Vejledning og skemaer

Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Vejledningen gælder for planperioden 1. august 2002 til 31. juli 2003

Indholdsfortegnelse Indledning... 5 1 Læsevejledning... 6 2 Generelle oplysninger... 7 2.1 Nye regler for planperioden 2002/03... 7 2.2 Hvem skal til- og afmeldes registeret for afgiftsfritagelse?... 7 2.3 Hvem er omfattet af reglerne om plantedække?... 8 2.4 Hvem er omfattet af harmonireglerne?... 8 2.5 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger... 8 2.6 Kontrol af reglerne... 9 2.7 Retsgrundlag... 9 2.8 Oplysning om brug af personoplysninger... 9 2.9 Hvornår skal skemaerne udfyldes?... 10 3 Mark- og gødningsplan (skema A)... 11 3.1 Markplan (1. september 2002)... 11 3.2 Gødningsplan (31. marts 2003)... 12 4 Skema A (specialafgrøder)... 19 4.1 Mark- og gødningsplan (31. marts 2003)... 19 5 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning... 21 5.1 Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2002/03 (skema A2)... 21 5.2 Opgørelse over husdyrgødning, som er til rådighed i planperioden 2002/03 (skema A2) 22 5.3 Opgørelse over forarbejdet husdyrgødning, som er til rådighed i planperioden 2002/03 (skema A3)... 23 5.4 Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen (skema A2 )... 23 5.5 Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen (skema A3)... 24 5.6 Husdyrgødningskvitteringer (gødningskvitteringer, skema B1)... 24 6 Anden organisk gødning... 26 6.1 Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanen (skema A)... 26 7 Korrektioner... 27 7.1 Forventet højere udbytte... 27 7.2 Konsulenterklæring... 28 7.3 Korrektion af kvælstofmængden i husdyrgødning... 28 8 Harmoniregler... 31 9 Gødningsregnskab (skema B)... 34 9.1 Arealopgørelser... 34 9.2 Antal dyreenheder... 34 9.3 Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning... 35 9.4 Virksomhedens forbrug af kvælstof i anden organisk gødning... 36 9.5a Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning (skema B)... 37 9.5b Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning (skema B2) 38 9.6 Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning... 39

9.7 Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler (skema B1)... 40 9.8 Øvrige rubrikker... 41 10 Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning... 42 11 Virksomheder, der videresælger eller afgiver handelsgødning... 43 12 Ændringer i ejer- og brugerforhold... 44 12.1 Hvem er omfattet af reglerne om overdragelse?... 45 12.2 Hvad skal De gøre?... 45 12.3 Udarbejdelse af mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab... 47 12.4 Overdragelseserklæring... 49 12.5 Sådan udfylder De skemaerne i tilfælde af salg eller ved ophør af brugsret... 50 12.6 Overdragelse af oplagret gødning... 51

Tabelafsnit Tabel 1: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland 52 Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer... 57 Tabel 3: Afgrøder, der kan indgå som 65% plantedække om efteråret... 58 Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning... 59 Tabel 5: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion... 64 Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg... 67 Tabel 7: Gram råprotein pr. foderenhed for fodermidler til svin... 69 Tabel 8: Beregning af dyreenheder... 70 Tabel 9: Betingelser for harmonikrav på 2,3 DE/ha... 72 Skemaer til udfyldelse: Skema A: Mark- og gødningsplan 2002/03... 73 Skema A (specialafgrøder): Mark- og gødningsplan 2002/03... 75 Skema A1: Oversigt over høstudbytte til brug for 2002/03... 77 Skema A2: Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning 2002/03... 79 Skema A3 Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning 2002/03... 81 Skema B: Gødningsregnskab 2002/03... 83 Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli 2003... 85 Skema B2: Forbrug af forarbejdet husdyrgødning 2002/03... 87 Aftaleskema om opfyldelse af bestemmelse om 65 procent plantedække i efteråret 2002... 89 Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/2003:... 91 Hjælpeskema:Beregning af græsningstryk... 95 Hjælpeskema:Markblad... 97 Overdragelseserklæring... 99 Stikordsregister... omslagets inderside Udgivet af Plantedirektoratet Tryk: Schultz Grafisk ISBN: 87-988484-8-8

Indledning Denne vejledning er sendt til: Jordbrugsvirksomheder, der er tilmeldt Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse. Jordbrugsvirksomheder med et areal på mindst 10 ha. Jordbrugsvirksomheder, der er startet efter 1. juli 2001, og som har mere end 2 dyreenheder. Jordbrugsvirksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion. Vejledningen omfatter reglerne for mark- og gødningsplaner, gødningsregnskaber og plantedække, en kort beskrivelse af harmonireglerne, regler for ændring i ejer- og brugerforhold samt ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/ 2003. Jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, er omfattet af reglerne beskrevet i denne vejledning. Endvidere er virksomheder med et samlet matrikulært areal på mindst 10 ha omfattet af reglerne om 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder. Dette gælder også, selvom de ikke er anmeldt til registeret. Virksomhederne skal dog have en årlig momspligtig omsætning på mere end 20.000 kr. Det samlede forbrug af gødning må ikke overstige den kvælstofkvote, der fastlægges for virksomheden ved udarbejdelse af gødningsplanen. Gødningsplan og gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaerne i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt af Plantedirektoratet. Daterede og underskrevne kopier af skemaerne skal opbevares i mindst 5år. Yderligere oplysninger kan fås på det lokale planteavlskontor eller hos Plantedirektoratet, (Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 26 36 00), der også har ekstra kopier af skemaerne. Vejledning og skemaer er samtidig tilgængelige på Plantedirektoratets hjemmeside på internettet. Internetadressen er: www.pdir.dk. Med venlig hilsen Plantedirektoratet Juli 2002 Indledning side 5

