Idékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET



Relaterede dokumenter
Idékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Guide til forflytningsvejlederen

Læringscentre i Faxe kommune

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

INSPIRATION TIL LÆRERE

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Forældrerådsarbejde i Thorsager Skole og Børnehus

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Inspirationskatalog Kommunalvalg Kommunerne og valgdeltagelsen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Sammen om at lede folkeskolen

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

II. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.

SPEJDERLIV september 2006

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

10 principper bag Værdsættende samtale

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Den Kriminalitetsforebyggende Indsats

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Værd at vide om Åben Dialog

Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK Stat TR Træf 27. august 2014

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Velkommen til kontaktforældreworkshoppen Sådan kan jeg være med til at gøre Risingskolen endnu bedre end den er i forvejen

Bekymrende fravær i folkeskolen

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

SUND SKOLE Jesper Carls

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Undervisningsvejledning klasse

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sammen om sundhed

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Evaluering af EUD10, EUD10-forløbet i elevperspektiv

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

Trænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Handlinger/aktiviteter

Skolereform & skolebestyrelse

Breve og materialer til kopiering

Maglebjergskolens seksualpolitik

1. R E J S E B R E V

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

Den vanskelige samtale

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Vejledning til prøven i idræt

Transkript:

Idékatalog Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET

Forord I forbindelse med initiativet Unges bud på bedre trivsel har Ungdomsbureauet afholdt 20 workshops med klasser fordelt på 20 forskellige ungdomsuddannelser i Region Syddanmark. Igennem workshoppene er de unge kommet med deres forslag til, hvordan man kan forbedre trivslen på ungdomsuddannelserne. I dette idékatalog præsenterer vi fem forskellige forslag til, hvordan I som elevråd eller elevrepræsentanter kan bidrage til at de unge kan trives bedre på jeres uddannelser. Ideerne er inspireret af de unges forslag og krydret med Ungdomsbureauets egne erfaringer fra arbejdet med unge igennem de sidste 2,5 år. IDÉKATALOGETS INDHOLD Samtalesalon Eksperimentér Stil krav til jeres uddannelser Brug jeres skoleledelse Deltag i den offentlige debat 2

Samtalesalon en ramme for de svære samtaler En samtalesalon er faciliteringen af en samtale imellem to mennesker, der sidder over for hinanden. Det hjælper til at sætte gang i snakken og gør, at I kommer omkring nogle emner, I ikke plejer. Også det som kan være lidt svært. Samtalesalonen kan finde sted til en fredagsbar, en morgensamling, i undervisningen, som et indslag til en privatfest osv. Der er ingen begrænsninger for en samtalesalons tid, sted, og omfang, men den kan især bruges som icebreaker, der kan få stemmerne i gang. Alle kan være spændende samtalepartnere: Inviter det lokale plejehjem forbi, mød jeres undervisere, hiv jeres forældre eller søskende ind, spørg unge fra andre uddannelser, lav en kun for drenge/kun for piger eller noget helt sjette. Der kan snakkes om ALT i en samtalesalon karakterpres, hvad I drømmer om, præstationsangst, mobning, stofmisbrug, jeres første kys, religion, skønhedsidealer, det sjoveste menneske I kender og det bedste I ved. I kan finde inspiration på www.samtalesaloner.dk I en samtalesalon er det kun fantasien, der sætter grænser! 3

Eksperimentér med hverdagen Kast jer ud i forskellige arrangementer, aktiviteter og temadage, der kan udfordre hverdagens konformitet og sætte spørgsmålstegn ved normerne. Vær sammen på en anden måde end den I plejer: spil brætspil, lav mad sammen (hver anden uge?), lav en dag hvor de venstrehåndede bestemmer alting, alkoholfri aften, hold grillaften på stranden eller i baghaven og find venneklasser, som I kan lave tingene med. Indfør temadage: ALLE på uddannelsen er iført tøj med en bestemt farve, alle tropper op i nattøj (inklusiv lærerne?), ingen make-up eller hårgelé, kærlighedsdag hvor alle får et kram eller mobil-frizone på hele skolen (i en dag, en uge?). Listen er uendelig! Gå sammen på tværs af årgange og klasser, og arranger forskellige temadage, som andre enten skal følge, eller som de skal forsøge at gætte fejrer I venskab, farven blå eller Hollywood? FØLG OP! Få jeres rektor til at give jer en halv time efter hver temadag til at snakke om og reflektere sammen over, hvad den specifikke dag betyder for jer, hvad den får jer til at tænke og føle om andre og jer selv, og hvad det gør ved jer. Det er VIGTIGT at dele de her overvejelser med hinanden på tværs af årgange og klasser! 4

