Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet en ny arbejdsgruppe i ÆUG, som vil sætte fokus på vilkårene for familiesammenførte med midlertidig opholdstilladelse. Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstider er blevet længere, fordi de har måttet flytte personale fra andre afdelinger til asylkontoret for at håndtere de mange asylansøgninger. Sverige strammer formentlig sine nationale regler for familiesammenføring med virkning fra 31. maj 2016. Danskudenlandske familier kan fortsat benytte EU-reglerne i Sverige. Men det ændres der måske også på i løbet af de kommende år pga. den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemsskab. Sidst i Nyhedsbrevet kan I se en kalender for kommende rådgivningsdage, netværkstræf og andre arrangementet i ÆUG. God læselyst! Med venlig hilsen ÆUG 1
Nye ansøgningsgebyrer for familiesammenføring og permanent ophold Fra og med 1. marts 2016 har man igen skullet betale gebyr for ansøgninger om familiesammenføring, forlængelse og permanent opholdstilladelse. Lignende gebyrer fandtes i perioden 1. januar 2011 til 15. maj 2012, hvor de blev afskaffet af den forrige regering. Gebyrerne skal dække de faktiske omkostninger til sagsbehandlingen og lyder indtil videre på følgende beløb: 6.000 kroner for ansøgning om familiesammenføring 2.000 kroner for ansøgning om forlængelse 3.700 kroner for ansøgning om permanent opholdstilladelse Hvis man får dispensation pga. særbørn eller andre forhold, gælder det som udgangspunkt også for gebyrbetalingen, og man får i så fald sine penge tilbage, hvis man allerede har betalt gebyret. Dette gælder dog kun ved ansøgning om familiesammenføring og forlængelse. Det gælder ikke ved ansøgning om permanent ophold. I kan læse mere om gebyrerne her: https://www.nyidanmark.dk/dadk/nyheder/nyheder/udlaendingestyrelsen/2016/gebyr_sager_fam_tub.htm Fra 1. marts 2016 blev det dyrt at søge om familiesammenføring, forlængelse eller permanent opholdstilladelse i Danmark. Da det nu koster 6000 kroner at søge om familiesammenføring, anbefaler vi, at I sætter jer grundigt ind i reglerne, før I søger. For det er jo lidt ærgerligt at betale 6.000 kroner for at få afslag. På ÆUGs hjemmeside ligger der en vejledning, hvor alle kravene er beskrevet i detaljer. Hvis I stadig er i tvivl efter at have læst vejledningen, kan I kontakte vores rådgivning via hjemmesiden eller komme til en af de planlagte rådgivningsdage. 2
Strammere regler for permanent opholdstilladelse For ansøgninger afleveret fra og med 10. december 2015 gælder der nye og strammere regler for permanent opholdstilladelse. De nye regler indebærer følgende ændringer: Opholdskravet er øget fra 5 til 6 år. Dog kun 4 år for dem, der får 4 ud af 4 point Sprogkravet er øget fra Prøve i Dansk 1 til Prøve i Dansk 2 Muligheden for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltidsarbejde eller uddannelse er afskaffet Beskæftigelseskravet er ændret fra 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for 5 år til 2½ år inden for 3 år Karantæneperioderne efter kriminalitet er øget med 50% Der er samtidig indført et nyt pointsystem, hvor man skal opnå mindst 2 ud af 4 mulige point for: Prøve i Dansk 3 Bestået medborgerskabsprøve (når den engang findes) eller 1 års deltagelse i foreningsliv mm Fuldtidsbeskæftigelse i mindst 4 år Indtægt på mindst 270.000 kroner om året de sidste 2 år I kan læse mere om de nye regler her: https://www.nyidanmark.dk/dadk/nyheder/nyheder/udlaendingestyrelsen/2016/nye_regler_for_permanent_opholdstilladelse.htm Kun at have midlertidig opholdstilladelse i Danmark og ikke vide, om og hvornår ens situation ændrer sig, kan medføre et højt niveau af stress. Derfor mener ÆUG, at Danmark i lighed med andre lande i Europa burde gøre opholdstilladelser permanente senest efter 5 års sammenhængende lovligt ophold. 3
