En faglig vurdering af den "omvendte" kostpyramide
|
|
- Lene Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen En faglig vurdering af den "omvendte" kostpyramide Richelsen, Bjørn; Andersen, Niels Lyhne; Flint, Anne; Hermansen, Kjeld; Marckmann, Peter; Nielsen, Mie Julin; Osler, Merete; Pedersen, Bente Klarlund Published in: Ugeskrift for læger Publication date: 2005 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Richelsen, B., Andersen, N. L., Flint, A., Hermansen, K., Marckmann, P., Nielsen, M. J.,... Pedersen, B. K. (2005). En faglig vurdering af den "omvendte" kostpyramide: Ugeskr Læger. Ugeskrift for læger, 167(8), Download date: 03. Feb. 2016
2 UGESKR LÆGER 167/8 21. FEBRUAR En faglig vurdering af den»omvendte«kostpyramide OVERSIGTSARTIKEL Professor Bjørn Richelsen, seniorrådgiver Niels Lyhne Andersen, lektor Anne Flint, overlæge Kjeld Hermansen, 1. reservelæge Peter Marckmann, cand.scient. Mie Julin Nielsen, lektor Merete Osler & professor Bente Klarlund Pedersen Ernæringsrådet, Søborg, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C, Danmarks Fødevareforskning, Søborg, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring, Roskilde Amts Sygehus, Medicinsk Afdeling, Københavns Universitet, Panuminstituttet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, og H:S Rigshospitalet, Finsenscentret, Epidemiologiklinikken Resume Forskellige kostpyramider er blevet anvendt til at formidle råd om sund kost. Ernæringsforskeren Walter Willetts oplæg til en ny kostpyramide, den såkaldte»omvendte«kostpyramide, er udgangspunktet for Ernæringsrådets gennemgang af den foreliggende videnskabelige litteratur. Gennemgangen er udført for at afklare, om der er behov for revidering af den nugældende kostpyramide. I de mere kontroversielle af Willetts kostråd anbefales øgning af kostens indhold af monoumættet fedt og reduktion af de stivelsesrige fødevarer. Artiklens fokus er derfor væsentligst rettet mod disse områder. Vores konklusion er, at monoumættet fedt bør anbefales på bekostning af mættet fedt, men ikke på bekostning af stivelsesrige fødevarer. Der er ikke fundet videnskabeligt belæg for sundhedsmæssige problemer ved indtag af stivelsesrige fødevarer som kartofler, ris og pasta. Blandt de stivelsesrige kornprodukter anbefales især grove og fiberrige fuldkornsprodukter. Der er gode argumenter for at supplere den nuværende kostpyramides rekommandationer med råd om daglig fysisk aktivitet og bibeholdelse af vægten inden for normalområdet. Kostmæssige faktorer spiller en vigtig rolle for sygdomsudviklingen i befolkningen. De kostmæssige problemer for befolkningen har ændret sig gennem de seneste 50 år. Mens de ernæringsmæssige problemer tidligere især var knyttet til underernæring, er et af de største kostproblemer i dag overernæring og de dermed forbundne helbredsproblemer. I de seneste år er der ikke sket radikale ændringer i de overordnede kostråd, men i de seneste år er diskussionen om kostrådene blusset kraftigt op. Fokus er gået fra kostens fedtindhold til spørgsmålet om den sundhedsskadelige og fedmefremmende effekt af kulhydrater og forebyggende effekt af monoumættede fedtsyrer på hjerte-kar-sygdom. Hensigten med denne oversigtsartikel er ud fra en litteraturgennemgang at belyse den videnskabelige dokumentation for de råd, ernæringsforsker Walter Willett har introduceret i sin»omvendte«kostpyramide. Et af Willetts råd er, at man bør spise mere monoumættet fedt (MUFA), og et andet råd er at spise mindre