Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt på LDL-kolesterol. Tendensen synes stærkest for mandler og valnødder. Reduktionen af LDL-kolesterol er af størrelsesesordenen 5%. Det er uafklaret, om nødder kan forebygge iskæmisk hjertesygdom. Nødder har på grund af deres høje fedtindhold tidligere været anset som levnedsmidler, der skulle begrænses, men nyere forskning kunne tyde på, at nødder muligvis har sundhedsfremmende egenskaber i form af en kolesterolsænkende effekt. Selv en mindre effekt kan være relevant, da det er sandsynliggjort, at for hver 1% reduktion i LDL-kolesterol, er der 1 2% reduktion i incidensen af iskæmisk hjertesygdom (IHS) (1). Denne artikel vil fokusere på, om nødder kunne have en mulig rolle ved forebyggelse af IHS. biografi: Birgitte Lindved og Helle Kirkegaard er stud. med. er, Esben Madsen er ph.d.-studerende, Lone Bjerregaard er klinisk diætist, Lipidklinikken, Forskningens Hus, Aalborg. birgitte lindveds adresse: Otto Rudsgade 88, 1. tv., 8200 Århus N. E-mail: bli@studmed.au.dk Sammenhæng mellem nødder og kolesterolniveau Generelt har nødder, på trods af deres høje fedtindhold, en meget fordelagtig fedtsyresammensætning med et stort indhold af såvel monoumættede som polyumættede fedtsyrer. Der er lavet flere store observationsstudier (2 5), der alle har vist en invers sammenhæng mellem indtag af nødder og forekomst af IHS (Tabel 1). På baggrund af de epidemiologiske data er nødders effekt på plasmalipider blevet undersøgt i kliniske studier. I disse mindre interventionsstudier er specielt effekten af mandler, valnødder, pecannødder og macadamianødder blevet undersøgt. Valnødder har et meget højt indhold af polyumættede fedtsyrer (inklusive alfa-linolensyre, der tilhører gruppen af vegetabilske n-3-polyumættede fedtsyrer), mens de andre tre typer nødder er rige på især monoumættede

926 Relativ risiko Antal Alder, 95% sikkerheds- Follow- Studie og køn år Indtag Cases, antal grænser up, i år Psysicians 21.454 40-84 2 gange Fatal: 566 0,70 (0,50-0,98) 17 health pr. uge vs. Pludselig: 201 0,53 (0,30-0,92) study < 1 gang Ikke-pludselig: 365 0,84 (0,55-1,28) (2) pr. måned Non-fatal: 1.037 1,04 (0,82-1,33) Adventist 26.473 > 25 >5 gange Fatal: 260 0,62 (0,44-0,90) 6 health + pr. uge vs. Non-fatal: 134 0,52 (0,30-0,87) study (3) < 1 gang pr. uge Iowa 34.111 55-69 2 gange Fatal: 657 0,81 (0,60-1,11) 12 Women s pr. uge vs. health < 1 gang study (4) pr. måned Nurses 86.016 30-55 5 gange Fatal: 394 0,60 (0,33-1,10) 14 health pr. uge vs. Non-fatal: 861 0,71 (0,47-1,07) study (5) < 1 gang Fælles: pr. måned 0,66 (0,47-0,93) Tabel 1. Sammenhæng mellem indtag af nødder og IHS. Energi Protein Total Mættet Monoumættet Polyumættet Pr. 100 g (kj) (g) fedt (g) fedt (g) fedt (g) fedt (g) Mandler 2.455 20,0 55,2 3,6 36,0 13,1 Valnødder 2.850 14,4 69,2 4,4 12,1 49,4 Macadamia 3.020 7,6 76,2 10,3 61,4 0,9 Pecan 2.910 9,8 71,9 4,5 39,1 24,8 Tabel 2. Næringsprofil af nødder (6). fedtsyrer. De mættede fedtsyrer udgør for alle typer nødder mindre end 14% af den totale fedtmængde (Tabel 2). Desuden indeholder nødder en del andre forbindelser med mulig, men ikke klarlagt effekt på IHS. I de kliniske studier er en kost rig på den undersøgte nød sammenlignet med henholdsvis den sædvanlige kost og/eller en kolesterolsænkende kost. Nødderne udgør derfor en erstatning for andet energiindtag, hvorved den samlede energimængde forbliver konstant, og det har derfor i studierne været muligt at opretholde en stabil vægt. Desuden er det undersøgt, om der er en dosis-respons-effekt, idet flere af studierne sammenligner grupper, der indtager forskellig mængde af nødder (7 14). Resultaterne viser generelt en gavnlig effekt (Tabel 3 og 4) på total kolesterol og LDL-kolesterol. Der foreligger kun få data af effekt på HDL-kolesterol og triglycerider, hvorfor disse er udeladt her. Den gavnlige effekt på total og LDL-kolesterol ses i forhold til

