SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag A 14 med "billeder" af skibslys. 1. Som fører af et maskindrevet skib A, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 320, får De 30 om bagbord øje på skibslys som vist i bilag A 14, ramme 1. Alle lys tilhører skibet B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? B er et maskindrevet skib i færd med at slæbe. B er let og vender styrbord side mod A. B's længde er under 50 m, og slæbets længde er under 200 m. b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? Kontrollere at egne skibslys brænder klart, fortsat holde godt udkig og undersøge, om der er fare for sammenstød med B og slæb, når det kommer i sigte. c) Hvordan vil De i skibet A forholde Dem, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Holde kurs og fart, da B har vigepligt. Kommer jeg i tvivl om, at B vil overholde sin vigepligt, skal jeg tilkendegive dette ved med fløjten at afgive mindst 5 korte toner hurtigt efter hinanden. Dette signal kan suppleres med mindst 5 korte lysblink hurtigt efter hinanden. Signalet kan gentages. Så snart jeg bliver klar over, at B ikke tager forholdsregler i overens- stemmelse med søvejsreglerne, kan jeg manøvrere for at undgå sammenstød med B. Jeg skal her undgå at dreje til bb. Kommer B så tæt, at det ikke længere kan afværge sammenstød alene, skal jeg foretage en manøvre, som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. Side 1 af 12
d) Hvilke andre skibslys fører skibet B end dem, De ser fra skibet A? Et (hvidt) agterlys, et gult slæbelys og et rødt sidelys. e) Over hvor stor en bue af horisonten skal samtlige de af B viste lys kunne ses? Toplysene: 225. Sidelys: 112 5. Agterlys og slæbelys: 135. f) Hvilket tågesignal skal De i skibet A afgive i tilfælde af usigtbart vejr? Med fløjten med mellemrum af højst 2 min.: 1 lang tone, hvis A gør fart gennem vandet og 2 på hinanden følgende lange toner, med ca. 2 sek. mellemtid, hvis A ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet. g) Hvilket tågesignal skal skibet B afgive i tilfælde af usigtbart vejr? Med fløjten med mellemrum af højst 2 minutter: 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner. Hvis slæbet er bemandet, skal dette afgive 1 lang tone efterfulgt af 3 korte toner. 2. De er fører af et sejlskib C, der om natten i rum sø i klart vejr med N-lig vind styrer 070, da De i kompasretningen 300 får øje på skibslys som vist i bilag A 14, ramme 2. Alle lys tilhører skibet D. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet D? D er et skib, der er beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. D's redskaber strækker sig mindre end 150 m ud i søen. D gør fart gennem vandet og vender stb. side mod C. b) Over hvor stor en bue af horisonten skal de af skibet på ramme 2 viste røde og hvide lys kunne ses? Side 2 af 12
360. c) Efter at De har taget flere gentagne kompaspejlinger af D, viser det sig, at pejlingerne ikke forandrer sig kendeligt. Hvad fortæller det om situationen, og hvorledes vil De forholde Dem? (Svaret skal begrundes). Når pejlingerne ikke forandrer sig kendeligt, er der fare for sammenstød. Jeg vil holde kurs og fart, da D har vigepligten. Kommer jeg i tvivl om, at D vil overholde sin vigepligt, skal jeg tilkendegive dette ved med fløjten at afgive mindst 5 korte toner hurtigt efter hinanden. Signalet kan gentages. Dette signal kan suppleres med mindst 5 korte lysblink hurtigt efter hinanden. Så snart jeg bliver klar over, at D ikke tager forholdsregler i overensstemmelse med søvejsreglerne, kan jeg manøvrere for at undgå sammenstød med D. Kommer D så tæt, at det ikke længere kan afværge sammenstød alene, skal jeg foretage en manøvre, som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. d) Skal skibet D vise noget dagsignal? I bekræftende fald angiv hvilket? Ja, D skal vise 2 kegler med spidserne mod hinanden, den ene lodret over den anden på det sted, hvor det bedst kan ses. e) Hvilket tågesignal skal skibet D afgive i tilfælde af usigtbart vejr? Med fløjten med mellemrum af højst 2 minutter: 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner. 3. 