1. Læsevejledning Vejledningen er opbygget, således at det ikke er nødvendigt at læse alle kapitler. Det fremgår af nedenstående oversigt, hvilke skemaer, der skal anvendes for de forskellige virksomhedstyper, samt hvor i vejledningen, der er en beskrivelse af, hvordan skemaet skal udfyldes, og hvordan eventuelle beregninger foretages. Hvem? Hvad? Hvor? Skema Alle virksomheder Mark- og gødningsplan Kap. 3 Skema A Alle virksomheder Gødningsregnskab Kap. 9 Skema B Væksthusgartneri, planteskole eller skovbrug Mark- og gødningsplan, skema A (specialafgrøder) Kap. 4 Skema A (specialafgrøder) Virksomheder, der har husdyr eller som modtager husdyrgødning Plan for produktion og forbrug af husdyrgødning Kap. 5 Skema A2, husdyrgødning Harmoniregler Kap. 8 Virksomheder, der afsætter husdyrgødning Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler i forbindelse med udarbejdelse af gødningsregnskabet Kap. 9 Skema B1 Virksomheder, der producerer eller modtager forarbejdet husdyrgødning Plan for produktion og forbrug af forarbejdet husdyrgødning Kap. 5 Skema A3 Opgørelse over produktion og forbrug af forarbejdet husdyrgødning Kap. 9 Skema B2 Virksomheder, der modtager anden organisk gødning Plan for forbrug af anden organisk gødning Kap. 6 Dele af skema A Virksomheder, der kan korrigere N-normen for forventet højere udbytte Beregning af det forventet højere udbytte Kap. 7 Skema A1, forventet højere udbytte N-normen ved hjælp af en konsulenterklæring Konsulenterklæring og dele af skema A pga. afvigende ydelses- og/eller produktionsniveau Korrektion af kvælstofindholdet i husdyrgødning Dele af skema A2 Virksomheder, der videresælger handelsgødning Indberetning af videresolgt handelsgødning Kap. 11 Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Registrering og indberetning Kap. 10 Virksomheder, hvori der sker ændringer i ejer- eller brugerforhold Ændringer i forbindelse med ophør, salg og forpagtning Kap. 12 Kapitel 1 side 6

2. Generelle oplysninger 2.1 Nye regler for planperioden 2002/03 De væsentligste ændringer i forhold til planperioden 2001/02 er: eftervirkningen af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning sammenlægges med 1. års virkningen, kravene til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er hævet med 5 procent point, der er fastsat regler for anvendelse af forarbejdet husdyrgødning, om afsætning af forarbejdet husdyrgødning til ikke-registrerede virksomheder, og der er fastsat krav om indberetning fra forarbejdningsanlæg, der er ikke længere krav om husdyrgødningsaftaler. Der skal dog fortsat foreligge husdyrgødningskvitteringer, registreringspligtige virksomheder, der ikke anmeldes senest 21 dage efter registreringspligtens indtrædelse, kan straffes med bøde, der er fastsat nye retningslinier for beregning af kvælstofnormer til vedvarende græsarealer, græsudlæg og græsefterafgrøder, og i den forbindelse er der tilføjet et hjælpeskema, urea betegnes nu som anden organisk gødning og ikke som handelsgødning. Der er indført lagerregler for urea, svarende til reglerne for handelsgødning. Det skal bemærkes, at husdyrgødningsbekendtgørelsen er under ændring. Da husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke foreligger i endelig udgave ved afslutning af redaktionen af denne vejledning, tages der forbehold for ændringer, der vedrører reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Forbeholdene vedrører kap. 8 og de afsnit i kap. 5 og kap. 9 som knytter sig til harmonireglerne samt tabellerne 8 og 9, hvori der er følgende ændringer: såvel produktion som lager af husdyrgødning skal i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen også angives i DE (dyreenheder), ændrede harmonikrav for flere typer af husdyrhold. Ved blandede brug beregnes harmonikravet forholdsmæssigt, for virksomheder med kvæg gælder et harmoni krav på 2,3 DE/ha, hvis særlige betingelser opfyldes (tabel 9). Dette skal anføres i gødningsplan og - regnskab, ændret definition af harmoniarealet, således at der kun kan indgå arealer med afgrøder, der har en gødningsnorm, jf. vejledningens tabel 1 og 2, der er ikke længere krav om husdyrgødningsaftaler. Der skal dog fortsat foreligge husdyrgødningskvitteringer, harmonikrav skal opfyldes pr. planperiode, ved afsætning af husdyrgødning beregnes antallet af DE i leverancen på baggrund af den afsatte kvælstofmængde. 2.2 Hvem skal til- og afmeldes registeret for afgiftsfritagelse? Tilmeldelse til registeret For at tilmelde Deres virksomhed til registeret, skal virksomheden have en årlig momspligtig omsætning på mindst 20.000 kr. inden for jordbrugserhverv. Nogle virksomheder skal anmeldes, for andre er tilmeldingen frivillig. Virksomheden skal anmeldes inden 21 dage, hvis: 1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, 2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller 3) virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Tilmeldingen sker ikke automatisk, og Deres virksomhed er først registreret, når De har modtaget et registreringsbevis, hvoraf det fremgår, hvornår virksomheden er tilmeldt. Afmeldelse fra registeret Når virksomheden ophører, det vil sige virksomheden sælges, al drift bortforpagtes eller den afmeldes hos den lokale Told- og Skatteregion, skal virksomheden afmeldes hos Plantedirektoratet. Såfremt der sker en virksomhedsomdannelse eller et generationsskifte, og virksomheden i den forbindelse får tildelt et nyt SEnummer, skal den gamle virksomhed ligeledes afmeldes, og den nye virksomhed skal anmeldes. Kapitel 2 side 7

Afmeldingen sker ikke automatisk, men sker ved, at De indsender Deres registreringsbevis. Hvis registreringsbeviset er bortkommet, skal der indsendes et brev, hvoraf det fremgår, hvad virksomhedens SE-nummer er, hvornår virksomheden er ophørt, hvorfor den er ophørt, og De skal huske underskrift. Registreringsbeviset eller brevet skal sendes direkte til Plantedirektoratet, Sektor for miljø, og må ikke vedlægges gødningsregnskabet. Er Deres virksomhed ikke forpligtet til at være tilmeldt, kan den afmeldes. Konsekvens af ikke at overholde bestemte tidsfrister: Det er vigtigt at overholde bestemte tidsfrister, som er angivet i loven. Det kan være strafbart, hvis De ikke overholder dem. De kan, f.eks. ved manglende rettidig tilmelding til registeret, miste retten til at købe afgiftsfri gødning. Det kan samtidigt betyde, at landmænd, som leverer husdyrgødning til Dem, ikke kan fratrække gødningen i gødningsregnskabet, og dermed risikerer en sag om overgødskning. Betingelserne og fristerne for til- og afmelding findes i kapitel 12 om ændringer i ejer- og brugerforhold, side 44. 2.3 Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Reglerne om plantedække omfatter både etablering af 65 procent plantedække (grønne marker) samt etablering af 6 procent efterafgrøder. Hvis Deres jordbrugsvirksomhed har et samlet areal på 10 hektar og derover, samt en årlig momspligtig omsætning på over 20.000 kr., er den omfattet af reglerne om plantedække. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder under 10 hektar og virksomheder med en årlig momspligtig omsætning under 20.000 kr. er således ikke omfattet af reglerne om plantedække. Dette gælder også virksomheder med mindre end 10 hektar, der er registreret i registeret for afgiftsfritagelse. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men ikke er optaget i registeret for afgiftsfritagelse, skal udarbejde markplan med oplysning om plantedække i efteråret 2002 samt udarbejde gødningsplan med oplysning om efterafgrøder i efteråret 2003. Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke laves gødningsregnskab. Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder. 2.4 Hvem er omfattet af harmonireglerne? Hvis Deres virksomhed har erhvervsmæssigt dyrehold eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning svarende til gødningsproduktionen fra erhvervsmæssigt dyrehold, er den omfattet af harmonireglerne. Det fremgår af tabel 8, hvad der forstås ved erhvervsmæssigt dyrehold. Harmonireglerne angiver, hvor stor en mængde husdyrgødning og/eller forarbejdet husdyrgødning opgjort i dyreenheder, der må produceres eller tilføres bedriften pr. hektar. Dette varierer afhængigt af, hvilken type husdyr, der er på bedriften. Der henvises til kapitel 8 (side 31). 2.5 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Hvis Deres virksomhed ikke er pligtig til at lade sig registrere i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, skal De alligevel udarbejde mark- og gødningsplan, hvis virksomheden har indgået aftale med en offentlig myndighed om en af følgende ordninger: pleje af græs- og naturarealer, hvis der foreligger amtsrådsbestemmelser om tildeling af maksimalt 40 kg N pr. ha. nedsættelse af kvælstoftilførslen, miljøvenlig drift af græs, niveau 1, udlæg af rajgræs, Kapitel 2 side 8

