Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst



Relaterede dokumenter
Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Inspirationsmateriale til forløbet De små kunstopdagere

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

klasse. Opgaveark ...

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Materielt Design klasse

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Årsplan for billedkunst i 3. klasse

UNDERVISNINGSMATERIALE

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

1.OM AT TAGE STILLING

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Undervisnings- materiale

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling

Naturen, byen og kunsten

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Fagplan for billedkunst

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

1. R E J S E B R E V

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Riv tæppet væk under dine gæster

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR

Kostpolitik for Duponts Gård

Læremidler og fagenes didaktik

Ørstedskolen. - Offentligt Privat Partnerskab

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november januar Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

En rundtur i Lyset på godt og ondt

Mælkeby, matematik, klasse

INSPIRATION 2008 MERE END BARE BETON

Forslag til tværfaglige undervisningsforløb med dansk, natur og teknik og historie.

Pædagogisk Læreplan

KUNST 12. SEP KL Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

KOM I GANG MED AT MALE

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

Projekt. Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Der kan være aktiviteter, hvor der er tilmelding (kan være bindende) og andre aktiviteter, hvor man bare kan deltage, når man har lyst.

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

KULTURBUS tilbud forår 2016

Forestillinger Værk i kontekst

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Nyhedsbrev april 2011 Kommende arrangementer

AKTIVITETER TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45.

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: Af Simon Rune Jørgensen

Hvad er socialkonstruktivisme?

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK

Forløbet er designet til klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

Årsplan for 4.klasse i dansk

Brændeovne med enkel betjening og miljøvenlig forbrænding

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Maglebjergskolens seksualpolitik

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

:DO:RE:MI: omfatter tre design, der hver især imødekommer forskellig smag og opfylder behovet for flot og funktionel åbning af

Surroundings Surrounded & Light Extension

Analysemodeller og -metoder

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Læringsmål og indikatorer

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

ANALYSE OG GENTEGNING

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

Transkript:

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information om de tre bygninger Undervisningsmateriale til eleverne med opgaver og spørgsmål. Velegnet til gruppearbejde I materialet kan du hente inspiration til at arbejde med temaet arkitektur i udskolingen. Det tager udgangspunkt i Ordrupgaards tre hovedbygninger og indeholder elevopgaver samt forslag til aktiviteter. Det kan struktureres ud fra et før, under og efter museumsbesøget. Formålet er at give eleven en indgang til at forstå og sanse Ordrupgaards arkitektur. Undervisningsmaterialet vil foreslå opgaver og spørgsmål, der kan bruges som inspiration til forberedelse af og besøg på Ordrupgaard. Struktur: 1. Forløbet Bygning, hjem, museum introduceres i klassen af læreren 2 På museet mødes I med en af museets kunstformidlere, der gennem en eller flere dialogbaserede øvelser arbejder med museets arkitektur. 3. Besøget efterbehandles hjemme i klassen evt. med udgangspunkt i andre af øvel serne i undervisningsmaterialet.

FØR Forberedelse - Introducér begrebet ARKITEKTUR ved at lade eleverne brainstorme på spørgsmålet: HVAD ER ARKITEKTUR? - Diskuter med eleverne hvordan forskellige bygninger ser ud, og om man kan se på en bygning, hvad den skal bruges til? Er der forskel på, hvordan en skole, et hjem, en sportshal, en politistation eller et museum ser ud? Arkitektur gennem tiden - Undersøg forskellige typer arkitektur gennem historien. F.eks. kan eleverne undersøge, hvordan herskabelige bygninger som slotte eller religiøse bygninger som kirker har set ud fra oldtiden til nu. - I kan også lade jer inspirere til en snak om arkitekturens udvikling ud fra Anna Støttrup og Alice Carlslund, By om arkitektur på mellemtrinnet, Forlaget Meloni eller undervisningsmaterialet Mind your behaviour, Dansk Arkitektur Center (kan downloades fra DACs egen hjemmeside) Samtidsarkitektur - Arkitektur fortæller om arkitektens stil, om sin tid og dens smag og om de muligheder, der ligger i materialer og teknologi - Eleverne skal finde eksempler på arkitektur inden for de sidste 10-15 år og I kan sammen undersøge, om der stadig er fællesnævnere og trends eller hver bygning er helt unik. Præsentér Ordrupgaard og fortæl, at I skal arbejde videre med arkitektur i relation til de tre hovedbygninger her. Ordrupgaards arkitektur De tre hovedbygninger på Ordrupgaard er tre eksempler på væsentlige arkitektoniske stilarter i de sidste 100 år; nyklassicisme i Gotfred Tvedes hovedbygning, funktionalisme i Finn Juhls hus og dekonstruktivisme i Zaha Hadids tilbygning. På hver deres måde fortæller bygningerne om deres tids idealer for arkitektur. Derudover indgår Tvedes og Hadids bygninger i en dialog med hinanden og landskabet, og de fremhæver forskellene og skønhederne ved hinanden i modsætningen mellem nyt og gammelt, samtidigt og klassisk. Ordrupgaards hovedbygning Ordrupgaards hovedbygning er opført 1916-18 til Wilhelm Hansen og hans hustru Henny og er tegnet af arkitekt Gotfred Tvede. Wilhelm Hansen ville både have et hjem og et sted at vise sin fine kunstsamling frem. Bygningen er et fint eksempel på nyklassicismen, en stilart, der er inspireret af antikken og de klassiske idealer om skønhed som harmoni, symmetri og de rette proportioner. Gotfred Tvedes hovedbygning er en fortolkning af de klassiske idealer om harmoniske proportioner, regelmæssighed og symmetri. Bemærk fx symmetrien i bygningen, hvis to halvdele udefra næsten er spejlbilleder af hinanden. Bygningen er placeret centralt på grunden og troner i landskabet, for det er vigtigt, at vi ser den. Andre eksempler på nyklassicistiske bygninger i Danmark er Politigården i København og Faaborg Museum.