af de stivelsesrige fødevarer med højt glykæmisk index, som han eksemplificerer med kartofler, ris, pasta og hvidt brød. Endvidere har Willett inddraget det ønskelige i at øge fysisk aktivitet og forsøge at opnå en så normal vægt som muligt. Endelig omhandler Willetts pyramide også alkohol og vitamintilskud, hvilket ikke behandles i denne artikel, men tages op i separate arbejdsgrupper nedsat af Ernæringsrådet. Oversigtsartiklen er baseret på en mere detaljeret rapport udgivet af Ernæringsrådet. Denne rapport indeholder også den fulde referenceliste [1]. Metode Litteraturen er søgt på MEDLINE, PubMed og i The Cochrane Library i 2003 med søgeordene monounsaturated fatty acids (fat), MUFA, olive oil, rape seed oil, glycemic index, glycemic load, potatoes, rice, pasta, cereals, bread kombineret med hårde endepunkter mortality, type 2-diabetes, hypertension, metabolic syndrome, cardiovascular disease, ischemic heart disease, coronary heart disease, coronary artery disease, stroke, obesity, and cancer. Den udvalgte litteratur er på engelsk, dansk eller et andet nordisk sprog. Manuel gennemgang af litteraturlisten i systematiske oversigtsartikler og relevante arbejder publiceret op til slutningen af 2004 er også inddraget. Der er især blevet lagt vægt på de randomiserede interventionsstudier og de store, prospektivt observerende undersøgelser. Kostpyramider I flere lande anvendes den såkaldte kostpyramide som pædagogisk redskab i ernæringsoplysningen [2, 3]. Den kostpyramide, vi kender i Danmark, blev udviklet af FDB i midten af 1970 erne efter svensk forbillede (Figur 1) [4]. FDB s kostpyramide er baseret på de danske kostvaner, og mængderne er løbende blevet tilpasset de officielle anbefalinger for god ernæring. Den officielle danske ernæringsoplysning har i mange år brugt»kostcirklen«, som er udviklet af Statens Husholdningsråd, nu Forbrugerstyrelsen. FDB s madpyramide har ingen officiel forankring, men er ikke blevet modsagt og har efterhånden fået et officielt præg. Basiskosten i bunden af pyramiden er afpasset til ca. to tredjedele af det daglige energibehov. Fra midterlaget kan der spises ad libitum, men helst 600 g frugt og grønt pr. dag. Og fra toppen kan der kun spises beskedne mængder. Vigtigheden af at spise g fisk om ugen understreges.
3 928 UGESKR LÆGER 167/8 21. FEBRUAR 2005 Figur 1. FDB's madpyramide. Kilde: [4]. Observerende data, primært fra The Nurses Health Study, har fået Willett et al til at foreslå en ny kostpyramide med henblik på at reducere forekomsten af type 2-diabetes, fedme og hjerte-kar-sygdom [5]. Willetts pyramide har flere lag, er mere detaljeret omkring de enkelte madvarer og kan derved anses for at være mindre overskuelig (Figur 2). De anbefalede»mængder«er anført som antal gange pr. dag. I bunden anbefales der daglig motion og vægtkontrol. De to pyramider (FDB s og Willetts) ser umiddelbart indbyrdes meget forskellige ud. En nærmere analyse viser imidlertid, at de budskaber, der formidles, ligger tæt på hinanden bl.a. vedrørende indtag af frugt og grøntsager, fisk, magre mælkeprodukter og moderate mængder kød. Det er også rent illustrativt svært at se afgørende uenighed om kvaliteten af kostens fedt. De danske råd opfordrer til, at man nedsætter sit indtag af mættet fedt fra smør og hårde margariner, spiser magre mejeriprodukter og magert kød samt anvender olier i madlavningen. Willett anbefaler brug af vegetabilske olier og sparsom brug af smør. Groft brød og gryn anbefales i rigelige