45 om bagbord får De som fører af sejlskibet C, der fortsat i rum sø i klart vejr med N-lig vind styrer 070, øje på skibslys som vist i bilag A 14, ramme 2 (samme som i forrige opgave). Alle lys tilhører nu et skib E. Det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og E. Hvem har vigepligten, og hvorledes vil De i skibet C forholde Dem? C har vigepligten. Jeg vil i god tid ved en tydelig manøvre dreje så meget til bagbord (gå over stag), at jeg tydeligt viser E min hensigt og går vel agten om E. Jeg vil kontrollere manøvrens Side 3 af 12
effektivitet, indtil E er helt passeret og klaret. 4. Hvad forstås ved udtrykket "maskindrevet skib" i De Internationale Søvejsregler? Ethvert skib, der fremdrives ved maskineri. 5. Under sejlads på vestlig kurs i Kattegat observerer De et luftfartøj, som kredser et par gange om Deres skib. Herefter krydser luftfartøjet skibets kurs tæt foran stævnen, vipper med vingerne og fortsætter i nordlig retning. Har luftfartøjets manøvre nogen betydning for Dem? I bekræftende fald hvilken? Luftfartøjet ønsker at dirigere skibet mod en position, hvor hjælp er påkrævet. Kursen på eget skib skal derfor ændres til nord. 6. Hvorledes viser et skib, at det står på grund? a) Om dagen: Ved at vise 3 kugler anbragt lodret over hinanden, hvor de bedst kan ses. b) Om natten og under nedsat sigtbarhed: Ved at vise ankerlys samt 2 røde lys, hvor de bedst kan ses, synlige hele horisonten rundt og anbragt lodret over hinanden. Side 4 af 12
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør-2/99 SØRET Hjælpemidler: "Uddrag af danske søfartslove" (for fritidssejlere). 1. Hvilket dokument udstedes som bevis på, at et skib er målt? Målebrev. 2. Hvorledes angives resultatet af en foretagen måling? Ved brutto- og nettotonnage (GT og NT). 3. Hvem udfører skibsmåling? Udføres af en af Søfartsstyrelsen autoriseret person eller virksomhed. 4. Angiv hvilke størrelser, der indgår i et skibs kendingsmål. Skibets længde, bredde og dybde. 5. Hvilke(n) fordel(e) kan ejeren af et fritidsfartøj på under 20 tons have af at få sit skib registreret i skibsregistret? Gør det normalt lettere at optage lån i skibet. 6. Hvad kaldes det dokument, der udstedes som bevis på, at skibet på tilfredsstillende vis har gennemgået hovedsyn? Fartstilladelse. Side 5 af 12
Besvarelsen af efterstående spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af evt., stk. og pkt.nr. 7. En motoryacht på 47 tons har et fremdrivningsmaskineri på 400 kw. Motoren kan reguleres fra styrepladsen, hvorfra skruemanøvre også kan foretages. Besætningen består af ejeren, der tillige er fører af fritidsfartøjet, en styrmand samt ejerens mand, der er mønstret som kok og gast. Ejeren og styrmanden har begge sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad og manden har bestået yachtskippereksamen af 3. grad. De er alle tre i besiddelse af duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. På feriesejladsen anløbes Newcastle på den engelske østkyst. Inden fritidsfartøjet atter forlader Newcastle, har ejeren og styrmanden besøgt adskillige pubber. Ved afsejlingen er ejeren synligt beruset. Under udsejlingen kolliderer fritidsfartøjet med et stort sømærke, hvorved ejeren tumler omkuld og brækker et par ribben. Ejeren hospitalsindlægges. a) Hvem har den øverste myndighed om bord ved førerens forfald under opholdet i Newcastle? Øverste styrmand. Sømandslovens 51, stk. 2. Efter at have ramt sømærket skubbes fritidsfartøjet så meget ud af kurs, at det kolliderer med et modgående fritidsfartøj, hvorved en person kvæstes alvorligt. b) Angiv, hvem der skal erstatte de opståede skader. Ejeren. Sølovens 161, stk. 1. c) Vil ejeren, der på grund af den overdrevne alkoholindtagelse var ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, evt. kunne frakendes retten til at føre skib? Ja, under skærpede omstændigheder. Sølovens 510, stk. 4. Fritidsfartøjet repareres i Newcastle. d) Vil gældende lovkrav med hensyn til besætningens uddannelse og kvalifikationer være opfyldt, såfremt styrmanden og ejerens mand sejler fritidsfartøjet hjem til Danmark? Nej! Der mangler en person mindst med duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere. Lov om skibes besætning 10, stk.1. Det viser sig, at ejeren har undladt at betale havnepenge i Newcastle. e) Angiv, på hvilken måde havnen i Newcastle er sikret sine fordringer mod fritidsfartøjet. Side 6 af 12