2.6 Kontrol af reglerne Plantedirektoratet kontrollerer, om reglerne om gødningsanvendelse, plantedække og harmoni overholdes ved kontrol af de indsendte gødningsregnskaber og ved kontrol på virksomheden. Mark- og gødningsplaner og gødningsregnskaber skal opbevares i mindst 5 år. Plantedirektoratet kan pålægge jordbrugsvirksomhederne at indsende eller forevise alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af, om reglerne er overholdt. Plantedirektoratets kontrollører har mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der er omfattet af reglerne. Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde. 2.7 Retsgrundlag Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af: Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juni 2001, lov nr. 1085 af 19. december 2001 og lov nr. 370 af 6. juni 2002. Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2002/03 og Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Endvidere henvises til: Plantedirektoratets bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2003, der udsendes omkring 1. april 2003. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. 2.8 Oplysning om brug af personoplysninger Oplysninger i Plantedirektoratet Plantedirektoratet indsamler oplysninger om Deres virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, der er henlagt til Plantedirektoratet. Oplysningerne anvendes til at fastlægge om reglerne overholdes i Deres virksomhed, og ved behandling af ansøgninger om lovpligtig godkendelse, registrering, autorisation eller lignende. Indhentning af oplysninger De fleste oplysninger indhentes, når der indsendes pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med Plantedirektoratets kontrolbesøg på virksomheden kan der også indhentes oplysninger. I disse tilfælde er det obligatorisk at aflevere oplysningerne til Plantedirektoratet, og det kan medføre sanktioner, hvis Plantedirektoratet ikke modtager oplysningerne rettidigt eller slet ikke modtager oplysningerne. Videregivelse af oplysninger Til brug for Fødevareministeriets øvrige kontrol kan oplysninger, der er modtaget i Plantedirektoratet, blive videregivet til andre myndigheder inden for ministeriet. Endvidere videregives visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder Told og Skat, samt private organer efter anmodning, jf. lov om personoplysninger og forvaltningsloven. Indsigt og klagemuligheder Ved henvendelse til Plantedirektoratet kan De få at vide, hvilke oplysninger Plantedirektoratet har registreret om virksomheden og rette spørgsmål til rigtigheden af disse oplysninger. Plantedirektoratet retter forkerte oplysninger og underretter andre, der måtte have modtaget forkerte oplysninger. Hvis Plantedirektoratet ikke kan rette oplysningerne, vil direktoratet vejlede om, hvordan oplysningerne kan rettes. De har mulighed for at klage over Plantedirektoratets behandling af disse oplysninger. Dette kan ske til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, e-mail: pdir@pdir.dk eller til Datatilsynet, Christians Brygge 28, 4., 1559 København V, e-mail: dt@datatilsynet.dk. Kapitel 2 side 9

2.9 Hvornår skal skemaerne udfyldes? Planer og regnskab skal udarbejdes inden nedenstående datoer. Skemaerne skal opbevares i mindst 5 år. Planer og regnskaber kan udarbejdes på skemaerne bagest i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Planer og regnskab skal dateres og underskrives ved udarbejdelsen. Frist 7. august 2002 1. marts 2003 Aktivitet Hvis virksomheden dyrker hvede til brødfremstilling, indsendes ansøgning om anvendelse af brødhvedetillæg til Landbrugets Rådgivningscenter (Skema: Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/03). 1. september 2002 Hvis virksomheden er omfattet af reglerne om plantedække, udfyldes kolonne 1-6 i markplanen (skema A) med oplysninger om plantedække i efteråret 2002. Virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal anføres. 1. november 2002 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning i planperioden 2001/02, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2003 Resten af mark- og gødningsplanen (skema A) udfyldes. Ved planlægningen skal det angives, på hvilke arealer, der etableres efterafgrøder til opfyldelse af kravet om 6 procent efterafgrøder. For virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om plantedække, skal mark- og gødningsplanen udfyldes, dog ikke kolonne 6 og 7. Mark- og gødningsplanen skal kun indsendes til Plantedirektoratet, hvis direktoratet anmoder om at få planen tilsendt. 31. marts 2003 Gødningsregnskabet for planperioden 2001/02 udfyldes og indsendes til Plantedirektoratet. Direktoratet fremsender fortrykt skema til udfyldelse omkring 1. december 2002. Gødningsregnskabet kan også udfyldes og indsendes via Plantedirektoratets hjemmeside på Internettet. Internetadressen er: www.pdir.dk. Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for overførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. Løbende Ændringer i mark- og gødningsplanen (skema A), som følge af ændret afgrødevalg eller som følge af godkendt konsulenterklæring om behov for ekstra gødningstilførsel, skal registreres i planen, inden ændringerne gennemføres. Andre dispositioner, der afviger fra planen, skal registreres senest 7 dage efter, at dispositionen er foretaget. Alle ændringer skal dateres. Ved elektroniske udgaver skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift for hver ændring. 1. november 2003 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning eller leveret forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2002/03, skal der foretages indberetning af leverancen til Plantedirektoratet. Hvis der er videresolgt forarbejdet husdyrgødning til andre end registrerede virksomheder i planperioden 2002/03, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2004 Gødningsregnskabet for planperioden 2002/03 (skema B og skema B2) udfyldes. Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for husdyrgødningsoverførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. Ved produktion eller anvendelse af forarbejdet husdyrgødning, skal skema B2 indsendes sammen med skema B og B1. Kapitel 2 side 10

