KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr Dansk Cardiologisk Selskab
|
|
- Peder Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN:
2 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7, 2000 Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab
3 KLARINGSRAPPORT 3 Siden Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) udgivelse af retningslinjer for behandling af Den dyslipidæmiske hjertepatient i 1996 (1) har tre forhold nødvendiggjort nye retningslinjer. For det første er dokumentationen for primær forebyggelse af koronar hjertesygdom, bl.a. ved behandling af dyslipidæmi, blevet forbedret. For det andet er der udviklet metoder til acceptabel afgrænsning af personer med så høj risiko for koronar hjertesygdom, at de bør tilbydes fokuseret rådgivning om livsstilsændringer og eventuelt medikamentel behandling. For det tredje er der en tiltagende erkendelse af behovet for, at forebyggelse baseres på en vurdering af den enkelte persons samlede risikomønster. Bestyrelsen for DCS nedsatte derfor i januar 1999 en arbejdsgruppe med følgende sammensætning: Ole Færgeman (formand) Bo Christensen Henrik Steen Hansen Gorm Boje Jensen Thomas M. Melchior Børge G. Nordestgaard Troels Thomsen Udvalgets kommissorium var at revidere rapporten fra 1996 med inddragelse af såvel primær- som sekundærprofylaktiske hensyn og med inddragelse af både diabetes og hypertension foruden dyslipidæmi i vurdering af risiko og tilrettelæggelse af behandlingsstrategi. Endvidere ønskede bestyrelsen en koordinering med en rapport fra Dansk selskab for almen medicin (DSAM) om Forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom (2). DSAM s rapport var en tilpasning af anbefalinger fra de europæiske selskaber for aterosklerose, kardiologi, hypertension, almen praksis og adfærdsmedicin udgivet få måneder tidligere (3), og nærværende udvalg har også i høj grad baseret sine anbefalinger på de europæiske. Ref. 3 er tillige en oversigt over litteraturen frem til medio 1998, hvorfor henvisninger til originallitteratur i nærværende rapport kun omfatter artikler udgivet siden medio Skemaet»Coronary Risk Chart«er ligeledes fra ref. 3.
4 4 KLARINGSRAPPORT
5 KLARINGSRAPPORT 5
6 6 KLARINGSRAPPORT Vurdering af risiko Af indlysende grunde må læger lade deres prioritering af indsatsen i forebyggelse af koronar hjertesygdom være en funktion af risiko, dvs. sandsynligheden for myokardieinfarkt, angina pectoris eller pludselig hjertedød inden for en nærmere bestemt tidsperiode. Følgende prioritering foreslås: 1) patienter med koronar hjertesygdom eller anden aterosklerotisk sygdom. 2) symptomfri personer med særlig høj risiko (svær hyperkolesterolæmi eller anden dyslipidæmi, diabetes, hypertension og personer med flere risikofaktorer). 3) nære slægtninge til patienter, som har fået koronar hjertesygdom i tidlig alder, eller til symptomfri personer med særlig høj risiko. 4) andre personer, som lægen/kardiologen ser i klinisk praksis. 1) Patienter med koronar hjertesygdom eller anden aterosklerotisk sygdom Risiko for nyt myokardieinfarkt er 3-5%/år hos patienter, der har overlevet et infarkt, og der er stort set enighed om principperne for behandling af patienter med klinisk koronar hjertesygdom. Patienter med anden aterosklerotisk sygdom som claudicatio intermittens, transitorisk cerebral iskæmi eller iskæmiske slagtilfælde har næsten lige så høj risiko for myokardieinfarkt som patienter med koronar hjertesygdom. Kardiologer bør derfor prioritere sådanne patienter højt. 2) Symptomfri patienter med særlig høj risiko Patienter med familiær hyperkolesterolæmi eller diabetes mellitus har efter det 40. år omtrent samme risiko for myokardieinfarkt som patienter med etableret koronar hjertesygdom. Patienter med familiær hyperkolesterolæmi har et plasmakolesterol, der typisk ligger højere end spændvidden på 4-8 mmol/l, som indgår i risikotabellerne i de fælleseuropæiske rekommandationer (3) og i rekommandationerne fra DSAM (2), der omtales nærmere nedenfor. Konservative kriterier for diagnosen familiær hyperkolesterolæmi er plasmakolesterol >8 mmol/l, LDL-kolesterol >6 mmol/l, normale triglycerider, normalt HDL-kolesterol og senexantomatose, der optræder hos knap halvdelen af patienterne efter det 30. år, men stort set ikke ved andre tilstande. Arcus corneae og xanthelasmata er uspecifikke fund. Arvegangen er dominant, og molekylærgenetisk diagnose er nyttig til familieopsporing og bør