Finn Juhls hus Finn Juhls hus er tegnet af arkitekten selv og opført i 1942. Huset er et eksempel på funktionalisme; bygningens form, farveholdning og indretning er blevet til med udgangspunkt i, at mennesker skulle bruge det. For Juhl var det væsentligt, at en bolig var i tråd med sin tid og ikke forsøgte at ligne noget fra en anden tid. Han var optaget af at give bygningen et ærligt udtryk uden overflødig pynt. Arkitekturen skulle være rammen om det ideale liv, men selvom proportionerne er tænkt og tilpasset mennesket, så er der meget stram orden i arkitekturen. Målet for Juhl var at designe alt interiøret i sin bolig, fra møbler til bestik, fordi han ønskede at skabe sammenhæng. Juhls hus falder ind i omgivelserne, bl.a. med sin størrelse og ved at være i et plan, men står samtidig i tydelig modsætning til naturen omkring det, dels pga. den lysende, hvide farve og klare blå (en farve, der er sjælden i naturen) og dels med sine rette linjer (lige linjer findes stort set ikke i naturen). Juhls bygning forholder sig til omgivelserne, men forsøger ikke at blive en del af dem. Hotel Astoria i København og Vilhelm Lauritzens lufthavnsterminal i Kastrup er andre eksempler på funktionalisme i Danmark. Zaha Hadids tilbygning Zaha Hadids tilbygning er den eneste af de tre bygninger, der ikke oprindeligt er tænkt som en bolig et hjem. Den dekonstruktivistiske tilbygning er opført 2001-2005. Dekonstruktivisme i Hadids fortolkning er en bearbejdning af den russiske konstruktivismes tankegang. Russisk konstruktivisme har sin guldalder i Sovjetunionen i 1920erne og er inspireret af moderne teknik og karakteriseret ved betoning af konstruktionen. Hadids bygning lader os også se konstruktionen bl.a. i samlingerne i betonen indenfor og ved ikke at skjule materialet med f.eks. træbeklædning. Samtidig er det en bygning med kontraster de bløde, organiske former og de mange, skæve vinkler overfor store, lige glaspartier. De mange kontraster i bygningen er også betegnende for vor tids arkitektur, der forholder sig til en kompleks verden og til at vi ofte har modsatrettede behov. Hadids tilbygning forsøger ikke at ligne den nyklassicistiske hovedbygning, men de to indgår i en dialog, hvor de fremhæver hinandens forskelle. Tilbygningen bliver næsten en naturlig del af landskabet med sine organiske former. Hadid arbejder altid ud fra det sted, en bygning skal være, og på Ordrupgaard spejler tilbygningen omgivelsernes bakker og dale bemærk, at gulvet flere steder skråner. Hadids tilbygning kunne ikke være noget andet sted i verden. UNDER Ordrupgaards arkitektur Intro Gå en runde og se bygningerne udefra start med Ordrupgaards hovedbygning og se, hvordan den troner i landskabet og ligger centralt placeret på grunden. Læg mærke til, hvordan bygningens dele ligner hinanden. Gå derefter omkring Zaha Hadids tilbygning, og oplev hvordan den nærmest er en stor krop med forskellige dele, der ikke ligner hinanden. Læg mærke til, hvordan tilbygningen næsten bliver en del af landskabet. Gå derefter til Finn Juhls hus og se, hvordan de enkle, geometriske former og hvide farver med enkelte kulørte klatter lyser op mellem træer og buske.