Ved søpanteret. Sølovens 51, stk. 1, pkt. 2. SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2-2/99 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1a) Hvorledes defineres meridianer? Halve storcirkler, som går fra pol til pol. b) Hvorledes defineres breddeparalleller? Lillecirkler, som er parallelle med ækvator. 2. Hvor langt er et bueminut af jordens storcirkel målt: a) i sømil? 1 b) i meter? 1852 3a) Hvad kaldes vinklen mellem den styrede og den sejlede kurs? Afdrift. b) Har man vinden ind om styrbord eller om bagbord, når st.k.rv. er 090, og sejl.k.rv. er 075? Vinden ind om styrbord. 4. Hvilken slags stedlinie anses for at være den mest pålidelige af alle stedlinier? Stedlinie ved mærke. 5a) Nævn magnetkompassets hoveddele. Side 7 af 12
Kompaskoppen, kompasrosen og kompasnålene. Side 8 af 12
b) Hvorledes skal magnetkompassets indeksplan placeres i forhold til skibets diametralplan? Parallelt med diametralplanet. 6. Under sejlads i Kattegat om natten ser De ret forude et sømærke, der afgiver et gruppeblink bestående af 2 hvide blink hvert 5. sek. Hvilken type afmærkning er der tale om, og hvorledes kan sømærket passeres? Isoleret fareafmærkning. Kan passeres på alle sider. 7. Hvilken topbetegnelse anvendes på et E.-sømærke i kompasafmærkningssystemet? 2 sorte kegler, den øverste med spidsen opad og den nederste med spidsen nedad. 8. Med hvilke forkortelser vil man i et søkort angive, at et fyr giver 3 gruppeblink hvert 20. sekund og har en flammehøjde på 22 meter og en optisk synsvidde på 18 sømil? Fl(3)20s 22m 18M 9. Hvor stor er breddeforandringen og længdeforandringen for et skib, der sejler fra positionen 32 N 13 Ø til positionen 26 N 9 V? Breddeforandringen er 6 sydlig og længdeforandringen 22 vestlig. 10. På beh. k. rv. 225 i vindstille vejr med vestlig strømsætning, passeres en bøje om bagbord. Har man haft bøjen tværs før den passeres? Svaret skal begrundes. Nej!, da den sejl. k. ligger nærmere bøjen end den beh. k. Side 9 af 12
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3SØM-2/99 Hjælpemidler: Ingen. SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Hvad kaldes den særlige tegning, på hvilken et skibsskrogs form gengives? Linietegningen. 2. Hvad forstås ved skibets rundholter? Skibets master og bomme. 3. Hvad kaldes rundingen mellem skibsbunden og den lodrette skibsside? Kimingen. 4. Hvad vil det sige, at en båd er luvgerrig? Båden søger mod vinden (vindøjet). 5. Hvem leder søredningstjenesten i Danmark? Søværnets Operative Kommando (SOK-Århus). 6a) Et skib ligger med dybgang 1,40 m for og 1,60 m agter. Beregn skibets middeldybgang og trim. dm = (1,40 + 1,60):2 = 1,50 m s = 1,60 1,40 = 0,20 m på hælen. Side 10 af 12
Efter at have indtaget vand og dieselolie ligger skibet med dybgang agter 1,78 m og et trim på 16 cm. b) Beregn skibets ny middeldybgang og dybgang for. df = 1,78 + 0,16 = 1,94 m dm = (1,78 + 1,94):2 = 1,86 m 7. Et skib har en egenvægt på 17 t og en dødvægt på 10 t. På en given rejse bruges i alt 3 t dieselolie, vand og proviant. Beregn skibets deplacement ved rejsens afslutning. Depl. = 17 + 10 3 = 24 t 8. Et stykke tovværk har en brudstyrke på 1500 kg. Hvor stor må belastningen højst være, når man ønsker en sikkerhedsfaktor på 6? Max. belastning = 1500:6 = 250 kg 9. Hvad forstås ved tovværks brudstyrke? Den maksimale kraft hvormed tovværket kan belastes, før det brister. 10. Angiv de 5 vigtigste krav, der bør stilles til nyt tovværk. Styrke. Bøjelighed. Slidstyrke. Modstand over for tryk og vridning. Modstand over for lys, kemikalier m.m. Side 11 af 12