhisa Toyota, for at sørge for, at lyden bliver så god som overhovedet muligt. Toyota er akustiker. En akustiker ved en masse om, hvad man skal gøre, for at lyden (akustikken) i et rum eller en koncertsal bliver så god som muligt. Hvilke materialer skal man bruge? Hvilken form skal rummet have? Og meget meget mere. Koncerthuset indeholder i alt fire nye koncertsale, som alle er meget forskellige. DR SymfoniOrkestret skal spille i den største af koncertsalene. Når du skal ind og opleve symfoniorkestret, bliver det i denne nye, store koncertsal. 2010 Skoletjenesten Foto forside: Jacob Boserup Tekst og redaktion: Ulla Hahn Ranmar/ Skoletjenesten