mængder i begge pyramider [5]. Forskellen er imidlertid iøjnefaldende, når det drejer sig om indtaget af kartofler, ris, pasta og hvidt hvedebrød. Ifølge Willetts pyramide bør disse fødevarer begrænses, mens det danske kostråd er, at man netop bør spise disse fødevarer hver dag uden at skelne mellem groft og fint brød. De officielle kostråd og FDB s kostpyramide opfordrer til, at der spares på fedtstofferne. Med placeringen af de vegetabilske olier i bunden af Willetts kostpyramide gives der derimod det modsatte budskab, nemlig at det er i orden overordnet at spise mere fedt, blot det drejer sig om umættet fedt. Monoumættet fedt Interessen for MUFA udspringer i væsentlig grad fra Ancel Keys resultater af undersøgelsen Seven Countries fra 1960 [6]. Keys fandt, at befolkningen på Kreta havde en iøjnefaldende høj indtagelse af MUFA og samtidig en markant lavere dødelighed af især hjertesygdomme, men også kræftsygdomme, end befolkningerne i de øvrige undersøgte områder [7]. Det er især Kreta-kostens rige indhold af olivenolie og dermed befolkningens høje indtag af MUFA, som har været tillagt den sundhedsfremmende betydning. Som det ses, er der adskillige markante forskelle på indtagelsen af MUFA på Kreta i 1960 og i Danmark i 1995 (Figur 3). Ud fra Keys oprindelige epidemiologiske observa- Figur 2. Willett et al's alternative kostpyramide. Kilde: [5]. Modificeret af og trykt efter tilladelse fra Grafisk Bureau. Dagligt for de fleste Multivitaminer I Moderate mængder Alkohol (med mindre andet anbefales) 0 F 1-3 g Bælgf nødde I rigelige m Grøntsager De fleste måltid Grovbrød og gro fiberrige kornprodukter nge dagligt leste måltider gatabilske olier liven, raps, soya, majs solsikke, vindruekerne m.fl. Daglig motion og vægtkontrol
4 UGESKR LÆGER 167/8 21. FEBRUAR Protein Kulhydrat Totalfedt SFA MUFA PUFA Alkohol Kreta 1960 Danmark 1995 Figur 3. Næringsstofindtagelse, mænd år (energiprocent). Kilder: [7, 8]. SFA: saturated fatty acids - mættede fedtsyrer MUFA: monounsaturated fatty acids - monoumættet fedt PUFA: polyunsaturated fatty acids - polyumættede fedtsyrer. tioner [6] og to nyere interventionsundersøgelser [9, 10] er det dog ikke muligt at afgøre, hvorvidt de Kreta-inspirerede kosttyper er gavnlige for hjertet, da det anvendte forsøgsdesign umuliggør identifikation af særlig gavnlige eller skadelige enkeltkomponenter. I en række nyere undersøgelser har man mere specifikt forsøgt at belyse MUFAs indflydelse på forekomsten af hjertesygdomme, type 2-diabetes, kræft, fedme og levetid. Hjerte-kar-sygdomme Data fra den prospektive observerende undersøgelse, The Nurses Health Study, viste, at øget indtagelse af MUFA på bekostning af kulhydrat var forbundet med reduceret forekomst af hjertesygdom blandt kvinder [11]. Undersøgelsen kan imidlertid af designmæssige grunde ikke benyttes til at vurdere, om den påviste sammenhæng er kausal. Ved tilsvarende observerende undersøgelser i andre populationer har man ikke kunnet bekræfte resultatet fra The Nurses Health-studiet [12]. En forøgelse af MUFA-indtagelsen på bekostning af indtagelsen af stivelse vil under isoenergetiske omstændigheder typisk medføre stigende højdensitetslipoprotein (HDL)-kolesterol, faldende triglycerid (very-low-density lipoprotein triglyceride, VLDL-TG), stigende frie fedtsyrer og uændret lavdensitetslipoprotein (LDL)-kolesterolkoncentration i plasma. Det skal imidlertid bemærkes, at såfremt en forøget fedtindtagelse ledsages af positiv energibalance og