3. Mark- og gødningsplan (skema A) I skema A skal virksomhedens marker angives. For hver mark angives oplysninger, der gør det muligt for virksomheden at vurdere, om reglerne om plantedække og gødningsanvendelse overholdes. Oplysningerne skal normalt angives i to omgange. Senest 1. september 2002 skal markplandelen (kolonne 1-6) udfyldes og senest 31. marts 2003 skal kolonne 7, arealer med efterafgrøder og gødningsplandelen (kolonne 8-10), udfyldes. Virksomheder med et samlet areal på under 10 ha skal ikke udarbejde markplan pr. 1. september 2002. Oplysningerne i skema A skal løbende ajourføres, således at der altid er overensstemmelse mellem oplysningerne i skema A og den faktiske drift. Det skal fremgå af skema A, hvornår oplysningerne er indført i skemaet. Hvis der benyttes et edb-program med godkendte skemaer, skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift. Dato for udarbejdelse af hhv. markplan og gødningsplan, samt underskrift, angives på forsiden af skema A. 3.1 Markplan (1. september 2002) Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, skal senest den 1. september 2002 udfylde kolonne 1-6 i skema A med oplysninger om marker med plantedække i efteråret 2002, herunder arealer, som er udtaget af driften. Virksomhedens samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket i planperioden, skal ligeledes være registreret i skema A senest 1. september 2002. Udtagne arealer er arealer, der er udtaget i henhold til hektarstøtteordningen, og som enten skal braklægges eller dyrkes med non-food afgrøder. Mark nr. Markens nummer angives i kolonne 1. Areal (ha) Markens areal anføres i hektar med mindst én decimal. I rubrik a anføres summen af tallene i kolonnen. Summen udgør virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal. JB-nr. (jordtype) Jordtypen anføres som JB-nr. eller ved jordtypebetegnelserne: Grovsand, finsand, lerjord eller humusjord, jf. oversigten. Jordtypen afgøres af den mest dominerende jordtype i rodzonen. Hvis marken kan vandes med mindst 75 mm vand, tilføjes endvidere et V i kolonnen. Jordtype JB-nr. Grovsand 1 + 3 Finsand 2 + 4 Lerjord 5-10 Humusjord 11 Specielle jordtyper 12 Forfrugt I kolonne 4 angives markens forfrugt, som er den først høstede afgrøde året før. Hvis der eksempelvis blev dyrket korn med græsudlæg på et areal i foråret 2002, er det kornafgrøden, der skal anføres som forfrugt. Ved dyrkning af vinterhvede efter korn eller brak, skal der yderligere angives en for-forfrugt. Det kunne eksempelvis være lucerne. Hvis vårbyg er forfrugt vil der i dette tilfælde skulle stå: Vårbyg efter lucerne i kolonne 4. Afgrøde Her anføres afgrøden i planperioden, jf. afgrødebetegnelserne i tabel 1 og eventuelt tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke findes i tabel 1 eller tabel 2, anvendes samlebetegnelsen, f.eks. vintersæd i øvrigt. For de marker, hvor der er plantedække i efteråret 2002, eller som er udtaget, skal afgrøden angives i kolonne 5 senest den 1. september 2002. Arealer med plantedække (65 procent plantedække) I kolonne 6 anføres de arealer, der i efteråret 2002 kan medregnes ved opgørelse af plantedækkearealet, jf. oversigten i tabel 3. Mindst 65 procent af virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal (rubrik a) skal have plantedække i efteråret 2002. Det samlede areal med 65 procent plantedække i efteråret 2002 skrives i rubrik b (summen af tallene i kolonne 6). Tallet i rubrik b skal således udgøre mindst 65 procent af tallet i rubrik a. I eksempel 3a, side 13, kan markerne 1, 3, 4, 5 og 6 medregnes som plantedække i efteråret 2002. På mark nr. 1, 3, 4 og 6 er der hhv. brak, kløvergræs, vinterbyg og vinterhvede. På mark nr. 5 er det forfrugten silomajs, der tæller med som plantedække i efteråret 2002. Kapitel 3 side 11

Hvis virksomheden har etableret plantedække på udtagne arealer på grundlag af spildfrø fra tidligere dyrkningsår, kan dette areal medregnes som 65 procent plantedække, dog højst med op til 10 % af det areal, der søges hektatstøtte til. Kravet om etablering af 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder kan ikke opfyldes på det samme areal samme efterår. Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober 2002. Halmnedmulding Nedmuldning af halm fra en korn- eller rapsafgrøde kan erstatte plantedække i efteråret, dog højst for 20 procent af virksomhedens dyrkede og udtagne areal (rubrik a). Til erstatning for 1 ha plantedække skal der nedmuldes halm på 1,6 ha. Eksempelvis kan en virksomhed med 100 ha højst erstatte 20 procent, dvs. 20 ha plantedække, med halmnedmuldning. Det kræver halmnedmuldning på 20 x 1,6 ha = 32 ha. En mark, hvor der først er nedmuldet halm og dernæst etableret plantedække med eksempelvis vinterhvede, kan kun medregnes én gang. Naboaftaler Kravet til etablering af 65 procent plantedække kan opfyldes ved aftaler med andre virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække. Aftaler skal være indgået skriftligt før den 1. september 2002. Vejafstanden mellem driftslederens bolig og hver enkelt jordlod på de øvrige virksomheder, der indgår i aftalen, må ikke overstige 5 km. Smitsomme husdyrsygdomme I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet dispensere for kravet om 65 procent plantedække efter skriftlig ansøgning. Dette gælder, hvis virksomheden ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. DT-104, bliver nødt til at nedpløje husdyrgødning på marker med plantedække. Det bør dog tilstræbes at opfylde kravet ved at indgå naboaftaler, hvis dette er muligt. Markskitse Der skal foreligge en markskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Skitsen skal vise de enkelte markers numre og beliggenhed. Markskitsen skal være påført planperiode (2002/03) og navn. Hvis der er søgt hektarstøtte, kan et kort herfra anvendes, hvis marknumre og beliggenhed stemmer overens med den udarbejdede markplan for 2002/03. 3.2 Gødningsplan (31. marts 2003) Resten af skema A udfyldes senest den 31. marts 2003. Her angives marker med forårssåede afgrøder og de enkelte markers kvælstofkvote (N-kvote) samt marker, der er udtaget. Endvidere skal det fremgå af planen, hvilke arealer der etableres med afgrøder, til opfyldelse af 6 procent efterafgrøder i efteråret 2003. På skema A, bagsiden, opgøres virksomhedens samlede kvælstofkvote samt det planlagte forbrug af kvælstof fra henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning. For virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om plantedække, skal mark- og gødningsplan udarbejdes senest 31. marts med undtagelse af kolonne 6 og 7. Efterafgrødegrundareal I rubrik e anføres efterafgrødegrundarealet. De afgrøder, der medregnes i efterafgrødegrundarealet, fremgår af nedenstående tabel. Arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Rybs Soya Sennep Ærter Hestebønne Solsikke Oliehør 1-årigt udtagne arealer Andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret Arealer med de nævnte afgrøder skal medregnes, uanset om de høstes ved modenhed eller tidligere. Af andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, er f.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og 1-årige frøafgrøder. I denne sammenhæng er 1-årige afgrøder, afgrøder der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, eller hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af 1-årig brak eller afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter, er fritaget for kravet om etablering af 6 procent Kapitel 3 side 12