927 Total kolesterol LDL-kolesterol Mængde/ mmol/l mmol/l Studie dag, g (relativ forskel) (relativ forskel) Jenkins et al (7) Fedtreduceret kost vs. 6,4 4,2 fedtreduceret kost m/mandler (lavdosis) 37 6,3 ( 2%) 4,1 ( 3%)* Hyson et al (8) Habituel kost (baseline) vs. 5,4 3,5 habituel kost m/mandler 66 5,1 ( 6%) 3,3 ( 6%)* Sabaté et al (9) Fedtreduceret kost vs. 5,4 3,7 fedtreduceret kost m/mandler 68 5,2 ( 4%) 3,5 ( 5%)* Jenkins et al (7) Fedtreduceret kost vs. 73 6,4 4,2 fedtreduceret kost m/mandler (højdosis) 6,2 ( 3%) 4,0 ( 5%)* Spiller et al (10) Fedtreduceret kost m/olivenolie vs. 6,2 4,1 fedtreduceret kost m/mandler 100 5,8 ( 7%)* 3,7 ( 10%)* *) p-værdi < 0,05. Tabel 3. Sammenhæng mellem indtag af mandler og påvirkning af serums indhold af total og LDL-kolesterol. (De oplyste værdier er afrundede). Total kolesterol LDL-kolesterol Mængde/ mmol/l mmol/l Studie dag, g (relativ forskel) (relativ forskel) Morgan et al (11) Fedtreduceret kost vs. 6,1 4,0 fedtreduceret kost m. valnødder 64 5,9 ( 3%) 3,9 ( 3%) Zambón et al (12) Middelhavskost vs. 41 56 g 6,8 4,8 middelhavskost m/ valnødder (afhængig 6,5 ( 4%)* 4,5 ( 6%)* af dgl. energiindtag) Chisholm et al (13) Fedtreduceret kost vs. 6,1 4,1 fedtreduceret kost m/valnødder 78 6,0 ( 2%) 4,0 ( 2%) Sabaté et al (14) Fedtreduceret kost vs. 4,7 2,9 fedtreduceret kost m/valnødder 84 4,1 ( 13%)* 2,4 ( 17%)* *) p-værdi < 0,05. Tabel 4. Sammenhæng mellem indtag af valnødder og påvirkning af serums indhold af total og LDL-kolesterol. (De oplyste værdier er afrundede).

928 Fig. 1. 75 g valnødder og 75 g mandler. både den sædvanlige kost og den kolesterolsænkende diæt. Tendensen er mest entydig ved studier med mandler (Tabel 3) og valnødder (Tabel 4). Der ses muligvis også samme effekt ved macadamianødder og pecannødder, men disse resultater er baseret på få mindre studier og vil ikke blive omtalt her. Resultaterne fra studierne af mandlers effekt på lipiderne er de mest overbevisende, og der synes at være en vis sammenhæng mellem dosis og respons med en påviselig effekt ved et indtag på mindst 37 g/dag. Diskussion Indtaget af nødder i Danmark er generelt lavt, idet en gennemsnitlig voksen dansker indtager 2 g nødder dagligt, og omkring 10% af danskerne spiser nødder >1 gang ugentligt (15). I modsætning hertil spiser 25% af amerikanerne nødder mindst 1 gang ugentligt (15). I de refererede studier gives nødder i mængder varierende fra 37 100 g dagligt (svarende til 9 25 valnødder eller 34 100 mandler) (Fig. 1). Nødder indgår i dag som en del af kostanbefalingerne til hjertepatienter og/eller patienter med dyslipidæmi, uden at der dog er præciseret nogen konkret mængde. Betingelsen for et større dagligt indtag af nødder er naturligvis, at patienten kan lide nødder, og nødder (indtaget i større mængder) vil typisk skulle indtages i stedet for anden mad og kan her med fordel ses som et sundt alternativ til andre former for snacks, slik og kager. Endelig kan patienten opmuntres til at anvende nødder i salater, bagværk og til varme retter. Konklusion Epidemiologiske studier har samstemmende fundet en invers association mellem nøddeindtag og risiko for IHS. Modsat de epidemiologiske studier er de kliniske studier udført på et forholdsvis begrænset antal deltagere i varierende aldersgrupper, hvilket gør tolkning og sammenligning af data mere usikker. Ud fra de kliniske studier ser det ud til, at indtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt på LDL-kolesterol, og tendensen synes stærkest for mandler og valnødder. På det foreliggende er det ikke muligt at konkludere hvilke konkrete mængder og hvilke