Længere ventetid på familiesammenføring Som følge af flygtningesituationen har Udlændingestyrelsen midlertidigt flyttet personale fra andre kontorer til asylkontoret, så de kan få behandlet de mange asylansøgninger, der blev indgivet i 2015. Det betyder desværre forlænget ventetid på bla. familiesammenføring. De nye servicemål er 5 måneder for simple sager og 10 for komplicerede. De nye servicemål gælder også for sager, hvor der allerede er sendt brev til ansøgeren, som informerer om de gamle servicemål. I kan læse mere her: https://www.nyidanmark.dk/dadk/nyheder/nyheder/udlaendingestyrelsen/2016/aendrede_servicemaal_2-2-2016.htm Der er ikke så meget at gøre ved situationen andet end at være tålmodig og acceptere den. Hvis I ikke har søgt endnu, kan I forbedre jeres chance for en relativt hurtig sagsbehandling ved at sørge for at aflevere en fuldt oplyst ansøgning, hvor alt er i orden fra start af. Hvis Udlændingestyrelsen er nødt til at skrive til jer for at indhente yderligere oplysninger om f.eks. jeres vielsesattest, lejekontrakt eller erklæring fra kommunen om kontanthjælp, regnes servicemålet først fra det tidspunkt, hvor de modtager det supplerende materiale fra jer. Det betyder, at jeres sag kommer bagerst i køen igen, hvilket kan forlænge sagsbehandlingstiden med 3-4 måneder. Ventetiden kan føles enerverende lang, når man søger om familiesammenføring. Desværre må vi forvente, at den i hele 2016 vil være endnu længere end normalt pga. det arbejdsmæssige pres, som de mange ansøgninger om asyl og familiesammenføring lægger på Udlændingestyrelsen. 4
Ny arbejdsgruppe i ÆUG for familiesammenførte uden permanent ophold Som reaktion på de nye regler for permanent opholdstilladelse har to medlemmer af ÆUG taget initiativ til at oprette en ny arbejdsgruppe, som skal beskæftige sig med dansk-internationale familiers vilkår efter familiesammenføringen. Gruppen vil arbejde med emner som permanent ophold og statsborgerskab, adgang til arbejdsmarkedet, ligebehandling og anerkendelse af udenlandske uddannelser. Hvis du er interesseret i at deltage i gruppens arbejde, kan du skrive til info@aegteskabudengraenser.dk Er den fri bevægelighed i EU i fare? Fredag d. 19 februar 2016 blev der indgået en aftale mellem EU-kommissionen og den britiske regering om de ting, der skal ændres i EU, hvis briterne ved deres folkeafstemning siger ja til fortsat medlemskab. En del af aftalen går ud på, at retstilstanden skal føres tilbage til før Metock-dommen fra 2008. Bla. den danske statsminister kom i den forbindelse med nogle udtalelser om, at det så ikke længere vil være muligt at omgå de danske familiesammenføringsregler via EU-retten. Det er en misforståelse. Metock-dommen handler nemlig ikke om vilkårene for EU-borgere, der flytter tilbage til deres egen land efter at have boet i et andet EU-land. Den handler derimod om, hvorvidt en medfølgende ægtefælle, der ikke selv er EU-borger, har EU-opholdsret, selvom ægtefællen ikke i forvejen boede lovligt i EU. Som følge af flygtningekrisen breder nationale grænsekontroller sig som en steppebrand over hele Europa. Desværre kommer den fri bevægelighed som sådan nu også under angreb. ÆUG håber dog, at de værste katastrofer stadig kan nå at blive afværget. 5