Eksempel 3a: Udfyldelse af markplan og opgørelse af 6 procent efterafgrøder (skema A) Mark nr. Areal ha (mindst en decimal) JB-nr. (evt. jordtype) Forfrugt Afgrøde Arealer med plantedække i efteråret 2002 (mindst 65%) I) Arealer med efterafgrøder i efteråret 2003 (mindst 6%) II) 1 2 3 4 5 6 1 3,5 2 Vinterhvede 1-årig brak 3,5 2 9,1 2 Markært Spisekartofler 3 4,4 2 Vårbyghelsæd m. Kløvergræs 4,4 3 kløvergræsudlæg 4 3,5 1 1-årig brak Vinterbyg 3,5 5 10,8 1 Silomajs Vårraps 10,8 6 3,2 1 Vårbyg Vinterhvede 3,2 6 Gul sennep 1,6 7 SUM 34,5 a (samlet dyrket og udtaget areal) SUM 25,4 b 1,6 c Efterafgrødegrundareal Korn (vår- og vintersæd) vår- og vinterraps, rybs, soya, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, et-årigt udtagne arealer, herunder brak og andre 1-årige afgrøder, der ikke har N- optagelse om efteråret i høståret 30,1 e efterafgrøder. I dette tilfælde udfyldes rubrik c og e med 0. Arealer med efterafgrøder (6 procent efterafgrøder) I kolonne 7 anføres arealer, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder i efteråret 2002. Summen af arealer med 6 procents efterafgrøder anføres i rubrik c. De efterafgrøder, der kan medregnes som 6 procent efterafgrøder, fremgår af nedenstående tabel. Afgrøder, der kan opfylde kravet om efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie Korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest 20. august *) Frøgræs *) Arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder kan kun medregnes med det halve areal i opgørelsen af arealet med efterafgrøder. Der skal udlægges eller etableres efterafgrøder på mindst 6 procent af efterafgrødegrundarealet. Bemærk, at arealer med korsblomstrede afgrøder, gul sennep, vinterraps mv. kun tæller halvt, hvis afgrøden såes efter 1. august. Til gengæld kan disse korsblomstrede afgrøder sås frem til den 20. august. Hvis der anvendes græs som udlæg til opfyldelse af kravet om 6 procent efterafgrøder, skal det være rent græs uden kløver. Kravet om etablering af 6 procent efterafgrøder og 65 procent plantedække kan ikke opfyldes på det samme areal samme efterår. Særlige krav til 6 procent efterafgrøder Efterafgrøderne må ikke nedpløjes eller nedvisnes før 20. oktober 2003. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i år 2004. Hvis der f.eks. er sået gul sennep i en mark i efteråret 2003, må afgrøden tidligst nedpløjes 20. oktober, og der skal sås en ny afgrøde i foråret 2004. I eksempel 3a, side 13 udgør efterafgrødegrundarealet 30,1 ha. Det består af alle marker undtagen mark 3 med kløvergræs, da græsarealer ikke indgår i efterafgrødegrundarealet. Arealet, hvorpå der skal etableres Kapitel 3 side 13

efterafgrøder, skal mindst være 6 procent af 30,1 ha, dvs. 1,8 ha. På mark 6, som er på 3,2 ha, planlægges etablering af efterafgrøde i form af gul sennep sået 15. august. Da arealer med gul sennep, som er en korsblomstret afgrøde, og som er sået efter 1. august kun kan medregnes med det halve areal, er der 1,6 ha med efterafgrøder i efteråret 2003. Procenten af efterafgrøder bliver (1,6 / 30,1) x 100 procent = 5,3 procent. Den planlagte etablering af 6 procent efterafgrøder i efteråret 2003 er ikke tilstrækkelig, medmindre der er opsparet areal med efterafgrøder fra tidligere planperioder. Efterafgrøder skal udlægges i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i fodermajs, roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke anvendes som 6 % efterafgrøder. Opsparing af 6 procent efterafgrøder Kravet om 6 procent efterafgrøde er opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder i indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder i gennemsnit udgør mindst 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder. Dette betyder i praksis, at der er mulighed for at opspare areal med 6 procent efterafgrøder. Der må dog ikke på noget tidspunkt være mindre end 6 procent efterafgrøder i gennemsnit. Hvis der er et overskydende areal med efterafgrøder, som ønskes overført til planperioden 2002/03, kan arealet anføres i skema A, bagsiden, rubrik g. Her er det også muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder, som skal overføres til planperioden 2003/04. Da der i henhold til reglerne kun er mulighed for at beregne et gennemsnit af 6 procent efterafgrøder over i alt 5 år, skal virksomheden være opmærksom på, at et evt. overskud af efterafgrøder fra 1998/99 derfor ikke kan overføres til planperioden 2003/04. Eksempel 3b: Beregning af efterafgrødeoverskud til planperioden 2003/04 ha Efterafgrødeoverskud overført fra tidligere år (1998/1999,1999/2000, 2000/01 og 2001/02) 1,4 g Efterafgrødegrundareal 2002/03 (overføres fra rubrik e, side 1) 30,1 h 6 pct. af efterafgrødegrundareal (6 pct. af tallet i rubrik h) 1,8 i Areal med efterafgrøder i efteråret 2003 (overføres fra rubrik c, side 1) 1,6 j Efterafgrødeoverskud, som overføres til 2003/04 (rubrik g i + j) 1,2 I eksempel 3b er der overført et efterafgrødeoverskud på 1,4 ha fra tidligere år (rubrik g). I eksemplet er der taget udgangspunkt i markplanen fra eksempel 3a, hvor efterafgrødegrundarealet er på 30,1 ha. I rubrik i anføres, hvor mange ha, der skal etableres efterafgrøder på, dvs. 6 procent af tallet i rubrik h. I dette eksempel skal der etableres efterafgrøder på 1,8 ha. I rubrik j overføres areal med efterafgrøder fra rubrik c. Efterafgrødeoverskuddet på 1,2 ha overføres til planperioden 2003/04. N-norm Virksomhedens samlede kvælstofkvote (N-kvote) beregnes i skema A ud fra kvælstofnormerne i tabel 1 og evt. tabel 2. I kolonne 8 anføres afgrødens kvælstofnorm på grundlag af de afgrøder, der dyrkes på markerne. Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes, f.eks. andre industriafgrøder. Hvis en mark er omsået, beregnes kvoten efter den senest etablerede afgrøde. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, er kvælstofnormen i tabel 1 gældende pr. kultur. Hvis der dyrkes vinterhvede efter korn eller brak på et areal, hvor der forinden har været lucerne eller kløvergræs (for-forfrugt), skal normen for vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne anvendes. Nyregistrerede virksomheder Hvis virksomheden ikke var omfattet af reglerne om gødningsanvendelse i 2001/02, er det kun muligt at anvende en afgrøde med specifik forfrugt, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation for planperioden 2002/03. Hvis forfrugten ikke kan dokumenteres, skal normen for afgrøden efter andre forfrugter anvendes. Jordtype Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, finsand, lerjord og vandet sandjord. Der skal derfor vælges den norm, der svarer til markens jordtype. For jordtyperne JB 11 + 12 er kvælstofnormerne de samme som for uvandet finsand. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan dog indplaceres under grovsand eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. Kapitel 3 side 14