929 typer af nødder, der kan tilrådes, men nødder synes med fordel at kunne anbefales til patienter med dyslipidæmi som del af en varieret, hjertevenlig kost. Det skal fremhæves, at nødder som udgangspunkt anbefales indtaget som erstatning for anden mad og ikke som supplement til den daglige kost af hensyn til at undgå uønsket vægtøgning. På tværs af studierne afhængig af dosis og type af nødder sænkes LDL-kolesterol i størrelsesordenen 5%, hvilket er en mindre, men ikke triviel effekt. Ydermere vil denne effekt være additiv til eventuel statinbehandling, der nedsætter LDL-kolesterol med 20 55% afhængig af præparat og dosis. Der er behov for gode, veldesignede undersøgelser med hensyn til yderligere viden om forskellige typer af nødders effekt på lipider og andre risikofaktorer for IHS. Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Rajaram S, Burke K, Connell B et al. A monounsaturated fatty acid-rich pecan-enriched diet favourably alters the serum lipid profile of healthy men and women. J Nutr 2001; 131: 2275 9. 2. Albert CM, Gaziano M, Willet WC et al. Nut consumption and decreased risk of sudden cardiac death in the Physicians Health Study. Arch Intern Med 2002; 162: 1382 7. 3. Fraser GE, Sabate J, Beeson WL et al. A possible protective effect of nut consumption on risk of coronary heart disease. The Adventist Health Study. Arch Intern Med 1992; 152: 1416 24. 4. Ellsworth JL, Kushi LH, Folsom AR. Frequent nut intake and risk of death from coronary heart disease and all causes in postmenopausal women: The Iowa Womens s Health Study. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2001; 11: 372 7. 5. Hu FB, Stampfer MJ, Manson JAE et al. Frequent nut consumption and risk of coronary heart disease in women: prospective cohort study. BMJ 1998; 317: 1341 5. 6. Australian Nut Industry. Foodworks version 3.01 Xyris Software. 7. Jenkins DJA, Kendall CWC, Marchie A et al. Dose response of almonds on coronary heart disease risk factors : Blood lipids, oxidized low-density lipoproteins, lipoprotein(a), homocysteine, and pulmonary nitric oxide. Circulation 2002; 106:1327 32. 8. Hyson DA, Schneeman BO, Davis PA. Almonds and almond oil have similar effects on plasma lipids and LDL oxidation in healthy men and women. J Nutr 2002; 132: 703 7. 9. Sabaté J, Haddad E, Tanzman JS et al. Serum lipid response to the graduated enrichment of a Step 1 diet with almonds: a randomized feeding trial. Am J Clin Nutr 2003; 77: 1379 84. 10. Spiller GA, Jenkins DAJ, Bosello O et al. Nuts and plasma lipids: An almond-based diet lowers LDL-C while preserving HDL-C. J Am Coll of Nutr 1998; 17: 285 90. 11. Morgan JM, Horton K, Reese D et al. Effects of walnut consumption as part of a low-fat, low-cholesterol diet on serum cardiovascular risk factors. Int J Vitam Nutr Res 2002; 72 (5). 12. Zambón D, Sabaté J, Muñoz S et al. Substi-

930 tuting walnuts for monounsaturated fat improves the serum lipid profile of hypercholesterolemic men and women. Ann Intern Med 2000; 132: 538 46. 13. Chisholm A, Mann J, Skeaff M et al. A diet rich in walnuts favourably influences plasma fatty acid profile in moderately hyperlipidaemic subjects. European Journal of Clinical Nutrition 1998; 52: 12 6. 14. Sabaté J, Fraser GE, Burke K et al. Effects of walnuts on serum lipid levels and blood pressure in normal men. N Engl J Med 1993; 328: 603 7. 15. Ovesen LF. Øget indtag af grøntsager og frugt nedsætter risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Ugeskr Læger 2005; 167: 25 31.