vægtstigning, vil såvel faldet i triglycerid som stigningen i HDL-kolesterol forsvinde eller mindskes, da effekten på triglycerid og i nogen grad HDL-kolesterol er afhængig af isoenergicitet mellem kosttyperne [13]. Typen af MUFA har desuden betydning for indvirkning på lipidprofilen og lipoproteinernes oxidationsresistens [14, 15]. Øget MUFA-indtagelse forårsager, ligesom ved enhver anden form for øget fedtindtagelse, postprandiale stigninger i plasmakoncentrationen af aktiveret koagulationsfaktor VII [16]. Denne effekt antyder en øget tilbøjelighed til blodpropdannelse. I enkelte undersøgelser er en blodtrykssænkende virkning af øget MUFA-indtagelse antydet [17]. Diabetes Der foreligger flere store interventionsundersøgelser, hvori det vises, at en kombination af fedtreduceret kost og motion kan forebygge udviklingen af type 2-diabetes, men der er ingen tilsvarende undersøgelser, hvori man belyser effekten af en MUFA-rig kost [18]. I prospektive befolkningsundersøgelser er der ikke påvist sammenhæng mellem MUFA-indtagelse og type 2-diabetes [19]. I flere undersøgelser er der fundet samme blodglukoseregulering og insulinfølsomhed, når realistiske MUFA-rige og kulhydratrige kosttyper blev sammenlignet [20], mens der i andre er påvist en forbedret glykæmisk kontrol og mindre hyperinsulinæmi med en kost med mindre kulhydrat (55 energiprocent vs. 40 energiprocent), men højere MUFA-indhold [21]. Fedme Adskillige bespisningsforsøg tyder på, at øgning af kostens fedtindhold på bekostning af komplekse kulhydrater vil medføre øget energiindtagelse og dermed fedmetilbøjelighed [22]. Willett finder dog, at sammenhængen mellem kostens fedtindhold og fedmetilbøjeligheden er dårligt dokumenteret [23]. Der findes ikke eksperimentelle studier, hvori man specifikt har vurderet effekten af at berige kosten med monoumættet fedt, men der er ikke vist væsentlige fedtsyrespecifikke effekter på energibalancen hos mennesker. Stivelsesrige fødevarer Stivelse fungerer i planter som energilager for kulhydrat. Kemisk er stivelse opbygget af lange glukosekæder, der kan opdeles i amylose og amylopektin. Blandt andet kornprodukter (cerealier) og kartofler indeholder meget stivelse. En fødevares glykæmiske index (GI) defineres som blodglukosestigningen i 2-3 timer efter indtagelsen af fødevaren og udtrykkes i relation til blodglukosestigningen efter indtagelse af en kontrolfødevare (hvidt franskbrød = 100%). GI udtrykkes i procent af kontrolfødevaren. Begrebet siger således specielt noget om, hvor hurtigt glukose optages i blodbanen. Den glykæmiske belastning er et udtryk for kostens samlede glykæmiske belastning og udregnes som produktet af kostens vægtede gennemsnit-gi og dens totale kulhydratindhold. Den fornyede interesse for betydningen af kostens GI skyldes, at der i nogle [24, 25], men ikke alle [26] observerende undersøgelser er fundet en positiv relation mellem en kost med højt GI i forhold til den glykæmiske belastning og udviklingen af specielt type 2-diabetes, men også hjerte-kar-sygdom. Hypotesen om den sundhedsmæssigt negative virkning af visse stivelsesrige fødevarer relaterer sig til disse fødevarers relativt høje GI, der via høje insulinniveauer og udvikling af det metaboliske syndrom kan være medvirkende til udvikling af kroniske sygdomme. Der findes dog ingen længerevarende interventionsundersøgelser af sammenhængen mellem fødevarers effekt på blodglukosestigningen eller på den totale glykæmiske belastning og forekomst af kroniske sygdomme.