Eksempel 3c: Udfyldelse af gødningsplan (skema A) Mark nr. 1 Areal ha (mindst en decimal) 2 JB-nr. (evt. jordtype) 3 Forfrugt 4 Afgrøde 5 Arealer med plantedække i efteråret 2002 (mindst 65%) 6 Arealer med efterafgrøder i efteråret 2003 (mindst 6%) 7 N-norm iflg. tabel 1 III)g kg N/ha 8 Markens N- kvote kolonne 2 x 8 kg N i alt 9 Næringsstofbehov P K kg/ha 10 (ikke obligatorisk) 1 3,5 2 Vinterhvede 1-årig brak 3,5 0 0 0 0 2 9,1 2 Markært Spisekartofler 132 1201 29 180 kg/ha 11 3 kløvergræsudlæg > 50% kløver 4 3,5 1 1-årig brak Vinterbyg 3,5 151 529 19 60 5 10,8 1 Silomajs Vårraps 10,8 123 1328 24 70 6 3,2 1 Vårbyg Vinterhvede 3,2 173 554 21 60 6 Gul sennep 1,6 SUM 34,5 a (samlet dyrket og udtaget areal) SUM 25,4 b 1,6 c 3876 d Vandet sandjord Normerne for vandet sandjord kan anvendes, hvis virksomheden med en vandingstilladelse kan dokumentere, at der minimum er 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 pr. ha. Det samlede areal, hvorpå normerne for vandet sandjord kan anvendes, beregnes ved at dividere vandingstilladelsens samlede vandmængde med 750 m 3 pr. ha. Aftaler om mindre kvælstofforbrug Hvis virksomheden ved aftale med en offentlig myndighed er forpligtet til at tilføre mindre kvælstof til visse arealer, er det denne mindre mængde, der bestemmer kvælstofkvoten. Det kan f.eks. være arealer omfattet af MVJ-ordningerne Pleje af græs og naturarealer, Nedsættelse af kvælstoftilførslen eller Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften. Korrektion af kvælstofnorm Kvælstofnormen for en afgrøde kan korrigeres op, hvis der tidligere på virksomheden er opnået højere udbytte end standardudbyttet for den pågældende afgrøde. I så fald er det denne korrigerede norm, der skal anføres i kolonne 8. Samtidig skal skema A1 udfyldes, og der sættes kryds på bagsiden, nederst ud for Forventet højere udbytte. Se afsnit 7.1 (side 27) for dokumentationskrav mv. Hvis der er foretaget korrektion af kvælstofnormen som følge af en konsulenterklæring godkendt af Plantedirektoratet, skal denne ekstra mængde medregnes i kolonne 8, og der sættes kryds på bagsiden, nederst ud for Godkendt konsulent erklæring. Se afsnit 7.2 (side 28). anvendes på indtil 50.000 ha. For at sikre, at arealet ikke overskrides, skal der hos Landbrugets Rådgivningscenter ansøges om anvendelse af kvælstoftillæg. Betingelser Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne anvende et brødhvedetillæg: der skal være dokumentation for, at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2001 og 2002) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, samt at hveden er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at hveden havde et proteinindhold på mindst 11,0 procent, et faldtal på mindst 275 og en hektolitervægt på mindst 78,0 kg, dog for høsten 2002 et proteinindhold på mindst 11,5 procent, der skal være indgået kontrakt om levering af hvede til grovvare- eller møllervirksomhed til brødfremstilling for planperioden 2002/2003 (høst 2003), at ansøgningen modtages hos Landbrugets Rådgivningscenter inden den dag, hvor den samlede arealgrænse på 50.000 ha overskrides, samt der skal anvendes en af de vinterhvedesorter, der fremgår af nedenstående tabel. Dyrkning af brødhvede Der er fra og med planperioden 2001/02 indført en begrænsning af anvendelsen af kvælstoftillægget til dyrkning af brødhvede således, at tillægget kun kan Kapitel 3 side 15