Før Metock-dommen anerkendte nogen EU-lande kun EU-opholdsret for medfølgende ægtefæller, der boede lovligt sammen med EU-borgeren i et andet EU-land, før EU-borgeren flyttede til værtslandet. Det gjaldt f.eks. Irland, Danmark og Tyskland. Andre EU-lande som f.eks. Sverige stillede derimod ikke et sådant krav. En nyetableret dansk-international familie kunne derfor før 2008 bosætte sig i Sverige efter EUretten, men i Tyskland skulle der søges familiesammenføring efter de tyske regler. Hvis det bliver tilfældet igen, vil det bla. betyde, at man skal bestås en prøve i det tyske sprog, før man kan få opholdstilladelse. Har man først fået tysk opholdstilladelse, vil man derimod stadig have ret til fri bevægelighed i EU, hvis man ønsker at følge med sin danske ægtefælle til Spanien, Frankrig eller Holland. Eller til Danmark. Retten til at tage sin ægtefælle med sig, når man flytter hjem, er nemlig hverken en del af opholdsdirektivet, som EU-kommissionen vil ændre, eller en del af Metock-dommen. Den følger derimod af EU-domstolens kendelse i Singh-sagen fra 1992, som er baseret direkte på traktaten. Den ret kan derfor ikke tages fra borgerne igen uden at ændre selve traktaten, hvilket der ikke er aktuelle planer om. Det er en sejlivet myte i Danmark, at det var EU-domstolens kendelse i Metock-sagen, der muliggjorde Sveriges-løsningen eller Malmø-modellen. I Danmark er der opstået en sejlivet myte om, at det var Metock-dommen fra 2008, der indførte retten til at tage sin ægtefælle med sig, når man flytter hjem. Men det var det ikke. Sagens sammenhæng er i stedet den, at Danmark i kølvandet på Metock-dommen valgte at ændre på en praksis, der efter al sandsynlighed hele tiden havde været i strid med EU-retten. Det var en praksis, som gik ud på, at man kun opfattede danske statsborgere som omfattet af EU-retten, hvis de vendte tilbage til Danmark efter at have opholdt sig i et andet EU-land som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. Grænsependlere var derimod efter den danske praksis ikke omfattet af EU-retten, når de vendte tilbage til Danmark. Det ramte især de mange danskere, der bor i Malmø og pendler over Øresundsbroen til deres arbejde eller studie i København. Efter praksisændringen fik de mulighed for at vende hjem til Danmark, og det var det, der førte til, at antallet af ansøgninger om familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-retten steg kraftigt i 2009. Praksisændringen betød også, at EU-kommissionen indstillede behandlingen af en klage, som Ægteskab Uden Grænser og Dansk Racediskriminationscenter havde sendt i 2005 over den danske 6
praksis. Med praksisændringen undgik Danmark formentlig en sag ved EU-domstolen, som Danmark efter al sandsynlighed ville have tabt. Hvis opholdsdirektivet ændres, så retstilstanden rulles tilbage til før Metock-dommen, vil det ikke give Danmark mulighed for at gå tilbage til sin gamle praksis, da den allerede før Metockdommen efter al sandsynlighed var i strid med EU-retten. Derfor vil Sveriges-løsningen stadig være mulig. Men en nyetableret dansk-international familie kan blive tvunget til at søge om familiesammenføring efter de svenske regler og dermed leve op til de krav, Sverige måtte stille i den forbindelse. Og de kan blive tvunget til at blive boende i Sverige, til Migrationsverket har udstedt en opholdstilladelse. Først derefter vil det være muligt at flytte videre til Danmark eller et andet EU-land efter EU-reglerne. Det skal siges, at det pt. stadig er meget uklart, hvordan aftalen mellem den britiske regering og EU-kommissionen præcist skal forstås. Nogen tolker den sådan, at det kun er illegale indvandrere og asylansøgere, man vil sætte ind over for. Men det realistiske worst-case scenarie er, at det vil omfatte alle, som ikke har en opholdstilladelse i et EU-land i forvejen. Det er ikke et udtryk for fri bevægelighed at sige til en tysk håndværker, der bor