5 930 UGESKR LÆGER 167/8 21. FEBRUAR 2005 Hovedkonklusioner 1. Der er gode argumenter for at supplere kostpyramidens rekommandationer med råd om daglig fysisk aktivitet og bibeholdelse af vægten inden for normalområdet. 2. Man bør anbefale især de grove og fiberrige fuldkornsprodukter blandt de stivelserige fødevarer. 3. Der er ikke fundet belæg for, at der skulle være sundhedsmæssig risiko ved at spise kartofler, ris og pasta. 4. Monoumættet fedt anbefales på bekostning af mættet fedt, men ikke på bekostning af stivelsesrige fødevarer. 5. Moderation i mængderne af det, der spises, hører med til begrebet sund kost. Med henblik på udvikling af fedme er der heller ingen konsensus om den rolle, fødevarernes GI spiller. I nogle oversigter fremføres det, at fødevarer med lavt GI forebygger fedme [27]. I modsætning hertil konkluderes det i en systematisk gennemgang af tilgængelige interventionsstudier, at der ikke er evidens for en relation mellem ad libitum lav-gi kost og langvarig vægtkontrol [28]. Det skal desuden nævnes, at en lang række faktorer påvirker GI og den glykæmiske belastning, og at måling af fødevarernes GI er behæftet med mange usikkerheder, ligesom anvendeligheden af GI-målinger og interaktion med andre aspekter af sammensatte måltider og en hel kost endnu er uafklaret [29, 30]. Fødevarer med et højt naturligt indhold af stivelse udgør en væsentlig del af den danske kost og omfatter kartofler og kornprodukter inklusive ris og pasta. I henhold til Willett har disse fødevarer et relativt højt GI og bør kun indtages i meget begrænset omfang. Imidlertid viser mange studier, at GI af disse stivelsesholdige fødevarer kan variere ganske meget og det kan tilføjes, at der ikke er holdepunkter for, at pasta har højt GI. I bestræbelserne på at nedsætte fedtindtaget og øge fiberindtaget har man i den officielle kostrådgivning herhjemme igennem mange år anbefalet, at forbruget af cerealier bør øges. Cerealiegruppen yder tillige et væsentligt bidrag til fiber-, vitamin- og mineralindtaget [8]. Der foreligger meget få studier, hvori man specifikt har undersøgt den mulige sammenhæng mellem indtag af kartofler, hvide ris, raffinerede cerealier samt pasta og udvikling af kroniske sygdomme. Der er fundet negativ relation mellem indtag af kartofler og død af alle årsager [31] og risiko for død af hjerte-kar-sygdomme [32]. Omvendt er der i store amerikanske kohorter fundet øget risiko for udvikling af type 2-diabetes [24]. I disse studier er der dog ikke oplyst risikoestimater eller korrigeret for indtag af pommes frites og kartoffelchips eller taget hensyn til disse fødeemners eventuelle relation til samtidigt indtag af øvrige fødevarer, som antages at påvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes. I de få tilgængelige observerende undersøgelser med raffinerede cerealier (hvidt brød o.l.) er der vist enten ingen relation til sundhedseffekter eller en øget risiko for udvikling af type 2-diabetes [33, 34]. Imidlertid er gruppen af raffinerede cerealier meget bredt defineret og indeholder også fedtholdige fødeemner som pandekager, muffins, vafler, kiks, kager, desserter og pizza. Det er velkendt fra adskillige observerende kohortestudier, at et højt indtag af fuldkornscerealier er forbundet med nedsat risiko for død af alle årsager, hjerte-kar-sygdomme [35], type 2-diabetes [33, 34, 36] og i visse undersøgelser også fedme [37]. Et af problemerne med de observerende undersøgelser, hvori der er fundet positiv sammenhæng mellem højt GI i forhold til den glykæmiske belastning og udviklingen af kronisk sygdom, er, at i mange af disse er en kost med højt GI også relateret til et generelt mere vestligt kostmønster med meget fedt og kød og specielt et lavt fiberindtag [38]. Det vil sige, at en kost med højt GI samvarierer med et lavt fiber- og fuldkornsindtag, hvilket kunne spille en rolle for resultaterne af en del af de observerende undersøgelser. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en selvstændig sundhedsfremmende effekt. I talrige observerende studier er det vist, at regelmæssig fysisk aktivitet beskytter mod kardiovaskulær død, type 2-diabetes, osteoporose, kræft i tyktarmen og enkelte andre kræftformer [39]. Den positive effekt af træning på blodtrykket og lipidprofilen er veldokumenteret. Den isolerede effekt af træning alene i forebyggelsen af diabetes hos patienter med patologisk glukosetolerans er sparsomt belyst, mens der er veldokumenteret evidens for effekt af kombineret fysisk træning og diæt. Betydningen af fysisk aktivitet for vægtkontrol vurderet ved kropsvægt eller body mass index (BMI) er kontroversiel. I langt størstedelen af interventionsstudierne finder man dog en tæt relation mellem fysisk aktivitet og reduktion af fedtmasse og viskeral fedme. I ikkerandomiserede vægtreduktionsstudier med prospektivt followup findes det, at personer med høj grad af fysisk aktivitet tager mindre på i vægt, end personer, der ikke træner, ligesom langt størstedelen af de observerende undersøgelser viser, at fysisk aktivitet er et effektivt middel til bevarelse af vægttab efter slankekure. Anbefaling af mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet daglig er veldokumenteret og bygger på såvel epidemiologiske data som interventionsstudier og påvisning af basale mekanismer. Konklusioner Der findes i dag ikke stærke argumenter for at ændre den traditionelle kostpyramide, som foreslået af Willett et al. Det er
6 UGESKR LÆGER 167/8 21. FEBRUAR usikkert, om en MUFA-rig kost frem for en isokalorisk, stivelsesrig kost har fordele på blodtryk, blodets koagulation, insulinfølsomhed, kræft og levetid. Der er imidlertid gode holdepunkter for opnåelse af sundhedsgevinster ved at erstatte mættet fedt med MUFA, især med henblik på at undgå hjertesygdom. Bortset fra hos personer med diabetes findes der ikke sikker dokumentation for, at fødevarer med et højt GI i sig selv giver anledning til en betydende sundhedsrisiko. I epidemiologiske undersøgelser er der fundet en sundhedsfremmende effekt af fuldkornsprodukter. Der er imidlertid ikke videnskabelige holdepunkter for, at en kost med højt indhold af ris, pasta eller kartofler øger risikoen for udvikling af kroniske sygdomme. Fysisk aktivitet har en selvstændig sundhedsfremmende effekt og regelmæssig fysisk aktivitet er et led i såvel den primære som den sekundære forebyggelse af kroniske sygdomme og er et væsentligt led i vægtkontrol. Det integrerede samspil mellem kosten, legemsvægten og fysisk aktivitet understreges. Fokus rettes mod betydningen af at holde energibalancen på normalvægten med henblik på forebyggelse af de store folkesygdomme. SummaryBjørn Richelsen, Niels Lyhne Andersen, Anne Flint, Kjeld Hermansen, Peter Marckmann, Mie Julin Nielsen, Merete Osler, Bente Klarlund PedersenA scientific evaluation of Walter Willett s alternative food pyramidugeskr Læger 2005;167: Food pyramids are used in Denmark and other countries to visualise recommendations on a healthy diet. Based on new information in the field of nutrition, including data used by Willett and colleagues for recommending a new food pyramid, The Danish Nutrition Council has examined the scientific literature to evaluate the potential need for modifying the existing food pyramid. Willett recommends higher intake of monounsaturated fat and less intake of foods rich in starch. Thus, these areas are the primary areas of focus in the present overview. We conclude that monounsaturated fat should be recommended at the expense of saturated fat, but not at the expense of foods rich in starch. The available data do not indicate health problems from intake of potatoes, rice or pasta. Whole-grained cereals are recommended from the groups of cereals. There exist strong arguments for adding physical activity and considerations concerning weight balance to the recommendations of the food pyramid. Korrespondance: Bjørn Richelsen, Ernæringsrådet, Sydmarken 32 D, DK-2860 Søborg Antaget: 10. januar 2005 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Richelsen B, Andersen NL, Flint A et al. En faglig vurdering af den»omvendte«kostpyramide. København: Ernæringsrådet; USDA. The Food Guide Pyramid, U.S. Washington DC: Department of Agriculture/U.S. Department of Health and Human Service, WHO. Food based dietary guidelines in the WHO European Region, Nutrition and Food Security Programme. København: WHO Regional Office for Europe, Fællesforeningen af Danske Brugsforeninger (FDB). FDB s Madpyramide. Report No.: 8. København: Samvirke, Willett WC, Stampfer MJ. Rebuilding the food pyramid. Sci Am 2003;288: Aravanis C, Corcondilas A, Dontas AS et al. Coronary heart disease in seven countries. IX. The Greek islands of Crete and Corfu. Circulation 1970; 41(suppl 4):I Keys A, Menotti A, Karvonen MJ et al. The diet and 15-year death rate in the seven countries study. Am J Epidemiol 1986;124: Andersen NL, Fagt S, Groth MV et al. Danskernes kostvaner Hovedresultater. København: Levnedsmiddelstyrelsen, De Lorgeril M, Renaud S, Mamelle N et al. Mediterranean alpha-linolenic acid-rich diet in secondary prevention of coronary heart disease. Lancet 1994;343: Singh RB, Dubnov