Vinterhvedesorter, hvor tillægget for brødhvede kan anvendes Asketis Kris Revelj Cardos Meunier Shamrock Gefion Miller Terra Grommit Penta Ure Hereward Pentium Yacht Dokumentation Dokumentationen for dyrkning og levering af brødhvede skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Kontrakten om levering af brødhvede skal indeholde oplysninger om: navn, adresse og SE-nr. på jordbrugsvirksomheden, der leverer hveden til brødfremstilling, navn, adresse og SE-nr. på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager hveden til brødfremstilling, kontraktarealets størrelse (ha), hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter, den planperiode kontrakten omfatter, og kontraktparternes skriftlige bekræftelse på kontraktens indgåelse ved dateret underskrift. Nyetablerede jordbrugere og jordbrugere der har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan opfylde dokumentationskravet ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af jordbrugsvirksomheden. Ved nyetableret forstås en jordbruger, som ikke tidligere har ejet eller drevet jordbrugsvirksomhed. Dokumentation og kontrakt skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år. Ansøgning Ansøgning om anvendelse af kvælstoftillæg til dyrkning af brødhvede skal udfyldes på et af Plantedirektoratet udarbejdet skema, som findes bagest i denne vejledning (Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/03), og indsendes i en kuvert mærket "Brødhvede" til Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller alternativt på fax nr. 87 40 52 00. Ansøgningen skal ikke vedlægges dokumentation og ikke indsendes både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. Ansøgningsskema kan desuden rekvireres på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside: (www.lr.dk/broedhvede) eller på Plantedirektoratets hjemmeside: (www.pdir.dk) fra 1. august 2002. Ansøgning kan indgives på hverdage i perioden fra den 7. august 2002 og til den 1. marts 2003. Ansøgningsskemaer, som modtages inden 7. august 2002, betragtes som modtaget den 7. august 2002. Ansøgninger, der modtages på Landbrugets Rådgivningscenter efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den førstkommende hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Ansøgninger, der modtages efter den dag, hvor arealgrænsen på 50.000 ha overskrides, vil ikke kunne indgå i ordningen og vil derfor ikke kunne tildeles brødhvedetillæg. Hvis der allerede den 7. august 2002 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og de før nævnte betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil ansøgningerne blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Brødhvedetillægget fordeles på grundlag af en reduktionskoefficient beregnet som 50.000 ha divideret med det samlede ansøgte areal. Yderligere informationer kan indhentes hos Landbrugets Rådgivningscenter (telefon 87 40 54 88), det lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet. Kvælstofnormer for græs For at kunne anvende normerne for græs kræves en vis grad af udnyttelse af græsset. Udnyttelse kan enten være afgræsning eller ved bjergning af slæt. Ved afgræsning er der krav om, at det på virksomheden kan dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk, der som minimum overholder kravene i Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Græsningstrykket opgøres på baggrund af en udregning af antal græssende dyreenheder, som foretages i Hjælpeskema til beregning af græsningstryk", bagest i vejledningen. Svin, fjerkræ og pelsdyr indgår ikke i antallet af græssende dyreenheder. Såfremt afgræsning foretages af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres ved kvittering for overførsel af husdyrgødning (skema B1), som angiver antallet af græssende dyreenheder. Slæt Hvis der på virksomheden tages slæt, anvendes kvælstofnormen for afgrødekategorien, f.eks. kløvergræs i omdrift. Hvis det slættede græs ikke opfodres på virksomheden, skal salg kunne dokumenteres. Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal græsningstrykket beregnes på et korrigeret areal. Det korri- Kapitel 3 side 16

gerede areal beregnes i Hjælpeskema til beregning af græsningstryk, bagest i vejledningen. Der stilles forskellige krav til antal slæt og normudbytter for forskellige kategorier af græsmarker, hvilket også fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Vedvarende græs Normer for vedvarende græs skal anvendes, hvis græsmarken har henligget eller planlægges at henligge i 5 år eller mere. Der er tre kategorier af vedvarende græs, som er opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. Kravene til græsningstryk fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. På særlige arealer med vedvarende græs kan der opnås udbytter på mere end 4000 FE pr. ha. For at dokumentere udbytte større end 4000 FE pr. ha i vedvarende græs, skal følgende krav være opfyldt: der skal kunne dokumenteres en afgræsning på arealet svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede og indkøbte antal FE på virksomheden samt foderbehovet, produktionen af FE skal opgøres udfra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes udfra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed (kun kvæg, hest og får), salg af foderafgrøder skal dokumenteres med salgsbilag. Udlæg og efterslæt Udlæg indgår også i beregningen af græsningsareal. Der er ved beregning af kravet til græsningstryk taget hensyn til den korte græsningsperiode. Tages der slæt på udlæg og efterafgrøder, beregnes det korrigerede græsningsareal afhængigt af afgrødekategorien. Antallet af slæt fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Eksempel på beregning af græsningstryk: Et jordbrug med 5 ammekøer, med opdræt og 16 moderfår. Markplanen består af 5 hektar med vedvarende græs og 10 hektar med udlæg af græs efter korn til modenhed. Først udregnes det samlede antal græssende dyreenheder, 5 dyreenheder i ammekøer og 2 i moderfår, i alt 7 dyreenheder. I Hjælpeskema til beregning af græsningstryk", bagest i vejledningen, beregnes, hvor mange dyreenheder der skal afgræsse græsmarkerne for at opnå en kvælstofnorm. Udlægget skal græsses af 0,4 dyreenheder pr. hektar, hvilket er 4 dyreenheder i alt. Der resterer herefter (7-4) 3 dyreenheder til afgræsning af arealet med vedvarende græs. Græsningstrykket på det vedvarende græs bliver derfor 3 dyreenheder divideret med 5 ha = 0,6 dyreenheder pr. ha, hvilket svarer til kvælstofnormen for vedvarende græs, lavt græsningsniveau. Markens N-kvote Markens samlede kvælstofkvote i kolonne 9 (Skema A) opgøres som markens areal i ha (kolonne 2) ganget med N-norm pr. ha (kolonne 8). Summen i rubrik d angiver virksomhedens kvælstofkvote, eventuelt korrigeret for forventet højere udbytte. Kvælstofkvoten er ikke korrigeret for kvælstofprognosen eller forfrugtsværdien af 6 procents efterafgrøder i efteråret 2002. I eksempel 3c, side 15, er N-kvoten for mark nr. 2 132 kg N/ha x 9,1 ha = 1201 kg N. Virksomhedens N-kvote før fradrag for forfrugtsværdi for 6 procent efterafgrøder og før korrektion for kvælstofprognosen, er summen af markernes N-kvoter, i dette tilfælde 3876 kg N. Fosfor Det anslåede behov for fosfor skal anføres. Retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel fosfortal (Pt. 2-4) findes i tabel 1. Kalium For virksomheder, der ønsker at planlægge kaliumbehovet, findes der retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel kalital (Kt 8-11) i tabel 1. Kolonner til egne notater Kolonne 12 og 13 er kolonner til egne notater. Beregning af virksomhedens kvælstofkvote På skema A (bagsiden) beregnes virksomhedens samlede kvælstofkvote og forfrugtsværdi af 6 procent efterafgrøder. Virksomhedens N-kvote, rubrik d, overføres til rubrik k på skema A, bagsiden. Kvælstofkvoten skal fratrækkes forfrugtsværdien af 6 procent efterafgrøder i efteråret 2002. Forfrugtværdien er 12 kg N pr. ha. Det gøres ved at overføre arealet med 6 procent efterafgrøder fra gødningsregnskabet for 2001/02 og gange arealet med 12. Den samlede forfrugtsværdi anføres i rubrik l. Virksomhedens kvælstofkvote skal også korrigeres for den kvælstofprognose, der offentliggøres af Plantedirektoratet omkring 1. april 2003. Korrektionen foretages kun for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder gartneriafgrøder. Det samlede areal for hver jordtype anføres og ganges med kvælstofprognosen for den pågældende jordtype. Kvælstofprognosen kan være både positiv og negativ. Hvis den er negativ, angives dette med et minustegn (rubrik q). I rubrik r opgøres virksomhedens samlede kvælstofkvote ved at lægge tallet i rubrik m sammen med tallet i rubrik q. Kapitel 3 side 17