i Danmark, at han kan vælge mellem at flytte hjem til Tyskland eller undvære sin nye ægtefælle de næste 10 år. I Danmark vil det i så fald give anledning til meget store problemer for borgere fra de andre EUlande, som finder sig en ægtefælle uden for EU, efter de er flyttet hertil. De vil tidligst kunne søge om familiesammenføring, når de har boet her i 8 år. Og selv på det tidspunkt lever de måske ikke op til tilknytningskravet, da det kan kræve op til 12 års ophold. Sådanne vilkår kan næppe siges at være forenelige med ideen om fri bevægelighed i EU. I Metock-dommen udtalte EU-domstolen, at retten til fri bevægelighed må forstås ikke blot som en ret til at bevæge sig til et andet EU-land men også som en ret til at blive der. Og derfor er det helt uforeneligt med princippet om fri bevægelighed at sige til en tysk håndværker, der har fundet en ægtefælle i Thailand, at han kan vælge mellem at undvære sin ægtefælle de næste 10 år eller flytte 7
hjem til Tyskland. Derfor vil ÆUG i samarbejde med vores søsterorganisationer i andre EU-lande arbejde for, at den planlagte ændring af EU-reglerne bliver så lidt vidtgående som muligt. Eller at lande som Danmark alternativt tvinges til at tilpasse sin nationale lovgivning, så borgere fra de andre EUlande opnår en reel mulighed for familiesammenføring på rimelige vilkår. Og så danske statsborgere tilsvarende opnår en reel mulighed for familiesammenføring på rimelige vilkår i de andre EU-lande. Hvis briterne stemmer nej til fortsat EU-medlemskab, bortfalder aftalen, og så sker der formentlig ingen ændringer i opholdsdirektivet. Stramninger på vej i Sverige Hvis den svenske rigsdag vedtager et fremsat lovforslag, vil der fra 31. maj 2016 gælde skærpede vilkår for alle, der søger familiesammenføring i Sverige efter de svenske regler. De skærpede vilkår indebærer følgende: Et selvforsørgelseskrav, hvor man skal dokumentere, at man råder over arbejdsrelateret indtægt til forsørgelse af både sig selv og sin ægtefælle Et boligkrav, hvor et barnløst par mindst skal råde over en 2-værelses lejlighed og et par med 1-2 børn over en 3-værelses lejlighed Permanent ophold vil tidligst være muligt efter 3 år mod i dag 2 år De planlagte ændringer vil medføre, at det bliver mere attraktivt for dansk-internationale familier at anvende EU-retten i Sverige, så længe dette stadig er muligt. ÆUGs vejledning på hjemmesiden vil blive opdateret, når/hvis de nye svenske regler træder i kraft, og det nærmere indhold af de nye svenske regler er kendt. 160.000 søgte om asyl i Sverige sidste år. Det har tvunget de svenske politikere til at genoverveje svensk udlændingepolitik. Fra 31. maj 2016 indføres der efter alt at dømme en række stramninger, som også vil ramme internationale familier. 8
Kommende arrangementer i ÆUG Netværkstræf i Malmø søndag d. 10. april kl. 16-19 Arrangementet finder sted: Ystadsgatan 53 214 44 Malmö Netværkstræf i Århus søndag d. 1. maj kl. 12-16 Arrangementet finder sted: Trøjberg Beboerhus Tordenskjoldsgade 31B 8200 Aarhus N Lokale: lille sal Rådgivningsdag i Vanløse lørdag d. 21. maj 2016 kl. 13-17 Arrangementet finder sted: Kulturstationen Vanløse Frode Jacobsens Plads 4, 1. sal 2720 Vanløse Lokale: Herupsalen Loving Day i København søndag d. 12. juni 2016 Lokalitet og nærmere tidsrum er endnu ikke fastsat Rådgivningsdag i Vejle lørdag d. 20. august 2016 kl. 13-17 Arrangementet finder sted: Bygningen Ved Anlægget 14B 7100 Vejle Lokale: lille sal Rådgivningsdag i Vanløse lørdag d. 12. november 2016 kl. 13-17 Arrangementet finder sted: Kulturstationen Vanløse Frode Jacobsens Plads 4, 1. sal 2720 Vanløse Lokale: Herupsalen Ret til ændringer forbeholdes. 9
10