Gå derefter på oplevelse i samlingen og læg mærke til, hvordan bygningerne adskiller sig fra hinanden indefra. Tvedes bygning med tydeligt opdelte rum, Juhls hus med en mere åben plan, men klare funktioner og Hadids tilbygning som en organisk struktur, der kan være svær at orientere sig i, og hvor gulvet og væggene hælder. Læg mærke til materialerne, og hvordan der er forskel på de rå flader hos Hadid, de rene linjer hos Juhl og de pæne overflader hos Tvede. I dialog med arkitekturen Tag udgangspunkt i en eller flere af opgaverne i undervisningsmaterialet til besøget på Ordrupgaard. Sammen med kunstformidleren kan I undersøge, hvordan arkitektur er forskelligt fra fx malerier, fordi vores krop er en del af oplevelsen, og vi kan være inden i eller uden for en bygning. Undersøg sammen, hvilke forskelle, der er mellem bygningerne og hvordan I oplever dem. Virker de imponerende, hyggelige, spændende, gammeldags eller moderne? I kan også lave et rollespil om arkitekturens dilemmaer og se, om I ville have valgt Hadids tilbygning. EFTER Tilbage på skolen Her finder du forslag til elevdiskussioner og opgaver, der kan bruges som opsamling på museumsbesøget. Der er 3 perspektiverende temaer, som alle handler om arkitektur. De 3 temaer er: 1. Arkitektur som leverum 2. Arkitekturens materialer 3. Bygning, hjem, museum forskellige typer arkitektur 1. Arkitektur som leverum De tre arkitekter der står bag Ordrupgaards bygninger havde meget forskellige ideer om, hvordan en bygning helst skal se ud. Gotfred Tvede kunne bedst lide den klassiske stil, Finn Juhl ville hellere have en enkel og hvid form og Zaha Hadid kan bedre lide en dynamisk, levende arkitektur, der passer ind i omgivelserne. - Eleverne skal to og to undersøge, hvilke faktorer, der har betydning for, hvordan et rum opleves. Hvilken betydning har lys eller manglende lys? Udsigt? Størrelse? Temperatur? Materialer? Eleverne kan bruge skolens rum eller bygninger i nærområdet som cases. - Eleven får som opgave at være arkitekt og tegne og evt. bygge sin egen bygning. Bygningen skal have et bestemt formål (f.eks. et hjem, et museum, en skole, en biograf, osv.). Målet er at eleven skal være bevidst om at skabe en bygning, det er rart at være i ud fra undersøgelserne i første del af opgaven. 2. Arkitekturens materialer Nogle af de ældste materialer, mennesket brugte til at bygge med, var træ, sten, strå og ler. I dag har vi mange flere materialer at bygge med: mursten, beton, metal glas og plastik. Det er endda muligt at bygge huse med hårdt sammenpresset papir og genbrugte korkpropper.

- Inddel eleverne i grupper. Hver gruppe vælger en materialekategori at arbejde med; f.eks. mursten og beton, træ og ler, stål og glas eller klimavenlige materialer. I gruppen skal eleverne finde byggematerialer, der falder ind under kategorien og undersøge hvordan man kan bruge dem til at konstruere en bygning med. - Gruppen skal finde et eller flere eksempler på arkitektur, der bruger materialer fra deres kategori. - Gruppen skal også finde fordele og ulemper ved de forskellige materialer og fremlægge deres indsigter for klassen. 3. Bygning, hjem, museum forskellige typer arkitektur Arkitektur kan være mange ting og bygninger rundt om i verden kan se meget forskellige ud. I har oplevet, hvordan arkitekturen kan være klassisk, enkel og dynamisk. Nogen kan bedst lide, at en bygning har lige vægge og røde mursten, andre kan lide at den er bygget i glas og stål og andre kan bedst lide, når en bygning har runde former eller mange farver og materialer. Forskellige bygninger har forskellige stemninger, lugte og lyde. - Stil og smag er forskelligt. Tag udgangspunkt i opgaven Mit hjem min stil fra undervisningsmaterialet. - Når eleverne har lavet en collage/brainstorm omkring deres stil og smag, så skal de finde eller tegne et eksempel på den type arkitektur, der passer til deres stil. Faglige mål Ved at undersøge stilistiske særkender og forskelle mellem de tre bygninger er det målet, at eleverne opnår en forståelse for en arkitektonisk udvikling og for samspillet mellem bygning og natur, rum og leverum. Det er målet, at eleverne ud over en stilhistorisk viden skal reflektere over, hvordan arkitektur generelt kan skabe rammer om vores liv. Materialet understøtter følgende målsætninger i Fælles Mål: Dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Kilde: uvm.dk Billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Kilde: uvm.dk Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Ordrupgaard Tekst: Stine Knudsen Grønnegaard / Layout: Janne Hiort / Kilder: Materialets tekst er delvist fra Per H. Hansen: Finn Juhl og hans hus, 2009 og Passepartout 28 Museumsarkitektur, 2009. Få yderligere information og vejledning om undervisningsforløbene på Ordrupgaard: Telefon: 39 64 11 83, mandag-fredag kl. 9-12.30 / Email: ordrupgaard@ordrupgaard.dk