Eksempel 3d: Beregning af virksomhedens kvælstofkvote (skema A) Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote samt planlagt forbrug af kvælstof Kvælstofkvote før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik d, side 1) kg kvælstof 3876 k Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2002 (areal overført fra skema B 2001/02) IV) 1,6 ha x 12 = 19 l Kvælstofkvote efter fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder (rubrik k l) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (overføres fra skema A2/A3, rubrik v) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra anden organisk gødning Maksimal tilførsel af kvælstof i handelsgødning før korrektion for kvælstofprognose (rubrik m n o) Korrektion for kvælstofprognose Antal ha Kvælstofprognose I alt 3857 m 0 n 0 o 3857 p Grovsand JB 1 + 3 17,5-5 - 88 Finsand JB 2 + 4 9,1 0 0 Lerjord JB over 4 Korrektion i alt = - 88-88 q Maksimal tilførsel af kvælstof i handelsgødning efter korrektion for kvælstofprognosen (rubrik p + q) Planlagt forbrug af kvælstof fra handelsgødning Kvælstofkvote efter fradrag for forfrugtsværdi for efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (rubrik m + q) 3769 3700 3769 r I eksempel 3d er kvælstofkvoten i rubrik k 3876 kg N. I efteråret 2002 var der etableret 1,6 ha efterafgrøder. De 1,6 ha skal ganges med 12 kg N/ha, hvilket giver 19 kg N, som skal fratrækkes kvoten. I eksemplet forudsættes, at kvælstofprognosen er 5 kg pr. ha for JB 1 + 3 og 0 kg N pr. ha for JB 2 + 4. Der er, jf. eksempel 3c, side 15, 17,5 ha med JB 1 og 9,1 ha med JB 2. Den samlede korrektion udgør 88 kg N. Planlagt forbrug af kvælstof Virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning skal anføres på skema A (bagsiden). Hvis virksomheden planlægger at udbringe husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2002/03, beregnes andelen af kvælstof, der skal indgå i gødningsplanen, i skema A2, og tallene overføres til rubrik n. I afsnit 5.4 (side 23) er der et eksempel på, hvordan beregningen skal udføres. Det planlagte forbrug af anden organisk gødning beregnes som beskrevet i afsnit 6.1 (side 26) og anføres i rubrik o. Ved at summere tallene i rubrik p og q fås den mængde handelsgødning, der maksimalt må udbringes. Det samlede planlagte forbrug af kvælstof på virksomheden må ikke overstige virksomhedens samlede kvælstofkvote (rubrik r). I eksempel 3d er virksomhedens kvælstofkvote på 3769 kg N, efter fradrag for 6 procent efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognosen, beregnet. I eksemplet er der intet forbrug af husdyrgødning eller anden organisk gødning i 2002/03. Den maksimale tilførsel af handelsgødning er derfor lig kvælstofkvoten i rubrik r. Ajourføring af skema A Hvis der foretages ændringer, som f.eks. ændret afgrødevalg, korrektion for den årlige kvælstofprognose og eventuelt en konsulenterklæring (se kapitel 7.2), skal dette registreres i mark- og gødningsplanen, inden der disponeres efter planen. Andre ændringer skal noteres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Ændringen skal dateres på planen. Hvis der benyttes edb-program, skal der foreligge en dateret udskrift. Oplysningerne skal være tilgængelige for Plantedirektoratets kontrol. Kapitel 3 side 18

4. Skema A (specialafgrøder) Virksomheder, der kun dyrker afgrøder anført i tabel 2, og som ikke i indeværende periode anvender eller i forrige periode har anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, kan anvende et forenklet skema A. I skema A skal virksomhedens marker angives. For hver mark angives oplysninger, der udgør grundlaget for, at virksomheden kan vurdere, om reglerne om gødningsanvendelse overholdes. Oplysningerne i skema A skal løbende ajourføres, således at der altid er overensstemmelse mellem oplysningerne i skema A og den faktiske drift. Det skal fremgå af skema A, hvornår oplysningerne er indskrevet. Hvis der benyttes et edb-program med godkendte skemaer, skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift. 4.1 Mark- og gødningsplan (31. marts 2003) Mark- og gødningsplanen skal udarbejdes senest den 31. marts 2003 og skal omfatte virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Eksempel 4: Udfyldelse af mark- og gødningsplan (skema A, specialafgrøder) Mark nr./ hus nr. Areal ha Afgrøde Åbent/lukket system N-norm iflg. tabel 2 Markens/husets N-kvote (kolonne 2 x 5) (mindst en (Å eller L decimal) anføres) kg N/ha kg N i alt 1 2 3 4 5 hus 1-4 0,5 Potteplanter L 700 350 1 0,1 Containerplads Å 550 55 2 2,1 Juletræer & klippegrønt Å 75 158 3 1,7 Juletræer & klippegrønt Å 75 128 6 SUM 4,4 a SUM 691 r Mark nr./hus nr. I kolonne 1 anføres nummeret eller navnet for hver af virksomhedens marker, parceller, væksthuse osv. For virksomheder, der har mange små arealer, er der valgfrihed med hensyn til, om der anføres et nummer for hvert areal, eller om der anføres et nummer for det samlede areal med en given kultur. I eksempel 4 er væksthusene samlet til betegnelsen hus 1-4, da der dyrkes samme afgrøde ved samme dyrkningssystem i alle fire huse. Ved containerpladsen er parceller ligeledes samlet. Areal I kolonne 2 anføres arealet for hver mark nr./hus nr. i hektar med mindst én decimal. Summen af arealerne anføres i rubrik a. Afgrøde I kolonne 3 anføres for hver mark nr./hus nr. den pågældende afgrøde, jf. afgrødebetegnelserne i tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke findes i tabel 2, anvendes samlebetegnelsen, f.eks. andre grønsager, for det pågældende dyrkningssystem. Åbent/lukket system I kolonne 4 anføres for hver mark nr./hus nr., om afgrøden dyrkes i et åbent eller lukket system. Et lukket system er et vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) recirkuleres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. I eksempel 4 dyrkes potteplanterne i hus nr. 1-4 i lukket system, hvilket er angivet med L. De øvrige arealer på Kapitel 4 side 19