Stil krav til jeres uddannelser Tal med de andre unge på jeres skole hvad presser og udfordrer jer, og stil så krav om forbedring til jeres uddannelsesinstitution! Er lærerne dårlige til at koordinere afleveringer indbyrdes, så alle opgaver falder på samme tid? Så kræv det af dem vis dem de problemer, det giver unge, hvis ikke underviserne arbejder sammen. Konfrontér jeres skoleledere og undervisere med problematikkerne og brug støtten fra hinanden til at få skubbet forandringer igennem, som kan gøre en forskel for trivslen på uddannelsen. Indsaml underskrifter fra de unge, få deres stemme samlet, så den kan høres. Demonstrér! For at skabe en forandring er I nødt til at stå sammen om de budskaber, I skal have ført igennem. 5

Brug jeres skoleledelse Skal der gennemføres arrangementer og events, som sætter fokus på trivsel, så tag fat i jeres skoleledere og få dem til at sætte det på skemaet! Få en oplægsholder til at snakke om mobning, digitale medier, budgetlægning, præstationsangst, stofmisbrug, etc. og kræv, at det bliver en del af skemaet, så de unge på skolen har mulighed for at deltage! Hvis I mener, at mindfulness, yogasessioner eller teambuildingforløb er gode input til jeres trivsel, så kæmp for deres plads og relevans i skoletiden. FØLG OP! Igen er det vigtigt at følge op på de ting, som I lærer og oplever. Gør det ved en fællessamling, gør det klassevist eller opret en refleksionscafé lige efter arrangementet. Her kan I afholde en samtalesalon, hvor I snakker om det, I lige har lært og oplevet, og hvad det kan betyde for jeres trivsel. 6

Deltag i den offentlige debat Sæt de unges stemme på dagsordenen i den offentlige debat! Skriv et debatindlæg i den lokale avis og giv en skriftlig opsang til dem, I mener, bør have en! Har I dårlige transportmuligheder, så send et budskab til udbyderne, er SU en for lav, ungdomsboligerne for få, skoledagene for lange og karakterpresset for stort, så BLAND jer i den offentlige debat. Tilkendegiv jeres holdning, fortæl hvad I mener, der er galt, hvorfor det er det, og hvad der skal gøres ved det. Tag ejerskab over jeres ytringsfrihed, deltag i det demokrati, som I er en del af og benyt jer af de muligheder, der ligger i det! Sæt unges trivsel på dagsordenen i den offentlige debat som et emne, der behandles af de unge og for de unge - et emne med dertilhørende problematikker som ingen ung bør acceptere som uomgængelige livsvilkår. Hjælp hinanden med at sprede budskabet, brug elevorganisationerne, snak på tværs af de forskellige uddannelsessteder og find ud af, hvordan I kan arbejde sammen om at forbedre trivslen for alle unge på ungdomsuddannelserne. 7

Find rapporten på: www.ungdomsbureauet.dk/udgivelser Initiativet Unges bud på bedre trivsel er en del af indsatsen Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne, som er iværksat af Region Syddanmark og strækker sig over perioden 2013-2016. Målet med indsatsen er at styrke de unges mentale trivsel og bidrage til, at flere unge kommer godt igennem en ungdomsuddannelse. Indsatsen indeholder mange forskellige initiativer, hvor Unges bud på bedre trivsel repræsenterer et ungeinvolverende initiativ. Unge selv er de største eksperter i egen trivsel og mistrivsel, hvorfor deres stemme er afgørende at høre i arbejdet med trivsel på ungdomsuddannelserne. De problematikker samt løsningsforslag, som de unge har italesat igennem initiativets 20 workshops, bliver gennemgået i rapporten Unges bud på bedre trivsel. Vi håber, at Unges bud på bedre trivsel kan bidrage til at sætte gang i en bølge af nytænkende, kreative og revolutionerende initiativer, som ruller ind over ungdomsuddannelserne med de unge selv i spidsen. UNGDOMSBUREAUET