tilrådes alle, som mistænkes for at have familiær hyperkolesterolæmi. Diabetes mellitus. En arbejdsgruppe i Dansk Selskab for Intern Medicin anbefaler en ændring af kriterierne ved diagnostik af diabetes: blodglukose sænkes fra >6,7 mmol/l til >6,1 mmol/l og plasmaglukose fra >7,8 mmol/l til >7,0 mmol/l. Diabetes øger risikoen for koronar hjertesygdom betydeligt, og de fælleseuropæiske rekommandationer og DSAM s rekommandationer indeholder derfor særskilte tabeller for patienter med diabetes. En anden fremgangsmåde, anbefalet af bl.a Lægemiddelstyrelsen, er at lade diabetes ækvivalere med etableret koronar hjertesygdom. En sådan ækvivalens tilgodeser diabetespatientens større risiko for koronar hjertesygdom, og den muliggør behandling af diabetes på grundlag af evidens fra undersøgelser af forebyggelse og behandling af hovedsageligt ikke-diabetiske patienter med koronar hjertesygdom. Den omtalte redefinition af diabetes vanskeliggør på den anden side en accept af en sådan ækivalens mellem de to sygdomme. En fremgangsmåde bedre i tråd med evidensbaseret lægegerning er at afvente resultater af prospektive undersøgelser, fx ved behandling af diabetespatienter uden symptomatisk koronar hjertesygdom med statiner. I overensstemmelse med de fælleseuropæiske rekommandationer og rekommandationerne fra DSAM har udvalget derfor valgt at anvende særlige tabeller for patienter med diabetes (2, 3). Hypertensio arterialis øger risikoen for såvel apoplexia cerebri som myokardieinfarkt. Lige som familiær hyperkolesterolæmi er svær hypertension (>180/110 mm Hg) en tilstand uden for den spændvidde for systolisk blodtryk ( mm Hg), som indgår i risikotabellen. Blodtryk over 180/110 mm Hg skal altid behandles. Størstedelen af personer med høj risiko for koronar hjertesygdom er imidlertid ikke personer med kun én meget udtalt risikofaktor. En kombination af risikofaktorer, der hver især ikke er særligt udtalte, kan indebære lige så høj risiko for myokardieinfarkt som etableret koronar hjertesygdom eller en enkelt udtalt risikofaktor. En enkel optælling af risikofaktorer tillader en grov inddeling af personer i risikoklasser. Eksempelvis har personer med kolesterol >6,5 mmol/l og/eller LDL-kolesterol >4,5 mmol/l + mere end én risikofaktor (mandkøn, familiær disposition, hypertension og rygning) mere end 20% risiko for koronar hjertesygdom inden for ti år. Det samme gælder en person med kolesterol >7,5 mmol/l og/eller LDL-kolesterol >5,0 mmol/l + én risikofaktor. Det er imidlertid udvalgets indtryk, at danske læger ønsker at kunne beregne absolut risiko for klinisk koronar hjertesygdom inden for en defineret tidsperiode på en måde, der bedre tager hensyn til, dels at de forskellige risikofaktorer vægter forskelligt, dels at de, bortset fra køn, er kontinuerligt variable. En sådan beregning skal så vidt muligt baseres på data fra befolkningsundersøgelser udført i befolkninger, som ligner eller er identiske med den befolkning, hvor risikofunktionen skal anvendes. Dette krav opfyldes af Framingham- og af Glostrup/Østerbro-databaserne, der ligger til grund for henholdsvis de europæiske tabeller gengivet i nærværende rapport og i HjerterRask-programmet (Framingham) og Precard-programmet (Glostrup/Østerbro). En nærmere vurdering af disse og andre databaser foregår for tiden inden for rammerne af et EU BIOMED II program (SCORE), hvori et af udvalgsmedlemmerne (Troels Thomsen) deltager. I de europæiske tabeller angiver farveskalaen fra grønt over gult til rødt, klasser af stigende absolut risiko for iskæmisk hjertesygdom inden for de næste ti år. HDL-kolesterol <1 mmol/l og triglycerid >2 mmol/l øger risikoklassen (farveskift). For den yngre patient følges tabellen opefter
7 KLARINGSRAPPORT 7 med stigende alder for at estimere effekten af i mange år at være udsat for det pågældende mønster af risikofaktorer. Der sker omtrent en fordobling af risikoen for hvert farveskift, hvilket gør det nemt at vise patienten hans/hendes relative risiko for sygdom i forhold til en ikke-rygende person af samme køn og samme alder med normalt blodtryk og normalt kolesterol. Beregning af risiko kan også foretages elektronisk med Precard- eller HjerterRask-programmerne. Afgørelsen af hvor høj risikoen skal være før læger udsætter deres patienter for intensiv rådgivning om livsstilsændringer og for medikamentel behandling, er nødvendigvis arbitrær, fordi risikofunktionen er kontinuerlig uden knæk og hop. En