G, Niaz MA et al. Effect of an Indo-Mediterranean diet on progression of coronary artery disease in high risk patients (Indo-Mediterranean Diet Heart Study): a randomised single-blind trial. Lancet 2002;360: Hu FB, Stampfer MJ, Manson JE et al. Dietary fat intake and the risk of coronary heart disease in women. N Engl J Med 1997;337: Hu FB, Willett WC. Optimal diets for prevention of coronary heart disease. JAMA 2002;288: Gerhard GT, Ahmann A, Meeuws K et al. Effects of a low-fat diet compared with those of a high-monounsaturated fat diet on body weight, plasma lipids and lipoproteins, and glycemic control in type 2 diabetes. Am J Clin Nutr 2004;80: Pedersen A, Baumstark MW, Marckmann P et al. An olive oil-rich diet results in higher concentrations of LDL cholesterol and a higher number of LDL subfraction particles than rapeseed oil and sunflower oil diets. J Lipid Res 2000;41: Truswell AS, Choudhury N. Monounsaturated oils do not all have the same effect on plasma cholesterol. Eur J Clin Nutr 1998;52: Larsen LF, Bladbjerg EM, Jespersen J et al. Effects of dietary fat quality and quantity on postprandial activation of blood coagulation factor VII. Arterioscler Thromb Vasc Biol 1997;17: Appel LJ. The role of diet in the prevention and treatment of hypertension. Curr Atheroscler Rep 2000;2: Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE et al. Reduction in the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med 2002;346: Salmerón J, Hu FB, Manson JE et al. Dietary fat intake and risk of type 2 diabetes in women. Am J Clin Nutr 2001;73: Ros E. Dietary cis-monounsaturated fatty acids and metabolic control in type 2 diabetes. Am J Clin Nutr 2003;78(suppl 3):S Garg A, Bantle JP, Henry RR et al. Effects of varying carbohydrate content of diet in patients with non-insulin-dependent diabetes mellitus. JAMA 1994;271: Astrup A, Buemann B, Flint A et al. Low-fat diets and energy balance: how does the evidence stand in 2002? Proc Nutr Soc 2002;61: Willett WC. Dietary fat and obesity: lack of an important role. Scand J Nutr 2003;47: Salmerón J, Manson JE, Stampfer MJ et al. Dietary fiber, glycemic load, and risk of non-insulin-dependent diabetes mellitus in women. JAMA 1997;277: Schulze MB, Liu S, Rimm EB et al. Glycemic index, glycemic load, and dietary fiber intake and incidence of type 2 diabetes in younger and middle-aged women. Am J Clin Nutr 2004;80: Meyer KA, Kushi LH, Jacobs DR, jr. et al. Carbohydrates, dietary fiber, and incident type 2 diabetes in older women. Am J Clin Nutr 2000;71: Brand-Miller JC, Holt SH, Pawlak DB et al. Glycemic index and obesity. Am J Clin Nutr 2002;76:S Raben A. Should obese patients be counselled to follow a low-glycaemic index diet? No. Obes Rev 2002;3: Flint A, Moller BK, Raben A et al. The use of glycaemic index tables to predict glycaemic index of composite breakfast meals. Br J Nutr 2004;91: Hermansen K. Research methodologies in the evaluation of intestinal glucose absorption and the concept of glycaemic index. I: Mogensen CE, Standl E, eds. Research Methodologies in Human Diabetes. Berlin: Gruyter and Co., 1994: Kahn HA, Phillips RL, Snowdon DA et al. Association between reported diet and all-cause mortality. Am J Epidemiol 1984;119: Pietinen P, Rimm EB, Korhonen P et al. Intake of dietary fiber and risk of coronary heart disease in a cohort of Finnish men. The Alpha-Tocopherol, Beta-Carotene Cancer Prevention Study. Circulation 1996;94: Murtaugh MA, Jacobs DR, jr., Jacob B et al. Epidemiological support for the protection of whole grains against diabetes. Proc Nutr Soc 2003;62: Willett W, Manson J, Liu S. Glycemic index, glycemic load, and risk of type 2 diabetes. Am J Clin Nutr 2002;76:S Liu S, Stampfer MJ, Hu FB et al. Whole-grain consumption and risk of coronary heart disease: results from the Nurses Health Study. Am J Clin Nutr 1999;70: Tjønneland AM, Bingham SA, Day NE et al. Kostfibre beskytter mod kolorektal cancer blandt deltagerene i det fælleseuropæiske European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC)-studie. Ugeskr Læger 2004; 25: Ludwig DS, Pereira MA, Kroenke CH et al. Dietary fiber, weight gain, and cardiovascular disease risk factors in young adults. JAMA 1999;282: Fung TT, Willett WC, Stampfer MJ et al. Dietary patterns and the risk of coronary heart disease in women. Arch Intern Med 2001;161: Pedersen BK, Saltin B. Fysisk aktivitet: Håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003.
De nye kostråd er blevet kritiseret for at
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereUDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk
UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereProfessor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereNedsætter nødder kolesteroltallet?
Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereDe danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen
De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereEn faglig vurdering af den omvendte kostpyramide. Med fokus på stivelsesrige fødevarer, monoumættet fedt, energibalance og fysisk aktivitet
En faglig vurdering af den omvendte kostpyramide Med fokus på stivelsesrige fødevarer, monoumættet fedt, energibalance og fysisk aktivitet En faglig vurdering af den omvendte kostpyramide Med fokus på
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereUpdate på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereFor hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom
For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereSucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen
Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereIntroduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre
Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945
Læs merePræsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad
Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Sponsor-møde, Biovidenskabelige Fakultet 25. Marts 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet,
Læs mereForslag til fagpakke i Molekylær ernæring
Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereVil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.
LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereSundhedseffekter. Vitamin B2
Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereSvært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereHalvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2011 Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 54% af voksne
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om sund og økologisk mad
2007/2 BSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 8. april 2008 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL) Forslag til folketingsbeslutning om sund og
Læs mereTeknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg
Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereFedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark
2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det
Læs mereGør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet
Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Kirsten Brandt Food Quality & Health Research Group Human Nutrition Research Centre Newcastle University Carlo Leifert Nafferton
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereNæringsstofanbefalinger
ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereBørns kost på hverdage og weekenddage.
Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen
Læs mereSyddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereS T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A
S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A Arktisk medicin (3. semester, kandidatuddannelsen) Forår 2014: 13/13 = svarprocent 100 %. A) Mit samlede udbytte af undervisningen var: Ikke til
Læs mereVurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 10, 2019 Vurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller
Læs mereSlankekure. Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due
Slankekure Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Der findes forskellige andre metoder og tilgange til vægttab udover Små skridt metoden og vægtstoprådgivning, som overvægtige og svært overvægtige kan
Læs mereEr det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University
Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University Hvorfor tale om supermotionisme? Rapporter i medierne om risiko forbundet med supermotionisme
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereAkutte effekter af fedtindtagelse på koagulationsfaktor VII.
Akutte effekter af fedtindtagelse på koagulationsfaktor VII. Lone Frost Larsen & Peter Marckmann NOVO NORDISK & Medicinsk afdeling E, KAS Herlev. Sekundære præventionsstudier har vist at en omlægning af
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereNy Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereHjerte-kar-sygdom og mættet fedt
Hjerte-kar-sygdomme Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt Af Jørn Dyerberg, Steen Stender og Arne V. Astrup Biografi Jørn Dyerberg er professor emeritus, dr.med. og speciallæge i klinisk biokemi. Tidligere
Læs mere