risiko på 20% over en periode på ti år, nogenlunde svarende til 2%/år, er valgt på europæisk niveau (3). Delvis på grund af bekymring for at man i nordeuropæiske lande hermed afgrænser en for stor del af befolkningen til evt. medikamentel behandling, har man i en engelsk tilpasning af de europæiske rekommandationer en grænse på 30%, der gradvist skal sænkes til 15%, når ressourcerne tillader det (4). Dansk selskab for almen medicin har anbefalet, at en 10-års- risiko under 20% stort set altid udelukker medikamentel behandling, at risiko over 40% stort set altid udløser behandling, og at risiko mellem 20 og 40% overlades til klinisk skøn baseret bl.a. på forekomst af risikofaktorer, der ikke er inddraget i risikotabellerne: HDL-kolesterol <1 mmol/l, triglycerid >2 mmol/l, højt diastolisk blodtryk, trunkal fedme, familiær disposition til koronar hjertesygdom, mislyd over større arterier eller andre symptomer på non-koronar aterosklerose. Upublicerede data fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup og på Østerbro viser, at 10-års-risikoen overstiger 40% hos 1,5% af danskere mellem 30 og 70 år, og at risikoen er mellem 20 og 40% hos 5% af de årige. Selv om man forskyder de yngres risikomønster til 60-års-alderen (2, 3), er 10-års-risikoen mere end 40% hos kun 2% af befolkningen mellem 30 og 70 år, og den er mellem 20 og 40% hos højst 8% af de årige. Udvalget er derfor af den opfattelse, at det ikke indebærer nogen uacceptabel belastning af det danske sundhedsvæsen at anbefale forebyggende medikamentel behandling af forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk til personer, der trods livsstilsændringer fortsat har en 10-årsrisiko for koronar hjertesygdom på mere end 20%. Udvalget understreger imidlertid det arbitrære i denne anbefaling og forudser, at den skal revideres i takt med udviklingen i det danske sundhedsvæsen. 3) Nære slægtninge til patienter, som har fået koronar hjertesygdom i tidlig alder, eller til symptomfri patienter i særlig høj risiko Nære slægtninge (søskende, børn) til yngre patienter med koronar hjertesygdom (mænd <55 år, kvinder <65 år) skal undersøges for risikofaktorer, og nære slægtninge til patienter med diabetes og familiær hyperkolesterolæmi skal undersøges for samme sygdom. Molekylærgenetisk diagnose er mulig og nyttig i opsporing af slægtninge til patienter med familiær hyperkolesterolæmi, men indtil videre er molekylærgenetisk diagnose ikke mulig hos størstedelen af patienter med diabetes, hypertension eller andre familiære dyslipidæmier. Behandling Patienter med koronar hjertesygdom eller anden aterosklerotisk sygdom. Patienter med familiær hyperkolesterolæmi, svær hypertension og absolut 10-års-risiko på >20% aktuelt eller hvis risikomønstret projiceres til alder 60 år Disse patienter tilrådes stort set altid intensiv livsstilsændring. Såfremt målene for behandling, som angivet nedenfor, hermed ikke opnås, skal lægen overveje medikamentel behandling af hypertension og dyslipidæmi. Patienter med absolut 10-års-risiko <20% aktuelt og hvis risikomønstret projiceres til 60 år Livsstilsændringer, men ikke medikamentel behandling. Samme behandlingsmål for alle risikogrupper Beregningen af absolut risiko som kriterium for primær forebyggelse betyder, at målene for medikamentel behandling af forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og forhøjet glukose kan være de samme som i sekundær forebyggelse. Da livsstilsændringer principielt også er de samme i primær og sekundær forebyggelse, kan rekommandationer for forebyggelse af koronar hjertesygdom gøres meget enkle. Livsstilsændringer 1) Ophør med rygning. Programmet baseres først og fremmest på adfærdspsykologisk rådgivning, men det kan understøttes af medikamentel behandling med nikotinplaster eller -tyggegummi. 2) Sund kost. Fedt begrænses til <30% af kostens energiindhold fordelt på højst 10% mættet, højst 10% flerumættet og mindst 10% enkeltumættet fedt. Det daglige indtag af frugt og grøntsager, inkl. kartofler, skal være g, gerne mere. Det ugentlige indtag af fisk, inkl. fede fisk, skal være g. Det samlede energiindtag skal bidrage til, at patienten er slank. 3) Aerob fysisk aktivitet. Patienter i dårlig form skal motionere moderat (skal kunne tale i hele sætninger under motionen) og kortvarigt (ti minutter) flere gange dagligt, mens personer i god form kan motionere moderat men mere langvarigt (30 minutter) flere gange ugentligt. Opvarmnings- og afkølingsperioder med lav aktivitet hver på minutter skal indgå i programmet. Medikamentel behandling af dyslipidæmi Målene er serumkolesterol <5 mmol/l og LDL-kolesterol <3 mmol/l. Hvis ikke disse mål opnås ved livsstilsændring, skal lægen almindeligvis indlede medikamentel behandling. Statiner er førstevalgspræparater, og fibrater, anionbyttere og nikotinsyre er andetvalgspræparater (3, 5). Hvis kolesterolog LDL-kolesterol-værdierne er meget høje, skal man stille sig tilfreds med mindst 20% reduktion af kolesterol og mindst 30% reduktion af LDL-kolesterol. HDL-kolesterol <1 mmol/l og triglycerid >2 mmol/l er ikke mål for behandling men markører for øget risiko. En foreløbig rapport fra Veterans Administration HDL Intervention Trial tyder på, at medikamentel øgning af HDL og reduktion af triglycerid nedsætter risikoen for myokardieinfarkt væsentligt, selv om LDL er upåvirket. Hvis rapporten står for en nærmere granskning i
8 8 KLARINGSRAPPORT publiceret form, bør HDL-kolesterol >1 mmol/l og triglycerid <2 mmol/l formentlig anses som sekundære mål for behandling. Akut kolesterolreduktion afhjælper endotelial dysfunktion og forbedrer hjertets gennemblødning, men indtil videre foreligger der ikke resultater af undersøgelser med kliniske endepunkter, der påbyder umiddelbar medikamentel kolesterolreduktion hos patienter med koronar hjertesygdom. Man kan derfor foreløbigt acceptere en periode på tre måneder efter myokardieinfarkt til afprøvning af ændring af kosten mhp. reduktion af kolesterol. Patienter med kolesterol >6,0 mmol/l ved indlæggelsen opnår imidlertid sjældent kolesterol <5 mmol/l og LDL-kolesterol <3 mmol/l alene ved ændringer af kosten (4). Hos disse patienter kan man derfor overveje at påbegynde kolesterolsænkende behandling allerede ved udskrivelsen. Medikamentel behandling af hypertension Målet er blodtryk <140/90 mm Hg for ikke-diabetiske patienter og <130/85 mm Hg for patienter med diabetes mellitus. Hvis ikke disse mål opnås ved livsstilsændringer, skal lægen almindeligvis indlede medikamentel behandling. Diuretika, betablokkere, ACE-hæmmere, angiotensin II-antagonister og langtidsvirkende calcumantagonister kan alle anvendes. Diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister foretrækkes til patienter med hjertesvigt, betablokkere og langtidsvirkende calcumantagonister til patienter med angina pectoris, ACE-hæmmere til diabetespatienter med nefropati eller proteinuri, og alfablokkere til mænd med prostatisme. Ligesom de fælleseuropæiske rekommandationer (3) tager nye internationale retningslinjer for behandling af hypertension (6) deres udgangspunkt i beregning af absolut 10-års-risiko for kardiovaskulær sygdom på grundlag af multifaktoriel risikovurdering. De internationale retningslinjer tilpasses nu danske forhold af Dansk Hypertensionsselskab. Andre former for forebyggende medikamentel behandling af patienter med koronar hjertesygdom 1) Acetylsalicylsyre 75 mg dagligt på ubestemt tid. 2) Betablokkere til pulsfrekvens 50-65/min til patienter med angina pectoris og til patienter 1 / 2-1 år efter myokardieinfarkt. 3) ACE-hæmmere til patienter med hjertesvigt eller påvirket funktion af venstre hjertekammer (uddrivningsfraktion <40%) på ubestemt tid. 4) Antikoagulationsbehandling af patienter med transmurale forvægsinfarkter efter retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab. Litteratur 1. Thomassen A, Færgeman O, Grande P, Haghfelt T, Kristensen BØ, Larsen ML et al. Den dyslipidæmiske hjertepatient. Klaringsrapport fra Dansk Cardiologisk Selskab. Ugeskr Læger 1996; 158: (suppl 1). 2. Forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom i almen praksis med særligt henblik på dyslipidæmi: en klinisk vejledning. Dansk selskab for almen medicin. København: Den Almindelige Danske Lægeforening, (Klaringsrapport, nr. 6, 1998). 3. Wood D, De Backer G, Faergeman O, Graham I, Mancia G, Pyörälä K. Prevention of coronary heart disease in clinical practice: recommendations of the Second Joint Task Force of the the Joint European Societies on coronary prevention. Eur Heart J 1998; 19: Wood D, Durrington P, Poulter N, McInnes G, Rees A, Wray R. Joint British recommendations on prevention of coronary heart disease in clinical practice. Heart 1998; 80 (suppl 2): Downs JR, Clearfield M, Weis S, Whitney E, Shapiro DR, Beere PA. Primary prevention of acute coronary events with lovastatin in men and women with average cholesterol levels. JAMA 1998; 279: Guidelines Subcommittee World Health Organization International Society of Hypertension Guidelines for the Management of Hypertension. J Hypertens 1999; 17: UK Prospective Diabetes Study (UKDPS) Group. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes. Lancet 1998; 352: Wikström G, Malmberg K, Ryden L. Improved knowledge of antidiabetic treatment a necessity for the modern cardiologist. Eur Heart J 1999; 20: Medikamentel behandling af hyperglykæmi Målet for hypoglykæmisk behandling af patienter med diabetes er, at kun 7-8% af hæmoglobin er glykosyleret. Stort set alle patienter med type 1-diabetes vil blive behandlet med insulin. Livsstilsændringer er særligt vigtige hos patienter med type 2-diabetes, men hvis målet ikke nås ved livsstilsændring, skal lægen almindeligvis indlede medikamentel behandling, der ligesom hos patienter med type 1-diabetes nedsætter risikoen for mikrovaskulære komplikationer. Effekten på makrovaskulære komplikationer, herunder koronar hjertesygdom, er mindre overbevisende (7). Som første valg anvendes metformin til adipøse patienter med type 2-diabetes og insulin eller sulfonylureastoffer til slanke patienter med type 2-diabetes. De ældre sulfonylureastoffer som tolbutamid og glibenclamid nedsætter imidlertid myokardiets beskyttelse mod iskæmi (iskæmisk prækonditionering), og de bør ikke anvendes til patienter med myokardieiskæmi. Hvorvidt nyere, mere pancreasspecifikke sulfonylureastoffer er at foretrække til patienter med koronar hjertesygdom, er endnu ufuldstændigt belyst (8).
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereLægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.
Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereTemadag for hjertediætister
Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereHypertension er der noget nyt?
K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereForebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis
Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis 3. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2007 Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis En klinisk vejledning,
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs merePsykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser
2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereDelmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi
Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereKlinisk vejledning. Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis. 2. Reviderede udgave
Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis 2. Reviderede udgave Dansk selskab for almen medicin - 2002 Indhold Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis
Læs mereHJERTEREHABILITERING
A. HAR ELLER REGSTRER TL EN KLNSK DATABASE? B. HVS JA, NDGÅR FOREBYGGELSESRELEVANTE PARAMETRE? C. MODTAGER OG BEHANDLER PATENTER MED HJERTESYGDOM? Hvis ja, beder vi venligst om, at skemaet udfyldes af
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereForebyggelse af livsstilssygdomme
Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der
Læs mereSaltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen
Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser Lars Ovesen Hjerteforeningen Estimeret dagligt saltindtag Blandet kost: Vegetarkost: Animalsk kost: Anbefalet: 10 g/dag 1 g/dag 3 g/dag 5 g/dag Det høje saltindtag
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereDyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen
638 KARDIOLOGI Dyslipidæmi Mogens Lytken Larsen Denne artikel, der er et led i kardiologiserien, gennemgår kort og præcist de af Dansk Selskab for Almen Medicin godkendte indikationer for udredning for
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereHYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereBeregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database
1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereLitteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013
Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereIndholdfortegnelse for bilag
Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE PRÆVENTIV KARDIOLOGI Kristian Korsgaard Thomsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereSekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database
Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereDiabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mere